Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team"

Transkript

1 Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

2 Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese Børn kan også have neurogene smerter! Brug KISS-reglen

3 Smertens neurofysiologi Smerter er kroppens advarselssymptom på at noget er galt!

4 Børn Faktorer der påvirker barnets smerte-perception - Alder/diagnose - Tidligere erfaring med smerteoplevelser - Angst - Vrede - Depression - Forventninger til undersøgelser/behandling Klinisk manifestation/adfærdsmønster afhængig af alder Barnets påvirkning af forældrenes situation/psykiske tilstand Samspil mellem barn, forældre og personale => løvinden!

5 Lyt til Løvinden

6 Smerteanamnese Vi skal have en diagnose Har barnet et kendt traume/diagnose Er barnet henvist pga smerter? Smerteanamnese vores vigtigste redskab

7 Smerteanamnese Hvor gør det ondt Hvor ondt gør det Hvordan opleves smerten Hvornår har du ondt Hvad lindrer smerten Hvad forværrer smerten

8 VAS/NRS? + flere forskellige scoreskemaer efter alder Der skal med jævne mellemrum laves en smertekvalitetsvurdering Den bedste scale => det samme tværfaglige personale!

9 Smerteanamnese Borende Murrende Strammende Snurrende Stikkende Trykkende Dybe Diffuse Kolikagtige Dunkende Somatiske Viscerale Nociceptive Behandling Paracetamol NSAID Opioiderne Jagende Skærende Elektriske Overfladiske Brændende Svidende Isnende kold Neuralgier Dysæstesier Neurogene Primært: Paracetamol + sekundære analgetika

10 Diagnostisk evaluering Objektiv undersøgelse, neurologisk undersøgelse Blodprøver Foretage relevant radiologisk undersøgelse og hold op imod klinikken

11 Inddeling af smerter Tid Akutte. I relation til akut skade eller sygdom Kroniske. I relation til kronisk sygdom Gennembrudssmerter. Oftest i relation til kræftsygdomme, men også hos pt. med kroniske benigne smerter Aktivitetsudløste smerter Insufficient døgndækning

12 Inddeling af smerter Årsag Godartede årsager Traumer, følgetilstande efter operation Gigtlidelser Stofskiftesygdomme Anden sygdom, f.eks neurologiske lidelser Relaterede til kræftsygdomme Cancer Strålebehandling/kemoterapi Svækket almen tilstand

13 Inddeling af smerter Smertekvaliteter (typer) Nociceptive => somatiske, relateret til muskler,led, knogler viscerale, relateret til indre organer, bughinde Neurogene => dysæstesierne, neuralgierne, relateret til skade på nervevæv Psykogene => overvejende af psykisk årsager! Mavepine, hovedpine

14 Smertekvaliteter Nociceptive somatiske smerter Årsag Symptomer Aktivering af smertereceptorer i hud, knogler og dybt væv Vellokaliseret, afgrænset, borende, murrende, skærende

15 Smertekvaliteter Nociceptive somatiske smerter En brækket arm eller ben Inflammatorisk sygdom => arthrit Kræft med knoglemetastaser Kontraktur ved neurologiske degenerative sygdomme Medikamentel smertebehandling Paracetamol NSAID, i en kort periode Morfin, ved akutte og svære kroniske smertetilstande

16 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Årsag Aktivering af smertereceptorer fra indre organer. Lungehinde, bughinde Distension af et hulorgan Traktion Spasmer (glat muskulatur) Ischæmi, Inflammation

17 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Symptomer Dårligt lokaliseret, dybe, borende, murrende, skærende, krampagtige, trykkende Evt. meddelt smerte

18 Meddelt smerte

19 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Ses ved: Blindtarmsbetændelse Gastro-enterit/diarre/forstoppelse Tarmslyng Ved nyre- og urinvejsproblemer Ved kræft med metastaser til lever og lunger Eks på meddelt smerter: Ved lucæmi med infarkt i milten => smerter i ve skulder

20 Behandling Nociceptive viscerale smerter Medikamentel smertebehandling Paracetamol NSAID? Opioider: Morfin Metadon Oxycodon? Fentanylplaster Spasmolytika ved tarmslyng/spasmer Steroider ved kræftrelaterede smerter

21 Smertekvaliteter Neurogene smerter Årsag Ødelæggelse af nervevæv ved kirurgi, overrivning eller ved at tumor vokser ekspansiv eller infiltrativt ind i nervevæv Symptomer Brændende, sviende, stikkende, jagende, elektrisk stød Morfins effekt Ingen eller ringe effekt af morfin i monoterapi. Patienten bliver bare sløv af morfin

22 Karakteristika 1) Årsag: destruktion af nervevæv, efter operationer, kræft 2) Abnorme ubehagelige sensationer med en ofte brændende kvalitet => dysæstesier 3) Forsinket optræden efter nervebeskadigelse 4) Smerter optræder i området med sensibilitetsforstyrrelse 5) Paroksysmer med jag eller stødende smerter, => neuralgier 6) Forekomst af allodyni => smerter ved berøring/kulde 7) Udtalt summation og eftersensationer

23 Kuldeallodyni Dreng, ca 10 år. Opereret for medulloblastom omkring cerebellum Reopereret pga duralækage Efterfølgende meningitis Cerebraltrykmåling => ventil Nu hovedpine og mange diffuse smerter

24 Allodyni

25 Sygehistorie 6 årig pige med osteosarcom i distale femur Ny tumor/eller metastase i det andet femur ca. ½ år efter Pt fik bilateral vendeplastik Pt vejer ca. 16 kg

26 Næsten 6 år Anne Sofie, 5 år Ses 1. gang Klassiske neurogene smerter, særligt i hø ben. Udtalt allodyni omkring hø. fod. Pt er i metadon og TCA behandling. Der justeres til m. metadon 3 mg x 3, T.Saroten 10 mg nocte + T. Noritren 10 mg x 1. Herefter smertefri i en lang periode, slutningen kommer senere

27 Neurogene smerter ses ved Hyppige årsager hos børn I relation til godartede sygdomme Efter operationer: Brok-operation, blindtarmsbetændelse Neurologisk/degenerative lidelser (Metaboliske lidelser; diabetes (senkomplikation)) I relation til kræft Efter amputationer af ben eller arm. Strålebehandling Kemoterapi, vincristin Metastaser til ryggen

28 Behandling - voksne Neurogene smerter 1. TCA eller antiepileptika 2. TCA og antiepileptika => evt. clonazepam Præparat Dosis Dysæstesier: Brændende, sviende, stikkende Neuralgier: Jagende, lancinerende Atidepressiva. Amitriptylin Nortriptylin Duloxetine, Cymbalta Antikonvulsiva. Valproat Carbamazepin Gabapentin Pregabalin mg vesp mg x (90) mg dgl mg x mg x mg/dgl mg/dgl

29 Doseringstabel for børn Start med en lav dosis Titrer op til en effektiv dosis eller til den maksimale tolerere dosis Hav tålmodighed. Der kan gå op til 4 uger før maksimal effekt Lov ikke patienten smertefrihed, men smertelindring. Præparat Start dosis Maximum dosis Amitriptyline 0.3 mg/kg/døgn 1 mg/døgn fordelt på 3 doser (eller Noritren, imipramin, Klomipramin) Gabapentin 10 mg/kg/døgn 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser Pregabalin Duloxetine Tramadol anbefales ikke til børn under 18 år erfaring til børn under 18 år savnes Børn > 1 år => 1 2 mg/kg x 3 4 x dgl Børn > 12 år => mg x 3-4 x dgl Rivotril Paracetamol 0.01 til 0,03 mg/kg til natten 50 mg/kg fordelt på 4 doser Management of neuropathic pain in children: Guidelines for good clinical practice E. Fournier-Charrie`rea,*, P. Marec-Berardb, C. Schmittc, P. Delmond, C. Ricarde, P. Rachieruf Archives de Pe diatrie 2011;18:

30 Behandling specialistniveau 3. Hvis pt er i opioid-behandling og insufficient smertelindret => opioid-rotation til metadon Sebastiano Mercante, Journal of Clinical Oncology 1999: Ved terminale børn med svære smerter. 4. Kontinuerlig subcutan infusion af S-Ketamin, startdosis 0,5 mg/kg/døgn Bruges i udlandet hyppigt til børn

31 Børn Principperne for den medikamentelle smerteterapi er ens Der er forskel i farmakokinetikken- og dynamikken, af de forskellige medikamenter, afhængig af alderen; Præmatur Matur De første leveår Børn mellem 2 6 år har en hurtigere omsætning af morfin pga en relativ stor lever Efter 6-8 års alderen, som voksende - dosis af de forskellige medikamenter efter alder og vægt. - samme bivirkningsprofil til den medikamentelle smertebehandling.

32 Valg af opioid 1. valgs opioidpræparat Depotmorfin/morfin Men! Morfin har nogle bivirkninger og begrænsninger

33 En klinisk udfordring Pharmacokinetik og dynamik afhængig af alderen Hvordan metaboliseres de forskellige medikamenter afhængig af alderen Organdysfunktion => se-creatinin? Interaktioner mellem forskellige medikamenter => polypharmaci

34 Opioidernes metabolisme Oxymorfon metaboliseres igen til aktive og inaktive metabolitter Buprenorphin kan bruges ved nedsat nyrefunktion

35 Morfin bivirkninger Hyppighed Dosisrelateret Tolerans Obstipation 100 % ja nej Kvalme/opkastning 20 % nej ja 5-7 døgn Sedation 20 % ja ja (3-4 døgn) Konfusion 2 % ja nej Mareridt/hallucinationer 1 % nej nej

36 Hallucinationer/konfusion Hallucinationer: Ca. 1% får hallucinationer af morfin Dosis-uafhængigt => skift til andet morfika Konfusion: Dosisrelateret Tænk på påvirket nyrefunktion og hypercalcæmi

37 Morfindosering Peroral Subcutant Intravenøst Grund kg: Depot Infusion: Infusion: behandlingen mg x 2-3/d > 12 mdr < 6 mdr 0.01 mg/kg/t kg: Depot 0.03 mg/kg/time >12 mdr mg/kg/t mg x 2-3/d P.n. dosis/ 0.3 mg/kg Bolus > 12 mdr mg/kg bolus hver 3-4 time 0.1 mg/kg hver 5-10 min hver 2-4 time Ca 1/6 af døgndosis Børn mellem 2 6 år har en hurtigere omsætning af morfin pga en relativ stor lever

38 Buprenorfen Tabel omkring smerteplaster. Plaster Dosis Equipotent til morfin mg/døgn Skiftes/hyppighed Durogesic Matrifen Aktive stof: Fentanyl 12 mikrogram/t 25 mikrogram/t 50 mikrogram/t 75 mikrogram/t 100 mikrogram/t 30 mg 60 mg mg mg mg Skiftes hver 3. dag. Ca. 10 % har brug for skift hver 2. dag Norspan Aktive stof: Buprenorfin 5 mikrogram/t 10 mikrogram/t 20 mikrogram/t 5 mg 10 mg 20 mg Skiftes hver 7. dag Transtec Aktive stof: Buprenorfin 35 mikrogram/t 52,5 mikrogram/t 70 mikrogram/t 30 mg 60 mg Skiftes hver dag. Eller fast 2 gange om ugen på bestemte dage

39 Buprenorphin Ved kroniske benigne smerter evidens for bedre effekt end morfin (voksne) Samme bivirkninger som morfin Buprenorphin partiel my agonist Ceiling effekt ved ca equipotente doser af ca 180 mg morfin (voksne) Binder sig til my receptoren stærkere end morfin Problemer med pn medicin? Problemer ved overdosering og respirationsdepression => Narcanti x 10

40 Opioid tolerance.

41 Sygehistorie Anne Sofie. Pt får recidiv af sygdommen med metastaser til knogler, lever og lunger. Tværsnitsyndrom og ascites. Familien vil gerne passe barnet i eget hjem. Igennem de sidste 2½ måned tiltagende brug for justering af opioid-behovet. Ses 1. gang => pt dør d

42 6 år og 16 kg ~ T. morfin 8000 mg. Smertebehandlingen ved livets afslutning. I PEG sonden. S.C. via PCA-pumpe. M. metadon 150 mg/d 100 mg morfin/time Inj. dormicum 50 mg x 6. 4 mg dormicum/time T. Serepax 15 mg p.n. Pt fuldstændig klar og vågen til få timer før død.

43 Paracetamol Et godt valg: Få bivirkninger Minimal effekt hvis der suppleres med NSAID! Virker synergistisk med opioid også i højdosis behandling J Clin Oncol 22:

44 NSAID-præparater Et fravalg: Mange interaktioner også med den onkologiske behandling: Direkte effekt: Kan påvirke nyrefunktionen => problemer med metabolitter Øget tendens til G-I blødning

45 En klinisk udfordring Et barn med smerter Et medicinskab Pharmacokinetik og - dynamik

46 KISS-reglen Keep It Simple and Safe

47 KISS-reglen Keep It Simple and Safe Dvs Lokal analgesi hvis muligt eller Paracetamol, tramadol, morfin og TCA

48 Spørgsmål?

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient?

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient? Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Palliation i almen praksis. Skive 3/

Palliation i almen praksis. Skive 3/ Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB

Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB 1 Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB 2 Program Præludium Patofysiologiske mekanismer ved hyppige symptomer og deres behandling Kakesi Fatique Smerter

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Smertebehandling 2017

Smertebehandling 2017 Smertebehandling 2017 Er vi gode nok? For lidt eller for meget medicin? Den rigtige medicin? Patienter er forskellige og opioider er forskellige, så derfor skræddersy behandling. Smertebehandling er ikke

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.

Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk Indledning Jeg har lavet denne

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært

Læs mere

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter UFFL seminar Lørdag d. 25/4 2009 - Hotel Kongebrogården - Middelfart Sygeplejerske Charlotte Evertsen og overlæge Svend Ottesen Afsnit for Lindrende

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2 April 2011 SIDE 2 SPRØJTEPUME VEJLEDNING: 7 1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling DET PALLIATIVE

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin

Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der

Læs mere

Symptomlindring i palliativ behandling

Symptomlindring i palliativ behandling PALLIATION 1283 Symptomlindring i palliativ behandling Anders Bonde Jensen, Bodil Jespersen, Torben W. Jespersen & Mette Asbjørn Neergaard I artiklen gennemgås behandlingen af de mest almindeligt forekommende

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere