Om affektive lidelser særligt med henblik på depressionsdiagnostik og prognose
|
|
- Helena Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1427 Om affektive lidelser særligt med henblik på depressionsdiagnostik og prognose OVERSIGTSARTIKEL Overlæge Jens Knud Larsen & professor Per Bech Psykiatrisk Center Gentofte og Psykiatrisk Sygehus Hillerød, Psykiatrisk Forskningsenhed Resume Affektive lidelser er beskrevet siden den græske oldtid. International Classification of Diseases (ICD)-10-klassifikationen af mani og depression sammenblander typologi og sværhedsgrad. Der redegøres for en hierarkisk sygdomsmodel for depression, hvormed man skelner mellem psykotisk, melankoliform og nonmelankoliform depression. Metoder til måling af mani og depression omtales, og der gives eksempler på spørgeskemaer i klinisk praksis. Forløbet af affektive lidelser understreger lidelsernes alvorlige karakter med hyppige tilbagefald og lang samlet sygdomsvarighed, særligt gældende for den depressive tilstand. Mani og depression har været kendt i hele menneskehedens historie. Fra den græske oldtid stammer nutidens litterære betegnelser for stemningsudsving. Melankoli, som på græsk betyder sort galde, er synonymt med en særlig form for svær depression. Begreber som sangvinsk og kolerisk, der beskriver hypomane og irritable udsving af temperamentet, fører hen til den oldgræske opfattelse, at stemningsudsving skyldes en forstyrret balance i legemsvæskerne, hvilket påvirker hjernens funktion [1]. I forståelsen af affektive lidelser bølgede diskussionen i middelalder, renæssance og oplysningstid: Var det en eller flere sygdomme, sygdom overhovedet, og lå forankringen i sjælelige eller legemlige fænomener? Freud så en vis lighed mellem sorg og melankoli, idet forudsætningen for at få depression tænktes at være en medfødt eller tidligt erhvervet personlighedsforstyrrelse [2]. Et gennembrud i klassifikationen af maniske og depressive stemningsudsving skyldes den italienske psykiater Chiarurgi, som i 1794 beskrev melankoli og mani ud fra kliniske kriterier [3]. Det var imidlertid den tyske psykiater Kraepelin, som i slutningen af det 19. århundrede i sine forløbsstudier dels formåede at adskille de maniodepressive sindssygdomsformer fra skizofrenierne, dels samlede manierne og depressionerne i en sygdomsgruppe [4]. Endelig bidrog den tyske psykiater Leonhard [5] og den italiensk-svenske psykiater Perris [6] til at opdele det affektive spektrum i tilfælde med bipolart forløb (både manier og depressioner) og i tilfælde med unipolart forløb (kun depressioner). Fra danske side var der i forrige århundrede betydelig interesse for at forklare depressioners opståen ud fra, hvilke områder i personens bevidsthed en given belastning ramte. I overensstemmelse hermed faldt International Classification of Diseases (ICD)-8 s inddeling i psykogene (reaktive) depressioner og endogene depressioner naturlig, en inddeling, som der nærmere er redegjort for i udgaver af Strömgrens lærebog i psykiatri [7]. Som med Freuds forståelse førte denne inddeling på baggrund af en formodet årsag til en spekulativ sygdomsopfattelse, som i længden blokerede for en videnskabelig analyse af depressionssygdommens naturhistorie og årsagsforhold. Det var derfor i tidens ånd, at Rafaelsen i sin tiltrædelsesforelæsning om manisk-melankolsk modus i 1972 skulle forudskikke nutidens interesse for klassifikation og biologisk udforskning med følgende udsagn:»efter at have undersøgt kendsgerningerne, og have været ude af stand til at forklare denne specielle psykiske lidelse med henvisning til sociale og psykologiske faktorer, må vores interesse naturnødvendigt rettes mod biologien«[8]. Metode Litteratursøgning blev foretaget i PubMed og i nyere oversigtsværker [9-11]. Litteraturen er omfattende, et varierende antal søgekriterier gav over resultater. I udvælgelsen af litteraturen er der fortrinsvis medtaget arbejder, som har dannet skole inden for området, som har været bragt på eller kommenteret på lederplads i førende videnskabelige tidsskrifter, eller som har særlig dansk interesse. Depressionsbegrebet/definition Depression er den ene forløbsform inden for de affektive lidelsers område, og manien er den anden. Depression er en sygdomstilstand i hjernen,»en følelsesmæssig smerte, som trænger sig på mod vores vilje og derpå tager sit eget forløb«[12]. Med indførelse af effektive antidepressive behandlingsmetoder fra 1960 erne opstod der et behov for at måle effekten af behandlingen med psykometriske måleinstrumenter. De såkaldte Research Diagnostic Criteria (RDC) dannede baggrund for en ny inddelingsform af de psykiatriske lidelser, nemlig den såkaldte Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM)-III klassifikation fra 1980 [13]. Beslægtet med denne er vores ICD-10-klassifikation fra 1992 [14]. De nye klassifikationssystemer er teoriløse og beskrivende. Diagnosekategorier defineres operationelt, idet ætiologiske overvejelser f.eks. om ydre forholds medvirken ikke indgår i diagnosticeringsprocessen. Depressioner omtales som enkeltepisoder, hvis de forekommer første eller eneste gang, som tilbagevendende de-
2 1428 UGESKR LÆGER 169/ APRIL 2007 Tabel 1. Kriterier for depressiv episode/melankoliformt syndrom. Varighed mindst to uger, ingen tidligere episoder med hypomani, mani eller blandingstilstand, organisk ætiologi udelukkes: A. Generelle kriterier for depressiv episode opfyldt B. Mindst to (lettere, moderat depression) eller alle tre (svær depression) af følgende depressive kernesymptomer: 1. nedtrykthed 2. nedsat lyst eller interesse 3. nedsat energi eller øget trætbarhed C. Mindst to (lettere depression), fire (moderat depression) eller fem (svær depression) af følgende depressive ledsagesymptomer: 1. nedsat selvtillid eller selvfølelse 2. selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3. tanker om død eller selvmord 4. tænke- eller koncentrationsbesvær 5. agitation eller hæmning 6. søvnforstyrrelser 7. appetit- eller vægtændring Melankoliformt syndrom, mindst fire af følgende: 1. Nedsat lyst eller interesse 2. Svækket emotionel reaktivitet 3. Tidlig opvågnen (> 2 timer før vanligt) 4. Morgenforværring 5. Hæmning eller agitation 6. Nedsat appetit 7. Vægttab (> 5% af vægten over en måned) 8. Nedsat libido pressioner, hvis depression tidligere har været til stede og adskilt fra den igangværende episode uden betydende depressive symptomer i mindst to måneder. Depressioner kan optræde i lettere eller moderat grad med eller uden melankoliformt syndrom eller i svær grad med eller uden stemningskongruente eller stemningsinkongruente psykotiske symptomer (Tabel 1). Denne inddeling giver mange kategorier og rejser en række spørgsmål og afgrænsningsproblemer. En hierarkisk depressionsmodel? Den nuværende klassifikation af depression sammenblander typologi og sværhedsgrad. Alle symptomer vægtes ens, og ved en simpel sammentælling klassificeres depressionen som værende af lettere, moderat eller svær grad. Hermed bliver det såkaldt melankoliforme syndrom automatisk indeholdt i kategorien: svær depression og mister hermed den betydning, som det blev tillagt før ICD-10, hvor depressionsspektret blev opfattet som binært med endogene/psykotiske depressioner i den ene ende af spektret og neurotiske/reaktive depressioner i den anden ende af spektret [15]. Denne binære inddeling havde også praktisk betydning, idet der blev argumenteret for, at datidens antidepressiva, de tricykliske, fortrinsvis virkede over for endogene/psykotiske depressioner, hvorimod effekten ved neurotiske/reaktive depressioner var mere usikker. Den australske psykiater Parker har på baggrund af en større interviewbaseret spørgeskemaundersøgelse foreslået en hierarkisk model, som adskiller psykotiske, melankolske og nonmelankolske depressionstyper (Figur 1) [17]. Undersøgelsen viste, at psykomotoriske symptomer (hæmning og agitation) var centrale symptomer, som tydeligt var til stede ved psykotisk og melankolsk depression, men ikke ved nonmelankolsk depression. Skyldfølelsen derimod fulgte som de stemningsmæssige symptomer alle depressionstyper som konstante fænomener fra de letteste til de sværeste tilstande. Endelig viste undersøgelsen, at patienter med bipolar affektiv lidelse i højere grad end patienter med unipolar affektiv lidelse i den depressive tilstand kendetegnedes ved psykotiske og melankoliforme symptomer [16]. Selv om ICD-10 har været et betydeligt fremskridt i depressionsdiagnostikken ved at udelade årsagsdiskussionen, er der som eksemplificeret i Parkers undersøgelse kliniske karakteristika ved depression, som begrunder en opdeling, der kan være hierarkisk. Vinterdepression og atypisk depression ICD-10-klassifikationen tager ikke højde for depressionsformer som vinterdepression og atypisk depression. Den amerikanske psykiater Rosenthal beskrev vinterdepression som en depressiv variant med regelmæssig optræden om vinteren [18]. På den ene side har det siden oldtiden været kendt, at affektive lidelser har et vist sæsonpræg med forekomst af depressioner forår og efterår og måske om sommeren manier, skønt det ofte har været svært at dokumentere i kliniske undersøgelser [19]. På den anden side indeholder vinterdepression subkliniske eller subsyndromale tilfælde, som det gælder for den atypiske depression, hvis kliniske billede meget ligner vinterdepressionens. Atypisk depression kendetegnes af symptomer, som nærmest er modsat af dem, man ser ved en typisk depression. Der ses aftenforværring i modsætning til morgenvånde, øget søvnlængde i modsætning til nedsat søvnlængde og øget appetit med vægtstigning i modsætning til nedsat appetit og vægttab. Den atypiske depression blev anset for at være særlig behandlelig med monoaminooksydasehæmmere [20]. Senest har den svejtsiske psykiater Angst valideret den atypiske depression [21]. Angst har defineret atypisk depression jf. ovenfor med tillæg af karakteren rejection sesitivity, dvs. overdreven følsomhed for tab og afvisning. Atypisk depression blev fundet i materialet, der omfattede 591 personer, hos 7,3% mod 4,8% med svær (major) depression og med overrepræsentation af kvinder. Der var komorbiditet til sæsonafhængig depression, bipolar type II-lidelse (if. DSM- IV en variant af bipolar affektiv lidelse med vekslende depressive og kun hypomane episoder), social fobi og bulimi. Depression og køn I ICD-10-klassifikationen tager man heller ikke højde for køn og depression. Det er der god mening i, eftersom det kliniske billede af depression, når man spørger ind til kernesymptomerne, er ens. Fødselsdepressioner og mandlige depressioner er ikke særlige depressionsformer, men kliniske varianter.
3 1429 I den fertile alder har kvinder omtrent dobbelt så stor risiko for at få depression som mænd. Både psykosociale og neurobiologiske faktorer, herunder hormonelle kan forklare dette fænomen. Menstruationscyklus, graviditet og fødsel samt menopause kan være forbundet med øget sårbarhed over for depressionsudvikling hos kvinder, som er arveligt disponerede [22]. Det var den såkaldte Gotlandsundersøgelse, som inspirerede den svenske psykiater Rutz til at lancere begrebet mandlig depression. I en stort anlagt undersøgelse om behandling og forebyggelse af depression og selvmord i den gotlandske befolkning, afsløredes det, at indsatsen alene kom kvinderne til gode, idet mændene blev underdiagnosticeret, fordi depressionen i sin kliniske fremtræden hos mændene mindre var karakteriseret af klassiske depressionssymptomer end af misbrug og aggressivitet [23]. Rutz konstruerede en skala til diagnosticering af mandlig depression. Denne skala er senere valideret, og det har vist sig, at man med skalaen finder flere depressive mænd end ved anvendelse af en traditionel skala konstrueret i overensstemmelse med den gældende sygdomsklassifikation [24]. Med andre ord kan depressionsforekomsten hos mænd være kunstigt underdokumenteret, dels fordi det kliniske billede af depression hos mænd, særligt i forbindelse med misbrug, overfladisk set kan være forskelligt, dels fordi mænd af kulturbestemte grunde i mindre omfang end kvinder søger læge, når de er deprimerede. Kliniske træk Psykotiske træk Psykomotoriske træk Stemningsmæssige træk Depressiv undergruppe Psykotisk depression Melankolsk depression Nonmelankolsk depression Figur 1. En hierarkisk model, hvormed man skelner mellem undergrupper af psykotisk, melankoliform og nonmelankoliform depression ud fra tilstedeværelsen af tre specifikke kliniske karakteristika [16]. Måling af depression og mani Mens den depressionsramte har en tendens til at beskrive sin tilstand metaforisk eller gestaltpræget (»jeg har følt mig nede«), har den maniramte en tendens til at benægte at være syg (»det er omgivelserne, der er syge«). Men også mange læger er tilbøjelige til at beskrive affektive nedture eller opture gestaltpræget. I en nyere international samling af skalaer til måling af affektive tilstande har man inddelt læger i to grupper og betegnet dem som enten»dr. Gestalt«eller»dr. Scales«[25]. Ved behandlingen af den depressive patient anføres det [25], at dr. Gestalt vil være tilbøjelig til at øge medicindosis, når patienten efter 14 dages behandling stadig føler sig»nede«. Derimod vil dr. Scales ikke ændre den antidepressive medicindosis, idet patienten beroliges med, at Hamiltons Depressionsskala (HAM-D) viser, at scoren i dag er 15 mod 22, da behandlingen startede for to uger siden, hvilket tyder på, at patienten vil få det bedre om to uger. HAM-D er den mest benyttede skala til monitorering af den antidepressive effekt [26]. Den indeholder flere af de symptomkriterier, som indgår i ICD-10-diagnosen depression (Tabel 1). Hvert Hamiltonsymptom er kvantificeret således, at nogle symptomer er vægtet 0-4, andre 0-2, alt efter deres kliniske kvantificerbarhed. HAM-D er et måleredskab, ikke en diagnostisk skala, da ikke alle ICD-10-kriterierne på depression afspejles, jf. Tabel 1. Det gør derimod depressionsspørgeskemaet Major Depression Inventory (MDI), som indeholder alle ICD-10-symptomerne i Tabel 1 [26], og hvert symptom er ifølge ICD-10 vægtet fra 0 (ikke til stede) til 5 (været til stede hele tiden gennem de seneste 14 dage). Et meget benyttet spørgeskema til måling af depression er Beck s Depression Inventory (BDI), som er baseret på A.T. Becks kognitive psykoterapimodel [27]. BDI findes i flere versioner, idet man har forsøgt at tillempe det til at kunne dække symptomerne i Tabel 1. BDI er som MDI et spørgeskema, der baseres på selfrating. Selv om kun omkring 10% af de maniodepressive patienter får mani, kaldte Kraepelin hele gruppen for maniodepressiv, fordi han lagde mere vægt på, hvorvidt episoderne var tilbagevendende (dvs. sygdommens progressivitet) end på, hvor- Faktaboks Affektive lidelser har været beskrevet siden den græske old tid. Diagnosekategorierne mani og depression defineres if. International Classification of Diseases (ICD)-10-klassifikationen operationelt, idet ætiologiske overvejelser, f.eks. om ydre forholds medvirken, ikke indgår i diagnosticeringsprocessen ICD-10 sammenblander typologi og sværhedsgrad. Der præsenteres en hierarkisk sygdomsmodel for depression, hvor der skelnes mellem psykotisk, melankolsk og nonmelankolsk depression Vinterdepression, atypisk depression, fødselsdepression og mandlig depression er kliniske varianter inden for det depressive spektrum Depression og mani kan ved anvendelse af en række spørgeskemaer og skalaer måles i klinisk praksis. Ved brug af enkelte af skalaerne modtager den praktiserende læge en sygesikringsydelse Forløbet af affektive lidelser er hyppigt tilbagevendende med lang samlet sygdomsvarighed særligt i den depressive tilstand
4 1430 UGESKR LÆGER 169/ APRIL 2007 Tabel 2. Den procentvise forekomst af uger med affektive symptomer hos 146 patienter med bipolar sygdom. En opfølgningsundersøgelse over 12,8 år [27]. Procent af uger ved opfølgning gennemsnit median Affektive symptomer (standarddeviation) (spændvidde) Uger uden symptomer 52,7 (34,0) 62 (0-99) Uger med depression, 31,9 (29,9) 23 (0-99) inkl. subsyndromale tilstande Uger med mani/hypomani, 9,3 (15,6) 3 (0-82) inkl. subsyndromale tilstande Uger med blandingstilstand 5,9 (14,2) 0 (0-94) vidt episodernes kliniske billede var depressivt eller manisk. De psykometrisk set mest validerede skalaer til måling af det kliniske symptomforløb er Bech-Rafaelsens maniskala (MAS) og melankoliskala (MES) [26]. De er begge intervieworienterede på samme måde som HAM-D. Anvendelse af stemningsstabiliserende medicin, f.eks. lithium, har især med succes været rettet mod patienter med klare episoder af både mani og depression. De kaldes nu bipolare type I-patienter. Da den stemningsstabiliserende medicin også er gavnlig til patienter med lettere manier (hypomani) og depression (bipolar type II-patienter), har man gennem de senere år udviklet spørgeskemaer til påvisning af anamnestiske manier, f.eks. Mood Disorder Questionnaire (MDQ), der er baseret på selfrating og nu foreligger i en dansk oversættelse. Den praktiserende læge har gennem de allerseneste år kunnet få en sygesikringsydelse ved brug