fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Nr Personalestyrelsens faktaark om den netop indgåede aftale med CFU.

Transkript

1 Nr fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Personalestyrelsens faktaark om den netop indgåede aftale med CFU. En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden udgør i alt 3,15 pct. Det har været en vigtig prioritering for Finansministeriet at opnå et økonomisk ansvarligt resultat. Statens ansatte begynder overenskomstperioden med en gæld på 1,48 pct. Årsagen er, at deres lønudvikling de seneste år har overhalet lønudviklingen i det private. De statsansatte undgår dog en lønnedgang i 2011, da der bliver givet generelle lønstigninger, som udligner gælden. I 2012 er der igen plads til lønforbedringer. I pct I alt OK11 Generelle lønstigning er 1,48 1,67 3,15 Skøn for udmøntnin gen fra regulerings ordningen -1,48 0,03-1,45 Samlede lønstignin ger inkl. skøn for regulering sordning 0,00 1,70 1,70 Mere plads til lokal løndannelse Den aftalte ramme indebærer tilbageholdenhed i de generelle lønstigninger, som gives automatisk til alle statsansatte. Det styrker grundlaget for den lokale løndannelse. Dermed kan lønnen i høje-re grad motivere til en god og effektiv opgavevaretagelse. Reguleringsordningen videreføres Reguleringsordningen udligner 80 procent af forskellen mellem den statslige og private sektors lønudvikling. Det giver en parallelitet i lønudviklingen mellem den statslige og pri-vate sektor. Et eksempel: Privatansattes lønudvikling er 2 pct. Statsansattes lønudvikling er 1 pct. Forskel: 1 pct. Reguleringsordningen giver de statsansatte 80 pct. af forskellen, altså 0,8 pct. Inkl. reguleringsordningen bliver statsansattes lønudvikling 1,8 pct. Reguleringsordningen går begge veje. Det vil sige, at reguleringen vil være negativ, hvis lønudviklingen i den statslige sektor er højere end i den private sektor. Mod flere lokale frihedsgrader De første skridt på vejen mod en modernisering af hele overenskomstsystemet er taget. Målet er at styrke de lokale parters råderum. Tidssvarende overenskomster Overenskomstparterne er enige om frem mod forhandlingerne i 2013 at se på, hvordan de overenskomst- og aftalemæssige rammer i staten kan nytænkes. Målet er at skabe et mere tidssvarende og fleksibelt overenskomstsystem, der øger frihedsgraderne på de enkelte arbejdspladser. En 1

2 central ambition er at styrke den lokale løndannelse. I dag fremstår de overenskomstmæssige rammer utidssvarende, komplicerede og ufleksible. Det er en af de centrale pointer fra Lønkommissionens rapport, der blev offentliggjort maj Lønkommissionen pegede også på, at udviklingen af den offentlige sektor hæmmes af, at man på de enkelte arbejdspladser ikke har tilstrækkelig mulighed for at indrette lønog ansættelsesvilkår efter lokale behov. Kommissionen anbefalede derfor et serviceeftersyn af overenskomstsystemet. Hovedspørgsmål i det kommende serviceeftersyn: - Hvad skal reguleres centralt og hvad skal reguleres lokalt? - Hvordan kan overenskomsterne bidrage til at fremme gode præstationer og effektiv opgaveløsning af høj kvalitet på de enkelte arbejdspladser? - Hvilke krav og forventninger er der til fremtidens løn- og ansættelsesvilkår? Decentraliserings- og forenklingstiltag Overenskomstforliget indeholder også flere konkrete decentraliserings- og forenklingstiltag: Der gennemføres betydelige forenklinger af pensionsordningen for Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), der dækker bl.a. HK, 3F og håndværkere. Adgangen til kompetencemidler gøres enklere og mere gennemskuelig. Retten til seniorbonus bortfalder. Reglerne om jubilæumsgratiale forenkles, og der bliver mulighed for at fastsætte gratialets størrelse lokalt. Forenkling af ATP-satserne, så alle statsansatte som minimum er på ATPsats F. Udvidet adgang til at aftale lokale regler om betaling af funktionsvederlag i højere stilling. Forenkling af reglerne om sygefravær, så tjenestemænd nu følger de almindelige regler om sygefravær og delvist sygefravær Enighed om et periodeprojekt, hvor parterne drøfter forenkling og decentralisering af en række forskellige regelsæt om tjenestefrihed. Kompetenceudvikling en vigtig prioritering Kompetenceudviklingen styrkes i staten. I de kommende to år er der afsat over 120 mio. kr. til kompetenceudvikling. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at opgaverne i staten til stadighed kan udføres effektivt og med høj kvalitet. For den ansatte ligger der en betydelig tryghed i stærke og opdate-rede kompetencer. Derfor skal kompetenceudviklingen fortsat styrkes i staten. Kompetencemidlerne Konkret afsættes over de næste to år over 120 mio. kr. til kompetenceudvikling 80 mio. kr. afsættes til Kompetencefonden 40,8 mio. kr. afsættes til Fonden til udvikling af statens arbejdspladser Midlerne kan bruges til at støtte både individuelle kompetenceudviklingsforløb og udviklingsprojekter på de statslige arbejdspladser Adgangen til kompetencemidler skal være enkel og gennemskuelig Forliget indebærer, at adgangen til kompetencemidlerne gøres enklere og mere gennemskuelig. Der er fokus på, at det skal være let at orientere sig i mulighederne for at søge økonomisk støtte, og ansøgningsprocesser skal være enkle, ensartede og ubureaukratiske. Arbejdet med strategisk og systematisk kompetenceudvikling på statens arbejdspladser hjælpes på vej af Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK). Centret har skiftet navn fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) og skal fremover alene fokusere på kompetence-udvikling. (Her er kun medtaget områder af interesse for produktionsskoleansatte) Den 1. marts 2011 træder Undervisningsministeriets nye organisationsstruktur i kraft. Den nye struktur betyder blandt andet, at Skolestyrelsen og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte nedlægges. Der etableres i stedet to nye styrelser: Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Samtidig samles en række tværgående opgaver centralt i det nye departement 2

3 Undervisningsministeriets koncern 3

4 4

5 Uddannelsesstyrelsen Uddannelsesstyrelsen får hjemmesideadressen udst.dk. Uddannelsesstyrelsen varetager driftsopgaver, udviklingsopgaver, forvaltningsrettede opgaver og lovgivning inden for områderne: Almen uddannelse: folkeskolen, folkeoplysning, frie grundskoler, gymnasiale uddannelser og vejledning Erhvervsrettede uddannelser: erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelser Støtteordninger, herunder SU, SVU og VEU. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen får hjemmesideadressen ktst.dk. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører det økonomiske, institutionelle samt indholdsmæssige og pædagogiske tilsyn med alle Undervisningsministeriets uddannelsesområder. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen viderefører desuden flere opgaver fra det tidligere Skolestyrelsen og har ansvaret for kvalitetsudvikling, test og tilskudsordninger. Styrelsen vil også betjene forskellige råd og nævn blandt andet SU-ankenævnet og varetage opgaver i forbindelse med eksamen og eksamensadministration. Fra undervisningsministeriets nyhedsbrev Sundhedsforsikring LP har aftalt en billig sundhedsforsikring med Tryg Forsikring for foreningens medlemmer og deres familier. Al materiale herunder tilmeldelsesskemaer kan findes på LP`s hjemmeside: Løntabsforsikring ved skolekonkurs LP har indgået en aftale med Willis om muligheden for at tegne en løntabsforsikring ved skolekonkurser. Materialet kan findes på LP`s hjemmeside. Løntjek. Tilbuddet om et løn tjek står stadig ved magt. Ring til formanden for at lave en aftale om et besøg. Medlem af LP Ønsker du at blive medlem af LP, kan det ske ved at henvende sig til formanden eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside, og der udfylde indmeldelsesblanketten. Faglig hjælp Medlemmer der har brug for hjælp i deres egenskab af arbejdsgiver, yder foreningen også en vis grad at service. Vi har i bestyrelsen besluttet at arbejde ud fra følgende procedure: 1. Henvendelse til foreningen, gerne i god tid, for at få de første råd. Henvendelsen skal ske til formand eller kasserer. 2. Henvendelse til Undervisningsministeriets Forhandlingskonto. Her vil man ligeledes kunne få råd og vejledning 3. Henvendelse til advokatkontor, anbefalet af LP. LP har udvalgt 3 advokatkontorer, som vi kan anbefale skolerne at bruge, hvis sagen går i hårdknude. Se i øvrigt foreningens hjemmeside Det får du som medlem i LP. Hjælp, råd og vejledning i forbindelse med dine løn- og ansættelsesforhold Vejledning og hjælp i lønforhandlinger Råd og vejledning i jobbet som arbejdsgiver(arbejdsgiverservicering) Kurser sammen med andre ledere Fællesskab med ca andre ledere på undervisningsområdet Administrativt fællesskab i Undervisningsledernes Hus Politisk indflydelse i samarbejde med andre undervisningsledere En organisation uden lærerindflydelse Adgang til en billig sundhedsforsikring Mulighed for at tegne en løntabsforsikring ved skolekonkurs Kalender. Møder: 5/4-11 Medlemsmøde Randers 4/4-11 Medlemsmøde Købh. 6/4-11 Medlemsmøde Kolding 15/3-11 Bestyrelsesmøde Odense 28/4-11 Generalforsamling Vingsted 5

6 Kurser: 2/ /3-11 Modul I (hold II) Vejle 12/ /4-11 Modul III (hold I) Vejle 4/ /5-11 Modul II (hold II) Vejle Undervisningsledernes Hus Landsforeningen af Produktionsskoleledere Frederiksborggade 5A, 3. sal 1360 København K Telefonisk henvendelse bedes ske direkte til LP`s formand , eller Mail: al@produktionsskoleledere.dk LP s bestyrelse: Aage Langeland, formand Gravlevvej 16 B, 9520 Skørping Tlf. direkte: Mobil: Mailadresse: al@produktionsskoleledere.dk Arne Pallisborg, kasserer Odense Produktionshøjskole Elsesminde Tlf. direkte: Mobil: Mailadresse: ap@elsesminde.dk H.C. Mouritsen, næstformand Horsens Udviklings og Produktionshøjskole Tlf. direkte: (mobil) Mailadresse: hcm@hups.dk Susanne Talbot, sekretær Lille Vildmose Produktionsskole Tlf Mailadresse: administration@kongbrod.dk Jesper Lübbert Produktionsskole Nordsjællands Uddannelsescenter Tlf: Mailadresse: jl@pnuc.dk Tupaarnaq Lennert, suppleant Kalundborgegnens Produktionsskole Tlf.: Niels Brøgger Jensen, suppleant Solrød Produktionsskole Tlf. skole Mailadresse: niels@solrodproduktionsskole.dk Udklip.» Lukningen af Nygård Skole bliver mere og mere grotesk! «Helsingør Dagblad HELSINGØR: Hvis forældrene til elever på Nygård Skole og beboere i lokalområdet er chokerede over, at skolen, der lukkes til sommerferien, måske ikke skal bruges til noget efter lukningen, forstår tidligere borgmester Per Tærsbøl fra De Konservative det godt.... Til gengæld er der snak om at flytte Produktionsskolen fra Fabriksvej til Nygård Skole. Det har Tærsbøls partifælle Erling Hansen, formand for Helsingør Byråds teknikudvalg og formand for Produktionsskolens bestyrelse, været fortaler for, men tanken fejes af bordet af den tidligere borgmester. -At flytte produktionsskolen derud vil være fuldstændigt fjollet. Af Jesper Munch Nielsen Gården er fyldt til sidste plads Fyens Stiftstidende Kerteminde: -I de 21 år, vi har været her, har vi aldrig før haft så stor søgning som nu, siger forstander på Østfyns Produktionsskole Strandgård på Hans Schacksvej, Karsten Holm Jensen.... Det er ikke nok, at den enkelte elev selv har et ønske om at komme på produktionsskole. De skal først igennem samtaler med en uddannelsesvejleder, der skal sige god for, at netop produktionsskole er den rigtige løsning.... Plads til de uroligepersonalet på produktionsskolen er alle i gang med en efteruddannelse, der ruster dem til også at kunne håndtere de urolige unge. Af Helle Nordström Naturligt dyrehold: Fra kæl til køkken Fyens Stiftstidende Kerteminde: En lille griseflok, et par køer, nogle får og et par heste giver nok at se til for eleverne i produktionsskolens grønne linje.... -Men det er ikke bare kæledyr, fortæller leder af den grønne linje Jørgen Larsen. -Både køer, får og grise, bliver slagtet, når de har fået den rigtige størrelse, og så bliver kødet sendt over til eleverne på køkkenlinjen. Foruden den grønne linje og køkkenlinjen, er der på Strandgård også auto-og metallinjen, musiklinjen, computerlinjen og så en kombineret bygge/ anlæg og søfartslinje. Af Helle Nordström Ligestilling skal tages alvorligt i lovgivning Politiken Folketingets oppositionspartier anklager regeringen for ikke at gøre nok på ligestillingsområdet.... Ud over skattelettelser nævner de dagpengereformen og nedskæringerne i tilgangen til produktionsskolerne som eksempler.... Mens det går ud over flest drenge, at optagelsen til produktionsskolerne er blevet strammet, fordi størstedelen af skolernes elever er af hankøn.»ændringer i tilgangen til produktionsskolerne rammer skævt, og det er vigtigt, fordi der i forvejen er problemer med, at drenge ikke får en uddannelse. Af MARIE SÆHL Regeringen smækker skoledøren for udsatte unge Vejlederen

7 " Det er brandærgerligt, at produktionsskolerne sættes under økonomisk pres.... Optagelseskriterierne ændres, så unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, udelukkende kan komme på produktionsskole, hvis uddannelses-og ungdomsvejlederen i kommunen vurderer, at de ikke har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse igen. I dag har unge, der falder fra gymnasium eller erhvervsskole, adgang til produktionsskolerne for at blive klare på, hvad de egner sig til af uddannelse fremover.... " For os er det helt uforståeligt, at regeringen vælger at skære så voldsomt på nogle skoler, der gør en særlig pædagogisk indsats over for en gruppe unge, der ellers risikerer at falde ud af uddannelsessystemet,«siger uddannelsesordfører Christine Antorini ( S) og tilføjer:»målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, fortoner sig mere og mere; regeringen skyder sig selv i foden ved at insistere på de her besparelser i stedet for at lytte til skolerne og de unge.«uddannelsesordfører Charlotte Dyremose ( C) finder advarslerne overdrevne og understreger, at intentionen ikke er at udelukke unge med behov for at komme på produktionsskole, men alene at begrænse tilgangen af unge, der sagtens kunne klare sig uden et ophold på produktionsskolen. ( Kilde: Ugebrevet A4, UVM og Produktionsskoleforeningen ). Det kører for 10. klasse Holbæk Amts Venstreblad 10. klassecenteret i Odsherred har ikke haft en nem fødsel.... Præsenteres for offentligheden i næste uge -Vi regner med at være nået så langt, at vi kan præsentere noget for offentligheden en gang i næste uge, siger Henrik Bendixen, forstander på Nordvestsjællands Produktionsskole. Ideen var, at 10. klassecenteret skulle have to retninger: dels en retning for de elever, der var bogligt interesserede, og som skal oprettes i forbindelse med gymnasiet, dels en mere erhvervsorienteret retning, der skulle drives i samarbejde med Nordvestsjællands Produktionsskole. -Det er vigtigt for mig at understrege, at vores del af 10. klassecenteret kører på skinner, og eleverne roligt kan søge ind hos os, siger Henrik Bendixen. Af THOMAS RYE Facelift til små havne Nordjyske Stiftstidende FREDERIKSHAVN: Skansehavnen og Neppens Havn, to af de små private havne i Frederikshavn Kommune, står begge over for en kraftig renovering.... Læskur renoveret Produktionsskolen arbejder for øjeblikket på spændbuerne til en bro, der skal gå over den nye sejlrende og forbinde Skansehavnen med " Skanseøen", der vokser op ud for den lille jollehavn ved Nordre Skanse. Produktionsskolen har også renoveret " Skansely", det lille læskur ved havnen, hvor der også er lagt fliser og indrettet grillplads.... Også her er Produktionsskolen involveret. Af Hans Christensen Rekordår for produktionsskole Uddannelsesbladet blev et rekordår for produktionsskolerne.... Der er i alt 78 produktionsskoler, så i 2010 rundede skolerne 100 årselever i gennemsnit.... Antallet af starttilskud til egu tog et gevaldigt hop fra 487 i 2009 til 745 i Kilde: Nyt fra Produktionsskoleforeningen. -Elever levede deres roller Nordjyske Stiftstidende ELLING: -Det er gået fuldstændig fantastisk.... Det siger lærer på produktionsskolen Tove Thomsen, der har planlagt projektugen -og været på sidelinjen for at støtte, når der var behov for det.... Hvis nattevagten sov for tungt, var der andre, der tog over og sørgede for mad eller bleskift. Produktionsskolens babysimulator lejes ud. Af Tove Enevoldsen Forældre på prøve en enkelt nat Nordjyske Stiftstidende ELLING: Produktionsskolen kalder baby-simulatoren Zenia.Blandt skolens elever verserer navne som Bebs og Beyonce. Tre af de elever, som har prøvet at være forældre for Zenia ved at have hende med hjemme, er alle begejstrede for oplevelsen.... Da Jacob stod op og var klar til at tage på produktionsskolen, sov baby sødt og vågnede først ved 9-tiden på skolen.... Produktionsskolen har hjulpet hende med at få styr på udgifterne.... FAKTA FORÆLDRE PÅ PRØVE I september 2010 kom en baby, senere navngivet Xenia, til verden på Frederikshavn produktionsskole.... Produktionsskolen lejer meget gerne babysimulatoren ud til institutioner eller andre, der skønnes at kunne lære noget om forældrerollen ved at have ansvaret for babyen. Interesserede skal blot henvende sig til Tove Thomsen på Frederikshavn Produktionsskole, tlf Af Tove Enevoldsen Kærlig far på prøve Nordjyske Stiftstidende ELLING: Jacob Hjortkær Christensen er bare 16 år, men lever sig fuldstændig ind i rollen som far for Xenia, der i virkeligheden bare er en babysimulator på Frederikshavn Produktionsskole.... Jeg elsker at sidde med hende helt tæt ind til mig, siger Jacob, der har været med i et projekt om familieliv på produktionsskolen.... Alle har nydt oplevelsen, der dog også har givet dem erkendelsen af, at det med børn skal vente. Side 2-3 Produktionshøjskole i rivende udvikling UgeAvisen NordFyn SØNDERSØ: Når eleverne på produktionshøjskolens butikslinje møder, så er det til skæve arbejdstider, lange fredage og weekendåbent.... Det er dramalærer Maj Vallentin og musiklærer Brian Faber, der skal skabe de kunstneriske rammer for samarbejdet, som de regner med skal munde ud i en teaterkoncert inden sommerferien. -Musik og drama er anderledes end de målrettede linjer. Jeg ved ikke om man kan kalde det de mere bløde værdier, men det handler dybest set om at kunne samarbejde for at få gruppen til at fungere.

8 Små havne får et kæmpe løft Lokalavisen Frederikshavn Skansehavnen og Neppens Havn, to af de små private havne i Frederikshavn Kommune står begge over for en kraftig renovering.... Produktionsskolen arbejder for øjeblikket på spændbuerne til en bro, der skal gå over den nye sejlrende og forbinde Skansehavnen med " Skanseøen", der vokser op ud for den lille jollehavn ved Nordre Skanse. Produktionsskolen har også renoveret " Skansely", det lille læskur ved havnen, hvor der også er lagt fliser og indrettet grillplads.... Også her er Produktionsskolen involveret. Af Hans Christensen Aage Langeland