Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god.

Transkript

1 24. mødedag, mandag den 24. november Dagsordenens punkt 131 Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at udarbejde for, at der tilrettelægges en ordning à la sygesikring, for at kunne finansiere familiemedlemmers følgeskab I forbindelse med patienters behandling udenfor landet. (landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Dagsordenens punkt 89 Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret inden udløbet af indeværende valgperiode pålægges at fremsætte forslag til landstingslov om en grønlandsk almen sygesikringsordning. (Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut) (1. behandling) (Dagsordenens punkt. 131 og dagspordenspunkt. 89behandles samlet) Mødeleder: Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. I sygdomstilfælde er det vigtigt med familiemedlemmers ledsagelse, når den sygdomsramte rejser for at blive behandlet. Når disse tilfælde opstår, fortælles vi vigtigheden af dette. Udgifterne til sundhedsvæsenet er øgende, men hvis vi skal bruge midler til betaling for familiemedlemmer, må vi reducere midlerne til behandling af de syge, og der er ikke at foretrække. Vi ønsker i allerhøjeste grad, at kurere hvilken som helst sygdom, det skulle være. Hvis vi vil undgå besparelser på nogen måde, må vi finde andre måder at betale på. Hvis vi derfor kan lave en betalingsordning, der ligner en sygesikring, kan vi på den måde finde fælles finansieringskilder. Betalingen bør ikke være stor alle bør kunne overkomme denne. 1

2 Derfor foreslår jeg, at Landstyret pålægges at lave en ordning á la sygesikring. Dagsordenens punkt 131 og 89 skal behandles samlet, nu fiorelægger forslagsstilleren til Dagsordenens punkt 89, Jonathan Motzfeldt, Siumut sagen: Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret inden udløbet af indeværende valgperiode pålægges at fremsætte forslag til landstingslov om en grønlandsk almen sygesikringsordning. Når disse to er blevet forelagt, kommer landsstyret med et svar til dem. Jonathan Motzfeldt, forslagsstiller, Siumut. Alle borgere i Grønland har ret til gratis behandling hos læge og på sygehuse. Sundhedsvæsenets ydelser står således gratis til rådighed for befolkningen, og sådan bør det blive ved med at være. Et næsten fuldt ud offentligt sundhedsvæsen er imidlertid også dyrt at oppebære i et så vidtstrakt land som Grønland. Det siger jeg ikke for at advokere for private sygehuse. Jeg fremhæver det blot for at henlede opmærksomheden på, at landskassens formåen sætter en grænse for de ydelser, som Sundhedsvæsenet kan levere. Imidlertid ser vi jævnligt forslag her i Landstinget om at udvide Sundhedsvæsenets offentlige tilbud. Sådanne forslag kan være svære at sige nej til Vi står jo ofte i den situation, at vi ud over at være landstingsmedlemmer også kender en syg person, som vil kunne have glæde og nytte af et udvidet behandlingstilbud. Og i en sådan situation er det svært at sige nej, selvom hensynet til landskassens økonomi måske nok kunne trække dén vej. Alligevel står vi konstant overfor kravet om flere og bedre sundhedsydelser samt ikke mindst om hjælp og økonomisk støtte til den sygdomsramtes familier og forsørgere, selvom sidstnævnte principielt ligger ud over sundhedsvæsenets kerneopgaver. Opfyldelsen af sidstnævnte krav risikerer i øvrigt let at medføre, at de økonomiske midler, der ellers skulle være gået til sygehjælp, i stedet går til psykosociale formål af varierende karakter. Der er derfor behov for nytænkning på området, således at borgerne får flere og bedre muligheder i fh.t. i dag, uden at det belaster Sundhedsvæsenets økonomi. 2

