Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003"

Transkript

1 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8 MÆNGDEFORBRUG... 8 ANTAL PERSONER I BEHANDLING PRÆVALENS NYE BRUGERE SKIFT I BEHANDLING DEPOT FORMULERINGER LÆNGEREVARENDE BEHANDLING DET GENNEMSNITLIGE MÆNGDEFORBRUG AF TRAMADOL PER PERSON DISKUSSION KONKLUSION REFERENCER

3 Resumé Denne undersøgelse belyser udviklingen i brugen af stærke smertestillende lægemidler (opioider inkl. codein) fra 1999 til 2003 i den primære sektor. Mængdeforbruget af opioider er steget 25,1 pct. gennem perioden, fra 18,6 DDD/1.000 indbyggere/døgn i 1999 til 23,2 DDD/1.000 indbyggere/døgn i Stigningen er næsten udelukkende sket blandt lægemidler med de tre nyere indholdsstoffer tramadol, oxycodon og fentanyl. Forbruget af tramadol er steget fra 3,95 DDD/1.000 indbyggere/døgn i 1999 til 6,29 DDD/1.000 indbyggere/døgn i Tilsvarende er forbruget af oxycodon steget fra 0,42 til 2,30 DDD/1.000 indbyggere/døgn og fentanyl fra 1,12 til 2,28 DDD/1.000 indbyggere/døgn. Blandt både mænd og kvinder anvendes der i større grad tramadol end fentanyl og oxycodon, og forbruget af alle tre lægemiddelstoffer er ca. 1½ gang højere blandt kvinderne end blandt mændene. Forbruget af tramadol stiger relativt set lige meget for alle aldersgrupper over 40 år blandt kvinderne, dog forekommer det største forbrug og den største stigning blandt de ældste kvinder. Forbruget af fentanyl stiger stort set udelukkende blandt de ældre kvinder over 74 år. Blandt mændene er stigningen i forbruget af både tramadol og fentanyl derimod koncentreret om de ældste aldersgrupper. Antallet af personer i behandling med opioider er samlet set steget fra personer i 1999 til personer i 2003(5,2 pct.), men igen er der hovedsageligt kommet flere brugere af lægemidler indeholdende tramadol, oxycodon og fentanyl. Der er flest brugere af de svagt virkende opioider blandt de årige og af de stærkt virkende opioider blandt de årige. Prævalensen (brugere /1.000 indbyggere) er konstant over tid og jævnt stigende for begge typer af opioid med en maksimal prævalens blandt de ældste over 90 år. Antallet af nye brugere i behandling med både svagt virkende og stærkt virkende opioider er faldet i perioden fra nye brugere i 2000 til brugere i Godt halvdelen af de nye brugere af svagt virkende opioider i 2003 (N= ) startede med en recept på tramadol (51,8 pct., N=70.830), mens nye brugere af stærkt virkende opioider (N=40.823) hovedsageligt startede i behandling med ketomebidon (Ketogan ) (29,1 pct., N=11.877) eller morfin (26,6 pct., N=10.863). Gennem hele perioden var der henholdsvis , og nye brugere af tramadol, oxycodon og fentanyl. Blandt førstegangsbrugere af tramadol, havde tidligere indløst en recept på et andet lægemiddel (opioid/nsaid/cox-ii hæmmer/svagt smertestillende på recept). Heraf havde 1/4 (N=9.125) indløst en recept på ibuprofen, og i alt har ca. 5 pct. (N=19.554) af de nye brugere af tramadol tidligere indløst en recept på et NSAID eller en Cox-II hæmmer. For at se om brugerne af fentanyl og oxycodon tidligere er skiftet fra morfinpræparater i lignende formuleringer (fx pga. kvalme/obstipation) er der kigget specifikt på brugerne af depot formuleringer i Det ses at af de personer, der har indløst en recept på depotformuleringer af fentanyl, har godt 1/3 (31,7 pct., N=4.169) tidligere indløst en recept på depot formuleringer af morfin. Tilsvarende ses at af de 3

4 personer, der i 2003 indløste recept på depot formuleringer af oxycodon (N=17.886), har 15,9 pct. (N=2.845) personer tidligere indløst recept på depot formuleringer af morfin. Der er beregnet hvor mange brugere der har indløst mindst een recept per måned i 6 måneder af et år, for at få et mål for hvor mange personer der er i længerevarende behandling. Det ses heraf at antallet af personer i længerevarende behandling er steget, og at der primært er flere personer i længerevarende behandling med svagt virkende opioider. Således var personer i længerevarende behandling med svagt virkende opioider i 1999, mens der var personer i Stigningen i antallet af brugere i længerevarende behandling af svagt virkende opioider ses i alle aldersgrupper blandt begge køn, men den største stigning ses for de årige, og stigningen er mest udtalt blandt kvinderne. Antallet af personer i længerevarende behandling med de stærkt virkende opioider er stort set forblevet konstant i perioden. 4

5 Baggrund Gennem den senere tid har der været øget fokus på at der er sket en stigning i forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider). Dette notat beskriver udviklingen i forbruget af disse lægemidler i perioden ud fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Hverken dosering, indikation eller diagnose registreres og det er derfor vanskeligt at vurdere om ændringer i forbrugsmønsteret blot er et udtryk for større prævalens af sygdomstilstande der kræver stærk smertebehandling, udtryk for en ændring i behandlingstrategier der medfører større forbrug eller om der er tale om en uhensigtsmæssig udvikling. Stærke smertestillende lægemidler doseres ofte meget individuelt. Det er således ikke muligt at vurdere doseringsregimer eller beregne hvor lang tid folk er i behandling ud fra den indløste mængde definerede døgndoser. Opioider Opioider er samlebetegnelsen for morfin og morfinlignende præparater hvor hovedparten af forbruget anvendes i behandlingen af patienter med langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande. Den resterende del anvendes primært til behandling af smertetilstande af malign oprindelse og i den akutte terapi (2). Ifølge Sundhedsstyrelsens cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler behandles patienter med opioider gradvist indtil smertefrihed, eller indtil patienten får vedvarende bivirkninger af central art (sedation, svimmelhed, eufori, hallucinationer, kvalme etc.). I sidste tilfælde reduceres dosis herefter til nærmeste bivirkningsfri niveau. Langtidsbehandling med opioider gennemført efter dette princip bør ikke være kompliceret af væsentlige bivirkninger af ovennævnte art. Langtidsbehandling med opioider er en vedligeholdelsesbehandling, hvor det blandt andet ved præparatvalg bør tilstræbes, at patienten ikke direkte vil kunne registrere den enkelte indgift.(2) I behandling af smerter af malign oprindelse er opioider et af hovedbehandlingsmidlerne, mens der ved opioidanvendelse ved non-maligne smertetilstande bør udvises stor tilbageholdenhed. Komplicerede forhold af psykologisk/psykiatrisk og socioøkonomisk karakter vil hyppigt være en integreret del af den langvarige /kroniske smertetilstand (2). De smertestillende opioider opdeles i svagt virkende og stærkt virkende, hvor de svagt virkende opioider skulle besidde en lavere misbrugsprofil end de stærkt virkende. Dette er dog udelukkende dokumenteret for tramadols vedkommende (1). Gruppen af svagt virkende opioider omfatter codein (Kodein DAK ), pentazocin (Fortral ), dextropropoxyfen (fx Abalgin ), kombinationspræparaterne med paracetamol og codein (fx Kodipar, Fortamol ) og tramadol (fx Nobligan og Mandolgin ). Den analgetiske effekt af codein er veldokumenteret, men udelukkende i kortvarige -postoperative undersøgelser i kombination med paracetamol. Codein er således ikke dokumenteret virksomt ved kroniske smerter. Pentazocin, anvendes sjældent. 5

6 Dextropropoxyfen har et yderst snævert terapeutisk indeks. Den analgetiske effekt er afhængig af regelmæssig indtagelse, og enkeltdoser er ikke bedre end placebo. Præparatet må i dag betragtes som obsolet. Tramadol er et centralt virkende analgetikum, og indikationen for præparatet er smerter af let til moderat intensitet i såvel akut som kronisk smertebehandling (1). Stærkt virkende opioider har alle på nær buprenorfin samme maksimaleffekt, men adskiller sig med hensyn til potens, virkningsvarighed og tid til steady-state. Bivirkningerne er stort set ens og forekommer næsten altid specielt ved behandlingens begyndelse. Der forekommer næsten altid forstoppelse, og laksantia skal gives fra behandlingens start. Mundtørhed, hudkløe og svedtendens er vedvarende bivirkninger. Gruppen omfatter lægemidler med følgende indholdsstoffer: Morfin (fx Contalgin, Doltard ), methadon (Metadon DAK ), fentanyl (fx Durogesic ), ketomebidon (fx Ketogan, Ketodur ), Oxycodon (Oxynorm ), buprenorfin (fx Temgesic ), petidin (Petidin ), nicomorphin (Vilan ), hydromorphon (Opidal ). Stærkt virkende opioider anvendes primært ved stærke, akutte smerter samt kroniske cancer smerter. Præparaterne administreres bedst peroralt, mens rektalt, transkutant og subkutant administreret opioid kan anvendes ved svær kvalme og opkastning. Intravenøst og intramuskulært administreret opioid bør begrænses, idet der er risiko for akut toleransudvikling. Kontinuerlig intravenøs opioidinfusion til cancerpatienter kan anvendes for at sikre smertefrihed og dæmpe angst og uro i den terminale fase (1). For en nærmere beskrivelse af de enkelte opioiders anvendelses område henvises til Institut for Rationel Farmakoterapis publikation om Klinisk Rationel Smertebehandling i Rationel Farmakoterapi nr. 4 (juni 2000)(1). Datamateriale og metode Undersøgelsen er baseret på data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Data omfatter alle receptindløsninger på lægemidler i ATC-gruppe N02A (stærke smertestillende lægemidler), N07BC (Midler mod opioidafhængighed), N02BE51(ny ATC: N02AA59) (Kombinationspræparater med paracetamol) og R05DA04 (Codein). Codein findes både i tablet form og som mikstur, hvor mikstur oftest anvendes til hostetilstande. Denne dispenseringsform udgør dog kun ca. 7 pct. af den årlige omsætning af codein og er derfor ikke ekskluderet. Udover de ovennævnte grupper er ATC-gruppe M01A (NSAID) medtaget til vurdering af hvilke lægemidler brugerne af de nyere opioider tidligere har været i behandling med. Mængdeforbruget er opgjort i definerede døgndoser (DDD). Gældende DDD-værdier pr. 22. december 2003 er anvendt. Gældende DDD-værdier kan ses på WHOs netsted: For kombinationspræparaterne med paracetamol og codein er der først fastsat DDD-værdier fra WHO efter undersøgelsens afslutning. Der er derfor anvendt den nationale DDD-værdi på 6 tabletter dog 7,5 tablet for Fortamol. Ligeledes er DDD-værdien for oxycodon ændret per 1. januar 2004 fra 30 mg til 75 mg. Til beregning af prævalensen er populationen begrænset til de respektive aldersgrupper. Der er anvendt befolkningstallet per 1. januar de pågældende år til alle beregninger. 6

7 Ved beregning af antallet af nye brugere er 1999 anvendt som udvaskningsår. Dvs. at en bruger optræder som ny bruger i 2000 hvis vedkommende ikke har modtaget en recept i Det ville være interessant hvis man kunne vurdere om folk er i behandling i kortere eller længere tid med de stærke smertestillende lægemidler, og hvorvidt der sker ændringer i dette mønster. Men behandling af smertepatienter er, som nævnt ovenfor, meget individuel, og det har derfor ikke været muligt at beregne en decideret behandlingsvarighed. For at vurdere om personerne er i vedvarende behandling er der derfor foretaget en beregning baseret på at personer, der har modtaget mindst een recept pr. måned i mindst 6 måneder af et år, skønnes at være i fast behandling. Antallet af personer i en sådan længerevarende behandling er opgjort for hvert år af de 5 år undersøgelsen dækker. 7

8 Resultater Mængdeforbrug Mængdeforbruget af opioider inkl. codein er steget 25,1 pct. gennem perioden fra 18,6 DDD/1.000 indbyggere/døgn i 1999 til 23,2 DDD/1.000 indbyggere/døgn i Figur 1 viser udviklingen i mængdeforbruget af udvalgte indholdsstoffer fordelt på år. Det ses at mængdeforbruget næsten udelukkende stiger blandt lægemidler med de tre nyere indholdsstoffer tramadol, oxycodon og fentanyl, men også for metadon og paracetamol i kombinationspræparater ses en lille stigning. Forbruget af de resterende opioider er enten nedadgående eller konstant. Forbruget af tramadol er steget fra 4,0 DDD/1.000 indbyggere/døgn i 1999 til 6,3 DDD/1.000 indbyggere/døgn i 2003 og stigningen i tramadol udgør således 50 pct. af den samlede stigning. Tilsvarende er forbruget af oxycodon steget fra 0,4 til 2,3 DDD/1.000 indbyggere/døgn og fentanyl fra 1,1 til 2,3 DDD/1.000 indbyggere/døgn. Figur 1. Mængdeforbruget (DDD/1.000 indbyggere/døgn) af udvalgte opioider (svagt - og stærkt virkende) fordelt på år ,0 DDD/1.000 indbyggere/døgn 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Morphin Oxycodon Fentanyl Dextropropoxyphen Ketobemidon og antispasmodika Tramadol Paracetamol, komb Methadon Codein Ser man på det absolutte mængdeforbrug af svagt - og stærkt virkende opioider (jf. definitionen p.5) fordelt på køn og alder, ses i figur 1a at den største stigning i mængdeforbruget af de svagt virkende opioider er i aldersgruppen årige, mens det for de stærkt virkende opioider er i aldersgruppen årige. 8

9 Figur 1a. Mængdeforbruget (definerede døgndoser) af stærkt virkende og svagt virkende opioider fordelt på aldersgrupper og år 3,0 Mio. definerede døgndoser 2,5 2,0 1,5 1,0 0, stærkt virkende 2000-stærkt virkende 2001-stærkt virkende 2002-stærkt virkende 2003-stærkt virkende 1999-svagt virkende 2000-svagt virkende 2001-svagt virkende 2002-svagt virkende 2003-svagt virkende Alder (år) Standardiseres mængdeforbruget af de tre lægemiddelstoffer, der har forårsaget stigningen, på køn og alder, ses i figur 2 og figur 3 at forbruget af tramadol stiger relativt set lige meget for alle aldersgrupper over 40 år blandt kvinderne, dog forekommer det største forbrug og den største stigning blandt de ældste kvinder. Forbruget af fentanyl stiger stort set udelukkende blandt de ældre kvinder over 74 år. Blandt mændene er stigningen i forbruget af både tramadol og fentanyl derimod koncentreret om de ældste aldersgrupper. Blandt både mænd og kvinder anvendes der i større grad tramadol end fentanyl og oxycodon, men forbruget af alle tre lægemiddelstoffer er ca. 1½ gang højere blandt kvinderne end blandt mændene. 9

10 Figur 2. Mængdeforbruget blandt kvindelige brugere af tramadol, oxycodon og fentanyl DDD/1000 kvinder/døgn 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Figur 3. Mængdeforbruget blandt mandlige brugere af tramadol, oxycodon og fentanyl ,00 35, Alder (År) 1999 Oxycodon 2000 Oxycodon 2001 Oxycodon 2002 Oxycodon 2003 Oxycodon 1999 Fentanyl 2000 Fentanyl 2001 Fentanyl 2002 Fentanyl 2003 Fentanyl 1999 Tramadol 2000 Tramadol 2001 Tramadol 2002 Tramadol 2003 Tramadol DDD/1.000 mænd/døgn 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, Alder (År) 1999 Oxycodon 2000 Oxycodon 2001 Oxycodon 2002 Oxycodon 2003 Oxycodon 1999 Fentanyl 2000 Fentanyl 2001 Fentanyl 2002 Fentanyl 2003 Fentanyl 1999 Tramadol 2000 Tramadol 2001 Tramadol 2002 Tramadol 2003 Tramadol

11 Antal personer i behandling I alt har forskellige personer været i behandling med et eller flere opioider fra 1999 til Antallet af brugere er steget godt 5 pct. gennem perioden og i 2003 var der i alt personer i behandling. Andelen af kvinder i behandling har hvert år været ca. 61 pct. (tabel 1). Tabel 1. Antallet af personer i behandling med opioider Antal personer Andel kvinder , , , , ,9 Bemærk at samme person kan optræde i mere end et år Figur 4 viser antallet af personer i behandling fordelt på de forskellige indholdsstoffer og år. Det ses at den udvikling, der sås i mængdeforbruget i figur 2 og 3, også afspejles her. Således er der hovedsageligt kommet flere personer i behandling med lægemidler indeholdende oxycodon, fentanyl og tramadol, og over 50% af brugerne i 2003 har været i behandling med et eller flere af disse tre lægemiddelstoffer. Antallet af personer i behandling med de andre indholdsstoffer ligger enten konstant eller er faldet en smule. Figur 4. Antallet af personer i behandling med opioider fordelt på indholdsstoffer og år Antal personer Morphin Hydromorphon Nicomorphin Oxycodon Ketobemidon Pethidin Fentanyl Dextropropoxyphen Pentazocin Buprenorphin Ketobem. og antispas. Tramadol Buprenorphin Methadon Levacetylmethadol Codein Paracetamol, komb. Deles opioiderne i de svagt virkende og stærkt virkende opioider, jf. definitionen p. 2, ses i figur 5 aldersfordelingen af brugere. Der er flest brugere af de stærkt virkende opioider i gruppen af årige, hvorimod brugerne af de svagt virkende opioider generelt er yngre, og antallet af brugere i 2002 og

12 topper i aldersgruppen årige. Det er desuden også i den aldersgruppe hvor den største stigning i antallet af brugere fra 2000 til 2003 har fundet sted. Figur 5. Antallet af personer i behandling med svagt virkende og stærkt virkende opioider, aldersfordelt Svagt virkende Antal personer Prævalens Stærkt virkende I figur 6 er prævalensen for brug af de svagt virkende og de stærkt virkende opioider afbildet for I tabel 1 fremgik det at andelen af kvinder i behandling er større end andelen af mænd. Dette kan enten skyldes at kvinder hyppigere får lidelser der kræver behandling med stærkt virkende opioider, end mænd på samme alder, at kvinder har en højere levealder end mænd eller, at kvinder hyppigere sættes i behandling med disse midler. For at undersøge dette nærmere er prævalensen i figur 6 splittet op på køn og alder. Når der standardiseres for alder og køn, ses prævalensen for brug af de stærkt virkende opioider at være konstant over tid, hvorimod prævalensen for brug af svagt virkende opioider er steget - primært blandt de ældre. Prævalensen er højere for kvinder end for mænd blandt brugerne af de svagt virkende opioider uanset aldersgruppe, mens dette kun ses blandt personer over 70 år blandt brugerne af de stærkt virkende opioider. Prævalensen er stærkt stigende fra 65 år og opefter, og i aldersgruppen årige er prævalensen for brug af stærkt virkende opioider 4,2 pct. for kvinder og 3,8 pct. for mænd i For de mandlige brugere af de svagt virkende opioider er prævalensen 9,4 pct. og for de kvindelige brugere 13,6 pct. i 2003 i denne aldersgruppe. Prævalensen topper ved +90-årige uanset køn og type af opioid. 12

13 Figur 6. Prævalens for svagt virkende og stærkt virkende opioider fordelt på køn og alder Antal brugere/1.000 indbyggere 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Nye brugere Svagt virkende Antallet af nye brugere er i perioden faldet. I 2000 var der nye brugere, mens der i 2003 var nye brugere af opioider, svarende til et fald på 26,8 pct. Antallet af helt nye brugere af svagt virkende opioider er faldet fra nye brugere i 2000 til nye brugere i Antallet af nye brugere af stærkt virkende opioider faldt frem til 2002 til nye brugere, men er steget en smule i 2003 til brugere (figur 7). K K M M Stærkt virkende 90+ Alder (år) 13

14 Figur 7. Udviklingen i antallet af nye brugere af opioider Antallet af nye brugere Opioider i alt Svagt virkende Stærkt virkende Bemærk at søjlen "Alle opioider" ikke er summen af de 2 andre søjler. En person kan på ét år starte i ny behandling med både svagt - og stærkt virkende opioider. Kvinder udgjorde lidt over halvdelen (55 pct.) af alle de nye brugere i Antallet af nye brugere topper dels blandt de årige, og dels blandt de årige, men korrigeres der for befolkningsgrundlaget ses i figur 8a og 8b at incidensen er højest blandt de ældste, og at incidensen er faldet for alle aldersgrupper for både mænd og kvinder fra 2000 til Figur 8a.Incidens af kvindelige brugere af opioider (svagt og stærkt virkende) i fordelt på alder 300 Antal nye brugere /1.000 kvinder Alder (år) 90+

15 Figur 8b. Incidens af mandlige brugere af opioider (svagt og stærkt virkende) i fordelt på alder 300 Antal nye brugere/1.000 mænd Alder (år) Blandt de personer der påbegyndte en behandling med stærkt virkende opioider i 2003 (N=40.823), startede hovedparten med en recept på ketomebidon (Ketogan ) (29,1 pct./n=11.877) eller morfin (26,6 pct.//n=10.863). Der var henholdsvis 18,5 pct. (N=7.554) og 7,6 pct. af brugerne (N=3.088), der startede på en behandling med oxycodon og fentanyl. Som det også er afspejlet i de andre opgørelser startede hovedparten af de nye brugere af svagt virkende opioider (N= ) i 2003 på en behandling med tramadol (51,8 pct./n= ), codein (29,1 pct./n= ) eller paracetamol i kombination (18,8 pct./n=25.620). I hele perioden har personer startet en behandling med tramadol, med oxycodon og med fentanyl. I figur 9a-c. ses køns- og aldersfordelingen af de nye brugere af svagt virkende opioider der startede med disse tre lægemiddelstoffer. 15

16 Figur 9a. Antallet af nye brugere af tramadol fordelt på køn og alder Antal nye brugere Alder (år) 2000 Kvinder 2001 Kvinder 2002 Kvinder 2003 Kvinder 2000 Mænd 2001 Mænd 2002 Mænd 2003 Mænd Det ses at udskrivningen af alle tre lægemiddelstoffer til nye brugere er steget markant i 2003,. Tidligere var der flest nye brugere af tramadol i de ældste aldersgrupper, men især blandt mændene ses i 2003 en ændring til, at der er flest nye brugere blandt de årige. Det samme mønster gør sig gældende for nye mandlige brugere af oxycodon, men ikke blandt de kvindelige og ikke blandt nye brugere af fentanyl, hvor det stadig er blandt de ældre der findes flest nye brugere. 16

17 Figur 9b. Antallet af nye brugere af oxycodon fordelt på køn og alder Antal nye brugere Kvinder 2001 Kvinder 2002 Kvinder 2003 Kvinder 2000 Mænd 2001 Mænd 2002 Mænd 2003 Mænd Figur 9c. Antallet af nye brugere af fentanyl fordelt på køn og alder Alder (År) Antal nye brugere Kvinder 2001 Kvinder 2002 Kvinder 2003 Kvinder 2000 Mænd 2001 Mænd 2002 Mænd 2003 Mænd Alder (År) 17

18 Skift i behandling For at undersøge om de nye brugere af henholdsvis tramadol, oxycodon og fentanyl er helt nye brugere eller om de er skiftet fra at være i behandling med et andet smertestillende middel er det undersøgt hvorvidt der forud for deres første receptindløsning af de nævnte lægemiddelstoffer er indløst en sidste recept af et andet smertestillende middel. Figur 10a-c viser fordelingen af hvilket opioid, NSAID/Cox-II hæmmer eller svagt smertestillende lægemiddel (på recept) de nye brugere af henholdsvis tramadol, oxycodon og fentanyl tidligere har været i behandling med 0-90 dage, før de indløste deres første recept på de nævnte lægemidler. Figur 10a. Antallet af nye brugere af tramadol fordelt på den sidste recept de har modtaget 0-90 dage inden deres første recept på tramadol. 15% 4% 7% 2% COX II-hæmmere 7% Ibuprofen Diclofenac og diclofenac komb. Andre NSAID** Morphin 13% 25% Ketobemidon og spasmolytika Paracetamol komb 4% 2% 8% 13% Codein Andre opioider* Paracetamol Andre svage smertestillende*** * Andre opioider: Hydromorphon, nicomorphin, ketomebidon, petidin, dextropropoxyphen, pentazocin, buprenorfin, metadon, oxycodon, fentanyl ** Andre NSAID: Phenylbutazon, indometacin, suldinac, tolmetin, aceclofenac, piroxicam, tenoxicam, lornoxicam, meloxicam, flurbiprofen, tiaprofensyre, dexibuprofen, tolfenamsyre, nabumeton, glucosamin, etodolac *** Andre svage smertestillende (fået på recept): Acetylsalicylsyre, acetylsalicylsyre komb., salicylamid, phenazon Fra 2000 til 2003 havde 9,6 pct. (N=36.515) af de nye brugere af tramadol (N= ) indløst deres første recept på tramadol 0-90 dage efter deres sidste recept på et andet opioid, NSAID/Cox-II hæmmer eller et andet smertestillende lægemiddel på recept. Heraf havde over ¼ indløst en recept på ibuprofen (N=9.125) og 15 pct. (N=5.320) på paracetamol (figur 10a). Over halvdelen af brugerne (N=19.554) havde således tidligere indløst en recept på et NSAID eller Cox-II hæmmer, svarende til 5,1 pct. af alle nye brugere af tramadol. I alt var der personer (90,2 pct.) af de nye brugere af tramadol, der ikke havde indløst en sidste recept på et andet lægemiddel. 18

19 Figur 10b. Antallet af nye brugere af oxycodon fordelt på den sidste recept de har modtaget 0-90 dage inden deres første recept på oxycodon. 35% 8% 4% 1% 4% 4% 5% 12% COX II-hæmmere Ibuprofen Andre NSAID** Morphin Fentanyl Ketobemidon og spasmolytika Paracetamol komb Codein Tramadol 7% 4% Andre opioider* Paracetamol 6% 10% Andre svage smertestillende*** * Andre opioider: Hydromorphon, nicomorphin, ketomebidon, petidin, dextropropoxyphen, pentazocin, buprenorfin, metadon ** Andre NSAID: Indometacin, suldinac, piroxicam, tenoxicam, naproxen, ketoprofen, tolfenaminsyre, nabumeton, glucosamin, etodolac, diclofenac, diclofenac komb., lornoxicam, meloxicam, tiaprofensyre, dexibuprofen *** Andre svage smertestillende (fået på recept): Acetylsalicylsyre, acetylsalicylsyre komb, salicylamid, phenazon Figur 10c. Antallet af nye brugere af fentanyl fordelt på den sidste recept de har modtaget 0-90 dage inden deres første recept på fentanyl. 19% 4% Ibuprofen COX II-hæmmere 15% 9% Andre NSAID** Morphin Nicomorphin 6% 5% 29% 9% 1% 1% 1% 1% Oxycodon Ketobemidon og spasmolytika Tramadol Codein Andre opioider* Paracetamol Andre svage smertestillende*** * Andre opioider: Ketomebidon, petidin, dextropropoxyphen, pentazocin, buprenorfin, paracetamol komb., metadon, hydromorphon, petidin, dextropropoxyphen, ** Andre NSAID: Indometacin, etodolac, aceclofenac, naproxen, ketoprofen, nabumeton, glucosamin, diclofenac, diclofenac komb., piroxicam, tenoxicam, tiaprofensyre, dexibuprofen *** Andre svage smertestillende (fået på recept): Acetylsalicylsyre, acetylsalicylsyre komb, salicylamid 19

20 Der er 16,3 pct. (N=5.629) af de nye brugere af oxycodon (N=34.499) der har indløst en recept på et andet smertestillende lægemiddel 0-90 dage inden deres første oxycodon-recept. I figur 10b ses at over 2/3 (N=1.966) af disse personer havde indløst en sidste recept på tramadol, mens næsten lige mange personer tidligere havde indløst en recept på morfin (N=659) eller på Ketogan (N=582). Der var nye brugere af oxycodon der ikke tidligere havde indløst en sidste recept på et andet smertestillende lægemiddel (83,7 pct.). Ses der på førstegangsbrugerne af fentanyl (N=41.799), havde næsten ¼ (N=9.866) tidligere indløst en anden recept på et andet smertestillende lægemiddel. Heraf havde 29 pct. indløst en sidste recept på morfin (N=2.872), og 19 pct. (N=1.841) havde indløst en sidste recept på tramadol (figur 10c). Blandt de nye brugere af fentanyl var der (76,4 pct.) der ikke tidligere havde indløst en sidste recept på et andet smertestillende lægemiddel. Figur 11 viser køns- og aldersfordelingen af de nye brugere af tramadol, der umiddelbart inden (0-90 dage) tramadol-indløsningen indløste en recept på et NSAID eller en Cox-II hæmmer (N=19.554). Det ses at det primært er de midaldrene, og således ikke de ældre, der har skiftet fra NSAID/Cox-II hæmmer til tramadol. Figur 11. Køns- og aldersfordelingen af de nye brugere af tramadol der tidligere har indløst en recept på et NSAID eller Cox-II hæmmer Antal personer Alder Kvinder Mænd 20

21 Depot formuleringer Kigger man specifikt på brugerne af depot formuleringer i 2003 ses at af de personer, der har indløst en recept på depot fentanyl, har godt 1/3 (4.169 personer) tidligere indløst en recept på depot morfin. Af figur 12a ses at der er flest i kvinder i aldersgruppen årige (414 personer), og flest mænd i aldersgruppen årige (257 personer). Figur 12a. Antallet af brugere der er skiftet fra depot morfin til depot fentanyl Antal personer Kvinder Mænd Alder Tilsvarende ses at af de personer der i 2003 indløste recept på depot oxycodon (17.886), har 15,9 pct. (N=2.845) tidligere indløst recept på slow-release formuleringen af morfin. Her er aldersfordelingen lidt anderledes (figur 12b), idet der er flest mænd i aldersgruppen årige, hvorimod der er flest kvinder i aldersgruppen årige. 21

22 Figur 12b. Antallet af brugere der er skiftet fra depot morfin til depot oxycodon Antal personer Længerevarende behandling Kvinder Mænd Alder Antallet af personer over 20 år, der er i længerevarende behandling (jf. definition p. 2) med opioider, er steget i perioden fra personer i 1999 til personer i Dette svarer til 23,4 pct. af alle brugerne i Det ses af figur 13 at der hovedsageligt er kommet flere personer i længerevarende behandling med de svagt virkende opioider. I 1999 var personer i længerevarende behandling med svagt virkende opioider, og i 2003 var dette tal steget til , svarende til en stigning på 25,6 pct. Antallet af personer i længerevarende behandling med de stærkt virkende opioider er stort set forblevet konstant i perioden. 22

23 Figur 13. Antallet af personer der er i længerevarende behandling med opioider Antal personer Alle opioider Svagt virkende Stærkt virkende Bemærk at søjlen "Alle opioider" ikke er summen af de 2 andre søjler. En person kan på et år godt være i fast behandling med flere forskellige lægemidler. Køns- og aldersfordelingen af brugerne i længerevarende behandling (figur 14a og 14b) viser at der er forskel mellem brugere i længerevarende behandling med de svagt virkende og med de stærkt virkende opioider. Blandt brugerne af de svagt virkende opioider ses en stigning i antallet af brugere i længerevarende behandling for begge køn og i alle aldersgrupper, dog størst stigning i aldersgruppen årige. For de stærkt virkende opioider ses der derimod et fald i antallet af brugere i længerevarende behandling blandt årige kvinder og blandt årige og årige mænd. For begge typer opioider er der flest kvindelige brugere i aldersgruppen årige i længerevarende behandling. De største antal mandlige brugere i længerevarende behandling af begge typer opioider ses i aldersgruppen år. 23

24 Figur 14a. Antallet af brugere (over 20 år) i længerevarende behandling med svagt virkende opioider fordelt på køn og alder Antal personer Figur 14b Kvinder Mænd Alder (år) Antallet af brugere (over 20 år) i længerevarende behandling med stærkt virkende opioider fordelt på køn og alder Kvinder Antal personer Mænd Alder (år) 24

25 Det gennemsnitlige mængdeforbrug af tramadol per person I nedenstående figurer (figur 15a og 15b) ses mængdeforbruget af tramadol per person over 20 år for henholdsvis alle personer, og for personer der har indløst mere end én recept i løbet af året i årene I figur 15a ses, med nogle få undtagelser, at det gennemsnitlige mængdeforbrug stiger for alle aldersgrupper og for begge køn over tid. Med undtagelse af den yngste aldersgruppe får kvinderne gennemsnitligt væsentligt mere end mændene, med maksimum på 77 DDD per person per år i aldersgruppen år og år. Mændene har maksimum i aldersgruppen år med 62 DDD per person per år (figur 15a). Fjernes de personer, der kun har modtaget én recept i løbet af et år, ses i figur 15b at det primært er i de yngste aldersgrupper der ses en forskel idet maksimum rykkes til aldersgruppen årige for begge køn med maksimum for kvinder på 124 DDD per person per år og 106 DDD per person per år for mænd i Figur 15a. Det gennemsnitlige mængdeforbrug/person blandt brugere af tramadol over 20 år. Alle personer ,0 80,0 Definerede døgndoser/person 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Kvinder 2002-Kvinder 2003-Kvinder 2001-Mænd 2002-Mænd 2003-Mænd Alder (år) 25

26 Figur 15b. Det gennemsnitlige mængdeforbrug per person blandt brugere af tramadol over 20 år. Kun personer der har indløst mere end én recept per år Definerede døgndoser/person Kvinder 2002-Kvinder 2003-Kvinder 2001-Mænd 2002-Mænd 2003-Mænd Alder (år) 26

27 Diskussion Forbruget af opioider har været stigende gennem de sidste 5 år, men denne stigning skyldes hovedsageligt en stigning i forbruget af lægemidler med de tre indholdsstoffer tramadol, oxycodon og fentanyl. Lægemidler indeholdende tramadol blev markedsført første gang i 1993, men siden er der løbende kommet billigere synonymer og parallelimporterede produkter på markedet bl.a. som depottabletter, hvilket kan være en medvirkende årsag til det stigende forbrug af tramadol. Desuden ses at 5,1 pct. af de nye brugere af tramadol tidligere har indløst en recept på enten et NSAID eller en Cox-II hæmmer. De gastrointestinale gener af disse lægemidler er udtalte især blandt ældre (6,) og dette kan være en forklaring på at nogle brugere skifter behandling fra NSAID/Cox-II hæmmere til tramadol. Aldersfordelingen af disse brugere viser dog at det ikke er de ældre der har skiftet fra NSAID/Cox-II hæmmer til tramadol. Oxycodon er et gammelt lægemiddelstof som er blevet relanceret i både depot formuleringer (1996) og immediate-release (2001). Depot formuleringen af oxycontin har til en vis grad erstattet forbruget af depot morfinpræparater, og knap 16 pct. af brugerne af depot oxycodon har tidligere indløst recept på depot morfin præparater. Durogesic depotplaster var det første lægemiddel indeholdende fentanyl og det første opioid i denne dispenseringsform. Durogesic blev markedsført i I juli 2003 kom et billigere parallelimporteret depotplaster på markedet og i maj 2002 blev Actiq sugetabletter markedsført. Disse sugetabletter er en ny hurtigtvirkende formulering til behandling af gennembrudssmerter hos cancerpatienter (4). Actiq absorberes gennem mundslimhinden og er vist at have samme hurtigt indsættende og smertestillende effekt som morfin givet intravenøst. I forhold til peroral morfin har Actiq signifikant hurtigere effekt (5). Denne nye formulering, som kan erstatte morfin til fx cancerpatienter (5), kan være en del af forklaringen på stigningen af fentanyl, og vil formentlig medføre en fortsat stigning i forbruget af fentanyl. Derudover ses, tilsvarende oxycodon-udviklingen, at depot formuleringen af fentanyl har erstattet depot formuleringer af morfin og således har godt 1/3 af Durogesic -brugerne tidligere indløst recept på depot morfin præparater. Disse resultater bekræftes i en nyligt publiceret artikel der belyser cancerpatienters andels af opioidforbruget i Fyns Amt i perioden (7). Denne artikel viste at det stigende opioidforbrug især skyldtes mange nye brugere af tramadol plus en voldsom stigning i cancerpatienters forbrug af stærke opioider (7). Undersøgelsen viser desuden at i 1998 var morfin og fentanylplastres andel af cancerpatienters samlede opioidforbrug hver på 35 pct. Siden er plasteret også godkendt til non-maligne smertetilstande og som det ses af nærværende undersøgelse er forbruget stadig i voldsom vækst. Antallet af personer i behandling med opioider er ligeledes steget, og tilsvarende mængdeforbruget, er stigningen koncentreret om brugere af lægemidler indeholdende tramadol, oxycodon og fentanyl. Brugerne af de svagt virkende opioider er generelt yngre end brugerne af de stærkt virkende opioider. Fra 2000 til 2003 har den største stigning i antallet af brugere af svagt virkende opioider fundet sted i aldersgruppen 55-27

28 59-årige. Ifølge befolkningstallene fra Danmarks Statistik er det også i den aldersgruppe hvor den relativ største befolkningstilvækst finder sted (3), og ses der på prævalensen er der ingen forskel i aldersgrupperne i mellem årene. Prævalensen er stærkt stigende fra 65 år og opefter, og i aldersgruppen årige er prævalensen for brug af stærkt virkende opioider 4,2 pct. for kvinder og 3,8 pct. for mænd i For de mandlige brugere af de svagt virkende opioider er prævalensen 9,4 pct. og for de kvindelige brugere 13,6 pct. i 2003 i denne aldersgruppe. Prævalensen topper ved +90-årige uanset type af opioid. Dette hænger også sammen med at prævalensen af cancer (overordnet set) er stigende med stigende alder (8). Antallet af nye brugere i behandling alle opioider (både svagt og stærkt virkende) er faldet 26,8 pct. fra 2000 til Hovedparten af de nye brugere af svagt virkende opioider startede med en recept på tramadol, mens nye brugere af stærkt virkende opioider hovedsageligt startede i behandling med ketomebidon (Ketogan ) eller morfin. Det faldende antal nye brugere sammenholdt med det voksende antal personer i behandling peger på at hver person er i behandling med de pågældende lægemidler i længere tid. Når man hverken kender diagnose, indikation eller dosering er det imidlertid vanskeligt ud fra antal indløste DDD at beregne en decideret behandlingsvarighed, da opioidbehandling ofte er meget individuel og afhænger af mange forskellige faktorer. I stedet er antallet af brugere i længerevarende behandling opgjort som det antal personer, der i løbet af et år har indløst mindst een recept per måned i 6 måneder. Det ses heraf at knap ¼ af alle brugerne i 2003 var i længerevarende behandling, og at antallet af personer i længerevarende behandling med svagt virkende opioider (og det vil sige primært tramadol) er steget 25,6 pct. fra 1999 til Stigningen i antallet af brugere i længerevarende behandling med svagt virkende opioider ses i alle aldersgrupper blandt begge køn, men den største stigning ses blandt de årige, og stigningen er mest udtalt blandt kvinderne. Igen den aldersgruppe hvor den relativ største befolkningstilvækst har fundet sted (3). Antallet af personer i længerevarende behandling med stærkt virkende opioider er derimod faldet i perioden. Det gennemsnitlige mængdeforbrug af tramadol er undersøgt dels blandt alle brugere og dels blandt brugere der har indløst mere end én recept per år. Det ses, med nogle få undtagelser, at det gennemsnitlige mængdeforbrug stiger for alle aldersgrupper og for begge køn over tid. Med undtagelse af den yngste aldersgruppe (20-24 årige) får kvinderne gennemsnitligt væsentligt flere doser end mændene. Fjernes imidlertid de personer, der kun har modtaget én recept i løbet af et år, viser det sig at det er i de yngste aldersgrupper der ses den største forskel i det gennemsnitlige mængdeforbrug. Der er således noget der tyder på at tramadol ordineres i en del engangsordinationer blandt de yngre, og at brugen formentlig er udvidet til kortvarig smertebehandling i stedet for NSAID/Cox-II hæmmere hvor de gastrointestinale gener som nævnt kan være udtalte. 28

29 Konklusion Antallet af personer i behandling med opioider er steget godt 5 pct. fra i 1999 til i 2003, men der er næsten udelukkende flere brugere af lægemidler indeholdende tramadol, oxycodon og fentanyl. Introduktionen af nye depot alternativer til morfin (Durogesic (fentanyl) og Oxycontin depot tabletter (oxycodon)) og nye dispenseringsformer (Actiq sugetabletter) har medført en stigning i brugen af disse opioider formentlig til cancerpatienter, men det er hovedsageligt brugen af tramadol der skiller sig ud. Hovedparten af nye brugere af svagt virkende opioider starter således i behandling med lægemidler indeholdende tramadol og der forekommer tillige mange engangsordinationer. Dertil kommer at ca. 5 pct. af de nye brugere af tramadol er skiftet fra NSAIDs og/eller Cox-II hæmmere. Om de personer der kun indløser én recept på tramadol eventuelt ville have fået NSAIDs eller Cox-II hæmmere før tramadol kom på markedet er selvsagt ikke muligt at sige, men undersøgelsens resultater peger på at tramadol i stigende grad bliver anvendt til lettere smertebehandling som alternativ til fx NSAIDs og Cox-II hæmmere. Knap ¼ af brugerne af opioider i 2003 var i længerevarende behandling. Dette dækker over at antallet af personer i længerevarende behandling med de stærkt virkende opioider stort set er forblevet konstant i perioden, hvorimod der ses en stigning på ca. 25 pct. af personer i længerevarende behandling med de svagt virkende opioider. Igen er det hovedsageligt tramadol de er i behandling med. Denne stigning ses i alle aldersgrupper for begge køn, men mest udtalt blandt de årige og blandt kvinderne. 29

30 Referencer 1. Institut for Rationel Farmakoterapi, Lægemiddelstyrelsen. Klinisk Rationel Smertebehandling. Rationel Farmakoterapi nr. 4 februar Cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen 13. januar Danmarks Statistik befolkningstal. 4. Institut for Rationel Farmakoterapi. Præparatnyt. 22. december Lægemiddelstyrelsen 6. Referral fra EMEA Jarlbaek, L. et al. Cancer patients s share in a Populations Use of Opioids. A linkage Study Between a Prescriptions Database and the Danish Cancer Registry. Journal of Pain and Symptom Management 2004;27: Kræftens Bekæmpelse 30

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Forbrug af Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013

Forbrug af Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013 Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013 2014 Af Ulla Holten Nielsen Kontakt: Lægemiddelstatistik, medicindata@ssi.dk, 32685125 Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE.

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Medicintilskudsnævnet Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Baggrund og indhold Vi har revurderet

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Indhold Baggrund...2 Metode...2 Resumé...3 Resultater...4 Forbruget...5 Nye brugere...7 Behandlingsforløb...8

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler, der ændrer tilskud den 29. februar 2016

Svage smertestillende lægemidler, der ændrer tilskud den 29. februar 2016 Svage smertestillende lægemidler, der ændrer tilskud den 29. februar Bemærk at ændringerne kun gælder de nævnte lægemiddelnavne og former. Liste over svage smertestillende lægemidler med generelt tilskud:

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale

Læs mere

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider.

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Sundhedsstyrelsen Att: Elisabeth Thomsen Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen Af Kroniske Smertepatienter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling

Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Rapport over fællesprojekt for studieophold for farmaceutstuderende ved Københavns Universitet foråret 2012 Undersøgelse af kvaliteten af smertebehandling Lene Juel Kjeldsen, SAFE, Amgros I/S Henriette

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter?

Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? Angiotensin II antagonister: ordineres lægemidlerne til de rigtige patienter? RESUMÉ Højt blodtryk, hjerteinsufficiens og kroniske nyresygdomme kan blandt andet behandles ved påvirkning af renin-angiotensin-systemet

Læs mere

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Notat Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Misbrugsanalyser for opiater - teori og anvendelse

Misbrugsanalyser for opiater - teori og anvendelse Misbrugsanalyser for opiater - teori og anvendelse Torben Breindahl Hospitalskemiker, cand. scient., Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel Screening og verifikation Klinisk Biokemisk Afdeling,

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Kortlægning af opioidforbruget i Danmark MED FOKUS PÅ PATIENTER MED KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER

Kortlægning af opioidforbruget i Danmark MED FOKUS PÅ PATIENTER MED KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER Kortlægning af opioidforbruget i Danmark MED FOKUS PÅ PATIENTER MED KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER 2016 KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK Sundhedsstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

Anvendes både i den akutte og kroniske smertebehandling Synonymer:

Anvendes både i den akutte og kroniske smertebehandling Synonymer: Nr.: Emne Opioider Gruppe af lægemidler der udøver deres analgetiske effekt ved stimulereing af centrale opioidreceptorer. Opdeles, afhængig af affinitetsmønsteret til receptorerne i (1) rene og (2) partielle

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Udvikling i opioidforbruget Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet

Udvikling i opioidforbruget Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet Udvikling i opioidforbruget Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet Udvikling i opioidforbrug globalt Udvikling i opioidforbrug i Danmark Hvad ved vi fra registerundersøgelser?

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V

Intern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen

Indlægsseddel: Information til patienten. Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Indlægsseddel: Information til patienten Selincro 18 mg filmovertrukne tabletter nalmefen Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes oplysninger om sikkerheden.

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 2008 Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde og definitioner 5 2 Generelt om afhængighedsskabende lægemidler

Læs mere

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...

Læs mere

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika

Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Farmakologi Hensigtsmæssig ordination af svage analgetika Af Lene Ørskov Reuther og Jens Peter Kampmann Biografi Lene Ørskov Reuther er overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006 2010 Indhold INDHOLD... 1 RESUMÉ... 2 OM UNDERSØGELSEN... 3 DET SAMLEDE SALG AF LIBERALISEREDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER (OPGJORT I KR.)... 4 UDVIKLING I SALG AF

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn

Farmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Til virksomheder der per 16. november 2009 eller tidligere har markedsført et eller flere lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A04 og A03FA

Læs mere