Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009"

Transkript

1 Specifikation af serviceinterface for organisation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

2 Specifikation af serviceinterface for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Standarden er udarbejdet af en arbejdsgruppe under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet. Kontaktperson for OIO-udvalget: Projektleder Rita Lützhøft rla@itst.dk. Direkte telefon: Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

3 Specifikation af forretningsservice for ORGANISATION OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 18. december 2009

4 Indhold > Indledning 5 Forord 5 Formålet med forretningsservice for Organisation 5 Begrebsliste 7 Serviceinterface Organisation 9 Ændringer som følge af nærværende standardiseringsarbejde 9 Organisation 11 Tilstand 12 Relation 13 Operationer 19 OrgEnhed 20 Tilstand 21 Operationer 27 Organisatorisk funktion 28 Tilstand 29 Operationer 34 Interessefællesskab 35 Tilstand 36 Relation 37 Operationer 40 It-system 42 Tilstand 43 Operationer 47 Bruger 48 Tilstand 49 Operationer 53 Operationer for alle aktører 54 Eksempler på anvendelse 56 Bilag 1: Struktur for input-/output-meddelelse 65

5 Indledning > Forord Der henvises til dokumentet Standard for generelle egenskaber for serviceinterfaces på Sags- og Dokumentområdet for en generel introduktion til denne specifikation og øvrige specifikationer under OIOudvalget for sags- og dokumentområdet med hensyn til tilblivelsesproces, kontekst og afgrænsning, mv. Standard for generelle egenskaber for serviceinterfaces på Sags- og Dokumentområdet indeholder endvidere en beskrivelse af de generelle tværgående egenskaber, der skal gælde for alle standarderne under sagsog dokumentområdet. I dokumentet beskrives de generelle egenskaber ved forretningsobjekter af alle typer. Herunder beskrives især de operationer, de enkelte forretningsobjekter kan underkastes. De generelle egenskaber udgør fundamentet, som de enkelte standarder bygger på. Dette dokument fungerer således som fælles referenceramme for alle standarderne under OIO-udvalget for sag og dokument. Dokumentet anbefales derfor læst af både myndigheder, rådgivere og leverandører. Formålet med forretningsservice for Organisation Nærværende dokument er en specifikation af en forretningsservice for Organisation. Der findes typisk flere organisationssystemer i en organisation. Det betyder, at oplysninger om organisations- og personaledata skal vedligeholdes i en lang række systemer, det være sig lønsystemer, økonomisystemer, fagsystemer og ESDH-systemer. I praksis giver det anledning til stort vedligeholdelsesarbejde, usikkerhed omkring hvilke oplysninger der er de rigtige samt x antal ikke-standardiserede integrationer. Det er baggrunden for ønsket om en fælles standard for udveksling af informationer om organisations- og personaledata. Forskellige organisationssystemer vil typisk beskrive forskellige aspekter af organisationen: en organisation (juridisk enhed), funktionel organisation, sikkerhedsmæssig organisation, projektorganisation, matrixorganisation, teams, grupper og systemer. Det er ambitionen med standarderne at kunne rumme flere organisationstyper samtidig. Det specificerede interface vil kunne monteres på et eksisterende system, eller der kan udvikles en ny komponent til understøttelse af interfacet. Organisation vedrører organisatoriske aktører med forskellige typebetegnelser eller mere præcist aktørtyper. Aktører kan have relationer til hinanden og til fremmede objekter som f.eks. Myndigheder, Personer og Virksomheder. Relationen kan navngives og repræsenterer ofte den rolle, som de to objekter indtager i forhold til hinanden. 5

6 Organisatoriske enheder (afdelinger, kontorer, centre, team, projekter osv.) har tilknyttede personer (ansatte, konsulenter, tilknyttede) og itsystemer. Enhederne optræder ikke nødvendigvis hierarkisk og kan gå på tværs af organisationer. Ambitionen er også at kunne beskrive den udførende organisation. At udføre en aktivitet forudsætter kompetence i form af opgavekendskab eller andre færdigheder. Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som en aktør har i forhold til de øvrige aktører. Organisatorisk funktion vil derfor typisk have et funktionelt navn og en relation til den eller de opgaver, som udføres. Organisatorisk funktion kan eksistere selvstændigt uden tilknytning til organisatorisk enhed eller organisation og er derfor et selvstændigt objekt. Bruger dækker både personer og it-systemer som er en del af en organisation (ansatte, tilknyttede), fra andre organisationer, fra virksomheder, borgere osv. Bruger skal forstås som brugerkonto. Ordet organisering eller organisationsview anvendes om et udsnit af aktører, som har et fælles formål. Organisationsview kan være: den hierarkiske organisering, projektorganisering, opgaveorganisering osv. Der anvendes Organisatorisk enhed til at rumme dette view. Ordet den samlede organisering kan bruges om alle de organisatoriske enheder og de organisatoriske funktioner som et hele. Modellen kan rumme organisationer, som er myndigheder eller virksomheder. Vi begrænser os altså ikke til at beskrive en offentlig organisation. Organisation kan også relatere til en anden organisation f.eks. organisationer man samarbejder med, eller organisationer man har kontrakt med. Aktørerne med relation til én organisation kan godt have en anden relation til en anden organisation. Organisation med relationer kan holde sammen på organisatoriske enheder med organisatoriske funktioner men aktører forudsættes ikke at være relateret til en organisation. Rationale Forskellige aktører har forskellige organiseringer: teams, projekter, grupper, afdelinger, koordinator osv. og navngivning af relationer: konsulent for, tilknyttet, projektdeltager, repræsentant, politiker osv. Den måde, organisation relaterer sig til dens aktører via forretningsrelationen, giver mulighed for at betragte oplysningerne over tid. Det betyder, at der kan arbejdes med de fremtidige relationer på samme måde som med de aktuelle relationer, og det betyder, at man også 6

7 kan beskrive en fremtidig organisering, som kan indgå i en simulering. Det betyder videre, at man kan sammenligne den fremtidige organisering med den aktuelle organisering ved at udsøge oplysninger vedrørende to forskellige virkningstidspunkter. Forretningsservicen organisation vil kunne rumme en eller flere organiseringer, men også flere organisationer - f.eks. alle myndigheder også selvom disse oplysninger bliver vedligeholdt i andre organisationsservices. De vil kunne importeres og vedligeholdes efter behov. Den tilknyttede tilstandsmodel og relationerne beskriver den enkelte organisations væsentlige begivenheder. Det vil være naturligt at abonnere på forretningshændelsesbeskeder vedrørende organisation fra den forretningsservice, hvor den bliver vedligeholdt. Begrebsliste Begreb Aktør Organisation Organisationsenhed (OrgEnhed) It- system Forklaring En aktør er en fællesbetegnelse for de begreber, der indgår i organisationsmodellen, dvs. organisationer, organisationsenheder, it-systemer, oganisatioriske funktioner og interessefællesskaber og brugere. En organisation er alene den juridiske enhed (den formelle præsentation i forhold til omverdenen). Der er tale om en myndighed (ministerium, styrelse, kommune, ) eller en virksomhed (med cvr-nummer). En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. Et It-system er en applikation, som det er relevant at registrere noget om i organisationen. Det har en særlig betydning, når det selvstændigt udfører noget på vegne af en bruger eller i et automatiseret forløb. Det kan også være en webservice. 7

8 Organisatorisk funktion (OrgFunktion) Interessefællesskab Bruger Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som aktør har i forhold til de øvrige aktører. Et interessefællesskab er en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til en juridisk enhed. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en organisation En bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet herunder et certifikat. Bruger skal forstås som brugerkonto Tabel 1 Begrebsliste 8

9 Serviceinterface Organisation > Ændringer som følge af nærværende standardiseringsarbejde Som følge af nærværende standardiseringsarbejde er der sket ændringer i forhold til referencearkitekturens begrebsmodeller. Begrebet Rolle, som var et selvstændigt forretningsobjekt, er erstattet af en relation mellem forretningsobjekter, som kan nuanceres med Organisatorisk funktion. Desuden optræder objekterne Organisation, OrgEnhed og It-system som specialiseringer af Aktør. Medarbejder er erstattet af aktørtyperne Organisatorisk funktion og Bruger. Figuren nedenfor viser forskellige aktørtyper i forskellige farver som vi vil bruge i de følgende organisationsdiagrammer som en slags byggeklodser. Figur 1 Forskellige aktørtyper Aktør kan specialiseres i følgende aktørtyper: organisation, organisatorisk enhed, organisatorisk funktion, it-system, bruger og interessefællesskab. 9

10 Aktør er en abstrakt klasse, der rummer organisationens aktører. At Aktør er abstrakt, betyder blot, at man skal angive, hvilken type aktør man arbejder med. Aktør vil derfor heller ikke blive beskrevet selvstændigt. Serviceinterface Organisation formidler objekter af følgende typer: Beskrivelse Organisation er alene den juridiske enhed (den formelle præsentation i forhold til omverdenen). Der er tale om en myndighed (ministerium, styrelse, kommune, ) eller en virksomhed (med cvr-nummer). En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. It-system er en applikation, som det er relevant at registrere noget om i organisationen. Den har en særlig betydning, når den selvstændigt udfører noget på vegne af en bruger eller i et automatiseret forløb. Det kan også være en web-service. Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som aktør har i forhold til de øvrige aktører. Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet herunder et certifikat. Bruger skal forstås som brugerkonto Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til enjuridisk enhed. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en organisation. Tabel 2 Betegnelse Organisation Organisationsenhed (OrgEnhed) It-system Organisatorisk funktion (OrgFunktion) Bruger Interessefællesskab Man skal arbejde med én aktørtype ad gangen. Hvis man skal tilknytte to aktører til hinanden, skal man sikre sig, at de begge findes. Derfor kan det ofte betale sig at oprette aktørerne først for derefter at knytte dem sammen. Hver af aktørtyperne uddybes i efterfølgende afsnit. Derefter beskrives, hvordan man med søg og list operationer kan danne oplysninger til forskellige formål. 10

11 Organisation > Figur 2 Klassediagram for Organisation Organisation er en aktør, der er stabil udadtil. Den bruges samtidig til at holde sammen på en række andre aktører. Organisation er at opfatte som den samlede paraply eller kontekst, der favner forskellige andre aktører og relationer, fx også selvejende institutioner inden for en myndighed og eksterne samarbejdsparter. Der er tale om en juridisk enhed, der kan være en myndighed (f.eks. ministerium, styrelse, kommune) eller en virksomhed (med cvr-nummer). Er der flere organisationer indenfor en traditionel organisation, skal disse også oprettes med aktøren Organisation. Organisation er den eneste af aktørerne der kan relatere sig udadtil som juridisk enhed - virksomhed eller som myndighed. 11

12 Organisation har følgende attributter 1 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Tekst Ja BrugervendtNøgle Officielt navn på organisationen.dette er yderligere organisationens Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Tilstand Tekst Nej Organisationsnavn Tabel 3 Tilstand indeholder information om Organisationens gyldighed. Organisation har følgende tilstande 2 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om organisation er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 4 Gyldighed Gyldighed Gældende fra for starten på organisationen. Starttidspunktet afhænger af den juridiske enheds virksomhedsform. For organisationer, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er starttidspunktet som udgangspunkt stiftelsestidspunktet. Offentlige enheder har andre starttidspunkter (kommuner fx ved kommunalreformen ). 1 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 2 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 12

13 Relation Organisation kan have følgende relationer 3 : Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Betegnelse Organisationen tilhører en relateret organisation Organisationen er tilknyttet andre organisationer Organisationen har overordnede OrgEnhed Organisationen har tilknyttet et antal organisationsenheder Organisationen har tilknyttet en OrgFunktion Organisationen har tilknyttet et antal it-systemer Organisationen har tilknyttet et antal brugere Organisation 0..1 Tilhører Organisation 0..n TilknyttedeOrganisationer OrgEnhed 0..1 Overordnede OrgEnhed 0..n TilknyttedeEnheder Org.Funktion 0..n TilknyttedeFunktioner It-system 0..n TilknyttedeItSystemer Bruger 0..n TilknyttedeBrugere Organisationen har tilknyttet et antal interessefællesskaber 0..n Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber Organisationen er en skatteenhed Virksomhed 0..1 Skatteenhed Organisationen er en virksomhed Virksomhed 0..1 Virksomhed Organisationen er en produktionsenhed Organisationen er en eller flere myndigheder Organisationen har et antal ansatte personer Organisationen har et antal tilknyttede personer. Organisationen relaterer til den pågældende Branche Organisationen har relation til et antal opgaver Organisationen har relation til et antal adresser Organisation tilføres myndighedstype Organisation tilføres virksomhedstype Virksomhed 0..1 Produktionsenhed Myndighed 0..n Myndigheder Person 0..n Ansatte Person 0..n TilknyttedePersoner Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..1 Branche 0..n Opgaver Adresse 0..n Adresser (alle typer) Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) Tabel Myndighedstype 0..1 Virksomhedstype 3 Relationers generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 13

14 Etablering af relationerne forudsætter, at de relaterede objekter er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede objekter skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere referencen til objektet Relationerne kan videre uddybes som følger: Myndighedstype Organisationer, der er myndigheder, angives her med en myndighedstype fra Klassifikation Myndighedskoden angives som relation. Forudsætter myndighedstyper er indeholdt i servicen Klassifikation. Virksomhedstype Organisationer, der er virksomheder, angives her med en virksomhedstype fra Klassifikation. Virksomhedstypen angives som relation. Forudsætter virksomhedstyper er indeholdt i servicen Klassifikation. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning, der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne på organisationsdiagrammer læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En organisation kan tilhøre en anden organisation. Organisationen kan kun tilhøre én anden organisation. Man kan kun etablere relationen fra den organisation, som tilhører en anden. Eksempel Tilknyttet Organisation En Organisation kan være tilknyttet en anden organisation løsere end tilhører. Det er f.eks. en anden organisation, som man samarbejder med. 14

15 Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed, som man refererer til hierarkisk. Denne relation anvendes i en traditionel linjeorganisation altså indenfor samme organisation. Man kan kun angive én overordnet til en organisation. Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgEnhed fra anden organisation Man kan tilknytte OrgEnheder fra en anden organisation direkte til sin organisation. Den samme OrgFunktion skal relateres til begge organisationer. Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til Organisation. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner Organisation arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet Organisation via OrgFunktion an kan indskyde OrgFunktion mellem to organisationer, der samarbejder. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere hvad de samarbejder om forudsat at det fremgår af OrgFunktion. 15

16 Tilknyttet It- system Til en Organisation kan der tilknyttes et eller flere it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet Bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en Organisation, f.eks. i form af et OCES medarbejdercertifikat. Der vil typisk være en person relateret til brugeren fra den anden side. Tilknyttet Interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til Organisation. Ansat person Man kan relatere personer som ansat til Organisation. Med denne relation menes en mere fast tilknytning til Organisation end tilknyttet. Ansat Person med tilknyttet OrgFunktion Man kan supplere med oplysninger om personens funktion med OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Navngivning af OrgFunktion i forhold til personer bør styres af den funktion, som personen har. Eksempler: Konsulent, Leverandør, Vikar, Medlem af, Tegningsberettiget, Deltager. Se senere, hvordan man kan klassificere OrgFunktion vha opgave. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en Organisation. Med denne relation menes en mere løs tilknytning til Organisation end ansat. 16

17 Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem Organisation og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem Organisation og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave, som Organisationen arbejder med f.eks. FORM. Det kan både være i form af ansvar, udfører eller medvirker. Branche Klassifikation Branchebetegnelserne er harmoniseret i EU, og gengivet i "Dansk Branchekode 1993, 2. udg." (DB93). Enhederne tildeles en branche ud fra de 810 brancher i DB93, efter en konkret analyse eller efter bedste skøn. Branchekode anvendes også til at vise foreningstyper. Virksomhed Virksomhed CVR-nummer er organisationens identifikationsnummer. Det er således CVR-nummeret, der skal bruges, når en organisation ønsker at identificere sig over for myndigheder og private, f.eks. i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv. Virksomhedsformen er den juridiske form, under hvilken den juridiske enhed drives. Hyppigst forekommende eksempler: - Enkeltmandsvirksomhed - Interessentskab - Kommanditselskab - Aktieselskab - Anpartsselskab Disse oplysninger fremgår efter opslag i cvr. 17

18 Produktionsenhed Virksomhed Enhver fast arbejdsadresse i Danmark har et produktionsenhedsnummer (Penhedsnummer) med et entydigt identifikationsnummer på 10 karakterer (tal). Når CVR opretter en ny virksomhed, oprettes samtidig en P-enhed på samme adresse, hvilket sker automatisk. Virksomhederne har pligt til løbende at indberette data om nye P-enheder til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og ajourføre oplysningerne. Produktionsenhed er altså indirekte en adresse. Skatteenhed Virksomhed Til et CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. Ved kontakt med andre myndigheder og private er det CVR-nummeret og ikke SE-nummeret, der skal anvendes til identifikation af organisationen. X Adresserelation Adresse I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse, FOAadresse I diagrammet til højre er vist eksempel med FOA-adresse. Myndighed Myndighed Organisationer, der er myndigheder, skal anvende cpr registrets myndighedskode i denne relation. 18

