LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE"

Transkript

1 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1

2 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed Tryk: Sundhedskartellet ISBN Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Kapitel 1: Ligeløn til serviceeftersyn... 5 Kapitel 2: Lønbegreber... 6 Kapitel 3: Lønspredning og lønudvikling... 7 Kapitel 4: Sammenligning af løn i den offentlige sektor Kapitel 5: Sammenligning af løn ml. offentligt og privatansatte Kapitel 6: Det kønsopdelte arbejdsmarked Kapitel 7: Karrieremønstre og veje til ledelse Kapitel 8: Ligelønsloven og arbejde af samme værdi Kapitel 9: Løndannelse Kapitel 10: Rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse

4 FORORD Et af de væsentlige resultater af Sundhedskartellets konflikt i 2008 var, at regeringen nedsatte Lønkommissionen, der skulle se nærmere på bl.a. lønforskelle mellem mænd og kvinder. Lønkommissionen har nu efter 1½ års arbejde fremlagt sin redegørelse. Resultatet viser, at kvinders arbejde ikke værdisættes på samme niveau som mænds. Det gælder i særlig grad for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse dvs. for Sundhedskartellets grupper. Vi har sagt det før og tit, specielt ved OK 08, og vi gentager det nu: Det er uacceptabelt og samfundsmæssigt ulogisk, at det ikke kan betale sig for kvinder at tage en mellemlang videregående uddannelse, der handler om at gøre en indsats for mennesker. I Sundhedskartellet mener vi, at uligeløn er et problem, der vedkommer os alle, og at det er en samfundsmæssig opgave for Christiansborg at komme uligelønnen til livs. Vi har derfor udarbejdet denne pixi-udgave af Lønkommissionens redegørelse, som kort og klart redegør for de vigtigste punkter i den samlede rapport. Tanken er, at tillidsrepræsentanter, medarbejdere m.fl. kan danne sig et overblik over Lønkommissionens arbejde og få indblik i hvilke pointer, der er de vigtigste. På www. sundhedskartellet.dk kan du læse meget mere om ligelønsproblematikken og om vores indsats på området. Grete Christensen Formand for Sundhedskartellet 4

5 KAPITEL 1: LIGELØN TIL SERVICEEFTERSYN I Lønkommissionens første kapitel, som også sammenfatter alle resultaterne, slås det fast, at det er afgørende at gøre noget ved problemer om løn, køn, uddannelse og fleksibilitet i den offentlige sektor for at bevare en positiv udvikling af sektoren i fremtiden. Samtidig peger Lønkommissionen på fire konkrete områder, som kræver et nærmere serviceeftersyn: 1. De offentlige arbejdsgivere og de faglige organisationer skal give følgende områder et serviceeftersyn: Lønsystemer og løndannelse både centralt og lokalt Ligeløn mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi Arbejdstid Arbejdstilrettelæggelse Faggrænser Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø Ledelsesrum, samarbejde og medindflydelse 2. Alle relevante organisationer, myndigheder m.fl. skal drøfte konkrete initiativer, der kan være med til at opbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, som vi har i dag, hvor den offentlige sektor primært beskæftiger kvinder i kvindefagene som bl.a. sygeplejersker og pædagoger. 3. Myndigheder i stat, kommuner og regioner opfordres til at foretage et serviceeftersyn af deres administrative regulering, styring og dokumentationskrav. Formålet skal være at understøtte en fleksibel udvikling af den offentlige sektor. 5

6 4. Overenskomstparterne opfordres til fremover at bruge to lønbegreber: Standardberegnet timefortjeneste og fortjeneste pr. præsteret time. (Lønbegreberne er defineret i kapitel 2). KAPITEL 2: LØNBEGREBER Løn er ikke bare løn. Løn kan se meget forskellig ud, alt efter hvad man tæller med. Da der er forskellige opfattelser af, hvilke elementer, der skal indregnes i en offentlig ansats løn, bruger Lønkommissionen i alle sine lønanalyser to forskellige lønbegreber: Fortjeneste pr. præsteret time Standardberegnet timefortjeneste De to lønbegreber er forskellige, og forskellen bliver meget tydelig, når man kigger på de ansattes betalte fravær, som f.eks. ved barselsorlov. FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME Tallet for fortjeneste pr. præsteret time viser i et vist omfang arbejdsgiverens udgift ved én times udført arbejde. Fravær i forbindelse med sygdom og barsel afspejles bl.a. i dette lønbegreb, og betyder, at fortjenesten stiger, når fraværet stiger. Eller sagt med andre ord: Den statistisk beregnede timefortjeneste kan blive højere end den faktiske løn. STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE Den standardberegnede timefortjeneste viser de ansattes normale timeløn. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time er den standardberegnede timefortjeneste stort set upåvirket af fra- 6

7 vær og overarbejde. Dette lønbegreb er derfor velegnet til sammenligning mellem grupper med forskelligt fravær, som det er tilfældet for kvinder og mænd, hvor vi ved, at kvinderne tager hovedparten af barselsorloven. Man kan sige, at den standardberegnede timefortjeneste er et kønsneutralt lønbegreb. KAPITEL 3: LØNSPREDNING OG LØNUDVIKLING Udover at anvende to forskellige lønbegreber har Lønkommissionen også besluttet, at alle beregninger foretages på flere måder med og uden genetillæg med og uden værdien af betalt frokostpause med en tjenestemandspension med en værdi på hhv. 15 pct. og 30 pct I kommuner og regioner er omkring otte ud af ti ansatte kvinder. Men Lønkommissionen dokumenterer i rapporten, at mændene har en højere timeløn end kvinderne. Forskellen mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor er 22 pct. 1 Den generelle tendens til, at mænd har en højere timeløn end kvinder, gælder også, når man kigger på de specifikke faggrupper, som indgår i Lønkommissionens analyser. Mandsdominerede fag har således en højere timeløn end kvindedominerede fag. I alt er der foretaget lønanalyser af 44 forskellige faggrupper. Fra Sundhedskartellet indgår følgende grupper i Lønkommissionens analyserne: Bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsassistenter, jordemødre, sygeplejersker og tandplejere. I tabellen nedenfor er udvalgt en stribe sammenlignelige mandsdominerede grupper, og som det fremgår, har de alle en højere løn end kvindegrupperne på samme uddannelsesniveau. 1 Beregnet med afsæt i lønbegrebet: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg. 7

8 TABEL 1: TIMELØNNINGER FOR HHV. KVINDE- OG MANDSDOMI- NEREDE FAGGRUPPER FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU I DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Erhvervsfaglig uddannede Løn i kr. Andel kvinder % Ernæringsassistenter, R ,3 Ernæringsassistenter, K ,8 SOSU-assistenter, R (inkl. plejere) ,2 Håndværkere, K 184 3,3 Håndværkere, R 187 6,5 Kort videregående uddannede Tandplejere, K ,3 EDB-personale, R ,7 Politibetjente, S ,4 Mellemlang videregående uddannede Pædagoger (dag), K Socialpædagoger, K ,2 Ergoterapeuter, R ,6 Sygeplejersker, R ,1 Bioanalytikere, R ,7 Fysioterapeuter, R ,8 8 Jordemødre, R ,8 Ergoterapeuter, K ,4 Fysioterapeuter, K ,7 Socialrådgivere, K ,4 Sygeplejersker, K ,7 Bioanalytikere, S ,8 Lærere (folkeskolen), K ,6 Bygningskonstruktører, K ,6 Diplomingeniører, K ,5 Diplomingeniører, R ,5

9 Løn i kr. Andel kvinder % Lang videregående uddannede Jurister og økonomer, S ,8 Læger, R ,3 Magistre, R (inkl. spec) ,6 Magistre, S (inkl. sepc) ,1 Jurister og økonomer, R (inkl. spec) ,4 Ingeniører, K (inkl. spec) ,2 Gymnasielærere, S ,2 Jurister og økonomer, S (inkl. spec) ,2 Jurister og økonomer, K (inkl. spec) ,7 Forskere, S ,1 Farmaceuter, S (inkl. spec) ,7 Ingeniører, R (inkl. spec) ,4 Farmaceuter, R (inkl. spec) ,2 Ingeniører, S ,2 Ingeniører, S (inkl. spec) ,1 Anm.: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. gene. Værdien af tjenestemandspension er 15%. (K)=kommuner, (R)=regioner og (P)=privat. Kilde: Lønkommissionens redegørelse. 9

10 KAPITEL 4: SAMMENLIGNING AF LØN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR I kapitel 4 i Lønkommissionens redegørelse foretages der en lang række statistiske udredninger og beregninger. Blandt andet søger man at vise, om uddannelse kan betale sig, og hvad lønnen for de 44 offentlige faggrupper er gennem et helt liv. I forhold til om uddannelse kan betale sig, konkluderer Lønkommissionen, at det kan det. Jo højere uddannelse, jo højere løn. Procenttallene i figuren er et udtryk for, hvor meget mere de forskellige uddannelsesgrupper tjener i forhold til ufaglærte i den offentlige sektor. FIGUR 1: LØNAFKAST AF FORSKELLIGE UDDANNELSER Procent EUD KVU MVU LVU Ph.d. og læger Kilde: Lønkommissionens redegørelse. 10

11 Som det fremgår, er der nogle uddannelsesgrupper, der har et større afkast end andre, når man sammenligner på tværs. Hvor forskellen mellem at tage en EUD og en KVU er 11 procentpoint, er forskellen ved at lægge et uddannelsesniveau oven i sin KVU og dermed opnå en MVU kun 6 procentpoint. Lønkommissionens udregninger af livslønnen viser det samme billede. At livslønnen stiger med uddannelse, men dykker når man kommer til de mellemlange videregående uddannelser. FIGUR 2: LIVSLØN FOR UDVALGTE FAGGRUPPER Mio. kr ,4 12,5 13,0 13,6 13,7 13,8 Kilde: Lønkommissionens redegørelse. 14,0 14,5 14,9 15,5 15,6 16,2 18,5 13,8 Rengørings-/husass., UFL Ernæringsassistenter, EUD Dagplejere, UFL Specialarbejdere, UFL SOSU-hjælpere, EUD Sygehusportører, UFL Lægesekretærer, EUD SOSU-assistenter, EUD Laboratorie- og miljøpersonale, KVU Håndværkere, EUD Fængselsfunktionærer, KVU Teknisk designere, EUD Politibetjente, KVU Pædagoger (dag), MVU Bioanalytikere, MVU Socialpædagoger, MVU Fysioterapeuter, MVU Ergoterapeuter, MVU Sygeplejersker, MVU Jordemødre, MVU Lærere (folkeskolen), MVU Bygningskonstruktører, MVU Magistre, LVU Gymnasielærere, LVU Ingeniører, LVU Jurister og økonomer, LVU Forskere, LVU Læger, LVU 14,4 14,6 14,9 15,0 15,5 15,8 17,2 17,5 18,8 19,0 19,3 19,9 20,3 22,3 11

12 KAPITEL 5: SAMMENLIGNING AF LØN ML. OFFENTLIGT OG PRIVATANSATTE Inden der foretages sammenligninger mellem offentligt og privat ansattes lønninger, beskriver kapitlet, hvilke forskelle der er på ansættelsesvilkårene i de to sektorer. Blandet andet fremhæves det, at: I modsætning til den offentlige sektor sker en stor del af løndannelsen i den private sektor på de enkelte virksomheder. Aftaler om løn under barsel, graviditet og børns sygdom er ty pisk mere udbyggede i den offentlige sektor end i den private sektor. Den offentlige sektor har større ansættelsessikkerhed end den private sektor. Ansatte i den offentlige sektor har typisk betalt spisepause, hvilket er mindre udbredt i den private sektor, hvor cirka 4 ud af 10 har betalt spisepause. Det understreges imidlertid også, at den betalte frokostpause i den offentlige sektor normalt er forbundet med en rådighedsforpligtelse. I den private sektor får de ansatte flere personalegoder end det er tilfældet for offentligt ansatte. To ud af tre ansatte i den private sektor er mænd. Den private sektors kønssammensætning er således markant anderledes end den offentlige sektors. I den private sektor tjener mændene 18,2 pct. mere end kvinderne. Sammenligningerne mellem faggrupper i den offentlige og den private sektor viser, at for langt de flestes vedkommende har de privatansatte de højeste lønninger. Det gælder også, når man sammenligner Sundhedskartellets kvindedominerede grupper med mandsdominerede grupper på samme uddannelsesniveau se figur 3. 12

13 FIGUR 3: TIMELØNNINGER FOR KVINDE- OG MANDSDOMINEREDE FAGGRUPPER I DEN OFFENTLIGE OG DEN PRIVATE SEKTOR Kr. pr. time Ernæringsassistenter (R) EUD Bioanalytikere ( R) MVU Jordemødre ( R) MVU Fysioterapeuter (K) MVU Ergoterapeut (K) MVU Sygeplejersker (K) MVU Håndværkere (P) EUD Murer (P) EUD Bygningskonstruktører (P) MVU Diplomingeniører (P) MVU Kvinde andel Anm.: Lønbegrebet er Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg. (K)=kommuner, (R)=regioner og (P)=privat. EUD=Erhvervsfaglig uddannelse og MVU=Mellemlang Videregående Uddannelse. Kilde: Lønkommissionens redegørelse. 13

14 KAPITEL 6: DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en betydelig kønsopdeling. Opdelingen har tre dimensioner: en vertikal, en horisontal og en glidende. Den vertikale betyder, at flere mænd end kvinder er ledere. Den horisontale arbejdsdeling betyder, at mænd og kvinder arbejder i forskellige job, sektorer og brancher. Som tidligere nævnt er 65 pct. af de ansatte i den private sektor mænd, mens der er flere end 70 pct. kvinder i den offentlige sektor. Den jobbestemte kønsarbejdsdeling viser, at mænd f.eks. er ansat i bygge- og håndværksfag, og kvinderne er typisk ansat inden for pleje og omsorg. Den glidende arbejdsdeling henviser til det fænomen, at mænd og kvinder med samme uddannelse og samme job, ofte ender med at lave forskellige ting. På den baggrund viser Lønkommissionens analyser, at for arbejdsmarkedet som helhed er forskellen mellem mænd og kvinders løn cirka 18 pct. 2 Den væsentligste årsag til den lønforskel er kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. Altså det forhold, at mænd og kvinder er beskæftiget i forskellige fag i forskellige sektorer. Selvom Lønkommissionen kommer med en række forklaringer på lønforskellen, skal analyserne generelt læses med det forbehold, at de ikke kan forklare, hvorfor de to køn er forskelligt placeret på arbejdsmarkedet, eller hvorfor lønningerne er forskellige på forskellige dele af arbejdsmarkedet Beregnet ved hjælp af lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste.

15 KAPITEL 7: KARRIEREMØNSTRE OG VEJE TIL LEDELSE I dette kapitel ses der nærmere på, hvad der kan forklare mænds og kvinders karrierevalg og -veje. Undersøgelsen viser, at der på en lang række felter er stor lighed mellem mænd og kvinder, når man spørger til deres fremtidige arbejdsliv. Der er dog flere mænd end kvinder, der ønsker flere karrieremuligheder og større udfordringer. Omvendt er der flere kvinder end mænd, der ønsker sig mindre krævende arbejde eller højere løn. I forhold til sidstnævnte fremgår det, at lidt flere kvinder end mænd tillægger løn og pension stor eller meget stor betydning, hvilket taler imod eventuelle forestillinger om, at kvinder ikke prioriterer løn og pensionsvilkår i samme omfang som mænd. Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at mænd i højere grad end kvinder søger ledelse. Kvinder og mænd har også forskellige opfattelser af, hvad ledelse indebærer, og hvilke krav der stilles til en leder. Måske hænger det sammen med, hvor mange lederstillinger der er inden for de jobområder, som der er fokus på. På de kvindedominerede jobområder er lederandelen langt mindre end på de kønsblandede eller mandsdominerede jobområder. Det er selvsagt et forhold, der påvirker kvinders adgang til at blive leder. 15

16 KAPITEL 8: LIGELØNSLOVEN OG ARBEJDE AF SAMME VÆRDI Kapitel 8 handler om to forhold. Dels en længere beskrivelse af ligelønsloven og dens muligheder, dels en nyskabende undersøgelse af, hvordan man kan bruge jobvurderinger af kvinde- og mandsdominerede faggrupper med det formål at vurdere arbejdets værdi. I forhold til Ligelønsloven konstaterer Lønkommissionen, at der i den offentlige sektor kun er rejst 10 sager om brud på ligelønsloven. Om det skyldes, som kapitlet slår fast, at ligelønsloven ikke definerer, hvad der skal forstås ved lovens formulering: mænd og kvinder skal ydes lige løn for arbejde, der tillægges samme værdi, går kommissionen imidlertid ikke ind i. Et af de nyskabende elementer i Lønkommissionens store redegørelse er som nævnt jobvurderingerne. Det nye er, at der sker en sammenstilling af løn, køn og job, som viser, at den væsentligste forskel på de udvalgte fag er, at de kvindedominerede fag beskæftiger sig med sundhed, omsorg og mennesker, mens de mandsdominerede fag beskæftiger sig med teknik, økonomi og byggeri. Lønkommissionen konkluderer: Der tegner sig således en tendens til, at de udvalgte grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har en overvægt af mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der arbejder inden for omsorgsrelaterede fag, og som har en overvægt af kvinder. Tendensen ses tydeligt i sammenligningerne blandt grupperne med en mellemlang videregående uddannelse. 16

17 KAPITEL 9: LØNDANNELSE I dette kapitel ser Lønkommissionen nærmere på, om der i forhandlingssystemet er mekanismer, der begrænser muligheden for at justere lønrelationer indenfor og mellem faggrupper. Lønkommissionen konkluderer, at på den ene side har det været muligt inden for den nuværende centraliserede forhandlingsmodel at gennemføre en vis skævdeling til fordel for udvalgte grupper eksempelvis pensionsopbygningen for kortuddannede. På den anden side er der nogle mekanismer i forhandlingerne, som gør, at det er vanskeligt at ændre på relationerne mellem faggrupper. Blandt andet er langt størstedelen af lønforbedringerne typisk blevet udmøntet i form af generelle, procentuelle lønstigninger til alle. Denne udmøntningsform virker bevarende på lønrelationerne. Det undersøges også, om der gennem den lokale løndannelse er skabt mulighed for at ændre på relationer. Kommissionens analyser viser, at de forskellige garantiordninger, såsom udmøntningsgarantien og reguleringsordningen, også gør det vanskeligt lokalt at foretage mærkbare justeringer af lønniveauet for en bestemt faggruppe. Indførelsen af ny løn og den lokale løndannelse har således ikke givet væsentlige nye muligheder for at udjævne eller justere på lønforskelle mellem faggrupper i den offentlige sektor. Det kan også konstateres, at heller ikke tilbageløbsmidlerne har været anvendt til at udbedre lønforskellen mellem mænd og kvinder. 17

18 KAPITEL 10: RAMMER FOR LEDELSE OG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE Her er fokus rettet mod en undersøgelse af, om der i den offentlige sektor er hensigtsmæssige rammer for ledelse og arbejdstilrettelæggelse 3. Konsulentfirmaet Deloitte har stået for gennemførelse af undersøgelsen, der baserer sig på fokusgruppeinterviews med offentligt ansatte ledere og medarbejdere. Deloitte udpeger en række dilemmaer mellem på den ene side de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i de centrale aftaler og overenskomster, og på den anden side hensynet til lederes og medarbejderes behov for lokalt at kunne tilrettelægge opgaveløsningen hensigtsmæssigt samt skabe råderum og indflydelse på eget arbejde. Èt af dilemmaerne er, at de centrale aftaler om arbejdstid og løn kan give en sikkerhed og beskyttelse af medarbejdere, ligesom det kan give de lokale arbejdsgivere et administrationsgrundlag. Omvendt gør kompleksiteten i reglerne, at ledere og medarbejdere ikke altid administrerer reglerne som tilsigtet. Et andet dilemma er, at både arbejdsgivere og medarbejdere efterspørger fleksibilitet, men ud fra forskellige hensyn. Arbejdsgiverne ønsker fleksibilitet ud fra hensynet til opgaveløsningen, økonomien og brugerne, mens medarbejdernes ønske om fleksibilitet handler om inddragelse, forudsigelighed og balancen mellem fritids- og arbejdsliv. Disse til tider modsatrettede hensyn betyder, at både ledere og medarbejdere kan opleve, at centrale aftaler ikke har den nødvendige fleksibilitet, når det handler om at få en travl arbejdsdag til at hænge sammen Jævnfør Lønkommissionens kommissorium.

19

20 SUNDHEDSKARTELLET Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes

2020-samarbejdet er et ligelønssamarbejde mellem Sundhedskartellet, Børne- og Ungdomspædagogernes Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del Bilag 83 Offentligt 2020-samarbejdet Det danske ligelønsproblem og mulige løsninger Forud for sit foretræde for Folketingets Ligestillings- og Beskæftigelsesudvalg

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET SAMMENFATNING OG KONKLUSION Udgivet

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 464 Offentligt T A L E Ministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmålene BR og dele af spørgsmål BS om Lønkommissionen i forhold til ligeløn

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...3

Læs mere

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11

Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Lønkommissionen en fælles trædesten frem mod OK 11 Artiklen indledes med refleksioner om baggrunden for Lønkommissionens nedsættelse, dens formål og opgave. Der kommenteres også på Lønkommissionens særlige

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...

Læs mere

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4

1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 1. Introduktion og sammenfatning... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Rapportens struktur... 4 2. Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen... 6 2.1 Den seneste udvikling i befolkningen... 6 2.2 Befolkningen frem

Læs mere

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation. Lønkommissionen Lønkommissionen blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, pga. diskussionerne om lønrelationer og uenighed om, hvordan man opgjorde løn. Lønkommissionen, som har

Læs mere

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet. Forhandlingsfællesskabet Løngangsstræde 25, 1. 1468 København K. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 03-11-2017 J.nr.: 17/12453 Til

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

KONGRES 2012. baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden KONGRES 2012 baggrundsbilag Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden 1 Indholdsfortegnelse: Lønstigninger regionsansatte 3 o Ikke-ledende bioanalytikere og laboranter

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Faktaark: Lønkommissionen

Faktaark: Lønkommissionen Faktaark: Lønkommissionen 28. maj 2010 Afkast af uddannelse Uddannelseslængden har betydning for lønniveauet Lønkommissionens analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og løn, således

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820 Sundhedskartellets krav til

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hermed fremsendes Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2018.

Hermed fremsendes Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2018. KL Weidekampsgade 10 2300 København S. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2017 J.nr.: 17/12453 Til KL Hermed fremsendes Sundhedskartellets

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser

Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

OK18. Det forhandler vi om

OK18. Det forhandler vi om OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPAKKE November 2017

KOMMUNIKATIONSPAKKE November 2017 November 2017 Indhold På vej mod overenskomstforhandlingerne i 2018...4 De kommunale overenskomster De private overenskomster Den Danske Model kort fortalt...5 En styrke for lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2016 Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-76 Copyright Dansk Sygeplejeråd November 2016.

Læs mere

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T

Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Køn,værdi og ligeløn IDÉKATALOG TIL LOVFORBEDRINGER KVINDE R Å D E T Det Nationale Ligelønsnetværk Maj 2012 Redaktør: Lise Bæk Vestermark Layout: Jens Otto Emmich Tryk: 3F Indhold Forord side 4 En uafsluttet

Læs mere

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN

FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN FORHANDLINGSSYSTEMET OG LIGELØN 1 Forhandlingssystemet og ligeløn Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-77 Tryk: Sundhedskartellet ISBN

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

OVERBRINGES Den J.nr.:

OVERBRINGES Den J.nr.: Regionernes Lønnings og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej København Ø.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej København Ø. Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2017 J.nr.: 17/12453

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april 2008

Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april 2008 Regionernes Lønnings- og Takstnævn Sundhedskartellet Tid 13-06-2008 Sted Emne Deltagere Regionernes Hus Fornyelse af aftaler og overenskomster inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde pr. 1. april

Læs mere

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet pjaicenter@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 4 6 K I P R @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12

O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk O V E R B R I N G E S Den 06-12-12 J.nr.: 12110027

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

OK18 Det gode arbejdsliv

OK18 Det gode arbejdsliv OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Løn og pension. Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6. Prioriteringskortene supplerende forklaringer

Løn og pension. Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6. Prioriteringskortene supplerende forklaringer Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6 Prioriteringskortene supplerende forklaringer Udover vejledningen til prioriteringsspillet er der udarbejdet supplerende forklaringer til hvert prioriteringskort.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Regionernes arbejdsmarked

Regionernes arbejdsmarked NOTAT Regionernes arbejdsmarked 21-11-2017 Nedenstående beskriver i tabeller, figurer og tekst en række centrale nøgletal for det regionale arbejdsmarked. Tallene stammer fra det særlige beregningsgrundlag

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

DM s ligelønsstrategi

DM s ligelønsstrategi DM s ligelønsstrategi 1.1. BAGGRUND DM har valgt at formulere en ligelønsstrategi for at synliggøre, hvordan DM anskuer ligelønsspørgsmålet, og hvad vi gør for at løse udfordringerne. Medlemmerne af DM

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen OK11 Debatoplæg OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget.

18. november HK har følgende overordnede bemærkninger til forslaget. HK s BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 18. november 2013 Med henvisning til udkast til lovforslaget udsendt den 31. oktober fremsendes hermed HK s bemærkninger

Læs mere

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Indledning Så er forhandlingerne til OK 11 i gang. Det er altid en udfordring at

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Sundhedskartellets organisationer

33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Sundhedskartellets organisationer 33 BUD PÅ UDFORDRINGER OG MULIGHEDER ved de kommende overenskomstforhandlinger fra de 11 formænd i Sundhedskartellets organisationer 33 bud på udfordringer og muligheder ved de kommende overenskomstforhandlinger

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

parter, der har det største ansvar for at skabe ligeløn mellem kønnene.

parter, der har det største ansvar for at skabe ligeløn mellem kønnene. Sagsnr. 07-1431 Ref. JLY/lgy Den 15. maj 2009 /2 VOLJHO QVVWUDWHJL 'HO,%DJJUXQGIRUVWUDWHJLHQ Løngabet i Danmark mellem kvinders og mænds løn har været konstant over de seneste 20 år. Der kan iagttages

Læs mere

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere)

Lønstatistik. for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Lønstatistik for statsansatte sygeplejersker 2015 (undtagen ledere) Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-85 Copyright Dansk Sygeplejeråd august

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn

Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For valgte og ansatte i afdelinger, forhandlingssekretære og andre der arbejder med løn og ligeløn Baggrund At sikre lige og retfærdig

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere