Erhvervspolitik og samspillet med beskæftigelsespolitikken. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Vækst og balance

Transkript

1 Erhvervspolitik og samspillet med beskæftigelsespolitikken Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Vækst og balance

2 Regionsråd Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver til understøttelse heraf Nedsætte vækstfora Sekretariatsbetjene vækstfora Vækstforum Udarbejde regional erhvervsudviklingsstrategi Indstille vedr. anvendelse af midler Overvåge regionale og lokale vækstvilkår

3 Regionens erhvervsudviklingsopgaver Regionen kan finansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling indenfor Innovation, videndeling og vidensopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer Vækst og udvikling i turismeerhvervet Udviklingsaktiviteter i yderområder

4 Finansieringsmuligheder Finansiering i mio. kr. pr. år: Regionsrådets midler: 55 mio. kr. Strukturfondsmidler: 112 mio. kr. (63 % til yderområder) Statslige puljer (fx. brugerdrevet innovation) Landdistriktsprogrammet og Interreg/Mål 3 Kommunernes og andre institutioners projektmedfinansiering (måske mio./år)

5 Vækst og Balance Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen Menneskelige ressourcer Videnopbygning og deling Adgang til ny teknologi Iværksætteri Oplevelsesøkonomi Kompetenceudvikling i særklasse Vedvarende energiformer Vækstiværksættere Stærke regionale klynger Regionalt innovationsmiljø Aktive videninstitutioner En region i balance En globaliseret region

6 De 4 vækstdrivere Region Nordjyllands konkurrenceevne V æ k s t d r i v e r e Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Ikt Rammebetingelser Menneskelige ressourcer: Uddannelsespladser Attraktivitet Tilgængelighed Iværksætteri: Erhvervsservice Iværksætterkultur Venturekapital Innovation: Samspil med videninst. Risikovilligkapital Kompetencer Informations- og kommunikationsteknologi: It-kompetencer Borgernes it - anvendelse Digitalforvaltning

7 Kompetence og de 4 vækstdrivere Menneskelige ressourcer - samspil mellem virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner - efteruddannelsesforløb målrettet virksomheders behov - bedre udnyttelse af ledelsespotentiale - bedre udnyttelse af arbejdskraftpotentiale Etablering og udvikling af nye virksomheder - flere højtuddannede i smv er - flere vækstiværksættere - bedre udnyttelse af iværksætterpotentiale Innovation, videndeling og videnopbygning - øge innovationskraften i virksomheder - udnytte globaliseringen offentsivt til at skabe nye specialiserede job - øge klyngerelationer Ny teknologi - øge IKT-integration og anvendelse i virksomheder - øge teknologikompetencer i arbejdsstyrken - øge anvendelse af e-læring

8 Vækst og balance Vækstforum vil arbejde for: at fremme samarbejdet mellem aktører og institutioner mhp. at styrke og videreudvikle institutionernes rolle som erhvervslivets uddannelses- og kompetencepartner at bidrage til innovation og vækst i de nordjyske virksomheder ved at fremme en kultur for kompetenceudvikling og indbygge dette i virksomhedernes samlede strategi at tilskynde til implementering af konkrete indsatser på uddannelsesområdet der understøtter opbygning og fastholdelse af en kompetent arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov.

9 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Den Europæiske Socialfond Flere og bedre job Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Indsatsområde 1.1 Indsatsområde 1.2 Indsatsområde 1.3 Indsatsområde 2.1 Indsatsområde 2.2 Indsatsområde 2.3 Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Udvikling af menneskelige ressourcer Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi

10 Projektideer 1 - virksomheder ansættelse af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder, eksempelvis 1. fagekspert videreudvikling af de danske lederuddannelser ud fra behov i små og mellemstore virksomheder, f.eks. ved brug af virtuelle lederakademier styrkelse af strategiske ledelseskompetencer, f.eks. via netværk, mentorordninger, efteruddannelse og HR-chef til leje o.lign. udvikling af nye og tilpassede organisationsformer i konkrete virksomhedstyper eller sammenhænge systematisk arbejde med kreative kompetencer på både leder- og medarbejderniveau kompetencenetværk af personale med spidskompetencer, f.eks. via udlån af personale og etablering af udvekslingsordninger mellem virksomheder og mellem virksomheder og vidensinstitutioner udvikling af modeller og metoder for seniortilpasset personalepolitik udvikling af virksomheders rekrutteringspraksis

11 Projektideer 2 - uddannelsesinstitutioner udvikling af fleksible og udviklende læringsmiljøer udvikling af nye fleksible og specialiserede uddannelsestilbud målrettet personer med samme jobfunktioner på tværs af brancher og faggrupper udvikling, videreudvikling og afprøvning af kompetencecentre, der f.eks. kan tage udgangspunkt i eksisterende (regionale) styrkepositioner udvikling af fælles efteruddannelsestilbud på tværs af virksomheder i et lokalområde, en branche, en klynge eller en fælles HR-funktion videreudvikling af uddannelsernes metodik og pædagogik set i sammenhæng med konkrete virksomhedsbehov udvikling af fremtidige kompetencebehov for forskellige brancheområder, personalegrupper og arbejdsfunktioner målrettet særlige regionale hensyn styrke mulighederne for efteruddannelse på universitetsniveau for virksomhedernes ansatte, dels for at styrke deres kompetenceniveau og dels for at få universitetet ind i virksomhederne anvendelse af realkompetencer

12 Projektideer 3 kommuner o.a. udvikling af uddannelses- og praktikordninger nye tilbud og udbudsformer for danskundervisning for tosprogede opsøgende ungdomsvejledning målrettet etniske minoriteter udvikling af særlige støtteforanstaltninger for unge handicappede udvikling af beskæftigelsesmuligheder indenfor atypiske områder konkrete aktiviteter på virksomhedsniveau f.eks. Oplæring af handicapblevne eller nye medarbejdere med handicap metodeudvikling i forhold til kvalificering af marginaliserede grupper særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for svage boglige personer (sent udviklede) udvikling af modeller til kvalitativ og målrettet matchning af ledige og virksomheder udvikling af software tilpasset særlige behov hos grupper af handicappede

13 Projektideer 4 - rammebetingelser bedre samspil mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder omkring indslusning af ledige holdningspåvirkende aktiviteter udvikling og styrkelse af samarbejde mellem relevante aktører indenfor både erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet udvikling af nye modeller der skaber større integration mellem offentlig og privat rådgivning forsøg med samling af forskellige vejledningsordninger, støttesystemer og kuvøser mhp. at skabe én indgang til tilbuddene udvikling af regionale netværk

14 Projektideer 5 - iværksætteri intraprenaurship udvikling af læringsforløb for rådgivere, vejledere, investorer m.v. kompetenceudviklingsforløb for netværk af iværksættere udvikling af alternative undervisningsmetoder der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer i uddannelsessystemet etablering af idéværksteder opbygning af ambassadørkorps af succesfulde iværksættere venturefonde udvikling af specialiserede regionale netværk for iværksættervejledere og rådgivere udvikling af regionale netværk og opkvalificeringsforløb for lærere og undervisere i idéudvikling og iværksætteri bedre rådgivning af etniske minoriteter omkring f.eks. entrepreneurship og iværksætteri

15 Støttemodtagere Juridiske eller fysiske personer, f.eks. offentlige myndigheder, institutioner, herunder offentligt lignende, fonde, og deltagere i netværk Netværk: forskellige parter med relevante kompetencer og/eller behov, f.eks. viden- eller uddannelsesinstitutioner, kompetencecentre, brancheorganisationer, erhvervsservicecentre, lokale erhvervsråd, kommuner, konsulentfirmaer og/eller andre private virksomheder. Skal som hovedregel være mindst 5 parter, der ikke er interesseforbundne Tilskud til enkeltvirksomheder, når personer er endelige støttemodtagere IKKE tilskud til enkeltpersoner eller enkelte iværksættere Støttemodtager = den der reelt afvikler projektet (daglig ledelse)

16 Støtteberettigede udgifter 1 Alle projektrelevante udgifter, der ikke er undtaget fra støtteberettigelse, kan støttes Undtagelser: - refundérbar moms, renter af gæld, gratialer og provisioner - indkøb af inventar, udstyr, infrastruktur, køretøjer, fast ejendom og jord Særlige regler og evt. begrænsninger for: - løn til projektansatte - indirekte omkostninger - deltagerunderhold - naturalier - afskrivninger - leasing - revision

17 Støtteberettigede udgifter 2 Økonomisk sparsommelighed Value-for-money Partnere = kostpris Naturalydelser, afskrivningsomkostninger og indirekte omkostninger behandles som udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af projekterne, såfremt udgifterne dokumenteres ved hjælp af regnskabsdokumenter med bevisværdi svarende til fakturaer For lønninger skal der etableres en særskilt opgørelse fordelt pr. medarbejder med oplysninger om arbejdets art, tidsforbrug pr. dag, løn, timesatser m.v. Opgørelsen af timer skal ske kontinuerligt og omhyggeligt, og opgørelsen skal være underskrevet af medarbejderen og påført en godkendelse af en overordnet. For medarbejdere der udelukkende er tilknyttet ét støttet projekt på fuld tid, kan tilsagnsgiver tillade, at opgørelsen sker i form af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt eller aftale, hvori arbejdets art, tidsforbrug og løn er fyldestgørende angivet.

18 Støtteberettigede udgifter 3 Ved enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med maksimalt 5 ansatte vil der kunne medregnes lønninger til ejeren, som henstår i virksomheden. I disse tilfælde fastsættes timesatsen af tilsagnsgiver. Indirekte omkostninger kan medtages, hvis udgifterne fordeles pro rata på projektet efter en behørigt velbegrundet og rimelig metode Indirekte omkostninger skal dokumenteres ved hjælp af regnskabsdokumenter med bevisværdi svarende til fakturaer eller ved at anvende en dokumenteret standardsats. Standardsatsen kan højst udgøre 25 % af de udgifter i et projekt, der kan påvirke niveauet for de indirekte omkostninger, og højst 20 % af projektets direkte omkostninger. Beregningen af en standardsats skal gennemgås af støttemodtager med jævne mellemrum. Udgifter til tilstedeværende deltageres underhold på kurser er støtteberettigede. Taxametertilskud fastsat af Undervisningsministeriet for deltagere i et projekt kan indgå i regnskabet som en udgift under projektet. Dette gælder dog ikke for bygningstaxametertilskud. Støttemodtager skal kunne dokumentere, at den faktiske udgift til taxameterfinansieret undervisning i et projekt mindst udgør det medtagne taxametertilskud.

19 Støtteberettigede udgifter 4 Løntilskud og godtgørelse, f.eks. VEU- og SVU-godtgørelse efter bekendtgørelse af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan indgå i regnskabet som en udgift under projektet Afskrivninger kan medtages som støtteberettigede udgifter. Afskrivningerne skal kunne dokumenteres ved hjælp af regnskabsdokumenter med bevisværdi svarende til fakturaer. Afskrivningerne skal vedrøre den periode, som projektet gennemføres i, og afskrivningerne er kun støtteberettigede, såfremt offentlige tilskud ikke har bidraget til erhvervelsen af de afskrivningsberettigede aktiver. Følgende faste afskrivningslængder anvendes: 1) småanskaffelser, der anvendes én gang, straksafskrives, 2) software: 2 år, 3) hardware: 3 år og 4) materiel: 5 år For projekter under målet om konkurrenceevne og beskæftigelse er afskrivninger på bygninger ikke støtteberettigede

20 Nyt for Socialfonden Kun underhold ved faktisk tilstedeværelse er støtteberettiget Underhold ved stormøder er ikke støtteberettiget Beregning af løn og deltagerunderhold baseres på faste normer. Årsnorm = timer Underlagt statsstøttereglerne Ingen absolut aldersgrænse

21 Yderligere information Ansøgningsmateriale, lovgivning og retningslinier: Vækstsekretariatet, Regionshuset, tlf