19 Operationer Organisation anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i. Generelle egenskaber for serviceinterfaces for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter et objekt af typen Organisation OrganisationOpret Organisation Opret Importerer et objekt af typen Organisation OrganisationImport Organisation Importer Finder og returnerer objektet Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation VirkTid Læs Retter objektet Organisation (altid seneste registrering) OrganisationRet Organisation Ret Sletter (logisk) objektet Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation Slet Passiverer objektet Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation Passiver Finder og returnerer flere objekter af typen Organisation der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere objekter af typen Organisation der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrganisationListe VirkTid RegTid List Tabel 6 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. Input, output og parametre er beskrevet i generelle egenskaber. OrganisationOpret, OrganisationImport, OrganisationRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. Organisation er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. OrganisationID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. Søgekriterie er en struktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter. 19

20 OrgEnhed > Figur 3 Klassediagram for OrgEnhed Organisatoriske enheder giver struktur på en organisation. En organisationsenhed kan tilhøre en organisation eller være tilknyttet en organisation indirekte eller slet ikke. En organisationsenhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. Organisationsenheden er således både en hierarkisk enhed (struktur) og et view ind på organiseringen. En organisationsenhed kan eksistere selvstændigt uden at tilhøre, eller uden tilknytning til, en organisation. Den kan fx være et tværgående koordineringsorgan som STS. 20

21 OrgEnhed har følgende attributter 4 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Tekst Ja BrugervendtNøgle Officielt navn på organisationsenheden. Dette er yderligere organisationsenhedens Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Tilstand Tekst Nej Enhedsnavn Tabel 7 Tilstand indeholder information om OrganisationsEnhedens gyldighed. OrganisationsEnhed har følgende tilstande 5 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om organisationsenheden er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 8 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på enheden. Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 4 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 5 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 21

22 Relation OrgEnhed kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Kardinalite t Betegnelse OrgEnhed tilhører en organisation Organisation 0..1 Tilhører OrgEnhed har overordnede organisationsenheder OrgEnhed har tilknyttet et antal organisationsenheder OrgEnhed har tilknyttet et antal organisationsfunktioner Org.Enhed 0..n Overordnede Org.Enhed 0..n TilknyttedeEnheder Org.Funktion 0..n TilknyttedeFunktioner It-system 0..n TilknyttedeItSystemer OrgEnhed har tilknyttet et antal Interessefællesskaber OrgEnhed har tilknyttet et antal Brugere 0..n OrgEnhed har tilknyttet et antal Itsystemer Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber Bruger 0..n TilknyttedeBrugere OrgEnhed er en produktionsenhed Virksomhed 0..1 Produktionsenhed OrgEnhed er en skatteenhed fremmednøglen er et SE-nummer OrgEnhed har et antal ansatte personer med fast tilknytning OrgEnhed har et antal tilknyttede personer med løs tilknytning OrgEnhed relaterer til den pågældende branche som beskrives i klassen af brancher med en branchekode. OrgEnhedens primære branche. OrgEnhed har relation til et antal opgaver En OrgEnhed kan have en eller flere adresser forstået som både geografiske (beliggenhedsadresse, postboks, adressepunkt) og elektroniske adresser (telefon, , EAN-adresse, URL-adresse, FOAadresse) mv. Organisatorisk enhed tilføres enhedstype Virksomhed 0..1 Skatteenhed Person 0..n Ansatte Person 0..n TilknyttedePersoner Klasse (Klassifikatio n) Klasse (Klassifikatio n) 0..1 Branche 0..n Opgaver Adresse 0..n Adresser (alle typer) Klasse (Klassifikatio n) 0..1 Enhedstype Tabel 9 Relationer til en Organisatorisk enhed Relationen Enhedstype kan uddybes som følger: Enhedstype bruges til at skelne mellem det formål enheden har. Enhedstype skal bruges beskrivende og til at udsøge OrgEnheder af en bestemt Enhedstype. Forudsætter enhedstyper er indeholdt i servicen Klassifikation 22

23 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne på organisationsdiagrammer læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En OrgEnhed vil normalt tilhøre en organisation direkte eller indirekte via en anden OrgEnhed. Men det er ingen betingelse, fordi der skal kunne etableres OrgEnheder der er fælles for flere organisationer. Tilknyttet Organisation En OrgEnhed kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Det er f.eks. en OrgEnhed fra en anden organisation, som man samarbejder med. Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed som man referer til hierarkisk. Denne relation anvendes i en traditionel linjeorganisation altså indenfor samme organisation. Man kan kun angive én overordnet til en OrgEnhed Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til OrgEnhed. En OrgFunktion kan beskrive direkte hvilke funktioner OrgEnhed arbejder med - og indirekte hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Eksempel 23

24 Tilknyttet OrgEnhed via OrgFunktion Man kan indskyde OrgFunktion mellem to OrgEnheder, der samarbejder. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere hvad de samarbejder om forudsat at det fremgår af OrgFunktion. Tilknyttet It- system Til en OrgEnhed kan der tilknyttes itsystemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers itsystemer. Tilknyttet Bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en OrgEnhed. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til enheden. Ansat Person Man kan relatere personer som ansat til en OrgEnhed. Med denne relation menes en mere fast tilknytning til OrgEnhed end tilknyttet. 24

25 Ansat Person med tilknyttet OrgFunktion Man kan supplere med oplysninger om personens funktion med OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Navngivning af OrgFunktion i forhold til personer bør styres den rolle som personen har. Eksempler: Konsulent, Leverandør, Vikar, Medlem af, Tegningsberettiget, Deltager Se senere hvordan vi kan klassificere OrgFunktion. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en OrgEnhed. Med denne relation menes en mere løs tilknytning til OrgEnhed end ansat. Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem OrgEnhed og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Personen kan være ansat i en anden OrgEnhed, men tilknyttet Kontor 1 som konsulent. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave, som OrgEnhed arbejder med f.eks. FORM. Branche Klassifikation Banchebetegnelserne er harmoniseret i EU, og gengivet i "Dansk Branchekode 1993, 2. udg." (DB93). Enhederne tildeles en branche ud fra de 810 brancher i DB93, efter en konkret analyse eller efter bedste skøn. Branchekode anvendes også til at vise foreningstyper. 25

26 Produktionsenhed Virksomhed Ehver fast arbejdsadresse i Danmark har et P-enhedsnummer med et entydigt identifikationsnummer på 10 karakterer (tal). Nummeret erstatter en eventuel tidligere arbejdsstedskode og kan ses på CVRs website Når CVR opretter en ny virksomhed, oprettes samtidig en P-enhed på samme adresse. Det sker automatisk. Virksomhederne har pligt til løbende at indberette data om nye P-enheder til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og ajourføre oplysningerne. Skatteenhed Virksomhed Til et CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. SEnumre bruges af SKAT til regnskabsmæssig opdeling af organisationen. Ved kontakt med andre myndigheder og private er det CVR-nummeret og ikke SE-nummeret, der skal anvendes til identifikation af organisationen. X Adresserelation Adresse I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse, FOAadresse 26

27 Operationer OrgEnhed anvender nedenstående standardoperationer, som er beskrevet i Generelle egenskaber for serviceinterfaces for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en ny OrgEnhed OrgEnhedOpret OrgEnhed Opret Importerer en OrgEnhed OrgEnhedImport OrgEnhed Importer Finder og returnerer én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed VirkTid Læs Retter én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedRet OrgEnhed Ret Sletter (logisk) én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed Slet Passiverer én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed Passiver Finder og returnerer flere OrgEnheder der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere OrgEnheder der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrgEnhedListe VirkTid RegTid List Tabel 10 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. Input, output og parametre er beskrevet i generelle egenskaber. OrgEnhedOpret, OrgEnhedImport, OrgEnhedRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. OrgEnhed er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. OrgEnhedID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. Søgekriterie er en meddelelsesstruktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter. 27

28 Organisatorisk funktion > Figur 4 Klassediagram for Organisatorisk funktion Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion, der kan udføres eller varetages af organisationen. Det er valgfrit, om man vil anvende organisatorisk funktion eller ej. Man kan relatere organisatoriske funktioner til både organisationer, OrgEnheder, it-systemer, brugere og interessefællesskaber. Man kan også relatere personer direkte til OrgFunktion. Organisatorisk funktion kan eksistere selvstændigt uden tilknytning til organisatorisk enhed eller organisation. Man kan bruge organisatorisk funktion til at beskrive en funktion med relation til (opgave)organisation og hvis der også er en relation til en person vil det være en besat funktion eller en besat stilling. Afgrænsning og Rationale Der anvendes ikke entiteterne normering eller lønoplysninger (disse må løses i fagsystem). Det betyder, at man ikke kan se normering (kapacitet, ressourcer) eksplicit, men man vil med den beskrevne funktionalitet kunne fortælle, om en funktion er besat eller ikke besat. 28

