KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
|
|
- Lene Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling
2 Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l inden for de følgende 2 døgn. Feber = oral temperatur > 38,3 C ved enkelt måling eller > 38,0 C med > 1 times varighed eller målt x 2 i et 12 timers interval. Indgangsporte for infektion hos neutropene patienter: Ofte drejer det sig om normalfloraen, sjældnere miljøbakterier og desuden svampe (gær) og reaktiverede herpesvirusinfektioner Faktorer der spiller en rolle ved infektion hos neutropene patienter: Varighed af immunsuppression > 10 dage Grad af immunsuppression e.g. neutropeni Infektionsrisikoen er størst hos immunsupprimerede patienter med svækkelse af naturlige barrierer Beskadiget slimhinde og hud kemoterapi eller bestråling Penetrerende fremmedlegemer iv. katetre Andre fremmedlegemer urin-katetre Infektion hos neutropene patienter: Bredere spektrum af infektioner hos immunsupprimerede patienter end hos immunkompetente patienter Større risiko for et fatalt forløb Ofte almindelige endogene patogener: Bakterier, svampe og parasitter fra normalfloraen på slimhinder og hud Reaktivering af persisterende virusinfektioner (herpesvirus) og parasitære infektioner (toxoplasmose) Eksogene luft, badevand, mad og drikke Risiko for smitte fra personer som familie/pårørende, andre patienter og personale Symptomer: Feber > 38,5 C Kulderystelser Hoste, dyspnø Erythem, induration, ømhed Diare, abdominale smerter Dysuri, hæmaturi Konfusion, sløvhed Ingen pusdannelse eller abscesdannelse og den lokale inflammationsreaktioner dæmpet fokus ofte svært at finde. 2
3 Klinik: Almentilstand påvirket Bakteriæmi ofte tegn på sepsis, feber (Tp. > 38) Påvirket cirkulation, evt. shock OBS: Patienter i glukokortikoid behandling får ofte ikke feber ved infektion Ofte infektion med mere end en mikroorganisme Relevante prøver: Blodprøver Venyler x 4 (CVK eller perifert) Inspektion ved CVK Svælgpodning Urindyrkning Inspektion ved perianalt Podninger fra forskellige huller Ekspektorat Galactomannan antigen test ved mistanke med systemisk svampeinfektion Røntgen af thorax Faktorer af betydning for overlevelsen: Grad og varighed af neutropeni Tidspunktet for start af antibiotika Infektiøs agens Valg af antibiotika Ændring af infektiøse agens med tid: Færre gramnegative infektioner Flere grampositive infektioner Stor stigning i infektion med koagulase-negative stafylokokker (CVK), S. aureus, streptokokker viridens Principper ved antibiotisk behandling: Iv. administration Spektrum der dækker både de gram-positive og gram-negative patogene bakterier Baktericide Synergisme ved kombinationsbehandling Tilstrækkelig varighed af terapi Empirisk antibiotisk behandling: Ukendt fokus: 3
4 Ikke tidligere Cisplatin: Penicillin 5 mill IE, herefter 2 mill IE x 3 iv. + Gentamycin 5 mg/kg/døgn. Herefter afhængig af S-Gentamycin. Ved nedsat nyrefunktion ciprofloxacin 400 mg x 2 iv (Quinolon) Tidligere Cisplatin: Claforan 1 g x 2 iv. Behandlingen mod infektioner med gram-negative stave (Pseudomonas aeroginosa, tarmbakterier), streptokokker samt stafylokokker aureus. Bredspektrerede β-lactam antibiotika enten som monoterapi: Cephalosporiner (oftest Ceftazidim) Piperacillin i kombination med β-laktamase hæmmeren Tazobactam Carbapenemer (Meropenem og Imepenem) Eller i kombination med et aminoglykosid (Gentamycin 5 mg/kg/døgn) eller alternativ Quinolon Dvs: Lactam (Piperacillin + Tazobactam 4 g x 3 dgl.) + Aminoglycosid (Gentamycin 5 mg/kg x 1 dgl.), alternativ Lactam (Piperacillin + Tazobactam 4 g x 3 dgl.) + Quinolon (Ciprofloxacin 400 mg x 2 dgl.) Carbapenemer (Meropenem 1-2 g x 3 dgl.) + Aminoglycosid (Gentamycin 5 mg/kg x 1 dgl.), alternativ Carbapenemer (Meropenem 1-2 g x 3 dgl.) + Quinolon (Ciprofloxacin 400 mg x 2 dgl.) Fortsat febrilia efter 4 døgn nye dyrkninger + røntgen af thorax Ukendt fokus skift til Carbapenemer (Meropenem og Imepenem) Efter 5-7 dage ved vedvarende feber supplerende: Glykopeptid (vancomycin 1-2 g x 2 dgl.) mistanke om kateter- eller bløddelsinfektion Fortsat feber efter 5-7 dage evt. mistanke om pulmonal aspergillusinfektion. Svampebehandling (fluconazol eller amphotericin B iv.) Behandlingen rettes ind efter mikrobiologiske fund og resistensbestemmelse Stafylokokkus aureus: Diclosil 1 g x 3 iv. penicillin seponeres Pseudomonas auruginosa: Tazocin 4 g x 3 iv. + Gentamycin 5 mg/kg/døgn Anaerob infektion: Metronidazol 500 mg x 3 iv. Ved tegn på kateterinfektion: Glycoglycosid Vancomycin 1 g x 2 iv. Ved tegn på svamp: Antifungalia Amphotericin B (Ambisome 3-6 mg/kg x 1 iv.) Ved CMV infektion: antiviralia Ganciclovir 5 mg/kg x 2 iv eller valganciclovir 900 mg x 2 po. Ved HSV/VZV infektion: antiviralia Aciclovir 5-10 mg/kg x 3 iv eller aciclovir eller valaciclovir po. RSV: Ribavirin 20 mg/kg iv. fordelt på 3 doser/døgn i alt 7 døgn Ved pneumocystis jiroveri: Sulfamethoxazol + trimethoprim 1600 mg mg x 4 Svampeinfektioner: Fluconazol, ved resistens Amphotericin B iv. 4
5 Antibiotikavalg er også afhængig af peniens varighed: Kortvarig peni: Zinacef + Gentamycin Langvarig peni: Tazocin + Gentamycin Seponering af antibiotika: Ved stigning af neutrocyttal > 1 mia./l og ingen feber ophør af antibiotisk behandling efter 2 dage Ved stigning af neutrocyttal < 1 mia./l feberfri i 7 dage før antibiotika seponeres Profylakse: Ved langvarig neutropeni: Quinolon Samt ved transplantation: Diflucan Aciclovir 5
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Læs mereLægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling
Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereAntibiotikavejledning
Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling
Læs mereAntibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt
Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet
Læs mereLægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling
Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk
Læs mereHistorisk. Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling
Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Behandlingsvejledningen er udarbejdet på basis af Baggrundsnotatet for terapiområdet. Baggrundsnotatet med referencer,
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereBehandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling
Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og
Læs mereAntibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.
Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereResistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Læs mereBehandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling
Behandlingsvejledning for systemisk antimykotisk behandling Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 10 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs mereAntibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999
Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,
Læs mereVelkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd
Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereInitial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereDet mikrobiologiske svar
Det mikrobiologiske svar LKO Laboratoriekonsulentordningen Kursusdag d. 6. februar 2018 Anette Holm Ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH KMA modtager podning fra sår i ansigt 49 årig kvinde.
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Læs mereDANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI
Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereAntimikrobiel behandling på. Rigshospitalets intensivafdelinger / intensivafsnit
1 Antimikrobiel behandling på Rigshospitalets intensivafdelinger / intensivafsnit 2 1. Action card iværksættelse af antimikrobiel behandling 1.1. Ved indlæggelse og udskrivelse Journalnotat: Angiv aktuel
Læs mereELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af infektioner juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef X Diagnose Det er karakteristisk for alvorligt syge og døende patienter at: de hyppigt får
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok
Læs mereVirusinfektioner hos hæmatologiske patienter
Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper
Læs mereKMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1
Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet
Læs mereMI-H14 Antibiotika Modul b10 E08
1) I forlængelse af temaet Antimikrobiel kemoterapi vil jeg i denne time gennemgå karakteristika for en række væsentlige antibiotikagrupper: - β-laktam antibiotika (penicilliner og cefalosporiner) - makrolider
Læs mereFORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME
OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER
Læs mereInformationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning
Informationspjece Svampeinfektioner Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst af svampe i kroppen
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereAntibiotika: I studier med intensiv jagt på en etiologi til CAP lykkes det kun i ca. 60%
Antibiotika: Antibiotika ved almindelige sygdomme: Luftvejsinfektioner: Langt det meste af det antibiotika, som udskrives i almen praksis udskrives til behandling af luftvejsinfektioner. Det drejer sig
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereFølgesygdomme og behandling
Følgesygdomme og behandling Opportunistiske infektioner Pneumocystis carinii-pneumoni (PCP) PCP-lungebetændelse er den hyppigste af de alvorlige infektioner, du kan få som hiv-smittet. Sygdommen skyldes
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mereSvampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken
Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereNationale antibiotikamål
Region Hovedstaden Nationale antibiotikamål Hvordan når vi målet i primærsektoren? Magnus Arpi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital 5. oktober 2018 DE NATIONALE MÅL Carbapenemer
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereMEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 Til Medicintilskudsnævnets medlemmer. Den 11. februar 2010 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereY-site infusion (sidedrop via 3-vejshane) af lægemidler til trekammerposer fra Fresenius Kabi (Kabiven, SmofKabiven)
Information til afdelingerne Y-site infusion (sidedrop via 3-vejshane) af lægemidler til trekammerposer fra Fresenius Kabi (Kabiven, ) Pr. november 2014 foreligger der data på, at nedenstående lægemidler
Læs mere18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural
18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 18 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. februar 2018 Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereAntibiotikapolitik som dialog eller restriktion
Antibiotikapolitik som dialog eller restriktion NORM-dagen, Oslo, Norge November 2010 Jenny Dahl Knudsen Overlæge, dr.med. Hygiejne organisationen, Bispebjerg Hospital Klinisk mikrobiologisk afdeling,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Vancomycin Hospira 500 mg og 1 g, pulver til infusionsvæske, opløsning Vancomycin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Vancomycin Hospira 500 mg og 1 g, pulver til infusionsvæske, opløsning Vancomycin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel,
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 19-3-13 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereCMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 18--2 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereFØRSTEHJÆLP TIL HESTEN
FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereNeonatal sepsis og meningitis
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Neonatale infektioner: Sepsis og meningitis Hristo Stanchev, Jesper Fenger-Grøn, Maria Simonsgaard, Emma Malchau, Ulrikka
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereUdtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis
Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages
Læs mereRationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme
Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 10. oktober 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereUrinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle
Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereResistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?
9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen
Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Antibiotikagruppen - projekt FAM v. Ulrik Stenz Justesen Konceptbeskrivelse for den nye lægemiddelkomité på OUH - Antibiotikagruppen Målsætning Antibiotikagruppen
Læs mereTitel: Svampeinfektioner. September 2009
Instruksbog 5.5.1 Område: Emne: Titel: Forfattere: Godkendt af: Infektioner Infektioner Lars Vindeløv/ Jannik Helweg-Larsen KMT-læger Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: Revideret: Revideres: September
Læs mere