Temamøde 3. Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag

Transkript

1 Temamøde 3 Fleksible læringsmiljøer en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag

2 Kort om temaet Skolen skal skabe læringsmiljøer, der sikrer alle elever en varieret og motiverende skoledag Skolen skal give alle børn og unge kompetencer og robusthed til fremtidens arbejdsmarked og samfund Der er behov for at gentænke struktur og organisering af skoleåret og skoledagen Skolestarten, klassestrukturen, skoleskemaet, anvendelsen af skolebygningerne og samarbejdet mellem de fagprofessionelle er på spil i udvikling af fleksible læringsmiljøer Kommuner og skoler har brug for frihedsgrader og rammer, der muliggør udvikling af fremtidens skole

3 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål 1. Ny viden fra forskning om fleksible læringsmiljøer, der kan differentieres, motivere og fremme alle børn og unges læring og trivsel 2. Ny inspiration fra kommunalpolitiske tiltag, der har været med til at skabe en varieret og motiverende skoledag 3. Nye konkrete billeder fra den kommunale praksis på udvikling af fleksible læringsmiljøer

4 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart på skolerne i Frederikshavn Kommune Oplæg v./ Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget Vibeke Post Madsen, skole- og dagtilbudschef

5 Børne og Unge Topmøde 2017 Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart på skolerne i Frederikshavn Kommune Oplæg Christina Lykke Eriksen Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Vibeke Post Madsen Skole- og Dagtilbudschef

6 Børne og Unge Topmøde 2017 Hvorfor aldersintegrerede klasser og rullende skolestart? Økonomi: Den økonomiske gevinst findes i form af færre skoleudsættelser og ingen omgængere En klog måde at spare penge på Skolereform: Undervisningen kan i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer Peger mod reformens mål Den politiske beslutning: Børnene starter i skole i det kvartal, hvor de fylder 6 år Der er optag 4 gange i løbet af skoleåret Børnene optages i aldersintegrerede klasser Organiseringen af de aldersintegrerede klasser besluttes i de enkelte distrikter

7 Børne og Unge Topmøde 2017 Hvilken reaktioner er vi blevet mødt med? Positive tilkendegivelser over, at børnene bliver mødt og udfordret, hvor det enkelte barn er fagligt Makkerordning giver tryghed for både barn og forældre Forældrebekymringer gående på, at den nye struktur kan være vanskeligt for barnet at navigere i For mange rul ind i skolen i løbet af et skoleår Mange daglige skift, kan være udfordrende for sårbare børn Børne- og Ungdomsudvalget har ændret på en tidligere beslutning i forhold til antallet af rul ind i skolen. Fra august 2017 er antallet af rul ændret fra de nuværende fire rul til tre rul

8 Børne og Unge Topmøde 2017 Hvordan kom vi derhen? Byggede på erfaringer og gode historier fra de to skoler der allerede havde rullende skolestart: Skagen skole og Torslev skole Ledere, afdelingsledere og medarbejdere var inddraget i arbejdet I de enkelte distrikter samarbejdede dagtilbud og skoler sammen om at skabe rammerne Antal måneder Gn. pr. elev Skoleåret mdr. 12 mdr. Skoleåret mdr. 12 mdr. Skoleåret mdr. 4,5 mdr. Gevinst Tilgodeser det tætte samarbejde mellem børnehaver og skoler

9 Børne og Unge Topmøde 2017 Hvorfor aldersintegreret undervisning Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsbehov og forudsætninger Elevernes selvsikkerhed og selvstændighed øges, da de lærer ældre elever at kende og idet de ældre elever samtidig har mulighed for at hjælpe de yngre Læner sig op af de tre nationale mål om, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, som de kan mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater øge trivslen for eleverne

10 Børne og Unge Topmøde 2017 Praksiseksempel på organisering af den rullende indskoling i aldersintegrerede klasser.

11 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Refleksion med sidemanden Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til organisering af skolestart og klasseopdeling i egen kommune på baggrund af oplæg fra Frederikshavn?

12 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Filmklip med inspirationshilsen fra Søren Borup, skoleleder i Viborg Kommune

13

14 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Fleksible læringsmiljøer pointer fra EVA s undersøgelse om linjer og hold i udskolingen Oplæg v./ Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA

15 Fleksible læringsmiljøer pointer fra EVA s undersøgelse om linjer og hold i udskolingen Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA

16 Det er helt oplagt at lave en struktur, som tager afsæt i: Hvad skal eleverne lære? 1-tallernes skole er ikke en naturlov 16

17 Aktuelle udfordringer i skolens ældste klasser: Dalende trivsel i udskolingen Særligt drengene giver udtryk for at kede sig, ligesom de præsterer ringere end pigerne (målt på karakterer) Relevant kvalificering til ungdomsuddannelse 17

18 Selvom vi syntes, vi havde en god udskoling, var det påfaldende, at elevernes glød og læringslyst aftog i udskolingen. Så vi ville gerne Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. dels matche skolens virkelighed med eleverne, dels skabe en form for ejerskab hos eleverne. Hvis man netop aktivt kunne tilvælge noget og EVA spå formål den måde er at få udforske et ejerskab og til udvikle sin egen kvaliteten inden for dagtilbud, skole og uddannelser, tiden og ikke gennem lavede hærværk, evalueringer, analyser og redskaber. skolegang, måtte det betyde, at vi i højere grad fik elever, der passede deres skolegang, kom til pædagogisk afdelingsleder i udskolingen 18

19 Fleksible læringsmiljøer hvilke begrundelser anvendes? Venner Tværfaglighed Interesser Motivation/ fastholdelse Læring/didaktik Anvendelses -orientering Forandring og nye klasser Differentiering 19

20 Klassetrin Eksempel - linjer Linje X Linje G Linje M Linje K kl kl kl. 20

21 Klassetrin Eksempel - hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold 1.-6.kl kl kl. 21

22 Erfaringer fra EVA s undersøgelse af linjer og hold i udskolingen 1. Mulighed for nye arbejdsformer og elevinddragelse Nye linjer og hold giver anledning til nye arbejdsformer, fx projektarbejde, simulering og samarbejde med eksterne parter. Dagen er ikke, som den har været siden 0.klasse. Man lærer noget nyt og laver nye ting, i stedet for at man trækker den samme bog op af tasken hver dag og ved, hvad man skal. Om onsdagen kan det meget vel være: Jep nu går vi i gang med en opgave, Og I skal ud og interviewe en international arbejdsplads, elev på linje Det der med, at vi ligesom får friere tøjler. Jeg kan huske i 7. klasse, da vi skulle lave vores første halvstore profilopgave. Der blev vi sendt ud, og så skulle vi finde tre eller fire steder på Amager, som vi selv valgte, som vi så skulle skrive noget om på engelsk. [ ] Så får man friheden til at bestemme., elev på linje 22

23 Erfaringer fra EVA s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 2. Nyttig forandring vs. Utryghed i nye relationer Ny klassedannelse fx via linjer kan være et tiltrængt frisk pust, men også en udfordring socialt. Det er en ny start. Og jeg kan mærke, at min holdning til skolen er blevet mere positiv, efter at jeg startede på linje, elev på linje 23

24 Erfaringer fra EVA s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 3. Varierende og tilpassede læringsforløb vs. Opdateret viden om den enkelte elev Holddannelse giver mulighed for variation og bedre tilpassede læringsforløb. Lærerne fortæller samtidig, at det kan være en udfordring at fastholde blik på og viden om den enkelte elev. Eleverne er meget glade for variation Der mangler kontinuitet i undervisningen. [ ] Så ud fra et lærerperspektiv kan det godt være lidt frustrerende at skulle forholde sig til så mange elever, lærer 24

25 Erfaringer fra EVA s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 2. Fagligt fokus vs. Lærerkompetencer Linjer og hold er i høj grad båret af de lærere, som har tegnet linjens/holdets profil. Lærerengagement og kompetencer bliver derfor helt centralt - og måske en indirekte anledning til niveaudeling Nogle gange kan du også bare vælge efter læreren. De fleste kan regne ud, hvilke lærere, der er på hvilke hold, og derfor også, hvilket niveau, der passer til dig, elev på hold 25

26 26

27 Der er mange rigtig gode muligheder i fleksible læringsmiljøer, men der er ingen smutveje Den dygtige lærer, den fagligt fokuserede undervisning og den tilpasse udfordring vil altid være alfa og omega. 27

28 Tak for opmærksomheden

29 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Spørgsmål og kommentarer fra salen

30 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Modernisering af børn og unges bygninger - hvordan? Oplæg v./ Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge Lene Vestervang Olsen koordinerende projektleder Jette Bjørn Hansen, skoleleder Frederiksbjerg Skole Aarhus Kommune

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43 FREDERIKSBJERG SKOLE

44 Grundlæggende forudsætninger A F D E L I N G S O P D E L T S K O L E A L D E R S I N T E G R E R E T I N D S K O L I N G M E L L E M T R I N L I N I E O P D E L T U D S K O L I N G

45 O R G A N I S E R I N G E L E V E R M E D A R B E J D E R E - L E D E L S E Ledelsesstruktur Skoleleder Indskolingsleder Mellemtrinsleder Udskolingsleder Administrativ leder I NDSKOLING K L A S SE L Æ R E R E OG P Æ D A GOGER MELLEMT R I N K L A S SE L Æ R E R OG P Æ D A GOGER U D S K OLING K L A S SE L Æ R E R E TAP - ADMINISTRATION - TEKNISK SERVICE - CAFE

46 G R U N D L Æ G G E N D E F O R U D S Æ T N I N G E R KLYNGER STAMHOLDSKLYNGER (0.-2. klasse) FAGKLYNGER (3.-9. klasse) FAGLOKALER FAGTORVE GRUPPERUM PÆDAGOGISKE KØKKENER