2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes"

Transkript

1 Ligestillingsudvalget LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg den 3. oktober 2012 vil 2020-samarbejdet opsummere den problemstilling og de mulige løsningsforslag, som vi ønsker at forelægge for de to udvalg. Det gør vi nedenfor samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Socialpædagogerne (SL) og Dansk Socialrådgiverforening (DS). Samarbejdet blev etableret i kølvandet på Lønkommissionens redegørelser, der viste, at danske mænd i gennemsnit tjener knap 18 pct. mere end danske kvinder. Vi repræsenterer medlemmer hovedsagligt kvinder, der er beskæftiget i den offentlige sektor. 1. Løngabet I Danmark er der stor forskel på, hvad kvinder og mænd tjener, og i gennemsnit får danske mænd 18 pct. mere i lønningsposen end danske kvinder 1 - det på trods af, at danske kvinder er højere uddannet end danske mænd, og at danske kvinder og mænd har omtrent lige stor erhvervserfaring. 2 F.eks. får en politibetjent i gennemsnit udbetalt over 2,5 mio. mere end en jordemoder over et helt arbejdsliv, og en bygningskonstruktør får udbetalt over 3 mio. mere end en bioanalytiker. i Det selvom de alle har samme uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau og erhvervserfaring kan altså ikke forklare det store løngab. Forklaringen skal findes andre steder. For det første arbejder kvinder og mænd i forskellige fag ii og lønnen er høj i de fag, hvor der er mange mænd ansat, og tilsvarende lav i de fag, hvor der er mange kvinder ansat. 3 iii Vi taler her om det kønsopdelte arbejdsmarked, der også kan illustreres ved en sammenligning af en socialrådgivers og en bygningskonstruktørs arbejde i kommunen. 86 pct. af de socialrådgivere, der er ansat i landets kommuner, er kvinder, og godt 83 pct. af de bygningskonstruktører, der er ansat i landets kommuner, er mænd. Vi har altså at gøre med henholdsvis et kvinde- og et mandedomineret fag. Begge faggrupper udfører kommunal sagsbehandling: Bygningskonstruktøren behandler kommunale sager om teknik og byggeri, mens socialrådgiveren behandler kommunale sager om mennesker. Begge har de en mellemlang videregående uddannelse, men bygningskon- 1 Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens redegørelse, Bind 1, p Deding og Larsen (2008), Lønforskelle mellem mænd og kvinder, , SFI, 08:28, pp og p Holt og Larsen (2010), Løngabet og det kønsopdelte arbejdsmarked i Deding og Holt (red.), Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd, 10:12 SFI, p

2 struktøren tjener 34 kr. mere i timen end socialrådgiveren. Det svarer til kroner mere om ugen (37 timer * 34 kroner) eller over kroner på et år (1924 timer*34 kroner). 4 Også andre faktorer end det kønsopdelte arbejdsmarked har indflydelse på løngabet f.eks. det forhold, at flere mænd end kvinder har ledende stillinger, samt at flere mænd end kvinder arbejder indenfor den private sektor iv, hvor lønningerne er højere end i den offentlige sektor. 5 Disse faktorer kan imidlertid ikke forklare forskellen mellem socialrådgiverens og bygningskonstruktørens løn her er der jo tale om to personer på basisniveau (dvs. at de ikke er ledere), der begge arbejder i den offentlige sektor. 2. Lønforskellene reproducerer sig selv Det moderne ligelønsproblem har historiske årsager. Historisk set har mænd altid tjent mere end kvinder også selvom mand og kvinde stod ved samme samlebånd og udførte nøjagtigt det samme arbejde. Det skyldtes dels en forestilling om, at mænds arbejdskraft var mere værd end kvinders 6, dels en samfundsnorm om, at mænd skulle forsørge en familie og derfor skulle have mere i løn. 7 Man talte om det såkaldte forsørgertillæg. Det danske overenskomstsystem har mange fordele. En ulempe ved systemet er imidlertid, at det har en række indbyggede mekanismer, der gør, at det fastholder de eksisterende lønforskelle. Ved overenskomstforhandlinger får alle faggrupper typisk forhandlet en næsten identisk lønfremgang i hus, og dermed reproduceres de eksisterende lønforskelle mellem mande- og kvindefag nærmest automatisk, hver gang en overenskomst fornyes. 8 Det er grunden til, at det er bedre betalt at arbejde med teknik, økonomi og byggeri, end med humaniora, sundhed og pædagogik. Det handler ikke om, at arbejdet i de førstnævnte grupper er mere værd, men at arbejdet i de førstnævnte grupper historisk er blevet udført af mænd, der skulle forsørge en familie og derfor er blevet højere aflønnet. 4 På samme måde tjener den kommunalt ansatte diplomingeniør, der arbejder i et mandetungt fag, ca kr. mere end den kommunalt ansatte socialrådgiver om året. Det på trods af, at også disse to medarbejdere har samme uddannelsesniveau. Se slutnote IV for lønniveau. 5 Holt og Larsen (2010) Løngabet og det kønsopdelte arbejdsmarked i Deding og Holt (red.), Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd, 10:12 SFI, pp Se f.eks. Fris Laneth (2010), Familieoverhovedets og husmoderens lange vanskelige samliv i Deding og Holt (red.) Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?, 10:12 SFI, p. 26 eller det norske Barne-, Likestillings- og Inkluderingsdepartements redegørelse af den norske ligelønskomites arbejde i årene , 7 Bjørst (2005), Ligeløn for job af samme værdi, pp Jørgensen (2010), Forhandlingssystemet i det offentlige og ligeløn. 2

3 2020-samarbejdet ønsker på ingen måde det kollektive forhandlingssystem tilsidesat. Erfaringerne fra det private arbejdsmarked, hvor lønnen i højere grad forhandles decentralt, viser jo, at dette ikke øver positiv indflydelse på ligelønnen. 9 Vores pointe er blot, at løngabet skal løses i et samspil mellem lovgiver og arbejdsmarkedets parter. Forhandlingssystemet alene kan ikke bryde med århundreders uretfærdighed. Vi har brug for en mere præcis lovgivning og nye værktøj. 3. Uddannelse betaler sig ikke ikke for alle i hvert fald Lønkommissionen konkluderede, at det som hovedregel kan betale sig at uddanne sig i Danmark, fordi man får et økonomisk afkast af sin uddannelse jo længere uddannelse, desto tilsvarende højere løn. Kommissionens beregninger viste imidlertid også, at det ikke er alle uddannelser, som det kan betale sig at tage. Tager man en mellemlang videregående uddannelse indenfor et kvindedomineret fag som pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver og søger ansættelse i det offentlige, får man nemlig et meget ringere økonomisk afkast af sit uddannelsesniveau i forhold til andre uddannelser. v Det er ikke hensigtsmæssigt for et samfund, hvor der også er brug for mange sygeplejersker og pædagoger. For et vidensamfund som det danske, hvor vi på grund af de forholdsvise høje lønninger er nødt til at konkurrere med udlandet på viden, er det vigtigt, at det kan betale sig for den enkelte borger at uddanne sig. Det sikrer et højt vidensniveau. 4. Hvad kan der gøres? 4.1 Præcisering af Ligelønsloven I den danske Ligelønslov står der, at der skal være lige løn for arbejde, der har samme værdi. Arbejder to medarbejdere for den samme arbejdsgiver og har deres arbejde samme værdi, skal de to som udgangspunkt have lige løn også selvom det arbejde, som de udfører, er forskelligt, og de arbejder i vidt forskellige fag. Det fremgår klart af loven. Problemet med Ligelønsloven er bare, at den er svær at bruge i praksis. Blandt andet fordi den ikke angiver nogen retningslinjer for, hvordan man undersøger, om et arbejde har samme værdi. Vi har derfor brug for at få ændret loven, så den indeholder definitioner og begreber, der kan hjælpe i arbejdet med at foretage sammenligninger af arbejde på tværs af fag og arbejdsområder. Til inspiration angående hvordan dette kan gøres, kan man blandt andet kigge til Sverige og Norge. 9 Holt og Larsen (2010), Løngabet og det kønsopdelte arbejdsmarked i Holt og Larsen (red.), Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? 10:12,SFI, pp

4 Herudover vil det være ønskværdigt, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik skærpes, og at der løbende foretages målinger af om forskellen mellem mænd og kvinders løn indsnævres. Se slutnote for de foreslående lovgivningsændringer, som vi konkret peger på. vi 4.2 Jobvurderingssystem For at gøre op med det system, hvor de eksisterende lønforskelle automatisk reproducerer sig selv, er medarbejdere og arbejdsgivere nødt til at kunne sammenligne forskellige jobtyper og vurdere hvor stor værdi, de har i forhold til hinanden. F.eks. skal en kommune kunne sammenligne værdien af de jobs, som de kommunalt ansatte medarbejdere i forskellige fag udfører. Her er et kønsneutralt jobvurderingssystem, som både arbejdsgivere og arbejdstagere kan støtte op om, en oplagt løsning. Et jobvurderingssystem gør det nemlig muligt at sammenligne forskellige typer af arbejde, fordi systemet opstiller en række kriterier, som man skal lægge vægt på, når man sammenligner de forskellige jobs. Det kan f.eks. være uddannelse, anstrengelse, ansvar etc. Sverige er et af de lande, der har indført et jobvurderingssystem med god effekt. vii 4

5 SLUTNOTER: i Lønforskelle over et livsforløb: Over et livsforløb bliver den månedlige lønforskel mellem de mande- og kvindedominerede fag med samme uddannelsesniveau til mange penge. Lønkommissionens beregninger giver et billede af forskellen i livsindkomster for medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse: Figur: Livsindkomster (ved fuld tid og ingen tidlig tilbagetrækning) for medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse (mio. kr.): Note: Regressionsanalyserne er foretaget for den standartberegnede timefortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens Redegørelse, bind 1, pp ii Det kønsopdelte arbejdsmarked: Danmark har et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked danske mænd arbejder typisk med teknik, økonomi og byggeri, mens danske kvinder arbejder med humaniora, sundhed og pædagogik. Tabel: Eksempler på det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark: Kvinder Mænd Sygeplejersker ansat i regionerne 96,1 pct. 3,9pct. Pædagoger ansat i kommunen 86,0 pct. 14,0 pct. Socialrådgivere ansat i kommunen 86,4 pct. 13,6 pct. Socialpædagoger ansat i regionerne 75,9 pct. 21,4 pct. Social- og sundhedsassistenter 96,2 pct. 3,8 pct. ansat i kommunen Håndværkere ansat i kommunen 3,3 pct. 96,7 pct. 5

6 Diplomingeniører ansat i kommunerne 30.5 pct. 69,5 pct. Bygningskonstruktører ansat i kommunen 16,6 pct. 83,4 pct. Kilde: Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens Redegørelse, bind 1, pp iii Lønnen er forskellig i kvinde- og mandefag: Lønkommissionen lavede en analyse, hvor man sammenlignede forskellige typer jobs, der udførtes af medarbejdere med samme uddannelsesniveau. Analysen viste, at de såkaldte mande- og kvindefag var meget forskelligt lønnet også selvom medarbejderne i fagene havde det samme uddannelsesniveau og var ansat af den samme, offentlige arbejdsgiver. Tabellerne nedenfor sammenligner lønnen for grupper af medarbejdere i den offentlige sektor, der har en mellemlang videregående uddannelse. Tabellerne illustrerer den timemæssige lønforskel: Pædagogers løn sammenlignes med mandetunge -medarbejdergruppe, der arbejder i kommunen: Gruppe Standardberegnet timefortjeneste Lønforskel (indekseret) eksl. gene Pædagoger 170 kr 100 Håndværkere 184 kr 108 Bygningskonstruktører 224 kr 132 Socialpædagogernes løn sammenlignes med mandetunge -medarbejdergruppe, der arbejder i regionen: Gruppe Standardberegnet timefortjeneste Lønforskel (indekseret) eksl. gene Socialpædagoger 175 kr 100 Diplomingeniører 270 kr 154 Sygeplejerskers løn sammenlignes med mandetunge -medarbejdergruppe, der arbejder i regionen: Gruppe Standardberegnet timefortjeneste Lønforskel (indekseret) eksl. gene Sygeplejersker 176 kr 100 Diplomingeniører 270 kr 153 Socialrådgivernes løn sammenlignes med mandetunge -medarbejdergruppe, der arbejder i kommunen: Gruppe Standardberegnet timefortjeneste Lønforskel (indekseret) eksl. gene Socialrådgivere 190 kr 100 Bygningskonstruktører 224 kr 118 Diplomingeniører 257 kr 135 Kilde: Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens Redegørelse, bind 1, pp og pp

7 iv Kvinder og mænd arbejder i forskellige sektorer: Kvinder arbejder i højere grad end mænd i kommuner og regioner, mens mænd oftere end kvinder arbejder i stat og på det private arbejdsmarked: Figur: Kønsfordeling i de enkelte sektorer, 2007 Mænd Kvinder Offentlig sektor i alt 29 pct. 71 pct. Heraf: stat 54 pct. 46 pct. regioner 24 pct. 76 pct. kommuner 22 pct. 78 pct. Privat 62 pct. 38 pct. I alt på arbejdsmarkedet 52 pct. 48 pct. Kilde: Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens Redegørelse, bind 1, p v Lavt afkast ved at tage en mellemlang videregående uddannelse: Hvor forskellen mellem at tage en Erhvervsuddannelse (EUD) og en kort videregående uddannelse (KVU) er 11 procentpoint, er forskellen ved at lægge et uddannelsesniveau oven i sin KVU og dermed opnå en mellemlang videregående uddannelse (MVU) kun 7 procentpoint. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der har en MVU. Forskellen mellem at lægge endnu et uddannelsesniveau ovenpå sin mellemlange videregående uddannelse er derimod hele 21 procentpoint. Figuren nedenfor illustrerer lønafkastet ved de forskellige uddannelsesniveauer for ansatte i den offentlige sektor: Figur: lønafkast af forskellige uddannelser i den offentlige sektor procent EUD KVU MVU LVU Phd. og læger Note: Regressionsanalyserne er foretaget for den standardberegnede timefortjeneste inkl. genetilæg. Kilde: Lønkommissionen (2010), Lønkommissionens Redegørelse, bind 1, p vi Ændringer af ligelønsloven: 2020-samarbejdet anbefaler en række ændringer af Ligelønsloven. Det drejer sig om følgende ændringer, som også LO har vedtaget, at man vil arbejde for. Ændringerne bygger på en rapport, som dr. jur. Ruth Nielsen har udarbejdet for LO (Nielsen (2012), Ligeløn og arbejde af samme værdi, LO-dokumentation 2012/0 1, Del 2): 7

