Dyspnø. Symptombehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyspnø. Symptombehandling"

Transkript

1 Dyspnø Symptombehandling

2 Dyspnø/åndenød Definition Subjektiv fornemmelse af ikke at kunne få luft nok samt oplevelsen af besværet vejrtrækning. Fornemmelsen skal være ude af proportion med anstrengelsen og være forbundet med ubehag [1]. Dyspnø kan bla. forekomme i hvile (hviledyspnø), ved anstrengelse (funktionsdyspnø) eller ved overgang fra stående til liggende stilling (ortopnø). Dyspnø kan være forbundet med abnormt hurtig vejrtrækning (takypnø) [1]. Forekomst Dyspnø er et symptom, som forekommer hos ca % af alle palliative patienter. Blandt lungecancer patienter er der en forekomst på over 70 %, og generelt blandt terminale cancerpatienter er der rapporteret en forekomst på omkring 50 % [1,2]. Patogenese Komplekst sammenspil af fysiske, psykologiske, emotionelle og funktionelle faktorer, som ikke er fuldt klarlagt [1,2]. Ætiologi Kan skyldes et bredt spektrum af onkologiske og ikke-onkologiske årsager. I en række tilfælde kan dyspnø være betinget af såvel benigne som maligne årsager fx. anæmi og lungeemboli. Onkologiske årsager Okklusion/kompression af trachea/bronkieafsnit eller lungevæv pga. af primær tumor (kræft i lunge, pleura, larynx, pharynx, thyroidea, oesophagus eller malignt lymfom). Metastaser til lungeparenchym, pleura, brystvæg, diafragma eller perikardie. Direkte indvækst i hjertet fra primær tumor. Tracheo-oesophageal fistel, bronkopleural fistel med (hydro)pneumo- thorax, myxom i hjertet, vena cava superior syndrom, malign pleuraeffusion, malignt perikardieekssudat; malign ascites, lymphangitis carcinomatosa, kemoterapi- eller stråleterapiinduceret lungefibrose eller kardiomyopati, strålepneumonit, anæmi og cancer kakeksi (pga. svækkelse af respirationsmuskulaturen) [3,4]. Ikke-onkologiske årsager Sygdom i hjerte og lunger er de almindeligste årsager til dyspnø. Kardial dyspnø er oftest funktionsdyspnø, ortopnø eller paroxystisk natlig dyspnø [1]. Hjertesygdomme: Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens (pga. iskæmisk hjertesygdom inkl. tidligere myokardieinfarkt, hypertension, arytmier, klapsygdomme, kardiomyopatier m.fl.), kronisk højresidig hjerteinsufficiens (pga. pulmonal hypertension, cor pulmonale og sekundært til venstresidig hjerte insufficiens), akut venstresidig hjerteinsufficiens (kardiogent lungeødem eller kardiogent shock), akut højresidig hjerteinsufficiens (akut cor pulmonale pga. lungeemboli), arytmier (supraventrikulær takykardi, ventrikulær takykardi og bradykardi), hjertetamponade [1]. Lungesygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom, astma bronkiale, lungefibrose, pneumoni, lungeemboli, benign pleuraeffusion, lungeabsces, pneumothorax, hæmothorax [1]. Dyspnø 2

3 Andet: Angst, benign ascites (svær leverinsufficiens), anæmi, sygdom i thoraxvæggen (fx. kyfoskliose eller neuromuskulær sygdom), hyperventilation pga. metabolisk acidose [1]. Udredning Hos den terminale patient udføres ingen eller så få undersøgelser som muligt. Hos akut dårlige patienter anvendes ABC-princippet (Airway, Breathing og Circulation) til vurdering, resuscitation, monitorering og revurdering [5]. Hos øvrige cancerpatienter med dyspnø: Anamnese: Debut, lokalisation, forløb, varighed, intensitet, lindring/forværring, ledsagesymptomer, tidligere af lignende art, funktionsniveau, undersøgelser og behandling (inkl. behandling med hjemmeilt). Målemetoder: Visuel analog-skalaen (VAS) angiver fra 1-10 graden af dyspnø, kan bruges til at følge udviklingen af dyspnø (fx. Edmonton Symptom Assessment Scale (ESAS)) [2]. Det skal dog understreges at dyspnø er et komplekst symptom, og at ingen skalaer dækker alle komponenter. Objektiv undersøgelse: Værdier (temperatur, BT, puls, respirationsfrekvens, pulsoximetri), hviledyspnø/funktionsdyspnø, farve (cyanotisk, bleg, anæmisk, ikterisk), halsvenestase, st.p., st.c., abdomen, ekstremiteter (ødemer) m.v. Parakliniske undersøgelser (afhængig af den kliniske situation): Blodprøver (hæmoglobin, leukocytter, elektrolytter, levertal, evt. CPR, bloddyrkning, blodtype+ forlig, koronar markører, D-dimer), a-punktur, EKG, røntgen af thorax (fx. mistanke om pneumoni, pneumothorax, pleuraeffusion), lungefunktionsundersøgelse (spirometri eller evt. kun peakflowmåling), ekkokardiografi (mistanke om perikardieekssudat eller hjertesygdom), ventilations-perfusionsscintigrafi eller spiral- CT- scanning (ved mistanke om lungeemboli). Behandling Ikke-onkologiske årsager Der henvises til Medicinsk Kompendium 17. udgave [1]. Onkologiske årsager Om muligt behandles den tilgrundliggende maligne sygdom. Med hensyn til behandling af malign ascites, malignt pleuraekssudat, anæmi, neutropen feber og vena cava superior syndrom henvises til gældende SKA/CCD instrukser. Evidensniveau vedrørende behandling af dyspnø med malign ætiologi er varierende [6]. Ikke-farmakologisk terapi Patienten skal lære at udnytte den luft, som er til rådighed: Vejrtrækningsøvelser (via fx. fysioterapeut), lungefysioterapi (hos patienter med sekret evt. i kombination med saltvandsinhalationer) [2,6,7]. Afspænding [6,8]. God lejring i både siddende og liggende stilling [2]. Åbent vindue/dør eller elektrisk vifte eller lignende kan reducerer fornemmelsen af åndenød (via afkøling af ansigtet i innervationsområdet for 2. og 3. gren af n. trigeminus) [2,3,6,9]. Terapeutisk trachealsugning. Dyspnø 3

4 Farmakoterapi Kemoterapi, hvis der forventes hurtig effekt på den maligne grundmorbus fx. småcellet lungecancer og testis cancer [4]. Iltbehandling: Der er evidens for, at patienter med KOL har færre symptomer ved aktivitet, hvis de får iltbehandling ved hypoxi. Der findes ikke evidens for iltbehandling af patienter i hvile eller med cancer [3]. Nogle cancerpatienter vil dog have subjektiv gavn af iltbehandling [6,10,11]. Blodgasanalyse eller pulsoximetri kan være vejledende, men det er den symptomatiske lindring, der er afgørende. En udgangsdosis vil typisk være på 2 l/min [2]. Opioider: Peroralt eller subcutant opioid er førstelinje behandling til patienter med avanceret cancer med dyspnø [2,3,6,11-13]. Virkningsmekanismen menes bla. at være den centrale effekt på respirationscenteret med nedsat CO 2 - sensitivitet [2]. Til opioid naive patienter anvendes normalt morfin 2,5-5 mg per dosis (husk laksantia). Røde dråber (morfin blandet i alkohol). 8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin (indholdet kan variere, se etiketten på flasken). Der findes ikke dokumentation for at dråberne bør foretrækkes frem for p.o. eller s.c. morfin [2]. Benzodiazepiner: Kan anvendes, når angst er den primære årsag til dyspnø. Fx. tabl. lorazepam 0,5-1 mg x1 ved behov (max. 1-3 gange dagl.). Evt. sammen med morfin. Der mangler dokumentation for effekten [2,3,6,14]. Steroider: Anendes ved strålepneumonitis, vena cava superior syndrom forårsaget af malignt lymfom, bronchospasmer, lymphangitis carcinomatosa i lungerne [2,3]. Dosis afhængig af årsag. Glycopyrron (antikolinergikum): 0,2-0,4 mg x 6 som antisekretorisk behandling ved dødsrallen [2]. Ekspektorantia (tvivlsom farmakologiskeffekt, menes at nedsætte sekretets viskositet), bronkodilaterende midler (ved KOL) (se Andet Non- invasive ventilation (NIV) eller respiratorbehandling [1]. Ved gradvis forværret dyspnø pga. progression af den maligne lidelse bør mekanisk ventilation drøftes med pt. i god tid, inden det bliver aktuelt. Ved akut forværring pga. fx. pneumoni kan mekanisk ventilation indiceret ved den ikke terminal pt.. Strålebehandling. Stent eller laserterapi. Behandlingsniveau Det er vigtigt, at behandlingsniveauet regelmæssigt bliver vurderet i samarbejde med patienten. Husk, at det ligeledes skal noteres i journalen. Litteratur 1. Medicinsk Kompendium. 17. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Dyspnø 4

5 2. Jespersen BA, Salomonsen A, Rasmussen TR. Symptomlindring ved dyspnø. Ugeskr. Læger.2007;169: Buss MK. Palliating Dyspnea for Patients with Cancer. ASCO, Educational book, 2009: Kræftsygdomme Onkologi. FADL s forlag 1. udgave 2. oplag Den akutte patient. 1. udgave 2. oplag Munksgaard Danmark. 6. Kliniske retningslinjer for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Hateley J et al. Breathlessness clinics within specialist palliative care settings can improve the quality of life and functional capacity of patients with lungcancer. Palliative Medicine 2003;17: Bredin M et al. Multicentre randomised controlled trail of nursing intervention for breathlessness in patients with lung cancer. British Medical Journal 1999; 318: Schwartzstein RM et al. Cold facial stimulation reduces breathlessness induced in normal subjekts. Am Rev Respir Dis 1987; 36: Cranston JM, Crockett A og Currow D. Oxygen therapy for dyspnoea in adults (Review). The Cochrane Collaboration Qaseem A, Snow V, Shekelle P et al Evidence-Based Interventions to Improve the Palliative Care of Pain, Dyspnea, and Depression at the End of Life: A Clinical Practice Guideline from the American College of Physicians. Ann Intern Med. 2008;148(2): Jennings AL et al. Opioids for the palliation of breathlessness in terminal illness (Review). The Cochrane Collaboration Viola R et al. The management of Dyspnea in cancer patients: A systematic review. Support Care Cancer 2008; 16: Navigante A et al. Midazolam as Adjunct Therapy to Morphine in the Alleviation of Severe Dyspnea Perception in Patients with Advanced Cancer. Journal of Pain and Symptom Management 2006;31; 1: Instruksen er revideret januar Læge Cecilie Holländer, Onkologisk Klinik Rigshospitalet/Medicinsk Afdeling Slagelse. Dyspnø 5

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig

Læs mere

Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft

Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft KAPITEL 18 Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft Af Birgitte T. Espersen Indledning Dyspnø er et komplekst symptom hos halvdelen af alle kræftpatienter uanset diagnose. Især

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for behandling og pleje af uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Dyspnoe OR Dyspnea OR Breathlessness AND Advanced cancer AND Symptom management

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Håndtering af akutte situationer

Håndtering af akutte situationer Håndtering af akutte situationer Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) Vasovagal synkope (besvimelse) Anafylaktisk shock (akut allergisk reaktion) Kronisk obstruktiv lungesygdom Fremmedlegeme i luftveje

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Introduktion til den palliative indsats i Danmark

Introduktion til den palliative indsats i Danmark Introduktion til den palliative indsats i Danmark Tine Busch Davidsen Fysioterapeut Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Region Syddanmark August 2013 Palliativt Team Fyn (PTF) 6 læger 5 sygeplejersker

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter

Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter Sykepleievitenskap. Omvårdnadsforskning. Nursing Science hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter En systematisk litteraturgennemgang af hvilken evidens der er for lindring af dyspnø hos uhelbredeligt

Læs mere

TraumeCenter. Rigshospitalets

TraumeCenter. Rigshospitalets Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne

Læs mere

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH Hospice Søholm 1. Version Dato Aug. 2001 Sidste revision Dato 10.03 2009 Næste revision senest, dato okt. 2010 Emne: Dyspnøe Udarbejdet af: Birthe V Andersen Godkendt af: JH Side 1 af 7 DEFINITION: Dyspnø

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Lungemedicinsk afdeling. Sengeafsnit M2 og dagafsnit

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø. Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart

Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø. Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart Livet mod døden Workshop 1 Dyspnø Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker 7. Landskursus Oktober 2013 Hotel Severin, Middelfart Devastating complication The solution... Evidens Udfordringer: Svært

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab: Klaringsrapport om palliation til voksne med kronisk fremadskridende non-malign lungesygdom

Dansk Lungemedicinsk Selskab: Klaringsrapport om palliation til voksne med kronisk fremadskridende non-malign lungesygdom Dansk Lungemedicinsk Selskab: Klaringsrapport om palliation til voksne med kronisk fremadskridende non-malign lungesygdom Kristoffer Marså1, Terje Knudsen2, Svend Gundestrup3, Maria Ekelund Thorsen4, Henrik

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom

Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Palliation af lunge syge patienter. Kristoffer Marså

Palliation af lunge syge patienter. Kristoffer Marså Nordsjællands Hospital Lunge infektions medicinsk afdeling Palliation af lunge syge patienter Kristoffer Marså Marså 1 Disclosures Lønnet samarbejde med Boehringer Ingelheim Norpharma Almirall GlaxoSmithKline

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 10.02.10 HENG

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

Læringsmål. Hvad er pædiatrisk palliatiativ indsats PPI? PPI i End-of-Life pleje og behandling Forståelses ramme Hyppige symptomer og behandling

Læringsmål. Hvad er pædiatrisk palliatiativ indsats PPI? PPI i End-of-Life pleje og behandling Forståelses ramme Hyppige symptomer og behandling Region Hovedstaden PABU Palliativ Team for Børn og Unge Læringsmål Hvad er pædiatrisk palliatiativ indsats PPI? PPI i End-of-Life pleje og behandling Forståelses ramme Hyppige symptomer og behandling Pædiatrisk

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Respirationsorganernes sygdomme

Respirationsorganernes sygdomme Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer

Læs mere