Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Transkript

1 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

2 Vi står som på taget af et hus til en anden verden

3 Jordbundens økosystem Insekter Lever på rødder Planter blade og rødder Mycorrhiza og saprofytiske svampe Æder svampe og bakterier Nematoder,rov- Bakterier Pattedyr Protozoer Organisk stof Amøber, flagellater og ciliater

4 % N eksporteret fra rødderne til skuddene som nitrate (blå), amino syrer (grøn), amider (gul) og ureider(rød). Disse forbindelser siver ud I rhizosfæren og er en del af plantens underskrift/signatur for at skabe en unique rhizosfære.

5 Valg af planteart som efterafgrøde Overjordiske egenskaber Underjordiske egenskaber

6 Vi går efter udseendet

7 Overjordiske egenskaber Biodiversitet insekter og vildt Mængde produceret organisk stof Konkurrence med ukrudt, fysisk alleopati, f.eks. havre Mindre jorderosion Kællingetand Hjulkrone Boghvede Lupin Rødkløver Hvidkløver

8 Efterafgrøde af sildig almindelig rajgræs på Jyndevad forsøgsstation. Kilde: Grøn Viden Markbrug nr. 221, 2000 Forskningscenter Foulum.

9 Regnorme i efteråret - effekt af undersået grøngødning Regnorme per m sept 13. nov Kontrol Rajgræs Lupin Hvidkløver Cikorie Axelsen and Thorup-Kristensen

10 Hvilke efterafgrøder kan regnorme bedst lide? % u-omsat efterafgrøde efter 8 dage Sennep Rajgræs Honningurt Raps Havre

11 Dybde (m) Lær at arbejde med rødder Hovedafgrøder Efterafgrøder Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan Havre Efterafg. Løg/Gulerod Rug Efterafg. Kål/salat - o.ræddike

12 4 marks sædskifte +/- efterafgrøder Sædskifte Vækstperiode måneder med Uden Kartofler 5,5 5,5 Vinterrug med udlæg af græs Havre 5,5 5,5 Vinterbyg og olieræddike sået efter høst Sum, måneder

13 Humus balance i Tyskland og efterafgrøder Værdier for forskellige afgrøder Roer -760 Kartofler -760 Silo- og kernemajs -560 Korn og raps -280 Ærter, hestebønner Humus ækv Kg Humus-C pr. ha pr. år Efterafgrøder sået efter høst 80+ Efterafgrøder udlagt i korn 200+

14 Rhizosfæren- selve roden og jorden bundet/påvirket af roden Hver planteart er forskellig mht.: Rod Exudater Rod biomasse og arkitektur Arkitekturen påvirker: Fordeling og antal organismer Jord stabilitet Mængde udskilt stof

15

16 Forskellige arters evne til at danne stabile krummestrukturer (Lfl. Bayern 2010) % vandbestandige krummestrukturer Kartofler, roer, majs Korn Kløver Raps Græsser kløvergræs 70

17 Masser af Gunstige og ugunstige vekselvirkninger i rhizosfæren Majs angrebet af insektlarver: udskillelse af kemiske forbindelser der tiltrækker nematoder, som bekæmper insektlarverne

18 Udnyt forskelle i roddybde og fordeling når du vælger arter

19 Planter og næringsstofoptagelse Plantearter er forskellige mht. at optage næringsstoffer og de kan anvende forskellige strategier Rhizobium bakterier bælgplanters evne til at binde luftens kvælstof - velkendt Udskillelse af syrer for at mobilisere P udskillelse af organiske forbindelser der kan lette optagelsen af jern og andre mikronæringsstoffer (Zn) (chelater) Mycorrhiza eller andre former for symbiose

20 Mykorrhizasvampe Ca. 80 % af afgrøderne Svampen får føde fra planten Planten får uorganiske næringsstoffer fra svampen især fosfor. Svampen kan også øge plantens modstandsdygtighed overfor en række jordbårne patogener Der er en speciel bakterieflora knyttet til svampene nogle af disse bakterier har vist sig at kunne regulere/bekæmpe rodpatogener

21 Mykorrhizasvampe i marken og plantesundhed

22 Gunstige vekselvirkninger i rhizosfæren Lupiner har klynge rødder istedet for mycorrhiza. Rødderne udskiller en stor mængde organiske syrer, når fosfor koncentrationen bliver for lav Boghvede udskiller også denne syre

23 Cheatgrass, Downy Brome - Bromus tectorum Udskiller stoffer der stopper nitrifikation John Neal, Can J Bot. 1976

24 Undersøgelse blandt 759 landmænd i USA

25 70 % vintersæd 62 % korsblomstrede 58 % bælgplanter 56 % græs 29 % to arter i blanding 34 % flere arter i blanding Blandinger er dyrere og der er ikke én optimal sådybde der passer alle arterne

26 Vinterrug (eller byg) Billig, god tørstof produktion God konkurrence mod ukrudt: hurtig vækst udskiller kemiske stoffer- allelopati I blanding med vintervikke

27 Almindelig Havre Lettere at anvende fremfor rug. Kan fryse ud NB Hurtig etablering, allelopati <>ukrudt Vent 2-3 uger med såning. Allelopatiske stoffer i planterester og rødder kan forsinke spirring og rodvækst hos hvede og ærter og kål Sort Havre Nr. 1 efterafgrøde på mill ha i sydlige Brasilien forud for soyabønner. Forebygger hvedesygdomme og sygdomme i soyabønner Almindelig rajgræs Nem etablering, god konkurrence mod ukrudt God forgrenet rodsystem god mod erosion Find sorter der udvintrer

28 Boghvede God konkurrence mod ukrudt Fremmer gavnlige insekter især honningbier Sædskifte-neutral Høj fosforoptagelse opløser tungt tilgængelig fosfor Honningurt Sædskifte-neutral Fremmer mycorrhiza Blå bitter/sød lupin Jordløsning, N-fixering Sædskifteneutral Øger fosfor tilgængelighed Olieræddike/Gul sennep Jordløsning, NB ingen Mykorrhiza Nematode resistens NB! Kålbrok

29 Kålbrok Screening i potter hos DJF Stigende andel kålbrok inficeret jord(0-75 %)

30 Biofumigation hos korsblomstrede Glycosinolat + myrosinase Isothiocyanat, som virker giftigt på nematoder, svampe og andre skadegørere der angriber planterødder

31 G. rostochiensis /G.pallida Heterodera betae Heterodera avenae Meloidogyne naasi Meloidogyne chitwoodi cyst nematode f ield cro p soil type S L SC C S L S L SC S L SC S L Kartoffel R Zuckerrüb e - - M ais Wint erweizen - - So mmerweizen - - Wintergerste - - Sommergerste - - Roggen - - Haf er Trit icale - - Winterraps -? - -? Sommerraps - - -? cat ch cro p s Ölrettich - --R - - -R Gelb senf - --R - - dt. Weidelgras - - Roogen (Zwischenf rucht) - -? Lupinen -? -?? Phacelia

32 Efterafgrøder i Danmark

33 Hvorfor mangler efterafgrøderne kvælstof efter høst? Målinger gennemført Nitrat cm, kg pr. ha I mindst et af årene I mindst to af årene I alle tre år (91) 69(78) 74(54) 35 (105) 34 (72) 38(39)

34 Italiensk rajgræs. Udbytte og merudbytte(hkg/ha)ved efterafgrøde af ital. Rajgræs på JB 6-7 målt i vårbyg uden efterafgrøde(15 forsøg, , Højer, Roskilde, Rønhave, Silstrup og Årslev). Gødning til Efterafgrøde Kg N/ha Gødning til vårbyg i eftervirkningsår Kg N/ha Udbytte 39,0 42,2 43,4 45,3 uden efterafgrøde Hkg/ha 0-3,1-2,8-1,3-1,0 40 0,6 0,4 0,7-0,3 80 3,5 2,3 2,0 1,1

35 Udbytte og merudbytte(hkg./ha) ved flere års dyrkning af alm. Rajgræs som efterafgrøde på sandjord Antal år Gødning Kg N/ha Pløje- Tidspkt. Uden efterafgr. Udbytte Med efterafgr. Merudbytte Brande Forår 39,5 6,8 Brande ,3 Forår 25,4 17,7 Brande Forår 37,7 5,7 Jyndevad Efterår 34,5 4 7,3 4 Jyndevad Efterår 48,7 4 5,0 4 Jyndevad Forår 35,9 4 4,4 4 Jyndevad Forår 51,0 4 1,4 4 Jyndevad Forår 53,8 5 3,1 5

36 Gul sennep. Udbytte og merudbytte (hkg/ha) uden og med efterafgrøde af gul sennep, , målt i vårbyg uden efterafgrøde. JB. Nr. Uden Gul sennep Med Jyndevad, uvandet 1 28,8 2,5 Jyndevad, vandet 1 43,7 3,2 Tylstrup 2 32,1 1,3 Roskilde 6 40,8-1,6 Rønhave 7 47,3 0,1 Højer 7 43,1 1,9

37 Nye danske forsøg med efterafgrøder

38 Efterafgrøder i vårsæd Eftervirkning, N-optagelse i efterafgrøden & N-min i nov. 2009, 2010 & Udbytter i vårbyg 2010,2011 og JB1 i Vestjylland. Kilde: Oversigt lfs. 2012, s Efterafgrødestrategi 2009,2010, 2011 Kvælstof forår Ts i efterafgrøde Nov. Gns kg/ha N-opt i efterafgrøde Nov. Gns Kg/ha N.min nov.gns cm kg/ha Udb. & merud. Gns Hkg/ha N i kerne Gns Kg ha Antal fs Ingen efterafgrøde 60 N 120 N 10, ,2 10, Alm. Sildig rajgræs 60 N 120 N 11, ,8 11, Olieræddike 2 uger før høst 60 N 120 N 20, ,7 14, Olieræddike sået eft. høst 60 N 120 N 10, ,6 13, LSD N forår 1,3 3 LSD efterafgr strategi 6,2 28,6 ns ns

39 Efterafgrøder i vårsæd, Eftervirkning, N-opt. i efterafgrøden samt N-min i nov Udbytter i vårbyg JB> 1. Kilde: Oversigt lfs. 2012,s Efterafgr. strategi Kvælstof forår 2010, 2011,2012 Ts i efterafgr Nov. Gns hkg/ha N-opt i efterafgr Nov. Gns Kg/ha N.min nov. Gns cm kg/ha Udb. & merud. Gns Hkg/ha N i kerne Gns Kg N/ha Antal fs Ingen efterafgrøde Alm. Sildig rajgræs sået forår Olieræddike sået 2 uger før høst Olieræddike sået lige efter høst 60 N 120 N 60 N 120 N 60 N 120 N 60 N 120 N 12, ,1 5,8 20, ,4 6,2 18, ,9 6,1 12, ,5 6,5 LSD N forår 1,3 3 LSD efterafgrøde strategi 6,2 28,6 ns ns

40 Blandinger af arter FRDK GØR EN FORSKEL

41 Efterafgrøderne er sået den 12. juli 2012 før høst af vinterhvede. Fin sandbladet lerjord på Lolland Efterafgrøder af olieræddike Blanding af olieræddike og fodervikke Fodervikke FotosOlav Høegh, Dansk Landbrug Sydhavsøerne

42

43 Eftervirkning af forskellige efterafgrøder på lerjord 1 fs. 2013

44

45 Forsøg med mellemafgrøder Vinterhvede Såtidspunkt Mellemafgrøde Optaget N, mell. afgøde N-min, cm, kg N/ha Udb. + merudb. Sept. Sept. Nov. Hkg/ha Antal fs Ingen mellemafgrøde ,7 Alm. rajgræs Forår ,1 8 kg cikorie Forår ,0 15 kg olieræd. 4 uger før høst ,6 LSD ns Oversigten, s. 200

46 Formål med efterafgrøder Reducere vand og vind erosion Øge jordens indhold af organisk stof Opfange recirkulere næringsstoffer Fremme biologisk N-fixering (reducere energiforbruget) Forøge biodiversitet Hæmme ukrudt Forbedre jordkvaliteten, bedre infiltration, lettere at bearbejde, større indhold af plantetilgængelig vand Mykorrhiiza svampe producere glomalin = jordlim der danner stabile aggregater Bryde sygdomscykler

47 Anbefalinger Victor Leforestier anbefalede at vi skulle blande en masse afgrøder sammen så måtte man da ramme noget der var godt Freudenberger anbefaler sammensatte blandinger Amerikanske farmere. Det skal være billigt og efterafgrøderne skal kunne sås i samme dybde FRDK har lavet egne blandingsforslag

48 Hav dette i baghovedet, når du vælger arter Hold olieræddike og sennep væk fra raps sædskifter De korsblomstrede afgrøder bør ikke anvendes forud for afgrøder der har et stort fosfor behov. F.eks. Majs, her er ærter velegnede Kartoffel sædskifte: anvend olieræddike Jordløsning, hvis ikke raps i sædskifte så anvend olieræddike/sennep Strukturfattig jord anvend græs Vintervikker og korn er en god blanding -ikke som pligtig Vintervikker og olieræddike er også ok, men ikke i rapssædskifter - og ikke som pligtig

49 Hvad bør vi arbejde videre med? Vi skal have lov til at bruge bælgplanter i blandinger som pligtige efterafgrøder Bestyrelsen arbejder Vi skal have havre sorter og rajgræssorter vi er sikre på udvintrer Vi skal vide mere om hvordan vi påvirker jordmiljøet ved valg af forskellige arter som efterafgrøder Vi har brug for forskerne

50 Der er masser af opgaver der trænger sig på i erfagrupperne sæson 2014 Er du med i én? Håber i har en jordnørd, som ham her, på holdet Du ser ud til at have det godt min ven! lidt trangt måske.

51 Tak for opmærksomheden