3 Folk kan allerede i dag tegne private sygeforsikringer for bl.a. at beskytte sig mod de økonomiske følger af sygdom eller ulykke, og sådanne forsikringer tegnes så vidt vides allerede i et vist omfang af flere arbejdsgivere på vegne af særligt værdifulde medarbejdere. Sådanne forsikringer er dog næppe økonomisk eller praktisk tilgængelige for den brede befolkning. Jeg mener derfor, at det bør overvejes, at supplere denne i øvrigt udmærkede mulighed, med indførelsen af en offentlig sygeforsikringsordning. Jeg forestiller mig en frivillig ordning, som man kan tilmelde sig, og som baseret på en vis løbende egenbetaling, som Landskassen herudover yder et tilskud til. Det vil naturligvis være en politisk afvejning, hvor stor egenbetalingen skal være. Før dette er drøftet, og før de specifikke ydelser fra ordningen er beskrevet, er det ikke muligt, at estimere de samlede offentlige udgifter til ordningen. Umiddelbart finder jeg dog, at det vil være naturligt, at ordningen fastlægges ved en landstingslov, i hvilken det fastlægges, at Grønlands Hjemmestyre yder et tilskud til ordningen efter nærmere fastsatte bestemmelser. Udgifterne til ordningen kan herefter indgå som en del af finanslovens overordnede prioriteringer. Det bør via ordningen generelt være muligt at opnå støtte eller hjælp til betaling for sundhedsydelser, hvor det eksisterende offentlige tilbud enten er fraværende eller skønnes at være for begrænset eller på anden vis uattraktivt. Det kunne f.eks. være tilskud til privat tandlægehjælp, fysioterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp samt medicinsk eller kirurgisk behandling i udlandet. Dertil kan det overvejes, hvorvidt det vil være muligt indenfor en vis grænse at dække udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med egen sygdom. Ligeledes kan det overvejes, at omfatte andre begivenheder af psykosocial karakter, som belaster familiernes økonomi under forsørgers sygdom. Jeg skal dog understrege, at det ikke er meningen, at ordningen skal træde i stedet for det sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet, som vi allerede har opbygget. Ordningen tænkes udelukkende at supplere og forbedre de i forvejen eksisterende ordninger. Jeg foreslår således en ordning, som i et vist omfang tåler sammenligning med den ordning, som Sygeforsikringen Danmark tilbyder sine medlemmer. Sygeforsikringen Danmark optager imidlertid ikke medlemmer bosat i Grønland og på Færøerne, hvorfor et offentligt initiativ umiddelbart er den eneste mulighed for at give borgerne i Grønland de samme muligheder, som borgerne i Danmark. 3

4 Det kan endelig overvejes, om det vil være fordelagtigt, at forankre administrationen af ordningen i et helt eller delvis offentligt ejet selskab uden for den almindelige offentlige administration. På denne baggrund foreslår jeg forslaget henvist til Landstingets Sundhedsudvalg forinden Landstingets 2. behandling. Nu kommer landsstyremedlem for Familie og Sundhed ved et svar. Naja Petersen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Jeg skal først og fremmest takke forslagsstillerne for deres interesse i spørgsmålet omkring, hvordan forskellige ydelser i sundhedsvæsenet kan finansieres anderledes i fremtiden. Dette er en stor udfordring, og der er brug for alle kræfter til at finde langtidsholdbare løsninger. Jeg er positivt indstillet overfor at se nærmere på muligheden for at bruge en forsikringsmodel til at tackle finansieringsspørgsmålet, såfremt det er muligt at lave en ordning, der giver mening såvel samfundsmæssigt som økonomisk. Det er i denne forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at der er forskel på nye ydelser og erstatningsydelser. Erstatningsydelsen er typisk en erstatning for en gratis offentlig ydelse, som man af forskellige årsager ønsker erstattet med en privat behandling. Erstatningsydelse kan f.eks. være en sundhedsforsikring indeholdende en behandlingsgaranti på typisk 10 dage. Dvs. hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan operere indenfor 10 dage, så betaler forsikringsselskabet for en operation på et privathospital/klinik udenfor Grønland. I de kendte sundhedsforsikringer fra private eller hjemmestyreejede selskaber omfatter forsikringen typisk ikke rejseudgifter til privathospital/klinik. Af flere grunde kan hjemmestyret ikke tegne en sådan forsikring for hele befolkningen. Først og fremmest fordi hjemmestyret har deres egen ordning, nemlig sundhedsvæsenet som tilbud til borgeren. Rejse til og fra hjemsted er betalt af hjemmestyret, uanset om det er til nærmeste hospital, internt i landet eller til behandling uden for Grønland. I begge forslagsstilleres beslutningsforslag er det nye ydelser, der er fokus på. Jonathan Motzfeldt nævner som eksempel fysioterapi og psykologhjælp. Agathe Fontain nævner ledsagerrejse i forbindelse med et familiemedlems sygdom. Begge ydelser udbydes ikke i dag, og det er ikke 4

