2013 ÅRSSKRIFT BERETNING

Transkript

1 2013 ÅRSSKRIFT BERETNING

2 Ungdomsskoleforeningen kan for første gang melde om 100 % medlemsopbakning. Det er jeg som formand ydmyg overfor, stolt af, taknemlig for og ser det som en cadeau til vores målrettede indsats siden visionsprocessen, men ikke mindst er jeg bevidst om, at det også forpligter. Vi gjorde det. alle er med! 2013 blev et begivenhedsrigt år i Ungdomsskoleforeningen. Her tænker jeg mindst af alt på det udramatiske formandsskifte, da Søren Myrup sidst på året fik nyt job uden for ungdomsskolen, og jeg trådte til som konstitueret formand. En ny mand ved roret, betyder ikke, at kursen - som den er fastlagt af landsmøde og bestyrelse - ændres. Nej, jeg tænker mere på, at 2013 var et år, hvor foreningen for alvor trådte i karakter som skoleformens interessevaretager, ikke mindst i forbindelse med Folkeskole- Formanden beretter 2 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2013

3 # 8 OKTOBER 2013 [ ] Netværk skal give uddannelsesflow NNS i Odense Øst Ungeindflydelse Studiecafé på Syddjurs Interview med Peter Amstrup reformen, som der er brugt mange timer på både af de folkevalgte og ansatte. Reformnetværket blev lanceret i oktober og fandt hurtigt sin berettigelse med aktive deltagere pr. gang. Reformarbejdet kulminerede i november med et tilløbsstykke af en efterårskonference i DGI-byen med 342 deltagere, hvor vi for andet år i træk havde glæde af Undervisningsminister Christine Antorinis bevågenhed og ikke mindst fik set og hørt, at hun havde fået øjnene op for skoleformens potentialer. I relation til Folkeskolereformen har en af foreningens pointer været at sætte fokus og ord på ungdomsskolernes evne, vilje og muligheder for at arbejde bredt sammen. En dyd vi som forening også har taget til os. Der blev igen i 2013 fra formandskabets og sekretariatets side kastet megen energi i at skabe og fastholde gode og tætte kontakter til en bred vifte af organisationer, samarbejdspartnere og myndigheder, såvel indenfor de kendte områder, men også uden for det traditionelle ungdomsskolefelt. Der sætter foreningen i stand til at agere hurtigere og på et mere oplyst grundlag, når sager og muligheder opstår, for det personlige kendskab er der allerede. Ungdomsskoleforeningen har således to gange i 2013 været til foretræde i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og et enkelt møde direkte med undervisningsministeren og nærmeste stab omkring udmøntning af Folkeskolereformen og ungdomsskolens rolle heri, og qua dette være ungdomsskoleformens talerør på Borgen. Netop et bredt funderet og tværgående samarbejde er idéen bag initiativet til Nyt Nordisk Ungekartel, som Ungdomsskoleforeningen inviterede en række organisationer med i. Ønsket er at koordinere arbejdet omkring unges hele liv med udgangspunkt i den indsats, parterne i forvejen gør i henhold til unges uddannelsesparathed og livsduelighed. Det en strategi vi fortsat vil forfølge, for sammen står vi stærkere og kan lave mere end summen af de enkelte foreningers indsats. Den fremtidige navnebetegnelsen eller rettere sagt, en mere mundret betegnelse end Nyt Nordisk Ungekartel for en samling i netværk af organisationer omkring unge, er under opsejling. Sammenholdstanken og navneeksercits går igen internt i foreningen, hvor vi for første gang i foreningens historie altså indenfor de forskellig inkarnationer fra Ungdomsskolernes Gravercenter, over Samvirket og Udviklingscentret til den nuværende Ungdomsskoleforeningen for første gang kan melde om 100 % medlemsopbakning. Det er jeg som formand ydmyg overfor, stolt af, taknemlig for og ser det som en cadeau til vores målrettede indsats siden visionsprocessen, men ikke mindst er jeg bevidst om, at det også forpligter. Finn Lillelund Christensen Kons. formand for bestyrelsen Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

4 Interessevaretagelse og synlighed Skolereform Det helt store tema i Ungdomsskoleforeningens interessevaretagelse i 2013 har været folkeskolereformen samt forberedelser til den erhvervsskolereform, der kom forslag til i Udover at have skrevet høringssvar på lovudkastet, havde Ungdomsskoleforeningen to gange foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Den ene gang med henblik på at vise nogle af de mange muligheder, ungdomsskolerne har med hensyn til at spille ind i reformens intentioner. Den anden gang sammen med LU for at advare mod udformningen af lovforslagets tanker om fælles ledelse. Derudover har der været mange uformelle kontakter, ligesom foreningen ad flere omgange har fundet og udarbejdet gode eksempler på samarbejde og indsatser, som fx 4 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2013

5 Ungdomsskolen har allerede i dag en ekspertise, som folkeskolen har behov for. Ungdomsskolerne rummer en mangfoldig lærergruppe med mange forskellige kompetencer. Det giver en bred appel til eleverne. Undervisningsminister Christine Antorini fra efterårskonferencen har indgået i det materiale Undervisningsministeriet har publiceret til inspiration for kommuner og folkeskoler på internettet. I bestræbelserne på at skabe synergi mellem foreningens forskellige indsatser, fremskyndede vi produktion og udgivelse af tre publikationer om ungdomsskolen samarbejde, så de kunne benyttes dels i vores eget arbejde i reformprocessen, men også af medlemmerne i deres sonderinger med forvaltninger og folkeskoler. Den første Gør en god skole bedre med ungdomsskolen udkom i foråret 2013, og blev senere efterfulgt af Gør overgangen bedre med ungdomsskolen om samarbejde omkring udskoling, uddannelsesparathed og ungdomsuddannelserne og en om fritidsaktiviteter med ungdomsskolen, som hed Gør en god skole bedre med ungdomsskolen II Veje til et godt fritidsliv. Publikationerne var aftalt med Undervisningsministeriet som en del af de ydelser, foreningen skulle levere for 30-tilskuddet og oprindelig planlagt til at udkomme i efteråret 2013, men for at gøre mest muligt gavn på ungdomsskoler og i kommuner, blev de fremskyndet. Et eksempel på at undertiden overhaler udviklingen planlægningen, og så må der tænkes om for at få optimal udnyttelse og synergi af vores indsatser. Også efterårskonferencen stod i folkeskolereformens tegn. Med 342 deltagere blev den, det største tilløbsstykke som enkeltarrangement i foreningens historie. For andet år i træk havde vi oplæg af undervisningsminister Christine Antorini, som her fik en mulighed for at udlægge reformen og sine forventninger til ungdomsskolen og omvendt at høre ungdomsskolernes holdninger begejstring såvel som bekymringer. Folkemødet på Bornholm I juni deltog Ungdomsskoleforeningen for anden gang under mottoet Ingen uden alle Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

6 på Folkemødet i Allinge, med særligt fokus på ungdomsskolernes inklusionsindsatser og -potentialer. Ungdomsskoleforeningen bruger bl.a. Folkemødet til at etablere nye kontakter til politikere og andre organisationer og ikke mindst at pleje eksisterende. Noget vi har erfaring for kommer os til gode senere, når vi har en mere konkret henvendelse om en sag. Genkendelsen er der, og man ved hvem ungdomsskolerne og Ungdomsskoleforeningen er. Daværende formand åbnede Speakers Corner og som noget nyt var Ungdomsskoleforeningen vært ved et debatarrangement i DFS telt netop om ungdomsskolerne og inklusion, hvor Mette With Hagensen, Skole og Forældre; Susan Jakobsen, DUSK-net og Jørgen Pedersen, SSP-samrådet sad i panel. organisationer indenfor unge/uddannelse/ fritid/folkeoplysning en central del af både bestyrelsens og sekretariatets virke. Et nyt initiativ var en invitation til en række organisationer om at skabe et fælles forum med er helhedssyn på unges uddannelse og overgange. Forummet blev i første omgang som arbejdstitel kaldt Nyt Nordisk Ungekartel, med deltagelse af: Skole og Forældre, Danske Erhvervsskoler/Lederne, Efterskoleforeningen, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Produktionsskoleforeningen, SSP-samrådet, VUC-foreningen samt Ungdomsskoleforeningen. Men så mange interessenter, der skal kunne se sig selv og sine mål har kredsen brugt noget tid på at definere vision og mission for forummet, herunder et nyt navn, der sender mere åbne signaler. Det første konkrete resultat af samarbejdet bliver et debatmøde på Folkemødet Kronik i Politiken I maj måned havde formand Søren Myrup i samarbejde med formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, en kronik i Politiken, hvor de efterlyste den Bløde ungepakke og mere fokus på den værdi et indholdsrigt og fællesskabsbaseret fritidsliv har for unges udvikling. Et eksempel på, at man qua et samarbejde også kan skabe synlighed for skoleformen og måske større legitimitet, når andre end ungdomsskolefolk udtrykker tillid til og begejstring for ungdomsskolen. Netværk Ganske som foreningen arbejder med at facilitere netværksdannelse blandt medlemsskolerne, er foreningens egen indsats på at skabe og fastholde et netværk til Andre eksempler på samarbejdsfora af mere eller mindre uformel karakter: CeFU, som Ungdomsskoleforeningen i 2013 blev medlem af DFS brobygningsnetværk med fokus bl.a. på fleks-/nu kombinationsuddannelsen (KKU) Kontaktudvalget på ungdomsskole-området, hvor Ungdomsskoleforeningen varetager sekretariatsfunktionen 6 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2013

7 Viden og udvikling HU-projektet Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning med sigte på flere unge i uddannelse, eller blot HUprojektet i daglig tale, blev i foråret ramt af lockouten på skoleområde. Samtidig blev den daværende projektleder langtidssygemeldt og i august afløst af en ny, så det har været nødvendigt at justere projektets tidsplan og forlænge projektperioden med et halvt år til afslutning i december Projektets fem modelskoler arbejder på at videreudvikle og forfine egen pædagogiske praksis med sigte på at få flere af heltidsundervisningens unge i uddannelse. Nogle af de tiltag, der udvikles på, er forældresamarbejder, partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og sociale institutter, handlingsbeskrivelser og faglige, individuelle udviklingsmål for elever, individuelle skema og elevforløb, klasseledelse, fælles pædagogiske læringsmiljøer og kompetencemål for lærerne. I oktober udvalgtes fem partnerskabsskoler med henblik på at afprøve modelskolernes udviklede metoder og værktøjer, inden disse præsenteres for resten af heltidsundervisningsskolerne. Værktøjer, modeller, didaktiske metoder og undervisningsmaterialer vil i løbet af 2014 blive tilgængeligt på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. De hidtidige erfaringer viser, at det er muligt at løfte heltidsundervisningens unge fagligt og gøre dem bedre rustet til en ungdomsuddannelse. Projektforløbet har også afsløret behov for en særlig opprioritering af værktøjer og metoder til at beskrive de unges meget forskellige profiler, idet gruppen af unge i heltidsundervisningen ser ud til at have ændret sig fra primært udadreagerende unge til flere introverte unge med psykisk sårbarhed. Formidling af projektet og nogle af de foreløbige resulstater er i årets forløb sket via elektroniske nyhedsbreve, i bladet Ungdomsskolen, oplæg på Uddannelsesforbundets storkursus, i foreningens og regionale kredsnetværk samt på lokale Ungdomsskoledage. HU-projektets skoler og temaer Modelskole Partnerskabsskole Temaer Faxe Ungdomsskole Bornholm Ungdomsskole Pige-/drenge-/erhvervsklasse. pædagogisk journal, projekt morfar Høje-Taastrup Ungdomsskole Roskilde Ungdomsskole Partnerskab med EUD Roskilde, indslusning, forældresamarbejde, elevbeskrivelser Silkeborg Ungdomsskole Odder Ungdomsskole Inklusion, udvidet samarbejde med Sundhedsplejen og UU, situeret læring og KRAP-værdigrundlag, Lemvig Ungdomsskole Holstebro Ungdomsskole Klasseledelse, partnerskaber med ungdomsudd., praktik- og læringpladser Nyborg Ungdomsskole Ung i Oddsherred Mentorordning, efterværn, skemastruktur, ipads som læringsredskab Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

8 ±ª Gør overgangen bedre - med ungdomsskolen! Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen! λº± ³» ²» ¼ Ô±µ»¼»ª Ú»¼»² ¾± Ò» Ò± ¼ µ» ˲¹¼±³ µ±» Õª» º º» ¼ «²¼» ª ² ²¹»² ˲¹¼±³ µ±»² ±» ý í ßÐÎ Ô îðïí Õ±² ²»º± ³ Ú± µ» µ±»»º± ³ Ú»µ «¼¼ ²²»» Ò Ò± ¼ µ ˲¹»µ» Udskoling, uddannelsesparathed og ungdomsuddannelserne Ungdomsskolerne og folkeskolereformen ý ì Ò ÓßÖ îðïí Ungdomsskolestatistik og moderniseringer af denne og anden ungdomsskoledokumentation Som en del af ydelserne for 30 støtten fra Undervisningsministeriet foretog Ungdomsskoleforeningen i 2013 indsamling af data, bearbejdning og analyse til den officielle ungdomsskolestatistik for skoleåret Forud var foregået en modernisering og revalidering af indberetningsskemaet. Al begyndelse er svær, og flere ungdomsskoler oplevede opstartsvanskeligheder, hvilket bl.a.betød, at dataindsamlingen blev forsinket. Desuden var indberetningerne behæftede med en væsentlig større fejlmargin ift. tidligere års indberetninger. Dermed blev de sidste års gode takter omkring afrapportering brudt, i det under halvdelen af ungdomsskolerne manglede at indberette ved fristen i september, og stadig 3 % ved årsskiftet. Sideløbende hermed blev der iværksat en proces med henblik på at skabe andre, supplerende måder at dokumentere ungdomsskolernes indsatser og resultater på. Startskuddet blev sat i foråret med et statistikseminar med deltagelse af Undervisningsministeriet, kommunalfolk, ungdomsskolemedarbejdere og forskere. Målet var at indkredse hvilken dokumentation, der fremover er ønsker om, hvordan den kunne fremskaffes og ikke mindst den økonomiske side hvem har behov for hvilke data? Og hvem betaler? Konklusionen herfra var, at der behov for en modernisering af den eksisterende ungdomsskolestatistik, så den i højere grad afspejler ungdomsskolens nutidige aktiviteter tillige var der ønske om nogle flere narrativer. I sommeren 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på ungdomsskolernes muligheder for at arbejde med indsatsteori som dokumentation. Et pilotprojekt med 11 pilotskoler blev iværksat ved årets udgang. Projektet løber i ca. 1½ år. Bedre samspil mellem ungdomsskoler, folkeskoler og ungdomsuddannelser I foråret udgav Ungdomsskoleforeningen tre netpublikationer om ungdomsskolens samarbejder på folkeskoleområdet, ungdomsuddannelserne og overgange samt på fritidsområdet. Publikationerne bestod dels af eksempler samlet ind fra ungdomsskoler, dels nogle perspektiverende og fremadskuende afsnit, der satte disse eksempler i relation til dels lovarbejdet omkring folkeskolereformen, dels det forberedende arbejde til en bebudet erhvervsskolereform. Målet var at klæde ungdomsskoler på til at 8 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2013

9 Invitation til Efterårskonference inde i bladet»» ¹ Ò Ò± ¼ µ ͵±» ²µ² ²¹ Ѽ»»¼ Ô Ù± ¼ ½ ³ ¼ Û ³«Ô± ²¼ ˲¹»³» Ѽ»²» ý ë ÖËÒ îðïí Ò Ò± ¼ µ ͵±» Õ²» «²¼» ª ² ²¹ ß ¾»² Ô ²¼ ³ ¼» îðïí» ¼ Ò ³«± ¾ ²» Ì»¼ ý ê ßËÙËÍÌ îðïí Ò Ò± ¼ µ Ú»¼» µ ª² Ú± ¹ ±³ º± µ» µ±»² Ú± µ»³ ¼» îðïí Nordisk Mindset [ i Kolding ] # 7 SEPTEMBER 2013 Sorø-møde Aktive Unge i Næstved LU om skolereform Nyt netværk om kultur og udvikling Klubudvikling [ i Uganda ] # 9 NOVEMBER 2013 Erhvervsskolerefor Fleksuddannel Unge og demoka Sagt ligeud af Per B. Christens indgå i de dialoger om indretningen af den fremtidige skole i kommunerne. Derfor blev arbejdet hermed fremskyndet, da vi kunne se arbejdet lokalt tage form. Heltidsundervisning Udover ovennævnte HU-projekt har vi sat fokus på udviklingen efter EVA s rapport og anbefalinger. Bl.a. gennem heltidsundervisningsnetværket er der blevet sat fokus på nogle af de forandringer, der blev iværksat efter EVAs kritik fx omkring pigeproblematikker, overgange og lærerkompetenceplaner. Nogle af disse eksempler samles i et idékatalog, som forventes udgivet primo 2014 Uddannelsesparathed I efteråret 2013 udarbejdede Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med HU-, UTA og 10. kl. netværkene et interaktivt idékatalog over skolernes arbejde med uddannelsesparathed. Kataloget findes på foreningens hjemmeside. Denne metode er valgt, da det giver god mulighed for at indføje bilag og materiale fra skolerne til gensidig inspiration og ikke mindst løbende supplere eller opdatere, når nye erfaringer høstes. Talenter i Ungdomsskolen Nr. 10-udgaven af bladet Ungdomsskolen var et temanummer om talentpleje og Master- Classes i ungdomsskolerne. Artikelsamlingen var et spinoff af det arbejde, der over året var foregået i MasterClass-netværket og en samling af best pratice på området ligesom der blev stillet skarpt på ungdomsskolens mulighed for at lave anderledes og spændende undervisningsforløb for bogligt dygtige unge. Forløb som også kan indgå i tankerne en længere skoledag. 30 tilskud Ungdomsskoleforeningen fik i 2013 kr ,- i tilskud til konsulentvirksomhed efter 30 i ungdomsskoleloven. Tilskuddet blev brugt på indsatser indenfor flg. felter: Ungdomsskolestatistik Modernisering af ungdomsskolestastistik og dokumentation Bedre samspil mellem ungdomsskoler, folkeskoler og ungdomsuddannelser Heltidsundervisning Inklusion Uddannelsesparathed Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

10 Netværk I alt 453 personer er tilmeldt et eller flere netværk i Ungdomsskoleforeningens regi. Netværkene er hovedsagelig erfarings- og inspirationsnetværk, men fungerer forskelligt, med forskellige mødefrekvenser og form på møderne. Nogle netværk har en høj frekvens af ekstern deltagelse af oplægsholdere udefra, mens andre primært inspirerer hinanden gennem oplæg og besøg. Der hvor det giver mening, laver foreningen fælles arrangementer i bestræbelser på at holde deltagerprisen nede; på sigt kan det føre til sammenlægning af netværk, så der også bliver plads til nye. Årets nye netværk er Skolereformsnetværket med 100 deltagere tilsluttet. Netop her har der været mange eksterne personer fra andre organisationer, folkeskoler og kommuner m.fl. inviterede. Netværk i kl., HU og UTA Almennetværk og MasterClass Skolereform Demokrati Storby 10 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2013

11 Foreningen Bladet Ungdomsskolen Som noget nyt er Ungdomsskoleforeningen begyndt at lægge bladet Ungdomsskolen på hjemmesiden. Der sker efter opfordringer fra medlemmer og i erkendelse af, at vi på den måde når bredere ud og gør det nemmere for skoler måske at henvise til en artikel overfor samarbejdspartnere mv. Sekretariatet Pr. 31. dec bestod sekretariatet af: Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef Christina Bremholm, økonomi- og adm. medarbejder Mette Lund Petersen, sekretariatsmedarbejder Louise V. Hansen, konsulent Mikael Hansen, konsulent Søren Hanmann Larsen, Konsulent Per Vafei-Blom, projektleder Bjarne Mouridsen, journalist/redaktør Ungdomsskoleforeningen i tal Omsætning: kr ,- Kontingent: kr ,- 30 midler: ,- Andre projektmidler: ,- Bladet oplag: 2131 eksemplarer, 10 udgaver Medlemsopbakning: 100 % Nyhedsmails (Ungdomsskoleforeningens og Ungepakken) 100 udgaver, distribueret til samlet 1305 modtagere Kurser: 14 gennemførte. 674 deltagere, heraf 342 på efterårskonferencen Salg og ydelser 37 % Andre projekter 8 % 30- midler 17 % Kontingent 38 % Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

12 Bestyrelse i løbet af 2013 kom der nogle ændringer i bestyrelsessammensætning, først da Per Vafei-Blom trådte til som ny projektleder på heltidsundervisningsprojektet og senere da formand Søren Myrup fik nyt job uden for ungdomsskolen. Begge gange er suppleanter blevet indkaldt. Formand Søren Myrup, Holbæk Ungdomsskole indtil november hvor Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole, blev konstitueret Næstformand Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive Kasserer Jørgen Sams, KKU Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole da han blev konstitueret som formand i november, erstattedes han af Peter Bjørn, Taarnby Ungdomsskole Per Vafei-Blom, Høje-Taastrup Ungdomsskole, indtil august erstattet af Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole Per L. M. Christensen, Korsløkke Ungdomsskole Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax ung@ungdomsskoleforeningen.dk