Indhold FAKTA OM: 1. BØRN OG UNGE 0 TIL 6 ÅR... 2 FAKTA OM: 2. BØRN OG UNGE 6-18 ÅR... FAKTA OM: 3. FRITID, IDRÆT OG KULTUR... 9

Transkript

1 Indhold FAKTA OM: 1. BØRN OG UNGE 0 TIL 6 ÅR... 2 FAKTA OM: 2. BØRN OG UNGE 6-18 ÅR... 6 FAKTA OM: 3. FRITID, IDRÆT OG KULTUR... 9 FAKTA OM: 4. BØRN OG FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV FAKTA OM: 5. ARBEJDSMARKED FAKTA OM: 6. ÆLDRE FAKTA OM: 7. SUNDHED FAKTA OM: 8. VOKSENPSYKIATRI SYKIATRI OG HANDICAP - DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FAKTA OM: 9. MILJØ, NATUR OG KLIMA FAKTA OM: GRØNNE OMRÅDER FAKTA OM: NATUR OG MILJØ SAMT AFFALD FAKTA OM: 10. BYER, LANDSBYER OG DEMOKRATI FAKTA OM: BYER OG LANDDISTRIKTER FAKTA OM: KOMMUNALE EJENDOMME FAKTA OM: 11. INFRASTRUKTUR, TRAFIK OG FORSYNING FAKTA OM: INFRASTRUKTUR FAKTA OM: KOLLEKTIV TRAFIK FAKTA OM: 12. ERHVERV, V, TURISME OG BOSÆTNING FAKTA OM: 13. BORGERSERVICE FAKTA OM: 14. ARBEJDSGIVERROLLEN ERROLLEN IKAST-BRANDE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

2 FAKTA OM: 1. Børn og unge 0 til 6 år Beskrivelse af brugere Børn i alderen 6 mdr. frem til skolestart og deres familier (2013) P.t. går der børn i dagplejen børn i vuggestue børn i børnehave Beskrivelse af opgaver Dagtilbudslovens 1 Det overordnede formål: o Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring o Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud o Forebygge negativ social arv og eksklusion o Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene Dagtilbudslovens 7 - Indhold: o Børn i dagtilbud skal have et fysisk -, psykisk - og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. o Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. o Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbudslovens 8 Pædagogiske læreplaner: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk lære- plan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til bør- negruppens sammensætning. - Stk.2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier - Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 2

3 - Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. - Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læet godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensynta- replan, hvordan arbejdet med gen til børnenes alder og modenhed. - Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Konkrete opgaver for Daginstitutionsafdelingen: Pladsanvisning Koordinering af praktikpladser for pædagogstuderende Ansættelse og opfølgning på pædagogisk assistent elever (PAU) Beregning og opgørelse af institutionernes normering Beregning og evt. efterregulering af økonomisk friplads Afstemning af forældrebetaling Pasning på tværs af kommunegrænser Tilskud til privat pasning Tilsyn af kommunale og private daginstitutioner samt puljeordning Opfølgning på pædagogiske læreplaner, herunder børnemiljøvurderinger Udarbejdelse af kvalitetsrapport Sikre sprogvurdering Udvikle og understøtte inklusionsarbejdet i forhold til de decentrale enheder Understøtte arbejdet med at indfri de politiske visioner og målsætninger Samarbejde med VIA og andre relevante parter om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Understøtte TVÆRS-samarbejdet i distrikterne Brugertilfredshedsundersøgelser Implementering af tiltag herunder evidensbaserede programmer og indsatser Understøtte daginstitutionernes bestyrelser i deres virke Anlæg for Daginstitutionsområdet: Der er p.t. igangsat et arbejde med udarbejdelse af to masterplaner for byggeri af nye daginstitutioner. - Masterplan for ny daginstitution i Bording, der behandles på budgetseminaret i efteråret Masterplan for ny daginstitution i Ikast (Børneby Øster) Udarbejdelsen af denne går i gang i efteråret 2013, og for- ventes behandlet på budgetseminaret i 2014 Derudover er der en lang række af både små og store renoverings- 3

4 opgaver, som presser sig på inden for Daginstitutionsområdet. Nøgletal og økonomi De samlede bruttodriftsudgifter for Daginstitutionsområdet er i 2013 på kr Kapacitet: - I Ikast-Brande Kommune er der indmeldt ca børn i alderen fra 6 mdr. og frem til skolestart - Alle børn starter i børnehave i den måned hvor barnet bliver 2 år og 9 mdr. - Der er ca børnehavepladser i Ikast-Brande Kommu- ne - Den kommunale dagpleje er det primære pasningstilbud til børn i aldersgruppen 6 mdr. til 1 år og 9 mdr. Her er indskrevet ca. 700 børn - Der er 127 vuggestuepladser i 4 integrerede institutioner Beskrivelse af medarbejderne på området Forældrebetalingstakster for 2013: Dagtilbud Forældrebetaling Dagpleje Kr Vuggestue Kr Børnehave Kr.1705 På Daginstitutionsområdet er der ansat i alt (2012 tal, opgjort i fuldtidsstillinger): Stilling Antal Pædagoger 155 Pædagogmedhjælpere 103 Dagplejere 208 Derudover er der ansat 20 daginstitutionsledere, samt et mindre antal pædagogstuderende, pædagogiske assistent elever, køkkenpersonale m.v. I Daginstitutionsafdelingen er der ansat: - Tre personer i pladsanvisningen - En økonomisk/administrativ medarbejder - En udviklingsmedarbejder - Pr. 1. okt forventes ansættelse af en pædagogisk konsulent Antallet af børn pr. medarbejder afhænger af institutionens stør- relse samt aldersgruppe. Nedenstående tal er udregnet med udgangspunkt i institutionernes samlede personalegruppe incl. Ledelse. 4

5 Antal børn pr. medarbejder i 2012: Dagtilbud Antal børn pr. medarbejder Dagpleje 4 (+et gæstebarn) Vuggestue 3,95 Børnehave 6,57 i de mindste institutioner 7,77 i de største daginstitutioner Særlige udfordringer Udviklingen i børnetallet betyder, at der i et område skal afskediges dagplejere, mens der på samme tid skal ansættes dagplejere i et andet område. Inklusion at skabe både rammer og indhold, så alle børn får det bedste institutionstilbud i deres nærområde. Nedslidte institutioner en stor udfordring over de kommende år. Handler både om nybyggeri og renovering. Hvilke handlemuligheder / handlefrihed har byrådet? Dagtilbudsloven 3 Kommunalbestyrelsen har helt overordnet ansvaret for dagtilbud. - Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for dagtilbud - Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre at dagtilbud medvirker til en udmøntning af kommunens sammenhængende børnepolitik Dagtilbudslovens 4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud. - Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn der har behov for støtte i et dagtilbud for at kunne trives og udvik- les sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet Dagtilbudslovens 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Dagtilbudslovens 6. Lederen af det enkelte kommunale dagtilbud har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen herfor. 5

6 FAKTA OM: 2. Børn og unge 6-18 år Beskrivelse af brugere Områdets kerneopgave er at varetage undervisningsopgaven for børn og unge i alderen 6 til 18 år. Kommunen har i alt 13 folkeskoler. 12 skoler, der varetager undervisningen af elever i grundskolen årgang og 1 skole, der varetager undervisningen af elever i 10. årgang. Alle grundskoler har tilknyttet en SFO. Der er en samlet ungdomsskole, der tilbyder aktiviteter, fag og fritidstilbud for alle fra 7. årgang og frem for alle unge i hele kommunen. Ungdomsskolen er organiseret med afdelinger, der er placeret lokalt i Ikast, Bording, Brande, Ejstrupholm, Engesvang og Nørre Snede. Omkring 2120 unge har deltaget i ungdomsskolens aktiviteter indenfor en sæson. Beskrivelse af opgaver Skole Årgange Elevtal Antal børn i SFO Blåhøj årgang Bording årgang Dalgas årgang Ejstrupholm årgang Engesvang årgang Hyldgård årgang Isenvad årgang Nordre årgang Nørre Snede årgang Præstelund årgang Vestre årgang Østre årgang IUC 10. årgang 138 I alt Skoleafdelingens opgaver: Dialog med skoler om udvikling og kvalitet Udarbejdelse og indsamling af nøgletal minimum en gang årligt i skolernes kvalitetsrapporter Beregning af normeringer til skoler og SFO Visitation og igangsætter af specialpædagogiske tilbud Efteruddannelse af medarbejdere og ledere Pædagogisk og administrativ styring omkring projekter som: Entreprenørskab IT i undervisningen Inklusion udvikling af læringsmiljøer PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) 6

7 LP (Læringsmiljø og Pædagogisk praksis) 20 % mere læring i samspil mellem undervisning og fritid Implementering af ny skolereform Nøgletal og økonomi Mellemkommunal afregning af undervisning i folkeskolen Central indskrivning af elever til børnehaveklasser Statistiske indberetninger omkring undervisning og fritid. Undervisning ,91% PPR ,86% SFO ,37% Private- og efterskole ,22% Ungdomsskole ,97% Lønpuljer m.v ,66% ,00% Beskrivelse af medarbejdere på området Almen undervisning ,86% Inklusion ,30% Specialundervisning ,08% Øvrig drift inkl. Transport ,76% ,00% På skoleområdet er ansat omkring 420 lærere fordelt på de 13 skoler og omkring 150 pædagoger og 50 medhjælpere på SFOområdet. Særlige udfordringer En ny skolereform skal implementeres fra Skoleåret skal bruges til at forberede det kommende skoleår, hvor både kendte elementer skal gøres på en ny måde og nye tiltag skal implementeres. Nogle af elementerne i den nye reform er: Flere lektioner i fagene og tidligere start på fremmedsprogene Understøttende undervisning Bevægelse hver dag minimum 45 minutter Lektiehjælp og faglig støtte Innovation, entreprenørskab og elevinddragelse Fritidstilbud SFO på en ny måde I denne sammenhæng arbejder skoleområdet med flere indsates i den nye reform. PALS på Østre, Hyldgård, Nordre, Nr. Snede, Engesvang og ser, som skal implementeres Blå- 7

8 høj Skoler. LP på Isenvad, Vestre, Præstelund, Ejstrupholm og Bording Skoler. Inklusion som indsats på alle skoler skal rammesættes som Sko- le for ALLE. Der skal arbejdes med at skabe et sammenhængende forløb for vores børn i hele 0 18 års området. uddannelserne. Der skal sikres god overgang mellem grundskolen og ungdoms- IT-strategien skal også ændre måden at skabe læring på for børn og unge. (Ikke bare traditionel undervisning med strøm på ) Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Byrådet har beslutningskompetence i forhold til den samlede økonomiske ramme og fordelingsprincipper for tildelingen til de enkelte enheder. I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform skal Byrådet beslutte en række delelementer 8

9 FAKTA OM: 3. Fritid, idræt og kultur Beskrivelse af brugere Potentielt er alle borgere i kommunen brugere af Fritids- og kulturlivet. Musikskole: Børn og unge 1-25 år (ca. 400) Brugere over 25: ca. 200 (er udgiftsneutrale for musikskolen) Bibliotek: i 2012 har borgere benyttet biblioteket mindst én gang. Svømmecenter: Alm. betalende gæster, klubsvømmere, skolebørn. Folkeoplysningsområdet: De folkeoplysende foreninger får tilskud til aktiviteter for unge under 25 år. Beskrivelse af opgaver Betjening af Folkeoplysningsudvalg, Billedkunstråd, aftenskoler. Administration af lokalebooking, aktivitetstilskud og lokaletilskud. Rådgivning mm. af kommunens kultur- og foreningsliv (Bakkehuset, RemisenBrande, Unge Sangere, foreningen KulturRemisen, Kunstpakhuset, Ikast Biograf, haller, spejderbevægelser, sportsforeninger mm.) Tværkommunale engagementer: Kulturaftale ml. kulturregion MidtVest og Kulturministeriet Samdriftsaftale m. Herning Kommune om Museum Midtjylland. Samarbejde med øvrige kommuner om konkrete projekter og institiutioner (f.eks. Sport2go, Ensemble Midt Vest og Operaen i Midten). Naturformidling: Harrild Hede Naturcenter Drift af musikskole, bibliotek, svømmecenter Nøgletal og økonomi Vedtaget budget 2013: kr. Herunder udgifter til bl.a.: Stadion og idrætsanlæg (inkl. Svømmecenter til 4.8 mio): 11.7 mio. kr. Bibliotek: 12.8 mio. kr. Museer: 1.7 mio. kr. Musikskole: 3.8 mio. kr. Folkeoplysning: 8.7 mio. kr. Haller 12.5 mio. kr. Naturformidling: 0.5 mio kr. Anlægspulje/adm.: 2.3 mio. kr. KFUs faste tilskud og pulje: 1.9 mio. kr. Eksempler på nøgletal: Musikskole: Eksempler på elevbetaling: 25 min. soloundervisning pr. uge = kr. pr. år. 9