5 muligt at tilbyde indenfor den nuværende økonomiske ramme. Det vil derfor være nødvendigt at finde alternative finansieringsmetoder, hvis disse ydelser skal kunne tilbydes befolkningen. En mulig finansieringsmetode er en forsikringsordning. Forsikringsordninger for borgere er ikke noget hjemmestyret typisk benytter. Derfor er det vigtigt, at man nøje overvejer hvilke virkemidler en forsikringsmodel skal indeholde: Skal ordningen f.eks. være frivillig eller tvungen? Hvis den er tvungen, vil det så være en bedre løsning at hæve skatten som finansiering? Hvis den er frivillig, vil det så kun være alle der har råd, som tilmelder sig? Ser vi på ledsagerforsikring, så vil udgifterne for en person i en bygd være meget større end for en person i Nuuk. Det betyder, at forsikringspræmien måske bliver så høj, at personer - der bor i byer med forholdsvis billige rejseomkostninger - måske ikke tilmelde sig, hvilket betyder at forsikringspræmien for bygder og yderdistrikter bliver meget høj, hvis personer i bygder og yderdistrikter er de eneste som tilmelder sig en sådan forsikring. Der er således mange ting at tænke på, hvis man skal indføre en forsikringsmodel. Forslag til beslutning i punkt 89 fra Jonathan Motzfeldt fremhæver en række nye områder, som kunne blive dækket af en forsikringsordning a la sygesikringen danmark. Sygesikringen danmark er en medlemsejet organisation. danmark dækker ikke Grønland og Færøerne. På forespørgsel til organisationen viser det sig, at man har fravalgt Grønland, da rigtig mange af de ydelser, som sygesikringen danmark dækker, er gratis i Grønland f.eks. tilskud er til medicin, briller, kontaktlinser og tandlægeudgifter. En mulighed som kunne undersøges nærmere, var oprettelse af en speciel grønlandsk kategori i sygesikringen danmarks udbud. En anden mulighed som kunne undersøges var oprettelse af en lignende organisation i Grønland. Dog skal man så være opmærksom på, at det kræver en meget effektiv administration og en stor grad af IT-udnyttelse for at fungere hensigtsmæssigt. Det er tillige tvivlsomt om sygesikringen Danmark ønsker at tilføje en dækning af ledsageromkostninger til en eventuel grønlandsk kategori. Min grundlæggende indstilling er, at pengene i sundhedsvæsenet skal bruges til det, som de er tiltænkt: at gøre syge patienter raske. Som ledsagerredegørelsen har vist, er ledsagerområdet meget dyrt. Der skal dog ikke herske tvivl om, at såfremt man kan lave en ordning, der er både fair og effektiv, så hilser jeg forslaget velkomment. 5

6 Såfremt Landstinget ønsker at arbejde videre med beslutningsforslagene, vil det kræve yderligere afdækning af området samt ikke mindst en rækker komplicerede økonomiske beregninger og skøn. Landsstyret skal pointere at nye ydelser der finansieres via en forsikringsmodel skal betragtes som et supplement til de eksisterende sundhedsydelser. En sådan afdækning vil kræve et ikke ubetydeligt forbrug at personaleressourcer og det vil være tvivlsomt om sundhedsudgifterne vil falde. Landsstyret indstiller at forslaget henvises til velvilje behandling hos Sundhedsudvalget. Nu kommer vi til partiernes ordførere, først Aleqa Hammond, Siumut. Derefter Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Aleqa Hammond, Siumuts ordfører. Landstingsbeslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til inden udløbet af indeværende valgperiode, at fremsætte forslag til landstingslov om en almen grønlandsk sygeforsikringsordning af Jonathan Motzfeldt Siumut, og Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udarbejde for, at der tilrettelægges en ordning á la sygesikring, for at kunne finansiere familiemedlemmers følgeskab i forbindelse med patienters behandling udenfor landet, af Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit Skal Siumut komme med følgende kommentarer efter at have undersøgt sagerne. Vi hilser begge indholdsfulde og formålsrige forslag velkommen i Siumut. Siumut er af den mening, at det nu er på tide, at man begynder at tænke på nyt og spare til en eventuel almen sygeforsikring og behov for en behandling i udlandet når en sygdom er opstået, hvad enten det bliver udført offentligt eller privat basis. Mange lande anvender sygeforsikringsordninger med positive erfaringer og stadig udvikler disse, derfor er det ikke fremmed at skulle anvende sådanne forsikringsordninger. Siumut er af den mening, at Landstingets Familieudvalg sættes i arbejde med grundlag i begge forslag med det formål, at skulle fremkomme med en betænkning til forårets Landstingssamling. Med disse ord skal vi indstille forslagene til et grundigt og gennemført vurdering. Nu har Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, ordet, derefter kommer Godmand Rasmussen, Atassut. 6

7 Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi skal takke Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut og Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit for deres fremsatte forslag, som egentlig har forskellige retningsvinkler, men som har en fælles mening. Begge forslag har til hensigt, at der oprettes sygesikring her i landet. Årligt afsætter vi i Finansloven til Sundhedsvæsenet i Grønland over 1 mia. kroner, og derudover må vi yde tillægsbevillinger. Grunden dertil er befolkningen ønske om en høj sundhedsmæssig standard, service og sikkerhed, og at vi indtil nu ikke har fundet frem til en fornuftig anvendelse af bevillingerne. Når vi accepterer fremmedydelser, skal vi sørge for, at det ikke skal gå ud over andre ydelser. Indtil nu er det sådan, at der må besparelser i forskellige afdelinger i Sundhedsvæsenet, når der godkendes indsættelse af fremmedydelser. Vi Landstingsmedlemmer nok allesammen, har det dårligt med, når vi er nødsaget til at stemme imod fremsatte forslag omkring Sundhedsvæsenet. Denne dårlige følelse har vi i høj grad i Inuit Ataqatigiit. Og, de vedvarende økonomiske hindringer der af og til fremkommer, skal der findes en løsning på, hvilket vi nødvendigt arbejder vedvarende med i Inuit Ataqatigiit. Derfor er der anledning til at takke for de sammenhængende forslag, vi taler om, og som giver os anledning til at fremkomme med vore meninger, for at komme ud af problematikken. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, søger gennem sit forslag, at der skal findes økonomiske midler til patientledsagere. Vi har allerede behandlet flere sådanne forslag i Landstinget. Som det kendes, har Inuit Ataqatigiit stemt imod sådanne lignende forslag. Årsagen til at Inuit Ataqatigiit har stemt imod er, at vi ikke kan acceptere besparelser indenfor Sundhedsvæsenets områder på behandling og ydelser, da vi prioriterer disse områder højt. Også at vi har en forestilling om, hvordan de samfundsmæssige økonomiske konsekven-ser vil blive. Det blev også bekræftet i redegørelsen om patientledsagelse fra Departementet for Familie og Sundhed. 7

8 Vi skal udtrykke vores enighed i Agathe Fontain s fremsatte forslag om familiemedlemmers ledsagelse, for derved at opnå støtte til den syge. Kort sagt. De to forslagsstillere selvom deres forslag i det grundliggende ikke er ens søger at opnå etablering af en sygesikringsordning, og derved pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag. Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud de to forslag med samme grundlæggende hensigt. Hvordan skal vi finansiere den ønskede sygesikring? Det spørgsmål er helt nødvendigt at stille for os selv. I Inuit Ataqatigiit har denne forestilling: Penge til sygesikringen må hentes fra hele befolkningen og arbejdsgiverne. Det må vi gøre, da det drejer sig om vor sundhed og at det har med at gøre, at det er Sundhedsvæsenet der skal yde en service overfor os. Med hensyn til børnene ved vi, at de ikke selv kan betale. Også af hensyn til familier med mange børn ikke skal belastes med for store økonomiske byrder, vil vi fra Inuit Ataqatigiit foreslå, at en del af børnechecken skal anvendes til finansieringen. På den måde kan vi opnå den bedste behandling for børn med mindre eller større sygdom. Derudover opnås ens og lige behandling for alle børn i landet, og vil bane vej for, at forældrene kan få følelse for en medansvarlighed. Vi skal foreslå, at sunde voksne personer og som ved deres arbejde har indtjening, bidrager med faste månedlige bidrag. Her nævner vi ikke noget fast beløb, da vi mener, at dette må indgå i et relevant udvalgs arbejde. Det der også skal undersøges er, hvorledes bidragene må være for de arbejdsløse, førtidspensionister, uddannelsessøgende og for de gamle. Vi vil igen takke forslagsstillerne Jonathan Motzfeldt, Siumut og Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit for, i gennem deres meget interessante forslag, har banet vej for, hvordan vi i fremtiden kan reducere de offentlige tilskud til Sundhedsvæsenet. 8

9 Fra Inuit Ataqatigiit håber vi, at hele Landstinget og hele befolkningen vil udvise forståelse og støtte til forslagene. Vi håber endvidere, at vi alle sammen vil udvise mod til at deltage i finansieringen. Med disse ord henviser vi forslagene til viderebehandling i Udvalget for Familie og Sundhed. Nu er det Godmand Rasmussens, Atassut, tur. Derefter Jørgen Ole Nyborg Nielsen, Demokraterne. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Nærværende to forskellige forslag lægger op til, dels at man uden at reducere sundhedsvæsenets ydelser, fremover benytter sig af sygeforsikringsordning som supplement til de eksisterende ydelser, dels at man igennem en forsikring arbejder for at øge mulighederne for at pårørende kan følge de syge, og det er Inuit Ataqatigiits Landstingsmedlem Agathe Fontain og Siumut s Jonathan Motzfeldt der fremkommer med forslagene. Vi har fra ATASSUT med interesse drøftet og vurderet forslagene. For det er faktum at sundhedsvæsenets ydelser må stabiliseres, og i den forbindelse må vi hver især som enkelte borgere alle spørge os selv om hvad vi kan gøre for at lette og forbedre sundhedsvæsenets ydelser. I nærværende år har vi igennem finansloven tilsidesat næsten 1,2 mia. kroner, men på trods af dette ved vi nu alle sammen at det er meget svært for sundhedsvæsenet at få økonomien til at hænge sammen, og såfremt sundhedsvæsenet skal have mulighed for at forbedre sine opgaver overfor vores syge medborgere, kan vi ikke komme udenom at vi hver især tager vores del af ansvaret og oprigtigt viser det. Fra ATASSUT vil vi gerne være med til at drøfte og vurdere om en sygeforsikringsordning kan være med til at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, og vi skal på det baggrund indstille begge forslag til nærmere drøftelse hos Landstingets Sundhedsudvalg forinden andenbehandlingen. Jørgen Ole Nyborg Nielsen, Demokraterne, derefter Ane Marie Schmidt Hansen, Uafhængig. Jørgen Ole Nyborg Nielsen, Demokraatit oqaaseqartuat. Der er her tale om to velmenende forslag, der desværre har det til fælles, at de vil have det offentlige til at tilbyde en ydelse, som allerede findes på det private marked. Dermed vil der efter 9

10 Demokraternes opfattelse opstå konkurrenceforvridning, fordi man fra Hjemmestyrets side vil konkurrere med private forsikringsselskaber om at tilbyde sundhedsforsikringer. Det siger sig selv, at konkurrencen vil blive unfair på den måde. Der er ingen tvivl om, at vores sundhedsvæsen lader meget tilbage at ønske. Det skyldes primært en forfejlet politik fra skiftende Landsstyrekoalitioner, men løsninger er altså ikke at lave sundhedsforsikringer. Løsningen er at sørge for, at vores sundhedsvæsen kommer til at fungere, så skal der bruges flere penge, så skal det være direkte til sundhedsvæsenet og ikke til en konkurrenceforvridende sundhedsforsikring. Med disse bemærkninger afviser Demokraterne begge forslag. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere, efter undersøgelse af Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt og Agathe Fontain s interessante forslag, der let kan få stor betydning for samfundet, således: Forslagsstillerne har fuldstændig ret i, at vi bør være mere i stand til at finde og foretage initiativer for at forbedre muligheder, når man skal tænke på behandling af patienter i Grønland nu om stunder, hvor udnyttelse af en fremgangsmåde ligeledes er yderst nødvendigt for at fremkomme med gavnlige tiltag. Det er derfor nødvendigt at bane vejen for andre mulige fremgangsmåder og ikke blot vente på tiltag fra sundhedsvæsenet, men at vi også foretager noget til lettelse for sundhedsvæsenet, hvorfor man ikke kan komme udenom velstående personers større deltagelse, med hensyn til fremtiden i længere sigt, ved en ordning. Kattusseqatigiit Parti er derfor, med udgangspunkt i forslagenes grundlag, enige med forslagsstillerne, idet der heri banes vej for muligheder for irettesættelser af nogle problemer. Eksempelvis er nogle af større og mindre virksomheder begyndt at benytte sygeforsikring i gensidige forståelse med ansatte, hvor man ikke alene sætter lid på sundhedsvæsenet, men også fører et godt samarbejde med forsikringsselskaber, for derved kan der opnås større økonomiske besparelser i sundhedsvæsenet. 10

11 Vi mener sådanne muligheder bør benyttes i større grad, idet vi også ved udfra nuværende erfaringer, at nogle ansatte er tilfredse og trygge ved sådanne ordninger. Især i dag, hvor snarlig besvarelse vedrørende sygdomme eller undersøgelse efter et tilfælde, er hårdt tiltrængt i landet, giver omgående servicering større tryghed hos den pågældende, ikke mindst med henblik på de mange folk der i dag afventer behandling fra sundhedsvæsenet. Vi mener udnyttelse af sådanne muligheder kan være en af de gode veje til hastigere behandling af afventende i sundhedsvæsenet og mere snarlige diagnosticeringer af sygdomme. Vi mener denne værdige fremgangsmåde er god og bør benyttes. Vi mener også man kan se tegn på en god politik, også i virksomhederne, specielt i offentlige virksomheder, hvor de ansattes muligheder er forbedret ved virksomhedernes sygeforsikringsordning for ansatte. Det er ønskeligt at der oplyses omkring denne fremgangsmåde, der er værd at indstille. Vi regner med, at sygeforsikringsordningen i Grønlands Hjemmestyres virksomheder, inklusiv i disse sekretariater, er tilgængeliggjort som mulighed. Vi mener ligeledes der bør foretages undersøgelser i lovgivningen vedrørende en almen grønlandsk sygeforsikring samt oplysning af befolkningen om mulighederne heri. Eksempelvis, vi ved at befolkningen i Færøerne er meget tilfredse med deres sygeforsikringsordning, ikke mindst idet der bydes bedre muligheder for patienter, der skal behandles i udlandet samt deres nære pårørende. Vi mener ikke vi bør ignorere sådanne muligheder, idet vi er nødt til at drøfte gavnlige tiltag, når problemerne indenfor sundhedsvæsenet er så omfattende. Ligeledes mener vi, at sådan en ordning kan være en af de gode veje til løsning af problemerne, med nærmere og længere sigt på fremtiden. Til slut mener vi at sundhedsvæsenet bør reorganiseres i landsdelene, således Nord- og Sydgrønlands sygehuse får større kompetence til behandlinger, med henblik på de problemer der findes i Dronning Ingrids Hospital. 11

12 Derved kan man holde rejseudgifterne på minimal plan for patienterne, ikke mindst for at sikre bekendte omgivelser, også med hensyn til nære pårørende. Kattusseqatigiit Parti er derfor fastbesluttet på, at Dronning Ingrids Hospital bør have centrale afdelinger i Nord- og Sydgrønland, som vi også tidligere har fremlagt. Med disse bemærkninger på vegne af Kattusseqatigiit Parti samt støtte til forslagene i deres grundlag, indstiller jeg sagernes videreførelse til relevant udvalg inden anden behandling. Ane Marie Schmidt Hansen, Uafhængig. Derefter kommer forslagsstillerne, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og Jonathan Motzfeldt, Siumut, med et svar. Ane Marie Schmidt Hansen, Løsgænger. Efter at have gennemgået de to interessante forslag vil jeg fremkomme med følgende. Først er jeg enig med Inuit Ataqatigiits forslagstiller Agathe Fontain i, at hun sagde, at i forbindelse med sygdomstilfælde og vedkommende bliver nødsaget til at blive sendt til behandling er det vigtigt at blive ledsaget af et familiemedlem. Det er rigtigt, når vi gang på gang hører om, hvor vigtigt det er, at blive støttet af familie under behandlingsophold, som samtidig giver styrke til patienten. Vi ved også i dag, at omkostningerne til sundhedsvæsenet i de sidste år er blevet stigende til op mod 1 mia. kr. det viser finansloven. Det er samtidig vort mål, at samtlige sygdomsramte skal blive behandlet hurtigst muligt, som gerne skal medføre raske patienter. Det er kernen i vort mål angående behandling af vore sygdomsramte medborgere. Jeg er også enig i forslaget fra Jonathan Motzfeldt, Siumut, hvor han fremhævede i sit forslag vigtigheden af, at alle borgere i Grønland fortsat skal have retten til gratis behandling samt hospilalsophold. Det er lig med mine egne synspunkter. Begge forslagsstillere har til mål at vi i Grønland opretter sygesikringslignende foranstaltning med henblik på at give mulighed for ledsager i forbindelse med behandlingsophold, eller kort sagt, mulighed for at ledsage en sygdomsramt person, som i dag er et problem, som begge forslagstillere har til hensigt at løse. 12

13 Det vil medføre, at de problemer vi nu til dags møder vedr. patientledsagelse vil blive mindre og nemmere ved oprettelse af en sygesikringslignende foranstaltning. Vi ved, at det koster penge, men vi alle borgere må være med til at løse problemet for at komme det til livs. Det er ikke hensigten at det skal koste al verden, men det er også på nuværende tidspunkt svært at sætte tal. Dette spørgsmål er et oplagt emne, at behandle i udvalg sammen med uddannelsessøgendes, førtidspensionisters samt pensionisternes stilling i sagen, fordi de har begrænset indkomst. Til sidst vil jeg sige tak for forslagene, da de sikkert vil bane vej for løsning af problemet. Med disse ord vil jeg indstille begge forslag til behandling i udvalget for Sundhed og Familieudvalget. Ja, det er rigtigt, at alle talere henstiller at forslagene skal i udvalgsbehandling. Nu kommer forslagsstiller Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, med et svar. Derefter kommer Jonathan Motzfeldt, Siumut. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Tak. Det er glædeligt at høre at vi alle i landstinget har interesse i at der skal gøres noget. Selv om argumentationerne for forslagene er forskellige er det meget glædeligt at høre at for forslagenes fælles mål er der fuldstændig enighed om. Det er også meget tydeligt i landsstyrets besvarelse, at landsstyret under deres behandling af spørgsmålene har været interesserede i formålet med forslagene. Selvfølgelig kommer landsstyret ind på erstatningsydelse i deres besvarelse. Men det var ikke netop det, jeg tænkte på med mit forslag. Der er jo ikke lovgivet om, at når der er gået 10 dage, så kan man henvise til privathospital, det gælder ikke for Grønland, men selvfølgelig kan det udnyttes. Landsstyret påpegede også andre muligheder i deres svartale og kom med flere spørgsmål, som burde besvares. Der blev også eksempelvis påpeget sygesikringen Danmark som kan finansieres ved medlemsbidrag. Også det rent sekretariatsmæssige, idet det må være enkelt sekretariat ved hjælp af computere, blev nævnt blandt eksemplerne. 13

14 Landsstyremedlemmet regner også helt sikkert i sit svar, at overtagelse af sådan opgave vil have stor indvirkning på deres personaleopgaver. Også om sundhedsvæsenets udgifter virkelig kan formindskes gennem sådan opgave, og om det skal igennem den vej. Med henblik netop på det har vores partis svar omhandlet dette, ligesom også Siumut velvilligt efterlyser undersøgelser omkring denne nyordning. De fleste partier anbefaler også det samme. Når vi undersøger muligheder, som vi ikke har idag, kan resultatet af undersøgelsen blive at det viser sig, at det ikke er sundhedsvæsenets opgave, f.eks. Sundhedsvæsenet har jo allerede rigeligt at lave alene ved at arbejde med sine normale opgaver. Det kan jo under udvalgsarbejdet også vise sig at opgaven skal til et helt andet sted hen, som vi slet ikke har forestilling om lige nu. Hvis man søger hen imod befolkningen kan gøre noget i form af medfinansiering, så kan det være at man finder ud af, på lige fod med andre foretagenders firsikringsordninger, at måske forskellige foretagender kan finde på noget nyt I den retning. Med kommunal deltagelse, så befolkningen, som ikke har berøring med disse foretagender kan igennem kommunen kan være med at til at finansielle dækning af dette foretagende. Mit første mål med det forslag er at jeg ved at idag er forholdene i sundhedsvæsenet er sadan indrettet, at uanset hvor lille eller hvor stor bevillingen er til et bestemt opgave, så trækker vi fra patientbehandlingen med et resultat at ventelisterne bliver længere og længere netop fordi vi har mindsket bevillingerne. Mit formål er netop at finde på noget nyt for at sikre at disse mennesker ikke bliver ramt negativt af ordningen. Det er ofte meget dyrt for familiemedlemer at medfølge den syge familiemedlem og må fravælge ledsagelse af den grund, for eksempel til længerevarende sygdomsophold i Danmark. Kommunerne begrænser jo også hvorlænge en ledsagelse kan vare. Man kan måske lave en ordning, der gør det lettede for disse mennesker. Derfor er det meget interessant at den går til udvalgsbehandling og jeg mener også at det er mere passende at 2. behandlingen berammes til forårssamlingen, så udvalget får god tid til at arbejde med det i. Det bliver også spændende at se til den tid, hvordan man har løst spørgsmålet med hvem, der får opgaven. Jeg kommer ikke med hvert enkelt partiordfører, da der er meget stor enighed. Og jeg håber, at udvalget medtager og nøje undersøger de muligheder, som blev påpeget her isalen. Mange tak. 14

15 Nu kommer den ene forslagsstiller Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, forslagsstiller, Siumut. Ja, jeg vil også komme med en kort takketale. Jeg mener at det er på sin plads at landstinget tager ansvaret ved at støtte forslagene. Sådan skal politik være, være med i det ansvarsområde vi er del af og på den måde være med i bestræbelsen på at finde løsninger. En særlig tak til landsstyret, lige som den foregående taler. Sådan støtte giver os mulighed og sikkerhed for at sagen, som alle partier har støttet, går videre. Selvfølgelig, jeg vil sige, at vi snart kommer ind i småtingsafdelingen. Vi også jeg, regner ikke med at det bliver sådan. Jeg mener, ligesom Siumuts ordfører også udtrykker det, nu er det vist på tide at vi skal begynde at tænke nyt I forbindelse med vores medansvar men hensyn til vores sundhed og være med I vurderingen af det. Vi skal ikke bare stå og vente og se, hvad man vil gøre med hensyn til os. Vi må også selv gøre noget. Vi skal ikke bare den vej, hvor man bare peger på på, det vil sige på forebyggelsen. Vi mener nemlig at den eneste vi opnår ved forebyggelse er at vi går fremad uden sygdomme. Men pengene som kommer fra myndighederne, som blev nævnt her, også skal også bruges for at opnår, at vi forbliver raske. Der skal ændres noget med dem. At man påpegede at de penge ikke skal røres ved er jeg glad for. Jeg vil også sige at Inuit Ataqatigiit. Olga berørte sagen i forbifarten. En ting, hun sagde er jeg meget enig i og jeg mener, at udvalget må undersøge den nærmere; det hun vænte er børnechek, med hensyn til at også børn kan blive syge. Sådanne penge, som blev udbetalt, kan også bruges til dette, det må undersøges og jeg mener at det er en god ide. Jeg tager den bare lige fra starten. Uden at komme med kommentarer til andre partier. Men jeg beklager Demokraterne, demokraterne overrasker mig sommetider, jeg mener at det ellers passer meget godt til demokraternes politik og vil blive støttet. Men jeg er lidt skuffet over, at demokraternes støtte ikke mere klar. Men det skal man ikke græde over. Der er en ting, som er interessant i Kattusseqatigiit partiiats udtalelse, jeg har ikke haft tid til at undersøge ordningerne i Island og Færøerne og medtage vurderingen i mit forslag her. Men Anthon 15

16 Frederiksen, du har ret, det må være en mulighed for udvalget at undersøge ordningerne i Island og Færøerne. Derved ønsker jeg også at udvalget medtager de du nævnte med i deres undersøgelser. Jeg siger tak til Ane Marie Schmidts ord. Jeg mener at jeg må nævne det Ane Marie Schmidt siger om hvormeget man skal betale, som andre talere også har nævnt. At undersøgelsen også skal omhandle muligheder for uddannelsessøgende, folkepensionister, invalide og andre blev også nævnt. Til allersidst vil jeg nævne at det også er nærliggende at undersøge mulighederne hos forsikringsselskaberne i Danmark. Men andre, bl.a. Kattusseqatigiit, nævnte Færøerne og Island, de skal også med i undersøgelsen, det ønsker jeg. Jeg har ikke noget imod forslaget om, at 2. behandlingen foregår under forårssamlingen. Jeg mener at vi skal bruge den komme tid fornuftigt til nøje undersøgelser. Men vi gøre forslagene til virkelighed. Tak. Nu kommer Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond, Siumuts ordfører. Tak. Siden Grønslands Hjemmestyre hjemtog sundhedsområdet fra staten i 1992, har vi oplevet betydelige forbedringer i sundhedsområdet hvert eneste år. Heldigvis gik vores arbejde for samfundets sundhed godt, trods det skete i ganske få år. Naturligvis har der været nok at klage over til daglig, men vi har opnået ganske meget i løbet få år og det skal vi glæde os over. Trods det har vi stadig forpligtelser for at gøre det endnu bedre for vores samfund. Forslagsstillernes, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og Jonathan Motzfeldt fra Siumut, forslag og deres forslag til forbedringer støtter vi fuldtud fra Siumuts side og mener og tror at deres forslag vil være med til at forbedre sundhedsstituationen fremover. Nu er det heldigvis ved at være almindelig at arbejdspladserne forsikrer deres medarbejdere og det vil være en forbedring for medarbejdernes vilkår. Sygeforsikringer og ulykkesforsikringer går 16

17 fremad og jeg håber andre arbejdspladser og bliver interesserede og følger efter så de også kan være med i den nye bølge. Søgen efter muligheder, mener vi i Siumut, vil skabe en endnu mere sikker sundhedsvæsen, så vi kan komme fremtiden imøde tryghed. Ingen af forslagsstillerne siger direkte om, hvordan ordningen kann finansieres. Men jeg er ikke i tvivl, at når vi begynder at arbejde med forslagene i sundhedsudvalget, så bliver de bedste og for samfundet letteste løsningmodeller taget op. Som der også forbigående berørt af Inuit Ataqatigiit, børnecheken, som Siumut har indført i sin tid, kommer vi nok til at snakke meget om i forbindelse med finansierings spørgsmålet. Soorunami tamatta kissaatigaarput meerartagut siunissami aamma pitsaanerusumik atugassaqalernissaat, kisiannili aamma ileqqaarisassaaninngaanniit tigooraanissaat uagut imaalillatsiaannaq peqataasinnaannginneratsinnut oqaatigissavara. Udvalget vil meget gerne være med i det arbejde, så den sag kan føres ud i livet. Det er også glædeligt at høre at landsstyret ønsker endnu flere oplysninger. Og deres ønske om at være med til virkeliggøre forslagene, måske på en lidt anden måde, ser meget lovende du. Siumuts udvalgsmedlemmer glæder sig til at arbejde godt med forslagene, det kan jeg love jer. Tak. Der er ikke flere talere og således er fælles behandlingen af dagsordspunkterne 131 og 89 til ende. Alle talerne ønsker forslagene går videre til udvalgsbehandling hos Sundhedsudvalget. Samtidig anbefales og ønskes 2. behandlingen foregår under FM2009. Således er disse punkter færdigbehandlet. Så kommer vi til Dagsordenens punkt