- PDF Free Download

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download ""

Victoria Kvist
7 år siden
Visninger:

Bjarup ødekirke De danske ødekirker stammer hovedsageligt fra middelalderens første århundreder, hvor især pestens hærgen, misvækst og hungersnød lagde mange landdistrikter næsten øde og dermed uden

Selvom der mange steder blev kæmpet bravt mod forfaldet, blev resultatet oftest, at kirken alligevel til sidst var så forfalden, at brugen måtte ophøre.

1 Bjarup ødekirke De danske ødekirker stammer hovedsageligt fra middelalderens første århundreder, hvor især pestens hærgen, misvækst og hungersnød lagde mange landdistrikter næsten øde og dermed uden understøttende menighed for kirken. Uden midler eller befolkning til at drive middelalderens mange småkirker, brød forfaldet hurtigt frem. Selvom der mange steder blev kæmpet bravt mod forfaldet, blev resultatet oftest, at kirken alligevel til sidst var så forfalden, at brugen måtte ophøre. Tilladelse eller mange gange direkte ordre til nedrivning blev som regel givet af kongen og herefter stod bygningsværkerne som regel kun i kort tid, inden de værdifulde byggematerialer blev genbrugt privat eller i andre kirker og spredt for alle vinde. Fra Randers-egnen ved vi for eksempel, at Kong Valdemar Atterdag omkring 1350 gav ordre til nedrivning af ikke mindre end 11 kirker - en handling som i nutiden kan synes meget fjern. Tomten efter middelalderens Bjarup Kirke markeret med Tor Langes jernkors fra 1915 ligger i dag fredeligt hen på den skovklædte bakke nord for Bjarup Mose Den idyllisk beliggende kirketomt efter middelalderens Bjarup Kirke (1-5) ligger på en skovklædt bakke i i Linå sogn tæt på det gamle sogneskel mellem Linå, Dallerup og Låsby sogn, lige nord for Bjarup Mose. Kirketomten - en såkaldt ødekirke - er resterne fra en af de mere end 400 kirker i Danmark, som ikke længere fi ndes (4). Heraf henligger kun få - som Bjarup Kirke - som fredet fortidsminde. De fl este ødekirker er derfor i dag ubeskyttede. Mange ligger i dyrket ager, hvor de med nutidens stærkt mekaniserede landbrug efterhånden er helt udslettet. Vi ved ikke nøjagtigt hvor mange kirker der gennem tiden har været i Danmark, men det anslås, at der har været omkring Bjarup Kirke var en lille, 25 x 14 meter stor katolsk kirke, som formodes grundlagt engang i 1300-tallet (5). Et lokalt sagn, gengivet i en rejsebeskrivelse dateret 21. juni 1859 af den engelske forfatter Horace Marryat, fortæller at Bjarup Kirke blev opført af de tre fromme søstre Linå, Dall og Bjara. For rigdomme efterladt af deres far, som var faldet i et vikingeslag, havde de bekostet opførelsen af hele tre kirker ved søen (Bjarup Mose), hvor Linå, Dallerup og Bjarup ligger. Engang da de tre søstre sejlede over søen til kirkegang i Bjarup tabte Bjara sin guldring i søen. Da hun opdagede tabet, nedkaldte hun en forbandelse over søen, hvorefter al søens vand forsvandt. Fiskene lå sprællende tilbage og i maven af en stor karpe fandt hun ringen. Herefter trak vandet sig tilbage i søen. Søen kom sig dog aldrig helt over forbandelsen og tørrede derfor ind og groede til. Undergrunden begyndte også at give efter og ødelagde Bjarup Kirke. Sandheden i sagnet lader vi stå usagt hen, men det er under alle omstændigheder tankevækkende at koble navnene på de tre søstre til de nuværende stednavne Linå, Dallerup og Bjarup. Om der eventuelt har været en lille træirke ved Bjarup forud for middelalderens stenkirke vides ikke, men at området også har været befolket også i forhistorisk tid før middelalderen og Bjarup Kirke vidner mange fund fra lokalområdet tydeligt om. I Hesselskov kun 1 kilometer vest for Mollerup ligger også en meget stor og smuk samling af gravhøje fra bronze- og jernalderen. Der fi ndes kun enkelte skriftlige oplysninger om Bjarup Kirke. I 1524 svarede såkaldt landehjælp (= skat som oftest blev benyttet til krigsførelse) på 8 mark, samt at kirkens klokke 5 år senere blev afl everet til Kong Frederik d. 1 for omsmeltning til kanoner til brug under Svenskekrigen. Det må formodes at kirken herefter kun havde en kort levetid og derfor næppe var i brug ved reformationen Ved nedbrydningen af Bjarup Kirke blev materialerne genanvendt i nabokirkerne i Dallerup og Linå (10+11) samt i lokale gårdbyggerier. 1

Efter nedrivningen lå den gamle kirketomt upåagtet hen. Kirketomten voksede til og på den omliggende ca. 60 x 60 meter store kirkegård og dens grave fi k træer og buske frit spil.

de lave volde efter kirketomten (6). Tor Lange (1851-1915) levede det meste af sit liv i Rusland, men hans onskel ejede Karlbygård ved Låsby.

2 Efter nedrivningen lå den gamle kirketomt upåagtet hen. Kirketomten voksede til og på den omliggende ca. 60 x 60 meter store kirkegård og dens grave fi k træer og buske frit spil. At Bjarup Kirke i dag stadig huskes skyldes tre forhold: For det første fik stedet i 1915 fornyet opmærksomhed, idet forfatteren og digteren Tor Lange opsatte det mindekors i jern, som stadig ses ved de lave volde efter kirketomten (6). Tor Lange ( ) levede det meste af sit liv i Rusland, men hans onskel ejede Karlbygård ved Låsby. Korset bærer den latinske inskription: Tantalus labor ne sit cassus - Lad dit værk ej lægges øde (7). Det andet forhold som igen bragte Bjarup Kirke frem i bevidstheden var gennemførelsen af fortidsmindefredningen i 1968, hvorved yderligere indgreb og beskadigelser forhindredes. Fredningen er sidenhen fulgt op med en årlig tilbagevendende arealpleje af området, som i dag varetages af Silkeborg Kommune. Endeligt har fredningen og plejen af området også betydet, at stedet nu igen indgår aktivt i det lokale åndsliv. Hvert år i august afholdes der således en lokal friluftsgudstjeneste på stedet(12). Til notater: Se mange flere fortidsminder på - og send os gerne dine egne fotos og kommentarer fra et besøg 2: Oversigt fra vest med overgroede fundamenter fra kirken. 2

3 3: Oversigt set fra øst. 4: Centrale del af kirketomt set fra syd. 6: Tor Langes jernkors fra : Lad ej dit værk lægges øde - den latinske tekst ved minde-korset. 9: Skoven ved Bjaruphøjvej lige syd for ødekirken 10: Linå Kirke hvor en del af byggematerielerne fra Bjarup Kirke blev genanvendt. 5: I græsset ses stadig enkelte sten fra kirkens fundament. 8: Bakken med Bjarup ødekirke set fra Bjaruphøjvej. 11: Den ﬂotte indgangsportal i Linå Kirke 12: Hvert år i August afholdes der friluftsgudstjeneste ved Bjarup ødekirke. 3

Adgang: GPS-koordinater: UTM-System: E 546.003 N 6.224.333 DECIMALGRADER: Ø.

160554 Luftfoto COWI Kort KMS ADGANG: I Mollerup på Silkeborg - Århus landevejen

Kør gennem byen og fortsæt ad Bjarupgårdvej mod nord over Linå-bæk. Følg vejen ca.

mod øst, hvorefter der drejes til venstre ad Bjaruphøjvej ved skiltet mod Voel Hede

fremme ad Bjaruphøjvej parkeres der i vejsiden ud for informationsskiltet.

4 Adgang: GPS-koordinater: UTM-System: E N DECIMALGRADER: Ø. længde: 9, N. bredde: Luftfoto COWI Kort KMS ADGANG: I Mollerup på Silkeborg - Århus landevejen (Hovedvej 15) drejes der ad Mollerup Bygade ind i byen. Kør gennem byen og fortsæt ad Bjarupgårdvej mod nord over Linå-bæk. Følg vejen ca. 750 m. mod øst, hvorefter der drejes til venstre ad Bjaruphøjvej ved skiltet mod Voel Hede (3 km.) Omkring 250 m. fremme ad Bjaruphøjvej parkeres der i vejsiden ud for informationsskiltet. Adgang herfra må kun ske til fods. Faciliteter: Informationsskilt ved vejsiden af Bjaruphøjvej samt ved ødekirketomten. Afstand til fortidsminde: 220 m. Særlige forhold: Følg den afmærkede sti fra skiltet ved Bjaruphøjvej og langs det nordlige skovskel frem til ødekirketomten. Vis hensyn til evt. markafgrøder. 4

5 Litteratur: Silkeborg Bibliotek om Horace Marryat rejsebeskrivelser Link: marts 2000 afholdt Nationalmuseet en konference, hvor temaet var dansk arkæologis status og fremtid. Læs om ødekirker i dette link s.91-98: Før landskabets erindring slukkes Status og fremtid for dansk arkæologi Mikael Manøe Bjerregaard Ødekirker på Randersegnen Kulturhistorisk Museum Randers Årbog 2003, s Carsten Henrik Bang: Guide til Danske fortidsminder Rigt illustreret guide til ca. 500 offentligt tilgængelige fortidsminder i Danmark Gyldendal og Skov-og Naturstyrelsen 1994 ISBN: Poul Henning Jensen: Natur og Kulturguide til Århus Amt Rigt illustreret og populær guide til Århus Amts historie, natur og seværdigheder Århus Amt 1997 ISBN:

Relaterede dokumenter

Mangehøje ved Grindsted

Mangehøje ved Grindsted Mangehøje -gravpladsen i Ågeslund Plantage lige nord for Grindsted er et sjældent fl ot eksempel på et sammenhængende gravfelt fra den såkaldte Enkeltgravskultur i afslutningen