af MDI eller HAM-D. Erfaringerne har været så positive, at der nu er åbnet mulighed for ydelse også ved brug af andre skalaer, f.eks. til mani, vinterdepression eller atypisk depression. Forløb og prognose Forløbet af affektive sindslidelser er periodisk med vekslende episoder af depression og mani og med en tilbagevenden til den habituelle tilstand mellem episoderne. Patienter med bipolar lidelse debuterer tidligere end patienter med unipolar lidelse, og forløbet hos førstnævnte domineres af mange flere episoder. Man har i en række studier undersøgt forløbet. Særligt skal den prospektivt anlagte Zürichundersøgelse fremhæves, hvori Angst har fulgt en population af 159 unipolare patienter og 95 bipolare patienter i 19 år [28]. Kriteriet for inklusion i undersøgelsen var, at første episode krævede (medicinsk) behandling. Overraskende mange med bipolar sygdom debuterede med en manisk episode, i alt 65%, hvorimod man i mange andre undersøgelser har fundet, at første bipolare episode var en depression [10]. Hos de i alt 159 unipolare patienter i Zürichundersøgelsen sås der hos 15% en episode, hos 51% fire eller flere episoder og hos 10% flere end ti episoder i løbet af de 19 år. For de 95 bipolare patienters vedkommende var forløbet endnu mere episodisk, idet ingen havde kun en enkelt episode, og 42% oplevede flere end ti episoder over 19 år [28]. Det hyppigt tilbagevendende forløb af affektive lidelser er siden dokumenteret mange gange, således i Kessings registerundersøgelse, der omfattede førstegangsindlagte patienter i årene , heraf unipolare patienter og bipolare patienter [29]. Man fandt, at risikoen for tilbagefald tiltog med antallet af tidligere episoder, idet risikoen i starten var størst for de bipolare patienters vedkommende, senere efter mange episoder var den stort set ens for unipolare og bipolare patienter. Episodelængden for den enkelte patient ændredes ikke, mens intervallet mellem sygdomsepisoderne blev stadigt kortere, jo flere episoder patienterne gennemløb [29]. Et spørgsmål om, hvor lang tid patienter med bipolar affektiv lidelse er syge, er søgt besvaret i en amerikansk prospektiv undersøgelse over 12,8 år [30]. I alt 146 patienter med bipolar affektiv lidelse blev undersøgt ugentligt, dels klinisk, dels ved udfyldelse af en række skemaer. Af Tabel 2 fremgår det, at patienterne i kun lidt over halvdelen af de 12,8 år var symptomfri, idet de i 31,9% af ugerne led af depression og i 9,3% af ugerne led af mani. Vekslende depressive og maniske symptomer var således til stede hos patienterne i mange uger, hvilket understreger de behandlingsmæssige udfordringer ikke mindst i de depressive episoder, som var langt de hyppigste. Konklusion og perspektiver Affektive lidelser er en af tidens største sundhedsmæssige udfordringer. Nyere forskning, som kæder diagnostik, epidemiologi og biologisk/genetisk forståelse sammen [31], giver håb om bedre behandlingsmuligheder. I denne proces er kendskabet til affektive lidelsers naturhistorie og sikker diagnostik f.eks. ved anvendelse af standardiserede måleinstrumenter en nødvendighed. Det er vigtigt, at der fortsat indsamles viden gennem prospektivt anlagte kohorte- eller befolkningsundersøgelser om forløbet af de forskellige kategorier inden for de affektive lidelser. Summary Jens Knud Larsen & Per Bech:Affective disorders depression diagnosis and prognosisugeskr Læger 2007;169(16): Affective disorders have been described since ancient Greece. The ICD-10 classification of mania and depression mixes typology with severity. A hierarchical model for depression separating psychotic, melancholic and non- melancholic depression is outlined. Psychometric measurements of mania and depression, including scales for use in clinical practice are presented. The course of affective disorders underlines the severity of the disorders with many recurrent episodes and long duration, especially in the depressive state. Korrespondance: Jens Knud Larsen, Psykiatrisk Center Gentofte, Niels Andersensvej 65, DK-2900 Hellerup. jela@geh.region.dk Antaget: 9. januar 2007 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Stone MH. Historical aspects of mood disorders. I: Stein DJ, Kupfer DJ, Schatzberg AF, red. Textbook of Mood Disorders. Washington DC: American Psychiatric Publishing, Inc, 2006: Freud S. Mourning and melancholia. I: Strachey J, red. The standard edition of the complete works of Sigmund Freud, vol XIV. London: The Hogarth Press and the Institute of Psycho-Analysis, 1968: Chiarurgi V. On insanity and its classification. Canton, USA: Science History Publications, Kraepelin E. Psychiatrie. Ein Lehrbuch für Studierende und Ärtzte. Leipzig: JA Barth, Leonhard K. Aufteiliung der endogenen Psychosen. Berlin: Akademie, 1957.
5 1431 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 6. Perris C. A study of bipolar (manic-depressive) and unipolar recurrent depressive psychoses. Acta Psych Scand 1966; suppl Strömgren E. Psykiatri. 12. udgave. København: Munksgaard, Rafaelsen OJ. Manic-depressive psychosis or manic-melancholic mode. Dan Med Bull 1974;21: Larsen JK. Depressionssygdommen fra videnskab til klinisk praksis. København: Munksgaard, Goodwin FK, Jamison KR. Manic-depressive illness. New York: Oxford University Press, Stein DJ, Kupfer DJ, Schatzberg AF. Textbook of mood disorders. Washington DC: American Psychiatric Publishing, Inc, Solomon A. The noonday demon. An anatomy of depression. London: Vintage, American Psychiatric Association. Diagnostic and statistical manual of mental disorders, 3.rd edition. Washington DC: American Psychiatric Association, The ICD-10 classification of mental disorders and behavioural disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneva: World Health Organisation, Kendell RE. The role of diagnosis in psychiatry. Oxford: Oxford Scientific Publications, Parker G. Classifying depression: should paradigms lost be regained? Am J Psychiatry 2000;157: Parker G, Hadzi-Pavlovic D. Melancholia: a disorder of movement and mood. New York: Cambridge University Press, Rosenthal NE. Winter blues, seasonal affective disorder, what is it and how to overcome it. New York: Guilford Press, Christensen EM, Gjerris A, Gjerris C et al. Bipolar affektiv lidelse. Ugeskr Læger 1998;160: Quitkin F, Rifkin A, Klein DF. Monoamine oxidase inhibitors. Arch Gen Psychiatry 1979;36: Angst J, Gamma A, Sellaro R et al. Toward validation of atypical depression in the community: results of the Zürich cohort study. J Affect Disord 2002; 72: Kornstein S, Sloane DME. Depression and gender. I: Stein DJ, Kupfer DJ, Schatzberg AF, red. Textbook of mood disorders. Washington DC: American Psychiatric Press, Inc, 2006: Rutz W. Evaluation of an educational program on depressive disorders given to general practitioners on Gotland. Linköping: Linköping University Medical Dissertations No. 356, Zierau F, Bille A, Rutz W et al. The Gotland male depression scale: a validity study in patients with alcohol use disorder. Nord J Psychiatry 2002;56: Lam RW, Michalek EE, Swinson RP. Assessment scales in depression, mania and anxiety. London: Taylor and Francis, Bech P, Licht RW, Stage KB et al. Kompendium i rating scales for affektive lidelser. 2. reviderede udgave. Hillerød: Forskningsenheden, Psykiatrisk Sygehus, Beck AT. Depression: Clinical, experimental, and theoretical aspects. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, Angst J. Verlauf unipolar depressiver, bipolar manisch-depressiver und schizo-affektiver Erkrankungen und Psychosen: Ergebnisse einer prospektiven Studie. Fortsch Neurol Pychiatr 1980;48: Kessing LV, Andersen PK, Mortensen PB et al. Recurrence in affective disorder. I. Case register study. Br J Psychiatry 1998;172: Judd LL, Akiskal HS, Schettler PJ et al. The long-term natural history of the weekly symptomatic status of bipolar I disorder. Arch Gen Psychiatry 2002; 59: Wilhelm K, Mitchell PB, Niven H et al. Life events, first depression onset and the serotonin transporter gene. Br J Psychiatry 2006;188: Billeddannende teknikker og et forslag til implementering af et neuropsykiatrisk udredningsprogram for patienter med depression STATUSARTIKEL Overlæge Poul Videbech & overlæge Elisabeth S. Tehrani Psykiatrisk Hospital i Århus, Center for Psykiatrisk Grundforskning, Neuropsykiatrisk Enhed Resultaterne af flere og flere undersøgelser tyder på, at en del patienter med affektive lidelser får tiltagende kognitive vanskeligheder for hver sygdomsepisode og har øget risiko for at få demens [1]. I diagnosesystemerne har man traditionelt skelnet mellem organiske og funktionelle psykiske lidelser. Man har således gennem mange år kendt til, at f.eks. frontallapstumorer og apopleksier kunne medføre sekundære depressioner, men nyere neuroforskning tyder på, at langt mindre og meget mere almindeligt forekommende læsioner i samspil med psykiske belastninger kan udløse depression. Derved udviskes grænsen mellem rene organiske og rene funktionelle lidelser. I det følgende fremlægges et forslag til udredningsprogram for patienter med depression. Programmet tager udgangspunkt i aktuel psykiatrisk forskning. Strukturelle undersøgelser af hjernen Deprimerede patienter har større forekomst af generel atrofi og atrofi af frontallapper, basalganglier, cerebellum og hippocampus end matchede kontrolpersoner målt ved computertomografi (CT) og magnetisk resonans (MR)-skanning [2]. Atrofi af hippocampus er særlig interessant, fordi det er korreleret til antallet af episoder og varigheden af ubehandlet depression [3]. White matter lesions På specielle MR-optagelser kan man se såkaldte white matter lesions (WML), som forekommer 2-5 gange hyppigere hos deprimerede patienter end hos matchede kontrolpersoner [2]. WML skyldes formentlig lækager i hjernens arterioler, hvilket i de mildeste grader medfører små områder med lokaliseret ødem, i de sværeste egentlige infarkter. Sådanne læsioner
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereBipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital
Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereUddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007
2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereSpørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)
Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereDepression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis
Depression efter hjerneskade - et særligt problemfelt i neuropsykologisk praksis Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...1 2.0 Diagnostiske kriterier for depression...1 3.0 Depression efter hjerneskade som
Læs mereHvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?
Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereKognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereHoNOS. Årsrapport for 2004
HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereFakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.
Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereHoNOS Årsrapport for 2008
Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePsykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM
Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereDepression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen. En kort disposition Programmet for weekenden: - Introduktion -
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereÅrsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026
HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax
Læs mereMarts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse
Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereKlinisk vejledning for depression
Klinisk vejledning for depression Morten Vejs Willert, cand.psych., ph.d. Dansk Ramazzini Center Medicinsk Center Inddeling 1. Depression en afgrænsning 2. Depression og arbejde 3. Kausalitet, vedligeholdelse
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereTEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer
DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereUndersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression
Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereAlkohol og depression
Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereBipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd
Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereBipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup
Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen
DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves
Læs mereInformation om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereDepression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital
Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital Afgrænsning Kan ikke appliceres på alle typer af hjerneskade den
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mere