10 20 min. Soloundervisning pr. uge. = 4150 kr. pr. år. (brugere over 25 år er udgiftsneturale for musikskolen) Bibliotek: Samlet udlån i 2012(bøger, DVD, CD ): enheder. Fysiske besøg på bibliotekerne i Ikast og Brande: Virtuelle besøg: Svømmecenter: Besøges årligt af ca betalende gæster, klubsvømmere og ca skolebørn. Alm. voksenbillet koster 50 kr. Beskrivelse af medarbejdere på området Administration: Fritidskonsulent, Kulturkonsulent og 2 HK medarbejdere. Musikskole: Især deltidsansatte musikpædagoger uddannet fra et musikkonservatorium. Svømmecenter: 7 fuldtidsansatte og 20 deltidsansatte. Bibliotek: 10,5 bibliotekarer; 6,5 assistenter; 1,85 andre (bogopsættere mm.) Dertil frivillige. Særlige udfordringer Musikskole: Tiltrækning af elever på klassiske instrumenter. Fol- keskolereform. Bibliotek: At afklare bibliotekets fremtidige rolle i et digitaliseret samfund, og hvordan denne nye virkelighed kan imødekomme borgernes behov for information og viden, kulturelle oplevelser, kompetenceudvikling, meningsdannelse og fællesskab. Konkret kan nævnes Chipning af bibliotekets materialer og Danskernes digitale bibliotek. Svømmecenter: Forestående renoveringsbehov for godt 5 mio. kr. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Musikskolen og Biblioteket er lovbundne opgaver, men serviceniveauet kan byrådet til dels beslutte. Det er ikke længere lovpligtigt at have et Folkeoplysningsudvalg; nogle af udvalgets opgaver er dog lovpligtige at varetage. 10

11 FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov Beskrivelse af brugere Brugerne af Børne- og familieafdelingens tilbud er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt spektrum af tilbud af mindre og af mere indgribende karakter. Dertil kommer, at Sundhedsplejen og Tandplejen som er en del af nærværende politikområde tilbyder alment forebyggende sundheds- tilbud til alle børn mellem 0-17 år. Medarbejdere fra normalområdet tilbydes sparring og konsulentbistand på opgaver de løser i forhold til børn med svære vanskeligheder. Dertil kommer, at der ydes faglig konsulent bistand i forbindelse med fore- byggende og inkluderende tiltag. Beskrivelse af opgaver PPR: Undervisning af børn med tale- eller sprogproblemer, samtaleforløb med børn og unge, pædagogiske og psykologiske vurderinger, råd- givning vedr. specialundervisning, viderehenvisning til eks. Børne- og Ungdomspsykiatrien og VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgiv- ningsorganisation.) Der arbejdes primært med at sikre at barnets primærpersoner er rustet til at imødegå de vanskeligheder barnet er kommet i. Sekundært laves der individuelle undersøgelser og behandling af de enkelte børn og unge. PPR deltager aktivt i de evidensbaserede programmer, samt i ud- vikling af inkluderende læringsmiljøer. Der er indgået samarbejde med Ikast-Brande gymnasium om psykologisk indsats i forhold til gymnasieelever, med Småskolen på Christianshede Zoo om betjening af den interne skole, samt med Hedebocentret vedr. etablering af egnede sko- letilbud til stedets anbragte unge. Medarbejdere: - 1 leder - 9 psykologer - 6 konsulenter (tale/sprog, læse, special) AKT.obs.støtte: Yder en forebyggende og udviklingsstøttende indsats i dagplejen, daginstitutioner og skoler i forhold til børn og grupper af børn, der har brug for en særlig målrettet indsats i hverdagen for at kunne trives og være i god udvikling. I afdelingen er vi særlig optaget af, hvordan vi kan medvirke til at skabe et inkluderende læringsmiljø, der vil kunne understøtte og udfordre barnet og den unge, så de kan komme i god udvikling, trives og lære. Tilbuddene omfatter bl.a. * Observationsforløb og pædagogiske beskrivelser 11

12 * Igangsættelse og evaluering af konkrete udviklingsplaner * Rådgivning af dagplejere, pædagoger og lærere Forebyggende indsatser, der retter sig mod pædagoger og lærere: *Potentiale Profilen et 2-årig inklusionsprojekt i daginstitutioner *De Utrolige År dagtilbud *ICDP ressource- og relationsorienteret pædagogik med henblik på at udvikle de voksnes evner til relationerskompetence *LP-vejledning i børnehaver og skoler *Aktionslæring for skoler og teams *Udvikling af et godt gruppe- og klassemiljø *God klasseledelse *Konfliktløsning Medarbejdere: *3 AKT-konsulenter *8 obs. og ressourcepædagoger *1 afd.leder Familierådgivning: Bevilling af foranstaltninger til børn/unge med behov for særlig støtte, eksempelvis familiebehandling, aflastningsfamilie, støttekontaktperson til barnet m.v. Bevilling af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Der er ca. 75 børn/unge anbragt udenfor eget hjem. Heraf er ca. 2/3 anbragt i plejefamilier. 6 er anbragt uden samtykke (tvang). Bevilling af ydelser til familier, hvor barnet har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det kan dreje sig om økonomiske bevillinger til merudgifter ved forsørgelsen, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og ple- je, som forældrene ikke kan yde. Der er kontinuerligt ca. 650 familier tilknyttet rådgivningen. Familiebehandlingen: Par- og forældreterapi, familieterapi, familieøvel- ser, samtaleterapi for børn, støtte i hjemmet, herunder praktisk hjælp til at skabe en hverdag familien kan trives i, kortere rådgivningsforløb. Der arbejdes både med længerevarende terapeutiske forløb og kortva- rige rådgivningsforløb i op til 8 10 samtaler i åben rådgivning. Sundhedsplejen: Medvirker til at fremme børnefamiliers sundhed. Tilbuddene omfatter bl.a. * Hjemmebesøg til familier med børn i alderen 0 1 år. * Mødregruppe. * Åbent Hus. * Konsulentfunktion til daginstitutioner/skoler. * Ind- og udskolingsundersøgelser. 12

13 * Undersøgelser/sundhedssamtaler på udvalgte årgange. Supplerende tilbud: * Graviditetsbesøg. * Aftalt konsultation. * DUÅ baby kursus til førstegangsfødende. * Marte Meo forløb. Der er kontinuerligt tilknyttet ca. 500 spæd/småbørnsfamilier. Der er sat særlig fokus på tidlig indsats, og der gøres forsøg med øget sundhedsindsats i daginstitutioner. Der igangsættes forsøg med særligt Baby- program, der er en del af De Utrolige År programmet. Fra års- skiftet 2014 tilbydes programmet til alle forældre, der får deres første barn. Der er sat særlig fokus på screening og opsporing af forældre med fød- selsdepressioner, med henblik på en tidlig indsats. Medarbejdere: * 1 afd. Leder * 11 sundhedsplejersker * 1 sundhedsplejerske studerende (½ stilling årlig) Tandplejen: Almen forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge. Tandregulering. Andelen af cariesfrie børn er ar forbedret siden kommunalreformen og er i Ikast-Brande nu som gennemsnittet i Dan- mark, Specifikt for de 12 og 15 årige vedkommende endog bedre. Den gennemsnitlige cariestilvækst i mælkrænder halveret fra 0,8 til 0,39. For blivende tænder ses meget store sundhedsgevinster. %- delen af cariesfrie 12 og 15 årige er nu større end landsgennemsnittets. Årsagen til de forbedrede tal skal findes i de mange tandbørsteinstruktioner og forebyggelse indsats. Det samme gør den tidlige indkaldelse af småbørn og deres forældre. Tandplejens fokus på det hele barn og inddragelsen af forældrene i højere grad end tidligere har haft stor be- tydning. SPIT: Social Pædagogisk Indsats Team. Der giver ambulant pædagogisk støtte, rådgivning og behandling i forhold til unge og deres familier i alderen år. I nogle tilfælde gives der også støtte til unge over 18 år. Der er gennemsnitlig 25 unge tilknyttet SPIT til hver en tid, hvor der i samarbejde med forældre og den unge arbejdes på at de unge kommer i trivsel og mestrer deres liv i forhold til at tage uddannelse, komme i beskæftigelse, klare en økonomi, begrænse misbrug, sænke konfliktni- 13

14 veau m.v. SPIT-medarbejderne arbejder med at engagere netværket omkring den unge og har således et bredt felt af samarbejdspartnere. SPIT arbejder metodemæssigt ud fra Signs Of Safety, hvor man forsø- ger at undersøge undtagelserne i al negativ adfærd og styrke den unges og forældrenes evne til at skabe flere undtagelser. SPIT består af 1 afdelingsleder og 4 medarbejdere, som alle har pæda- gogisk uddannelse og baggrund. Nøgletal og økonomi Budget Tandpleje Sundhedspleje PPR AKT-obs.støtte Familierådgivningen Familiehuset Øvrige (spec. Konsulenter) I alt Udgifter til foranstaltninger, budget Kontante ydelser sociale formål Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt Indeks Ikast-Brande kommunes udgifter til Børn og unge med særlige behov i forhold til landsgennemsnittet er 74 % i Udvikling i antal underretninger (man har pligt til at underrette kommunen, hvis man bliver bekendt med, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte) År Antal

15 Beskrivelse af medarbejdere på området Medarbejdere på området består hovedsageligt af: Socialrådgivere, psykologer, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, tandlæger, klinik- assistenter, administrative medarbejdere og ledere. Særlige udfordringer Der er pres på området med stadig flere henvendelser om/fra borgere, som udtrykker behov for rådgivning, støtte eller behandling. Generelt er der stor mediebevågenhed i forhold til enkeltsager, f.eks. Brønderslevsagen, Ardensagen, Esbjergsagen, Skanderborgsagen m.fl. Fra 1. oktober 2013 implementeres Overgrebspakken der er forskellige lovændringer der skal sikre endnu bedre tilsyn og opmærksomhed på børn og unge med behov. Der er bl.a krav om modtageafdelinger i kommunerne. Reaktion på underretninger indenfor 24 timer uanset ferie og helligdage og oprettelse af børnehuse. Børnehuse oprettes 1. oktober 2013 og placeres i region Midt i Aarhus, med satellit i Herning fra 1. april Børnehusene skal bruges af kommunerne og politiet til undersøgelser af børn der har været udsat for vold eller seksuelle over- greb. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Byrådet handlefrihed er begrænset da væsentlige dele er lovfastsat. Der kan justeres på serviceniveau i forhold til PPR ydelser, taleundervisning, pædagogisk støtte, tandsundhed m.v. indenfor nogle snævre rammer. Byrådet har mulighed for at iværksætte nye tiltag med henblik på forebyggende indsatser, der skal sikre børn og unges trivsel og mulighed for at klare f.eks en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks være øget indsats i forhold til at sikre at forældre har de bedste forudsætninger for at klare omsorgen og opdragelsen af deres børn. Dernæst at der er tilstrækkelig mulighed for at gribes tidligt ind, når det spores at der er børn der er i vanskeligheder. 15

16 FAKTA OM: 5. Arbejdsmarked Beskrivelse af brugere Potentielt er alle borgere og virksomheder i kommunen brugere i Arbejdsmarkedsafdelingen, som består af: Borgerservice, som vejleder og guider borgere, der henvender sig personligt, telefonisk eller via chat. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som vejleder unge fra 8. klasse i folkeskolen og indtil de har gennemført en ung- domsuddannelse eller de bliver 25 år. Jobcentret, der servicerer virksomheder med behov for arbejdskraft, rådgivning omkring fastholdelse af medarbejdere, voksenlærlingeordning, jobrotation m.v. Ledige og sygemeldte borgere tilmeldt jobcentret jfr. lovgivning Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen Beskæftigede med behov for generel råd og vejledning eller ler støtte til arbejdspladsindretning, personlig assistan- ce m.v. Ydelseskontoret, der bevilger og udbetaler ydelser til ledige og sygemeldte borgere. Focus, der udbyder aktive tilbud til ledige og sygemeldte borgere Staben, der udbetaler tilskud til virksomheder og borgere samt servicerer Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og ledelsen. Beskrivelse af opgaver Borgerservice: Pas, kørekort, folkeregister, personlige tillæg, sygesikring, digital selvbetjening m.m. UU: Vejledning og uddannelsesparathedsvurdering af alle unge, medvirke til at alle unge tilmelder sig og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, sagsbehandling omkring ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og særligt tilrettelagt uddannelse (STU) til unge med særlige behov. Jobcentret: Servicerer private og offentlige arbejdsgivere, der søger 16

17 arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse Bistår forsikrede ledige, ikke forsikrede ledige, sygemeldte borgere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse Støtter borgere, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at komme i job. Ydelseskontoret: Behandling af ansøgning om økonomisk hjælp og udbetaling af midlertidige forsørgelsesydelser, eks.vis sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v., til borgere, der opfylder betingel- serne herfor. Focus: Vejledningsforløb løb for unge med fokus på job og uddannelse, Nyorienteringsforløb og særligt tilrettelagt forløb for sygemeldte og særligt tilrettelagte forløb for ledige med problemer udover ledighed. Staben: Udbetaling af tilskud til virksomheder, støtte til udgifter i f.m. tilbud til borgere, der er i aktive tilbud samt køb af uddannelsestilbud m.v. Personaleadministration Betjening af Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelog driftsudvikling sesråd, ledelsesinformation, projekt- m.v. Nøgletal og økonomi Antal fuldtidspersoner (kilde: jobindsats) Integration Førtidspension (juli 2013) Sygedagpenge (maj 2013) Kontanthjælpsmodtagere (juli 2013) Revalidender (juli 2013) Fleksjob (juni 2013) Ledighedsydelse (juli 2013) Forsikrede ledige (juli 2013) Uddannelsesordning (juli 2013) Ressourceforløb* *egen opgørelse

18 Beskrivelse af medarbejdere på området Vedtaget budget 2013: 547,5 mio. kr kr. Ungdomsuddannelser Integrationsområdet Førtidspension Sygedagpenge Sociale formål 521 Kontanthjælp (passive + aktiverede) Revalidering Fleksjob, løntilskud og ledighedsydelse Forsikrede ledige/løntilskud m.m Driftsudgifter if. Beskæftigelsesindsatsen Mentor m.m Øvrige sociale formål 0 Personlige tilæg m.v Boligydelse og boligsikring Begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse Den særlige uddannelsesordning 0 Ressourceforløb 0 I Arbejdsmarkedsafdelingen er der pr ansat 134 medarbejdere, heraf 18 i projekt-, løntilskuds- eller midlertidig ansættelser og 2 ekstraordinære voksenelever: Medarbejderne har hovedsagligt en baggrund som socialrådgi- ver/-formidler, administrativ, akademiker, salg og/eller HR fra det private (jobkonsulenter). Særlige udfordringer Befolkningens uddannelsesgrad i lyset af kravene til fremtidens arbejdskraft - de unge i særdeleshed. Outsourcing af ufaglærte arbejdspladser. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Beskæftigelses-, ydelses- og vejledningsopgaverne er omfattet af love og proceskrav, som sætter en ramme. Herudover er området afhængig af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Byrådets handlemuligheder ligger i at tænke beskæftigelse i sammenhæng med de øvrige områder. Et eksempel er den tætte kobling mellem skole- og arbejdsmarkedsområdet man har etab- leret i f.m. UU Ikast-Brande. 18

19 FAKTA OM: 6. Ældre Beskrivelse af brugere og pladser Politikområdet Ældre omhandler Ældreområdet samt Visitations og Myndighedsafdelingen. Ældreområdet består af 4 ældredistrikter, som servicerer Ikast-Brande Kommunes borgere med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, ophold i døgndækkede plejeboliger, dagtilbud i form daghjem samt brugerstyrede dagscentre. Ældreområdet består desuden af fagområderne for træning og madproduktion til hjemmeboende og plejecentrene. Visitations og Myndighedsafdelingen bevilger ydelser efter Lov om social service, herunder hjemmehjælp, madservice, træning, ældre- og plejeboliger, hjælpemidler, boligændringer, mm. Derudover varetages de lovpligtige tilsyn på ældreområdet, samt drift af hjælpemiddeldepot. Der er visiteret personer til personlig pleje og praktisk hjælp, hvilket svarer til ca. 3,3 % procent af den samlede befolkning i Ikast-Brande Kommune. De modtager i gennemsnit 7,05 ti- mers hjælp pr. uge. Alders- Antal borgere gruppe i Ikast- Brande Kommune Antal modtagere i aldersgruppen 0-66 år , år , år ,68 over 90 år I alt ,35 Kilde: Omsorgssystemet KMD Care antal borgere og timer er gennemsnit for Befolkningssammensætning er pr. 1. januar Andel af den samlede befolkning, i pct. Antal timer pr. Antal timer pr. uge uge i gnsn. pr. modtager , , , , ,05 Ydelserne leveres af den kommunale hjemmepleje, private leverandører som er godkendt af kommunen, hjælpere som er personlig udpeget af en borger, hjælperordninger efter servicelo- vens 95 og plejeboliger inkl. Danske Diakon Hjem. Beskrivelse af opgaver: Ikast-Brande Kommune råder over 297 plejeboliger fordelt på 47 i Distrikt Brande, 64 i Distrikt Nørre re Snede, 129 i Ikast og 57 i Bording/Engesvang. 99 af de 297 pladser findes på Danske Dia- konhjems tre plejecentre i kommunen. Fra 1. januar 2014 omdannes det ene af disse til et friplejehjem. Hjemmehjælp Borgere med behov for personlig pleje eller praktisk hjælp kan bevilges hjemmehjælp i form af: Personlig pleje Praktisk bistand til varetagelse af de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Hjælpen tildeles ud fra en individuel faglig vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, og hvilken betydning den personlige pleje og praktiske bistand har for borgeren. Der er såvel private som kommunale leverandører af hjemmehjælpen. 19

20 Hjemmesygepleje Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og be- handling, rehabilitering og palliation (pleje og behandling af døende) til patienter, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af kronisk og akut sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Hjemmesygeplejens indsatser er fastlagt ud fra sundheds- styrelsens vejledning og med afsæt i KL s fælles indsatskatalog. Udviklingen i sundhedsvæsenet indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang løser komplekse og specialiserede sundhedsop- gaver i tæt samspil med hospitaler og almen praksis. Sygepleje ydes i borgerens rens eget hjem, i sygeplejeklinik og på plejecentre. Sygeplejen er veder- lagsfri for alle borgere, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygeplejen er med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløb. Hjemmesygeplejen er en integreret del af både det samlede sundhedstilbud og den interne kommunale koordinering. Der er således mulighed for kontakt til hjemmesygeplejen fra hospitaler og almen praksis hele døgnet samt fra andre kommunale institutioner eks. hjemmehjælpen. Hjælpemidler Et hjælpemiddel eller forbrugsgode skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Det bevilges, hvis det kan lette den daglige tilværelse og gøre borgeren mere selvhjulpen eller er nødvendigt for at kunne udøve et erhverv. Plejecentre Der er 9 plejecentrene i Ikast-Brande kommune med plejeboliger. Ikast-Brande Kommune tilby- der plejeboliger til borgere med stort pleje- og omsorgsbehov. Det er f.eks. borgere med svækket initiativ, demens samt legemlige sygdomme, der har medført så væsentlig varig nedsat fysisk eller/og psykisk funktionsevne, at borgeren har behov for personale omkring sig. Det gælder også for borgere, der ikke kan klare sig/befinde sig godt i egen bolig, trods hjælp fra hjemmeplejen. I plejeboligmiljøerne lægges på hjemlighed, tryghed og meningsfyldte aktiviteter og samtidig ind- satser, der retter sig mod beboernes sundhedsmæssige behov. Ikast-Brande kommune har driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem på tre plejecentre. Midlertidige pladser og rehabiliteringsafdelingen Ikast-Brande kommune har 30 midlertidige pladser til borgere, som ikke kan få opfyldt behov for aflastning, pleje, behandling, og træning i eget hjem. Af de 30 pladser er der 13 rehabiliteringsplaser samlet på rehabiliteringsafdelingen i Engesvang. hvor der er fokus på træning, særlig pleje og behandling. Rehabiliteringsafdelingen formål er at yde en rehabiliterende indsats til borgere samt styrke sammenhængen i Sundhedsvæsenet og forbygge indlæggelser. Dagcenter og Visiteret Daghjem Ikast-Brande Kommune tilbyder: Dagcenter til pensionister og efterlønsmodtagere. Formålet er at skabe rammerne for at borgerne selv kan tilrettelægge og udføre aktiviteter: Der virker aktiverende og engagerende Der er sundhedsfremmende og forebyggende Der medvirker til at bevare og styrke færdigheder 20

21 Visiteret Daghjem til pensionister og efterlønsmodtagere, som har et eller flere af følgende behjælp og støtte til at opretholde eller forbedre sit funktionsniveau hov: hjælp og støtte til at tage vare på sig selv hjælp og støtte til at opnå social kontakt hjælp og støtte til aktivering i hverdagen tilbud om aflastning af ægtefælle/ pårørende et sted at opholde sig i dagtimerne pga. udearbejdende ægtefælle/ samlever/ sambo Mad Ikast-Brande Kommune tilbyder Døgnforplejning til borgere, der bor på plejecentre. Madservice til borgere som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaven. Træning Ikast-Brande Kommune tilbyder: Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Genoptræning efter midlertidig sygdom Vedligeholdelsestræning Ikast-Brande kommune finansierer lægeordineret vederlagsfri fysioterapi, som udføres af prakti- serende fysioterapiklinikker. Nøgletal og økonomi: Budgettal Budgettal 2013 Ældreområdet (dranst 1+2) Andel af kommunens samlede budget Indekstallet for hele ældreområdet er i regnskab 2012 på kr. 11,89 % Timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje i Fritvalgsordningen Praktisk hjælp Personlig pleje i hverdagstimerne Personlig pleje på øvrige tider - aften, weekend og helligdage Personlig pleje - nat 422 kr. 478 kr. 543 kr kr. Brugerpriser for mad 2013 Almindelig hovedret (kr. pr. portion) Lille hovedret (kr. pr. portion) Biret (kr. pr. menu, ) Aftensmad Morgenmad (kr. pr. menu) Døgnforplejning (kr. pr. døgn) Priserne er incl. fragt 41,00 kr. 38,00 kr. 14,00 kr. 31,00 kr. 23,00 kr. 109,00 kr. 21

22 Beskrivelse af medarbejdere på området Ældreområdet har i alt 564,4 fuldtidsstillinger (opgjort april 2013) fordelt på følgende stillingskategorier: Syge- og sundhedspersonale (sygeplejersker 103 terapeuter og ernæring incl. ledende): Sosu-personale: 360 Elever og studerende: 76 Tekniske Servicemedarbejdere: 9 Administration og ledelse: 16 Hertil kommer en større gruppe frivillige, som fungerer som besøgsvenner, frivillige på plejecent- re og dagcentre og lignende. Stillinger på Danske Diakonhjem er ikke indeholdt i tallene. Visitations- og Myndighedsafdelingen har i alt 26,2 fuldtidsstillinger (opgjort januar 2013) fordelt på følgende stillingskategorier: Sygeplejersker og ergoterapeuter:* 15,7 Administration og ledelse:* 6,5 Tekniske Servicemedarbejdere inkl. flexjob 4,0 Heraf 10,8 stillinger som er konteret på hovedkonto 6, administration. Særlige udfordringer Voksende ældrebefolkning og færre hænder til at løse opgaverne Andelen af ældre borgere i Ikast-Brande Kommune stiger markant i de kommende år. Væksten i ældrebefolkningen sker samtidig med, at der er flere personer der forlader arbejdsmarkedet end der træder ind. Ikast-Brande Kommune har derfor i tillæg til den voksende ældrebefolkning også en udfordring ift. rekruttering af medarbejdere. Voksende antal ældre borgere med demens Andelen af ældre borgere med en demensdiagnose vokser. I kommunens plejeboliger vil mindst 80 % af beboerne indenfor en kort årrække have en demensdiagnose. Det stiller nye og større krav til personalets tilgang og til den fysiske indretning af eks. plejecentre. Endvidere vil der være et øget antal hjemmeboende med demens, som foretrækker egen bolig langt hen i forløbet. Voksende antal ældre borgere med flere samtidige diagnoser Andelen af ældre med mere end en diagnose vokser mange ældre borgere har op til fem samti- dige diagnoser. Det betyder mere komplicerede pleje- og behandlingsforløb, som stiller større krav til de kommunale indsatser og evne til koordinering. Udviklingen i sundhedsvæsenet Udviklingen i hospitalerne med kortere indlæggelser og mere ambulant virksomhed stiller større krav til kommuner både i forhold til nye opgave, hurtigere bevillinger og mere koordinering. Det gælder koordinering internt i kommunen i de forskellige forløb samt mellem kommuner og det øvrige sundhedsvæsen. Endvidere giver nye behandlingsmuligheder et øget pres på den kommu- nale genoptræning, hvor antallet af genoptræningsplaner stiger. Friplejehjem Ønske om oprettelse af friplejehjem er en økonomiske udfordring for kommunen, da statens tak- 22

23 ster er noget højere end de nuværende kommunale udgifter. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Hjælpemidler og velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling skaber muligheder på nye områder, men også nye muligheder på kendte områder. I forhold til nye områder er der behov for at forholde sig til hvor og i hvilken grad mulighederne skal anvendes. I forhold til nye muligheder på kendte områder ligger der en økonomisk udfordring, hvis hjælpemidler fremover r ikke blot nedslides, men også forældes teknologisk. Hjemmesygeplejen arbejder ud fra Sundhedsloven,, men ellers bevilges langt den største del af ydelserne på ældreområdet ud fra Lov om Social Service. Byrådet har mulighed for at fastlægge serviceniveauet, og lovgivningsmæssigt er der ingen øvre grænse. Dog skal enhver bevil- ling tage udgangspunkt i en individuel vurdering. Handlemulighederne kan ligge i udvikling af tilbud inden for de lovgivningsmæssige rammer, eks øget fokus på rehabiliterende indsatser og øget brug af velfærdsteknologi. 23

24 FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver indenfor genoptræ- ning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret for hospitaler og praksissektoren (privatpraktiserende læger osv.) Der ind- gås 4-årige sundhedsaftaler mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regi- onen om varetagelsen af opgaverne med det formål at sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Den nuværende sundhedsaftale gælder frem til januar Ikast-Brande Kommune har en sundhedspolitik, hvor udgangspunktet er en sund- hedsopfattelse, der omfatter såvel mental sundhed som det fysiske helbred. Begge dele er vigtige for at opleve trivsel. Sundhedspolitikken bygger på et tværgående samarbejde, dvs. at koordineringen af den sker centralt mens udmøntningen af indsatserne sker ude i de forskellige forvaltninger. Målet er at sikre, at kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser møder borgerne der, hvor de er i deres liv. Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser overfor borgere før og efter sygehusindlæggel- se hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. Rehabilitering og forløbsprogrammer For alle rehabiliteringsforløb afholdes der afklarende samtaler inden opstart. I 2012 blev der af holdt 99 afklarende samtaler og gennemført 97 forløb indenfor områder- ne KOL, hjerte- og diabetes og kræft. Kommunen har ansat en forløbskoordinator, der har ansvaret for tilrettelæggelse af forløbsprogrammer indenfor en række kroniske sygdomme herunder diabetes og KOL. Formålet med forløbsprogrammerne er at sikre en sammenhængende og ko- ordineret indsats i hele sundhedsvæsnet. Der arbejdes ligeledes med frivillige netværksgrupper, som har til formål at hjælpe med til at fastholde positive udviklinger over længere tid end den periode borgeren er i umiddelbar kontakt med kommunen. Kommunen tilbyder kurserne lær at tackle kroniske smerter. I 2012 deltog i alt 35 borgere i disse kursusforløb. Sundhedsfremme og forebyggelse Målgruppen for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er som udgangspunkt alle borgere i kommunen. Formålet er at fremme sundhed og forebygge sygdom gennem en bred vifte af aktiviteter på tværs af forvaltningsområder og aldersgrupper. Til borgere med livsstilssygdomme og borgere der ønsker hjælp til livsstilsændringer tilbyder kommunen f.eks. kurser i kostvejledning og rygestop. I 2012 deltog 40 24

25 borgere i rygestopkurser og 23 borgere deltog i vægtstopkurser. Kommunen tilbyder alle borgere der fylder 75 år, og som ikke modtager personlig og praktisk hjælp, et såkaldt forebyggende hjemmebesøg. I Ikast-Brande Kom- mune var der ifølge Danmarks Statistik 2836 borgere re over 75 år. I 2012 blev 1444 borgere tilbudt et forebyggende hjemmebesøg borgere tog imod tilbuddet. Der afholdes ligeledes 4 årlige informationsmøder for denne gruppe. I 2012 deltog 132 borgere fordelt på 2 af disse informationsmøder. I kommunens vision står, at der skal være et sundhedscenter i hhv. Ikast og Brande. Formålet med sundhedscentrene er at samle og skabe synlighed omkring de sundhedsrettede indsatser i kommunen samt at opnå en synergieffekt ved at samle flere fagkundskaber under samme tag. Målet er også, at borgeren oplever en større effektivitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen. Første etape af det nye Sundhedscenter i Ikast åbnede i foråret I Brande her der over en lang årrække været et udvidet samarbejde mellem forskellige kommunale og private aktører, der fysisk har til huse omkring Centerparken. Sundhedsstaben arbejder bl.a. med projekter så som indsatser før og efter indlæggelse, aktive borgere skaber det gode samfund og dække behov uden ydelser. Disse er eksempler empler på udvikling og tilpasning af de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til de fremtidige udfordringer mht. at opgaverne bliver flere og ressourcerne færre. Beskrivelse af opgaver Politikområdet Sundhed består af opgaver indenfor følgende områder: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunen medfinansierer udgifterne til stationær og ambulant sygehusbehandling på såvel det psykiatriske som det somatiske område. Ligeledes er der medfinansie- ring til sygesikringsydelser (privatpraktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger mv.) og genoptræning under indlæggelser. Specialiseret genoptræning samt udgif- ter til hospiceophold finansieres fuldt ud af kommunerne. Kommunal genoptræning efter genoptræningsplan Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret vedrørende ambulant genoptræning efter sygehusindlæggelse. Det sker efter lægeordineret genoptræningsplan og målgruppen er alle borgere. Det kan være almen ambulant genoptræning som foregår i kommunen og specialiseret ambulant genoptræning, som foregår på hospital. Omfanget af genoptræningen spænder fra træning af en enkelt funktion til mere kompleks træning, hvor såvel fysiske som mentale funktionstab indgår. Eksempel på omfattende træning er borgere med senhjerneskade. Træningen sker såvel individuelt som på hold. Genoptræningen ydes af kommunens træningsområde og af 5 25

26 privatpraktiserende fysioterapi klinikker, som kommunen har aftaler med. Der kan være så specialiseret et træningsbehov, at der anvendes specialiseret eksterne tilbud Forventet 2013 Almen genoptræning Specialiseret genoptræning Kommunal vedligeholdelse og genoptræning efter midlertidig sygdom Kommunens træningsområde udfører efter kommunal visitation vedligeholdelsestræning og genoptræning efter midlertidig sygdom. Målgruppen er borgere over 18 år. Tilbud til børn om vedligeholdelsestræning varetages af børneområdet. Vederlagsfri fysioterapi Adgang til vederlagsfri fysioterapi kræver en henvisning fra lægen. Kommunen har finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi herunder almindelig fysioterapi og ridefysioterapi. Praktiserende læge henviser til vederlagsfri fysioterapi, som udføres af privatpraktiserende fysioterapi klinikker med ydernummer. Ordningen er reguleret via overenskomst og praksisplan for ydernummer. Kommunen har ikke oprettet kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. På en række områder samarbejdes der med Region Midtjylland. Det drejer sig om forløbsprogrammer for mennesker med kroniske sygdomme og opfølgning på indsatsen, sammenhængen- de tilbud i forhold til KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), øget lighed i sundhed, begrænsning af sygefravær samt arbejdsfastholdelse og tilgængelighed til information om tilbud. Andre sundhedsudgifter Betaling til sygehuse for færdigbehandlede patienter, hospiceophold ophold og udgifter til patientforsikring og patientombud. Frivilligt socialt arbejde Kommunen kan yde støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger, samt andet frivilligt socialt arbejde. 26

27 Nøgletal og økonomi Nettodriftsudgifterne til politikområdet Sundhed udgør i regnskabet for mio. kr. Nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet udgør dermed 25,6 % af driftsudgifterne til sundheds og omsorgsområdet og 6,7 % af de samlede netto- driftsudgifter i kommunen. Fordelingen af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet ser således ud i regnskabet for 2012: 1% 1% Udgiftsfordeling på sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunal gennoptræning 7%5% 1% Vederlagsfri fysioterapi 85% Sundhedsfremme og forebyggelse Beskrivelse af medarbejdere på området Særlige udfordringer Sundhedsdirektør Chefsekretær Udviklingskonsulent Sundhedsinnovator Leder i Sundhedscenter/udviklingskonsulent Forløbskoordinator Diætist Ergo- og fysioterapeuter indenfor træningsområdet. 4 medarbejdere der varetager de forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg. Fordelingen af timer er 69 timer pr. uge til forebyggende hjemmebesøg og 35 timer pr. uge til høreomsorg. Sundhedsstaben arbejder med at fremme det gode liv og aktive borgere. Sundhedsområdet er overordnet kendetegnet ved den udfordring, at effekterne af indsatserne ofte først viser sig på længere sigt. Dertil komme ren række strukturelle udfordringer: Ældre borgere udgør en stadig større del af borgerne i kommunen Stigning i antallet af borgere med kroniske og livsstilssygdomme såsom KOL, og diabetes. For mange borgere er passive og overvægtige Stigning i antallet af borgere med kroniske og livsstilssygdomme. WHO forudsiger, at den næste store udfordring på sundhedsområdet er forskellige former for sinds- og psykiatriske lidelser 27

28 Stigning i antallet af borgere, der udvikler stress, angst og depression samt borgere der diagnosticeres med ADHD, autisme og lign. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Serviceniveauet indenfor genoptræning, vedligeholdende træning og genoptræning efter midlertidig sygdom reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder. Minimere udgifter til sygehusbehandlinger. Minimere antallet af sengedage på hospitalerne for færdigbehandlede patienter. 28

29 FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - Det specia- liserede socialområde Beskrivelse af brugere Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande Kommune af Psykiatri- og Handicapafdelingen. Myndighedsområdet bevilger ydelser og tilbud efter Lov om social service, herunder botilbud, dagtilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, ledsagerordning og medudgifter. Psykiatri- og Handicapafdelingen er på udførersiden inddelt i tre områder: - Området for autisme og STU - Voksne udviklingshæmmede - Socialpsykiatri og misbrug Alt i alt er der 158 botilbudspladser og 162,5 dagtilbudspladser på de tilbud, som Ikast-Brande Kommune driver. En stor del af disse bliver benyttet af borgere fra andre kommuner. Beskrivelse af opgaver Botilbud Der tilbydes botilbud etableret efter serviceloven til længeremed betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende varende ophold for personer hjælp og støtte til et almindeligt dagligliv. Der tilbydes botilbud til midlertidige ophold for personer med befunktionsevne eller særlige so- tydeligt nedsat fysisk eller psykisk ciale problemer. Endvidere er der botilbud i almene boliger, hvor der tilbydes hjælp, omsorg og støtte svarende til et længerevarende botilbud efter serviceloven. Endelig er der botilbud i bofællesskaber, som er individuelle boliger (typisk efter almenboligloven), hvor beboerne i dagligdagen lever tættere sammen end i andre botilbud, f.eks. via fællesaktiviteter og fælles måltider. For at kunne bo i et bofællesskab skal borgeren kunne bidrage til fællesskabet og få dækket en del af sit støttebehov i fællesskabet. Ikast-Brande Kommunes forbrug af pladser i både egen kommune, andre kommuner, regioner og private tilbud: Midlertidige botilbud 60 Længerevarende botilbud 32 Botilbud efter almenboligloven 121 Bofællesskaber 22 I alt