29 Hvis en organisation har brug for en høj detaljeringsgrad, kan man vælge at skyde organisatorisk funktion ind imellem aktørerne. Ulempen vil være, at funktionerne ikke er standardiseret. Denne ulempe kan gøres mindre, hvis en OrgFunktion relateres til en opgaveklassifikation. Dette er illustreret i nedenstående eksempel. Det er muligt at kombinere flere beskrivende relationer således at funktionen bliver meget specifik i dette tilfælde en bestemt person 29 i kontor 1, der arbejder med en bestemt opgave. OrgFunktion har følgende attributter 6 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af OrgFunktion Officielt navn på OrgFunktion. Dette er yderligere funktionens Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Tilstand Tekst Ja BrugervendtNøgle Tekst Nej Funktionsnavn Tabel 11 Tilstand indeholder information om organisationsfunktionens gyldighed. OrgFunktion har følgende tilstande 7 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om OrgFunktion er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). Gyldighed aktiv inaktiv Tabel 12 Gyldighed 6 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 7 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 29

30 Gældende fra er Tidspunkt for starten på den organisatoriske funktion. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætter os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 30

31 Relation OrgFunktion kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Betegnelse OrgFunktion har relation til et antal Organisation OrgFunktion har relation til et antal organisationsenheder OrgFunktion har relation til et antal It-systemer Organisation 0..n TilknyttedeOrganisationer Org.Enhed 0..n TilknyttedeEnheder It-system 0..n TilknyttedeItSystemer OrgFunktion har relation til et antal Interessefællesskaber 0..n Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber OrgFunktion har relation til et antal Brugere OrgFunktion har relation til et antal personer Bruger 0..n TilknyttedeBrugere Person 0..n TilknyttedePersoner OrgFunktion har relation til et antal opgaver Klasse (Klassifikation) 0..n Opgaver En OrgFunktion kan have en eller flere adresser forstået som både geografiske (beliggenhedsadresse, postboks, adressepunkt) og elektroniske adresser (telefon, e- mail, EAN-adresse, URL-adresse, FOA-adresse) mv. Adresse 0..n Adresser (alle typer) Organisatorisk funktion tilføres funktionstype Klasse (Klassifikation) Tabel 13 Relationer til en OrgFunktion 0..1 Organisatoriskfunktionstype Man bør tilknytte funktion til den aktør, hvor der er behov for at nuancere personer og andre aktørers relation til aktøren. Der kan bemærkes til relationen Organisatoriskfuntionstype, at denne forudsætter funktionstyper fås via servicen Klassifikation Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne på organisationsdiagrammer læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilknyttet Organisation En OrgFunktion kan være tilknyttet en organisation. F.eks. kan funktionen være tegningsberettiget, revisor eller direktør hvorefter man kan relatere personer dertil. Eksempel 31

32 Tilknyttet OrgEnhed Man kan tilknytte en eller flere OrgEnheder til en OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte hvilke funktioner enheden arbejder med. F.eks. kan funktionen være bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand og disse funktioner kan relateres til en Org.Enhed som repræsenterer bestyrelsen. Dermed kan man skelne mellem de to funktioner. Tilknyttet It- system Til en OrgFunktion kan der tilknyttes it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en OrgFunktion. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til enheden. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en OrgFunktion. OrgFunktion med tilknyttet Person og OrgEnhed ansat Denne kombination kan bruges til at knytte funktionsbetegnelser på én eller flere ansatte i en OrgEnhed. Det skal betragtes som et supplement til relationen ansat. 32

33 OrgFunktion med tilknyttet Person og OrgEnhed Denne konstruktion (uden ansat relation mellem OrgEnhed og Person) kan bruges til at beskrive hvilken OrgFunktion en person er tilknyttet til en OrgEnhed. Kan bruges hvis relationen ansat anvendes på et andet sted i organisationen. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som aktøren arbejder med f.eks. FORM. OrgFunktion mere specifik er muligt at kombinere flere beskrivende relationer således at funktionen bliver meget specifik i dette tilfælde en bestemt person 29 i kontor 1, der arbejder med en bestemt opgave. Adresserelationer I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Eksempel: Postadresse, Telefon (type), E- mail, URL-adresse, EAN-adresse, FOA-adresse 33

34 Operationer Funktion anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i Generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en ny funktion OrgFunktionOpret OrgFunktion Opret Importerer en funktion OrgFunktionImport OrgFunktion Importer Finder og returnerer en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion VirkTid Læs Retter en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionRet OrgFunktion Ret Sletter (logisk) én funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion Slet Passiverer en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion Passiver Finder og returnerer flere funktion der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere funktioner der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrgFunktionListe VirkTid RegTid List Tabel 14 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. OrgEnhedOpret, OrgEnhedImport, OrgEnhedRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. OrgEnhed er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. OrgEnhedID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. Søgekriterie er en struktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter. 34

35 Interessefællesskab > Figur 5 Klassediagram for Interessefællesskab Et interessefællesskab er en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til en juridisk enhed. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en anden organisation. Et vejlaug er et eksempel på et interessefællesskab. Det kan have en bestyrelse, generalforsamling, formand, kasserer, udvalg på linje med organisation. Generalforsamlingen kan beskrives som en OrgEnhed. Vejlauget kan være repræsenteret i en arbejdsgruppe i kommunen. Arbejdsgruppen kan beskrives med en OrgEnhed, hvor deltagerne kommer fra forskellige organisationer, men man kan også beskrive forholdet mellem organisationerne direkte. Rationale For at kunne arbejde med mere uformelle organiseringer, som ikke er juridiske enheder, medtager vi interessefællesskaber. 35

36 Interessefællesskab har følgende attributter 8 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Officielt navn på Interessefællesskabet. Dette er yderligere interessefællesskabets Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Tekst Ja BrugervendtNøgle Tekst Nej Interessefællesskabsnavn Interessefællesskabets Type Tekst Nej Interessefællesskabstype Tabel 15 Interessefællesskabstype Der er ingen fast værdimængde for denne type. Tilstand Tilstand indeholder information om Interessefællesskabets gyldighed. Interessefællesskab har følgende tilstande 9 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om Interessefællesskab er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 16 Gyldighed Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på Interessefællesskabet. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætter os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 8 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 9 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 36

37 Relation Interessefællesskab kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Betegnelse Interessefællesskabet tilhører en Organisation Interessefællesskabet har et antal tilknyttede organisationer Interessefællesskabet har et antal tilknyttede organisationsenheder. Interessefællesskabet har et antal tilknyttede organisationsfunktioner Interessefællesskabet har et antal tilknyttede It-systemer Interessefællesskabet har tilknyttet et antal andre Interessefællesskaber Interessefællesskabet har tilknyttet et antal Brugere Interessefællesskabet har tilknyttet et antal personer Interessefællesskabet relaterer til den pågældende branche Interessefællesskabet har relation til et antal opgaver f.eks. FORM Interessefællesskabet har tilknyttet et antal adresser Organisation 0..1 Tilhører Organisation 0..n TilknyttedeOrganisationer Org.Enhed 0..n TilknyttedeEnheder Org.Funktion 0..n TilknyttedeFunktioner It-system 0..n TilknyttedeItSystemer 0..n Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber Bruger 0..n TilknyttedeBrugere Person 0..n TilknyttedePersoner Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..1 Branche 0..n Opgaver Adresse 0..n Adresser Tabel 17 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne på organisationsdiagrammer læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation Et interessefællesskab kan tilhøre én og kun én organisation. Eksempel Tilknyttet Organisation Et interessefællesskab kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. 37

38 Relationsbeskrivelse Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed som man referer til hierarkisk. Eksempel Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgEnhed fra anden organisation Man kan tilknytte OrgEnheder fra en anden organisation direkte til interessefællesskabet. Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til interessefællesskabet. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner interessefællesskabet arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet It- system Til et interessefællesskab kan der tilknyttes et eller flere it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til et interessefællesskab. Der vil typisk være en person relateret til brugeren fra den anden side. 38

39 Relationsbeskrivelse Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til andre interessefællesskaber. Eksempel Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til et interessefællesskab. Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem interessefællesskabet og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som interessefællesskabet arbejder med f.eks. FORM. Det kan både være i form af ansvar, udfører eller medvirker. Adresserelationer I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse 39

40 Operationer Interessefællesskab anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i Generelle egenskaber for serviceinterfaces for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter et nyt Interessefællesskab InteressefællesskabOpret Interessefællesskab Opret Importerer et interessefællesskab InteressefællesskabImport Interessefællesskab Importer Finder og returnerer ét Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabID Interessefællesskab VirkTid Læs Retter ét Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabRet Interessefællesskab Ret Sletter (logisk) ét Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabID Interessefællesskab Slet Passiverer ét Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabID Interessefællesskab Passiver Finder og returnerer flere Interessefællesskaber der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere Interessefællesskaber der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe InteressefællesskabList e VirkTid RegTid List Tabel 18 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. InteressefællesskabOpret, InteressefællesskabImport, InteressefællesskabRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. Interessefællesskab er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. InteressefællesskabID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. 40

41 Søgekriterie er en struktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter. 41

42 It-system > Figur 6 Klassediagram for It- system I nogle tilfælde udfører et It-system konkrete opgaver i forhold til et forretningsobjekt f.eks. en sag. It-system er derfor i denne sammenhæng en aktør i forhold til en sag. It-system kan også være en applikation med brugerinterface, som indgår sammen med en udfører af en organisatorisk funktion ved udførelse af en aktivitet. Det kan også være en web-service, som indgår i et mere automatiseret forløb. Rationale Der skal bruges oplysninger om, hvilken bruger eller it-system der har udført en forretningshændelse på et objekt det er nødvendigt af hensyn til sporbarheden. Men man kan bruge oplysninger om it-systemer til mange andre ting. F.eks. at holde styr på licenser og hvilke programmer, der anvendes af de enkelte andre aktører. Man kan også få overblik over hvilke OrgEnheder der anvender de forskellige it-systemer eller hvem der er superbrugere. 42

43 Det er ikke meningen, at organisationsservicen skal rumme oplysninger, som bedre administreres i andre systemer. Men begrundelsen for at medtage it-systemer som aktør er endvidere, at der er behov for overblik over it-systemer som anvendes i en organisation. It-system har følgende attributter 10 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af itsystemet Officielt navn på it-systemet. Dette er yderligere it-systemets Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. It-systemets konfigurationselementer (hardware eller software enheder) i en konfigurationsdatabase Tekst Ja BrugervendtNøgle Tekst Nej ItSystemnavn Tekst Nej Konfigurationselementer It-systemtype Tekst Nej ItSystemtype Tabel 19 ItSystemtype Kan udfyldes med valgfri type vil på sigt kunne erstattes af relation til STORM (Service- og teknologireferencemodellen). Tilstand Tilstand indeholder information om it-systemets gyldighed. It-systemet har følgende tilstande 11 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om it-systemet er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 20 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på systemet. Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 10 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 11 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 43

44 Relation It-system kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Betegnelse It-systemet tilhører et antal relaterede organisationer It-systemet har tilknyttet et antal Organisationer It-systemet har tilknyttet et antal organisationsenheder It-systemet har tilknyttet et antal organisationsfunktioner. It-systemet har tilknyttet et antal Interessefællesskaber It-systemet har tilknyttet et antal Brugere It-systemet har tilknyttet et antal personer It-systemet har relation til et antal opgaver f.eks. relation til FORM It-systemet har relation til et antal systemtyper f.eks. relation til STORM It-systemet har tilknyttet et antal adresser f.eks. URL-adresse Organisation 0..n Tilhører Organisation 0..n TilknyttedeOrganisationer Org.Enhed 0..n TilknyttedeEnheder Org.Funktion 0..n TilknyttedeFunktioner 0..n Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber Bruger 0..n TilknyttedeBrugere Person 0..n TilknyttedePersoner Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..n 0..n Opgaver Systemtyper Adresse 0..n Adresser (alle typer) Tabel 21 Relationer til et it- system Etablering af relationerne forudsætter at de relaterede forekomster er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede forekomster skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere fremmednøglen. Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne på organisationsdiagrammer læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation Et it-system kan tilhøre en organisation. Men det er ingen betingelse. Det behøver ikke at være end egen organisation. Eksempel 44

45 Relationsbeskrivelse Tilknyttet Organisation Et it-system kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Eksempel Tilknyttet OrgEnhed Et it-system kan være tilknyttet en OrgEnhed. Tilknyttet OrgFunktion Et it-system kan tilknyttes en eller flere OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner itsystemet arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet organisation via OrgFunktion Man kan indskyde OrgFunktion mellem itsystem og OrgEnhed. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere, hvilken funktion it-systemet leverer til OrgEnheden. Tilknyttet It- system Til et it-system kan der tilknyttes andre it-systemer. Tilknyttet bruger Et it-system kan tilknyttes en eller flere brugere. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til it-systemet. 45

46 Relationsbeskrivelse Tilknyttet Person Et it-system kan tilknyttes en eller flere personer direkte. Eksempel Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Det vil være mere oplysende at anvende OrgFunktion mellem it-systemet og personen. F.eks. som superbruger. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som it-systemet arbejder med f.eks. FORM. SystemType Henvisning til en klassifikation af den systemtype som it-systemet tilhører f.eks. STORM. Adresserelationer It-systemet kan selv have en relation til en URL-adresse. 46

47 Operationer It-system anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i Generelle egenskaber for serviceinterfaces for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter et nyt it-system ItSystemOpret ItSystem Opret Importerer et it-system ItSystemImport ItSystem Importer Finder og returnerer et itsystem (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem VirkTid Læs Retter et it-system (altid seneste registrering) ItSystemRet ItSystem Ret Sletter (logisk) én it-system (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem Slet Passiverer et it-system (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem Passiver Finder og returnerer flere itsystemer der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere itsystemer der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe ItSystemListe VirkTid RegTid List Tabel 22 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. It-systemOpret, It-systemImport, It-systemRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. It-system er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. It-systemID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. Søgekriterie er en struktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter. 47

48 Bruger > Figur 7 Klassediagram for Bruger Bruger 12 er en aktør, som repræsenterer en person eller et it-systems identitet. Det vil ofte være en bruger, der udfører en registrering i en service men det kan også være et it-system. En person kan have flere brugere forstået som flere brugeridentifikationer. Man kan sammenligne en bruger med et certifikat eller et logon (brugernavn). Relation vil, ud over til it-system, være til person. Hvis man vil beskrive relationen mellem it-system og brugeren, kan man indsætte funktion og navngive den med administrator, superbruger eller andet. 12 Bruger er ikke en person på samme måde som et cpr-nummer ikke er en person. En bruger repræsenterer en person eller et it-system. Bruger skal forstås som brugerkonto 48

49 Det er ikke meningen, at organisationsservicen skal rumme oplysninger, som bedre administreres i andre systemer. Men begrundelsen for at medtage brugere som aktør er endvidere, at der er behov for overblik over brugere som anvendes i en organisation. Bruger har følgende attributter 13 : Beskrivelse Værdisæt Obl. Betegnelse Brugervendt identifikation af brugeren Tekst Ja BrugervendtNøgle Officielt navn på brugeren. Dette er yderligere brugerens Objektnavn, jf dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Tekst Nej Brugernavn Brugertype Tekst Nej Brugertype Tabel 23 Brugertype Kan udfyldes med valgfri type vil på sigt kunne erstattes af relation til STORM (Service- og teknologireferencemodellen). Tilstand Tilstand indeholder information om it-systemets gyldighed. Brugeren har følgende tilstande 14 : Beskrivelse Værdisæt Betegnelse Skal angive om brugeren er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 24 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på brugeren. Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 13 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 14 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 49

50 Relation Bruger kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Kardinalitet Betegnelse Bruger tilhører den relaterede organisation Bruger har tilknyttet et antal Organisationer Bruger har tilknyttet et antal organisationsenheder Bruger har tilknyttet et antal organisationsfunktioner Bruger har tilknyttet et antal Interessefællesskaber Bruger har tilknyttet et antal itsystemer Bruger har tilknyttet et antal personer Bruger har relation til et antal opgaver f.eks. relation til FORM Bruger har relation til et antal brugertyper f.eks. relation til STORM Bruger har tilknyttet et antal adresser f.eks. -adresse Organisation 0..n Tilhører Organisation 0..n TilknyttedeOrganisationer Org.Enhed 0..n TilknyttedeEnheder Org.Funktion 0..n TilknyttedeFunktioner 0..n Interessefællesskab Tilknyttede- Interessefællesskaber It-system 0..n TilknyttedeItSystemer Person 0..n TilknyttedePersoner Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..n 0..n Opgaver Brugertyper Adresse 0..n Adresser Tabel 25 Relationer til et it- system Etablering af relationerne forudsætter at de relaterede forekomster er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede forekomster skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere fremmednøglen. 50

51 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, der tages udgangspunkt i eller dannes relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En bruger kan tilhøre en organisation. Men det er ingen betingelse. Det behøver ikke at være brugerens egen organisation. Eksempel Tilknyttet Organisation En bruger kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Tilknyttet OrgEnhed En bruger kan være tilknyttet en OrgEnhed. Tilknyttet OrgFunktion En bruger kan tilknyttes en eller flere OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner en bruger arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet It- system Til en bruger kan der tilknyttes itsystemer. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til en bruger. Tilknyttet Person En bruger kan tilknyttes en eller flere personer direkte. Dette vil være normalt. 51

52 Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Det vil være mere oplysende at anvende OrgFunktion mellem it-systemet, brugeren og personen. F.eks. som superbruger. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som en bruger arbejder med f.eks. FORM. SystemType Henvisning til en klassifikation af den brugertype som en bruger tilhører f.eks. STORM. Adresserelationer En bruger kan have en relation til en -adresse. 52

53 Operationer Bruger anvender nedenstående standardoperationer, som er beskrevet i Generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet afsnit vedrørende operationer Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en nyt Bruger BrugerOpret Bruger Opret Importerer en Bruger BrugerImport Bruger Importer Finder og returnerer en Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger VirkTid Læs Retter en Bruger (altid seneste registrering) BrugerRet Bruger Ret Sletter (logisk) én Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger Slet Passiverer en Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger Passiver Finder og returnerer flere Brugere der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere Brugere der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe BrugerListe VirkTid RegTid List Tabel 26 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. BrugerOpret, BrugerImport, BrugerRet er en meddelelsesstruktur med oplysninger om objektet, dets attributter, tilstande og relationer. Bruger er en meddelelsesstruktur med objektet i sin helhed i seneste registrering. BrugerID er en meddelelsesstruktur med identifikation af objektet. Søgekriterie er en struktur med forskellige værdier til udsøgning af objekter. IDListe er en liste af objektidentifikationer. er en meddelelsesstruktur med information om hvordan operationen er gennemført, advarsler og fejlmeddelelser. er fælles for alle objekter.. 53

54 Operationer for alle aktører > Standardoperationerne anvendes til at vedligeholde oplysningerne om aktørerne. Nedenfor er beskrevet eksempler på søg-list operationer, der arbejder på alle aktørerne og relationerne samtidig. Det er eksempler der er mange flere muligheder. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Finder og returnerer flere aktører der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Finder og returnerer flere Aktører der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. Søgekriterie 1, 2, 3, 4, IDListe Tabel 27 IDListe AktørListe VirkTid RegTid VirkTid RegTid Søg og list LinieNiveau Man ønsker en liste med alle OrgEnheder der indgår i linjen. Input øverste OrgEnhed (niveau 1). OrgEnheder der har denne OrgEnhed som overordnet findes (niveau 2). Denne rutine gentages for hver af de fundne. Resultatet heraf er IDListe. Med IDListe som input listes de personer der er tilknyttet til de respektive OrgEnheder med navn, afdeling, adresse, , telefon osv. Søg og list Projekter Man ønsker en liste med alle personer, der indgår i projektorganisationen med oplysninger om hvilke OrgEnheder, de kommer fra (og evt. fremmede organisationer). Alle OrgEnheder af EnhedType = projekt findes. Alle personer tilknyttet disse enheder findes og man finder de OrgEnheder fra linjen, som de også er relateret til. Hvis OrgEnheden ikke indgår i egen linje, findes frem til en evt. fremmed organisation. De fundne personer listes med oplysning om de OrgEnheder de er relateret til som ansat eller tilknyttet. Opgaveliste Man ønsker en liste over de opgaver, der bliver varetaget af egen organisation. Med organisation som input findes alle direkte eller indirekte aktører, der relaterer til denne organisation. Aktører med relation til opgave listes. Eksisterende og ny organisation Man ønsker en liste med organisationens aktører og deres relationer før og efter en organisationsændring. Forudsætning er, at man har brugt virkningstidspunkt på relationer og aktørernes tilstand (aktiv og inaktiv) på det tidspunkt, hvor organisationsændringen træder i kraft. Udsøgningen laves to gange med et virkningstidspunkt før og en virkningstidspunkt efter ændringen. Listerne samsorteres og præsenteres. Søg List 54

55 Samarbejdsliste Man ønsker en liste med de OrgEnheder og Organisationer man samarbejder med uden for ens egen organisation. Man lister de enheder man er direkte eller indirekte relateret til og frasorterer OrgEnheder fra egen organisation. Postfordeling Man ønsker at vide, hvilken afdeling eller hvilke personer, der arbejder med en bestemt opgave. Med opgave som input (som er fundet via klassifikation) finder man den eller de OrgEnheder, OrgFunktioner eller personer, der arbejder med den givne opgave. Opsigelse En person siger op og man ønsker at vide, hvilke opgaver og funktioner, der skal overdrages til andre personer og hvilke adgangskoder (brugere), der skal inddrages. Man søger efter de steder i systemet, hvor personen optræder og sætter virkningstidspunktet for fratrædelsen på relationerne. 55

56 Eksempler på anvendelse I det følgende opremses eksempler på anvendelsen af organisations service. Eksemplerne er udtryk for ønsket om at kunne have forskellige synsvinkler ind på en organisation, som fx den politiske organisation, den administrative organisation, projektorganisation osv. Eksempel 1 Man ønsker at registrere følgende: Den politiske organisation i en kommune med de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer og de partier, de kommer fra, samt hvilke udvalg de deltager i. Der oprettes kommunalbestyrelsen og de politiske udvalg som organisatoriske enheder tilknyttet til kommunen som (politisk) organisation. Der oprettes kommunalbestyrelsespladserne som organisatoriske funktioner. Denne organisering bevares, selvom personerne kan udskiftes ved hvert valg. (Dvs. at organisationsdiagrammet vil kunne overleve forskellige valg, i og med at det er uafhængigt af konkrete navngivne personer). Der tilknyttes nu personerne til de organisatoriske enheder og organisatoriske funktioner. Disse personer vil være medlemmer af politiske partier, og hvis man ønsker at holde styr på det, gør man følgende: Der oprettes/importeres en organisation for hvert politisk parti, som er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Der tilknyttes de samme personer direkte til disse partier. Når man udsøger oplysningerne dags dato, vil man kunne se om organisatoriske funktioner (i betydningen pladser) er besat og med hvem, samt i hvilke andre sammenhænge disse personer optræder. Hvis man spørger med virkning tilbage i tiden, vil man kunne se, om pladser har skiftet personer og parti. 56

57 Figur 8 Eksempel på politisk organisation i en kommune Eksempel 2 Man ønsker at registrere den administrative organisation i samme kommune med direktion, sekretariat, forvaltninger, koordinationsgrupper og deres ansatte. Man vil også registrere de opgaver, de skal udføre. Den administrative organisation antages at være en selvstændig juridisk enhed, og den oprettes derfor som en selvstændig organisation med tilknytning til den politiske organisation og opretter en organisatorisk enhed for direktion, sekretariat, forvaltninger (med underafdelinger) og koordinationsgruppe. De relaterer til hinanden som linje dog hvor sekretariatet opfattes som en stabsfunktion og koordinationsgruppen som koordinator. Koordinationsgrupperne får relation til de afdelinger, de skal koordinere for. Med relation til Klassifikation (FORM) beskrives de opgaver, de enkelte organisatoriske enheder forventes at udføre. Man vælger at registrere de ansatte som personer med relationen ansat med direkte relation til den organisatoriske enhed de er tilknyttet. 57

58 Figur 9 Eksempel på administrativ organisation uden anvendelse af 'funktion' Hvis man i samme eksempel ønsker at beskrive mere detaljeret, hvilke opgaver de enkelte medarbejdere skal udføre, kan man anvende organisatorisk funktion. 58

59 Figur 10 Eksempel på administrativ organisation med brug af organisatorisk funktion Forskellen til forrige figur er, at der er tilføjet organisatorisk funktion. Herved er det muligt at angive hvilken funktion, herunder hvilke opgaver eller hvilke specielle kompetencer, en given sagsbehandler udfører eller har. 59

