Rapport. Projektnummer: Mercantec, januar IT-mentor
|
|
- Hilmar Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Projektnummer: Mercantec, januar 2011 IT-mentor
2 Resumé Rapporten redegør for kursusforløbet Pædagogisk it-kørekort Mentorforløb, der er forløbet i perioden juni-december 2010 på Mercantec, Viborg. Deltagerne kommer fra 5 forskellige EUDskoler, og målsætningen er at kursusforløbet skal give dem kompetencer og motivation til starte forløb, kurser, workshops mm. på egne skoler, der kan fremme arbejdet med elektroniske læringsmidler i undervisningen. Kursusforløbet tager udgangspunkt i en struktur, der har været praktiseret internt på Mercantec siden august 2008, og som fokuserer på praksisnære produktioner af konkrete undervisningsmaterialer i samspil med didaktiske overvejelser, diskussioner og planlægning. Det foreløbige resultat af kursusforløbet Pædagogisk it-kørekort Mentorforløb er, at langt størstedelen af deltagerne, ved kursets afslutning, har igangsat en videre proces på egen skole, med henblik på at undervise og vejlede andre undervisere i udarbejdelse og anvendelse af elektroniske læringsmaterialer. 2
3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning og baggrund Formål med IT-Mentor kurset Kursusforløbet Kursusbeskrivelse... 5 Indhold Pædagogisk plan for et internt forløb (vejledende udgave) Oplevelser og erfaringer fra forløbet... 8 Deltagernes progression... 8 Kursusstruktur... 8 Egen skole Udviklet materiale Den videre proces på de enkelte skoler... 9 Eks 1:... 9 Eks 2: Evaluering og konklusion Resultater fra den elektroniks evaluering Kort sammendrag fra den mundtlige evaluering Konklusion Bilag 1 Didaktisk plan for et elektronisk læringselement
4 1. Indledning og baggrund Vores erfaringer viser, at manglende udbredelse af it i undervisningen typisk hænger sammen med undervisernes manglende it-færdigheder, og at de derfor har svært ved, i tilstrækkelig grad, at kunne indtænke it i deres pædagogiske praksis. Det betyder bl.a., at de ikke umiddelbart kan se, hvilke muligheder der er for at integrere it i deres daglige undervisning, og de læringsmæssige muligheder der dermed åbnes op for. De vælger derfor i stedet at praktisere undervisningen på traditionelle og for dem kendte måder, da det opleves som en uoverskuelig opgave, at skulle remediere undervisningen i forhold til integration af it. En af vejene til en øget anvendelse af it i undervisningen er derfor, at hæve undervisernes itkompetencer til et niveau, hvor de kan se løsninger og muligheder frem for barrierer. Hvis underviserne ikke er motiveret i forhold til anvendelse af it i undervisningen, hvordan skal eleverne så blive det? På Mercantec har vi i tidens løb forsøgt forskellige modeller for kompetenceudvikling af skolens undervisere inden for it-området, og nogle af skolens undervisere har i en periode deltaget i kurset EUD-IT. Med dette kursus opnåede vi dog ikke den ønskede effekt, idet vi oplevede, at forløbet ikke var tilstrækkelig koblet til skolens daglige pædagogiske praksis. Vi valgte derfor at udvikle og iværksætte vores eget praksisrelaterede efteruddannelsesforløb, hvor underviserne arbejder med it i en pædagogisk kontekst, og hvor de får en dybere indsigt i konkrete it-værktøjer, hvordan de bedst bruges og hvordan de kan anvendes i undervisningen. Vi har gode erfaringer med disse efteruddannelsesforløb, og mener at det bl.a. hænger sammen med, at vi gennemfører forløbene med interne undervisere, hvor den ene underviser er teknikeren med den dybere forståelse for, hvordan programmer, maskiner og systemer spiller sammen, mens den anden underviser er pædagogen med et bredt pædagogisk og didaktisk fundament. Vores erfaring er, at det fungerer rigtigt godt med to undervisere, der kan komplimentere hinanden på både det pædagogiske og det it-mæssige område. Styrken ved disse forløb er også, at de bliver gennemført internt og tæt på undervisernes egen praksis, og at de interne undervisere, har stor indsigt i skolens og afdelingernes praksis. Det er med baggrund i erfaringerne fra dette efteruddannelsesforløb, at vi har udviklet et lignende forløb rettet mod ressourcepersoner på andre skoler, som med dette forløb skal blive i stand til at planlægge og gennemføre lignende forløb på egen skole. Som i Mercantecs model er målgruppen et makkerpar, der, som erfarne undervisere, kan komplimentere hinanden således, at de dækker både de it-tekniske, de it-faglige og de didaktiske områder. 2. Formål med IT-Mentor kurset Kursets formål er at gøre deltagerne i stand til at planlægge og gennemføre kurser, workshops mm. på egen skole omhandlende didaktisk planlægning samt udarbejdelse og anvendelse af elektroniske læringsmaterialer i undervisningen. Deltagerne får, med udgangspunkt i Mercantecs interne Pædagogisk IT-kørekort, træning i at arbejde med en række relevante it-værktøjer og pædagogiske modeller for anvendelse af it i undervisningen. Deltagerne vil med disse værktøjer udarbejde elektroniske undervisningsmaterialer til deres egen undervisning, og disse bliver evalueret på kurset. Desuden vil kurset 4
5 fungere som en it-didaktisk tænketank, hvor idéer, visioner og muligheder såvel som barrierer og udfordringer bliver debatteret på tværs af skoler og uddannelser. De didaktiske overvejelser omkring elektroniske læringsmaterialer set i forhold til læringsstile, elevtyper og faglige sammenhænge er kursets primære fokus. 3. Kursusforløbet 3.1 Kursusbeskrivelse Kurset består af 5 moduler. Det 1. modul gennemføres som et 2-dages seminar og de resterende moduler består hver af 2 selvstændige kursusdage. De 2 deltagere, fra samme uddannelsesinstitution, arbejder sammen under hele forløbet, og skal mellem kursusdagene arbejde med konkrete opgaver relateret til deres udgave af Pædagogiske IT-kørekort. Som bevis for gennemførelsen af IT-mentor forløbet, modtager deltagerne et kursusbevis. Indhold Modul 1 Intro og PowerPoint som it-værktøj Introduktion til uddannelsesforløbet Demonstration af de mange muligheder med it i undervisningen Vores erfaringer med uddannelsen PowerPoint som læringsmedie Modul 3 Didaktisk planlægning og læringsplatforme som it-værktøjer Didaktisk planlægning Læringsteori, medieintegrerede læringsprocesser og tilrettelæggelse af undervisningen Pædagogisk anvendelse af læringsplatforme Læringsplatformenes faciliteter i en didaktisk kontekst Modul 2 Undervisningsdifferentiering og ITværktøjer Modul 4 Undervisningsdifferentiering Bl.a. fokus på svage og stærke elever Foto og billeder som læringsmedier Fotografering, billedbehandling og Photostory som værktøj Video som læringsmedie Optagelse, redigering og videoformater Evaluering, test og portfolioarbejde Forskellige evaluerings- og testformer Som eks. multiple choice, selvevaluering, effektmåling og mundtlig evaluering Elektronisk evaluering og test Portfolioarbejde Modul 5 Alt det sjove! Internetradio og Podcast Mobile enheder Online læring Web 2.0 Som eks. Second Life og Flickr 5
6 3.2 Pædagogisk plan for et internt forløb (vejledende udgave) Nedenstående oversigt viser det indhold og de emner, som typisk indgår i Mercantec interne efteruddannelsesforløb. I oversigten henvises der til eksempelmaterialer, som er uploaded på med projekttitlen IT-mentor - udvikling af. Modul 1: Intro og PowerPoint som IT-værktøj Emner der behandles Dag 1 Introduktion til uddannelsen Eksempler på anvendelse af IT i undervisningen (Øvelse 1 - Modul 1 - Dag 1.doc) PowerPoint i undervisningen ( Billeder i PowerPoint.ppt) Grundlæggende PowerPoint kursus Oplæg til delopgave Dag 2 Introduktion til visualisering med PowerPoint Udvidet PowerPoint-kursus Når eleven skal arbejde selvstændigt med lærerudviklet PowerPoint-materiale Når eleven bruger PowerPoint som dokumentation Oplæg til modulopgave Modul 2: Undervisningsdifferentiering og IT-værktøjer Emner der behandles Dag 1 Undervisningsdifferentiering (Læringsstile og it.ppt) Foto og billeder (Digital fotografering.ppt) Redigering af billeder med Picture Manager Opbygning af billedpræsentationer i Photostory (Drejebog til Photostory.doc) Oplæg til delopgave Dag 2 Introduktion til videokameraet og videoptagelse Anvendelse af video i undervisningen Videooptagelse efter barfodsmetoden Redigering med Movie Maker Videoproduktion med drejebog Youtube Oplæg til modulopgave (Modulopgave Modul 2.doc) 6
7 Modul 3: Didaktisk planlægning og LMS som IT-værktøjer Emner der behandles Dag 1 Didaktisk planlægning Den didaktiske plan (se bilag 1) Elevplan og undervisningsplanlægning Grundlæggende anvendelse af LMS Oplæg til delopgave Dag 2 Udvidet anvendelse af LMS Anvendelse af specielle faciliteter i LMS Oplæg til modulopgave Modul 4: Evaluering, test og portfolioarbejde Emner der behandles Dag 1 Opgavehåndtering i LMS/Elevplan Forskellige evaluerings- og testformer (Evaluerings- og testformer.doc) Oplæg til delopgave Dag 2 Opbygning af tests og udarbejdelse af spørgsmål (Spørgeteknik.ppt) Videns- og effektmåling Realkompetenceafklaring Portfolioarbejde Oplæg til modulopgave (Modulopgave Modul 4.doc) (Respons til modulopgave 4.doc) Modul 5: Alt det sjove! Emner der behandles Dag 1 Introduktion til Podcast (Introduktion til Podcast.ppt) Interviewteknik (Interviewteknik.ppt) Optagelse af lyd med ex lydoptager Zoom H2 (Øvelse 1 - Modul 5 - Dag 1.doc) Redigering af lyd med Audacity Publicering af MP3-filer på Mercantec Podcast-serveren Abonnering på Podcast Oplæg til delopgave Dag 2 Det virtuelle læringsrum Introduktion til Second Life som LMS Demo af Mercantec i Second Life Introduktion til synkron LMS (Centra) Screencapture Oplæg til afslutningsopgave (i punkt 5 vises et par eksempler på besvarelsen af afslutningsopgaven) 7
8 3.3 Oplevelser og erfaringer fra forløbet Deltagernes progression På dette forløb har vi oplevet et kollektiv af undervisere fra forskellige skoler, der har været yderst motiveret for at få udviklet deres it-kompetencer i undervisningssammenhæng. Deltagerne har umiddelbart haft et stort behov for at diskutere muligheder og begrænsninger didaktisk såvel som praktisk, og vi har således løbende haft en række meget interessante dialoger omhandlende de didaktiske overvejelse relateret til anvendelsen af elektroniske læringsmaterialer. Spørgsmålet hvad er det egentlig it kan i undervisningen er stadig relevant! Men det er først og fremmest i samspillet mellem de tekniske faciliteter og de didaktiske overvejelser, at deltagerne har udfoldet sig. Størstedelen af deltagerne har flere års undervisningserfaring, og har i arbejdet med de forskellige it-værktøjer umiddelbart kunne se, hvor og hvordan fx et program kan bruges konstruktivt i deres egen undervisning. Men derudover er der opstået en bred vifte af idéer, muligheder og indsatsområder på baggrund af deltagernes arbejde med fx læringsteori og læringsstile ting der sættes i spil i den efterfølgende proces på egen skole. Kursusstruktur Når vi har arbejdet med specifikke programmer har en del af deltagerne udtrykt behov for, at have mere tid til at blive fortrolig med de enkelte programmer. De har til tider følt sig pressede, hvilket kan hænge sammen med, at vi i dette kursusforløb parallelt har arbejde med 2 kompetenceområder: 1: Kompetencer relateret til konkrete it-værktøjer 2: Kompetencer relateret til didaktiske refleksioner og didaktisk planlægning Således har deltagerne skulle udarbejde konkrete elektroniske læringselementer samtidig med at de har skullet redegøre for didaktiske sammenhænge i konkrete læringsforløb. Og det har, for nogle, været en udfordring. Egen skole Vi har lagt op til, at deltagerne både løbende og efterfølgende skal arbejde videre på egen skole både teknisk og didaktisk og vi oplever, at de undervisere der gør dette, flytter sig rigtigt meget. Tilsvarende har andre deltagere, der ikke på samme måde har et didaktisk rum på deres egen skole, ikke rykket helt i samme gear. Dette bekræfter vores grundlæggende tese om vigtigheden af, at arbejde praksisnært. Det er altafgørende at der udarbejdes reelle undervisningsmaterialer, der kan sættes i spil og afprøves i virkeligheden. Det er når videoen bruges i undervisningen, at man får indsigt i elevernes læring. Det er når testen vises til kolleger, at der opstår en dialog omkring hvordan der testes. Og det er, når man mødes igen på kurset og deler erfaringer, man kan opnå det helt brede perspektiv omkring it på afdelingsplan eller skoleplan. Derudover kan vi konstatere, at et it-team bestående af en tekniker og en pædagog, er en særdeles konstruktiv sammensætning når deltagerne skal køre processen videre på egen skole. De deltagerteams der har været tættes på en sådan sammensætning, har i vores øjne de bedste forudsætninger for at gennemføre den fremtidige proces på egen skole. Ligeledes har vi oplevet hvordan deltagernes forskellige skolemæssige bagland har været afgørende for den videre proces på egen skole. Der har været meget stor forskel på i hvilken grad 8
9 deltagerne har haft spillerum til fx at afprøve nye undervisningsformer og købe teknisk udstyr. Det er tydeligt, at de deltagere der oplever en synlig ledelsesopbakning og at der er skabt rum til udvikling, når meget længere i processen end de deltagere, der skal slås med holdningsmæssige, planlægningsmæssige og økonomiske barrierer. 4. Udviklet materiale Deltagerne har løbende fået udleveret materiale i form af udskrifter fra elektroniske læringsmaterialer, opgaver, didaktiske skabeloner mv., som de også har adgang til elektronisk. Efterfølgende har deltagerne mulighed for at tilpasse og anvende disse materialer i kursusforløb m.m. på egen skole. I afsnit 3.2 er der en oversigt over eksempelmaterialer, som er uploaded til 5. Den videre proces på de enkelte skoler Som en del af afslutningen på kursusforløbet har deltagerne udarbejdet en handlingsplan for deres videre arbejdsproces på egen skole. Handlingsplanerne har på forskellig vis indeholdt tiltag i forhold til mange forskellige aspekter såsom planer for workshops, kursusforløb, anskaffelse af teknisk udstyr og særlige tiltag for specielle uddannelsesområder. I det følgende refereres til 2 eksempler på disse handlingsplaner. Eks 1: Underviserne fra denne skole beskriver de 4 faser, som de forudser at arbejdet skal forløbe i: Specifikke navne, skoler mm. er erstattet med (xxx) Fase 1 De fremstillede materialer fra IT-mentor kurset er allerede i brug på (xxx)-uddannelsen. Det drejer sig om følgende materialer, der allerede har fået god elev-feedback: Photo Story o Arbejdsgang i sterilisation med speak (selvinstruerende materiale) o Hvad laver en klinikassistent?. Elevproduceret materiale til Åbent Hus. o Indholdsfortegnelsen. Repetition med speak anvendes i it undervisningen på grundforløb o Arbejdsprocedurer ved tandudtrækning. Udarbejdet på privatklinik med rigtig patient. Video o Hjertestarter på (xxx) instruktionsvideo i brug af hjertestarter. o Hvordan forløber grundforløbseksamen? optagelse af tandklinikassistentelev i en rigtig eksamenssituation. o Find 15 hygiejnefejl under assistance optagelse af behandling. o Elevproducerede videoer til elevrefleksion, dokumentation, og evaluering. Lydoptagelser o Lyde og støjpåvirkninger på en tandklinik opgave til elever Hvordan påvirker støj og lyde vores arbejdsmiljø Hvordan påvirker støj og lyde vores patienter Elektroniske tests o Opgave i radiologi (røntgen) o Initialtest/sluttest i anvendelsen af Word 9
10 Fase 2 Der er afholdt/afholdes statusmøder med skolens tovholdere for kompetenceudvikling indenfor it i undervisningen. Evt. indkøb af udstyr/programmer er drøftet og der er enighed om at afprøve flere modeller af pocket videokameraer med henblik på indkøb mindst 4, og der bestilles 3 mikrofoner af typen Zoom H2. Vi har gennem Fronter fået adgang til programmet Creaza og det skal undersøges om dette evt. kan erstatte et eller flere af programmerne. Tovholdere: Afdelingsleder (xxx) teknisk designer, IT. (xxx), Organisationsudvikling Vores roller i 2011 forventes at blive: (xxx): It-support og coach. (xxx): Ide-generator/pædagogik. Fase 3 Vidensdeling: Der er afholdt oplæg Appetitvækker, idéer og brug af digitale medier for (xxx), uddannelsesleder for Bygge & Anlæg, samt faglærere på murerafdelingen. Under oplæg præsenterede vi de forskellige undervisningsmaterialer, tests, film og lydoptagelser fra IT mentor kursus. Det blev aftalt, at der skal afholdes yderligere 3 oplæg for de resterende afdelinger på Bygge & Anlæg samt for skolens øvrige afdelingsledere. Fase 4 Der bliver for tiden lagt stor vægt på den pædagogiske udvikling på skolen, hvorfor vi forventer at de elektroniske læringsmidler vil blive prioriteret for at imødekomme forskellige læringsstile. Der er for nuværende givet tilsagn om at udbyde kurser i brugen af Photo Story. Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik implementerer hurtigst mulig elektroniske tests i undervisningen. Eks 2: Deltagerne på denne skole er bl.a. i dialog med skolens uddannelseschef omkring den videre proces på skolen. (Deltageren skriver her til uddannelseschefen): Hej (xxx) Til din orientering har (xxx) og jeg afholdt et møde, hvor vi drøftede hvordan vi kan koordinere de bestræbelser der ligger i følgende projekter : Regionsprojektet: Opgaver og Portfolio i Elevplan Resultatet af mentorkursus: IT i undervisningen - kursusrække for lærere om medier i undervisningen LMS eller hjemmeside-udvikling Etablering af innovativt medieværksted 10
11 Alle fire projekter bør i et eller andet omfang tænkes sammen og vil kunne støtte undervisningsudviklingen i de enkelte afdelinger. Opgaver & portfolio projektet er bevilget og jeg er jo koblet på som konsulent, mens (xxx) er projektleder. Vi har allerede udarbejdet en plan. Det kan måske være formålstjenligt at (xxx) bliver holdt orienteret om projektets resultater undervejs. Mentorkurset i Viborg var meget interessant og lægger jo op til, at det følges internt op. (xxx) og (xxx) har planer om en række kurser for undervisere næste år (2 X 2 dage i foråret og et tilsvarende i efteråret, (xxx) udarbejder et mere detaljeret forslag i forbindelse med kursuskataloget). Vi forestiller os at anvende Photostory, Windows Mediamaker, Audacity (lydprogram) og Power-point som omdrejningspunkt og i øvrigt anvende strukturen fra mentorkurset, hjemmeopgaver og en dialog om didaktiske problemstillinger. I begge ovennævnte projekter, er behovet for en eller anden form for digital platform, blevet tydelig!, om der udvikles et LMS-system eller en særlig hjemmeside, som anvendes til at samle undervisningsrelevante materialer har vi ikke drøftet færdig, men det er noget, der på ledelsesplan bør tages en beslutning om. Portefolio projektet vil komme med et bud på, hvad der kunne være formålstjenligt. (xxx) har på et tidspunkt nævnt et forslag om, at der etableres et egentlig medieværksted og vi snakkede om, at det kunne styrke skolens innovative profil med et sådant værksted! Til brug for ovennævnte kurser, vil der være brug for en del udstyr og selvom afdelingerne selv har en del, vil der formentlig blive behov for at indkøbe nyt. (xxx) har også her lovet at ville udarbejde et mere konkret forslag til, hvad, hvordan og hvor et sådant medieværksted kunne se ud! 6. Evaluering og konklusion Kursusforløbet blev afsluttet med en elektronisk og en mundtlig evaluering. 6.1 Resultater fra den elektroniks evaluering En enkel deltager føler sig efter kurset stadig ikke rustet til at undervise og vejlede sine kollegaer. Men ellers viser evalueringen, at dette kursusforløb har været med til at ruste deltagerne til at planlægge og gennemføre interne undervisningsforløb, hvilket var vores helt primære mål med kursusforløbet. På baggrund af den elektroniske evaluering, kan vi konstatere, at en overvejende del af deltagerne har fået et it-didaktisk fundament til at arbejde videre på egen skole. I hvor høj grad har kurset motiveret dig til at dele viden om it i undervisningen med andre undervisere? I hvor høj grad føler du dig rustet til at planlægge et internt undervisningsforløb om it i undervisningen? I hvor høj grad føler du dig rustet til at undervise andre undervisere i anvendelsen af it i undervisningen? I hvor høj grad føler du dig rustet til at vejlede andre undervisere i udarbejdelse og anvendelse af it i undervisningen? Har dette kursus imødekommet de forventninger som kursusbeskrivelsen gav inden kursusstart? Slet ikke I ringe grad Noget En del Rigtigt Meget 13% 13% 75% 13% 38% 50% 13% 25% 50% 13% 13% 13% 63% 13% 50% 50% 11
12 6.2 Kort sammendrag fra den mundtlige evaluering Den mundtlige evaluering foregik på sidste kursusdag, og blev optaget med en lydoptager og efterfølgende udskrevet. Følgende er et uddrag fra denne evaluering, hvor 4 af deltagerne udtrykker deres oplevelser på kursusforløbet: Det lever meget op til det, jeg havde forventninger om. