Leasing. Juridiske og økonomiske aspekter ved leasing af løsøre. 3. maj Forfatter: Karsten Peter Lautrup. Vejledere: Hans Henrik Edlund

Transkript

1 Leasing Juridiske og økonomiske aspekter ved leasing af løsøre 3. maj 2010 Forfatter: Vejledere: Hans Henrik Edlund Finn Schøler

2 English summary Many companies have, in recent time, been faced with a difficult decision about how to afford new machinery for their businesses after the financial crisis took hold of the economy and ended in the credit crisis were banks refusing to lend any more money to struggling business. Therefore many companies have had to find an alternative means of finance, to support their purchases of the still needed machinery. Leasing is one of these alternatives, which means the companies doesn t need to put down a sizeable down payment on new assets. The companies can instead use their cash on hand elsewhere or on their core competences. Leasing includes two ways of acquiring new equipment. One way resembles loan founded purchases and is known as financial leasing, because you finance an asset through a leasing company. The other way is closer to a rental agreement, and the purpose is here to acquire an asset, which is only to be used for a shorter amount of time in the company s operations. This is known as operating leases. Within Danish law, the concept of leasing is not regulated. For the parties involved, this has the effect that, when they cannot resolve a problem, there is no regulation, to support either side. Therefore one must go into other legislation that may be used analogue on lease situations. However opinions are divided as to what part of the legislation to follow. Since there are three parties to the leases, there are also three to violate the agreement. On the lessees behalf, it is usually because he doesn t fulfil his obligations by neglecting to pay the lease payments on time. If this happens the lessor, can terminate the contract seek damages. Lessor is the intermediary between lessee and the supplier, and the lessor is therefore also responsible towards the lessee for violations made by the supplier. The lessor can avoid this by transferring his remedies for breach of contract to the lessee and thereby waiving liability towards the lessee. Thereby conflicts can be handled directly between lessee and the supplier. This will also grand the lessee the ability to terminate the contract, claim a reduction in price or have errors corrected by the supplier. Since most financial leasing contracts are irrevocable, it is not possible for parties to withdraw from the contract, if there is no violation on either s behalf. It is likely that terminating a contract is only possible if a clause is build in, if so the lessor will be treated as if the contract was fulfilled. Side 2 af 60

3 While it is immensely important to know your legal situation in the event of a conflict, it is for accountants, just as important to know how the company s financial situation is affected by lease agreements. The Danish financial statement act, does not include a definition on leasing, therefore one must use the basis of how to define an asset. If the requirements for classifying a leased object as an asset is fulfilled, then the asset must be noted in the balance sheet. If the requirements are not met, the leased asset must be recorded in the income statement. Since leasing wasn t defined in the Danish financial statement act, the basis of IAS 17 is used instead, since this includes financial leasing. To deal with lease accounting properly, it is a necessity to classify the lease agreement as either financial or operational. In the IAS there are a number of requirements listed as to when a leased agreement is classified as financial leasing or wither it s not. The purpose of these requirements is to reflect the real situation instead of the written appearance, which is, that the lessee doesn t have ownership over the leased object, but since the lessee has all the essential risks and benefits, one must take into account the economic reality. The whole point of classifying lease agreements properly, is to get a true and fair view of the lessee s financial situation, to support accountants with the information they need for their economic decisions. Side 3 af 60

4 Indholdsfortegnelse English summary... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Begrebsafklaring Leasing som juridisk begreb Leasing generelt Leasingtyper Motiver og bevæggrunde til at lease Leasing efter ABL ABL 95 anvendelses område Leasingperioden Ejendomsretten og brugsretten Leasingydelsen Parternes ansvar Vedligeholdelse, risiko og forsikring Misligholdelse Opgørelse Retskilder, litteratur og domme Lovgivning Retspraksis Sædvane og kutyme Litteraturen og forholdets natur: Del konklusion A Aftalebrud Misligholdelse generelt Finansiel leasing Forholdet mellem leasinggiver og leasingtager Forholdet mellem leverandør og leasinggiver Forholdet mellem leasingtager og leverandør Oprationel leasing Side 4 af 60

5 3.3.1 Forholdet mellem leasinggiver og leasingtager Del konklusion B Opsigelse og udtræden får tid Finansiel leasing Operationel leasing Del konklusion C Regnskabsmæssig definition af leasing ÅRL og IAS 17 definition af leasing Regnskabsklasser der er omfattet ÅRL s definition på leasing IAS 17 s definition på leasing Sondringen mellem ÅRL og IAS Del konklusion D Regnskabsmæssig behandling af leasing Finansiel leasing Indregning Måling Efterfølgende måling Oplysningskrav Operationel leasing Del konklusion E Klassifikation af leasingaftaler Klassifikationsmatrixen Sammenholdt med ÅRL kap Del konklusion F Konklusion Litteraturliste Bøger: Andre tryksager / publikationer: Internetsider: Bilag Side 5 af 60

6 1 Indledning Den globale finanskrise begyndte at rulle i 2007 og ramte rigtig Danmark i 2008, hvor det globale finansmarked og den globale økonomi, fik en ordentlig nedtur som følge af kreditkrisen. Bankerne turde ikke låne penge af hinanden mere, hvilket resulterede i at de ikke kunne låne ud til kunder, herved var der lukket for udlån og kredit til såvel private som til virksomheder 1. Den økonomiske krise ramte virksomheder store som små og i alle brancher. Det har resulteret i, at for mange virksomheder er det blevet svært at skaffe kapital til at finansiere nye maskiner, it udstyr, biler osv. Selv om virksomhederne befinder sig i en krisetid og måske selv har en meget dårlig likviditet, så skal der stadigvæk nyt udstyr til, for at få driften til at løbe rundt. Derved har mange virksomheder stået med et dilemma, om hvordan man skulle skaffe kapital til at finansiere nyt inventar. Med finansieringsformen som leasing undgår virksomhederne at skulle ud og låne, og derved undgår virksomheden også at binde kapital i et aktiv, som evt. er en nødvendighed. Ved at lease aktivet i stedet for at købe det, muliggør man at man kan investere penge i noget andet, i stedet for at binde kapitalen. Ud over at det frigør kapital, som man så kan bruge på sine kerneområder, er det også med til at optimere ens produktudvikling, vækst, salgsfremmende aktiviteter eller blot med til at styrke virksomhedens likviditet. Leasing som finansieringsform har vundet terræn. Leasing har i mange år været en anvendt finansieringsmetode for erhvervslivet. Men i de seneste par år har leasingaftaler også vundet frem blandt private 2, som ser en mulighed i at finansiere det nye bilkøb gennem leasing, i stedet for at skulle i banken og låne penge til at købe for. Virksomhederne sparer ikke kun penge, men leasing er på flere områder med til at virksomhederne er med i udviklingen. Leasing gør det muligt at man leaser et aktiv, som så efter en periode kan udskiftes til et nyt aktiv. Dette er især vigtigt inden for it udstyr, hvor man ved at lease, får muligheden for at skifte til nyt og bedre udstyr når leasingaftalen udløber. Herved sparer virksomhederne ikke kun penge, de er også med i udviklingen 3. Med udviklingen i samfundet i dag, er det blevet vigtigere for virksomhederne at vise omverdenen, at den økonomiske situation i virksomhederne er stabil, og at virksomheden er målrettet og fokuseret på 1 Hhttp://politiken.dk/erhverv/article eceH Bankerne tør ikke låne penge ud. 2 Hhttp://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/177621/H Vi leaser biler i stedet for at købe. 3 Hhttp:// dk/erhverv/mellem erhverv/finansiering/leasing/it leasing/pages/it leasing.aspxh Danske Banks hjemmeside om IT leasing Side 6 af 60

7 indtjening. En sikker håndtering af økonomien, er således med til at vise omverden og regnskabsbrugerne, at virksomheden er oven vande og kan vise at virksomheden kan styre økonomien med omtanke. 1.1 Problemstilling Med leasing følger selvfølgelig også en del problemstillinger, som er relevante at behandle. Først og fremmest findes der ikke nogen specifik lovgivning om leasingaftaler. Da der ikke er nogen lovgivning om leasingaftaler beror parternes retsposition primært på, hvad parterne har aftalt 4. Dette er sandsynligvist ikke det store problem i praksis, da de fleste leasingkontrakter er indgået ved standardkontrakter. De fleste leasingkontrakter er i dag så gennemarbejdet og der er taget højde for de mest almindelige konflikttilfælde. Men selv om mange leasingkontrakter er så gennemarbejdet i dag og de fleste leasingselskaber, er professionelle samarbejdspartner, kan der opstå situationer hvor kontrakten ikke har taget højde for en problemstilling. Der er mange fælder inden for leasing, for eksempel tænker mange virksomheder ikke over, at når man i en kontrakt får mulighed for at udskifte gammelt udstyr med nyt, kan de resterende ydelser på det gamle udstyr blive lagt oven i værdien på det nye udstyr, så man stadigvæk betale af på det gamle udstyr selv om man ikke bruger det mere 5. Efter den økonomiske nedtur, er det ikke blevet mindre vigtig for virksomhedernes regnskabsbrugere, at kende til virksomhedens økonomiske situation. Her er årsregnskabet med til at dække et stort informationsbehov for regnskabsbrugerne. Derfor er det vigtigt at virksomhedens årsrapport bliver aflagt efter årsregnskabsloven generalklausul om et retvisende billede. Her er det vigtigt at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. På længere sigt kan forpligtelser have store konsekvenser for virksomheden. Her er det for investorer og analytikere en vigtig ting at kunne se hvilke leasing aftaler en virksomhed er indtrådt i. Dette både fordi adgangen til et aktiv kan skabe en mulig værdiforøgelse, men også fordi aftalen skaber en længerevarende forpligtelse for virksomheden til at svare en ydelse for det leasede aktiv. Leasing aftalerne er derfor vigtig at 4 Iversen, Bent; Iversen, Torsten; Kristensen, Lars Hedegaard; Thomsen, Hans Helge Beck, Finansjura Lærebog i formueret med særligt henblik på finansiering, 1. udg., 2. oplag, Juridisk og Økonomforbundets forlag, Århus 2004 side Hhttp:// kan blive en dyr fornoejelseh Leasing kan blive en dyr fornøjelse Side 7 af 60

8 have med i årsregnskabet da, de er med til at give vigtige informationer om en virksomheds økonomiske situation. Derfor er det også vigtigt at man behandler leasingaftaler korrekt, eftersom leasing regnskabsmæssigt bliver behandlet forskelligt, alt efter om det er finansiel leasing eller om det er operationel leasing. I det ene tilfælde skal leasingudgiften aktiveres i balancen og i det andet tilfælde omkostningsføres i resultatopgørelsen. Herved bliver klassifikationen af leasingydelsen en relevant ting at kigge på, da det er afgørende for hvordan man regnskabsmæssigt behandler leasingydelserne. 1.2 Problemformulering Det er denne ovenfor nævnte baggrund, der har ledt til de efterfølgende spørgsmål om leasing, som vil blive forsøgt analyseret i denne afhandling. I opgaven vil følgende problemstillinger blive analyseret og beskrevet: Hvordan er man stillet ved aftalebrud på en leasingkontrakt og hvordan er muligheden for at opsige leasingaftalen og træde ud før tid. Hertil vil der blive undersøgt hvordan man regnskabsmæssigt behandler leasing i leasingtagers årsrapport, med fokus på klassifikation af leasingaftaler og hvilken betydning klassifikationen har for regnskabets informationsværdi. Overstående juridiske problemstilling vil blive besvaret ved at kigge på leasingkontraktens natur, herunder hvilke bevæggrunde og hvilke overvejelser der er ved/for at indgå i en leasingkontrakt. Herefter vil de typiske træk for en leasingkontrakt efter ABL 95 6 bliv undersøgt. Overstående vil blive besvaret ved, at kigge på relevant litteratur, afgørelser, ABL 95 samt artikler. Den økonomiske problemstilling vil blive besvaret ved at kigge på Årsregnskabsloven (ÅRL) og IAS 17 (International Accounting Standards). Til sidst vil der blive kigget på ÅRL kapitel 3 for at analysere hvordan klassifikationen har betydning for regnskabets informationsværdi. 1.3 Afgrænsning Der vil i afhandlingen blive tage udgangspunkt i den erhvervsmæssige del af leasing, i det at formålet er at belyse håndteringen i regnskabsmæssig sammenhæng og derfor vil der ikke blive kigget nærmere på privatleasing. 6 Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler, 2. udgave 2004 udarbejdet af Finans og Leasing, en interesseorganisation for danske finansselskaber. Side 8 af 60

