BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

2

3 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Sammenligning af sidste års prognose 15 Boligbyggeri 16 Flytninger 18 Fødsler og dødsfald 18 6 Delområdernes udvikling 19 Socialdistrikter 19 Skoledistrikter 20 7 Kommunernes befolkningsvækst Befolkningens aldersfordeling 26 9 Resultattabeller 31 Horsens Kommune 31 Socialdistrikter 32 Skoledistrikter Boligprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Horsens Kommune, marts 2016 Kontaktpersoner: Torben Kjær Andresen, Horsens Kommune, tlf Thomas Jensen, COWI, tlf

4 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Horsens Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at folketallet vil stige fra personer primo 2016 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i folketallet på eller 15,8 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i folketallet på cirka 5,0 %. Figur 1 - De faktiske folketal i Horsens Kommune samt prognosens forventninger frem til UDGANGSPUNKT I ÅRRÆKKE MED STIGENDE BEFOLKNINGSTAL Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i alle årene været stigning i befolkningstallet. I gennemsnit er befolkningstallet siden 2003 steget med 949 personer om året. Stigningen skyldes især, at der i perioden har været flere tilflyttere end fraflyttere, men også at der er blevet født flere end der er døde. HØJT BOLIGBYGGERI Tilflytningsoverskuddet hænger naturligt sammen med, at der er opført nye boliger i Horsens Kommune. I årene blev der således gennemsnitligt opført 424 boliger pr. år, varierende fra 276 boliger i 2014 til 505 boliger i I prognoseårene ventes der i gennemsnit at blive opført 408 boliger om året altså lidt færre end i de historiske år. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med en lavere tilflytning til etage- og rækkehuse end til parcelhuse, ligesom aldersfordelingen er forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. FØDSELSBALANCE I de historiske år har der i gennemsnit været 973 fødsler og 741 dødsfald pr. år. I prognoseperioden ventes der i gennemsnit, at være fødsler og 774 dødsfald om året. Fødselsbalancen (fødte minus døde) ventes at stige fra gennemsnitligt 231 personer om året i den historiske periode til gennemsnitligt 317 personer om året i prognoseperioden. FLYTTEBALANCE Antallet af tilflyttere ventes at stige fra et årligt gennemsnit på tilflyttere om året i den historiske periode til tilflyttere om året i prognoseperioden. Antallet af fraflyttere ventes også at stige fra til fraflyttere om året. Horsens befolkningsprognose

5 Flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede) ventes at stige fra +730 personer om året i den historiske periode til +747 personer om året i prognoseperioden. Horsens befolkningsprognose

6 2 INDLEDNING Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Horsens Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ), samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Horsens Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og dermed skrue op eller ned for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Horsens befolkningsprognose

7 3 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER De overordnede forudsætninger som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Horsens Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 119 basisområder inkl. et administrativt område. Basisområderne er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter og socialdistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler, dødsfald flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Horsens Kommune i de historiske år ( ), samt folketallet pr. 31. december Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata samlet i 119 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. Den anvendte parameterområdesamling fremgår af figuren nedenfor: Figur 2 - Parameterområder i Horsens Kommune Horsens befolkningsprognose

8 Befolkningsantallet og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen. Beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Horsens Kommune. De historiske års til- og fraflytninger, fødsler og dødsfald har haft forskellige mønstre. For fødsler er årene medtaget med lige vægt, mens der for dødsfald er anvendt årene Flytninger baseres på årene DØDSFALD Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden. FERTILITET Til beregning af antal fødsler er anvendt Horsens Kommunes aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau, man fremover kan forvente. Fertilitetsniveauet varierer således fra 1,09 til 2,38. Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, som anvendes i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. FØDSELSPARAMETRE Antal fødsler beregnes ved vurdering af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Horsens Kommune benyttes det gennemsnitlige fertilitetsniveau svarende til 1,84 fødsler pr. kvinde (landsgennemsnittet er 1,71). Den aldersfordelte fødselsrate (opgjort som antal fødsler pr kvinder) ses af nedenstående graf Fødsler pr kvinder Alder Figur 3 - Aldersbetinget fødselsrate gældende for Horsens Kommune (fødsler pr kvinder). BOLIGBYGGERI Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. I prognosemodellen er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i årene er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget med boligbyggeprogrammet. Horsens befolkningsprognose

9 Antal tilflyttere per 100 nye boliger Antal tilflyttere per 100 nye boliger TILFLYTNING TIL NYE BOLIGER Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Horsens Kommune: Boligtype Tilflyttere pr. ny bolig Parcel 2,91 Række 2,12 Etage 1,87 Kollegium 1,10 Ældreboliger 1,10 Tabel 1 - Forventet antal tilflyttere i nye boliger, opdelt efter boligtype Figurerne nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger Parcelhus Raekkehus 8 Etagebolig Alder Figur 4 - Tilflytningsprofiler for parcel- og rækkehuse samt etageboliger der indgår i prognosemodellen Ungdomsbolig Ældrebolig Alder Figur 5 - Tilflytningsprofiler for andre boligtyper der indgår i prognosemodellen Horsens befolkningsprognose

10 SPLITFAKTOR Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Horsens Kommune og fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i Horsens Kommune, er splitfaktoren som udgangspunkt sat til: 23 % i Gl. Horsens Kommune 36 % i Gl. Brædstrup Kommune 42 % i Gl. Gedved Kommune I enkelte områder arbejdes der med yderligt differentierede splitfaktorer 15 % i Søvind 20 % i Stensballe 25 % i Brædstrup by 30 % i Lund/Vinten 33 % i Egebjerg-Hansted 40 % i Silkeborgv./Bygholm Sø 80 % i Kollegievænget mv. TIL- OG FRAFLYTNING Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i de historiske år I disse år har der i gennemsnit været tilflyttere pr. år og fraflyttere pr. år, svarende til et årligt flytteoverskud på 625 pr. år. Eksterne flytninger Snit Tilflyttere Heraf indenlandsk Heraf indvandring Heraf flygtninge Andel indvandring (inkl. flygtninge) 30% 30% 31% 30% 31% 32% 31% 31% Fraflyttere Heraf indenlandsk Heraf udvandring Andel udvandring 29% 29% 27% 25% 28% 27% 21% 27% Nettotilflytning indland Netto ind/udvandring Nettotilflytning Tabel 2 - Til- og fraflytning fordelt på indenlandsk og udenlandsk flytning, Ind- og udvandring har i perioden stået for hhv. 31 % og 27 % af de samlede til- og fraflytninger, og spiller således en meget stor rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) i forhold til udlandet har givet Horsens Kommune i gennemsnit 392 borgere om året. Flytninger til/fra andre kommuner har i samme periode årligt givet en nettotilflytning på 234 personer om året. Horsens befolkningsprognose

11 ALDER PÅ TIL- OG FRAFLYTTERE Figuren nedenfor viser aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere i Horsens Kommune i perioden 2009 til Heraf fremgår det, at der blandt år er flere indbyggere der flytter ud af kommunen end der flytter til. Omvendt er der nettotilflytning i stort set alle andre aldersgrupper og især blandt de unge og børnefamilierne. Figur 6 - Årligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) SÆRLIG MODELLERING AF FLYGTNINGE Flygtninge er medregnet i befolkningsprognosen som en selvstændig tilflytning. Det er vanskeligt at forudse, hvor mange flygtninge der vil komme til landet og hvor stor en del af disse der vil blive boligplaceret i Horsens Kommune. Følgende tal er anvendt som forudsætninger i dette års prognose: I 2016 ventes der 222 kvoteflygtninge samt 176 familiesammenførte: i alt 398 flygtninge I 2017 ventes samme antal flygtninge som 2016: 398 flygtninge I 2018 forudsættes det at niveauet vil svare til det 2015: 287 flygtninge Fra 2019 og de efterfølgende år forudsættes det at niveauet vil svare til 100 flygtninge pr. år Horsens befolkningsprognose

12 4 BEREGNINGSMETODE Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. BEFOLKNINGSBALANCELIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P0 + (F D) + (Tf Ff), hvor: P0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t0) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t0) D er antal døde i et delområde i perioden (t t0) Tf er antal tilflyttere til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (Tf) består dels af antal tilflyttere (Tf,bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf,ny) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (Ff) i antal fraflyttere (Ff,bevar) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (Ff,ned) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, eftersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Horsens Kommune er baseret på tal fra og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Umiddelbart kan det konstateres, at alle historiske år har haft stigning i folketallet nogenlunde sammenhørende med boligudbygningen, men om denne tendens vil fortsætte, er uvis. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Horsens befolkningsprognose

13 5 BEFOLKNINGSPROGNOSENS RESULTATER Befolkningstal Folketal, primo år Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Korrektion Årets udvikling (total) Udviklingsgrad 1,6% 1,4% 1,4% 1,3% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,0% 1,0% Mænd, ultimo år Kvinder, ultimo år Folketal, ultimo år Tabel 3 - Nøgletal for befolkningsudviklingen i Horsens Kommune i år 2015 og prognoseårene Indbyggertallet ventes at stige i gennemsnit med 1,1 % om året i prognoseperioden Udviklingen forventes at være på mellem 968 og personer om året i løbet af beregnede periode. Det ventes at fødselstallet i prognoseårene vil ligge mellem 946 og fødsler om året. Antallet af fødte ventes i alle prognoseår at ligge højere end antallet af dødsfald, således at der i prognoseperioden er et fødselsoverskud (fødte minus døde) på 317 personer om året i gennemsnit. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene. Mellem forventes balancen (delvist grundet forventet tilflytning af flygtninge), at være særlig høj på omkring 1000 personer. I de efterfølgende prognoseår, , ventes flyttebalancen at stabilisere sig omkring personer pr. år. Nettotilflytningen ventes hvert år at tilføre kommunen mellem 659 og indbyggere i gennemsnit 747 om året. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på ca. 28%. Det vil sige, at knap tre ud af ti tilflyttere til de nye boliger ventes at komme fra andre kommuner, mens godt syv af ti tilflyttere til nye boliger vil komme fra Horsens Kommune selv. Den samlede tilflytning til nye boliger er generelt mindre end den samlede befolkningsudvikling hele prognoseperioden undtaget Det betyder, at der de fleste år sker en fortætning i den gamle boligmasse antal personer per husstand (husstandsstørrelsen) stiger. Fortætningen hænger primært sammen med forventning om tilflytning af flygtninge. Der ventes en gennemsnitlig årlig fortætning på 94 personer. Horsens befolkningsprognose

14 ,9 86,6 87,4 88,8 90,1 91,3 92,9 93,5 94,4 95,3 96,7 97,6 98, , , , , , , , , , , , , , , BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I HORSENS KOMMUNE Prognosen viser, at folketallet vil stige fra personer primo 2016 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i folketallet på eller 15,8 %. I de historiske år er folketallet i gennemsnit steget med 1,17 % pr. år, mens der i prognoseårene ventes stigninger på 1,13 % pr. år Folketal pr. 1/1 Prognose Indeks (2016 = 100) Figur 7 - Fremskrivning af antal indbyggere i Horsens Kommune, absolutte tal samt relativt (2016 = 100) SAMMENLIGNING AF PROGNOSER Horsens Kommunes 2016-prognose ligger over både sidste års egen prognose samt fremskrivningen fra Danmarks Statistik (DST) fra Horsens Kommune forventer, at der i 2029 vil være indbyggere, mens DST i deres 2015-prognose forventer indbyggere - altså færre indbyggere. De to fremskrivninger tager dog udgangspunkt i forskellige forudsætninger - bl.a. tager DSTs fremskrivning udgangspunkt i indbyggertal , mens Horsens' egen prognose tager udgangspunkt i indbyggertal DST anvender desuden ikke samme detaljerede program for boligudbygning, som Horsens Kommune har lagt til grund for 2016-prognosen Horsens prognose (2016) Horsens prognose (2015) DST-prognose (2015) Figur 8 - Horsens Kommunes 2016-prognose og 2015-prognose samt Danmarks Statistiks prognose fra Horsens befolkningsprognose

15 SAMMENLIGNING AF SIDSTE ÅRS PROGNOSE Udgangspunktet for den nye prognose er indbyggertallet ultimo 2015 og dette endte 733 personer højere end ventet i sidste års prognose. Forklaringen bag det højere indbyggertal kan ses af nedenstående. Faktisk befolkningstal 2015 prognose Befolkningstal Forskel Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Korrektion Udvikling Boligtal Forskel Nye boliger total Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 2,28 2,18 2,17 2,12 2,38 2,27 0,12 Udtynding Forskel Befolkningsudv Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent 0,1% 0,3% -0,1% 0,1% 0,6% -0,1% 0,6% Tabel 4 - Sammenligning af 2015-prognosen med faktisk udvikling i I 2015 blev det faktiske fødselsoverskud 15 personer lavere end forventet, idet der blev der født 20 færre børn, samtidig med antallet af døde var 5 lavere end ventet. Flyttebalancen var i personer højere end ventet. Dette skyldes primært at der i 2015 var en fortætning af befolkningen i boligmassen altså at der boede flere personer pr. bolig ved årets udgang end der gjorde ved årets start. Den store forskel er især drevet af et stort antal eksterne tilflyttere, hvor der var ventet tilflyttere, men der kom reelt I 2015 blev der tilflyttet flere boliger end ventet hvilket også har bidraget til en større befolkningsudvikling end ventet. Horsens befolkningsprognose

16 Antal boliger BOLIGBYGGERI Da befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen, er der nedenfor redegjort for Horsens Kommunes forventede boligudbygning i årene HISTORISK OG PLANLAGT BOLIGBYGGERI I perioden er der i Horsens Kommune bygget mellem 276 og 505 boliger pr. år (gennemsnitligt 423 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt boliger, hvilket svarer til 408 boliger pr. år altså lidt færre boliger i forhold til de historiske år Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype Figur 9 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, Boligbyggeriet forventes at variere meget lidt i løbet af prognoseperioden. Alle år forventes der at blive bygget mellem ca. 390 og 433 nye boliger, hvor 2018 forventes at være året med flest nye boliger i prognoseperioden. De sidste tre år af prognoseperioden forventes antallet af nye boliger at være en anelse lavere end de øvrige prognoseår. Der er naturligvis en usikkerhed forbundet med boligudbygningen, især jo længere man fjerner sig fra Af de nyopførte boliger ventes 48 % at være parcelhuse, 18 % rækkehuse, 30 % etageboliger, 3 % ungdomsboliger og 2 % ældreboliger. Rækkehuse og etageboliger udgør dermed en større andel af det forventede fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske byggeri i perioden fra Parcelhuse % 14% 26% 10% 4% Rækkehuse Etageboliger % 18% 30% 3% Ungdomsboliger Ældreboliger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Anden boligtype Figur 10 - Fordeling af nyopførte boliger hhv. historisk og prognosemæssigt Horsens befolkningsprognose

17 SPLITFAKTOR OG TILFLYTNING PR. BOLIG I 2015 var der 889 tilflyttere til nye boliger i Horsens Kommune. Af disse var 633 interne flytninger og 256 eksterne tilflyttere, hvilket betyder at 29 % af tilflyttere til nye boliger kom fra andre kommuner. Dette tal (splitfaktoren) er ventes i prognoseperioden at ligge på ca. 28%. Til de nye boliger ventes der en tilflytning på 916 til personer pr. år i prognoseårene (gennemsnitligt 970), afhængigt af antallet af boliger samt typen af disse. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere til nye boliger i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 2,38 2,36 2,32 2,35 2,29 2,38 2,47 2,42 2,40 2,34 Tabel 5 - Splitfaktor (andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger) og tilflytning til nye boliger, UDTYNDING / FORTÆTNING Udtynding og fortætning er begreber der beskriver befolkningsudviklingen i den "gamle" del af boligmassen. Udtynding opstår hvis antallet af tilflyttere til den gamle boligmasse er mindre end fraflytningen og beskriver således en situation, hvor der bor færre pr. bolig. Omvendt beskriver fortætning situationen, hvor der bor flere pr. bolig. Der ventes at ske en løbende fortætning i boligmassen som følge af, at husstandsstørrelserne generelt ventes at stige. Fortætningen ventes at ligge på gennemsnitligt 94 personer årligt. Udtynding Befolkningsudv Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent 0,6% 0,3% 0,3% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% Tabel 6 - Nøgletal for udtynding i den eksisterende boligmasse Horsens befolkningsprognose

18 FLYTNINGER I perioden har der været et generelt tilflytningsoverskud på gennemsnitligt 730 personer pr. år. I prognoseperioden forventes udviklingen ligeledes at være udelukkende positiv, men dog større med 747 nettotilflyttere pr. år i gennemsnit Figur 11 - Udvikling fra flyttebalance til og med år Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede FØDSLER OG DØDSFALD I perioden har der været årligt været fødsler og dødsfald. Der har der historisk været et fødselsoverskud på personer om året (gennemsnit på 231 personer om året). I prognosen forventes det, at der i gennemsnit vil være et fødselsoverskud på 317 personer om året Overskud Fødte Døde Figur 12 - Fremskrivning af antal fødsler og dødsfald til og med år 2028 Horsens befolkningsprognose

19 6 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper gør den det også mellem delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. SOCIALDISTRIKTER Figur 13 - Socialdistrikter i Horsens Kommune Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Socialdistrikt Ceres Lindehøj Søndergården Adm. adr Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Socialdistrikt Ceres Lindehøj Søndergården Adm. adr Total Horsens befolkningsprognose

20 SKOLEDISTRIKTER Figur 14 - Skoledistrikter i Horsens Kommune Horsens befolkningsprognose

21 Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) Skoledistrikt Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Horsens Byskole Hovedgård Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim-Underup Skole Stensballeskolen Søvind Østbirk Østerhåbskolen Adm. adresser Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) Skoledistrikt Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Horsens Byskole Hovedgård Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim-Underup Skole Stensballeskolen Søvind Østbirk Østerhåbskolen Adm. adresser Total Horsens befolkningsprognose

22 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST 2015 KOMMUNAL BEFOLKNINGSVÆKST Horsens Kommune har i 2015 haft en befolkningsvækst på 1,59 %, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 0,83 %. Tabellen nedenfor viser de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de 10 kommuner som har haft befolkningsudvikling tæt på niveauet i Horsens. Horsens er nr. 3 ud af 98 kommuner og den procentvise ændring spænder fra -1,25 % til 2,76 %. Nr Kommune Ultimo 2014 Ultimo 2015 Udvikling Procent 1 Furesø ,76% 2 København ,95% 3 Horsens ,59% 4 Ishøj ,51% 5 Høje-Taastrup ,48% 6 Vallensbæk ,41% 7 Greve ,40% 8 Roskilde ,39% 9 Ringsted ,36% 10 Holbæk ,36% 11 Aarhus ,35% 12 Allerød ,31% 13 Frederiksberg ,25% 14 Læsø ,23% 15 Faxe ,19% 94 Samsø ,62% 95 Langeland ,79% 96 Lolland ,90% 97 Morsø ,90% 98 Lemvig ,25% Hele landet ,83% Tabel 7 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2015 Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem tallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Horsens befolkningsprognose

23 Figur 15 - Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i år 2015 Horsens befolkningsprognose

24 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Flytteudvekslingen er størst i forhold til Hedensted, Aarhus, Vejle Skanderborg og Silkeborg kommuner. I løbet af perioden har langt de fleste kommuner sendt flere indbyggere til Horsens end de har modtaget derfra. Kun København, Aalborg og Odense har netto hentet indbyggere fra Horsens i denne periode. I 2015 var der især nettotilflytning fra Skanderborg, Aarhus og Hedensted kommuner, mens der var en nettofraflytning til især Vejle, Aalborg og Kolding. Nr Kommune Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Hedensted Aarhus Vejle Skanderborg Silkeborg København Odder Aalborg Odense Kolding Ikast-Brande Randers Herning Viborg Fredericia Esbjerg Favrskov Ringkøbing-Skjern Norddjurs Haderslev Samlet mellemkommunal flyttebalance Tabel 8 - Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Horsens Kommune (gennemsnit samt for 2015 alene) Horsens befolkningsprognose

25 MELLKOMMUNALE FLYTTEBALANCER IFT. HORSENS KOMMUNE 2015 Figur 16 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Horsens end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Horsens end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Horsens befolkningsprognose

26 8 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Samlet set forventes folketallet at stige med 15,8 % frem til 2029, men udviklingen varierer meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Generelt kan siges at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Størst stigning ventes i aldersgrupperne over 65 år samt 0-2 årige. Alder Forskel Udvikling 0-2 år ,4% 3-5 år ,4% 6-16 år ,9% år ,6% år ,1% år ,4% år ,2% 90+ år ,1% Total ,8% Tabel 9 - Udvikling i antallet af personer i Horsens Kommuner, grupperet efter alder. Tallene er opgjort primo i året. Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Folketallene er pr. 1. januar de pågældende år. Figur 17 - Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Horsens befolkningsprognose

27 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2016 til 2029 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af 4-14 årige, årige, årige og årige forventes at falde, mens andelen af 0-3 årige, årige, årige og 73+ årige forventes at udgøre en større del af den samlede befolkning i 2029, end den gør i dag. Figur 18 - Den relative aldersfordeling i 2016 for Horsens Kommune og i 2029 for hhv. Horsens Kommune og hele landet ALDERSGRAFER Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Folketallene er pr. 1. januar de pågældende år år Horsens befolkningsprognose

28 Horsens befolkningsprognose år år år

29 Horsens befolkningsprognose år år år

30 Horsens befolkningsprognose år Total

31 9 RESULTATTABELLER De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Horsens Kommune, tabeller for skole- og socialdistrikter - jf. afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 2016 er lig indeks 100. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på administrative adresser (herunder de flygtninge som ventes i prognoseårene) ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af folketal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. HORSENS KOMMUNE Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske folketal og indekserede folketal for udvalgte aldersgrupper i prognoseperioden ( ). Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Horsens befolkningsprognose

32 SOCIALDISTRIKTER Figur 19 - Socialdistrikter i Horsens Kommune Horsens befolkningsprognose

33 01 - Ceres Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Lindehøj Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Horsens befolkningsprognose

34 03 - Søndergården Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Adm. adr. Folketal primo 2016 (faktiske) og folketal primo (forventede) 0-2 år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2016 (faktiske) og indekserede folketal primo (2016 = indeks 100) 0-2 år år år år år år år år Total Horsens befolkningsprognose