Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 6 mængdefortegnelse

Transkript

1 Januar 2016 a IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 6 mængdefortegnelse

2 Kolofon << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr. 6 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk bips.dk IKT specifikation Mængdefortegnelse Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Udgivelse Udgivelse og distribution i digital udgave bips Høringsudgave Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 Indhold << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr. 6 3 Indhold Indhold Indledning Formål Definitioner Anvendelse Generelt Modeller for leverancen Omfang og detaljering af mængder Ansvar Kvalitetssikring Verificering Særlige forhold Leverancer Mængder i udbuddet Digitale bygningsmodeller Tilbuds- og afregningsgrundlag Modeller for IKT-specifikationen Foruddefinerede og projekttilpassede modeller Mængdefortegnelse Model A Mængdefortegnelse Model B Mængdefortegnelse Model P Bilag Eksempler på opdeling af typer ifm. udbud med mængder Bygningsdele for arkitektfaget Bygningsdele for konstruktioner Bygningsdele VVS-installation Bygningsdele ventilation Bygningsdele EL og CTS-installationer... 18

4 1 Indledning << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Indledning 1.1 Formål Denne IKT-specifikation har til formål at uddybe og præcisere de ydelser, der er beskrevet under pkt. 8.6 Mængdefortegnelse i FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 (i det følgende benævnt YB2012). Ydelsesomfang IKT-specifikationerne tager udgangspunkt i strukturen i YB2012, men kan anvendes i alle aftaler uanset metode eller aftaleforhold, og uanset entrepriseform. Nærværende IKT-specifikation er én af syv IKT-specifikationer, som hver især uddyber hhv. pkt i YB2012. Alle IKT-specifikationer kan rekvireres på IKT-specifikationerne definerer, hvilke leverancer der er indeholdt i IKT ydelserne. Herefter angives metode til at specificere det konkrete indhold i hver leverance. Til specificeringen er der udarbejdet en række foruddefinerede modeller for ydelsen, som kan findes som bilag til hver IKTspecifikation. IKT-specifikationerne, med tilhørende bilag, anvendes enten som bilag til rådgiveraftale i forbindelse med ABR89 ved indgåelse af aftale mellem klient og rådgiver, eller der kan blot henvises til IKT-specifikationen i rådgiveraftalen. Sammenhæng Standard Aftalegrundlag

5 1 Indledning << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Definitioner For specificering af ydelsen Mængdefortegnelse benyttes følgende begreber: Digitale bygningsmodeller Er i nærværende specifikation defineret som værende bygningsinformationsmodeller (BIM-modeller) på et givent informationsniveau. Digitale modeller Her bygningsmodeller, både fag- og fællemodeller. Tilbuds- og afregningsgrundlag Grundlaget for hvordan tilbuddet skal udregnes. Anvendes til at redegøre for hvordan mængderne i udbuddet indeholder og er fremkommet, samt strukturen i materialet. Udbudsmaterialet Det samlede materiale som indgår i udbuddet. For yderligere definitioner af begreber henvises til bips begrebskatalog. Mængdefortegnelse Opgørelse over mængder for en eller flere systemer, bygningsdele og/eller komponenter. Mængder Typen af mængden, som anvendes, angives ved brug af måleregler. Eksempel: 3 vinduer Omfang/omfangsbeskrivelse Beskrivelse af hvad der er indeholdt i en mængde for et system, bygningsdel eller komponent, f.eks. hvilke underkomponenter mv. som er inkluderet. Eksempel: Vinduet er inkl. 3-lags energirude og fuger, og skal leveres og monteres. Opmålingsregler/Måleregler Sæt af regler som definerer hvordan systemer, bygningsdele og mængder opmåles, og hvilke mængder der kan opgøres på denne baggrund. Eksempel: Bredden på vinduet angives som indbygningsmål.

6 2 Anvendelse << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Anvendelse 2.1 Generelt IKT-specifikationen præciserer indhold og specificerer leverancer i ydelsen Mængdefortegnelse. IKT-specifikationen definerer de konkrete leverancer som er indeholdt i ydelsen, samt indeholder foruddefineret skema til specifikation af de enkelte leverancer. IKT-specifikationen for Mængdefortegnelse indeholder tre modeller: to foruddefinerede modeller, samt én projekttilpasset model. Alle modeller tager udgangspunkt i det foruddefinerede skema for leverancerne. Klienten skal tage stilling til de enkelte leverancer, og alle leverancer skal være specificeret ved aftaletidspunktet. Der vælges model til specifikation ud fra klientens krav til Mængdefortegnelse. 2.2 Modeller for leverancen Model A og B er foruddefinerede modeller, hvor hver leverance er specificeret på forhånd. Teksten i model A og B er fastlåst så modellerne ikke kan ændres fra projekt til projekt og ved henvisning til én af disse modeller i aftalen, vil teksten i nærværende bilag altid være gældende. Model P er en projektspecifik model, som skal tilpasses før aftaleindgåelse. Ved udfyldelse af model P kan man med fordel anvende tekst fra model A og B hvor denne opfylder de ønskede behov og supplere med sin egen tekst. Anvendes denne metode anbefales det, at teksten fra model A eller B markeres og/eller angives med oprindelse, for at gøre specifikationen mere overskuelig. Såfremt anvendelsen af IKT-specifikationen er tilvalgt i aftalegrundlaget, men den anvendte model ikke er præciseret, vil model A altid gælde som den valgte model. Modellerne fremgår i deres helhed af kapitel 4 Modeller for IKT-specifikationen. 2.3 Omfang og detaljering af mængder Tilbuds- og afregningsgrundlaget danner baggrund for de opgjorte mængder. Mængderne vil aldrig være bedre end de anvendte måleregler. Mængdefortegnelsen bør afspejle projektets stade. Højere detaljering af projektet bør give anledning til flere poster i mængdefortegnelsen.

7 2 Anvendelse << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Ansvar Opgørelse af mængder og udarbejdelse af mængdefortegnelse er en ydelse som ansvarsmæssigt ikke skiller sig ud fra andre projekteringsydelser. 2.5 Kvalitetssikring Kvalitetssikring af mængder indgår i den normale KS procedure som beskrevet i YB2012. manglende bygningsdele, modelleringstekniske fejl eller lignende. Entreprenøren er dog berettiget til at oplyse om konstaterede mangler. Projektændringer efter kontraktindgåelse håndteres heller ikke ved verificeringen. Ønsker klienten at entreprenøren skal verificere mængderne, skal rådgiveren sørge for at beskrive mængdeverificeringen fyldestgørende i udbudsmaterialet. Hvis klienten ønsker en bagatelgrænse for, hvilke afvigelser, der ikke skal dokumenteres, skal denne grænse ligeledes fremgå af udbudsmaterialet. 2.6 Verificering Såfremt klienten ønsker det, kan der indarbejdes en verificering af mængder og omfang i udbudsprocessen, enten umiddelbart før eller efter kontraktindgåelse med den valgte tilbudsgiver. 2.7 Særlige forhold Såfremt klienten ønsker løbende opgørelser af mængder, ligger denne ydelse udenfor nærværende specifikation. Verificeringen udføres af den vindende entreprenør, og har til formål at afstemme at de angivne mængder på tilbudslisten stemmer overens med både model og måleregler, samt at det beskrevne omfang er fyldestgørende for byggeriets færdiggørelse. Inden verificeringen igangsættes skal bygningsmodellerne udleveres til den vindende entreprenør i originalformat inkl. tegninger. Verificeringen skal dermed afdække eventuelle fejl i udbudsmaterialets mængder og omfang, for fastlæggelse af den endelige pris. Verificering håndterer ikke mangler i udbudsmaterialet. Mangler kunne være ikke fyldestgørende beskrivelser,

8 3 Leverancer << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Leverancer Nedenfor oplistes de leverancer, der er indeholdt i ydelsen, samt en kort beskrivelse af hvad hver af leverancerne omhandler. 3.1 Mængder i udbuddet Her specificeres: Om mængder skal fremgå af udbudsmaterialet Hvilket omfang mængderne udbydes på. F.eks. på bygningsdelsniveau På hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke måleregler og/eller metoder, der er anvendt Hvordan sammenhængen i projektmaterialet er mellem bygningsmodeller, beskrivelser og tilbudslister 3.2 Digitale bygningsmodeller Her specificeres i hvilket omfang mængder kan læses ud af eventuelle bygningsmodeller, og/eller er stipulerede/manuelt opmålte. Eventuelt andre forhold angående digitale bygningsmodeller ift. mængdefortegnelsen specificeres også her. 3.3 Tilbuds- og afregningsgrundlag Her specificeres i hvilket omfang grundlaget for mængderne skal være en del af udbudsmaterialet.

9 4 Modeller for IKT-specifikationen << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Modeller for IKTspecifikationen 4.1 Foruddefinerede og projekttilpassede modeller På de følgende sider angives de tre modeller for specificering af IKT-ydelsens leverancer. Hver model forholder sig til de i kapital 3 definerede leverancer, som specificeres ved brug af samme skema. Numrene i skemaerne, ud for hver leverance, henviser til IKTspecifikationens nummer (første ciffer), samt det kapitel i specifikationen, leverancen er beskrevet i (sidste to cifre). Eksempelvis angiver leverancenummer til at leverancen findes i IKT-specifikation nr. 1 (Klassifikation), kapitel Model A Rådgiveren kan frit vælge metode og omfang af mængder Model A er en foruddefineret model, der bygger på kendte og gennemprøvede IKT de facto standarder og på almindelig praksis i branchen. Model A kan anvendes, hvor ikke har specielle krav til metoder. Ved valg af model A overholdes IKTbekendtgørelsernes punkter ang. mængdefortegnelse. Der gives samtidig metodefrihed til rådgiver Model B Klienten fastlægger metode for mængdeopgørelse jf. bips materiale og omfang jf. IKT-specifikationens eksempel. Model B er en foruddefineret model, der bygger på standarder og værktøjer fra bips. Ved valg af model B overholdes IKTbekendtgørelsernes punkter ang. klassifikation og identifikation. Model B kan påvirke rådgivers normale arbejdsprocesser og dermed omkostningerne for ydelsen Model P Den projekttilpassede metode klienten fastlægger egne metoder og omfang af mængdefortegnelsen. Model P er en projektspecifik tilpasset model, som anvendes hvis klienten har specifikke krav og ønsker til IKT-ydelsen. Klienten skal selv indarbejde krav til IKT-ydelsen i aftalegrundlaget. Det er nødvendigt for ydelsens gennemførsel, at klienten tilvejebringer tekniske forudsætninger og specifikationer for de projektspecifikke krav og ønsker.

10 4 Modeller for IKT-specifikationen << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Mængdefortegnelse Model A Leverance Mængder i udbuddet Specifikation Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Omfang af mængderne fastlægges af rådgiveren. Anvendte opmålingsregler, og/eller opmålingsmetoder, fastlægges af rådgiveren. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv. fastlægges af rådgiveren Digitale bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå, hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålt. Såfremt udbudsmaterialet indeholder digitale bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC-formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen Tilbuds- og afregningsgrundlag Udbudsmaterialet skal indeholde opgørelse af tilbuds- og afregningsgrundlaget, som redegør for: Omfang af mængder på tilbudslisten Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet, der er anvendt (bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.) Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted

11 4 Modeller for IKT-specifikationen << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Mængdefortegnelse Model B Leverance Mængder i udbuddet Specifikation Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister. Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og Volumenbegreber For bygningsdele: Med udgangspunkt i bips IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse Bilag 1. Følgende måleregler anvendes: For rum: DS-1300: Opmåling af bygninger, areal- og Volumenbegreber For bygningsdele: CCS måleregler, basis (R0) For poster ikke indeholdt i ovenstående publikationer udarbejder rådgiver selvstændige projektspecifikke måleregler for. Struktur for sammenhæng i projektmaterialet bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv. fastlægges af rådgiveren Digitale bygningsmodeller Det skal i projektmaterialet fremgå hvilke mængder der er udtræk fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålt. Såfremt udbudsmaterialet indeholder digitale bygningsmodeller, så skal disse indgå i udbudsmaterialet i IFC-formatet, og de udtrukne mængder på tilbudslisten skal kunne udlæses af bygningsmodellen Tilbuds- og afregningsgrundlag Udbudsmaterialet skal indeholde opgørelse af tilbuds- og afregningsgrundlaget, som redegør for: Omfang af mængder på tilbudslisten Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt (Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.) Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted

12 4 Modeller for IKT-specifikationen << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Mængdefortegnelse Model P Leverance Mængder i udbuddet Specifikation Digitale bygningsmodeller Tilbuds- og afregningsgrundlag

13 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bilag Eksempler på opdeling af typer ifm. udbud med mængder Nærværende bilag har til formål at give en række eksempler på opdeling af bygningsdele ifm. udbud med mængder. Eksemplerne kan anvendes til skabe et udgangspunkt for metode og den detaljering mængderne opgøres på, og som udkast til afstemning af hvordan mængderne opgøres på det konkrete projekt. I de efterfølgende skemaer opdelt ift. fag oplistes en række, for det aktuelle fag, ofte anvendte bygningsdele inkl. en kort beskrivelse af hvordan bygningsdelene opdeles typisk opdeles i typer. De i skemaerne angivne metoder skal ses som eksempler, og som et udgangspunkt for opdeling i typer og detaljeringen af mængderne på det konkrete projekt. Det vil derfor ofte være behov for en tilpasning af bygningsdele og metode til opdeling af typer i det konkrete projektet og/eller fase.

14 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bygningsdele for arkitektfaget Bygningsdele Tag Vinduer Døre, porte og karruseldøre Vægge og vinduesfacadesystemer Gulvkonstruktioner Lofter Trapper og ramper Værn Inventar, fast monteret Inventar, løst Overflader (Væg-, gulv- og loftoverflader ) Opgørelse af mængder konstruktionsopbygning (materialer og konstruktionstykkelse). dimensioner og hængsling, f.eks. tophængt, sidehængt samt evt. opsprosning dimension og funktion, f.eks. skydedør eller hængslet samt antal glasfelter, dørblads antal og for dobbeltdøre symmetriske eller asymmetriske dørblade. konstruktionsopbygning (materialer og konstruktionstykkelse) konstruktionsopbygning (materialer og konstruktionstykkelse). konstruktionsopbygning (materialer og konstruktionstykkelse. Opdeles som minimum i konstrueringstyper, f.eks. sammensat samt konstruktionsopbygning (materialer og konstruktion). konstruktionsopbygning. funktion. funktion. materiale.

15 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bygningsdele for konstruktioner Bygningsdele Pæle Fundamenter Vægge Terrændæk Dæk Søjler Bjælker Opgørelse af mængder materiale og form (tværsnit). Opdeles som minimum i typer af fundamenter (f.eks. stribe- og punktfundament), fremstillingsmetode (f.eks. pladsstøbt eller element) samt form. fremstillingsmetode (f.eks. pladsstøbt, element eller filigran) samt form (tykkelse). fremstillingsmetode (f.eks. pladsstøbt eller element) samt form (tykkelse). fremstillingsmetode (f.eks. pladsstøbt, element eller filigran) samt form (tykkelse). fremstillingsmetode og/eller materiale (f.eks. pladsstøbt, element, stål eller komposit) samt form (tværsnit). fremstillingsmetode og/eller materiale (f.eks. pladsstøbt, element, stål eller komposit) samt form (tværsnit).

16 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bygningsdele VVS-installation Bygningsdele Forsyningsanlæg (F.eks. blandeanlæg, vekslere, beholdere, mv.) Rørsystemer (Rør og rørfittings) Hovedkomponenter (F.eks. ventiler, pumper, udtag mv.) Forbrugssteder (F.eks. gulvafløb, radiatorer, sprinklerhoveder mv.) Opgørelse af mængder funktion og kapacitet/ydevene. Opdeles som minimum i typer af rør og rørfittings efter materiale, form (dimension), og opdelt på VVSsystemer (f.eks. afløb, vand varme, køling mv.) funktion, kapacitet/ydevene og dimension. funktion, kapacitet/ydevene og dimension.

17 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bygningsdele ventilation Bygningsdele Forsyningsanlæg (Aggregater) Kanalsystemer (Kanaler og kanalfittings) Hovedkomponenter (F.eks. luftindtag, luftafkast, lyddæmpere, mekaniske spjæld mv.) Forbrugssteder (F.eks. ventilationsarmaturer, trykfordelingsbokse mv.) Opgørelse af mængder funktion og kapacitet/ydevene. Opdeles som minimum i typer af kanaler og kanalfittings efter materiale, form (dimension), og opdelt på ventilationssystemer. funktion, kapacitet/ydevene og dimension. funktion, kapacitet/ydevene og dimension.

18 5 Bilag << Indhold Mængdefortegnelse IKT specifikation nr Bygningsdele EL og CTSinstallationer Bygningsdele Forsyningsanlæg (Transformere, nød- og reserveforsyningsanlæg, og stationstavler mv.) Forsynings-/hovedkabler Fordelingsanlæg (Tavler, kanalskinner, til- og afgangsbokse) Føringsveje (Kabelbakker, -stiger, installationskanaler og trækrør) Belysningsarmaturer El-komponenter (IBI-bokse, PIR-sensorer, udtag, afbrydere, arbejdsstationer og øvrige stikontakter) Opgørelse af mængder funktion og kapacitet/ydevene. materiale og dimension. funktion og kapacitet/ydevene. Føringsveje opdeles som minimum i typer af bakker og fittings, dimension og materiale. funktion og kapacitet/ydevene. funktion og kapacitet/ydevene.