Svampefund over alle grænser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svampefund over alle grænser"

Transkript

1 Svampefund over alle grænser Christian Lange og Else Østergaard Andersen Svampe findes takket være deres små og lette, vindspredte sporer ofte udbredt over store landområder. Mange arter findes i hele Europa, nogle i både Europa og Nordamerika, og enkelte endda over det meste af kloden. Vi kender kun få arter af svampe, hvor der reelt er tale om en meget begrænset udbredelse. Masser af arter er kun kendt fra et eller meget få fund, men det skyldes oftest, at arterne blot ikke er eftersøgt ret mange steder, eller at de er svære at registrere og kun bliver fundet af specialister. Trøfler er eksempelvis svampe, der ofte kun registreres der, hvor der er nogen, der specifikt leder efter dem. Man finder dem ikke tilfældigt på en svampetur. Når man tidligere ønskede at finde ud af en bestemt arts udbredelse, måtte man derfor kontakte samlinger rundt om i verden og spørge om de havde indsamlede eksemplarer liggende af den pågældende art, samt trække på personlige kontakter rundt om i landene, der kunne oplyse om den pågældende arts hyppighed i det område de nu færdedes i. Det kunne meget let blive noget tilfældigt, hvad man fandt ud af. Nogle arter bliver ikke samlet ret meget til museerne for eksempel Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius), den bliver spist i stedet for. Udbredelsesangivelser kom derfor ofte til at bero på vurderinger i stedet for konkrete fund. I 1950 erne begyndte man at overveje en europæisk kortlægning af nogle udvalgte svampearter. I Danmark blev det fulgt op med en Mykologisk Topografisk Undersøgelse som tilføjelse til den botaniske. Den skulle dække 100 udvalgte arter, men resultaterne er aldrig blevet gennemarbejdet og kun anvendt sporadisk, f.eks. af Lene Lange til en artikel med kort over 50 arter i Europa (Lange 1974). På nationalt plan har flere lande publiceret udbredelseskort. Især Holland og Tyskland har udgivet omfattende værker fyldt med udbredelseskort (Nauta & Vellinga 1995, Krieglsteiner 1991). I England har den engelske svampeforening lavet udbredelseskort ud fra deres database med fundoplysninger og lagt dem på Internettet (Cooper 2004). Figur 1 viser kortet over Almindelig Kantarels forekomst i England ud fra denne database. Men samlede kort over svampes forekomst i Europa er endnu ikke rigtig blevet gennemført. Hvorfor er forekomsten af en svampeart interessant? Dels er det selvfølgelig interessant at vide, om man kan finde kantareller, der hvor man bor, hvis man er ude efter kantareller til et måltid mad. Dels er det biologisk set vigtigt at kende til arternes forekomst. Danmark har tiltrådt internationale konventioner hvorigennem vi forpligter os til at beskytte og bevare vores biodiversitet. For at beskytte biodiversiteten må vi jo først og fremmest kende den: hvilke arter findes hvor og hvornår? Arters forekomst, og i særdeleshed ændringerne i forekomsten, kan være med til at belyse trusler eller andre påvirkninger såvel som eventuelle klimaændringer. Forekomsten af en art vises bedst med prik- Christian Lange, DanBIF, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.; christianl@snm.ku.dk Else Østergaard Andersen, GBIF, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.; eoandersen@gbif.org New possibilities for mapping fungi Maps with dots representing data on species occurrence are highly useful in biological diversity projects. Such maps are typically produced on a rather local scale, typically a country. Now the GBIF secretariat (Global Biodiversity Information Facility, and its local counterparts, the national nodes, are progressing fast in creating an international web based search system. This system is capable of showing maps of records of all kinds of organisms on a worldwide scale, using the mapping techniques created by Google ( Examples of such maps using this system are presented, using Cantharellus cibarius. The need for more data and a precise geo-reference to enhance the quality of the occurrence maps is emphasized. 28

2 Figur 1. Kort over forekomst af Almindelig Kantarel baseret på data fra den engelske database over svampefund (Cooper 2004). Mange flere udbredelseskort er tilgængelige via den engelske svampeforenings hjemmeside. ker på et kort. Prikkerne sættes der, hvor man kender til arten. Sådanne kort har der gennem årene været masser af i Svampe, og de må være velkendte for bladets læsere. De kort, der har været bragt i Svampe, har næsten alle været kort over svampes forekomst i Danmark, da det jo er det område, der er mest relevant for danske svampeinteresserede. Men egentlig er internationale kort mere informative, da man her får et overblik over hele udbredelsesområdet for en given svamp. Hvor mange har egentlig tænkt over hvad verdensudbredelsen for Almindelig Kantarel er? For at kunne lave komplette udbredelseskort kræves store datamængder og et stort net af kontakter, og her kommer man let til kort. SVAMPE 54,

3 Figur 2. Data for Almindelig Kantarel, Cantharellus cibarius (med gule stjerner) på d. 12. juni 2006 (GBIF Data Portal 2006). Som det kan ses, forekommer arten både i Nord- og Mellemamerika ud over i Nord-, Syd- og Centraleuropa. Men man ser også, at der stadig mangler informationer fra flere helt centrale lande i Europa, især Frankrig, Tyskland og England. Desuden får man et eksempel på, hvordan alene tilgængeligheden af data kan være med til at forbedre kvaliteten af disse; mon ikke de angivelser af Almindelig Kantarel fra Mellemamerika er en fejl, og det er en anden art af Kantarel? Oplysninger om svampes forekomst er måske nok registreret, men den meste viden om dette ligger isoleret i de enkelte lande i forskellige databaser, notesbøger, kartotekskort eller herbariesamlinger. Dog er det ofte kun de spændende og iøjnefaldende svampe, der er veldokumenterede. De helt almindelige arter og de arter, der er svære at bestemme eller finde, er oftest kun tilfældigt registreret. Kunne vi opbygge et system, hvor al denne viden kunne blive samlet, så den kunne søges og bruges af alle, ville vi få et fantastisk værktøj til at arbejde med forståelsen af biodiversiteten. Og det er faktisk lige netop, hvad der er ved at blive til virkelighed på internationalt plan. GBIF s rolle Den fem år gamle internationale organisation Global Biodiversity Information Facility, GBIF ( har til formål at gøre al viden om klodens biologiske mangfoldighed gratis og frit tilgængelig via en internetportal: net. GBIF kan betragtes som biodiversitetens Google, der giver adgang til at sammenstille data fra databaser over hele jorden. I skrivende stund er der således fri søgeadgang til 97 mio. dataposter fra 697 datasamlinger verden over 30

4 Figur 3. Data for Almindelig Kantarel, Cantharellus cibarius på d. 12. juni 2006 i og omkring Danmark. Plottet ude midt i Nordsøen vedrører et fund fra Skotland, som findes i Australian National Herbarium i Canberra. Her er det tydeligt, at der er noget galt med stedangivelsen men set fra den anden side af jordkloden virker det måske præcist nok. heraf f.eks dataposter for Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius) fra Europa og Nord- og Mellemamerika. GBIF er et netværks-samarbejde mellem 47 lande og 34 internationale organisationer. Arbejdet koordineres af et internationalt sekretariat, som er placeret ved Zoologisk Museum på Københavns Universitet. Hvert medlemsland eller -organisation organiserer sin egen del af arbejdet gennem et knudepunkt, som blandt andet knytter forbindelse til de mange, der lokalt ligger inde med biodiversitetsdata: museer, forskningsinstitutioner, myndigheder, foreninger, m.m. DanBIF s rolle Lokalt i Danmark har vi så DanBIF, Danish Biodiversity Information Facility ( DanBIF er det danske knudepunkt eller lokalafdeling for GBIF og udgøres af et sekretariat på tre personer samt et netværk af forskere og institutioner. DanBIF s rolle er at få de danske oplysninger registreret og tilsluttet den internationale søgefacilitet. Ved danske oplysninger forstås ikke kun oplysninger om fund fra Danmark af danske arter, men også oplysninger fra udlandet, hvor informationerne findes i danske samlinger. Det er vigtigt at fastslå, at det ikke er DanBIF (eller GBIF), der overtager oplys- SVAMPE 54,

5 ningerne, men at vi blot er bindeled mellem dataejeren og interesserede brugere i Danmark, vore nabolande og resten af verden. Rettighederne til og ansvaret for vedligeholdelsen af databaserne tilhører stadig de enkelte dataudbydere, som for eksempel svampeforeningen. Nu indgår oplysningerne så også som en del af et verdensomspændende netværk og bliver tilgængelige for alle interesserede, både videnskabsfolk og almindelige nysgerrige amatører som de fleste af os. Man kan dog ikke bare kvit og frit bruge oplysningerne til hvad som helst: Godt nok er det gratis at anvende søgemulighederne, men bruger man oplysninger herfra, eksempelvis i en artikel som denne, skal man acceptere og overholde den aftale for databrug, som GBIF har indgået med dataleverandørerne (GBIF 2006). Prøv at se hvordan dataoplysningerne til kantarelkortene bliver citeret her i artiklen (GBIF data portal 2006). Denne måde at arbejde sammen på minder meget om Open Source-ideen inden for computerverdenen. Det koster ikke noget at bruge data, men man skal opføre sig anstændigt og respektere andres intellektuelle rettigheder. Hvordan gør man så? Vil man søge i databaserne, går man ind på www. gbif.net på Internettet. Det sjoveste er nok at få kortene over forekomst at se, f.eks. via Google Earth (2006). Google Earth er et gratis program, der viser satellitfotos fra hele jordkloden. Alene her kan man få masser af tid til at gå. Men det bliver først rigtig sjovt, når man udnytter GBIF s og programmets funktion til at plotte prikker med fund af alskens svampe, dyr og planter! Først skal man downloade og installere programmet Google Earth på sin computer, herefter er det bare at komme i gang. Man går ind på og skriver det latinske navn på en art i søgefeltet. Herefter laver serveren et dokument, man skal downloade til sin egen computer, for at Google Earth kan danne et kort over de forekomster, som er tilgængelige on-line. Dokumentet downloades, og Google Earth går i gang med at plotte kortet voila! På figur 2 ses et eksempel på et sådant kort lavet ved hjælp af Google Earth, over fund af Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius). Man kan dreje jordkloden efter behov og zoome ind og se mere præcist hvor angivelsen er fra, f.eks. i og omkring Danmark (se figur 3). Google Earth er desværre ret krævende for computer og netværksforbindelse. Er det for tungt at køre, kan man benytte de simplere oversigtskort. Gå ind under net og søg på et latinsk navn. Ud fra listen af fundne navne vælger man den art man ønsker at se. Nu sker selve søgningen i netværket efter specifikke angivelser. På listen over fund klikker man på plus-tegnet ud for fundene længst til højre (under Lat/Long), og man får genereret et udbredelseskort. Man kan vælge om man vil benytte et stationært verdenskort (stillet til rådighed af det belgiske GBIF-knudepunkt) eller et dynamisk kort (stillet til rådighed af det canadiske GBIF-knudepunkt). På figur 4 er vist kortet over Almindelig Kantarel lavet ved hjælp af den canadiske kortservice. Kortets præcision eller mangel på samme Præcisionen af prikken er dog helt afhængig af hvor præcist fundet oprindelig er angivet. Prikkerne på kortet laves ikke ud fra oplysningen Møns Klint, 200 meter syd for Dronningestolen, eller hvad man nu har skrevet om sin lokalitet, men derimod ud fra en geografisk koordinat. Det er der ikke mange almindelige svampesamlere, der tænker på er særlig vigtigt. Men det er det når oplysningerne skal bruges til at danne kort. For mange ældre fundoplysninger må man bagefter gå ind og fastlægge en koordinat. Dette er uhyre tidskrævende, hvorfor man ofte vælger at beregne en koordinat, selvom præcisionen mistes. De danske svampeoplysninger på der er stillet til rådighed af Botanisk Museum i København, er på denne måde blevet forsynet med en koordinat ved hjælp af angivelsen af det gamle distriktssystem fra den Topografisk-Botaniske Undersøgelse. Alle fundene er blevet forsynet med et TBUdistriktsnummer, hvor landet var opdelt i lidt over 50 distrikter. For hvert af disse er fastlagt en koordinat for distriktets midtpunkt, og alle fund i et distrikt har fået den samme koordinat. Det er ikke præcist, men er bedre end ingenting. Og set med internationale briller er det måske præcist nok. Ser man på et europæisk kort, kan man ikke se om prikken ligger 20 kilometer ved 32

6 Figur 4. Det samme udbredelseskort som i figur 2, nu lavet via kortservicen fra det canadiske GBIF-knudepunkt via gbif.net. Det er et simplere, todimensionalt kort, men til gengæld kræver det ikke noget specielt program som Google Earth for at man kan se det. siden af det reelle findested. Prøver man at lave en søgning på en anden velkendt art, Rød Fluesvamp (Amanita muscaria) for eksempel, vil de fleste nok blive lidt overraskede over at der ikke er flere angivelser (851 poster d. 12. juni 2006). Men det viser netop vigtigheden af at være med ; jo flere lande, organisationer og personer, der tilslutter deres oplysninger i læsbart format, jo bedre og mere præcise bliver kortene! Så dette værktøj vil forhåbentlig bare blive bedre og bedre i fremtiden! Svampeforeningens deltagelse Foreningen til Svampekundskabens Fremme er en aktiv deltager i disse initiativer. Igennem de sidste år har der delvis i foreningsregi pågået aktiv indsamling af digitale oplysninger om svampefund. Dels findes der databaser over svampefund gjort på svampelejre, dels kørte indberetningssystemet Mykonyt i årene , efterfulgt af MykoMarathon i jubilæumsåret Indberetningssiden skiftede i 2006 navn til Svampefund ( Alle disse oplysninger om fund af svampe er blevet samlet i en database, der, når dette blad læses, indgår i GBIF s datasæt. Mange af de danske fund lider dog igen af den mangel, at de ikke har koordinater på deres lokalitetsangivelser. De prikker, de sætter på udbredelseskortene, er ikke særlig præcise, da en koordinat tit er beregnet ud fra amts- eller regionsangivelse. Med tiden skulle disse registreringer gerne gennemgås for at få sat mere præcise koordinater ind, gerne med hjælp fra frivillige i foreningen, der har lyst til at sidde med databaser og kort! SVAMPE 54,

