Referat af det første ERFA-MØDE i SKODANET, onsdag d. 18. November 2015 Energi og Vandværkstedet, København

Transkript

1 Referat af det første ERFA-MØDE i SKODANET, onsdag d. 18. November 2015 Energi og Vandværkstedet, København N.B. Alle bilag bliver lagt på projektets blog: 1. Velkomst Flemming Sjølin Bauer bød velkommen på vegne af Københavns Kommune, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling og Aarhus Universitet, DPU. Patrick Lyng Rosenkjær fra Energi- & Vandværkstedet, præsenterede stedet og fortalte om deres pædagogiske aktiviteter (Læs evt. mere her: Projektet "Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald" skal fremme læringsaktiviteter og konkret affaldshåndtering på skoler og i daginstitutioner, så det påvirker affaldsadfærden i hjemmet. Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Kommunepulje i Projektet mål, rammer og status Flemming præsenterede projektet og gav en kort status. Herunder afslørede han hvorfor projektets formelle og meget lange titel forkortes SKODANET. Det har intet med biler at gøre, men er forstavelserne i SKOle- og DAginstitutionsNETværket for øget genanvendelse. Klik ind på bloggen og læs mere i præsentationen: SKODANET - præsentation og status 3. Følgeforskningen Jeppe Læssøe, Aarhus Universitet, DPU præsenterede rammerne for følgeforskningen. Derefter fortalte Nanna Jordt Jørgensen og Katrine Dahl Madsen om deres iagttagelser og overvejelser efter første interviewrunde.

2 Herunder en række noter fra præsentationen: Læreprocessen kan starte forskellige steder fakta, følelser, fantasi. Der er umiddelbart fokus på formel læring og fakta på skolerne og følelser og fantasi i daginstitutionerne Fysiske genstande (affald) fungerer som et godt bindeled/ et afsæt for dialog mellem institution og hjem fx forældre der bliver bedt om at komme med tomme mælkekartoner eller gamle t-shirts til skraldeheltekapper. At genbruge affald i kreativt arbejde sætter fokus på affald som ressource Forældrene reagerer generelt positivt overfor aktiviteter med affald og der er god mulighed for at engagere den brede gruppe af forældre omkring emnet Hverdagsliv og begivenheder: Affaldssortering skal blive en del af dagligdagen, det skal være muligt teknisk. Begivenheder kan være en god mulighed for at skabe engagement, men holder engagementet ved? Det er forskelligt om affaldssorteringen er knyttet op på et team eller en enkelt person Affald kæmper med en masse andre temaer i institutioner og skoler. Klik ind på bloggen og find Jeppe, Nanna og Kathrines præsentation i løbet af næste uge. Temaer fra den efterfølgende dialog Tosprogede børn og familier muligheder og barrierer Børn som rollemodeller for andre børn ift. Affaldssortering. Ung-til-ung undervisning Samspillet mellem forvaltning og skole/institution Praktisk og kreativt arbejde med affald kræver viden om materialer og stoffer i affaldet i forhold til sundhed og efterfølgende affaldssortering Bred forankring hos lærere/pædagoger og andre lokale aktører er nødvendig Sammenhæng i kommunikation og sortering på skole/institution og i hjemmene Der er meget stor forskel på skoler og daginstitutioner og kommuner. Forskningen kommer ikke frem til en

3 recept, men fortæller noget om, hvordan man kan arbejde med temaet. 4. Hvad sker der i kommunerne? 4.a Oplæg om Ressourceaktivistuddannelsen Anders Folke Henningsen og Louise Dalsgaard fra Afdelingen for Bæredygtig Udvikling præsenterede et koncept for undervisningsforløb i grundskolen, som de har udviklet gennem konkrete testforløb med københavnske skoler over de sidste 1½ år. Klik ind på bloggen og find Anders og Louises præsentation: Ressourceaktivistuddannelsen 4.b Kortlægning og dialog i grupper Der blev lagt op til, at skabe et fælles overblik over børnenes affaldssortering i skoler og institutioner. Det viste sig imidlertid svært at svare på spørgsmålet, fordi det ikke var afgrænset helt klart. Ud fra dialogen i grupperne og de udfyldte skemaer kan følgende dog bemærkes: Hvis skolebørn har adgang til at sortere er det ofte kun i restaffald og papir samt evt. brugte batterier i en kasse på f.eks. biblioteket. 0 6 års børn har oftere end skolebørn adgang til at sortere grønt affald fra til kompostering på institutionens matrikel. 0-6 års børn er tættere på institutionens samlede affaldssortering end skolebørnene er på skolens. Måske fordi institutionerne typisk er mindre bygninger, med eget køkken mens skolernes forskellige funktioner er mere adskilte og skolebørnene primært færdes i deres egne klasseværelser og faglokaler?

4 Erfaringer (succes/fiasko) med affaldsforløb/affaldshåndtering på skoler og institutioner SUCCESSER: Konkurrencer men kan have negativ effekt, hvis det ikke er gennemtænkt. Hvem samler f.eks. mest papir til genbrug? Problem (?) hvis eleverne flytter papir fra husholdninger eller erhverv til skolen/institutionen, for at vinde Dialog - Når man har dialog med alle led og aktører i affaldshåndteringen Helhed - Når man sikrer et godt samspil mellem pædagogik og den praktiske affaldshåndtering og når der er sammenhæng mellem sorteringen i skole/institution og hjemmet Klare rammer Når der er stillet tydelige krav, sikret en god logistik og forventningsafstemning mellem deltagerne Enkle og visuelle budskaber Når børn og voksne kan støtte sig til enkle og visuelle budskaber og facts omkring affald Forankring Når indsatsen er bredt forankret på skole og institution (Ledelse, lærere/pædagoger og teknisk servicepersonale) Inddrage børnene - Når børnene bliver inddraget i den praktiske affaldshåndtering i hverdagen Inddrage de professionelle aktører Når børnene møder skraldemanden, pedellen eller rengøringen og hører om deres arbejde med affaldet Begivenheder Når man skaber en særlig begivenhed Ambassadører Når børnene bliver klædt på til at kunne fungere som ambassadører overfor andre børn/unge eller deres familier Når børnene tager noget med hjem Når børnene kan tage noget med hjem (Klassens egen sorteringsvejledning til

5 familierne, en batteriboks eller bare relevant viden som kan bruges i den daglige husholdning?) FIASKOER: Fiaskoerne er ofte når man gør det modsatte, af det der er nævnt ovenfor som vejen til succes. Men derudover: Manglende ressourcer til samarbejde - fra den ene eller anden aktør Manglende opfølgning - Når der ikke følges op på indsatsen Snæver forankring - Når det hele er forankret hos en enkelt eller få personer Når man ikke selv har styr på skidtet - Når afsenderen (De voksne/forvaltningen/affaldsselskabet) ikke har styr på deres egen affaldshåndtering og børnene opdager det! Når kreativiteten løber løbsk - Når man i sin pædagogiske iver downcycler affaldet så det bliver umuligt at genanvende (En reel risiko i mange kreative processer) Når man bliver for ambitiøs - i forhold til hvor mange fraktioner skoler og institutioner skal sortere og glemmer at tage små skridt Når det gode eksempel ikke fungerer når komposten dør Opsamling i plenum/det samme som ovenfor, men på en anden måde ;-) Gruppe A: Succes at komme ud og se virkeligheden, affaldsforbrændinger osv, at lave ting man kan bruge af affald fx julepynt - Fiasko: Manglende ressourcer, praktiske/tekniske problemer Gruppe B: Succes at inddrage børn i det praktiske, events noget særligt der bryder det almindelige, brug det der er i dagligdagen. Fiasko når de voksne er dårligst til at sortere affald fx forvaltninger, man kan komme til at downcycle ting i kreative processer, det er lidt ærgerligt,

6 mange oplevelser med at man blive for ambitiøs fx med for mange skraldespande til events. Gruppe C: Succes: fordi der generelt er stor vilje ift at lære om affald, hvis det er nemt at sortere så gør folk det, børn som agenter, matche læringsmål og læreplanstemaer. Fiasko: Hvis Genbrugs-krea skaber kompositmaterialer der ikke kan genanvendes, god plan skydes ned med manglende ressourcer chefen (Skole-/Institutionsleder) skal være med tæt inde i udviklingen, hjulene skal smøres, man skal blive ved med at presse på Gruppe D: Succes og fiaskoer: Tingene skal give mening, det der skal arbejdes med skal indtænkes i kernepraksis, alle led og aktører skal indtænkes der skal skabes dialog, konkurrence kan være rigtig godt men også rigtig skidt Gruppe E: Succes: Når helheden er på plads, fx med materialer, der skal være mulighed for sortering, genkendelighed med piktogrammer, walk the talk, ambassadørrollen, vigtigt med den organisatoriske forankring, at kommunen skaber synergi. Fiasko når gode hensigter dør, fordi de alligevel ikke kan realiseres i virkeligheden teknisk/administrativt Gruppe F: Succes: Når børnene kan tage noget med hjem, når man sørger for klare rammer og logistik og når man gør budskaber enkelt og synlig. Fiasko når man ikke sikrer hele affaldets vej, manglende ressourcer til samarbejde, ting forankret hos enkeltpersoner. 5. Hvordan får vi glæde af hinanden? Noter fra den fælles opsamling i plenum: Der er mange netværk, men hvem deler hvad? Det her handler om at implementere affaldssortering i skoler og daginstitutioner helt konkret. Kobling mellem det tekniske og pædagogiske Det logistiske kredsløb på skolen Oplæg fra pædagoger og lærere evt en lille studietur. Kobling til Fælles Mål og læreplanstemaer Næste ERFA-møde: Virker det vi gør? Hvilke succeskriterier stiller vi op for vores evaluering? Motivationsstrategier til nøgleaktører og børn. Følge med i følgeforskningen

7 Bruge netværk aktivt til at få delt viden Dele successer og fiaskoer Projektteamet har alle de mange andre forslag, som blev skrevet ned på de omdelte ark og vil bruge dem som inspiration til det videre arbejde. 6. Affaldssortering på Husum Skole Flemming fortalte om processen frem til og valget af nyt indsamlingssystem på skolen. Klik ind på bloggen og se de valgte beholdere/systemer i præsentationen: SKODANET Husum Tak til alle der deltog i mødet, til oplægsholderne, til Nanna for at have taget notater fra hele dagen, til Louise for at have skabt et visuelt referat (Se næste side), til Ane og Cemile, der faciliterede dagen og til Energi- og Vandværkstedet for lån af lokaler!

8