Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
|
|
- Andrea Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
2 Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese Børn kan også have neurogene smerter! Brug KISS-reglen
3 Smertens neurofysiologi Smerter er kroppens advarselssymptom på at noget er galt!
4 Børn Faktorer der påvirker barnets smerte-perception - Alder/diagnose - Tidligere erfaring med smerteoplevelser - Angst - Vrede - Depression - Forventninger til undersøgelser/behandling Klinisk manifestation/adfærdsmønster afhængig af alder Barnets påvirkning af forældrenes situation/psykiske tilstand Samspil mellem barn, forældre og personale => løvinden!
5 Lyt til Løvinden
6 Smerteanamnese Vi skal have en diagnose Har barnet et kendt traume/diagnose Er barnet henvist pga smerter? Smerteanamnese vores vigtigste redskab
7 Smerteanamnese Hvor gør det ondt Hvor ondt gør det Hvordan opleves smerten Hvornår har du ondt Hvad lindrer smerten Hvad forværrer smerten
8 VAS/NRS? + flere forskellige scoreskemaer efter alder Der skal med jævne mellemrum laves en smertekvalitetsvurdering Den bedste scale => det samme tværfaglige personale!
9 Smerteanamnese Borende Murrende Strammende Snurrende Stikkende Trykkende Dybe Diffuse Kolikagtige Dunkende Somatiske Viscerale Nociceptive Behandling Paracetamol NSAID Opioiderne Jagende Skærende Elektriske Overfladiske Brændende Svidende Isnende kold Neuralgier Dysæstesier Neurogene Primært: Paracetamol + sekundære analgetika
10 Diagnostisk evaluering Objektiv undersøgelse, neurologisk undersøgelse Blodprøver Foretage relevant radiologisk undersøgelse og hold op imod klinikken
11 Inddeling af smerter Tid Akutte. I relation til akut skade eller sygdom Kroniske. I relation til kronisk sygdom Gennembrudssmerter. Oftest i relation til kræftsygdomme, men også hos pt. med kroniske benigne smerter Aktivitetsudløste smerter Insufficient døgndækning
12 Inddeling af smerter Årsag Godartede årsager Traumer, følgetilstande efter operation Gigtlidelser Stofskiftesygdomme Anden sygdom, f.eks neurologiske lidelser Relaterede til kræftsygdomme Cancer Strålebehandling/kemoterapi Svækket almen tilstand
13 Inddeling af smerter Smertekvaliteter (typer) Nociceptive => somatiske, relateret til muskler,led, knogler viscerale, relateret til indre organer, bughinde Neurogene => dysæstesierne, neuralgierne, relateret til skade på nervevæv Psykogene => overvejende af psykisk årsager! Mavepine, hovedpine
14 Smertekvaliteter Nociceptive somatiske smerter Årsag Symptomer Aktivering af smertereceptorer i hud, knogler og dybt væv Vellokaliseret, afgrænset, borende, murrende, skærende
15 Smertekvaliteter Nociceptive somatiske smerter En brækket arm eller ben Inflammatorisk sygdom => arthrit Kræft med knoglemetastaser Kontraktur ved neurologiske degenerative sygdomme Medikamentel smertebehandling Paracetamol NSAID, i en kort periode Morfin, ved akutte og svære kroniske smertetilstande
16 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Årsag Aktivering af smertereceptorer fra indre organer. Lungehinde, bughinde Distension af et hulorgan Traktion Spasmer (glat muskulatur) Ischæmi, Inflammation
17 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Symptomer Dårligt lokaliseret, dybe, borende, murrende, skærende, krampagtige, trykkende Evt. meddelt smerte
18 Meddelt smerte
19 Smertekvaliteter Nociceptive viscerale smerter Ses ved: Blindtarmsbetændelse Gastro-enterit/diarre/forstoppelse Tarmslyng Ved nyre- og urinvejsproblemer Ved kræft med metastaser til lever og lunger Eks på meddelt smerter: Ved lucæmi med infarkt i milten => smerter i ve skulder
20 Behandling Nociceptive viscerale smerter Medikamentel smertebehandling Paracetamol NSAID? Opioider: Morfin Metadon Oxycodon? Fentanylplaster Spasmolytika ved tarmslyng/spasmer Steroider ved kræftrelaterede smerter
21 Smertekvaliteter Neurogene smerter Årsag Ødelæggelse af nervevæv ved kirurgi, overrivning eller ved at tumor vokser ekspansiv eller infiltrativt ind i nervevæv Symptomer Brændende, sviende, stikkende, jagende, elektrisk stød Morfins effekt Ingen eller ringe effekt af morfin i monoterapi. Patienten bliver bare sløv af morfin
22 Karakteristika 1) Årsag: destruktion af nervevæv, efter operationer, kræft 2) Abnorme ubehagelige sensationer med en ofte brændende kvalitet => dysæstesier 3) Forsinket optræden efter nervebeskadigelse 4) Smerter optræder i området med sensibilitetsforstyrrelse 5) Paroksysmer med jag eller stødende smerter, => neuralgier 6) Forekomst af allodyni => smerter ved berøring/kulde 7) Udtalt summation og eftersensationer
23 Kuldeallodyni Dreng, ca 10 år. Opereret for medulloblastom omkring cerebellum Reopereret pga duralækage Efterfølgende meningitis Cerebraltrykmåling => ventil Nu hovedpine og mange diffuse smerter
24 Allodyni
25 Sygehistorie 6 årig pige med osteosarcom i distale femur Ny tumor/eller metastase i det andet femur ca. ½ år efter Pt fik bilateral vendeplastik Pt vejer ca. 16 kg
26 Næsten 6 år Anne Sofie, 5 år Ses 1. gang Klassiske neurogene smerter, særligt i hø ben. Udtalt allodyni omkring hø. fod. Pt er i metadon og TCA behandling. Der justeres til m. metadon 3 mg x 3, T.Saroten 10 mg nocte + T. Noritren 10 mg x 1. Herefter smertefri i en lang periode, slutningen kommer senere
27 Neurogene smerter ses ved Hyppige årsager hos børn I relation til godartede sygdomme Efter operationer: Brok-operation, blindtarmsbetændelse Neurologisk/degenerative lidelser (Metaboliske lidelser; diabetes (senkomplikation)) I relation til kræft Efter amputationer af ben eller arm. Strålebehandling Kemoterapi, vincristin Metastaser til ryggen
28 Behandling - voksne Neurogene smerter 1. TCA eller antiepileptika 2. TCA og antiepileptika => evt. clonazepam Præparat Dosis Dysæstesier: Brændende, sviende, stikkende Neuralgier: Jagende, lancinerende Atidepressiva. Amitriptylin Nortriptylin Duloxetine, Cymbalta Antikonvulsiva. Valproat Carbamazepin Gabapentin Pregabalin mg vesp mg x (90) mg dgl mg x mg x mg/dgl mg/dgl
29 Doseringstabel for børn Start med en lav dosis Titrer op til en effektiv dosis eller til den maksimale tolerere dosis Hav tålmodighed. Der kan gå op til 4 uger før maksimal effekt Lov ikke patienten smertefrihed, men smertelindring. Præparat Start dosis Maximum dosis Amitriptyline 0.3 mg/kg/døgn 1 mg/døgn fordelt på 3 doser (eller Noritren, imipramin, Klomipramin) Gabapentin 10 mg/kg/døgn 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser Pregabalin Duloxetine Tramadol anbefales ikke til børn under 18 år erfaring til børn under 18 år savnes Børn > 1 år => 1 2 mg/kg x 3 4 x dgl Børn > 12 år => mg x 3-4 x dgl Rivotril Paracetamol 0.01 til 0,03 mg/kg til natten 50 mg/kg fordelt på 4 doser Management of neuropathic pain in children: Guidelines for good clinical practice E. Fournier-Charrie`rea,*, P. Marec-Berardb, C. Schmittc, P. Delmond, C. Ricarde, P. Rachieruf Archives de Pe diatrie 2011;18:
30 Behandling specialistniveau 3. Hvis pt er i opioid-behandling og insufficient smertelindret => opioid-rotation til metadon Sebastiano Mercante, Journal of Clinical Oncology 1999: Ved terminale børn med svære smerter. 4. Kontinuerlig subcutan infusion af S-Ketamin, startdosis 0,5 mg/kg/døgn Bruges i udlandet hyppigt til børn
31 Børn Principperne for den medikamentelle smerteterapi er ens Der er forskel i farmakokinetikken- og dynamikken, af de forskellige medikamenter, afhængig af alderen; Præmatur Matur De første leveår Børn mellem 2 6 år har en hurtigere omsætning af morfin pga en relativ stor lever Efter 6-8 års alderen, som voksende - dosis af de forskellige medikamenter efter alder og vægt. - samme bivirkningsprofil til den medikamentelle smertebehandling.
32 Valg af opioid 1. valgs opioidpræparat Depotmorfin/morfin Men! Morfin har nogle bivirkninger og begrænsninger
33 En klinisk udfordring Pharmacokinetik og dynamik afhængig af alderen Hvordan metaboliseres de forskellige medikamenter afhængig af alderen Organdysfunktion => se-creatinin? Interaktioner mellem forskellige medikamenter => polypharmaci
34 Opioidernes metabolisme Oxymorfon metaboliseres igen til aktive og inaktive metabolitter Buprenorphin kan bruges ved nedsat nyrefunktion
35 Morfin bivirkninger Hyppighed Dosisrelateret Tolerans Obstipation 100 % ja nej Kvalme/opkastning 20 % nej ja 5-7 døgn Sedation 20 % ja ja (3-4 døgn) Konfusion 2 % ja nej Mareridt/hallucinationer 1 % nej nej
36 Hallucinationer/konfusion Hallucinationer: Ca. 1% får hallucinationer af morfin Dosis-uafhængigt => skift til andet morfika Konfusion: Dosisrelateret Tænk på påvirket nyrefunktion og hypercalcæmi
37 Morfindosering Peroral Subcutant Intravenøst Grund kg: Depot Infusion: Infusion: behandlingen mg x 2-3/d > 12 mdr < 6 mdr 0.01 mg/kg/t kg: Depot 0.03 mg/kg/time >12 mdr mg/kg/t mg x 2-3/d P.n. dosis/ 0.3 mg/kg Bolus > 12 mdr mg/kg bolus hver 3-4 time 0.1 mg/kg hver 5-10 min hver 2-4 time Ca 1/6 af døgndosis Børn mellem 2 6 år har en hurtigere omsætning af morfin pga en relativ stor lever
38 Buprenorfen Tabel omkring smerteplaster. Plaster Dosis Equipotent til morfin mg/døgn Skiftes/hyppighed Durogesic Matrifen Aktive stof: Fentanyl 12 mikrogram/t 25 mikrogram/t 50 mikrogram/t 75 mikrogram/t 100 mikrogram/t 30 mg 60 mg mg mg mg Skiftes hver 3. dag. Ca. 10 % har brug for skift hver 2. dag Norspan Aktive stof: Buprenorfin 5 mikrogram/t 10 mikrogram/t 20 mikrogram/t 5 mg 10 mg 20 mg Skiftes hver 7. dag Transtec Aktive stof: Buprenorfin 35 mikrogram/t 52,5 mikrogram/t 70 mikrogram/t 30 mg 60 mg Skiftes hver dag. Eller fast 2 gange om ugen på bestemte dage
39 Buprenorphin Ved kroniske benigne smerter evidens for bedre effekt end morfin (voksne) Samme bivirkninger som morfin Buprenorphin partiel my agonist Ceiling effekt ved ca equipotente doser af ca 180 mg morfin (voksne) Binder sig til my receptoren stærkere end morfin Problemer med pn medicin? Problemer ved overdosering og respirationsdepression => Narcanti x 10
40 Opioid tolerance.
41 Sygehistorie Anne Sofie. Pt får recidiv af sygdommen med metastaser til knogler, lever og lunger. Tværsnitsyndrom og ascites. Familien vil gerne passe barnet i eget hjem. Igennem de sidste 2½ måned tiltagende brug for justering af opioid-behovet. Ses 1. gang => pt dør d
42 6 år og 16 kg ~ T. morfin 8000 mg. Smertebehandlingen ved livets afslutning. I PEG sonden. S.C. via PCA-pumpe. M. metadon 150 mg/d 100 mg morfin/time Inj. dormicum 50 mg x 6. 4 mg dormicum/time T. Serepax 15 mg p.n. Pt fuldstændig klar og vågen til få timer før død.
43 Paracetamol Et godt valg: Få bivirkninger Minimal effekt hvis der suppleres med NSAID! Virker synergistisk med opioid også i højdosis behandling J Clin Oncol 22:
44 NSAID-præparater Et fravalg: Mange interaktioner også med den onkologiske behandling: Direkte effekt: Kan påvirke nyrefunktionen => problemer med metabolitter Øget tendens til G-I blødning
45 En klinisk udfordring Et barn med smerter Et medicinskab Pharmacokinetik og - dynamik
46 KISS-reglen Keep It Simple and Safe
47 KISS-reglen Keep It Simple and Safe Dvs Lokal analgesi hvis muligt eller Paracetamol, tramadol, morfin og TCA
48 Spørgsmål?
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital
Smerter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde samvær
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Smerter kan påvirke dig på mange måder:
merter merter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereMedicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter
KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og
Læs merePROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Læs mereSmerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin
BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.05 Behandling Dokumentbrugere: Forfatter: SLB, Kristin SLB/Palliativt/Fysioterap, Enevoldsen SLB/Palliativt/Læge, SLB/Palliativt/Sygepl,
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.
Læs mereTrafikfarlig medicin Har du informeret din patient?
Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af
Læs mereRapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Læs mereSmertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland
Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mere!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&
!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereSenkomplikationer efter apopleksi
Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs merePalliation i almen praksis. Skive 3/
Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereTværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010
Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Forord Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel....
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereAnja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB
1 Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB 2 Program Præludium Patofysiologiske mekanismer ved hyppige symptomer og deres behandling Kakesi Fatique Smerter
Læs mereCentralt virkende analgetika
Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive
Læs mereVoksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereSmertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet
Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse
Læs mereNociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli
Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.
Læs mereRapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereNationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab
Nationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab Mere viden Hovedpinetyper, hovedpinekalender, diagnostiske værktøjer, medicin, printvenlige faktaark og patientforeninger: www.videnscenterforhovedpine.dk
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereFARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING TIL BØRN MED CANCER
FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING TIL BØRN MED CANCER Udarbejdet af: Steen Rosthøj, Susanne Molin Friis, Gitte Bruun Aagaard, Catherine Rechnitzer, Eckhard Schomerus, Torben Mikkelsen Gennemarbejdet på DAPHO-symposiet
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel.... 14
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereFarmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn
Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereSmertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.
Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk Indledning Jeg har lavet denne
Læs merePALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereet casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Læs mereSmerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?
Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mere