60 Organisatorisk funktion kan bruges både generelt som en funktionsbetegnelse, hvor den tilknyttes personer (f.eks. Match4-6 eller leder), eller mere konkret funktion hvor den også knyttes til en organisatorisk enhed med en person tilknyttet (Jobcenter direktør). Den enkelte organisation kan vælge at benytte organisatorisk funktion eller lade være, afhængig af hvilke forretningsbehov man ønsker afspejlet. Kompleksiteten øges ved at modellen udvides, men til gengæld skabes der også øget fleksibilitet i forhold til at modellen kan anvendes i forskellige sammenhænge. Når man udsøger oplysningerne, vil man kunne se, hvor mange funktioner der er tilknyttet med personer. I den konkrete anvendelse vil man kunne se om en enheds funktion er besat. Da relationerne har virkningstidspunkter, vil man også kunne se, hvor længe hver person har udført den pågældende organisatoriske funktion. Der vil også kunne udsøges, hvilke opgaver der bliver varetaget af de enkelte organisatoriske funktioner eller og hvilke opgaver der varetages af de organisatoriske enheder. Man vil kunne søge frem til opgaver, der ikke bliver varetaget. Dette vil også kunne gøres over tid for at udsøge hvilke opgaver, der varetages af hvilke enheder eller organisatoriske funktioner. Eksempel 3 Man ønsker at registrere projektorganiseringen i samme kommune med projektgrupper, følgegrupper, styregrupper, porteføljegrupper, projektledere og deltagere. Nogle af projekterne har deltagere fra andre organisationer. Nogle af projekterne er forankret udenfor kommunen, men har deltagere fra kommunen. 60

61 Figur 11 Eksempel på projektorganisation Man vælger at oprette projektorganisationen som en organisatorisk enhed med relation til den administrative organisation, fordi der ikke er tale om en selvstændig organisation og dermed ikke en juridisk enhed. Hver projektgruppe oprettes med relation hertil. Hver styregruppe oprettes som organisatorisk enhed med relation til den projektgruppe, den styrer. Projektgrupperne tilknyttes organisatoriske funktioner i form af projektleder og de konkrete kompetencer, som de behøver. Projekterne bemandes med personer med de rette kompetencer. Styregrupperne er typisk sammensat, så de repræsenterer ledelsen fra de organisatoriske enheder, der bemander projekterne. Bemanding udefra foregår ved at relatere til en person uden for den administrative organisation og evt. oprette eller importere og knytte en fremmed organisation hertil. 61

62 Et projekt uden for kommunen kan oprettes eller importeres, og kommunens deltager kan registreres i relation hertil. Projektets øvrige medlemmer kan oprettes som organisatoriske funktioner og personer herunder hvilke organisationer eller interessegrupper, de kommer fra eller repræsenterer. Porteføljegruppen har til opgave at koordinere projekterne i forhold til hinanden og sikre, at der ikke sættes to projekter i gang, der løser samme opgave, og at der ikke sættes flere projekter i gang, end der er kompetencer til. Gruppen oprettes som organisatorisk enhed med tilknytning til hele projektorganisationen, fordi alle afsluttede, igangværende og kommende projekter bør koordineres heraf. Hvis man udsøger oplysningerne, kan man få oplysning om, hvilke projekter man har sat i gang, og hvilke der kommer herunder hvilke personer og organisatoriske funktioner, der deltager inden for og uden for organisationen samt hvilke kompetencer de skal bruge. Eksempel 4 Man ønsker at registrere den udførende organisation i samme kommune, hvor en del af opgaverne er uddelegeret til selvejende institutioner, konsulenter og private virksomheder. Den del af den udførende organisation, som er inden for kommunen, forudsættes registreret. Også de dele af forvaltningen, der har ansvaret for udførelse eksempelvis daginstitutionskontoret, der både har relation til egne institutioner og selvejende institutioner. En institution kan i øvrigt beskrives med deltagerrepræsentation (skolebestyrelse, daginstitutionsbestyrelse) relateret til den udførende enhed men ingen hierarkisk relation opad. Selvejende institutioner kan oprettes med relation til den organisation, der bestyrer den. Men der vil også være en relation til den organisatoriske enhed i den kommunale administrative organisation, der har ansvaret for udførelsen. På samme måde vil de organisationer og virksomheder, der udfører opgaver for kommunerne, kunne oprettes/importeres med de aktører, der er vigtige for at man kan bruge oplysningerne. Mellem disse organisationer vil der typisk både være kontraktforhold eller aftaleforhold, kontaktpersoner mv., som vil kunne registreres. En udsøgning vil kunne vise, hvem der har ansvar for hvilke opgaver, og hvem der udfører dem. Eksempel 5 Personaleforeningen i samme kommune med bestyrelse og medlemmer kan beskrives på samme måde. 62

63 Eksempel 6 Et fagligt netværk kan beskrives som relationer mellem en organisatorisk enhed (selve netværket) med relation til personer, som indgår i netværket. Disse personer vil også have deres øvrige relationer. Alternativt kan man oprette netværket som et interessefællesskab, som personerne er relateret til. Eksempel 7 En matrixorganisation vil kunne beskrives som en kombination af en normal hierarkisk organisation suppleret med en projektorganisering som beskrevet ovenfor. Eksempel 8 Man ønsker at kunne registrere, hvordan koordination (koordinationsfunktion) foregår i organisationen. F.eks. Videnskabsministeriets direktørkollegium, som har en koordinerende funktion mellem organisationsenheder (OrgEnheder), dog uden at være autoritativ og uden at optræde på organisationsdiagrammer (det er således ikke en stabsenhed). Figur 12 Eksempel på tværgående koordinationsfunktion Man vil kunne registrere det som en OrgEnhed, der har koordinationsrelationer til de enheder, der skal koordineres. Hvis det er en person med den funktion, vil man kunne registrere den som en organisatorisk funktion, der besættes af en person. Funktionen har koordinationsrelationer til de aktører, den koordinerer for. Eksempel 9 Man ønsker at registrere de borgergrupper, der medvirker, når forvaltningen løser sine opgaver.. Grupperne oprettes som OrgEnheder med relation til den eller de OrgEnheder, de samarbejder med. Grupperne besættes med personer. 63

64 Eksempel 10 Man ønsker at afspejle, hvilken rolle et it-system har i organisationen, fx hvem der er brugere af systemet og hvem der har særlige kompetencer i forhold til systemet, eller fordi man har brug for at fortælle, hvilket itsystem et objekt er født i (fx en sag i arbejdsmarkedssystemet, hvor man har brug for at finde en superbruger inden for dette). I eksemplet neden anvendes OrgFunktion superbruger for en person og OrgFunktion administrator for en bruger (han har et særligt logon). Eksemplet illustrerer samtidig, at It-system fungerer som aktør på linje med andre aktører. Figur 13 Eksempel på anvendelse af it-system med brugere. 64

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra

Læs mere

1 Organisation-version2.0

1 Organisation-version2.0 1 Organisation-version2.0 Denne pakke indeholder en specifikation af en model for Organisation (Organisationsmodellen). Formålet med Organisationsmodellen er at tilbyde et fælles sprog for beskrivelse

Læs mere

1 Klassifikation-version2.0

1 Klassifikation-version2.0 1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur Denne standard kan frit anvendes af alle.

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for klassifikation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for klassifikation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for klassifikation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for klassifikation Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Denne

Læs mere

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden,

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet Denne

Læs mere

STS ORGANISATION. 26. februar 2019

STS ORGANISATION. 26. februar 2019 STS ORGANISATION 26. februar 2019 Indhold Baggrund og ophæng til rammearkitekturen Hvordan fungerer Organisation? Anvisninger til anvendelse af Organisation Guide til udlæsning af Organisation Dokumentation

Læs mere

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation MBAP26 Dette dokument indeholder anvisninger til anvendersystemernes anvendelse af Støttesystemet Organisation. Mette Jespersen (MEJ@kombit.dk) 7. november

Læs mere

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation MBAP26 Dette dokument indeholder anvisninger til anvendersystemernes anvendelse af Støttesystemet Organisation. Mette Jespersen (MEJ@kombit.dk) 26. marts

Læs mere

Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76

Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76 MOX bilag Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76 Rapporten og bilaget udgør et foreløbigt udkast til rapportering

Læs mere

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation MBAP26 Dette dokument indeholder anvisninger til anvendersystemernes anvendelse af Støttesystemet Organisation. Mette Jespersen (MEJ@kombit.dk) 12. september

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for dokument Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard

Læs mere

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) Dette er KLs høringssvar på den offentlige høring om specifikation af serviceinterface

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Der er knyttet en række generelle egenskaber til de enkelte objekter som beskrevet i dokumentet Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags-

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for dokument. Version 1.1.1 Denne standard kan frit anvendes

Læs mere

1 KY-dokument

1 KY-dokument 1 KY-dokument... 2 1.1 Dokument... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Part... 4 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Person... 4 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Aktør... 6 1.4.1 Attributter... 6 1.5 Organisation... 6 1.6 OrgFunktion...

Læs mere

1 Dokument-version2.0

1 Dokument-version2.0 1 Dokument-version2.0 Formål med Dokumentmodellen Formålet med Dokumentmodellen er at gøre det lettere at udveksle oplysninger om dokumenter mellem to eller flere it-systemer, ved at skabe en fælles forståelse

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Specifikation af Model for Organisation Version 2.0

Specifikation af Model for Organisation Version 2.0 Specifikation af Model for Organisation Version 2.0 1 > Specifikation af Model for Organisation. Version 2.0 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til

Læs mere

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version APOS2 DWH Services Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

STS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016

STS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016 STS ORGANISATION STS Netværksmøde, april 2016 Formål Overblik over STS Organisation. Viden om kommunernes forberedelse, overvejelser og opgaver. Erfaringsudveksling med andre kommuner. Overblik over støttesystemerne

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...

Læs mere

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0 Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 20 Begrebsmodellen for Ydelsesindeks Begrebsmodellen med de centrale forretningsobjekter er illustreret i Figur Begrebsmodel og definition

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok 1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges

Læs mere

Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks

Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks 23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder. 8..27 SortimentOverfør Kort beskrivelse: Denne service distribuerer ØiR Sortimenter til It-systeminstanser, der abonner på sortimentet på vegne af en myndighed. Servicen udstilles som integrationen SF_72

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument STS Designdokument ii REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Indhold 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 1 2.1 Eksterne

Læs mere

Svar fra KMD A/S på høring over udkast til standarder på sags- og doku mentområ det

Svar fra KMD A/S på høring over udkast til standarder på sags- og doku mentområ det Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklin g IT- og Telestyrelse n OIO-udvalget for sa gs- og dokumentområdet Holsteinsgade 63 DK-2 100 København Ø oiosta nda r der@itst.dk Svar fra KMD A/S på høring

Læs mere

<navn på proces eller use case>

<navn på proces eller use case> -- AKT 444548 -- BILAG 1 -- [ Bilag B1_Skabelon Integrationstabel ] -- Bilag B1 Integrationstabel Formålet med integrationstabellerne er at danne et samlet overblik over de tekniske integrationer, der

Læs mere

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue APOS2 Datamodel Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

1 KlassifikationStruktur

1 KlassifikationStruktur ..27 KlassifikationStruktur. KlassifikationStruktur Klassifikation er det abstrakte objekt som samler et klassifikationssystem. Klassifikation holder klassifikationssystemets metadata. Klassifikationssystemet

Læs mere

DKAL Snitflader REST Register

DKAL Snitflader REST Register DKAL Snitflader REST Register 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 3 A2.1.1 HENVISNINGER 3 A2.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A2.1.2.1 SÅDAN LÆSES EN REST GRAF 4 A2.1.2.2 SÅDAN LÆSES EN RESSOURCE OG EN TYPE 4

Læs mere

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra

Læs mere

STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION

STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION v/ Martin Bo Jensen 26. februar 2019 KOMBITs løsninger og fælleskommunal infrastruktur 2 Kommunale fagområder Arbejdsmarked og erhverv Social og sundhed Børn og læring Mit

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for sag Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres

Læs mere

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet. MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok 1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Tilstand : Overordnet model til at beskrive "tilstande". Modellen er generisk og kan bruges som skabelon på tværs af forretningsområder

Læs mere

KY-sag status...19

KY-sag status...19 1 KY-sag... 3 1.1 Klassifikation... 4 1.1.1 Aktør... 4 1.1.2 Attributter... 5 1.2 Sag... 5 1.2.1 Attributter... 5 1.3 Sagstilstand... 6 1.3.1 Attributter... 7 1.4 Dokument... 7 1.4.1 Attributter... 7 1.5

Læs mere

Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks

Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Udvidelse UBL 2.0 Extension G33 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Udvidelse Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011)

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Notat Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Denne version af vejledningen er identisk med første udgave fra august 2010 bortset fra redaktionelle

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Contents 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 3 2.1 Eksterne snitflader..................................................

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Valutakurser og -koder UBL 2.0 Currency Exchange Rates G18 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Valutakurser og -koder Version

Læs mere

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation Kommenteringsskema 15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation BEMÆRK: Alle indsendte kommentarer offentliggøres (på arkitektur.digst.dk). Såfremt du ikke

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for sag

Specifikation af serviceinterface for sag Specifikation af serviceinterface for sag > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden,

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

ORGANISATION. Et overblik og indblik i Støttesystemet Organisation v. Peter Hansen og Henrik Mynderup

ORGANISATION. Et overblik og indblik i Støttesystemet Organisation v. Peter Hansen og Henrik Mynderup ORGANISATION Et overblik og indblik i Støttesystemet Organisation v. Peter Hansen og Henrik Mynderup Data- og infrastrukturdage 16. og 19. september 2019 Formål I sporet om Organisation kan du høre mere

Læs mere

Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks

Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks 30. april 2013 NOTAT Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Indhold: 1. Indledning og vejledning... 3 2. Krav vedr. Systemets anvendelse af Støttesystemet

Læs mere

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder. 22.3.27 SortimentStruktur. DataStructure: SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis

Læs mere

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

N O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet

N O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet N O TAT Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet Kommunernes politik på sags og dokumentområdet støtter kommunerne i at træffe de rigtige beslutninger om valg af it-løsninger til sags- og dokumenthåndtering,

Læs mere

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder. 2.9.27 SortimentStruktur. SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis i en given

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

1 Klassifikation Informationsmodel

1 Klassifikation Informationsmodel 23..27 Klassifikation Informationsmodel. Facet En facet angiver en bestemt synsvinkel på klassificering af de objekter, som klassifikationssystemet udgør taxonomien for. Facetten grupper klasser i klassifikationssystemet.

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) 25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk

Læs mere

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) 25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 9. SUP-Styregruppen. Sikkerhed og samtykke. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 9. SUP-Styregruppen. Sikkerhed og samtykke. Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 9 Sikkerhed og samtykke Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø. Fremsendt til: Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø. Fremsendt til: Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Fremsendt til: sagogdokument@itst.dk 19. august 2011 Ref. LFH J.nr. Domæne Valg Person Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person KMD

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse 0.1 23-06-2014 MST Oprettelse af integrationskrav 0.2 25-06-2014 HAH Review for forståelighed og stringens.

Læs mere

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet HØRINGSNOTAT 8. december 2009 Indstilling til OIO-Komitéen vedrørende Sags- og dokumentstandarder på baggrund af høring oktober/november 2009 Holsteinsgade 63

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt . Ejerskab Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA 26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål

Læs mere

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder. 8.2.27 SortimentStruktur. SortimentStruktur Et sortiment er en samling af klasser, som er udvalgt fra en eller flere klassifikationer, med et specifikt formål om at afgrænse registreringspraksis i en given

Læs mere

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring 23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...

Læs mere

Brugervejledning til anmelder

Brugervejledning til anmelder Version 0.8 ERHVERVSSTYRELSEN ANMELDELSE AF TJENESTEYDELSER I RUT Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...3 2 ADGANG TIL RUT...3 2.1 Login...4 2.1.1 Login med brugernavn og password...5 2.1.2 Oprettelse af

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Sortiment Informationsmodel

Sortiment Informationsmodel 8.2.27 Sortiment Informationsmodel 8.2.27. Delsortiment Delsortimentet er en obligatorisk opdeling af sortimentet i værdilister, samlinger af mulige registreringsværdier, hvor hver samling, delsortimentet,

Læs mere

SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS. v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019

SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS. v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019 SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019 AGENDA 1. Recap: Hvad er indekserne og hvad kan de bruges til? 2. Tilslutning og Compliance

Læs mere

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Denne vejledning kan frit anvendes af alle. Citeres der fra

Læs mere

Reservationsrettigheder i Septimana KontrolCenter.

Reservationsrettigheder i Septimana KontrolCenter. Reservationsrettigheder i Septimana KontrolCenter. Dette er en gennemgang af hvordan man tildeler regler for reservation til lokaler i Septimana KontrolCenter. Først beskrives de generelle principper og

Læs mere

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 05/06/2013 Initial version 2.0.0 24/07/2013 URI er ændret

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 05/06/2013 Initial version 2.0.0 24/07/2013 URI er ændret APOS2 OIO Services Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk I medfør af 4 a, stk. 1 og 2, 11, stk. 4, 5 og 7, 16, stk. 2, 16 a, 18, stk. 3, 20, stk. 2, og 22, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister,

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for SAG. Version 1.2

Specifikation af serviceinterface for SAG. Version 1.2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 > Specifikation af serviceinterface for sag. Version 1.2 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer

Læs mere