Samfundsfag C - HfE Undervisningsvejledning Juli 2008

Transkript

1 Samfundsfag C - HfE Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I forhold til den tidligere udgave af denne vejledning er der alene foretaget ændringer i teksten i afsnit 4.3 Den mundtlige prøve. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold Indledning Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Undervisningens tilrettelæggelse Forudsætninger Didaktiske principper Arbejdsformer...12 Skriftligt arbejde It Samspil med andre fag Typer af undervisningsmateriale Progression Evaluering Løbende evaluering...18 Evaluering og vejledning af den enkelte kursist...18 Evaluering som en integreret del af undervisningen...19 Evaluering af undervisningen...19 Interne prøver Undervisningsbeskrivelse Den mundtlige prøve Eksempel på eksamensspørgsmål Bedømmelseskriterier Karakterbeskrivelse Paradigmatiske eksempler Lokalpolitik introforløb Kriminalitet Hvordan bekæmpes den bedst?...25 Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 1

2 5.3 Hvorfor arbejder vi så meget? Det danske arbejdsmarked i en globaliseret verden...27 Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 2

3 Indledning I vejledningen er angivet flere forskellige eksempler på, hvordan de faglige mål kan opfyldes. Det er selvfølgelig ikke meningen, at alle de anførte eksempler skal gennemgås. Vejledningen er et inspirationskatalog til undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering. Der forekommer nogle gentagelser og overlap mellem afsnittene, hvilket er en følge af, at det samme emne naturligt kan omtales flere steder. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske begreber for dermed at kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder. Samfundsfags genstandsområde er danske og internationale samfundsforhold ofte i samspil. På C- niveau er den internationale dimension ikke udmøntet i et selvstændigt kerneområde, men kommer til udtryk ved, at de internationale forhold indgår i analysen af danske forhold. Det nationale genstandsområde omfatter også det lokale niveau. Faget er såvel empirisk som teoretisk funderet. Dette er samtidig et signal om, at teoretisk stof kun sjældent bør stå alene, men netop knyttes til empirisk materiale. Vægtningen af det empiriske medvirker til, at faget ikke kommer til at fremstå som et spekulativt fag. Modsat bør der altid etableres en forbindelse mellem det empiriske og relevante begreber og teorier. I denne kobling bidrager undervisningen til indlæring af metodiske færdigheder. Samfundsfag er også et holdningsfag, men standpunkter bør altid kvalificeres på et fagligt grundlag. Samfundsfag er derudover et undersøgende og nysgerrigt fag. I faget læses om samfundsforhold, men centralt står desuden de aktivt opsøgende og udadvendte aktiviteter samfundsforhold er ikke udelukkende noget der læses om, men også noget der undersøges. 1.2 Formål Samfundsfag skal fremme kursisternes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme kursisternes selvstændighed og tillid til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden om og forståelse af især danske samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Kursisterne skal styrke deres studiekompetence gennem arbejdet med empiriske problemstillinger og ved anvendelse af begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner. Samfundsfag bidrager til at opfylde de mål, som er anført i Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og i bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen). Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 3

4 Formålet med samfundsfag kan overordnet siges at være tredelt. Samfundsfag skal bidrage til kursisternes almendannelse. I denne læreplan er der lagt særligt vægt på, at kunne forholde sig og engagere sig. De rent faglige mål er viden om og forståelse af danske samfundsforhold. Denne viden og forståelse bidrager til en kvalificeret stillingtagen og giver dermed kursisterne bedre forudsætninger for aktiv medvirken i demokratiske processer, samt forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring både på det nære, men også på det europæiske og globale niveau. 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål angiver det, kursisten skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver de stofområder, som er uomgængelige for at nå de faglige mål. Hverken mål eller elementer af kernestof må opfattes isoleret, men skal ses i sammenhæng med hinanden og med det supplerende stof. Det centrale er at kursisterne skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammenhænge til at redegøre for/undersøge/diskutere virkelighedsnære, aktuelle og konkrete problemstillinger. De virkelighedsnære og konkrete problemstillinger det empiriske vil typisk være at finde i det supplerende stof. De faglige mål bør også læses i sammenhæng. Det normale vil være, at der i et forløb parallelt arbejdes med flere faglige mål. I forbindelse med planlægningen af undervisningsforløb bør kursisterne informeres om hvilke faglige mål, der er de centrale. Det betyder også, at der kun undtagelsesvist vil være en én-til-én relation mellem et fagligt mål og et bestemt kernestof. En konsekvens af dette er, at de fleste faglige mål vil være i fokus flere gange i løbet af det samlede forløb. I tilrettelæggelsen af det samlede forløb kan det overvejes, hvordan der sikres en faglig progression i arbejdet med opfyldelsen af de faglige mål, herunder om der kan opstilles operative delmål. 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: anvende grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå Samfundsfag på c-niveau består af de tre discipliner sociologi, økonomi og politologi. Kursisterne skal igennem forløbet opnå grundlæggende kendskab til disse discipliner. De skal derudover kunne skelne mellem dem og kunne se, hvordan de kan bidrage til en belysning af konkrete problemer. Omdrejningspunktet for samfundsfagsundervisningen er aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå. Aktualitet står dermed meget stærkt og det er væsentligt, at kursisterne igennem det faglige forløb oplever at kunne relatere de behandlede emner til den samfundsmæssige debat. Kursisterne har derfor klar fordel af at være velorienterede om væsentlige nationale begivenheder og udviklingstendenser. Kursisterne skal derfor motiveres til at læse aviser, se nyhedsudsendelser på tv m.v. Det primære er dog selvfølgelig at kunne forbinde begivenheder og tendenser med faglig viden. Der bør planlægges tid til at beskæftige sig med aktuelle begivenheder - også begivenheder der ikke nødvendigvis kan knyttes til det tema, som holdet er i gang med. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 4

5 Målet kan læses som et metafagligt mål, som vil være i fokus i snart sagt alle lektioner og forløb, men undervisningsforløb bør tilstræbes planlagt med udgangspunkt i aktuelle begivenheder og udviklingstendenser. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Vedrører normalt de velkendte baggrundsvariable (indkomst, køn, alder, uddannelsesniveau osv.) og levevilkår at kursisten ved analyse af et enkelt materiale kan identificere sammenhænge og se eventuelle mønstre. Materialet vil ofte være talmateriale i form af enkle tabeller eller diagrammer, men også tekster vil kunne indgå som det konkrete materiale. Eksemplerne vil normalt komme fra makrosociologien (fx uddannelsesniveau, kriminalitet, social arv, misbrug), men også eksempler fra den politiske sociologi (fx vælgeradfærd) vil være oplagte at inddrage. Viden om kernestoffet identitetsdannelse kan indgå som forklaring på sammenhænge mellem baggrundsvariable og sociale mønstre. undersøge konkrete politiske beslutningsprocesser Kursisten skal kunne undersøge en konkret politisk beslutning, dvs. opdele beslutningsprocessen i relevante faser, identificere aktører og interesser og kunne komme med sandsynlige forklaringer på, hvorfor beslutningen fik det indhold, som den nu fik. Det er afgørende, at kursisterne er bevidste om, hvornår en beslutning er politisk i modsætning til fx en retsafgørelse. Den undersøgte beslutningsproces kan være på en række forskellige niveauer lige fra det helt lokale i kommunen til globale beslutninger i FN. undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet Kursisterne skal kunne se de problemer, der knytter sig til, at de samfundsmæssige ressourcer er knappe og der dermed må ske en politisk prioritering. Det tilknyttede kernestof vil naturligt være velfærd og fordeling, herunder hvorvidt der skal ske en fordeling og omfordeling ved markedsstyring eller politisk styring. Derfor vil det også være naturligt her at inddrage de politiske ideologier, ligesom en prioritering hyppigt vil ske i tilknytning til en politisk beslutningsproces og komme til udtryk i form af en finanslov eller kommunalt budget. For at kunne opfylde målet bør kursisterne kunne redegøre for begrebet velfærdssamfund og forskellige velfærdsprincipper. Endelig vil det naturligvis også være oplagt at inddrage viden om enkle økonomiske sammenhænge (fx samspillet mellem den private sektor og offentlige sektor). Også prioriteringer mellem miljøindsats og økonomisk udvikling vil være et velegnet tema, ligesom overvejelser omkring det kortsigtede og det langsigtede perspektiv kan indgå. Fx kan velfærdsspillet fra Velfærdskommissionen indgå. påvise i konkrete eksempler betydningen af EU og globale forhold for de politiske handlingsmuligheder Kursisterne skal konkret kunne redegøre for, at EU og globale forhold sætter rammer for indholdet i danske politiske beslutninger, men også giver muligheder for indflydelse regionalt og globalt. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 5

6 Dette mål kan søges opnået på en række forskellige måder, man kan i forbindelse med et kriminalitetsforløb sætte fokus på det retspolitiske samarbejde i EU, i forbindelse med økonomi vil det være naturligt at inddrage betydningen af den fælles mønt og de heraf medfølgende begrænsninger for en selvstændig dansk pengepolitik, outsourcing og globalisering vil kunne indgå i overvejelser omkring velfærdsstaten og arbejdsmarkedspolitik. Det væsentlige er, at der tages udgangspunkt i nationalt funderede problemstillinger og dette kobles til det internationale. formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge, anvende og kritisk vurdere informationer til at dokumentere enkle faglige sammenhænge Kursisterne skal her have en klar opfattelse af fagets genstandsområde. Hvilke spørgsmål stilles der i samfundsfag? Hvilke spørgsmål kan faget besvare? Og måske ligeså vigtigt: Hvilke spørgsmål hører hjemme i andre fag? I tilknytning til forløb skal eleverne lære at stille spørgsmål til forskellige materialetyper. Igennem det samlede forløb arbejder man på, at der sker en progression i kursisternes evne til at formulere spørgsmål, hvor mere komplekse sammenhænge og flere faglige begreber indgår. Kursisterne bør have kendskab til relevante informationskanaler typisk i form af hjemmesider og statistiske opslagsværker. I afsnit 3.3. om it vil der komme flere anvisninger på, hvordan dette centrale punkt dækkes. At kunne anvende forskellige materialetyper vedrører især skellet mellem tv-udsendelser, tekst- og talmateriale, men kursisten bør også kunne skelne mellem de forskellige anvendelsesmuligheder, der ligger i partsindlæg, mere debatterende materiale, interviews, ekspertudtalelser, fakta m.v. I målet ligger et eksplicit dokumentationskrav. Dvs. at kursisten ved nedslag i en tekst eller analyse af en tabel/diagram skal kunne dokumentere eller afvise en bestemt påstand eller få et svar på et spørgsmål, som man evt. selv har formuleret. Dokumentationskravet skal tages for pålydende og lægger dermed op til at arbejde metodisk mere intensivt med visse udvalgte tekster og tabeller. formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer Dette mål understreger, at andre materialetyper end egentlig tekstmateriale spiller en central rolle i samfundsfag. For det første skal kursisten vide, hvad en model er og at en model er et velegnet værktøj til at forenkle og dermed præcisere faglige sammenhænge. En enkel model vil oftest på C- niveau være af kvalitativ karakter, dvs. sammenhængene ikke er kvantificeret. Fx: Øget antal ældre voksende offentlige udgifter øget skattetryk eller offentlige besparelser For det andet bør kursisten have en opfattelse af under hvilke forudsætninger, modellen er opstillet. Altså at ceteris paribus (alt andet lige) forudsætninger implicit er indbygget i en model. Tabeller er et centralt værktøj i samfundsfag og at kunne formidle indholdet i en tabel er en grundlæggende samfundsfaglig kompetence. En enkel tabel vil typisk indeholde to eller tre variable. Fx sammenhænge mellem alder, køn og alkoholforbrug eller BNP, energiforbrug og CO 2 -udslip. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 6

7 At kunne formidle indholdet betyder, at kursisten i et nogenlunde klart og præcist sprog kan ekstrahere de væsentlige sammenhænge i tabellen, herunder skelne mellem overordnede udviklingstræk og evt. undtagelser. I arbejdet med tabeller bør skriftlighed indgå for at træne præcision i formidlingen. Relevante øvelser kan være, at kursisterne selv skal sætte en overskrift på en tabel eller diagram eller at de på baggrund af en tabel skal underbygge tre relevante påstande. Ovenstående gælder også vedrørende diagrammer (grafer), hvor kursisterne skal kunne beskrive en udvikling eller sammenhænge i et præcist sprog. Er der tale om udvikling over tid, bør kursisterne kunne foretage en hensigtsmæssig periodisering. Kursisterne bør også kunne se forbindelsen mellem en tabel og et diagram: At en tabel kan illustreres i et diagram og modsat: Bag et diagram ligger et talmateriale. Arbejdet med modeller, tabeller og diagrammer trænes ikke isoleret, men altid i tilknytning til konkrete forløb. formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi Dette indebærer et krav om at faglige begreber anvendes og dermed giver en bevidsthed om nytten af at have et fælles begrebsapparat, herunder at faglige begreber har en definition som bidrager til præcision i diskussioner m.v. For mange kursister er der et stort gab mellem privatsprog og det faglige sprog. For at sikre tilegnelsen af det faglige sprog er det vigtigt, at der eksplicit stilles krav om, at kursisterne anvender de relevante faglige termer. Konkrete øvelser kan tages i brug til specifikt at træne kursisternes implementering af faglige begreber i deres ordforråd: Begrebskort (centrale begreber skrevet ned på hvert sit kort) kan i grupper danne udgangspunkt for en kort repetition af termernes betydning, herefter struktureres kortene på en planche ud fra, hvorledes kursisterne mener, de forholder sig til hinanden. Kursisterne kan på skift holde minioplæg, hvori bestemte begreber skal indgå, man kan afholde konkurrencer, hvor begreb og forklaring skal forbindes etc. på et fagligt grundlag argumentere for egne standpunkter og være lydhør for andre synspunkter og argumenter Samfundsfag bidrager til, at kursisterne bliver kompetente deltagere i samfundsdebatten. Dette sikres bl.a. ved, at kursisterne lærer at forholde sig nuanceret til et synspunkt med viden om, hvad der taler for og hvad der taler imod. Afgørende er, at diskussionen er faglig kvalificeret, herved forstås, at kursisterne kan dokumentere påstande og relatere synspunkter og værdier til overordnede teorier eller ideologier. At forholde sig konsekvent til et synspunkt indebærer endvidere, at man kan vurdere, hvilke følger en opfattelse på kort og lang sigt kan have. Et minimum af indsigt i argumentationsteori herunder viden om hvad argumentation indebærer, konklusion, præmis, logiske forudsætninger, generalisering som logisk fejlslutning - vil lette honoreringen af dette krav. Iscenesættelse af pro et contra seancer opøver kursisternes argumentatoriske færdigheder. I samfundsfag har man ikke traditionelt vægtet kursisternes egne standpunkter som væsentlige for undervisningen. Den faglige tradition tilsiger tværtimod en neutralitet i forhold til det behandlede Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 7

8 stof. Denne tilgang er ikke altid hensigtsmæssig. Hvis uddannelsen skal leve op til det overordnede mål om at træne kursisterne til at kunne deltage i demokratiet, er det væsentligt, særligt i en tid hvor mange kursister ikke i udgangssituationen har den store interesse for politik og samfundsforhold, at kursisterne oplever selv at kunne formulere et synspunkt og have oplevet at kunne opbygge en ordentlig argumentation for det synspunkt og blive udfordret heri. 2.2 Kernestof De faglige mål er det kursisten skal kunne, hvorimod kernestoffet er det, kursisterne skal vide. De enkelte obligatoriske områder i listen over kernestof skal ikke opfattes isoleret. Hvert enkelt område vil typisk i undervisningen blive behandlet tematisk sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de faglige muligheder, der ligger i de enkelte områder. Eksempelvis skal kursisten kende begrebet levevilkår og kunne give eksempler på, hvordan det kan udfoldes. Hvilke eksempler der vælges er op til læreren/holdet og karakteren af det konkrete forløb. Kernestoffet er følgende: Politik politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet politiske beslutninger i Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder. Sociologi identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle. Økonomi økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter velfærd og fordeling. Metode centrale samfundsfaglige informationskanaler. Politik: Politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme: Kursisterne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlige sektor) og opfattelser af fællesskabers betydning. Også centrale ligheder og forskelle mellem ideologierne vil være en naturlig del af området. Ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces bør også indgå (fx i forbindelse med området Politiske beslutningsprocesser i Danmark). Partierne er ikke nævnt direkte som kernestof, men en forståelse af ideologiernes betydning for aktuelle samfundsforhold vil naturligt inddrage partierne. Området vil være velegnet til at arbejde med politisk argumentation. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 8

9 - demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet omfatter demokratibegrebet, herunder hvordan det kommer til udtryk i Danmark. Dvs. magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Også de mest grundlæggende menneskerettigheder som en forudsætning for demokrati vil være en del af området. Igen vil det være naturligt her at inddrage de politiske ideologier. Udgangspunktet er danske forhold, men kursisterne skal vide, at der findes et FN-charter om menneskerettigheder og at de desuden er indskrevet i EU-forfatningen Lissabontraktaten. De skal desuden kende betydningen af et uafhængigt retssystem, som forudsætning for demokrati (magtens tredeling, ingen dom uden lov (legalitetsprincip), ingen straf uden dom, domstolskontrol med forvaltningen). Betydningen af domstolene i forbindelse med beskyttelse af menneskerettigheder vil være naturligt at inddrage, men især konkrete eksempler, som kan være afsæt for en diskussion af hvorvidt en krænkelse af menneskerettighederne finder sted eller ej, vil være oplagte at inddrage. Det kan fx være varetægts- eller isolationsfængsling. På kan der findes yderligere inspiration. politiske beslutninger i Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder. Området dækker centrale aktører og deres placering i det politiske system. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører (fx interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg). Overværelse af møder i Folketinget eller kommunalbestyrelser og interviews med aktive politikere kan øge elevernes forståelse af politik i praksis. En politisk beslutningsproces kan også behandles med udgangspunkt i den enkelte borgers deltagelses- og påvirkningsmuligheder. Det vigtige er, at kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser også gerne på lokalt niveau. Sociologi: - Identitetsdannelse og socialisation. Dette omfatter socialisationsprocessen med optikken på det enkelte individ. Dvs. hvilke elementer der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet vil indgå hvilke faktorer, der indgår i identitetsdannelsen: Familien, institutioner, medier, venner, køn m.v., men også hvordan forskellige processer (livsstil, forbrug, idrætsaktivitet) kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil være: Normer, roller, rollekonflikter, referencegruppe, social kontrol, imitation, identifikation. Det kan fremme forståelsen af identitetsdannelsen at modstille forskellige livshistorier den mere konforme og den afvigende. - Sociale og kulturelle forskelle Kursisterne skal kunne identificere og beskrive sociale og kulturelle forskelle. Det er derfor væsentligt at de bibringes nogle klassifikationsværktøjer. Klasseanalyse, socialgruppeinddeling, livsformsanalyse og livstilsgruppe kunne være eksempler. Kulturelle forskelle kan identificeres på forskellige niveauer, og der kan arbejdes med begreber som nationalitet, etnicitet, subkultur og modkulturer. Overordnet skal viden om sociale og kulturelle forskelle kunne anvendes til at belyse konsekvenser for identitetsdannelse og socialisation og dermed give en forståelse af sociale struktureres betydning. Økonomi: Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 9

10 Økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter: Kursisterne skal kende det økonomiske kredsløb og skal herigennem vide, hvordan de vigtigste økonomiske størrelser hænger sammen i Danmark. De centrale størrelser er: BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, den offentlige sektor og den private sektor. Sammenhængene vil typisk være: at et højt BNP er en forudsætning for et højt velstandsniveau og høj beskæftigelse, at der skal være en arbejdsstyrke til at frembringe det høje BNP, at den økonomiske udvikling i Danmark afhænger af udviklingen i udlandet (import, eksport), at den offentlige sektor er skattefinansieret, at den offentlige sektor bidrager til at skabe forudsætninger for en velfungerende privat sektor (uddannelse, forskning, sundhed, sociale foranstaltninger). Det kan være en god ide at tage afsæt i privatøkonomiske forhold til at illustrere betydningen for den enkelte husholdnings økonomi af udviklingen i de makroøkonomien. Velfærd og fordeling: Kursisterne skal kunne karakterisere det danske velfærdssamfund (de grundlæggende principper), dets finansiering og have kendskab til forskellige typer af velfærdsgoder (service, overførsler). At den grundlæggende fordeling sker via markedskræfterne og omfordelingen sker gennem den offentlige sektor. Det vil være naturligt at koble området til fx de politiske ideologier og levevilkår. Metode centrale samfundsfaglige informationskanaler. Metode er en selvstændig del af kernestoffet og flere faglige mål forudsætter specifik metodeundervisning. Særlig opmærksomhed kræver informationssøgning, anvendelsen af tekst og talmateriale og evnen til kritisk at vurdere informationer. Kursisterne skal kende relevante hjemmesider i forbindelse med de enkelte forløb men internettet er anarkistisk enhver kan lægge websider på nettet; og der er ingen garanti for, at de informationer, som findes på siderne, er pålidelige og rigtige og dermed anvendelige i en undervisningssammenhæng. Derfor er træning i kritisk at vurdere informationer en absolut nødvendighed. Når man går i gang med at søge materiale på nettet kan man vælge en kvalitativ indgang: Brug fagenes sider på EMU- serveren; brug offentlige institutioners hjemmesider frem for private institutioners; brug bogforlagenes hjemmesider; brug ambassadernes hjemmesider. 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til yderligere at konkretisere og perspektivere faglige sammenhænge, herunder betydningen af globale og europæiske forhold for udviklingen i Danmark. Det er væsentligt at pointere, at opdelingen i kernestof og supplerende stof ikke tilsvarer en opdeling i lærebogsstof og ikke-lærebogsstof. Der er altså ikke nogen direkte sammenhæng mellem denne opdeling og materialetype. En anden væsentlig pointe er, at de faglige mål ikke nås udelukkende via kernestoffet. Det supplerende stof skal derfor udvælges, så det supplerer kernestoffet og samtidig sikrer at alle de faglige mål opfyldes i det samlede forløb. Kursistprodukter og udadrettede aktiviteter indgår som oftest som en del af det supplerende stof. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 10

11 3. Undervisningens tilrettelæggelse 3.1. Forudsætninger Enkeltfagskursister kommer med meget forskellig baggrund. Nogle har været på arbejdsmarkedet i flere år og er kommet langt væk fra undervisningsverdenen, andre har afbrudte forløb i andre ungdomsuddannelser bag sig, nogle har etableret familie, og andre igen lever et typisk ungdomsliv. Fælles for denne meget brogede flok er dog, at de alle har relevante erfaringer at trække på i en samfundsfagssammenhæng, og det er væsentlig at dette udgangspunkt inddrages i overvejelserne omkring de enkelte forløb Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk, typisk med afsæt i kursisternes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Gennem det samlede forløb skal der ske en øget inddragelse af kursisterne ved valg af tema og arbejdsformer. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn, således at mindst ét tema behandles på tværs af disciplinerne. Undervisningen tilrettelægges tematisk dvs. aktuelle problemstillinger og de faglige mål skal være i centrum, og fagets kernestof inddrages i sammenhæng dvs. når det er relevant for de problemstillinger, der behandles i det aktuelle tema. Ved et tema forstås en sammenstilling af to eller flere samfundsfaglige emner, hvoraf der kan udledes samfundsfaglige problemstillinger, fx om velfærdssamfundet og forsørgerbyrden. Tematiseringen bidrager til, at undervisningen kobles til aktuelle forhold og giver mulighed for at se faglige sammenhænge ved inddragelse af flere faglige mål og en bred vifte af kernestof. I praksis vil det betyde, at faglige begreber og metoder fra flere områder i kernestoffet inddrages med fokus på konkrete problemstillinger og der fokuseres på kernestoffet som værktøj til at håndtere samfundsfaglige problemstillinger. Således kan det med to til fire temaer være muligt at opfylde indholdet i kernestoffet. Eksempelvis vil et tema om kriminalitet og straf kunne indeholde både identitet, levevilkår, politiske beslutninger, partier/ideologier, menneskerettigheder og retssystemet. Et tema kan dog også være mere snævert og fortrinsvis inddrage eller vægte relativt få områder fra kernestoffet, men ethvert tema bør indeholde mere end nogle få områder fra kernestoffet. Temaer bør vælges med udgangspunkt i kursisternes undren og nysgerrighed om aktuelle problemstillinger i samfundet. Der bør altid være mulighed for at tage helt aktuelle spørgsmål op og på denne måde give forståelse for og indsigt i fagets dynamik og potentiale i undersøgelsen og forklaringen af samfundsfaglige problemstillinger. Kursistindflydelsen og kursistens fokus på aktualitet kan fremmes ved brug af fx skrivepædagogiske værktøjer, som kan anvendes før og under struktureringen af forløbet. I planlægningen af undervisningen kan man også træne faglige mål. Kursisterne kan fx bidrage med at stille spørgsmål og søge materiale. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, dvs. konkrete problemstillinger skal være udgangspunktet, Tilrettelægges undervisningen i kortere perioder deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på konkrete eksempler. Sådanne kortere kursusperioder kan bruges til at fremhæve ligheder og forskelle mellem de samfundsfaglige discipliner, og der Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 11

12 skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte kursist får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre synspunkter, argumenter og vurderinger. Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder. Det dominerende undervisningsprincip bør være det induktive princip, hvor der tages udgangspunkt i konkrete forhold. Med udgangspunkt i empirien stræber man efter, at kursisterne erkender det mere abstrakte og teoretiske. Helt konkret kan det betyde, at man tager udgangspunkt i muslimske pigers hverdagsberetninger og på den baggrund uddrages mere abstrakte betragtninger omkring identitetsvalg. Man kan undersøge generelle samfundsforandringer ved at lade kursisterne interviewe forskellige generationer og sammenholde det med statistisk materiale, og først derefter introducere mere overordnede sociologiske betragtninger omkring samfundsforandringer og deres konsekvenser. Undervejs i en sådan proces er det afgørende, at man overfor kursisterne er eksplicit omkring formålet med de faglige aktiviteter. Udgangspunktet i undervisningsforløbene vil som oftest være et relativt snævert og konkret spørgsmål. I de indledende faser vil undervisningen kunne tage udgangspunkt i en afdækning af elevernes forforståelse af emnet. Der åbnes således op for, at eleverne får mulighed for at fremføre egne synspunkter. Med udgangspunkt i forforståelsen samt de umiddelbare synspunkter arbejdes der med en faglig opkvalificering af synspunkterne og i valg af emner arbejdes der mod et stadigt stigende abstraktionsniveau. I gennem det samlede forløb vil arbejdet med en bevidstgørelse omkring de forskellige taksonomiske niveauer være nødvendig. Det er dog ikke nødvendigvis altid hensigtsmæssigt at tilrettelægge undervisningen sådan, at der startes på de laveste taksonomiske niveauer og dernæst arbejdes frem mod at kunne bevæge sig på op det vurderende niveau. Indimellem kan det være hensigtsmæssigt at bevæge sig baglæns ned igennem de taksonomiske niveauer. At starte med kursisternes holdning til sagen (Skal det være forbudt at bære burka i en dansk skoleklasse? Skal Danmark fortsat have styrker i Irak?), få vurderingerne frem, og dernæst arbejde med at finde ud af hvilken konkret viden, der kan styrke de pågældende synspunkter. Derefter kan man finde ud af, hvilke metoder, der skal anvendes for at finde den nødvendige viden, og hvilke begreber og teorier, der kan bidrage til at belyse den konkrete problemstilling Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningsforløb. Det er karakteristisk for hf-enkeltfag, at kursisterne har uens erfaringsbaggrund og der forekommer stor spredning i alder og grad af målrettethed. Disse forhold giver sig tit udslag i forskellig indstilling til lærerens rolle, anvendelsen af undervisningsformer samt i valget af stof og undervisningsmateriale. Det er derfor meget vigtigt, at kursisterne i skoleårets start får introduceret en bred vifte af undervisningsmaterialer, undervisnings- og arbejdsformer. Når det gælder arbejdsformer, er det hensigtsmæssigt at inddrage kursisternes erfaringer og ønsker, da dette rummer motivationsmæssige fordele. Varierede arbejdsformer er også med til at fremme differentiering og dermed forudsætningerne for egen læring. Det er desuden væsentligt, at der i tilrettelæggelsen af forløb og arbejdsformer tænkes på kursisternes forskellige læringsstile. Variation i arbejdsformer sikrer at undervisningen tilgodeser individuelle forskelle. For at fremme kursisternes forståelse af sammenhængen mellem mål, stofvalg, materiale og undervisningsform bør der derfor løbende foregå en drøftelse af fagets mål og undervisningens indhold. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 12

13 Der er flere faglige mål hvor formidlingsaspektet er i fokus, hvilket betyder at både skriftlig og mundtlig formidling skal sættes i fokus. Når der tænkes på mundtlig fremstilling, kan der arbejdes med dagens foredrag. Hver kursist skal på skift holde et 5-6 min. langt foredrag, gerne med relation til dagens emne. Her forventes det, at eleverne er udstyret med en vejledning for Det gode foredrag, som omfatter både foredragsholder og de lyttende kursister. Denne vejledning kan eksempelvis indeholde stikord som artikulation, tempo, sproget forskel på tale- og skriftsprog, disposition og brug af præsentationsværktøjer Da der ønskes en progression i såvel det mundtlige som det skriftlige arbejde, kan undervisningen udvikle sig fra fx små korte summegrupper til længerevarende, selvstyrende gruppearbejder om større materialekomplekser, hvortil der kræves fordybelse og et udvalg af forskellige synsvinkler. En vejledning eller en kontrakt for retningslinierne for gruppearbejdet er vigtig, da dette styrker både effektiviteten og ansvarligheden i gruppearbejdet og fremmer lysten til samarbejde. Det er et krav, at der idet samlede forløb indgår udadrettede forløb. I en enkeltfagskontekst volder det ofte særlige problemer, idet kursisterne sjældent er fuldtidsstuderende og dermed har en række andre forpligtigelser, der vanskeliggør ekskursioner, der rækker ud over den skemalagte undervisning. De udadrettede aktiviteter kan dog bestå af mange forskellige ting. Det kan være en byvandring, hvor makrosociologisk forandring anskueliggøres. Det kan være interview af medkursister eller en lokalpolitiker, der inviteres til at tale om velfærdsstaten. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét mindre projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder fra faget. Projektarbejdsformen bliver med denne læreplan et væsentligt element i samfundsfagsundervisningen på C-niveau. Det er væsentligt at pointere, at der er tale om et mindre projektarbejde, hvorfor der sjældent på C-niveau vil være et fuldt udfoldet projektarbejde. Behandling af en problemstilling står dog centralt. I planlægningen af projektforløbet er det derfor væsentligt at overveje, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, sådan at opgaven ikke bliver uoverskuelig for kursisterne. Helt konkret kan man tage fat i en række forskellige måder, hvorpå man kan begrænse projektets omfang. En måde at gøre dette på er at tage udgangspunkt i projektarbejdsformens forskellige elementer og fokusere på udvalgte dele. Nedenstående tabel sætter fokus på de forskellige aspekter, og de præsenterede positioner skal betragtes som yderpunkter i et kontinuum. Størst mulig lærerstyring Fastlagt afgrænset materiale Fast detaljeret tidsplan Lærerfastlagt problemformulering Faste fælles produktkrav Faste adfærdsregler for alle grupper Lærerfastsatte grupper Størst mulig kursiststyring Fri materiale og informationssøgning Gruppeplanlægning at tid Gruppe problemformulering Produktfrihed Gruppefastsatte adfærdsregler Kursistbestemte grupper Undervejs i forløbet bliver det væsentligt at træne forskellige aspekter af projektarbejdet, og de daglige arbejdsformer kan integrere mange af disse elementer. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 13

14 En anden måde at arbejde på er at tage fat i forskellige faser af projektarbejdet. Projektarbejdet kan deles op i følgende faser: - idéfasen - indsamlingsfasen - bearbejdningsfasen - formidlingsfasen Nogle forløb vil primært have fokus på idefasen. Her vil selve problemformuleringen, relevante underspørgsmål og taksonomiske niveauer kunne være i fokus. Andre gange vil bearbejdning af forskelligt materiale kunne være i fokus, og andre gange vil formidlingen, brug af power point, talepapir, krops- og stemmeføring være det dominerende. Det er dog afgørende, at kursisterne bliver introduceret til denne arbejdsform og har en klar bevidsthed om dens forskellige faser. Skriftligt arbejde Varierede skriftlige produkter bidrager til faglig fordybelse og til at udvikle kursisternes evne til at formulere samfundsfaglige spørgsmål, dokumentere og argumentere for faglige sammenhænge og synspunkter. Den skriftlige dimension understøtter den faglige fordybelse og integreres i det daglige arbejde. Kursisterne introduceres til en bred vifte af forskellige skriftlige arbejdsformer. Her kan nævnes den procesorienterede skrivepædagogik anvendt på et varieret undervisningsmateriale. Man kan eksempelvis indlede dagens undervisning med, at teksten gøres til genstand for 4-5 min individuel skrivning, der herefter debatteres med sidemanden for endelig at munde ud i en fælles diskussion på klassen. Der er to fordele ved denne arbejdsform: for det første trænes den skriftlige og den mundtlige formidling, for det andet øger det som regel den faglige aktivitet i klassen. Der kan tillige anvendes forskellige skriveøvelser som: - hurtigskrivning - registreringsskrivning - mind-maps - dagbog/logbog - læserbreve - politiske taler - små redegørelser til holdkonferencen - sammenlignende tabeller - minilex - begrebskort - høringssvar - osv. 3.4 It Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. Informationsteknologi anvendes til: informationssøgning bearbejdning og formidling Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 14

15 vidensdeling. Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen. - Informationssøgning Internettet har ændret vilkårene for undervisningen indenfor faggruppen totalt. Internettet kan man betragte som et net af transportveje mellem computere og dermed mellem en uendelig mængde af information. Det helt afgørende i en undervisningssituation er at gøre Internettet til en skatkiste og ikke til en tidsrøver. Både kursister og lærere kan let fare vild på nettet man leder efter en bestemt ting, men der kommer så mange andre interessante ting op derfor skal eleverne trænes i en struktureret tilgang til nettets mange informationer. Der er forskellige måder at anvende it på i forbindelse med informationssøgning. Kursister skal introduceres til søgemaskiner fx samt væsentlige portaler, her skal særligt nævnes Emu en er et eksempel på en ikke-kommerciel portal, der er lavet til undervisning, og herfra er der links til stort set alt, hvad man kan ønske sig i en undervisningssammenhæng, fx til fagenes hjemmesider, til tværfagligt samarbejde, til it-anvendelse i undervisningen og meget mere. Under punktet It-anvendelse i undervisningen kan man finde følgende underpunkter: Pædagogisk udgangspunkt, Grundviden, UV-tilrettelæggelse, Skolens hjemmeside, Webetik, Strategier og handleplaner, Det virtuelle Gymnasium, Projekter og undervisningsforsøg, Artikler og debat, Efteruddannelse og Faglige foreninger. En undervisningsportal er således en meget struktureret måde at søge informationer på og et godt sted for kursisterne at starte deres arbejde. Databaser er samlinger af informationer, der er lagret på en sådan måde, at man let kan finde dem og anvende dem. I undervisningssektoren har vi Skolernes Databaseservice, som er en grundsamling af databaser, som lærere og elever kan benytte i forbindelse med undervisningen. Fx Infomedia som rummer en samlingsdatabase om medier, databaser for de landsdækkende dagblade, databaser for de øvrige dagblade, databaser for telegrambureauerne og databaser for tidsskrifter. I brugen af databaser er det vigtigt at lære kursisterne at begrænse deres søgning, der ellers helt parallelt med en søgning ved hjælp af en søgerobot vil resultere i en enorm mængde henvisninger. SkoDa kræver abonnement. Temasider med links er lærerens egne websider (alternativt arbejdssedler) med annoterede links, som styrer kursisternes arbejde med at søge informationer om et givet emne. På denne måde reducerer man elevernes arbejde til at gennemgå en begrænset mængde information i relation til den problemstilling, som de arbejder med. Man kan evt. lave flere links med en kort beskrivelse af indholdet af de websider, som der henvises til. På den måde vil kursisterne selv kunne være med til at afgrænse deres informationssøgning, idet de alene besøger de websider, som har informationer af relevans for deres arbejde. Problemet med brugen af sådanne linksamlinger er, at nettet er dynamisk, og derfor skal man hele tiden checke om de sider, der henvises til, stadig eksisterer. WebQuest er en skattejagt på nettet. Læreren laver en arbejdsseddel med spørgsmål og tilhørende webadresser, hvor svarene findes. På den måde styrer man kursisternes brug af nettet og kan tilpasse brugen af nettet meget konkret til kursisternes niveau. Det er meget vigtigt, at de søgte informationer skal anvendes i en konkret arbejdsopgave, således at det ikke blive informationssøgning alene for informationernes skyld. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 15

16 - Bearbejdning og formidling It giver nye muligheder for at bearbejde og formidle et materiale. Der er grundlæggende tale om tre typer af programmer: tekstbehandlings-, præsentations- og multimedieprogrammer. Også regneark kan indgå til behandling af talmæssige sammenhænge (tabel, diagram). - Vidensdeling It giver mulighed for at dele viden med andre i et omfang, som er uendeligt meget større end tidligere, og den lette adgang til at lave vidensdeling, gør det til et meget anvendeligt instrument i en undervisningssammenhæng ikke mindst når der er tale om en mere fleksibel organisering af undervisningen i forskellige læringsrum. Man kan bruge forskellige former for elektronisk kommunikation til vidensdelingen; men det mest oplagte er at bruge et konferencesystem fx Skolekom, Fronter, BSCW og First Class. Der skelnes mellem lukkede konferencer, som er tilgængelige for et begrænset antal brugere og åbne konferencer, som alle brugere har adgang til. Den helt store fordel ved disse konferencesystemer er, at man ikke behøver at arbejde samtidigt, men kan arbejde og/eller svare på indlæg, når det passer ind i ens øvrige aktiviteter. Det kræver, at man på forhånd har klare aftaler om, hvornår og hvor ofte man kigger i konferencen. I de ovennævnte konferencesystemer er der mulighed for at holde øje med alle brugernes aktivitet i konferencen, og det betyder, at man kan se, hvis aktiviteten falder markant hos enkelte kursister eller grupper. En konference kan efter behov struktureres i underkonferencer. Der oprettes en hovedkonference for det enkelte holds eller den enkelte klasses forløb. I hovedkonferencen oprettes underkonferencer, der igen kan indeholde underkonferencer. Læreren har naturligvis adgang til alle konferencer, dels fordi læreren skal kunne vejlede og hjælpe målrettet, dels fordi læreren skal have en mulighed for at vurdere gruppernes aktivitet. Desuden bør konferencesystemet indeholde mulighed for, at den enkelte kursist, gruppe eller lærer kan lave egne mapper med materiale. Kursisterne lærer herigennem at strukturere deres eget materiale. Endelig er konferencesystemet ideelt til at distribuere materiale både fra lærer til kursist, kursist til lærer og mellem de to grupper indbyrdes. 3.5 Samspil med andre fag Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestoffet. Indgår samfundsfag i en fagpakke, gennemføres mindst ét tværfagligt forløb. Der er en lang række muligheder for at arbejde sammen med andre fag. De enkelte centre har meget forskellige fagpakker og det er derfor vanskeligt at komme med præcise anvisninger til samarbejde. Følgende eksempler angiver mulige emner, hvor samarbejde kunne være muligt. Listen er dog på ingen måde udtømmende. Det er desuden muligt at hente inspiration til samarbejde i vejledningen til samfundsfag på stx, hvor der kan findes mere konkrete forslag til samarbejder. Hvis der skal samarbejdes med enten historie eller religion henvises til vejledningen for kultur og samfundsfag. Samarbejde med dansk: Samarbejde med matematik: Samfundsforandringer, socialrealistisk litteratur, byens udvikling og betydning. Argumentation og retorik. indekstal og %regning, vækstrater (eksponentielle funktioner) og statistik. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 16

17 Samarbejde med psykologi: Samarbejde med engelsk: familien, kriminalitet, social arv. ungdomssociologi, identitetsdannelse, det postmoderne, socialkarakter, normer, kriminalitet, globalisering. 3.6 Typer af undervisningsmateriale I samfundsfags undervisningen anvendes en meget bred vifte af materialetyper. Kursisterne udstyres med redskaber til at klassificere og dermed vurdere relevans og troværdighed af de forskellige materialetyper. Lærebøger vil naturligt indgå og ofte dække væsentlige områder af kernestoffet. I undervisningen anvendes derudover: - avisartikler - hjemmesider/portaler - statistiske opslagsværker og databaser - Tv-udsendelser - Spil (rollespil, prioriteringsspil, simulationsspil) - Debatbøger - Politiske taler - Uddrag af videnskabelige tidsskrifter. - Forskningsformidling fx Social forskning fra Socialforskningsinstitutet. - Rapporter fra fx dansk miljøundersøgelse ( ministerier og kommuner. - Udadrettede aktiviteter. - Osv. Det er karakteristisk for samfundsfag, at der løbende kommer meget forskelligt undervisningsmateriale. Mange interesseorganisationer, offentlige myndigheder og mediehuse udvikler relevant undervisningsmateriale med et aktuelt sigte. Normalt omtales nye undervisningsmaterialer på fagets hjemmeside på eller Progression I arbejdet med de faglige mål skal der i løbet af det samlede forløb ske en progression på alle områder. Dette betyder, at der ikke kan arbejdes med de faglige mål et af gangen, men i stedet skal det tydeliggøres hvilke mål der arbejdes med og på hvilken måde kursisterne skal honorere de krav, der stilles. Uanset hvilket emne man vælger at behandle inden for fagets genstandsfelt, vil det hurtigt kunne blive meget komplekst. I tilrettelæggelsen af undervisningen er det derfor hensigtsmæssigt at arbejde med at reducere kompleksiteten. Dette kan gøres på en række forskellige måder: - valg af materiale, fra det stærkt bearbejdede, til mere ubearbejdede tekster. - Valg af problemstillinger, fra det nære og konkrete til det fjerne og abstrakte. - Valg af metode, simpel analyse med to variable, til mere komplekse analyser. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 17

18 - Anvendelse af faglig terminologi, fra hverdagssproglig tilgang til samfundsfaglige problemstillinger til anvendelsen af præcise faglige begreber, der kan defineres og kritiseres. - Valg af arbejdsformer, fra lærerstyrede arbejdsformer til større kursiststyring. - Krav til argumentation, fra umiddelbare holdningstilkendegivelser til fagligt funderet argumentation. - Stigende krav til beherskelsen af de taksonomiske niveauer. Det er væsentligt at holde sig for øje at dette trods ovenstående formuleringer er et C-niveau. For en yderligere præcision af forskellen mellem de forskellige niveauer i samfundsfag henvises til vejledningen for stx, hvor alle 3 niveauer er beskrevet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Gennem fremadrettet og individuel vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal kursisten undervejs i forløbet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af arbejdsindsats, aktiv deltagelse og engagement i undervisningen. Nedenfor er anført et katalog over forskellige evalueringsaktiviteter. Disse er tænkt som inspiration til arbejdet med evaluering. Der bør benyttes et bredt spektrum af evalueringsredskaber: Spørgeskemaer, hurtigskrivning, samtaler mellem grupper af kursister mv., og der bør foregå en samtale i klassen om evaluering og formålet hermed, ligesom evalueringens resultat også ofte bør være genstand for samtale, fordi dette er med til 1) at højne kursisternes bevidsthed om læring, 2) at højne kursisternes bevidsthed om, at de er en del af et fællesskab og 3) at legitimere de justeringer, der følger af evalueringen af undervisningen. Evaluering og vejledning af den enkelte kursist Mindst hvert semester skal der ske en evaluering af den enkelte kursist. Dette kan ske skriftligt eller mundtligt i form af samtaler og må ses i sammenhæng med øvrige vejlednings- og evalueringsaktiviteter (tutorordning, studiebog og kursets kvalitetsudvikling og resultatvurdering). Skriftlig evaluering og vejledning kan finde sted i en skriftlig dialog ved hjælp af it. Ved mundtlig evaluering kan samtalen kvalificeres, hvis der tages udgangspunkt i et samtaleark, som kursisten har forberedt. Samtalernes omdrejningspunkt er den daglige undervisning, men skriftlige produkter af forskellige karakterer: Interne prøver, logbog, spørgeskema, korte skriftlige tilkendegivelser og egentligt skriftligt arbejde kan også med fordel inddrages. Kursisten noterer sig hovedpunkter fra samtalen og læreren ser disse hovedpunkter, således at kursistens udbytte af samtalen er tydeligt. Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 18

19 Følgende parametre kan være relevante i en sådan evaluering: - Kursistens arbejdsindsats, aktivitetsniveau, vidensniveau, materialeanvendelse, metodeforståelse og -beherskelse, dokumentations- og argumentationsevne, faglig korrekthed, formidlingskompetence og beherskelse af taksonomiske niveauer. - Evalueringen skal både indeholde en statusdel og en præcis vejledning, der hjælper kursisten til at kunne forbedre sit standpunkt. Evaluering som en integreret del af undervisningen Evaluering er ikke noget, der kun foregår ved de to årlige samtaler, løbende tilbagemelding som en del af undervisningen er nødvendig. Lærerens kommentarer til kursisternes input i en klassediskussion er således også en form for evaluering. I begyndelsen fokuseres der på afgrænsede læringselementer som forberedelse, notatskrivning i forbindelse med forberedelse og i forbindelse med forskellige undervisningsformer, grafiske virkemidler og modeller. Der sker gennem forløbet en progression, så stadig flere elementer medtages i evalueringen. I forbindelse med gruppefremlæggelser kan det desuden være en fordel at etablere opponentgrupper. Kursisterne bevidstgøres hermed om forskellige virkemidler, og trænes i at give konstruktiv kritik. Evaluering af undervisningen Evalueringen af undervisningen kan ske på en række forskellige måder, i det følgende peges på to forskellige metoder: - i form af spørgeskemaer med åbne og/eller lukkede spørgsmål. - Evaluering efter delfi-metoden Spørgeskemaer, der evaluerer undervisningen kan indeholde følgende parametre: - Lektiemængde, sværhedsgrad af lektierne - Hvad synes kursisterne er godt, hvad synes kursisterne er dårligt i forbindelse med undervisningen - Spørgsmål til den afsatte tid til forskellige emner - Spørgsmål til tidsanvendelse på forskellige arbejdsformer - Er der mulighed for at den enkelte kan demonstrere, hvad vedkommende kan? - Forholdet til kursisterne, forholdet til læreren. Det er vigtigt, at der på klassen følges op på kursisternes besvarelse af spørgeskemaerne. Dette kan fx ske ved, at der udarbejdes en oversigt over deres svar, som fremlægges, og konsekvenser af besvarelserne kan således blive diskuteret på klassen. Naturligvis indarbejdes evalueringen i følgende undervisningsforløb. I forbindelse med evaluering tilbyder mange konferencesystemer evalueringsmoduler, som gør det meget nemt og hurtigt at udarbejde spørgeskemaer og bearbejde disse. Delfi-metoden er en evalueringsform, der sikrer, at der kommer fokus på de elementer, som flest kursister vurderer som væsentlige. Hver kursist udstyres med skema (gerne i A3 format) som dette: Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 19

20 Undervisningen Materialevalg Holdet Hvad er godt Hvad kunne gøres bedre De tre parametre kan ændres efter behov, men det er væsentligt, at der ikke kommer mere end tre. Der skal ikke være navn på skemaerne. Hver kursist skriver maksimalt tre udsagn i hvert felt. Når alle har udfyldt skemaerne, roterer de i klassen, så alle kursister læser alle udsagn og sætter streg ved de udsagn, de er enige i. Når alle skemaer er nået rundt til alle, bliver kursisterne bedt om at tælle antallet af streger for hvert af deres udsagn. Samlet i klassen høres der så om der er nogle udsagn, der har opnået 28 streger, 27 streger osv. På denne måde kan man få en prioriteret liste over indsatsområder, og man undgår at bruge lang tid på synspunkter, der deles af meget få. Læreren tager efter timen alle skemaer med hjem, læser dem igennem og kommer med en samlet tilbagemelding. Interne prøver Interne prøver undervejs i forløbet kan være et udmærket middel til at bibringe kursisten en klar opfattelse af sit eget niveau. Prøverne kan udformes på mange forskellige måder, og de kan varieres mht. anvendelse af hjælpemidler. Simple vidensspørgsmål i dagens lektie kan anvendes til at konfrontere kursisten med udbyttet af lektielæsning. Tilsvarende kan prøver i et mindre forløb på samme måde tydeliggøre både for lærer og kursister, hvad udbyttet af forløbet har været. Kursisternes individuelle kunnen på højere taksonomiske niveauer kan også undersøges med korte tænke- og skriveopgaver, der skrives på klassen og som rettes og evalueres af læreren. 4.2 Undervisningsbeskrivelse Grundlaget for den mundtlige prøve er undervisningsbeskrivelsen, som offentliggøres på skolens hjemmeside. I undervisningsbeskrivelsen indgår en oversigt over de gennemførte forløb. For hvert forløb angives tema, faglige mål, kernestof og supplerende stof. 4.3 Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 dage før 1. prøvedag og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Et prøvemateriale må højest anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold. Eksaminationstiden er 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale. Ukendt bilagsmateriale vil som hovedregel være aktuelt materiale af forskellig karakter (tekst, tabel, diagram mm) svarende til det, der er blevet behandlet i undervisningen. Bilagsmaterialet må maksimalt være på 2 normalsider (en normalside er ca tegn). Omregning af tabeller, diagrammer m.v. til normalsider foregår ved et skøn. I tilknytning til bilagsmaterialet formuleres en overskrift, i form af et overordnet tema som skal være identisk med et tema (forløb) i undervisningsbeskrivelsen, og der stilles fokuserede under- Hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 12 20