7 Hvordan du kan hjælpe Ved fremover at indberette svampefund af almindelige såvel som sjældne arter til Svampefund deltager du i et verdensomspændende netværk og hjælper med til at øge forståelsen af svampenes liv og udbredelse. På en og samme tid har du nu mulighed for at registrere Paryk-Blækhattene i græsplænen eller Kegle- Morklen i naboskoven, få dem vist sammen med data fra resten af verden og være med til at øge kendskabet til forekomsten af svampe i Danmark. Du har desuden et virtuelt værktøj til at se, hvad andre svampeinteresserede har fundet, hvor og hvornår og kan bruge oplysningerne som udgangspunkt for søndagsudflugten! Registreringerne giver foreningen et bedre og mere nuanceret overblik over svampeforekomster i Danmark, som kan være værdifuldt i forbindelse med f.eks. revision af rødlisten over truede og beskyttelseskrævende arter. Datasamlingen giver desuden naturforvalterne adgang til en viden, de måske ikke vidste fandtes og forskerne får et langt bedre overblik end de nogensinde kunne få, hvis de selv skulle ud og inventere. Mulighederne er mange og langtfra udforskede kun fantasien sætter grænser! Litteratur & web-ressourcer Cooper, J The British Mycological Society Fungal Records Database fieldmycology/bmsfrd/bmsfrd.htm#maps ( ). GBIF How to cite GBIF data. org/dataproviders/cite/ GBIF Data Portal Australian national herbarium, 2 records; Biodiversidad de Costa Rica, 23 records; Mycology herbarium Oslo, 157 records; Fungi field notes, Oslo, 285 records; Mycology herbarium, Bergen, 70 records; Notes from the Mycological Herbarium, Oslo, 381 records; Flora Mycologica Iberica, 32 records, Herbarium of Oskarshamn, 2 records; Artdatabanken, Sverige, 174 records; Herbarium WU, 10 records; Herbarium (AMNH), 16 records; Observational database of Icelandic plants, 2 records; Icelandic national Herbarium, 13 records; USU-UTC Specimen database, 2 records; The Fungi database, 19 records Google Earth Kriegelsteiner, G.J Verbreitungsatlas der Grosspilze Deutschlands (West), Vol Verlag Eugen Ulmer, Stuttgart. Lange, L The Distribution of Macromycetes in Europe. Dansk Bot. Arkiv 30:1. Svampefund Krystal-Støvbold som spisesvamp Ja, det er vel egentlig ikke noget nyt, at Krystal- Støvbold (Lycoperdon perlatum) er spiselig, men for os skete der noget nyt, da vi efter læsning om den i Handbuch für Pilzfreunde af Michael-Hennig-Kreisel, erfarede, at der faktisk er tale om en særdeles god spisesvamp. Man skal blot tilberede den samme dag, som man har samlet den i ren og fast, hvid tilstand, da den ellers gulner til dagen efter. Krystal-Støvbold findes ofte i ret stor mængde i meget fin og ren tilstand. I den tyske bog læste vi, at den var velsmagende, når den blev delt og dyppet i rasp og stegt. Samtidig oplyste man, at det var en æggehvidestofrig spise. At retten er let at lave og smager godt, er for os rigtigt. Man bør altid have en ren pose med på svampeturen til at samle de helt rene støvbolde i. At tilberede Krystal-Støvboldene er da let, når man træt kommer hjem fra svampeture; så kan man vente med at finrense og studere de øvrige fund til dagen efter. Lis og Ejgil Tryel 34

GBIF, biodiversiteten

GBIF, biodiversiteten Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel

Læs mere

GBIF biodiversitetens virtuelle værktøj

GBIF biodiversitetens virtuelle værktøj GBIF biodiversitetens virtuelle værktøj Else Østergaard Andersen og Isabel Calabuig. Københavns Universitet har i godt to år været vært for sekretariatet for en ny international organisation, der har til

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

1 plotte fundene på kort ved hjzlp af kort- 'gså i

1 plotte fundene på kort ved hjzlp af kort- 'gså i Georeferering af fund Danmark (pånzr Bornholm) for at undgå kilen af skzve felter. Jylland og Fyn Af har ikke noget problem, da de naturligt Christian Lange, DanBIF er zone 32, men på det Østlige Sjzlland

Læs mere

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram

Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Vejledning i brugen af det digitale plantesøgningsprogram Opsætning af pc Brugen af det digitale plantesøgningsprogram og kortet forudsætter at din computer tillader popups fra netadressen www.gis.slnet.dk

Læs mere

Få dine billeder til at tale

Få dine billeder til at tale Få dine billeder til at tale Programmet CrazyTalk laver tegnefilm ud af dine portrætbilleder. Programmet synkroniserer endda læberne på portrætter, så de passer med lydsporet. Journalist Morten Skeldal

Læs mere

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede I dag Hjemmeopgave 2 NemId, E-boks, borger.dk Internet Hjemmeopgave 2 I har vel læst Komputer for Alles modul 27 om filer og mapper? Internet Kablede forbindelser

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Byg web sider. Introduktion:

Byg web sider. Introduktion: Introduktion: Du kender nu nogle enkle HTML tags, så nu er det på tide, at du kommer i gang med at lave din første side! Når du har nogle HTML-sider klar skal du have dem lagt op, så dine venner kan se

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Installation af MTB kort i Garmin cykelcomputer.

Installation af MTB kort i Garmin cykelcomputer. Installation af MTB kort i Garmin cykelcomputer. Har du en Garmin 705 eller nyere har du mulighed for at få et ganske gratis MTB kort på den. Kortet kan sagtens bruges på landevejen også, men har den fordel

Læs mere

Internettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad

Internettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad n Tema Internettet på ipad Opdateret d. 14.10.2017 Sofus Opdateret d. 31. januar 2017 Side 1 Indhold Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side

Læs mere

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Side 1 af 6 Indhold Internet Explorer 7...1 Indhold...1 Nye ting i Internet Explorer 7...2 Nyt udseende...2 Faneblade...2 Nemmere søgning...3 Nemme nyheder...3 Bedre sikkerhed...5 Understøttelse

Læs mere

Den Store Danske er blevet gratis! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: November 2009

Den Store Danske er blevet gratis! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: November 2009 Den Store Danske er blevet gratis! - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: November 2009 Alle uddrag, screendumps m.m. i denne appetizer er Den Store Danske Indholdsfortegnelse Generelt om

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Brugsanvisning til SyreN ph Rapport.

Brugsanvisning til SyreN ph Rapport. Brugsanvisning til SyreN ph Rapport. For at installere SyreN ph Rapport, indsæt BioCover USB stik i computer. Nedenstående program forefindes på USB: Ved at klikke på SyreN ph Rapport mappen åbnes mappen

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede I dag NemId, E-boks, borger.dk Hjemmeopgave 3 Pause Internet Hjemmeopgave 3 I har vel læst Komputer for Alles modul 27 om filer og mapper? Og et par af de andre

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Introduktion Google har udviklet en maskine, der kan oversætte tekster til forskellige sprog. Du har måske været på ferie i Tyskland eller Frankrig.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er Nr. 7 september 2015 Så er der Karl Johan er De seneste 3 uger har efter en tør sommer i den grad opfugtet hele Jylland, Fyn og Nordsjælland. I Gribskov har Karl Johan-mycelierne fået travlt, og skoven

Læs mere

1. Semester: Identitet, sprog og relationer

1. Semester: Identitet, sprog og relationer 1. Semester: Identitet, sprog og relationer Opgave 1: Dine arbejdsvaner Du sidder på dit værelse med musik i headsettet, en you-tube-video i gang på computeren, et stykke pizza på tallerkenen, historiebogen

Læs mere

Guide til Google Earth

Guide til Google Earth Hvad er Google Earth Google Earth består af en kæmpe database med sattelitbilleder og luftfotos af alle egne af jorden i høj opløsning. Det hele er sammensat, så jorden optræder som en virtuel globus,

Læs mere

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet.

Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Om brug af kort i slægtshistorie! - Find ud af, hvor anerne har boet. Igennem de sidste år er der blevet udviklet en lang række hjælpemidler, hvis basis er kort over Danmark. Der er gennem de sidste år

Læs mere

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Det gratis WordPress blog værktøj er vokset gennem årene til et fuldgyldigt CMS-system content management system). WordPress har forenklet processen

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by! LØRDAG 2. APRIL I den her weekend skal vi til Canberra og besøge Rachel og Mattias, som jeg boede sammen med i Århus (se desuden 26. februar). De arbejder begge på Canberra Universitet Rachel som phd-studerende

Læs mere

Redigering af Nyheder

Redigering af Nyheder Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Nr. 4 september 2013. God, sen svampesæson i vente

Nr. 4 september 2013. God, sen svampesæson i vente Nr. 4 september 2013 God, sen svampesæson i vente Sommeren og efterårets begyndelse har været præget af tørkeperioder, og de fleste steder har det knebet med at få gang i svampene. Nu sker der endelig

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Beskyt dig mod nedbrud i Windows 10

Beskyt dig mod nedbrud i Windows 10 TING, DU SKAL GØRE I DAG: Beskyt dig mod nedbrud i Windows 0 Systemgendannelse og Sikkerhedskopiering er to fremragende værktøjer i Windows 0. Brug dem allerede i dag så er din pc rigtig godt beskyttet.

Læs mere

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål. Indhold Indledning... 3 Søgefunktioner... 4 Søgning fra forsiden... 5 Søgning under menupunktet Instrument... 6 Sådan får man vist instrumenterne i en bestemt afdeling... 7 Sådan ændrer man status på et

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Google Scholar. Søgning. Udgiver Google

Google Scholar. Søgning. Udgiver Google Find vejen frem VIA University College Dato: 1. august 2019 Ulla Buch Nilson, VIA Biblioteker Google Scholar Søgning Udgiver Google Indhold Google Scholar er et søgeværktøj til at finde videnskabelig litteratur.

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Overenskomsten som e-bog

Overenskomsten som e-bog Overenskomsten som e-bog Som noget nyt har CO-industri og Dansk Industri (DI) udgivet industriens overenskomster samt Industriens Organisationsaftaler som e-bog. Det betyder, at du kan læse de nye overenskomster

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Af OZ7AEI, Jakob Pedersen, Vibevej 4, 7500 Holstebro,

Af OZ7AEI, Jakob Pedersen, Vibevej 4, 7500 Holstebro, Flora Fauna aktivering eller jagt Af OZ7AEI, Jakob Pedersen, Vibevej 4, 7500 Holstebro, mail@oz7aei.dk Er du en af de mange radioamatører der ikke har mulighed for opsætning af antenner på hjem-qthen?

Læs mere

Velkommen til Electro Energy s Prisprogram

Velkommen til Electro Energy s Prisprogram Velkommen til Electro Energy s Prisprogram Denne guide hjælper dig igennem installationen fra download via vores hjemmeside til du kan køre programmet og søge i vores varenumre. Programmet er designet

Læs mere

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Denne vejledning forklarer, hvordan man definerer en overnatningsplads

Læs mere

Greenfoot En kort introduktion til Programmering og Objekt-Orientering

Greenfoot En kort introduktion til Programmering og Objekt-Orientering Greenfoot En kort introduktion til Programmering og Objekt-Orientering Greenfoot er et computer-program, som kan benyttes til at skrive andre computer-programmer, i et programmeringssprog kaldet Java.

Læs mere

UPLOAD. Af Database og Website til Skolens Server

UPLOAD. Af Database og Website til Skolens Server UPLOAD Af Database og Website til Skolens Server INDHOLDSFORTEGNELSE Fra projekt til server... 3 Overførsel af SQL Database... 3 Eksekvering af T SQL Script... 8 Modificering af Visual Studio Projekt...

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Gratis fotos og cliparts

Gratis fotos og cliparts Gratis fotos og cliparts Pep dine produktioner op! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvorfor lede efter gratis fotos og clipart?...4 Licenser?...4 Gratis fotos på nettet...4 www.morguefile.com...4

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

Meget mere end Aarhus Fortæller 65

Meget mere end Aarhus Fortæller 65 Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere

Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere Eye tracking analyser din kommunikation, og sælg mere 1 2 Skab iøjnefaldende information, og sælg mere Ser dine kunder det du virkelig ønsker at de skal læse på fakturaen, hjemmesiden eller appen? Eller

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram?

Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram? Hvordan tilmelder jeg mig og bruger Instagram? 1. Installation af Instagram på din telefon At åbne App Store Vejledningen tager udgangspunkt i installation, opsætning og brug på en iphone. Det er selvfølgelig

Læs mere

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012 Geogebra Dynamisk matematik Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Geogebra?...4 Denne manual...4 Hent og installer programmet...4 Geogebra gennemgang og praktiske eksempler...4 Menuerne...5

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Filer Under menupunket Administration får du adgang til Indekssiden, hvor du finder symbolet for modulet Filer.

Filer Under menupunket Administration får du adgang til Indekssiden, hvor du finder symbolet for modulet Filer. Filer Generelt Det ikke er tilladt at lagre informationer, der er i strid med gældende dansk lovgivning. For at kunne arbejde med filer på internetportalen skal du være logget ind med brug af medlemsnummer

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Pinterest Kickstart din pinning

Pinterest Kickstart din pinning Pinterest Kickstart din pinning www.amnielsen.com Pinte- Det sociale netværk Pinterest er ikke voldsomt brugt i Danmark, men i USA har Pinterest de seneste par år været det nye sort i marketing og salgsøjemed

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Minecraft 3D printvejledning. Vejledning i 3D print

Minecraft 3D printvejledning. Vejledning i 3D print Vejledning i 3D print Indhold Indledning:... 3 Vejledning til oprettelse af konti til brug for løsningen:... 4 Log ind på Minecraft 3D serveren... 5 Sådan får du eksporteret din 3D model ud af Minecraft:...

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Radio skannere og lydbehandlings programmer.

Radio skannere og lydbehandlings programmer. Radio skannere og lydbehandlings programmer. Der er mange forskellige muligheder, hvis man har en scanner og OZ4ui, Lars har tidligere haft skrevet i amsat-oz, om scannere og vejrsatellitter. Men der er

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

dansk tv guide 4FF5B32E065D94EADE23B49ADD83576C Dansk Tv Guide

dansk tv guide 4FF5B32E065D94EADE23B49ADD83576C Dansk Tv Guide Dansk Tv Guide Thank you for downloading. As you may know, people have search hundreds times for their chosen readings like this, but end up in infectious downloads. Rather than enjoying a good book with

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Guide til Google Toolbar

Guide til Google Toolbar Hvad er Google Toolbar? Med Google Toolbar får du en ny værktøjslinie i Internet Explorer eller Firefox med direkte adgang til Googles søgemaskine fra en vilkårlig webside. Med Google Toolbar kan du bl.a.:

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Bogen&om&net)hacking& &

Bogen&om&net)hacking& & Bogenomnet)hacking 5 FORORD%...%9! 1.%INTRODUKTION%...%11! 2.%FINDE%INFORMATIONER%...%15! BESTEM!DIG!...!16! HAV!TILLADELSERNE!I!ORDEN!...!16! OFFENTLIGE!INFORMATIONER!...!16! ANDRE!ORGANISATIONER!...!19!

Læs mere

Velkommen til 5. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 5. omgang af IT for let øvede Velkommen til 5. omgang af IT for let øvede I dag Hjemmeopgave 4 Internet Hjemmeopgave 4 Internet Kablede forbindelser og trådløse forbindelser. Både ude i verden og inde hos jer selv Internet Internetadresser

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

GEONIS Vand. fact sheet. Planlæg, dokumentér og vedligehold

GEONIS Vand. fact sheet. Planlæg, dokumentér og vedligehold JUNE 2015 Planlæg, dokumentér og vedligehold er en effektiv fagspecialist løsning for planlægning, dokumentation og vedligeholdelse af et vand forsyningssystem. Data model supportere en række nationale

Læs mere

DVL kursus: ViewRanger. Skovskolen i Raadvad Lørdag den 2. august 2014

DVL kursus: ViewRanger. Skovskolen i Raadvad Lørdag den 2. august 2014 DVL kursus: ViewRanger Skovskolen i Raadvad Lørdag den 2. august 2014 Dagens program ViewRanger i teori og praksis Frokostpause ViewRanger i teori og praksis Afslutning og evaluering Grupper Gruppe Navn

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere