Alkymi og ungdommens kilde. Alkymi og jagten på livseliksir. Alderdommen er ikke, hvad den har været

Transkript

1 Page 1 of 5 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Alkymi og ungdommens kilde I mange århundreder søgte Europas lærde at finde en livseliksir, der kunne forlænge menneskets liv. Tanken om en livseliksir går helt tilbage til Aristoteles i det 4. årh. f. Kr, og den fortsætter helt op til vores moderne tid. Håbet om længere levetid eksisterer endnu den dag i dag. Alkymi og jagten på livseliksir I middelalderens Europa var den engelske franciskanermunk Roger Bacon (ca. 1214/ ) fortaler for anvendelsen af livseliksirer. Roger Bacon var overbevist om, at alt stof, organisk som uorganisk, stammede fra det samme, og at mennesker, sten, planter og dyr udgjorde forskellige grader og sammensætninger heraf. Ifølge Bacon kunne man via alkymi finde frem til en livseliksir, der kunne genskabe den harmoni, der herskede mellem Adam og Evas legemsdele før syndefaldet, dvs. før forgængeligheden. Alderdommen indtrådte langt hurtigere og døden langt tidligere, end Gud oprindeligt havde bestemt det for os. Det skyldtes en defekt i mennesket, som stammede tilbage fra Adam og Eva. Det gamle testamentes patriarker blev ifølge Bibelen meget gamle: Adam blev eksempelvis 930 år og Metusalem 969 år!

2 Page 2 of 5 ie ie ie Alkymist fra starten af 1700-tallet. Man ser her hvordan alkymisten bliver fremstillet som en eksotisk/mystisk videnskabsmand. Medicinsk Museion. Derfor mente Bacon, at mennesket i sin oprindelige natur var udødeligt og i stand til ikke at ældes. At ældes var derfor i virkeligheden en proces mod naturen. Siden Adam var menneskets levetid efterhånden forkortet. Alkymien søgte at frembringe et middel til at hindre følgen af syndefaldet. Hemmelighedernes hemmelighed Bacon var især inspireret af et pseudo-aristotelisk skrift, Secretum Secretorum (hemmelighedernes hemmelighed), som han og andre i samtiden betragtede som ægte. Skriftet er formet som et brev eller en redegørelse fra Aristoteles til sin elev Alexander den Store og handler om naturens hemmeligheder og en lapis, sten, også kaldet eliksir, der kan forvandle materien og helbrede sygdomme. Skriftet bekræftede Bacon i, at der eksisterede en hemmelighed og universel lære, og at denne lære havde eksisteret blandt jøderne lige fra det ægyptiske fangenskab eller tidligere. Følgende citater af Roger Bacon tager udgangspunkt i Secretum Secretorum: Fra: Opus Tertium i Naturens lys. Vestes naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance Eftersom denne videnskabs værker indeholder meget store hemmeligheder (maxima secreta) og således også berører hemmelighedernes hemmelighed (secretum secretorum), nemlig det, som er i stand til at forlænge livet, bør det ikke fremstilles åbent, så det umiddelbart kan begribes, undtagen af dem, der er værdige til det. Dengang nemlig Alexander spurgte Aristoteles om disse ting og

3 Page 3 of 5 Roger Bacon (ca /1920- ca. 1292). Engelsk filosof og videnskabsmand. Studerede i Paris og Oxford og trådte i 1247 ind i franciskanerordenen. Var meget interesseret i videnskab, alkymi, astrologi og mystik. Hans hovedværk er Opus Majus, hvori han argumenterer for at Gud er kilden til al erkendelse. bebrejdede ham, at han skjulte dette for ham, svarede filosoffernes leder (princeps philosophie) i bogen om hemmelighederne, at han ville være en bryder af det himmelske segl, hvis han åbenbarede dette for de uværdige. Citat oversat af Aksel Haaning i: Naturens lys. Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance C.A. Reitzels forlag 1998, s Derfor sagde Aristoteles til Alexander: Jeg vil vise dig en meget stor hemmelighed (secretum maximum). Og det er vitterlig den største hemmelighed, som ikke blot er til gavn for det kristne samfund og er et ønske for alle på grund af guldets egenskaber, men hvad mere er, så giver den forlængelse til livet (prolongationem vitae). Thi denne medicin, som fjerner alle de lavere metallers urenheder og forgængelige bestanddele, så man kan gøre det pureste guld og sølv, den antages af de vise at kunne fjerne det menneskelige legemes fordærvelige bestanddele så meget, at livet kan forlænges til mange århundreder. Og dette er den legemets fuldkomne balance, hvorom der tidligere er talt. Citat oversat af Aksel Haaning i: Naturens lys. Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance C.A. Reitzels forlag 1998, s. 75. I de følgende tre århundreder efter Roger Bacon gjorde alverdens alkymister talrige forsøg på at fremstille livseliksirer, guld og ikke mindst Aristoteles kvintessens. Her kan nævnes Arnald af Villanova, Paracelsus, Francis Bacon, René Descartes og endda Benjamin Franklin i det 18. årh. I middelalderen og tiden derefter var det hemmelighedernes hemmelighed, der skulle stoppe aldringen og gøre mennesket noget nær udødeligt. Men jagten på udødelighed optager også i dag mange mennesker. Moderne tids stræben efter udødelighed Fra tid til anden dukker der personer op, der hævder at have fundet ungdommens kilde. Også i vores moderne verden tilbydes livsforlængelse og livsforyngelse i pilleform. Den amerikanske sociolog S. Jay Olshansky, University of Chicago, og biostatistikeren Bruce A. Carnes, University of Chicago, har forsøgt at skelne mellem fakta og myter om vores muligheder for at gribe ind i aldringsprocesserne. Det er deres vurdering, der kommer frem i det følgende.

4 Page 4 of 5 Ungdommens kilde? I dag tilbydes adskillige former for vitaminer, mineraler og hormoner, der skulle kunne modvirke aldring. Nogle mennesker vil have gavn af at tage vitaminer, men intet tyder på, at nogen med sikkerhed vil kunne leve længere ved indtagelsen af disse midler. De gavnlige virkninger for helbredet, som disse stoffer påstås at have, kan derimod opnås ved at dyrke motion. Fysisk aktivitet er den eneste sikre ungdomskilde, vi kender i dag. Fysisk træning kan bedre funktionsevnen, reducere risikoen for visse sygdomme og øge livskvaliteten. Motion kan dog ikke forlænge levetiden væsentligt. Herudover kan man undgå faktorer, der accelererer aldringsprocessen, som overvægt, rygning, en stresset livsstil, et overdrevent alkoholforbrug og diverse euforiserende stoffer. Bioteknologien Fremskridt inden for bioteknologien har forlænget adskillige menneskers levetid. Nye lægemidler, forbedrede diagnostiske muligheder og kirurgi har bidraget til, at de flestes liv er blevet væsentligt forlænget i forhold til tidligere tider. De offentlige sundhedsforanstaltninger over for infektionssygdomme har eksempelvis stort set udryddet børnedødeligheden i de vestlige lande, men har også haft stor effekt på overlevelsen af midaldrende og ældre mennesker. Det er dog ikke indgreb i selve aldringsprocesserne, der har forårsaget forbedringerne i levetiden. Ansigtsløftning på kvinde udført af den franske kirurg Suzanne Nöel ( ) i 1926.

5 Page 5 of 5 Genmanipulation Inden for bioteknologien bliver der forsket i genernes betydning for aldringsprocessen. Man har fundet flere gener, der menes at have betydning for fx livslængden, men samspillet mellem menneskets gener er så komplekst, og det står klart, at der er mange faktorer, der spiller en rolle. Ikke desto mindre vil man måske snart kunne erstatte skadede gener i specifikke organer hos mennesket, så de igen kan fungere normalt. Også nedarvede gener for dødelige sygdomme vil det måske snart blive muligt at identificere og eliminere. Man har i dag formået at øge middellevetiden væsentligt, men udødelighed har vi endnu ikke opnået. Der sker store fremskridt i udforskningen af både den fysiske og psykiske aldring og meget tyder på, at middellevetiden vil fortsætte med at stige. Nogle af de mirakelmidler vi i dag kan købe for at forsinke aldringen har, som det fremgik i ovenstående, ikke den store effekt. Til gengæld har både det videnskabelige fremskridt, bioteknologien og udforskningen af generne medvirket til at vi i dag lever længere og bedre og denne udvikling vil højst sandsynligt fortsætte ud i fremtiden. Kilder og videre læsning: Vores stræben efter udødelighed, af S. Jay Olshansky & Bruce A. Carnes, Videnscenter på Ældreområdet. Oversat af Henning Kirk: Artikel i Ugeskrift for læger Suresh Rattan: Ungdommens kilde: Hører til under: Drømmen om et evigt liv, Historie Artikler og Temaer Biologi Alderen i mindste detalje Den aldrende befolkning Den aldrende krop Historie Alderdommen i medicinhistorien Aldring i mentalitetshistorien Drømmen om et evigt liv Oldetopia i pressen Udgivelser 2010 Oldetopia Design by bit2b