Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Transkript

1 Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aarhus Universitet

2 Hvad er opgaven? We cannot make judgments about quality of education if we are not clear about what we are actually expecting from it (Biesta 2010, p. 74). 2

3 Valget af eud nogle interessante tal 65 % af eud-eleverne har valgt deres uddannelse fordi de er motiverede for den 59 % fordi de kan lave det, de er bedst til. 2 ud af 3 elever på grundforløbet er ikke i tvivl om at, en erhvervsuddannelse er det rette for dem. For halvdelen af eleverne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse til at læse videre bagefter. (Louw et al. 2011; Katznelson & Brown 2011)

4 Fokus for undersøgelsen: læring og undervisning på eud Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

5 Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau Det institutionelle niveau / skolelogik Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

6 Tese 1 Den største enkelfaktor af betydning for kvalitet i uddannelse fra elevernes perspektiv, er læreren Klaus (lærer) står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Klaus gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: Int.: Får du noget ud af, at stå og se på at Klaus gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af. 6

7 [Michael (lærer) går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Både Kim og jeg venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere på Michael, og trænger sig ind foran i køen. Det bliver frokostpause og Michael når ikke at komme over til os]. Thais (tømrerelev): Der er meget spildtid, hvor man venter på lærerne. Der er mange af de unge, der bliver tabt på den konto. 7

8 Tese 2: Udvikling af kvalitet i uddannelsen starter med lærernes faglige og didaktiske kompetencer i skolens praktiske hverdag Der står 4 tagkonstruktioner som Martin (lærer) tager udgangspunkt i (rammer). Undervejs inddrager han forskellige elever med forskellige konkrete faglige spørgsmål (vurdering). Nogle gange baseret på oplysninger han lige har givet, andre gange baseret på den øvrige grundforløbsundervisning (elevernes deltagerforudsætninger). Undervejs supplerer Martin med anekdoter fra hans eget tømrer-erhvervsliv, økonomiske konsekvensberegninger og akkordsatser for tømrerarbejde som virker til at gøre det hele levende og relevant og giver en form for sammenhæng med det eleverne går og laver, både i værkstedet og i AutoCAD (mål). Da timen er slut er der flere af eleverne, der kommer hen til Martin for at stille supplerende spørgsmål. 8

9 Karin (lærer): Er der nogen af jer, der har smagt skovsyre? De smager syrefyldte og det er den syrefornemmelse, de gerne vil have frem i vinen. Karin fortæller anekdoter om Alsace vinen og området. Hun er utrolig vidende om vine, området, historien, hvor man køber vinen osv. Karin: Når I nu får den ud vil jeg gerne have I begynder at vurderer farven. Prøv at kigge på om den bliver mørk i farven eller hvad der sker med farven. Lad os smage på den. Det vil sige: Ind i munden. Luft ind. Gurgle og spyt ud. Det er vinsmagning det her, ikke beskæftigelsesterapi. 9

10 Tese 3 Du lærer af dine succes er ikke dine fiaskoer Michael (lærer) tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Michael: Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det. Magnus: Ok. Går med træet tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre 10

11 Michael [lærer] giver os en lang forklaring. Jeg forsøger at huske det hele, men jeg kan høre på Jens [elev], at det er for mange informationer på en gang. Han ser ikke ud som om han er helt med. Da vi skal i gang kommer han over til mig og hører, om jeg kunne huske, hvad det var vi skulle. 11

12 Tese 4 Kvalitet i uddannelsen kræver refleksive kompetencer i forhold til egen praksis Når eleverne skal lave fritidshus så forsøger Niels (lærer) at sammensætte et hold af 4-5 elever, der ikke normalt arbejder sammen. Han blander dem med vilje og til den dygtigste elev siger han fx: jeg ved godt at det nok bliver dig, der skal trække læsset her, men det er fordi jeg ved, du kan klare det. Niels: Mange gange så vil jeg hellere have, at de tager bedre tid til det og får et ordentligt produkt ud af det. Det er jo her, de kan gøre fejlene og lære af dem. Det er der ikke tid til når de er ude hos mester. 12

13 Karsten: På grundforløbet gik vi i 4 måneder og lavede tapsamlinger, og så lige pludselig skulle vi bygge en hytte. Der var jo mange ting der, vi ikke vidste hvordan man gjorde. Isolering, lægge tag osv. Jeg fatter heller ikke, at vi ikke samarbejder med elektrikerne, når vi laver de her hytter, så kunne de lægge el ind undervejs, så det ligesom var der. Hytterne bliver jo solgt, og kunden skal jo så selv til at bore huller og sådan noget for at trække ledninger. Man kunne jo bare lave sådan et campingstik på ydersiden. Så ville vi jo også lære at arbejde sammen med andre fag, ligesom på en rigtig arbejdsplads. (Interview, elev på tømrergrundforløbet) 13

14 Tese 5 God undervisning er afhængig af gode rammebetingelser i skolen Niels (lærer): Jeg har lige fået at vide, at jeg har fået 6 nye elever. Jeg fik først at vide at det var 3. Så er det sku også svært at planlægge noget. NCE-rapport 2009: Lærerne efterlyser ledelsesmæssigt opbakning til at prioritere det pædagogiske indhold frem for fokus på administration og økonomi 14

15 - Og blive værdsat som lærer 15

16 Tese 6 God undervisning kan ikke fastlægges én gang for alle eller for alle på en gang! Niels (lærer): Selvom de har spurgt om det samme 20 gange så tager vi det bare en gang til. Der foregår rigtig meget oppe i hovedet på dem, så det er ikke altid de får hørt efter. Der er nogle af de lidt ældre lærere, hvor eleverne er nervøse for at spørge dem, og det er jo ikke et særligt godt udgangspunkt for at lære noget!. 16

17 Jeg kan godt lide, når de viser det for en. Men kommer der et fagudtryk, så står du og tænker lidt: 'hvad var det? - og så hørte du ikke resten. Når de viser det og samtidig bruger fagudtryk og viser, hvad fagudtrykket er, føler jeg, det er lidt bedre. Det er total spild af min tid. Jeg har bil, og vil langt hellere bruge min tid på uddannelse og arbejde. Jeg har ikke behov for at dyrke idræt i skoletiden for at forbedre min koncentrationsevne Jeg vil bare tænke på alt det andet jeg ku lave i stedet for (Grønborg 2011, p. 57). 17

18 Fokus på Regelmæssig relevant pædagogisk og faglig efter- og videreuddannelse Forpligtende teamsamarbejde faglig og tværfagligt. Ledelsesmæssig opbakning til at lærerne kan fokusere på pædagogisk indhold frem for administration og økonomi m.m. Relevans og mening for elevernes perspektiv

19 Litteratur Biesta, Gert (2010): Good education in an Age of Measurement. Ethics. Politics. Democracy. Paradigm Publishers. Boulder. London. Dale, Erling Lars (1999): Kundskab, rationalitet og didaktik. I: Dale, Erling Lars (red.): Pædagogisk filosofi. Klim. Grønborg, Louise (2011): Fastholdelse gennem idræt og sundhed. I: Christian Helms Jørgensen (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitetsforlag, Meyer, Hilbert (2006): Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. I: Andersen, Peter (red.): God undervisning. Unge Pædagoger. NCE (2009): Fastholdelse og rekruttering af erhvervsskolelærere - med særligt fokus på de tekniske skoler. Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol Schön, Donald (1987): Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, Knud: Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag,