Region Midtjylland. Ringkjøbing Amts regnskab Bilag. til Regionsrådets møde den 23. maj Punkt nr. 5

Transkript

1 Region Midtjylland Ringkjøbing Amts regnskab Bilag til Regionsrådets møde den 23. maj 2007 Punkt nr. 5

2 RINGKJØBING AMTS REGNSKAB Med udgangen af blev amterne som led i kommunalreformen nedlagt, og amternes opgaver, aktiver og passiver samt personalet er overført til regionerne, til kommunerne og til staten. I henhold til regionsloven påhviler det regionsrådet at udarbejde og godkende amternes regnskab for. Regnskaberne danner grundlag for efterreguleringen af amternes delingsaftaler, der fordeler amternes aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt personale til de modtagende myndigheder. Regionrådet for Region Midtjylland skal i henhold til lovgivningen udarbejde og godkende regnskaberne for Ringkjøbing, Viborg og Århus Amter. Hermed fremlægges regnskabet for Ringkjøbing Amt. Regnskabet for Ringkjøbing Amt for fremlægges i en form svarende til Ringkjøbing Amts regnskab for de senere år, idet der i omfanget af bemærkninger er taget hensyn til, at amtet er nedlagt. Bent Hansen Regionsrådsformand Bo Johansen Regionsdirektør

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens beretning Regnskabspraksis for det udgiftsbaserede regnskab Resultatopgørelse udgiftsbaseret regnskab Regnskabspraksis omkostningsbaseret regnskab Resultatopgørelse omkostningsbaseret regnskab Omregningstabel Balance - aktiver Balance - passiver Pengestrømsanalyse Anlægsoversigt Hovedtal Personaleoversigt Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget Fortegnelse over eventualrettigheder

4 LEDELSESBERETNING Samlet resultat det udgiftsbaserede regnskab Ringkjøbing Amts regnskab for viser et underskud 829,7 mio. kr. Driftsudgifterne har været 43.3 mio. kr. mindre end ajourførte budget, mens anlægsudgifterne har været 127,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Ringkjøbing Amtsråds vedtagne budget for viste et kasseforbrug på 210 mio. kr.. I årets løb er giver merbevillinger til driften på 131 mio. kr. og til anlæg på 511 mio. kr. Dels som følge af overførsler fra 2005 og dels som følge af bolighandlingsplanen Teknik og miljøudvalgets områder udviser et merforbrug på 21,3 mio. kr. Merforbruget fremkommer hovedsagelig på områderne gebyr og rammebesparelsen samt udgifter i forbindelse med kommunalreformen. Uddannelses og kulturudvalgets område viser mindreudgifter 13,3 mio. kr. Mindreforbruget fremkommer i forbindelse med prøveforberedende enkeltfagsundervisning og gymnasieområdet. Sundhedsudvalgets område viser et merforbrug 11,4 kr. Et merforbrug på sygehusvæsenets driftsområder samt øvrige mindre overskridelser. Skole- og Socialudvalgets område viser et mindreforbrug på 0,6 mio kr. Økonomiudvalgets område viser et merforbrug på 2,1 mio kr. og kan i al væsentlighed henføres til merudgifter ved nedlukning af amtet. Det glæder bl.a. merarbejde, udgifter til Statens Arkiver m.m. Det ajourførte anlægsbudget for Ringkjøbing Amt var på 893,7 mio. kr. Resultatet blev på 766,6 mio. kr. Det er den største anlægsaktivitet i amtets historie. Til sammenligning kan nævnes at forbruget i 2005 var på 312,7 mio kr. På vejområdet blev der anvendt 60,6 mio. kr. bl.a. til udvidelse af veje, etablering af cykelstier og rundkørsler. På Uddannelses- og kulturudvalget blev der anvendt 152,8 mio kr. bl.a. til om og tilbygninger på gymnasierne. På Sundhedsudvalgets område blev der anvendt 148,3 mio. kr. bl.a. til udvidelse af Kvinde/barn centret på Herning Sygehus, ombygning af urologi og dialyse på Holstebro Sygehus, etablering af apopleksiafsnit på Lemvig Sygehus, etablering af lokaler til praksislæger på Lemvig Sygehus. På Skole og Socialudvalgets område blev der anvendt 378,4 mio. kr. Udgifterne har især været Bolighandlingsplanens projekter. På indtægtsiden har skatteindtægter og bloktilskud samt momsudligningen givet merindtægter på i alt 73,9 mio kr. Likviditet og gæld Ved udgangen af 2005 udgjorde Ringkjøbing Amts likvide aktiver 252,7 mio. kr. De likvide aktiver er i årets løb reduceret til -27 mio. kr. 3

5 DET OMKOSTNINGSBASEREDE REGNSKAB RESULTATOPGØRELSE Resultatopgørelsen efter det omkostningsbaserede regnskab tager udgangspunkt i de omkostninger, der i årets løb har været forbundet med aktiviteten. Anlægsanskaffelser er således ikke en omkostning, men alene årets afskrivninger på kapitalapparatet er en omkostning. Tilsvarende reguleres for ændringer i varelagre. Pensionsudgiften for tjenestemænd er i året udover den udbetalte pension eventuelle aktuarmæssigt beregnede ændringer i pensionsforpligtelsen. Resultatopgørelsen efter det omkostningsbaserede regnskab udviser underskud for på 437,4 mio. kr. Efter det udgiftsbaserede regnskab er underskuddet som nævnt ovenfor 829,7 mio. kr. 4

6 Regnskabspraksis for det udgiftsbaserede årsregnskab. Resultatopgørelsen har til formål at vise de primære indtægtskilders evne til at finansiere de almindelige driftsudgifter, årets anlægsudgifter og årets renteudgift/-afkast. Beløbene er nettotal, og de tilsvarende regnskabstal for 2005 er angivet til sammenligning. Det budgetterede resultat er anført som Budget og er det oprindelige årsbudget, som det er vedtaget af amtsrådet. Finansieringsoversigten har til formål at vise, hvordan årets resultat - i samspil med årets låneoptagelse, afdrag på lån og ændringer i kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender, d.v.s. de sekundære indtægtskilder og forpligtelser - har påvirket kassebeholdningen. Egenkapitalen har til formål at vise amtets økonomiske stilling ultimo regnskabsåret, idet tallene er sammenstillet på en sådan måde, at det tidsmæssige perspektiv er fremhævet. Regnskabsprincipper De væsentligste regnskabsprincipper, der er uændret i forhold til sidste år er følgende: Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter og indtægter, samt aktiver og gæld vedrørende selvejende og private institutioner, hvortil amtet yder drifts- og anlægstilskud i henhold til driftsoverenskomster Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgiften er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Anlægsudgifter Anlægsudgifter, som er afholdt i regnskabsåret, er udgiftsført fuldt ud i det udgiftsbaserede regnskab. Anlægsudgifter, der navnlig vedrører anskaffelse af materielle aktiver såsom faste ejendomme, tekniske anlæg, maskiner og inventar m.v., optages således ikke som aktiv i den finansielle status. Der beregnes derfor ikke afskrivninger i regnskabet. Der henvises i øvrigt til regnskabspraksis for det omkostningsbaserede regnskab. Moms I det kommunale regnskabssystem er alle udgifter og indtægter registreret uden moms. Den betalte moms på købte varer m.v. registreres på en særlig konto, og beløbet refunderes månedsvis af staten. I stedet betaler amterne moms via bidrag til en fælles udligningsfond. Amternes samlede momsbidrag svarer til moms ved køb af varer m.v. Men det enkelte amts bidrag fastsættes ud fra beskatningsgrundlaget. Derved omfordeles momsbyrden, så amter med et højt beskatningsgrundlag kommer til at bidrage mere end amterne med et beskatningsgrundlag under gennemsnittet. 5

7 RESULTATOPGØRELSE UDGIFTSREGNSKAB INDTÆGTER Regnskab Budget Budget incl. tillægsbevillinger Regnskab 2005 Skatter Generelle tilskud Bidrag til momsudligningsordningen I alt DRIFTSUDGIFTER Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget I alt Renter m.v RESULTAT FØR ANLÆG ANLÆGSUDGIFTER Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget I alt Ekstraordinære poster ÅRETS RESULTAT FINANSIERINGSOVERSIGT Tilgang af likvide aktiver Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger) Optagelse af lån I alt ANVENDELSE AF LIKVIDE AKTIVER Årets resultat Afdrag på lån (langfristet gæld) I alt Kursregulering af likvide aktiver ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER Likvide aktiver: Likvide aktiver primo Ændring af likvide aktiver Likvide aktiver ultimo

8 Regnskabspraksis for det omkostningsbaserede årsregnskab. Formålet med at indføre omkostningsprincipper er at vise, hvad det koster at producere offentlige serviceydelser Det videre formål er at skabe et bedre grundlag dels for prioritering og effektiv opgavevaretagelse dels for institutionernes interne økonomistyring og ledelse. Med et omkostningsbaseret system tilnærmes budget- og regnskabsprincipperne i den offentlige sektor til de principper, som private virksomheder og selvejende institutioner opererer under. Det nuværende budget- og regnskabssystem er udgiftsbaseret. Det betyder, at udgifter og indtægter registreres, når de afholdes. I det omkostningsbaserede system, som anvendes i den private sektor og her reguleres gennem årsregnskabsloven, opgøres periodens ressourceforbrug. I stedet for indbetalinger og udbetalinger opgøres indtægter og omkostninger, hvor indtægterne finansierer periodens præstationer, mens omkostningerne er et udtryk for periodens ressourceforbrug. Hovedforskellen på de to systemer er, at i det omkostningsbaserede system fordeles investeringer og større anskaffelser over aktivernes økonomiske levetid ved hjælp af afskrivninger. Forskellen på et omkostnings- og udgiftsbaseret system kan primært ses på anlægsopgaver. I et udgiftsbaseret system registreres anlægsudgifter fuldt ud i det år, hvor de afholdes. I det omkostningsbaserede system afskrives anlægsudgifterne over en årrække svarende til anlæggets økonomiske levetid. Fordelene ved det omkostningsbaserede system er, at de egentlige omkostninger ved en opgave kan aflæses direkte og sammenlignes med alternative private såvel som offentlige foranstaltninger. Systemet indebærer også, at samtlige finansielle aktiver og passiver samt de materielle aktiver værdiansættes. Jf. Anvendt regnskabspraksis for omkostningsbaseret årsregnskab for Ringkjøbing Amt udarbejdes balancen efter følgende principper: Ejendomme opført før 1999 medtages, jf. den offentlige ejendomsvurdering og med nye levetider fra 2004 og frem. Ejendomme opført efter 1. januar 1999 medtages til kostprisen. Tekniske anlæg medtages i bygningernes værdi. Anskaffelser og leasede aktiver som maskiner, apparatur og inventar medtages som enkelt aktiver over Dvs. der foretages ikke aktivering i grupper af f.eks. klasseværelser, kontorer og sygestuer. Varelageret for Sygehus Apoteket Ringkjøbing Amt (SARA) medtages. Udgifterne til øvrige varebeholdninger udgiftsføres i takt med, at udgifterne afholdes. SamPension har beregnet kapitalværdien af de forventede fremtidige pensionsudbetalinger. Infrastrukturelle aktiver (veje, broer m.v.) og ikke-operative aktiver (arealer anskaffet til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål) er ikke registreret i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 2. juli Produktionsskove- og plantager medtages, jf. den offentlige ejendomsvurdering - uden afskrivning Udgifter til udviklingsprojekter, rettigheder og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver udgiftsføres i det år hvor udgifterne afholdes. 7

9 Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Aktiv Bygninger Administrationsbygninger Produktionsskove og -plantager Tekniske anlæg, installationer, maskiner, større specialudstyr og transportmidler: Personbiler, minibusser, græsklippere, rengøringsmaskiner, netværksudrustning, sygehusapparatur (17 objektklasser). År Tekniske anlæg, installationer, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Traktorer, større busser, lastbiler, gravkøer, trucker, maskiner til storkøkkener, gravemaskiner, sneplove, fejemaskiner. 8 Inventar, computer- og andet IT-udstyr 3 Grunde med ubegrænset levetid, og materielle anlægsaktiver under udførelse, afskrives ikke. Inventar i forbindelse med nybyggeri betragtes som eksklusive anlægsudgifter, derfor registreres inventar som udgift i det regnskabsår, hvor anskaffelse finder sted (straksafskrivning). Inventar aktiveres som enkelt aktiv og jf. bagatelgrænsen over kr. Der sker ingen regulering af målingen af grunde og bygninger i afskrivningsperioden. uanset ændringer i den offentlige ejendomsvurdering. Efter 1/1 1999: Grunde og bygninger samt til- og ombygninger anskaffet efter måles til en skønsmæssig andel af anskaffelsessum i henhold til godkendt anlægsregnskab inklusive tekniske anlæg men eksklusive udgifter til inventar. Eventuelle udgifter til reparation eller renovering etc. i forbindelse med et byggeri registreres som en udgift i det regnskabsår, hvor reparationen eller renoveringen indtræffer. Ved meddelelse af anlægsbevilling indstilles samtidigt om udgiften skal optages i anlægskartoteket. Der er følgende ændringer af regnskabspraksis i forhold til tidligere år: Immaterielle aktiver Fra regnskabsår 2005 optages immaterielle anlægsaktiver i balancen, såfremt disse er erhvervet mod vederlag og opfylder definitionen på aktiver, og værdien af aktivet på erhvervelsestidspunktet kan opgøres pålideligt. Amtet har ikke identificeret immaterielle aktiver, der opfylder samtlige kriterier for indregning. Pensionsforpligtelsen vedr. VLTJ medtages ikke. Forpligtelsen dækkes af staten. 8

10 Resultatopgørelse OMKOSTNINGSREGNSKAB INDTÆGTER Skatter Generelle tilskud Regnskab Bidrag til momsudligningsordningen I alt DRIFTSUDGIFTER Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget I alt Renter m.v RESULTAT FØR ANLÆG ANLÆGSUDGIFTER Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget I alt Ekstraordinære poster ÅRETS RESULTAT Omregningstabel Årets resultat fra omkostningsregnskab Aktiverede anskaffelser AF- og nedskrivninger Lagerreguleringer Hensættelser Årets resultat efter udgiftsregnskabet

11 Balance incl. anlægsaktiver Aktiver Anlægsaktiver (1.000 kr) (1.000 kr) Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, specialudst. og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Finansielle anlægsaktiver Udlån til beboerindskudslån Andre tilgodehavender Deponerede beløb Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger og anlæg til salg Varebeholdninger Omsætningsaktiver - Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Refusionstilgodehavender hos staten Andre tilgodehavender hos staten Andre kortfristede tilgodehavender Forudbetalte udgifter Finansielle aktiver vedr. selvejende institutioner Værdipapirer Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer Statsobligationer Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande Pantebreve Aktier og andelsbeviser Likvide beholdninger Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

12 Passiver (1.000 kr.) (1.000 kr.) Egenkapital Modpost for skattefinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Balancekonto Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Realkredit Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. Deposita Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt

13 Pengestrømsanalyse Ændring mill. kr. Likvide aktiver -279,7 Kortfristede tilgodehavender -237,8 Varebeholdninger og anlægsaktiver til salg 2,1 Kortfristet gæld 158,8-76,9 Kortfristet formue/gæld -356,6 Anlægsaktiver 387,4 Langfristede tilgodehavender Langfristet gæld -554,9 Hensættelser (pensionsforpligtelser) 5,9 Langfristet formue/gæld -161,6 Egenkapital -518,2 Afstemningen mellem primo og ultimo egenkapital kan specificeres således: Egenkapital 1. januar 479,5 Underskud iflg. omkostningsbaseret regnskab -437,4 Øvrige forskydninger -3,4 Egenkapital 31. december 38,7 12

14 Anlægsoversigt kr. Grunde og bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse Grunde og bygninger til videresalg I alt Kostpris pr. 1. januar Tilgang Afgang Overført Kostpris pr. 1. januar Ned- og afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger afhændede aktiver Ned- og afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Afskrives over (år)

15 Hovedtal 2003 til Regnskab 2003 Regnskab 2004 Regnskab 2005 Regnskab A Driftsvirksomhed incl. refusion (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget A Driftsvirksomhed i alt B Anlægsvirksomhed Teknik- og miljøudvalget Uddannelses- og kulturudvalget Sundhedsudvalget Skole- og socialudvalget Økonomiudvalget B Anlægsvirksomhed i alt C Renter D Finansforskydninger Forøgelse af likvide aktiver Øvrige finansforskydninger E Afdrag på lån A+B+C+D+E F Finansiering Forbrug af likvide aktiver Optagelse af lån Generelle tilskud Udligning af moms Skatter F Finansiering i alt Likviditet Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Kortfristet gæld Likviditet ultimo

16 Personaleoversigt Personaleforbrug Personaleforbrug 2005 Personaleforbrug 2004 Hovedkonto Område 02 Trafik og infrastruktur 7,32 7,9 7,7 03 Uddannelse og kultur 973, , ,2 04 Sygehusvæsen og sygesikring 4032, , ,1 05 Social- og sundhedsvæsen 1993, , ,7 06 Administration 426,35 451,0 461,2 Total 7.433, , ,9 15

17 Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Drift Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Teknik- og miljøudvalget Rammestyrede udgifter Fredningserstatninger Vintertjeneste Handicapkørsel Teknik- og miljøadministration I alt Uddannelses- og kulturudvalget Rammestyrede udgifter Gymnasieområdet Uddannelses- og kulturadministration I alt Sundhedsudvalget Rammestyrede udgifter Udenamtskonto Sygesikringen Sundhedsadministration I alt Skole- og socialudvalget Rammestyrede udgifter Kommunerefusion Spec.underv.børn Slutafregninger Skole- og socialadministration I alt Økonomiudvalget Rammestyrede udgifter Regional udvikling Central ramme Tjenestemandspension I alt DRIFT, I ALT

18 Anlæg Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse ANLÆG Teknik- og miljøudvalget Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur Administration I alt Uddannelses- og kulturudvalget Undervisning og kultur I alt Sundhedsudvalget Sygehusvæsen I alt Skole- og socialudvalget Undervisning og kultur Sygehusvæsen Social- og sundhedsvæsen I alt Økonomiudvalget Administration I alt ANLÆG, I ALT

19 Teknik- og miljøudvalget Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Rammestyrede udgifter Fredningserstatninger Vintertjeneste Handicapkørsel Teknik- og miljøadministration I alt ANLÆG Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Trafik og infrastruktur Administration I alt DRIFT OG ANLÆG I ALT Bemærkninger Den samlede merudgift på driften udgør 21,4 mio. kr. På anlæg har der været et mindreforbrug på 12,4 mio. kr. Det samlede merforbrug for Teknik- og miljøudvalget er dermed 9,0 mio. kr. De væsentligste årsager til merforbruget er merudgifter til kollektiv trafik på 9 mio. kr., faldende indtægt pga. ændring af betalingsordningen på gebyrer vedr. miljøbeskyttelsesloven 3,5 mio. kr., udgifter til fratrædelsesordninger 1 mio. kr. og 4,0 mio. kr. til dækning af udgifter vedr. indscanning af hele Teknik- og miljøområdets arkiv. Det har været muligt at dække nogle af disse merudgifter ved besparelser på anlægsområdet for trafik og infrastruktur. 18

20 Uddannelses- og kulturudvalget Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Rammestyrede udgifter Gymnasieområdet Uddannelses- og kulturadministration I alt ANLÆG Undervisning og kultur I alt DRIFT OG ANLÆG I ALT Bemærkninger Den samlede mindreudgift på driften udgør 13,4 mio. kr. På anlæg har der været et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. Det samlede mindreforbruget for Uddannelses- og Kulturudvalget er dermed 22,6 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er mindreudgifter på den rammestyrede ramme på 13,7 mio. kr.; og mindreudgifter på anlæg på 9,2 mio. kr., som skyldes tidsmæssige forskydninger i udførelsen af anlægsarbejderne. 19

21 Sundhedsudvalget Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Rammestyrede udgifter Udenamtskonto Sygesikringen Sundhedsadministration I alt ANLÆG Sygehusvæsen I alt DRIFT OG ANLÆG I ALT Bemærkninger Den samlede merudgift på driften udgør 11,4 mio. kr. På anlæg har der været et mindreforbrug på 77,7 mio. kr. Mindreforbruget for Sundhedsudvalget er dermed i alt 66,3 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er merudgifter til udenamtsbetalinger på 16,5 mio. kr. Samtidig har der været mindreudgifter på anlæg for 77,7 mio. kr., grundet tidsmæssige forskydninger i udførelsen af anlægsarbejderne. 20

22 Skole- og socialudvalget Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Rammestyrede udgifter Kommunerefusion Spec.underv.børn Slutafregninger Skole- og socialadministration I alt ANLÆG Undervisning og kultur Sygehusvæsen Social- og sundhedsvæsen I alt DRIFT OG ANLÆG I ALT Bemærkninger Den samlede mindreudgift på driften udgør 0,6 mio. kr. På anlæg har der været et mindreforbrug på 55,8 mio. kr. Mindreforbruget for Skole- og Socialudvalget er dermed i alt 56,4 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er merudgifter til specialundervisning for børn på 5,0 mio. kr. Mindreudgifterne på anlæg på 55,8 mio. kr. skyldes tidsmæssige forskydninger i udførelsen af anlægsarbejderne. 21

23 Økonomiudvalget Beløb i kr. Budget Tillægsbevilling Samlet ramme Realiseret regnskab Afvigelse DRIFT Rammestyrede udgifter Regional udvikling Central ramme Tjenestemandspension I alt ANLÆG Administration I alt DRIFT OG ANLÆG I ALT Bemærkninger Den samlede merudgift på driften udgør 2,1 mio. kr. På anlæg har der været et merforbrug på 28,0 mio. kr. Merforbruget for Økonomiudvalget er dermed i alt 30,1 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er mindreudgifter til tjenestemandspensioner på 7,8 mio. kr. Derudover er alle leasingydelserne for på 9,9 mio. kr. bogført under Økonomiudvalgets rammestyrede udgifter. Merudgiften på anlæg på 28,0 mio. kr. skyldes forsinkelse af fra salg af bygninger i forbindelse med færdiggørelsen af bolighandlingsplanen på 20,5 mio. kr., samt afholdelse af udgifter til Forberedelsesudvalget på 13,5 mio. kr. mere end der var afsat i budgettet. 22

24 Fortegnelse over eventualrettigheder Debitor Beløb Bemærkninger, herunder oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse 1. Rente- og afdragsfrie lån: I/S Stauning Lufthavn Gældsbrev af 17. juni Afdragsfrit i 5 år. Derefter afdrages lånet over 10 år, 1. gang den 1. juni februar 1976 bevilget rente- og afdragsfrihed for en ny 5-års periode til 1. juni januar 1984 bevilget fortsat rente- og afdragsfrihed I/S Stauning Lufthavn Gældsbrev af 10. januar 1977 Den Jyske Pensionisthøjskole, Nr. Nissum Pantebrev maj Tinglyst med sikkerhed i matr. nr. 6 d, 6 e, 6 f og 13 n, Sydlige del, Nr. Nissum sogn Lægaard Holstebro Landbrugsskole, Gældsbrev af 27. november 1975 til afløsning af pantebrev af 14. august 1949 Brejninggård Efterskole, Spjald Fjordvang Skolegård, Velling, Ringkøbing Staby Efterskole, Ulfborg Rydhave Slots Statsungdomsskole, Vinderup Lomborg Ungdomsskole, Lemvig Vestjyllands Højskole, Velling, Ringkøbing Gældsbrev af 29. juli 1976 til afløsning af pantebrev af 6. juni Gældsbrev af 23. juni 1976 til afløsning af pantebrev af 29. maj Gældsbrev af 30. april 1979 til afløsning af pantebrev af 28. marts Gældsbrev af 10. september 1975 til afløsning af pantebrev af 12. april Gældsbrev af 18. december 1974 til afløsning af pantebrev af 23. februar Gældsbrev af 5. december 1974 til afløsning af pantebrev af 18. oktober 1969 Museumsforeningen Ringkjøbing Amt Patientforeningen Herning for Lænken, Pantebrev af 30. maj Tinglyst med sikkerhed i matr. nr. 11, Ringkøbing bygrunde Lån ydet i 1977 Kronheden Lejrskole, Ulfborg Ringkøbing Kommune Nordvestjydsk Fiskeriefterskole, Thyborøn Pantebrev af 25. september Tinglyst med sikkerhed i matr. nr. 45 a, Præstegården m.m., Thorsted sogn Gældsbrev af 18. januar 1983 på kr. vedrørende lån til scenebyggeri nedskrevet til kr. i Gældsbrev af 28. juli

25 Debitor Beløb Bemærkninger, herunder oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse Folkeuniversitetscenteret "Skærum Mølle" Lån til etablering Kollektivcenteret Bytoften Gældsbrev af 23. oktober 1984 Herning Kongrescenter Gældsbrev af 16. maj 1986 Vestjysk Fiskepark (nu Danmarks Center for Vildlaks) Gældsbrev af 9. september 1986 Frøjk Fiskepark Ejerpantebrev af 19. juni 1987 TV Midt/Vest Gældsbrev af 14. februar 1989 Ulfborg-Vemb Kommune Gældsbrev af 3. juli opførelse af Strandingsmuseet St. George Nordvestjysk Fiskeriefterskole Pantebrev af 22. september 1990 Fiskeriets Hus, Hvide Sande Pantebrev af 1. april 1992 Dansk Veteranflysamling Pantebrev af 19. januar 1991 Struer Handels- og Tekniske Skole Pantebrev af 25. november 1991 Apotekergården Thyholm Pantebrev af 22. marts 1991 Apotekergården Thyholm Pantebrev af 10. juni 1992 Smedenes Hus, Lem Pantebrev af 19. marts 1992 Museet for Religiøs Kunst Gældsbrev af 11. oktober 1994 Textilforum, Herning Pantebrev af 27. september 1994 Venø Efterskole Gældsbrev af 24. september 1996 Fiskeriets Hus, Hv. Sande Gældsbrev af 10. september 1997 TEKO-CENTER Herning Danmark, Gældsbrev af 25. februar 1998 Holstebro Kommune, som ejer af ejendommen Jens og Olivia Holm-Møller Museet Deklaration af 19. maj 1998 Den selvejende Institution Textilforum Gældsbrev af 19. marts 1999 Holstebro Museum (Legetøjsmuseet) Gældsbrev af 2. marts

26 Debitor Beløb Bemærkninger, herunder oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse Fonden for Kystcenter Thyborøn Gældsbrev af 20. marts 2000 Den selvejende Institution Fiskeriskolen, Thyborøn Gældsbrev af 1. juni 2000 Ulfborg-Vemb Kommune Gældsbrev af 22. december 2000 vedrørende Marinearkæologisk Center Ejendomme, Holstebro Pantebrev af 4. oktober 2002 Birc-Estate A/S; Herning Gældsbrev af 25. januar Fonden Smedenes Hus, Lem Gældsbrev af 18. august 2004 Behandlingshjemmet C. M. Gældsbrev af 31. januar 2005 på oprindeligt Schuberts Minde Ringkøbing (nedskreven over 20 år) Danmarks Center for Vildlaks, Skjern Gældsbrev af 18. oktober 2004 Messecenter, Herning Gældsbrev af 13. januar 2004 Struer Skole- og Behandlingshjem, Struer Gældsbrev af 2. februar på oprindeligt kr. (nedskrives over 20 år) Fiskeriets Hus, Hvide Sande Gældsbrev af 14. januar 2005 Remise Fonden, Brande Gældsbrev af 27. juni 2005 Nupark smba, Holstebro Gældsbrev af 2. juni 2005 Den selvejende Institution Ikast Hallen Odin Teatret / Nordisk Teater Laboratorium Gældsbrev af 22. december Gældsbrev af Eliteidrætscenter Ikast Gældsbrev af Det nye Smedenes Hus Gældsbrev af Skjern Kulturcenter Gældsbrev af Dansk Veteranflysamling Gældsbrev af Dansens Teater, Holstebro Gældsbrev af 0 Hjerl Hede, anlæg Gældsbrev af Museet for Religiøs Kunst Gældsbrev af 25

27 Debitor Beløb Bemærkninger, herunder oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse 2 Aktier mv. (ikke udbyttegivende): Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane Aktie nr. 1 udstedt i overtaget fra staten aktier á kr. udstedt i Aktiebrev - præferenceaktie I - udstedt i Aktiebrev - præferenceaktie II - udstedt i Aktiebrev - præferenceaktie I - udstedt 1961 (overtaget fra staten) Interessentskabet I/S Landting Møllepark 8 anparter a kwh. (Afhændet ) 26

28

29