9 Da afhandlingen tager sit udgangspunkt i hvordan man er stillet ved brud på en leasingkontrakt og hvordan man regnskabsmæssigt behandler leasing, vil der ikke blive behandlet de skatteretlige aspekter ved leasing. Afhandlingen vil tage sit udgangspunkt i leasingstager stilling i leasingaftalen og dennes regnskabsmæssige behandling af leasing. Dette ud fra, at det er fra en virksomhedens/leasingtagers stilling og regnskabsmæssige behandling, som er i sigte at afdække ved denne afhandling. Ved den regnskabsmæssige del vil der ikke blive kigget på den danske regnskabsvejledning (RVL) da den er baseret på IAS. Plus forskellen mellem IAS 17 og RVL 21 ikke er relevant for denne afhandling 7 da sale andleaseback 8 arrangementer ikke vil blive behandlet i denne afhandling. 1.4 Metode Besvarelsen af afhandlingen vil tage sit udgangspunkt i formueretten og ekstern årsregnskab. Afhandlingen vil blive besvaret ud fra et teoretisk synspunkt, hvor litteraturen om leasing, for de forskellig problemstillinger vil blive undersøgt. Da afhandlingen er en tværfagligopgave, vil opgaveteksten blive delt op i en juridisk og en økonomisk del. Dette skyldes flere overvejelser, for det første for at holde de 2 dele adskilte for læseren overbliks. For det andet for at holde en rød tråd gennem opgaven, hvilket ville have været svært at opfylde, hvis de 2 dele ikke blev holdt adskilt. Ved starten af den juridiske del, vil der blive undersøgt hvordan leasingkontrakten natur er, hvilke bevæggrunde og motiver der er til leasing, hvilke karakteristika ABL 95 9 giver over leasing og hvordan den skrevne litteratur og domme klassificere leasing. Dette er for at få en baggrundsforståelse for leasingens natur. Herefter vil den juridiske del bevæge sig over i en undersøgelse af hvordan man er stillet ved aftalebrud og derefter hvilke muligheder man har for at opsige og udtræde af en leasingaftale før tid. Den økonomiske problemstilling, som vedrører den regnskabsmæssige behandling af leasing, vil blive forsøgt besvaret ved først at kigge på hvordan Årsregnskabsloven (ÅRL) og IAS 17 (Internationale Accounting Standards) definere leasing. Hertil vil der blive kigget på hvordan indregningen og målingen sker 7 Gevinster ved Sale and leaseback transaktioner skal klassificeres som en periodeafgrænsningspost efter RVL 21 mens IAS 17 ikke er lige så specifik. Se Hhttp:// Deloittes. 8 Sale and leaseback, er en leasingform hvor leasingtager i forvejen ejer aktivet, men han sælger aktivet til leasinggiver som så leaser det tilbage til leasingtager. 9 Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler, 2. udgave 2004 udarbejdet af Finans og Leasing, en interesseorganisation for danske finansselskaber. Side 9 af 60

10 i årsrapporten for hhv. finansiel og operationel leasing, hvorefter klassifikationen for leasingaftalerne vil blive gennemgået for at se hvordan man skelner mellem de 2 leasingsformer. Som opsamling for klassifikation, vil der til sidst blive analyseret om klassifikationen har betydning for informationsværdien, her tænkes på ÅRL kapitel 3 om modtagelse og offentliggørelse m.v. og ÅRLs generalklausul. Side 10 af 60

11 1.5 Disposition Indledning Problemformulering Leasing som juridisk begreb Leasing generelt Bevæggrunde og motiver til leasing Leasingkontraktens karateristika efter ABL 95 Klassifikation af leasing, litteratur, domme. Aftalebrud Misligholdelse Finansiel leasing Operationel leasing Opsigelse og udtræden før tid Finansiel leasing Oprationel leasing Regnskabsmæssig defination af leasing ÅRL og IAS 17 defination af leasing Sondring mellem ÅRL og IAS 17 Regnskabsmæssig behandling Finansiel leasing efter ÅRL og IAS 17 Operationel leasing efter ÅRL og IAS 17 Regnskabsmæssig klassifikation af leasingkontrakt Klassifikation hjælpeværktøj Sammenholdt med ÅRL kap. 3 Konklusion Figur: Afhandlingens disposition Kilde: Egen tilvirkning Side 11 af 60

12 1.6 Begrebsafklaring Forkortelser: ÅRL IAS IASB IFRS RVL ABL Årsregnskabsloven International Accounting Standards International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards Regnskabsvejledningen Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler også kendetegnet ved ABL 95 Ligeledes vil begrebet som leasingaftale og leasingkontrakt blive anvendt flere steder i opgaveteksten, dog med samme betydning. Samtidig er det vigtig at understrege at leasingtager flere gange i teksten er sammenfaldende med virksomheden, så når virksomheden benævnes, tænkes der på leasingtager. 2 Leasing som juridisk begreb Følgende afsnit har til formål at give et billede af hvad leasing er og hvilke bevæggrunde og motiver der er til at lease. Samtidig vil der også blive kigget på hvordan ABL 95 karakterisere en leasingaftale og ikke mindst hvordan litteraturen og domstolen har defineret leasing. Dette med tanke på bedre baggrundsviden til de efterfølgende afsnit. 2.1 Leasing generelt Leasing er en finansieringsform, en aftale mellem 2 parter, hvor man på den ene side har leasinggiver og på den anden side leasingtager. Leasinggiver stiller mod betaling et aktiv til rådighed for leasingtager i en given periode. Leasinggiver bevarer ejendomsretten over aktivet og overdrager brugsretten til leasingtager. Leasingtager overtager herefter brugsretten til at bruge aktivet, imod at han løbende betaler leasingydelser til leasinggiver. Side 12 af 60

13 Aftalen strækker sig over en grundperiode, der som udgangspunkt er uopsigelig. Grundperioden er som regel kendetegnet ved, at være den periode det tager at amortisere 10 anskaffelsessummen eller til en hvis restværdi 11. Dette sker gennem betalinger at leasingydelser, som skal dække anskaffelsessummen og andre omkostninger, som for leasingselskabet er forbundet med at lease aktivet til leasingtager, hertil kommer selvfølgelig også leasingselskabets fortjeneste. Efter grundperiodens ophør, kan leasingtager så vælge mellem at genlease aktivet, dog til en lavere leasingydelse, vælge at købe aktivet eller vælge at stoppe med at lease og levere aktivet tilbage til leasinggiver. 2.2 Leasingtyper Leasing er delt op i hhv. finansiel leasing og operationel leasing. Finansiel leasing er kendetegnet ved at der er tale om en finansiering af et aktiv for en leasingtager. Aftalen er af længerevarende karakter og er herved uopsigelig i en periode, sagt på en anden måde er der tale om langtidsleje. Operationel leasing er kendetegnet ved at det er leasingselskabet der bære risikoen for aktivet. Samtidig er der i operationelle leasingkontrakter indeholdt serviceaftaler, forsikring, administration samt tilbagelevering af aktivet når leasingperioden udløber. Operationel leasing kan som regel også opsiges med kort varsel og kan derfor beskrives som korttidsleje. Samtidigt kan finansiel leasing deles op i direkte leasing og indirekte leasing. Ved direkte leasing er der tale om at leasinggiver ejer aktivet og som en del af sin virksomhed (leasinggiver), leaser aktivet ud. Dette kunne være en producent, der som en del af sin salgsmetode, tilbyder leasing. På den anden side er der indirekte leasing som er et 3 partsforhold hvor leasinggiver, er bindeled og financier mellem leverandør og leasingtager. Her er leasinggiver et leasingselskab, som er med til at finansiere et aktiv for leasingtager. Et leasingselskab er gerne en bank eller et kreditinstitut som har specialiseret sig inden for leasing. Herved har de lavet en slags standardkontrakt, som tager højde for de mest almindelige forekommende konfliktstilfælde. 2.3 Motiver og bevæggrunde til at lease Der er mange motiver til at virksomhederne vælger at lease. Dog må det tænkes at størstedelen er af økonomiske årsager, efter som leasing er en finansieringsform, som er et alternativ til køb, at optage lån i banker for at kunne købe eller for at leje. 10 Amortisering er en afvikling af et lån via regelmæssige betalinger. 11 Restværdi er den værdi, man vurderer, at leasinggenstanden har ved leasingperiodens udløb, altså den forventede fremtidige markedsværdi for leasinggenstanden. Side 13 af 60