8 A) At der sker en præcisering i lovteksten eller bemærkningerne til loven af, at bevisbyrden vender fra arbejdstageren til arbejdsgiveren allerede, når det ved første øjekast (prima facie) ser ud som om, der tilsyneladende sker forskelsbehandling B) At der sker en præcisering af begrebet arbejde af samme værdi i lovteksten eller bemærkningerne til loven. Ligelønslovens 1, stk. 3 kan fx omformuleres til: Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det fastslås, hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets krav til kundskaber, færdigheder, fysisk og psykisk anstrengelse og ansvar. Spørgsmålet må afgøres ud fra en af den almindelige løndannelse uafhængig, direkte vurdering af de pågældende arbejdergruppers indsats i produktionen C) At det præciseres, at udtrykket produktionen skal forstås bredt, således at det ikke specielt refererer til industriproduktion, men fx også til produktion af serviceydelser i omsorgssektoren. D) At det præciseres, at ligelønskravet også gælder, selv om arbejdstagerne tilhører forskellige fag, og deres løn er reguleret i forskellige kollektive overenskomster. E) At det siges eksplicit i lovteksten, at forskellig markedsværdi ikke kan begrunde, at kvindedominerede fagområder anses for at være af lavere værdi end mandsdominerede områder. F) At arbejdsgiverbegrebet bør præciseres og udvides, så flere enheder henregnes til samme arbejdsgiver i relation til ligeløn, fx alle institutioner i samme kommune, alle selskaber i samme koncern etc. Desuden anbefaler 2020-samarbejdet i overensstemmelse med LO: G) At den allerede eksisterende pligt i ligelønslovens 1b for offentlige arbejdsgivere til at arbejde aktivt for ligeløn bør udvides til også at gælde for større private arbejdsgivere. H) At arbejdsgivernes pligt til at udarbejde ligelønsstatistik bør udbygges, fx i overensstemmelse med HKs forslag. I) At nye formuleringer af loven ledsages af nye formuleringer i de kollektive overenskomster. Dvs. de lovændringer, der måtte blive gennemført, indskrives i de kollektive overenskomster. Udover de ændringer, som LO anbefaler, anbefaler 2020-samarbejdet også følgende ændringer: J) At det tydeliggøres i Ligelønsloven, at man skal operere med et kønsneutralt lønbegreb f.eks. når man sammenligner løn for arbejde af samme værdi og løn for samme arbejde. I øjeblikket kan det kønsneutrale lønbegreb eksemplificeres med begrebet standardberegnet timefortjeneste, men man kan sagtens forestille sig andre muligheder. K) At jobvurderingssystemer bør nævne lovens forarbejder som et redskab, man kan anvende i bestræbelserne for at opnå ligeløn for arbejde af samme værdi. vii Sveriges jobvurderingssystem: Sverige er et af de lande, der har indført et jobvurderingssystem med god effekt. Analys Lönelots, som systemet kaldes, er udviklet af den svenske ombudsmand for diskrimination. I Danmark kunne man forestille sig, at regeringen pålægger Institut for Menneskerettigheder at udvikle et tilsvarende system i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. 8

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet pjaicenter@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 4 6 K I P R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget. HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet

Læs mere

LIGE LØN. Uanset køn

LIGE LØN. Uanset køn LIGE LØN Uanset køn Den besværlige lov Der har været ligeløn i de danske overenskomster siden 1973, og den første ligelønslov blev vedtaget i 1976. Siden er loven strammet i flere omgange. I 1986 blev

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 AHK@ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O

Læs mere

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Det Nationale Ligelønsnetværk Maj 2012 Redaktør: Lise Bæk Vestermark Layout: Jens Otto Emmich Tryk: 3F Indhold Forord side 4 En uafsluttet

Læs mere

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00

LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 LIGELØN 'Kvindefag' forklarer lønforskelle i det offentlige, men ikke i det private Af Ivan Mynster Tirsdag den 6. december 2016, 05:00 Del: Lønforskelle i det offentlige skyldes forskelle i uddannelse,

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd

Jobvurdering. - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Jobvurdering - et værktøj til at sikre ligeløn mellem kvinder og mænd Udgivet af FIU-ligestilling 2011 Pjecen er udarbejdet af Annelise Rasmussen på baggrund af ligelønskursus 2011 Layout: 3F kommunikationsafdeling

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Politik & Administration AAU Semesterprojekt 2010

Politik & Administration AAU Semesterprojekt 2010 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 Udvalgte ordførertaler fra 1. behandling af L 150 i folketinget 2 Kl.13:25 () Louise Schack Elholm(V): Med dette lovforslag implementeres Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Beskæftigelses- og ligestillingsministerens ligelønsredegørelse

Beskæftigelses- og ligestillingsministerens ligelønsredegørelse Beskæftigelses- og ligestillingsministerens ligelønsredegørelse Februar 2013 J.nr. 2013-1161 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til ligelønslovens 6 a, hvorefter beskæftigelsesministeren

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Da social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker

Da social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker Efter Lønkommissionen uligelønnen lever, det gør fortolkningskampene også Dorte Steenberg Hvad betød strejkerne blandt store kvindedominerede grupper på det offentlige arbejdsmarked i 2008 for diskussionen

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...3

Læs mere

parter, der har det største ansvar for at skabe ligeløn mellem kønnene.

parter, der har det største ansvar for at skabe ligeløn mellem kønnene. Sagsnr. 07-1431 Ref. JLY/lgy Den 15. maj 2009 /2 VOLJHO QVVWUDWHJL 'HO,%DJJUXQGIRUVWUDWHJLHQ Løngabet i Danmark mellem kvinders og mænds løn har været konstant over de seneste 20 år. Der kan iagttages

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder 2013/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 7. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation. Lønkommissionen Lønkommissionen blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, pga. diskussionerne om lønrelationer og uenighed om, hvordan man opgjorde løn. Lønkommissionen, som har

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN 1 Forhandlingssystemet og ligeløn Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-77 Tryk: Sundhedskartellet ISBN

Læs mere

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Artiklen indledes med refleksioner om baggrunden for Lønkommissionens nedsættelse, dens formål og opgave. Der kommenteres også på Lønkommissionens særlige

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Mere uddannelse, mere i løn?

Mere uddannelse, mere i løn? Mere uddannelse, mere i løn? 13:25 Mona Larsen Helle Sophie Bøje Houlberg 13:25 MERE UDDANNELSE, MERE I LØN? MONA LARSEN HELLE SOPHIE BØJE HOULBERG KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn og re-segregering

Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn og re-segregering Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Det kønsopdelte arbejdsmarked, uligeløn

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (kønsopdelt lønstatistik)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (kønsopdelt lønstatistik) Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (kønsopdelt lønstatistik) Beskæftigelsesministeriet har

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Faktaark: Lønkommissionen

Faktaark: Lønkommissionen Faktaark: Lønkommissionen 28. maj 2010 Afkast af uddannelse Uddannelseslængden har betydning for lønniveauet Lønkommissionens analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og løn, således

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsmarkedet 10. september Public

TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsmarkedet 10. september Public TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsmarkedet 10. september 2008 Public Metode Feltperiode: 8.-10. september 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.

2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt. Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Kære læser. God fornøjelse. Hansina Djurhuus, gæsteredaktør

Kære læser. God fornøjelse. Hansina Djurhuus, gæsteredaktør Lederskab: Afrikas kvinder er for alvor på vej ind i den politiske elite. Lønkommissionen: Det handler om retfærdighed. Myte: Kvinder er dårlige til at forhandle løn. Nummer 2. Årgang 126. April 2010 Den

Læs mere

HK s lønstatistik 2007

HK s lønstatistik 2007 HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

Forslag. Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik)

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Skanderborg Kommune fordelt på kontraktholder og fagområder.

Skanderborg Kommune fordelt på kontraktholder og fagområder. Indledning Nærværende notat beskriver den differentierede virksomhedsrettede indsats i Skanderborg Kommune. gennemgår effekten for borgere i kommunalt løntilskud og virksomhedspraktik i 2014, herunder:

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN MEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE ELLER OPERATØR- OG MONTERINGSARBEJDE 13:35 MONA LARSEN 13:35 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIEN

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s - o g l i g e s t i l l i n g s m i n i s t e r e n s l i g e l ø n s r e d e g ø r e l s e

B e s k æ f t i g e l s e s - o g l i g e s t i l l i n g s m i n i s t e r e n s l i g e l ø n s r e d e g ø r e l s e Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 51 Offentligt B e s k æ f t i g e l s e s - o g l i g e s t i l l i n g s m i n i s t e r e n s l i g e l ø n s r e d e g ø r e l s e Februar 2013 J.nr.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1)

Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1) LBK nr 899 af 05/09/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., JAIC, j.nr. 2008-0000952 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere