Refleksioner fra kandidaten
|
|
- Marianne Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Refleksioner fra kandidaten Mine refleksioner kommer på baggrund af min undervisning som kandidat i 2010 og 2011 på hhv. et handels- og et teknisk gymnasium 1. Metoden jeg anvender, er provokerende påstande om min undervisning. Påstandene skal fremtvinge refleksion. De skal danne udgangspunkt for forhold, jeg vil arbejde videre med i fremtiden. Bemærk, at det er påstande, som nødvendigvis ikke afspejler den fulde virkelighed, men netop kun er påstande, der skal fremtvinge refleksion. Jeg arbejder ikke tematiseret Generelt tager min undervisning udgangspunkt i de formål, faglige mål og kernestof, der beskrives i bekendtgørelserne for hhx og htx. Sådan bør det også være. At man som underviser følger de mål og det indhold, som politikerne har opstillet. Omvendt ser jeg et stort problem i, at min undervisning er meget styret af lærebøger og deres præsentation af stoffet. Der står intet i bekendtgørelserne om, at det er bestemte lærebøger, der skal anvendes. I International Økonomi er der faktisk kun en bog på markedet 2! 1 I forbindelse med mit arbejde som seminarieadjunkt i , foretog jeg også en række refleksioner over undervisning, pædagogik og undervisningssystemet. Skriftet hedder: Det danske uddannelsessystem ved årtusindskiftet udfordringer, kompetencer, myter og ideer. De findes online på adressen: Andre refleksioner foretog jeg i 2004 i artiklen Teser om pædagoger i det 21. århundrede. Det er bevidst provokationer, netop for at fremtvinge refleksion! Artiklen findes her 2 International økonomi A niveau, 2010, af Henrik Kureer. Har også skrevet den bog, der anvendes på B niveau. 1
2 Jeg mener, at lærebøgerne bliver for dominerende 3. Bøgernes 4 kapitler kan komme til at bestemme kadencen i undervisningen. Jeg skal nå bogen inden sommerferien! I bekendtgørelserne tales der om, at undervisningen skal være tematiseret. I den travle hverdag bliver temaerne desværre til afsnit og kapiteloverskrifter fra lærebøgerne. Naturligvis har jeg i min daglige undervisning inddraget supplerende stof i form af avisartikler og tv-indslag, men stadig synes jeg, at lærebøgerne bliver for dominerende. Endnu værre er det, når jeg på grund af travlhed blot anvender spørgsmålene fra bøgernes arbejdshæfter. Jeg føler, at jeg bliver reduceret til en undervisningsrobot. Naturligvis er det også et problem, at mange af eleverne har ældre udgaver af bøgerne. Finanskrisen er ikke kommet med. Flere steder står der direkte usandheder i bøgerne. F.eks. at arbejdsløsheden er historisk lav! Fra Samfundsfag B har jeg dog erfaring med, at eleverne faktisk ønsker, at vi skal anvende en lærebog. Det giver overblik og tryghed, men lærer de noget? Er det særligt selvstændigt? Er det ikke dræbende kedeligt? Hvorfor er der ikke et større udvalg af lærebøger og materialer på biblioteket? Jeg er ikke helt tilfreds med måden, hvorpå jeg har undervist i Samfundsfag og International Økonomi. Undervisningen er for lidt tematiseret, og for meget styret af lærebøgerne. Meget af min undervisning bliver et spørgsmål om at formidle stoffet i bøgerne og sikre mig, at eleverne har forstået det. Scenen bliver ofte, at jeg som lærer stiller et spørgsmål, og derefter forventer et bestemt svar fra eleverne. De bliver ofte reduceret til papegøjer eller veldresserede hundehvalpe. Undervisningen bliver rigid og skolastisk. Det nærmer sig behaviorisme. Metoden kan let bidrage til, at eleverne får en 3 Jeg tænker på følgende to bøger, som har samme forfatter, og hvor der faktisk er samme perspektiv og gentagelser fra den ene bog til den anden. Bøgerne er: Samfundsfag C, 2. udgave 2008, af Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, og International økonomi A niveau, 2010, af Henrik Kureer. 4 For 15 år siden skrev jeg et par provokerende artikler om lærebøger med titlerne Ingen grundbøger i samfundsfag og Kruseduller. Artiklerne findes bl.a. på Undervisningsministeriets hjemmeside under samfundsfagsdidaktik for lærerseminarierne. Jeg mener stadig, at artiklerne er relevante. Ingen grundbøger i samfundsfag, 1997: Kruseduller, 2
3 opfattelse af, at verden er sort og hvid. At der er noget, der er rigtigt, og noget der er forkert. En opfattelse, som ikke er i overensstemmelse med tankerne omkring (social) konstruktivismen 5. At virkeligheden, og de begreber vi anvender, er sociale konstruktioner. I sidste ende er begreber og teori måske et udtryk for magt. I fremtiden vil jeg forholde mig mere kritisk til lærebøgerne og deres stofudvælgelse. Være mere bevidst om, at bibringe eleverne en viden om, at teorier og begreber er sociale konstruktioner, som skal forstås i en historisk kontekst. Jeg vil arbejde på, at min undervisning i større udstrækning kommer til at bygge på elevernes nysgerrighed frem for lærebøgernes indholdsfortegnelser. At undervisningen bliver mere autentisk. Jeg problematiserer ikke I forlængelse af, at jeg ikke arbejde tematisk, arbejder jeg heller ikke problemorienteret. Det skyldes, at lærebøgerne ikke er problematiserende. Der opstilles ikke centrale problemstillinger, og eleverne præsenteres ikke for aktuelle dilemmaer. Bøgerne forholder sig ikke kritisk til de teorier og begreber de præsenterer. I bøgerne om International Økonomi fremstår teorier og begreber som objektive kendsgerninger. International Økonomi præsenteres som en teknisk videnskab udarbejdet af objektive økonomer. Der står i bekendtgørelserne, at jeg skal arbejde problemorienteret, men det er vanskeligt, når lærebøgerne lidenskabsløst præsenterer et stof. Generelt føler jeg, at min undervisning ikke er innovativ, elevaktiverende eller problematiserende. Faktisk er det traditionel undervisning, som man også kunne møde, da jeg skrev artikler for 10 til 15 år siden 6. Det er ikke min undervisning, der gør eleverne 5 Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme Positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. 6 Se noter 1 og 4. 3
4 kreative, nysgerrige, kritiske og får dem til at blive iværksættere eller forskere. Fokus er på klafkis material dannelse 7. Det vil jeg arbejde på at ændre i fremtiden. Jeg arbejder ikke tværfagligt I min undervisning har jeg ikke arbejdet tværfagligt, altså som jeg forstår intentionerne bag ordet tværfaglighed og flerfaglighed. Situationer, hvor vi er to eller flere lærere, der underviser sammen og overskrider vores fag i et fælles tema. To eller flere lærere med forskellige baggrunde, der på samme tid underviser fælles elever. Der kan være mange årsager til dette. Der er måske ikke ressourcer til det, eller mine kollegaer har måske ikke lyst til det. Kan det også være lærebøgernes skyld? Som tidligere nævnt, bliver International Økonomi eller Samfundsfag synonymt med bøgerne, og dermed bliver det vanskeligt at arbejde tværfagligt. Bogen er faget! Hvis ikke en problemstilling er berørt i bogen, er den ikke en del af faget. Som udgangspunkt er jeg ikke interesseret i de andre lærers fag. Dette vil jeg ændre i fremtiden. Jeg vil interessere mig for helheden og mine kollegaers fag. Jeg vil arbejde tværfagligt og flerfagligt. Jeg vil finde problemstillinger, der ligger hinsides bøgernes encyklopædiske prætentioner. Jeg giver rammerne og eleverne skylden Årsagerne til, at jeg ikke lever op til intentionerne i bekendtgørelserne er måske også rammefaktorerne og elevforudsætningerne. Antallet af lektioner er begrænset. Der er meget kernestof, der står omtalt i bekendtgørelserne. Forberedelsestiden er knap. Det gør 7 Se f.eks. omtale af Klafkis dannelsesteori hos Jens Dolin, (2010): Dannelse, kompetence og faglighed i Gymnasiepædagogik, En grundbog, 2010, Hans Reitzels Forlag. 4
5 det vanskeligt, at få tid til selv at fremstille kompendier. Derfor har jeg ikke tid til at arbejde tematisk, problemorienteret og tværfagligt (flerfagligt). Eleverne har måske heller ikke de forudsætninger, der skal til, for at arbejde på denne måde. Jeg har dog set både elever i folkeskolen og på handelsgymnasiet, som faktisk kan blive meget engageret, hvis de selv har valgt et tema og en interessant problemstilling. Jeg oplevede det, da mine elever var konsulenter for borgmesteren i byen. De skulle komme med løsningsforslag. Kommunen havde, ifølge regeringens definition, fået en ghetto. Vi gik rundt i Ghettoen og foretog observationer. Eleverne interviewede nøgle personer. Som konsulenter fremlagde de deres rapporter for borgmesteren i byrådssalen. Borgmesteren var til tider kritisk overfor forslagene, men konsulenterne svarede igen. Jeg vil i fremtiden ikke give rammerne og eleverne skylden for, at min undervisning ikke er tematisk, problemorienteret og tværfaglig. Jeg giver ikke eleverne indflydelse på undervisningen Hvorfor er det altid mig, der bestemmer, hvad eleverne skal have for af lektier? Er denne praksis med til at udvikle elevernes selvstændighed og innovationsevne? Hvorfor laver vi ikke sammen en plan for arbejdet, afleveringer og hvor meget lektier der skal læses? Hvordan kan jeg udvikle en situation, hvor det rent faktisk er eleverne, der giver hinanden lektier for? Eller endnu bedre, en situation, hvor eleverne ikke kan lade være med at læse på grund af deres nysgerrighed og engagement? I længden kan jeg ikke forestille mig, at jeg om fem år står med samme lærebøger. Allerede nu mærker jeg metaltrætheden efter at have været igennem Samfundsfag C bogen fem gange! Klare jeg en sjette gang? 5
6 I fremtiden vil jeg arbejde mere problemorienteret, således at det ikke kun handler om at formidle et stof. At eleverne bliver aktiv lærende, der selv medvirker til at finde temaer og problemstillinger. At de selv begynder at skrive deres egne lærebøger. At de bliver skabende frem for nu, hvor de blot konsumerer. At de bliver aktive frem for nu, hvor de ofte er passive. At jeg betragter dem som voksende selvstændige mennesker og ikke som børn. I fremtiden vil jeg løsrive mig fra lærebøgerne, og arbejde med udgangspunkt i rigtige, autentiske og aktuelle temaer. Jeg vil give eleverne reel indflydelse på, hvilke temaer, der skal arbejdes med, frem for blot at uddele en lærebog. Det kunne måske medvirke til et større engagement hos eleverne. I fremtiden vil jeg få eleverne til at problematisere, hvad viden er. Stille spørgsmål om, hvem der har magten til at definere, at noget er viden. Hvem har bestemt, hvilke begreber og teorier de skal lære? Er viden historisk betinget? Jeg er slave af det taksonomiske niveau Hvorfor er det så vigtigt, at eleverne kan skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering (diskussion)? Er det ikke blot en ny form for rigid skolastik? Hvorfor skal virkeligheden deles op på denne måde? Dræber jeg ikke elevernes kreativitet, innovation og selvstændighed, når jeg i den grad fokuserer på de taksonomiske niveauer. Er det ikke blevet til en hellig treenighed i gymnasiets verden? Hvordan kan man i øvrigt arbejde problemorienteret, tværfagligt, flerfagligt, virkelighedsnært samtidig med eleverne skal folde deres hænder, og have de tre niveauer med? Hvad vil en socialkonstruktivist sige til taksonomien 8? Holder den? Kan man med baggrund i epistemologi og ontologi skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering (diskussion)? 8 Få inspiration fra Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme Positioner, problemer og perspektiver, Samfundslitteratur. 6
7 Er det ikke blot et gammeldags positivistisk videnskabssyn, der har rødder helt tilbage til oplysningstiden 9? Er taksonomien ikke udtryk for den gamle konservative og bevarende gymnasieskole? Lærer eleverne ikke blot, at de skal besvare et spørgsmål, stillet af læreren, på en bestemt måde? Opdrager vi ikke eleverne til at gøre, hvad der bliver sagt? At de skal følge en plan, det taksonomiske niveau? Hvorfor lærer vi dem ikke i stedet, at stille spørgsmålene frem for at besvare dem? Er det ikke det, vi skal leve af i fremtiden? At stille spørgsmål og at udvikle? Kan vi som samfund leve af, blot at besvare de spørgsmål, andre har stillet? Jeg vil i fremtiden være mere kritisk overfor taksonomien og andre rigide regler. Hvorfor skal en synopsis eller et projekt netop se ud på den, og den måde? Dræber taksonomien og konventionerne ikke elevernes kreativitet, fantasi og evne til at skabe? Medvirker det ikke til skriveblokeringer hos unge hjerner? Er taksonomien og konventionerne måske udviklet for lærernes og systemets skyld? For at gøre det lettere, når vi skal bedømme elevernes arbejde og give karakterer? Jeg mener, at eleverne er dumme, dovne og kun tænker på fester Ofte mener jeg, at eleverne er dumme. Der er mange ting, de ikke ved. De ved end ikke, hvem der er statsminister i Danmark! Det vigtigste i deres verden er Paradise Hotel, Facebook, computerspil og fester. Mange af eleverne er dovne. Hvorfor læser de ikke på deres lektier? Hvorfor laver de ikke deres afleveringer? Hvorfor pjatter de, når jeg sætter dem ud i grupper? Hvorfor spiller de computer, når jeg gennemgår det centrale stof? Er min analyse rigtig? Er jeg en gammel mand, der ikke forstår, hvad der sker? Er det fordi de ikke værdsætter mine tv-programmer, mine aviser, mine bøger og mine værdier, at jeg 9 Læs f.eks. om den Cartesianske vidensteori, men også hele kapitlet om viden og vidensformer hos Qvortrup, Lars (2004): Det vidende samfund, Mysteriet om viden, læring og dannelse, Forlaget Unge Pædagoger. 7
8 til tider bliver irriteret på dem? Skulle jeg måske prøve at forstå deres verden? Hvad har den af kvaliteter? Er det fordi min undervisning er kedelig? At det stof jeg præsenterer, er langt fra deres hverdag? Kan de ikke linke til det? Jeg synes min gennemgang af EU`s institutioner var god. Jeg redegjorde klart for, hvad kvalificeret flertal i Ministerrådet betød. I fremtiden vil jeg prøve at forstå elevernes virkelighed. Hvordan de får mening i deres tilværelse. Jeg vil også overveje, hvilke krav det er, jeg som lærer stiller. Hvilket system er det, jeg repræsenterer? Er jeg med til at skabe frihed, demokrati, tolerance, kreativitet og nysgerrighed? Eller er jeg i virkeligheden repræsentant for et undertryggende system, hvor det mere handler om kontrol? At udele straf og anerkendelser ved hjælp af karakterer, samtaler, breve og indberetninger? Jeg er i centrum I mine timer fylder jeg meget. Ofte er det mig, der har svarene og løsningerne. Hvorfor siger jeg ikke, at jeg er i tvivl? Hvorfor lader jeg ikke eleverne arbejde noget mere selv? Hvorfor går jeg hen og bliver autoriteten? Hvorfor bruger jeg så meget tid på at kontrollere eleverne? Hvorfor bliver jeg den patriarkalske far eller bossen på arbejdspladsen? Hvorfor skælder jeg ud? Tjekker om de laver noget? Om der er fravær? Om de opfører sig ordentligt? Om de har læst lektien? Har jeg tænkt over mit menneskeog dannelsessyn? Er det fordi, jeg har et behov for, at føle mig som en autoritet? Føle, at jeg ved noget? At min tilstedeværelse er berettiget? At opnå anerkendelse og komme til at stråle? Er det fordi, jeg blot forsøger at leve op til de forventninger min arbejdsplads har? I fremtiden vil jeg fylde mindre i klassen og blive vejlederen frem for autoriteten. Lægge mere vægt på læring og mindre på kontrol. 8
9 Jeg arbejder bedst i klasselokalet Jeg har det bedst, når jeg underviser i et firkantet klasselokale, hvor der er et kateter og en tavle. Et lokale, hvor eleverne sidder på stole i lange rækker bag opstillede borde. Her føler jeg mig tryg. Jeg står op i min fulde høje, og har overblik over besætningen. Hurtigt kan jeg slå ned, hvis jeg spotter uro. Jeg kan klare 45 minutter af gangen. Så skal både jeg og besætningen have luft! I fremtiden vil jeg gerne have, at vi bryder boxprincippet. At fodringen ikke foregår i moduler af 45 minutter, men at hestene slippes løs ude på markerne. At vi går over til løsdrift 10. Jeg er underviser, fordi det giver mig en løn Når jeg går på arbejde for at undervise, er det for at tjene penge. Ikke for at ændre verdenen. Ikke for at skabe almendannelse og tage udgangspunkt i epokale nøgleproblemer 11. Ikke, fordi jeg vil have en verden med mere fred, et bedre miljø, mindre ulighed, mere solidaritet og mindre kontrol. Ikke fordi jeg brænder for mit fag. Jeg vil i fremtiden forsøge at undgå den fælde, at det at undervise, bliver et arbejde, som kan sidestilles med at køre lastbil eller arbejde i en bank. Jeg vil undervise, fordi jeg vil forandre verdenen. Kandidaten 10 Se evt. foredrag, som jeg afholdte i Italien i 2001 med titlen: Fewer bricks more learning. Det findes på adressen: Se også foredrag afholdt i Norge mm: : A virtual playground. Accepteret af International Conference on E Education 2001, oktober 2001, Kuala Lumpur, Malaysia. Fremlagt på konference i Norge: "Biblioteket som pædagogisk ressurs" på Hauglandsenteret den 25. og 26. juni Omtale findes her: 1, og 2 i det norske tidsskrift Bibliotekaren, 9. årgang 8, Se Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik Nye studier, Forlaget Klim, pp
10 Alias Peter Gorm Larsen Hortensiavej 33, 7700 Thisted April
Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2018 (Skoleåret 2017/2018) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thisted Handelsgymnasium
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereLars Dombrowsky Roskilde Handelsskole
Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merePrøv et gymnasium MED
Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleåret 2013/2014 Institution VBC Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereUndervisningsforløb: Fred og konflikt
Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2019 Erhvervsgymnasiet
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereInvitation til at bidrage
Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/2015 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX International
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereHistorie og innovation
Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereRammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereINNOVATIONSFABRIKKEN
INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereKarakterbogen EUC Nord
Karakterbogen EUC Nord Handelsgymnasiet HHX Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse - EUC Nord, Handelsgymnasiet
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereIntroduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016
Introduktionskursus i innovation Iværksættermessen 2016 Bo Ditlev Pedersen, PD, Cand.pæd.pæd. Pædagogisk konsulent på CFU Sjælland samt underviser på læreruddannelsen/ucsj Dagens program Klokken Undervisningsaktivitet
Læs mereEr eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?
IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereKapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.
Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFællesskabende didaktikker
Idé 0 (Lærerne) forenede nemlig faglighed og socialitet ved på én gang at holde fokus på elevernes faglige læreprocesser og sigte mod opbygning af fællesskab og værdig deltagelse i undervisningen. Faglighed
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereInnovation C Valghold
1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mere