14 Fordelen ved at lease, er at virksomheden undgår at skulle ud at betale et stort beløb i anskaffelsessum. Virksomheden kan derimod betale en overkommelig månedlig ydelse, som enten kan være faste eller variable, alt efter hvilken aftale virksomheden har indgået. Herved styrker virksomheden likviditeten og kan derved fokusere mere på virksomhedens kerneområder, virksomhedens vækst eller dens konkurrenceevne. Samtidig gør leasing af et aktiv, at der er mulighed for at låne penge til noget andet i banken, virksomheden kan altså lade dens penge arbejde hvor de arbejder bedst. De fleste leasingvirksomheder, argumenterer for denne fordel, at man styrker virksomhedens likviditet ved at lease 12. En anden mulig årsag til at lease er at leasingydelserne er fuldt fradragsberettiget for leasingtager med det samme. Samtidig slipper man for at skulle betale 25 % moms af anskaffelsessummen, som man naturligt vil ved at køb. Dette beløb betaler leasingselskabet, som herefter vil få modsvaret den moms, de betaler når de køber leasingaktivet, hvilket vil sige at ydelserne vil blive beregnet ud fra købssummen ekskl. moms 13 Som en tredje grund til at lease er at ikke alle leasingaftaler skal aktiveres i balancen, men skal derimod omkostningsføres i resultatopgørelsen, dette betyder at nogle af virksomheden nøgletal bliver forbedret i forhold til hvis virksomheden havde købt aktivet. Samtidig gennem visse leasingaftaler opnår virksomheden mulighed for at udskifte det leasede aktiv med tiden, enten til noget andet udstyr eller til nyere udstyr. Dette er særlig relevant hvor det leasede aktiv hurtigt bliver forældet, og her tænkes mest på it udstyr. Ved at give leasingtager ret til at levere det leasede aktiv tilbage, og i stedet lease et nyere aktiv, gør at leasingtager, er med på den nyeste teknologi hele tiden. Dette kan være med til at gavne arbejdspladsen, idet man hele tiden er opdateret, herved tilbyder man også sine ansatte de bedste arbejdsbetingelser, hvilket kan være med til at motivere medarbejderne, men også til at skaffe nye medarbejdere. 2.4 Leasing efter ABL 95 Finans og leasing er en interesseorganisation for danske finansieringsselskaber. Interesseorganisationen har udviklet en række almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler. ABL er forkortelsen af disse betingelser og 95 er år hvor ABL oprindelig blev udarbejdet og publiceret. Senere i 2004 er der kommet en revision af den første udgave, så det nu er 2 udgaven fra 2004 som man følger. 12 Nordania.dk, Danskelease.dk, Nordea.dk, sydbank.dk, osv bkonsekvenser%2bved%2bat%2blease/ html Side 14 af 60

15 ABL er frivilligt at bruge og har ingen retslig betydning, der er ikke tale om branchevilkår eller agreed documents, da ABL er udarbejdet for interesseorganisationen for danske finansieringsselskaber, og ikke mellem modstående interesseorganisationer. ABL kan derimod siges, at være en vejledning for de forskellige finansieringsselskaber, om hvilke bestemmelser interesseorganisationen mener, der skal benyttes ved finansielle leasingaftaler. Interesseorganisationen har alle de store finansieringsselskaber som medlem 14. Selv om dette er tilfældet, gør det ikke at selskaberne automatisk bruger ABL. Det kan dog tænkes idet at der på hjemmesiden for Sydbank 15 bliver henvist til ABL bestemmelserne, hvorefter det må tænkes at man bruger disse bestemmelser, da man ellers ikke ville skilte med det ABL 95 anvendelses område ABL finder anvendelse på finansiel leasing af løsøre, hvilket fremgår af ABL s 1, stk. 1 og stk. 3. Derudover er der i 1 opstillet ABL s anvendelsesområde, og i stk. 2 beskrives hvad der forstås ved finansiel leasing. ABL beskriver finansiel leasing som en leasingaftale mellem leasinggiver og leasingtager, hvor retten til at benytte en genstand, overdrages til leasingtager imod at leasingtager betaler en løbende ydelse. Efter ABL s 1, stk. 2, litra c, skal leasingtager vælge leasinggenstanden, idet at leasinggiver ikke må vælge, specificere eller forhandle sig til en leasinggenstand. Når dette er sket, køber leasinggiver leasinggenstanden af eneleverandør gennem en købsaftale. Samtidig nævner i 1, stk. 2 litra d, at leasingtager, skal have mulighed for at godkende de vilkår i selve købsaftalen, som kan påvirke dennes retsstilling. Dette på grund af at leasingtager ved levering af leasinggenstanden har en undersøgelsespligt og skal reklamere over for leverandøren jf. 5, stk. 1, på leasingtagers vegne. Herved overskydes leasinggivers reklamationsbeføjelser til leasingtager, som derved bør kende købeaftalens vilkår Leasingperioden Leasingaftalen strækker sig over en periode, som har til formål at amortisere anskaffelsessummen, enten helt eller en væsentlig del af anskaffelsessummen. Dette sker gennem løbende leasingydelser som enten kan være variable eller faste. Grundperioden er som hovedregel uopsigelig fra begge parters side, dog med 2 undtagelser jf. ABL Sydleasing.dk, Side 15 af 60

16 For det første kan begge parter hæve aftalen, hvis det må anses som umuligt at levere leasinggenstanden, eller hvis leasinggenstanden ikke inden 6 måneder efter leveringstidspunktet er leveret. Herved tilgodeses leasinggivers hævebeføjelser over for leverandøren. For det andet kan leasingaftalen hæves af leasinggiver, ved dødsfald i enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, hvis der sker en overgang af aktie eller anpartskapitalen i et A/S eller ApS, eller hvis leasingtager, afhænder væsentligdelen af sine erhvervsaktiviteter eller hvis kapitalgrundlaget reduceres væsentlig Ejendomsretten og brugsretten Ejendomsretten og brugsretten er beskrevet i ABL s 2 og 3. Ejendomsretten tilfalder leasinggiver og leasingtager får brugsretten over leasinggenstanden, herved må leasingtager ikke sælge eller på anden måde overlade leasinggenstanden til tredjemand. Leasinggiver må mærke leasinggenstanden med kendetegn eller bede om en rapport om tilstedeværelsen af det leasede udstyr, hvilket er med til at leasinggiver til en hver tid har ret til at besigtige de leasede genstande og identificere genstandene. Samtidig må leasinggenstanden ikke ændres eller på anden måde omdannes, ved reparationen eller erstatning af dele af leasinggenstanden, overtager leasinggiver ejendomsretten på disse dele eller tilføjelser. Leasinggenstanden må ikke indbygges i bygninger eller andre løsøre så leasinggivers ejendomsret går tabt. Dertil må leasinggenstanden ikke fjernes fra leasingtagers erhvervsejendom, med mindre der er aftale herop. Skal leasinggenstanden offentlig registreres er det med leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger Leasingydelsen Leasingydelsen er omfattet af ABL 4 og siger at leasingtager skal betale den til enhver tid faldende leasingydelse plus moms, skatter og andre afgifter, der pålægges leasingydelsen. Samtidig skal leasingtager betale den regulering leasingydelsen kan have, hvis der ændres i anskaffelsessummen, eller anskaffelsessummen er i fremmed valuta, hertil ved variable leasingydelser svingningerne i referencerenten 16. Hvis der ikke anvendes en offentlig rente, er leasinggiver pligtig til at oplyse leasingtager om væsentlige ændringer i renten. Ved forsinket betaling af leasing leasingydelserne eller andre skyldige ydelser i forhold til leasingaftale betales en morarente på 2 % pr. påbegyndt måned jf. ABL 15, litra e. Genstandens undergang fritager ikke leasingtager fra at betale leasingydelsen, her henvises til ABL s 15 om opgørelse, mere herom senere ved opgørelse. Til sidst understreges der at leasingtager hæfter for udgifter afholdt af leasinggiver i forbindelse med købsaftalen, herunder påløbne renter som skyldes forsinkelse fra leasingtager side jf. ABL 4, stk Benyttes primært til at bestemme den effektive rente på variabelt forrentede kroneobligationer, samt til beregning af mindsterenten. Beregnes som et gennemsnit af forskellige rentesatser over 3 måneder. Side 16 af 60

17 2.4.5 Parternes ansvar Leasinggivers og leasingtagers ansvar er reguleret efter ABL s 7 og 8. Her gøres det tydeligt at det er leasingtagers ansvar at udvælge leasinggenstanden og godkende købsaftalen. Samtidig er det leasingtagers ansvar at de fornødne tilladelser er indhentet og offentlige forskrifter opfyldt, hvorved leasinggiver holdes fri for ansvar som denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private ved brud på forskrifter eller ved mangel på tilladelser. Ud over ansvarsfraskrivelse ved forskrifter og tilladelser, fraskriver leasinggiver sig også ansvar for mangler ved leasinggenstanden, herunder driftstab eller andre følgeskader, som forsinkelse eller mangler ved genstanden. Uanset mangler eller tab ved leasinggenstanden, er leasingtager pligtig at betale leasingydelserne til leasinggiver. Som modsvar herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren. Forligger der mangler eller tab, er det leasingtagers pligt at reklamere uden ugrundet ophold over for leverandøren, samtidig skal han underretter leasinggiver om problemet jf. ABL 7, stk. 3. Leasingtager, er herefter pligtig at acceptere afhjælpning fra leverandøren. Skal der gives afslag i anskaffelsessummen eller skal købsaftalen hæves, tilfalder beløbet til leasinggiver og leasinggiver og leasingtagers forhold bliver reguleret efter ABL 15. Leasingtager holdes derudover ansvarlig for skader forvoldt af defekter eller farlige egenskaber ved leasinggenstanden. Leasingtager har pligt til efter produktsikkerhedsloven at forebygge at leasinggenstanden kan forvolde skade på tredjeperson eller bygning Vedligeholdelse, risiko og forsikring Efter ABL s 9 13 beskrives leasingtagers ansvar ved vedligeholdelse, risiko, forsikring, oplysningspligt og sikkerhedsstillelses. Ved vedligeholdelse skal leasingtager overholde de forskrifter, der forefindes i instruktionsbøgerne eller de anvisninger leverandøren måtte have givet. Leasinggenstanden skal til en hver tid være i god og brugbar stand. Risikoen følges med brugsretten og påhviler derfor leasingtager, som står for reparation og istandsættelse, igen med pligt til at underrette leasingtager. Leasingtager er pligtig til at tegne forsikringer for det leasede udstyr, herunder ansvarsforsikringer, hertil kan leasinggiver til en hver tid vælge selv at tegne forsikringer på leasingtagers bekostning jf. ABL 11. Samtidigt har leasingtager pligt til at oplyse det seneste årsregnskab samt oplyse forhold, som har betydning for leasinggivers kreditrisiko jf. ABL Misligholdelse Ved misligholdelse foreskriver ABL efter 14, at leasinggiver uden varsel kan hæve leasingaftalen og kræve erstatning for sit tab og andre udgifter som leasinggiver måtte have afholdt i forbindelse med leasingaftalen. Der foreligger misligholdelse efter ABL 14, hvis leasingydelserne eller andre skyldige beløb ikke bliver betalt når de forfalder eller seneste 8 dage efter forfaldstidspunktet. Samtidig anses det som Side 17 af 60

18 misligholdelse, hvis leasingtager går konkurs og boet ikke indtræder, eller ved betalingsstandsning og leasingtager med tilsynets godkendelse ikke stiller fornøden sikkerhed for aftalens opfyldelse. Misligholdelse af en anden leasing eller låne aftale med leasinggiver anses også som misligholdelse. Som noget andet kan leasinggiver hæve leasingaftalen, hvis forsømmer vedligeholdelse eller behørig reparation af de leasede genstande Nægter leasingtager, leasinggiver i at besigtige leasinggenstandene, eller hvis leasingtager fjerner leasinggenstandene fra sit fast forretningssted uden aftale herom, eller leasingtager overlader leasinggenstandene til tredjemand, eller såfremt leasingtager anvender leasinggenstandene i strid med loven, hvis leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikring eller undlader at forlægge sit regnskab på anfordring. Dog kan leasinggiver kun hæve aftalen hvis ikke leasingtager seneste 8 dage efter opfordring til at få bragt misligholdelsen til ophør, har fulgt denne opfordring Opgørelse Hvis en konflikt skulle opstå mellem leasinggiver og leasingtager og leasingaftalen skal hæves, kan man bruge 15 i ABL som beskriver opgørelsesmetoden. Herefter er leasingtager pligtig at betale leasinggiver for forfaldne ubetalte ydelser plus alle ikke forfaldne leasingydelser samt restværdi tilbagediskonteret til nutidsværdien 17, erstatte yderligere beløb som leasinggiver måtte lide i forbindelse med leasingaftalen undergang. Hertil skal betales 2 % i morarente af disse skyldige beløb. Beløb leasinggiver får ved udlejning til anden side af leasinggenstanden efter aftalen ophør, ved salg af leasinggenstanden, udbetaling af forsikring eller tilbagebetaling af købesummen reducerer kravet mod leasingtager. Er det mulig at videreudleje eller sælge leasinggenstanden og er det ikke sket inden 4 uger efter leasinggiver har fået stillet genstanden til rådighed, vil leasinggivers krav mod leasingtager reduceres med det beløb en vurderingsmand vil vurdere genstanden til at kunne indbringe ved et evt. salg. Ophører leasingaftalen som resultat af at leasingkontrakten udløber eller ophører, skal leasingtager levere leasinggenstanden tilbage og leasingtager betaler alle omkostninger der er forbundet hermed. 2.5 Retskilder, litteratur og domme Lovgivning I dansk ret er der ingen lov, der direkte regulerer leasingaftaler. En række aftaleretlige regler er dog anvendelige på leasingaftaler, herunder aftalelovens regler om aftalens indgåelse og ugyldighed og i et vist 17 Tilbagediskontering er en indfrielsesmetode hvor man beregner de skyldige ydelser til nutidsværdi. Størrelsen af værdien er afhængig af den anvendte rente, jo lavere rente jo større nutidsværdi. Side 18 af 60

19 omfang herunder aftalelovens 36. Indenfor formueretten er der også andre lovregler som kan anvendes og i nogle tilfælde obligatoriske at følge på grund af lovens præceptive bestemmelser. I selskabsskattelovens 11 B, stk. 4, nr. 4 siger loven at en beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt. Denne paragraf er med til at fortælle hvad der skal anses som selskabets nettofinansieringsudgifter, som kan fradrages ved den skattepligtige indkomst, samtidig henviser lovens bemærkninger til IAS 17 for definition på en finansiel leasede aktiver. Paragraffen er indsat for at undgå at lån erstattes med finansiel leasing. En anden lov som også finder anvendelse på leasing er lejeloven. Lejelovens anvendelsesområde er præceptiv, hvilket vil sige at den er ufravigelig såfremt et retsforhold om brugen af hus eller husrum falder inden for lovens område. Dette medfører at hvis en leasingaftale falder ind for lejelovens anvendelsesområde, vil man ikke gennem aftale kunne fravige lejeloven. Samtidig er leasing også behandlet i årsregnskabsloven, som igen henviser til IAS 17, her bliver den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler beskrevet, nærmere herom nedenfor. Kreditaftaleloven afgrænser også definitionen på leasing, idet kreditaftalelovens 6, stk. 2, siger at køb med ejendomsforbehold er omfattet af kreditaftaleloven, såfremt det må antages at meningen, er at modtageren(leasingtager) af genstanden skal blive ejer af den. Det vil med andre ord sige at hvis selve leasingarrangementet er at gøre leasingtager til ejer af leasinggenstanden, vil leasingaftalen blive omfattet af kreditaftaleloven, og herefter blive behandlet som sådan. Dog gælder kreditaftaleloven kun for kreditaftaler med forbrugere, det vil sige den ikke er gældende for erhvervsdrivende 18. Det er svært at se hvornår en leasingaftale, skal ende med at leasingtager bliver ejer. Men det må antages at hvis leasingtager, kan overtage leasinggenstanden vederlagsfri ved udløbet af den uopsigelige periode, må man antage at det har været klart at leasingtager skulle overtage ejendomsretten. Herved falder leasingarrangementet ind under kreditaftaleloven. Det samme må gøre sig gældende hvis købsprisen, er så favorable at det med sikkerhed vil få leasingtager til at købe genstanden, her må det også antages at leasingkontrakten har skulle gøre leasingtager til ejer i sidste ende. Har leasingtager derimod ret til at købe til markedspris, vil leasingtager ikke have opnået en økonomisk fordel, her må man antage at leasingtager ikke er motiveret til at købe uanset hvad, og falder derfor udenfor kreditaftaleloven. Det samme må tænkes 18 Andersen, Mads Bryde, Enkelte transaktioner, 1. udg., 1. oplag, Gads forlag, København 2004 side 159 Side 19 af 60

20 hvis der i leasingkontrakten er indsat en forkøbsret, her vil det stadigvæk afhænge af om leasinggiver vil sælge og derved har det ikke været menig at leasingtager skulle være ejer fra starten. Inden for vægtafgiftsloven er det leasingkontraktens bestemmelse over hvem, der har rådighed over det leasede køretøj, der er afgørende for hvilken afgiftsstatus køretøjet er underlagt 19. Forskellen fra et udlejningskøretøj er, at ved et udlejningskøretøj vil det være udlejer, der er afgiftspligtig i forbindelse med sit erhverv som udlejning, hvor det ved leasing er afgørende for afgiften, hvad leasingtager bruger køretøjet til. Der tages højde for hvornår der er tale om varig rådighed, selv om det ikke er klart fremgår i færdselsloven hvad grænsen er for varig rådighed. Samtidigt er leverandør og leasinggiver omfattet af objektiv produktions ansvar jf. produktansvarsloven. Efter lovens 4, stk. 2 anses som producent, den der som et led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EF med henblik på leasing. Herefter vil både leverandør og leasinggiver blive omfattet af lovens 10, som omfatter objektivt produktansvar og efter den præceptive bestemmelse 12 i samme lov kan man ikke fravige loven ved forudgående aftale 20. Gældsbrevsloven kan anvendes i forbindelse med leasingydelserne 21. GBL 3, siger at hvis betalingsstedet ikke er aftalt, skal fodringen erlægges på fordringshaverens bopæl, eller ved forretning på hans forretningssted. Princippet om at pengegæld er bring gæld. Når en leasingaftale involverer fast ejendom, kan den være omfattet af erhvervslejelovens 8, som siger at visse bestemmelser i lejelovgivningen ikke kan fraviges ved aftale 22. Se U Ø, hvor en leasingaftale om brug af fast ejendom med bygninger ansås for omfattet af erhvervslejelovgivningen. 8 i erhvervslejeloven siger at aftaler ikke kan fraviges til skade for lejeren, i 5 og 6 at aftaler ikke kan fraviges ved aftale, hvis de vil være urimelige eller i strid mod redelig handlemåde, endvidere i 7 som direkte henviser til aftalelovens 36, som er aftalelovens generalklausul. Efter købelovens 51, har køberen pligt til at undersøge genstanden når denne er leveret, den såkaldte undersøgelsespligt. Da mange leasingaftaler har indført en bestemmelse som transporterer undersøgelsespligten til leasingtager, må man her antage at det er leasingtager, der har pligten til at undersøge genstanden, selv om det indirekte er leasinggiver, der reelt har pligten. Det må antages at når leasinggiver og leasingtager har indgået en aftale om at leasingtager enten skal reklamerer direkte til 19 Fremgår af noterne i afgiftsloven til 2 a, stk Andersen, Mads Bryde, Enkelte transaktioner, 1. udg., 1. oplag, Gads forlag, København 2004 side Gade, Poul, Finansiel leasing leje og leasing af erhvervsløsøre, 1. udg., 1. oplag, Jurist og Økonomforbundets Forlag, Århus 1997 side Andersen, Mads Bryde, Enkelte transaktioner, 1. udg., 1. oplag, Gads forlag, København 2004 side 160 Side 20 af 60

21 leverandør eller gennem leasinggiver, at leasingtager lige som leasinggiver mister denne mulighed hvis leasingtager ikke undersøger genstanden for fejl eller mangler, som leasingtager burde se. Efter min menig er dette også kun fair, da det ved finansiel leasing er leasingtager, der får leveret genstanden og derved også er den, der står nærmest til at undersøge leasinggenstanden. I sammenhæng med undersøgelsespligten, må det derved også være leasingtager, der pålægges reklamationspligten jf. købelovens 52, dette ud fra det synspunkt at det igen er leasingtager, der er nærmest til at give en begrundet og fyldestgørende reklamation, ved mangler. Man skal holde for øje, at når man taler om købeloven i dette øjemed, er det vigtigt at bemærke at det er op til leasinggiver og leasingtager at have aftalt i leasingkontrakten at det er leasingtagers pligt at undersøge og at reklamere ved eventuelle mangler. Dette set i lyset af at det ved finansiel leasing jo foruden leasingkontrakten, normalt også vil foreligge en købsaftale mellem leverandøren og så leasinggiver. Herved vil leasinggiver altid have pligt til at undersøge genstanden samt at reklamere, men ved aftale kan leasinggiver overfører dette til leasingtager. Uden for de skrevne regler på området vil aftale om finansiel leasing som andre formueretlige regler følge de almindelige uskrevne formueretlige regler om aftalens fortolkning, kravene til parternes forhold, kontraktbrud og virkninger ved misligholdelse og fordringens ophør Retspraksis Der er ikke den store trykte retspraksis om leasing, hvilket bunder i at man gennem leasingkontrakten sikrer sig mod at der skal opstå tvivlsspørgsmål. Efter som leasing har fundet sted i mange år som erhvervsmæssig leasing og leasingselskaberne er specialiseret indenfor området, har de gennem mange år kunne se hvor problemerne har været, og derved arbejdet løsninger ind i kontrakten, som skal forhindre konflikter i at opstå. Dog skal man tænke på at det stadigvæk er leasingselskaberne, der er de professionelle og at leasingtager og dennes rådgivere ikke altid er sat ind i hvilke konflikter, som kan opstå og for det andet ikke er klar over hvilke regler, der er gældende. En anden årsag til at der ikke er den stor trykte retspraksis på området, kan være fordi, der er indsat voldgiftsklausuler i leasingkontrakterne, dog er det ikke resultatet, at der særlig ofte aftales voldgift Gade, Poul, Finansiel leasing leje og leasing af erhvervsløsøre, 1. udg., 1. oplag, Jurist og Økonomforbundets Forlag, Århus 1997 side Gade, Poul, Finansiel leasing leje leasing af erhvervsløsøre, 1. udg., 1. oplag, Jurist og Økonomforbundets Forlag, Århus 1997 side 46 Side 21 af 60

22 Fast praksis er, når domstolene i en længere årrække har fasthold en bestemmende afgørelse og hvis retsopfattelse har fundet udtryk i en eller flere højesteretsdomme, vil den som almindelighed blive taget som gældende ret og for de underordnede domstole blive anset for bindende for dem 25. Herved kunne tænkes at, såfremt en afgørelse for leasing tilstrækkelig nok gange bliver afgjort på en bestemt måde, at den herved ville skabe retspraksis på området. Dog er jeg ikke faldet over sådan en dom som har haft præjudikatværdi. Samtidig er det vigtig at lægge mærke til at der sker en samfundsudvikling med leasing, da det vinder mere og mere frem. Derved udvikler leasing sig hele tiden Sædvane og kutyme I form af at leasing ikke er lovbestemt er der ikke direkte noget, der regulerer forholdet mellem leasingtager og leasinggiver. Herefter må leasingkontrakten tænkes at blive reguleret af parternes indbyrdes aftale, hvor andre præceptive bestemmelser ikke forhindrer dette. Interesseorganisationen Finans og Leasing, som er en interesseorganisation for danske finansieringsselskaber har udarbejdet nogle almindelige betingelser til brug ved indgåelse af finansielle leasingaftaler. Forkortelsen er ABL 95, og disse bestemmelser kan ses som kutyme, da de største leasingvirksomheder alle er medlem af interesseorganisationen og medlemskabet kan fortolkes som en stilletiende anerkendelse af de bestemmelser som Finans og Leasing har udarbejdet. Dog fremgår det af Finans og Leasings hjemmeside at medlemmerne er frie til at benytte bestemmelserne i ABL Samtidig er bestemmelserne udarbejdet af interesseorganisationen, som har haft medlemmernes interesse i sigt, derfor er ABL 95 ensidigt, da det kun er den ene part, nemlig leasingselskaberne, som har udformet disse bestemmelser, derfor kan ALB 95 heller ikke bruges som kutyme. Eftersom ABL er udarbejdet af Finans og Leasing, vil det tænkes at bestemmelserne ved konflikttilfælde vil være udarbejdet til fordel for leasingselskaberne og til skade for leasingtager, dog uden bevist at ville skade leasingtager, men for at stille leasingselskaberne i den bedst mulige situation. Derfor kan der heller ikke være tale om agreed documents, da det kun er den ene interessepart i en leasingaftale, som har konciperet bestemmelserne, det vil sige at bestemmelserne ikke har været diskuteret eller forhandlet med en interesseorganisation for leasingtagerne. 25 Eyben, Bo von, Juridisk ordbog 12. udg., 1. oplag, Forlaget Thomsen A/S, København Side 22 af 60

23 2.5.4 Litteraturen og forholdets natur: I litteraturen for leasing er der mange forskellige holdninger til hvordan man bør klassificere leasingaftaler. Inden for litteraturen er der skrevet mest om finansiel leasing, hvilket sandsynligvis skyldes at det er denne aftaleform, som volder størst problemer i praksis. Samtidig er alle forfatteres syn på leasing at det ikke er tale om typiske kontrakter. Det er Poul Gades opfattelse at, at leasingaftaler i vidt omfang vil være knyttet til de almindelige regler om leje af løsøre. Denne opfattelse afspejler sig gennem hans ph.d. afhandling om finansiel leasing fra Efter Gades opfattelse skal leasingaftaler opfattes som typevarierede lejeaftaler, det vil sige retsregler for tingsleje må opfattes som udfyldende regler hvor leasingkontrakten ikke beskriver retsforholdet. Efter Gade er der følgende særtræk ved leasing i forhold til andre lejeaftaler, leasingydelserne har til formål at amortisere leasinggenstanden, og gennem en uopsigelig grundperiode forsøge at forpligte en leasingtager til at sikre amortisationen. For det andet mener Gade at aftalen er et surrogat for køb, for det tredje er leasinggivers motiv finansielt og for det fjerde er det leasingtager der vælger genstanden. Gade tager samtidig afstand fra Kofoed Hansens udgave af Leasing kontrakter fra Gade mener at Kofoed Hansens opfattelse af at en leasingaftale skal opfattes som en aftale sui generis 28 er forkert. Han kritiserer Kofoed Hansen for at han ligger vægt på de subjektive motiver, til at parterne indgår en leasingkontrakt, hvorimod Gade selv mener at det rigtige måtte være at ligge vægt på de objektive elementer i kontrakten 29. Kofoed Hansen mener der er tale om en ny og særegen kontraktstype, dog skal man tænke på at kontraktstypen ikke er så ny mere, da det er over 25 år siden Kofoed Hansen udkom med 2. udgaven af hans bog Leasingkontrakter. I bogen udtaler han at kontraktstypen afviger fra afbetalingsloven 30 og lejeloven. 31 Andersen og Werlauff 32 mener det er uheldigt at oversættelsen fra angloamerikansk har sat lighedstegn mellem leje og leasing. Idet det skaber behov for at underopdele begrebet i finansiel leasing og operationel 27 Kofoed Hansen, Jørn Ulrik, Leasingkontrakter, 2. udg., Jurist og økonomforbundets forlag, Hornbæk En aftale Sui generis vil sige en aftale af sin egen art. 29 Gade, Poul, Finansiel leasing leje leasing af erhvervsløsøre, 1. udg., 1. oplag, Jurist og Økonomforbundets forlag, Århus 1997 side Loven er ophævet, men var forgænger for kreditkøbsloven som også er ophævet, og den nugældende lov som omhandler forbrugerkreditaftaler og kreditkøb, dog ikke for erhvervsdrivende nemlig kreditaftaleloven. 31 Kofoed Hansen, Jørn Ulrik, Leasingkontrakter, 2. udg., Jurist og økonomforbundets forlag, Hornbæk 1983 side Andersen, Lennart Lynge & Werlauff, Erik, Kreditretten, 4. udg., Forlaget Thomsen A/S, København 2005 side 257 Side 23 af 60

24 leasing. Andersen og Werlauff siger dertil, at ved finansiel leasing er leasinggivers retsposition, at sidestille med en långivers, hvorimod risiko og vedligeholdelse påhviler leasingtager. Ved operationel leasing vil leasinggiver også have det operative ansvar, som vil sige at det påhviler leasinggiver at sørge for service og vedligeholdelse m.v. Andersen og Werlauff, går endda så langt som at sige at begrebet leasing skal reserveres til når man snakker langtidslejekontrakter, som er et alternativ til køb. De mener finansiel leasing principielt skal ses som en uopsigelig lejekontrakt, som et alternativ til lånefinansieret køb af leasinggenstanden. I Kreditretten understreger Andersen og Werlauff at Det er derfor mindre heldigt, hvis retslitteraturen ikke forsøger at bidrage til en forståelse af finansiel leasing som en finansieringsform, der snare er forbundet med lån end med leje, herved tager Andersen og Werlauff direkte afstand til Poul Gades ph.d. afhandling om finansiel leasing, samtidig henvises der til Erik Werlauff anmeldelse af bogen i U.1998B.29 Werlauffs anmeldelse af Poul Gades ph.d. afhandling tager afstand fra Poul Gades fremstilling af at leasing skal behandles som andet leje af løsøre. Kritikken går på at man inden for lejeretten af faste ejendomme ikke ved domstolene er færdig med at behandle dette retsområde, og derved at Poul Gade er for vidtgående med hans konklusion. Samtidig at Poul Gade nærmer sig aftaler sui generis, som han kritiserede ved Kofoed Hansen 33, ved at konkludere at hver regel skal vurderes hver for sig. Samtidig konkluderer Werlauff i hans anmeldelse U.1998B.29, som i Andersen og Werlauff Kreditretten at man mere skal anskue leasing som lånefinansiering end leje. Werlauff slutter af i afhandlingen med at sige, at der er flere gode elementer i bogen, men at man ikke kan sige, at det er en bog om finansiel leasing. I aftaleret III af Mads Bryde Andersen, anser Bryde Andersen at forholdet mellem leasinggiver og leasingtager, som udgangspunkt må behandles som et ordinært lejeforhold om løsøre eller fast ejendom. 34 Dertil tilføjer han, at hvis der er tale om løsøre, må de almindelige obligationsretlige udfyldende regler gælde. Bryde Andersen siger at ved mangler eller forsinkelser kan købeloven udfylde retsforholdet mellem leasingtager og leasinggiver. Bryde Andersen understreger også, at kreditaftaleloven ikke finder anvendelse på erhvervsmæssig leasing. Litteraturen kan bruges som sekundær retskilde, i mangel på andre retskilder, dog må det for at kunne bruges som sekundær retskilde, være litteratur som er skrevet af en anerkendt juridisk person, som nyder anerkendelse i det juridiske miljø. Da leasing ikke direkte bliver reguleret gennem lovgivning, kan man ved afgørelse af domme i retten kigge i litteraturen for at finde inspiration til hvordan et reelt retsproblem skal 33 U.1998B.29 + Gade, Poul, Finansiel leasing leje leasing af erhvervsløsøre, 1. udg., 1. oplag, Jurist og Økonomforbundets forlag, Århus 1997 side Andersen, Mads Bryde, Enkelte transaktioner, 1. udg., 1. oplag, Gads forlag, København 2004 side 159 Side 24 af 60