Beretningen 2014 for Hadsten Vandværk

Transkript

1 1 Beretningen 2014 for Hadsten Vandværk Statistik: Antallet af forbrugere er på afregningstidspunktet steget fra 2653 til En mindre tilgang på fem hvor tilgangen i 2012/13 var på 14 nye kunder. Der er i alt blevet pumpet m 3 op fra vores fire kildepladser, og der er blevet solgt m 3 til vore forbrugere i Selling, Vissing og Hadsten, mens der er blevet solgt m 3 til forbrugerne i Galten. Der er blevet brugt 2798 m 3 til at skylle filtre, 3144 m 3 til byggevand og brandhaner, og vi har haft et spild på 6701 m 3. Det er et spild på ca. 2 %. Vi arbejder hele tiden på at finde fejl eller utætheder og håber forsat, at vi ved at vedligeholde og udskifte vores ledninger løbende kan holde spildet nede. Vandforbruget pr. forbruger har ligget mellem 145,5 og 124 m 3 fra 2005 til gennemsnittet var i 2013 på 126,4 m3. Vandkvalitet: Vandet bliver jo analyseret for at kontrollere, om det er rent og overholder statens og EU s krav. Vi brugte firmaet AnalyTech i 2013 og er i 2014 skiftet til Eurofinns, der begge er akkrediteret til opgaven. Grunden til skiftet af leverandør er en prisforhandling, som vandrådet har gennemført i 2013, og som giver os bedre priser. Prøve resultaterne ligger som altid på vores hjemmeside og er også fremlagt her i aften. Vi har ikke og har heller ikke haft nogen problemer med vores vandkvalitet ud til vores forbruger i den forløbende periode. Vandsektorloven: Vandsektorloven som I måske kan huske, blev vedtaget af folketinget af alle partier undtagen Radikale Venstre, og er gældende for alle vandværker, som leverer mere end m3 vand om året. Vi er desværre blandt disse værker. Loven har betydet, at vi siden 2010 har lavet en masse arbejde, brugt mange timer, en masse papir og penge på at skrive indberetninger til en flok embedsmænd i København. Igen i det forløbne år har vi kæmpet med de såkaldte prisloftafgørelser. I oktober 2013 modtog vi en prisloftsafgørelse som sagde, at vi skulle nedsætte vores priser, så vi groft sagt tømmer kassen totalt i Vi blev enige om, at vi ville indkalde en ekspert for at klage over afgørelsen. Ruben hos Kvist og Jensen har gennemgået alle vores indberetninger/afgørelser og fandt nogle fejl som kunne give os et lidt højere loft, men det var ikke nok til give et fornuftigt resultat. Vi har derfor klaget over afgørelsen for at få de rettelser med, som Ruben fandt.

2 2 Næsten samtidigt med, at vi afleverer vores klage, får vi så en meddelelse om at alle prisloftsafgørelser skulle genberegnes, fordi forsyningssekretariatet, havde tabt en retssag, og vi skulle afvente nye prislofter. Midt i januar 2014 modtager vi så nye prisloftafgørelser for 2012, 2013 og 2014! De ligger så heldigvis for os, meget tæt på de priser, vi havde. Hvad vi skulle have gjort, hvis de ikke havde været det, ved jeg ikke. Det er jo svært at rette noget, som er gjort for 2 år siden. Vi har en konto til udgifter som er direkte henført til forsyningssekretariatet og vandsektorloven. I 2013 er den løbet op i kr., som er en nedgang i forhold til 2012, hvor vi brugte kr., men vi har jo ikke fået andet en bøvl for de penge, og det har på ingen måde gavnet vandet, miljøet eller forbrugerne. Det, som giver os de største frustrationer er, at loven stadig er en gang sjusk som ingen eller meget få har styr på. Skat og Forsyningssekretariatet er stadig ikke blevet enige om størrelsen på vores afskrivninger, og derfor er vi igen nød til at tage forbehold for det i vores regnskab. Hvis man antager, at det er penge i afgift som staten mangler eller embedsmænd, som skal holdes i gang, kunne man måske spørger, hvorfor det kun er forbrugere i et vandværk med en udpumpning på m3 som skal betale? Afgiften kunne staten vel bare lægge ovenpå de i høje afgifter, alle vandforbrugere betaler i forvejen alligevel. Revisorer: Vi har i nogle år haft Henrik Højbjerre som revisor, og vores samarbejde har fungeret, som det skal, og vi kan kun anbefale ham. Vi er pga. vandsektorloven, som jeg lige har nævnt, blevet tvunget til at kontakte og bruge en ekspert på det område. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at vi har to revisorer på det samme regnskab. Derfor har vi skiftet til Ruben hos Kvist og Jensen, som er revisorer for mange varme/vandværker og har derfor den specialviden, vi nu har brug for. Vi er desværre nødt til at bruge vores revisorer lidt mere fremadrettet og laver også løbende tilpasninger i rapporteringerne for at tilfredsstille både Skat, FS og vores forbrugere. Det Regnskab, som vi fremlægger om lidt, mener vi er meget gennem arbejdet, og vi håber, at det tilfredsstiller alle.

3 3 Vandprisen: Vandprisen var i kr. + moms og afgifter, og i det budget vi fremligger om lidt, har vi valgt ikke ændre prisen. Det er og har hele tiden været vores mål at lave vandet så billigt som muligt, men jeg frygter, at flere og flere omkostninger bliver pålagt vores forbruger så f.eks. BNBO, men mere om det senere. Vandrådet: I vandrådet er vores værk selvskrevet pga. af vores størrelse. Vandrådet har som sidste år holdt 7-8 møder. Rådet repræsenter vandværket overfor kommunen og i diverse råd og forums. I 2013 har rådet også forhandlet rabat aftalen med Eurofins igennem, som giver alle værker i kommunen billiger vandanalyser. Vandrådet har en hjemmeside, hvor I kan få flere oplysninger, hjemmesidens adresse er Vi har lavet et link på vores hjemmeside. Fjernaflæs bare vandmåler: Vores projekt med Kamstrups fjernaflæs bare måler kører stor set efter planen. Vi arbejder på at få nogle sektioner af ledningsnettet helt over på den nye målertype. Det giver os bedre muligheder for lækage søgning osv. For vores værk er det en samlet investering på ca.2 mil. kr., og vi forventer at alle vores forbruger får den nye måler typen inden for 5-6 år. Vissingprojektet: I Vissing mangler vi at lave en trykforøger, før vi kan lukke det gamle værk helt. Det har vi planer om at gøre i 1. halvår i år. Vi havde planer om at lave den sidste år, men løb ind i lidt leveringsproblemer, som skulle være løst nu. Aflæsningskort: Vi har igen i år fået delt vores aflæsningskort ud af HSK (sportsklub), og som I måske husker, sparer vi lidt porto, og HSK tjener lidt til klubkassen. Det skal i den forbindelse nævnes, at det igen i år lykkedes Bjarne, Kurt og Ruth at få alle aflæsninger ind, og vi derfor har styr på forbruget.

4 4 Banker: Vi har også 2013 haft to banker med kr. i hver og vores driftskonto i Nordea. I Nordea har vi fra 0 3 mil., og vi er derfor i perioder ikke dækket 100 % ind med hensyn til evt. bankkrak, men det ville være meget tungt administrativt, hvis vi skulle dele vores driftskonto yderlige op. Vi er hele tiden opmærksom på ikke at have for meget stående på driftskontoen, men nok til normaldrift. Hensættelser: Vi har også i 2013 hensat til vores BNBO områder og generel grundvandsbeskyttelse. BNBO/Grundvandsbeskyttelsesplanen arbejder stadig med det kommunale regi i øjeblikket; planen er næsten klar, men vi har ikke en færdig plan og ved derfor ikke, hvad det kommer til at koste. Hvis I husker godt, var det også det, jeg sagde sidste år, men kommunen rykker hele tiden planen. FVD, vores brancheforening, mener, at vi skal nægte at betale noget og kontakte dem, før vi siger ja til at deltage i nogle af udgifterne. Vi har planer om at kontakte FVD, når vi får planen forelagt, men vi forventer stadig, at vi kommer til at deltage i en del udgifter i forbindelse med gennemførelse af planen, men kender ikke niveauet på nuværende tidspunkt. Kvalitetssikring af vandforsyningsanlæg/dds: Kvalitetssikring eller dokumenteret drikkevandssikkerhed betyder, at alle almene værker, som leverer mere end m3 om året, skal kvalitetssikker vandforsyningen. Det betyder for os, at vi skal dokumentere, at vi kontrollerer og vedligeholder vores anlæg osv. og sende en medarbejder på hygiejne og driftskursus. For at lave en sådan dokumentation skal vi indføre et kvalitetssikringssystem i 2014 og Bjarne har været til eksamen (Det er ved at være nogle år siden han var det!). Jeg tror ikke, at vores vand bliver hverken bedre eller dårligere af det, men vi skal have skrevet årsplanen, som har været i hovedet på Bjarne og Kurt ind i et system og dokumentere, at vi så følger den fremadrettet. På sigt kan måske gøre det nemmere for en ny medarbejder at komme ind i vores arbejdsrutiner.

5 5 Afslutning: Bjarne og Kurt har, som i de andre år, arbejdet med udskiftning af udtjente ledninger, diverse projekter og målerkontrol, udover den daglig drift af værket. I 2014 forventer jeg, som i 2013, ikke, at vi får ret mange nye kunder, og vi kan nok ikke forvente, at der kommer gang i nye udstykninger foreløbeligt. Det er stadigt mit mål at udvide samarbejdet med andre værker, og jeg er stadig åben for gode forslag, som kan være til gavn for begge parter. Jeg vil takke alle vores samarbejdspartner for det forløbende år og takke for samarbejdet. En speciel tak til Ruth og Helle, som jo er på værket hver mandag og onsdag. Jeg vil også takke værkets medarbejder Bjarne, Kurt, Anette og Steffen. Jeg vil også takke vores velfungerende bestyrelse for deres indsats i det forløbende år. Med disse ord vil jeg afslutte beretningen.