De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteres

Transkript

1 16. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim Regulering og Besætning (MRB) /PED Høringsnotat om ny bekendtgørelse om farvandsafmærkning på dansk og grønlandsk afmærkningsområde Indledning Bekendtgørelse blev sendt i høring den 5. november 2014 med høringsfrist den 10. december 2014 til i alt 36 myndigheder, organisationer m.v. Endvidere blev høringen lagt på høringsportalen. Der er modtaget høringssvar fra i alt 7 parter. Heraf har 5 haft bemærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er på baggrund af bemærkningerne i høringssvarene foretaget mindre redaktionelle rettelser af bekendtgørelsen. SØFARTSSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Fax CVR-nr EAN-nr sfs@dma.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Bekendtgørelsesudkastet Den nye bekendtgørelse er gjort mere tidssvarende, og en række forhold er blevet præciseret, herunder afmærkningsområder, tilladelser, omkostningsfordeling, straffebestemmelser m.v. Desuden er den nye bekendtgørelse også gældende for grønlandsk afmærkningsområde. Bemærkninger fra høringsparter Grønlands Selvstyres bemærkninger: "Selvstyret har indhentet høringssvar fra Nautisk Udvalg, og skal på baggrund heraf bemærke følgende: Til 3 nr. 2. Det er meget relevant, at farvandsafmærkning i form af AISbøjer etc. nævnes direkte, da der i de grønlandske farvande forekommer is, som medfører, at normal flydende afmærkning ikke er mulig. Til 5 stk. 2. Formuleringen større byer er vag og kunne med fordel præciseres yderligere (velvidende, at det af 7 fremgår, at det er Søfartsstyrelsen, der fastsætter grænsen). Det skal i denne sammenhæng anføres, at Selvstyret sætter stor pris på det samarbejde, der allerede nu er indgået omkring den afmærkning,

2 2/8 Danmark er ansvarlig for, og den som håndteres af Selvstyret inden for by- og bygdezonerne. Selvstyret har ikke yderligere bemærkninger til bekendtgørelsen, som overordnet set findes relevant og fornuftig". Selvstyrets Miljø og Beredskabsafdeling har den 9. januar 2015 meddelt, at de ikke har nogen kommentarer til udkastet. Søfartsstyrelsen har overvejet Selvstyrets Departement for Boliger, Byggeri og Infrastruktur ønske om en mere præcis formulering i 5 stk. 2. Vi har besluttet at fastholde den oprindelige formulering, da formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge principper for afmærkning, ikke at ændre på den eksisterende byrdefordeling. På denne baggrund har høringssvar fra Grønlands Selvstyre ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Træskibs Sammenslutningens bemærkninger: "Bekendtgørelsen åbner i følge 6 op for andre operatører end søfartsstyrelsen selv, nemlig når det gælder farvandsafmærkning, der ikke er omfattet af 5. 6 omtaler godt nok ikke etablering, men kun omkostninger ved farvandsafmærkning. De "afholdes af den, som ved sin tilstedeværelse skaber et behov for farvandsafmærkning..." I 8 om TILLADELSE lanceres det at andre end søfartsstyrelsen kan etablere farvandsafmærkninger, dog ikke uden tilladelse. Til betryggelse af denne private foretagsomhed specificeres ansøgningsbetingelser, vedligeholdelseskrav og forhold under hvilke tilladelsen kan inddrages. 9 omhandler at søfartsstyrelsen kan meddele påbud om bl.a. etablering, vedligeholdelse m.m. af farvandsafmærkninger, der ikke er omfattet af 5. Så langt så godt. Men når man nu har introduceret den private foretager, så mangler der en vejledning i hvornår søværts aktiviteter kræver afmærkning og dermed en henvendelse søfartsstyrelsen om tilladelse til at etablere farvandsafmærkning. Fristelsen ligger i at etablere en "lille" hindring "midlertidig" sådan lidt "afsides". Det går vel an. Her tænkes specielt på overflade fangstredskaber til fiskeri m.v. Den slags fiskerirelaterede fænomener kun synlig ved nogle grå opdriftskugler påtræffes ikke så sjældent. Det selvom der under 10 Forbud, stk. 1 fastslås at der ikke må: anbringes genstande i farvandene, der kan påvirke skibes sikre navigation,... Bekendtgørelsen burde slå fast at alle etablerede sejladshindringer skal markeres med farvandsafmærkninger og blandt dem skal der være lysbøjer. Konklusion: Ingen andre end det statslige farvandsvæsen må etablere afmærkning i nationale farvande".

3 3/8, Det er ikke noget nyt at Søfartsstyrelsen introducerer at private kan afmærke. Skelnen mellem stats- og privat afmærkning har stort set altid været praksis, og desuden også beskrevet i den gamle bekendtgørelse dog noget mere kortfattet. Med den nye bekendtgørelse konkretisere vi blot vilkårene og viser eksempler hvem andre end staten, der afmærker. Konklusionen er derfor, at alle, der har et behov for afmærkning, kan etablere afmærkning, men skal hermed også afholde omkostningerne forbundet hermed. En privat må dog aldrig etablere afmærkning uden forudgående tilladelse fra Søfartsstyrelsen (tidligere Farvandsvæsenet). Med hensyn til fiskeredskaber, så er afmærkningsforholdene lidt anderledes, i det de hører NaturErhvervstyrelsen (Fiskeridirektoratet), der fastsætter kravene til afmærkning af fiskeredskaber jf. bekendtgørelse om afmærkning af fiskeredskaber nr. 307 af 22. april Oplever man derfor fiskeredskaber eller andre genstande, der er til fare for sejladsen eller ikke er korrekt afmærket er man egentlig forpligtiget til at rapportere til myndighederne herunder Fiskerikontrollen. Værnsfælles Forsvarskommandos (Forsvarsministeriet) bemærkninger: "Søfartsstyrelsen har anmodet om bemærkninger til udkast til en ny bekendtgørelse om farvandsafmærkning på dansk og grønlandsk afmærkningsområde. Bekendtgørelsen skal afløse nuværende bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Forsvarsministeriet har modtaget følgende bemærkninger fra Værnsfælles Forsvarskommando. Der er ingen bemærkninger til 1-7. Ad. 8: 8 foreslås opdelt i flere stykker som følger for overskuelighedens skyld, som følger: 8. Der må ikke etableres farvandsafmærkning omfattet af 6 uden tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Søfartsstyrelsen giver tilladelse til etablering, ændring eller inddragelse af farvandsafmærkning og navigationssystemer efter ansøgning. Stk. 3. Ansøgningen i henhold til stk. 2., skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Formål. 2) Position. 3) Driftsperiode (eksempelvis helårlig eller sæsonbestemt). 4) Tidspunkt for etablering, ændring eller inddragelse. 5) Afmærkningens type i henhold til publikationen "Afmærkning af danske farvande", der findes på 6) Ansøgers kontaktoplysninger.

4 4/8 7) Ejers kontaktoplysninger. 8) Kontaktoplysninger på den, der vedligeholder afmærkningen. Stk. 4. Tilladelsen gives på nærmere vilkår om varsling, etablering, drift, vedligeholdelse og inddragelse m.v. Stk. 5. Tilladelsen kan inddrages, såfremt de fastsatte vilkår ikke efterkommes. Stk. 6. Tilladelsen kan inddrages, hvis sejladssikkerhedsmæssige betragtninger eller ændret anvendelse af farvandet gør dette nødvendigt. Ad. 9: Der angives i stk. 1., at der kan meddeles påbud om vedligeholdelse, etablering, drift, ændring og inddragelse af farvandsafmærkning, der ikke er omfattet af 5, hvilket reelt vil sige 6. Ligeledes angives i stk. 2., der ved påbud gives efter stk. 1. kan angives vilkår. Bemærkning: Hvad der ikke angives er en tydeliggørelse, hvorledes omkostninger ifm. påbuddet afholdes. Det bør tydeliggøres, at omkostninger ved et påbud afholdes af, jf. 6, den, som ved sin tilstedeværelse skaber et behov for farvandsafmærkning, herunder vedkommende ejere af havne, broer, vindmølleparker, offshoreanlæg, kabel- og rørledninger. Ad. 11: 11 angiver erstatningsansvar for beskadigelse efter 5. Bemærkning: Bør der indføres noget tilsvarende omkring samme forhold for erstatningsansvar for beskadigelse efter 6 eller er det den enkelte skadeslidte, der individuelt skal søge erstatning fra skadesvolder? Ad. 12 er ikke medtaget i udkastet er den faldet ud? Ad. 15 og 16: Bemærkning: Det bør tydeliggøres, at 15 gælder i Danmark, hvorimod det synes tydeligt, at 16 gælder i Grønland". Hvad angår forslag til redaktionelle rettelser har Søfartsstyrelsen vurderet, at disse har været relevante for 8, der derfor vil blive opdelt i flere stykker. Desuden indføres den manglende 12 hvorved de efterfølgende indrettes, så rækkefølgen passer. Som foreslået vil der i 9 indføres stk. 3, hvor omkostningsforholdene tydeliggøres i forbindelse med påbud.

5 5/8 Danske Havnes bemærkninger: "Hvorfor betaler det offentlige for vejafmærkning og lysregulering på veje, mens det er havne, der skal betale for afmærkning på de blå lande-, bi- og stikveje? Folk, der driver deres virksomhed for enden af landevejen, betaler ikke for afmærkning, skilte og lysregulering hele vejen fra motorvejen og ned til virksomheden. Anderledes forholder det sig til søs. Der bør ske en ligebehandling af transportformerne. Derfor bør staten overtage afmærkningen i danske farvande. Den blå infrastruktur skal selvfølgelig være sikker og vedligeholdt. Men det er urimeligt, at regningen for en så vigtig del af det samlede danske transportsystem overlades til de havne, der bidrager til en væsentlig aflastning af det danske vejnet. Danske Havne er bekendt med, at formuleringerne også er brugt i lov om sikkerhed til søs, og som sådan ikke er nye. Men det betyder ikke, at det er en rigtig eller rimelig forskelsbehandling, at Søfartsstyrelsen pålægger havnene en del af farvandsafmærkningen. Staten bør påtage sig forpligtigelsen. Danske erhvervshavne har skønsmæssigt i 2014 udgifter i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt til afmærkning på vandvejene. Generelt er omkostningerne faldet fra 2013 til Ifølge bekendtgørelsens 5 udfører og afholder Søfartsstyrelsen omkostninger ved farvandsafmærkning i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads i danske farvande. Der er os bekendt ingen fast afgrænsning til sikker ankerplads, og derfor beror afgræsningen også typisk på kutyme og er fastsat ved dialog med havnen. Ifølge 6 skal de omkostninger, der ikke er omfattet af 5, afholdes af den, som ved sin tilstedeværelse skaber behov for farvandsafmærkning, herunder vedkommende ejere af havne, broer, vindmølleparker, offshoreanlæg, kabel- og rørledninger. Randers Havn er blandt de havne, der har de absolut største udgifter til farvandsafmærkning. Indsejlingen fra Kattegat er 18 sømil og Søfartsstyrelsen har besluttet, at afmærkningen skal bestå af 78 fyr, 115 bøjer, 6 lysbøjer. Udgiften til drift og vedligehold er 1,5-2 mio. kroner årligt afhængig af vejret. Er der is, stiger udgiften typisk, da det kan gå hårdt ud over afmærkningen. Alt i alt er det altså en meget betydelig udgift til vedligeholdelse af den offentlige, blå infrastruktur ind til havnen. Danske Havne skal opfordre Søfartsstyrelsen til i første omgang at udarbejde en opgørelse af statens omkostninger, og de omkostninger øvrige

6 6/8 interessenter pålægges, når der farvandsafmærkes. Målet bør være et oplæg til diskussion af, hvordan transportformerne kan sidestilles. 7 slår fast, at spørgsmål om afgrænsningen mellem 5 og 6 afgøres af Søfartsstyrelsen. Altså samme part, som fastsætter den i første omgang og pålægger havne, hvor meget farvandsafmærkning, der skal udsættes samt alt omkring vedligehold. Udgifter, der overvæltes på havnen. Danske Havne skal derfor opfordre til, at der findes en uvildig klagemulighed". Med henvisning til Danske Havnes høringssvar af 9. december 2014 har Søfartsstyrelsen noteret sig, at Danske Havne finder det urimeligt, at havnene skal betale for farvandsafmærkning, der henføres som vejledning for sejladsen til og fra havnene. Princippet om omkostningsfordeling mellem staten og f.eks. private havne som beskrives i lov om sikkerhed til søs 8, stammer fra langt tilbage i tiden, og formulering af afgrænsningen har i princippet aldrig ændret sig. Med den nye bekendtgørelse forholder det sig på samme måde. Hjemlen henføres fra den nuværende lov om sikkerhed til søs, og principperne videreføres blot. Det præciseres dog, at ikke kun de pågældende havne, men også alle andre interessenter, der skaber et behov for afmærkning af hensyn til sejladsen, skal afholde omkostningerne herved. Søfartsstyrelsen kan derfor ikke forholde sig til om ovenstående principper er rigtige eller forkert, da en ændring vil betyde at lov om sikkerhed til søs 8 skal laves om. Dermed sagt er det en politisk holdningsændring, der skal føre til ændringer i, at staten skal afholde udgifterne til den samlede afmærkning af danske og eventuelt grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen deltager gerne i en dialog med Danske Havne om mulighederne for sådanne ændringer. I en dialog finder Søfartsstyrelsen det formålstjenstligt at se på økonomien bag farvandafmærkning for henholdsvis staten og private interessenter. I øjeblikket er det dog ikke muligt at udarbejde den ønskede opgørelse, hvilket bl.a. skyldes manglende kendskab til privates reelle udgifter til afmærkning. Vi ved, at det varierer fra den enkelte afmærkningsejer til den anden. Desuden findes der i øjeblikket over 600 registrerede afmærkningsejere. Til sidst skal Søfartsstyrelsen bemærke, at vi finder det at være en god ide, at indføre en form for uvildig klagemulighed i spørgsmål om afgrænsning mellem 5 og 6. Det vil dog på samme måde være et politisk spørgsmål, at indføre en sådan klagemulig. Det bør derfor indgå i

7 7/8 fremtidige overvejelser i forbindelse med ændringer til lov om sikkerhed til søs. Rederiforeningernes bemærkninger: "Med henvisning til Søfartsstyrelsens høringsbrev af 5. november 2014 vedr. ovenstående emne, har Rederiforeningerne følgende bemærkninger. Fysiske farvandsafmærkninger udgør en væsentlig hjælp og støtte til sikker sejlads, hvorfor en fortsat afmærkning af undervandshindringer m.m. der udgør en fare for skibstrafikken er vigtigt at bibeholde. Udkastet til ny bekendtgørelse giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger. Vi har dog noteret os, at det i bekendtgørelsen præciseres at omkostninger til farvandsafmærkninger vil skulle deles mellem Søfartsstyrelsen og eksempelvis ejere af havne eller offshoreanlæg. Et forhold, som efter vores oplysning, er gældende praksis. Vi vil dog benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at farvandsafmærkninger skal udlægges ud fra et sejladssikkerhedsmæssigt synspunkt og ikke økonomiske betragtninger. Samtid er sikker og anvendelig afmærkning til besejling af eksempelvis havne betydende for anvendelsen af de pågældende havne, og dermed transport til søs. Desuden har vi noteret os, at det er Søfartsstyrelsen, som fastsætter afgrænsningen mellem hvem der skal betale for farvandsafmærkninger jf. 5-7". Søfartsstyrelsen er myndighed for al afmærkning i de danske og grønlandske farvande og foranlediger jf. 4, at denne er rimelig og nødvendig henset til trafikkens omfang og risikoens størrelse. Der gives desuden tilladelse og/eller påbud om farvandsafmærkning, hvis Søfartsstyrelsen finder det nødvendigt. Det vil derfor altid være på baggrund af sejladssikkerhedsmæssige vurderinger, at der skal foretages farvandsafmærkning.

8 8/8 Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. Forsvarsministeriet Danmarks Meteorologiske Institut, Energistyrelsen Geodatastyrelsen Kystdirektoratet TDC Lyngby Radio Trafikstyrelsen Naturerhvervsstyrelsen Naturstyrelsen Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, (info@flidhavne.dk) Rederiforeningen af 2010, (info@shipowners.dk) Bilfærgernes Rederiforening (info@shipowners.dk) Foreningen af danske Ral- og Sandsugere (lmv@danskbyggeri.dk) Foreningen af Småøernes Færgeselskaber (info@smaa-faergerne.dk) Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer (info@smedanmark.dk) Søfartens Ledere (mail@soefartens.org) Danmarks Skibsmæglerforening (info@shipbrokers.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Danish Pilot Service, (info@danishpilotservice.dk) Danpilot, (danpilot@danpilot.dk) Hanstholm Port Pilot, (info@portofhanstholm.dk) Hirtshals Port Pilot, (havnevagten@hirtshalshavn.dk) Rønne Pilot, (reonnehavn@roennehavn.dk) Skagen Pilot Service, (sklo@saga-shipping.dk) Aalborg Pilot Aps, (24h@limfjordpilot.dk) Aarhus Port Pilot, (port@aarhus.dk) Danmarks Fritidssejler union, (dfu@dk-dfu.dk) Dansk Sejlunion (ds@sejlsport.dk) Danske Tursejlere, (info@tursejleren.dk) Træskibs Sammenslutningen (sek@ts-skib.dk) Grønlands Selvstyre (info@nanoq.gl) Færøernes Lagmandskontoret, Lovafdelingen (nellaf@tinganes.fo) Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget: Grønlands Selvstyre Træskibssammenslutningen Danske Havne Forsvarsministeriet ved Værnsfælles Forsvarskommando Rederiforeningen Danmarks Skibsmæglerforening og NaturErhvervsstyrelsen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet.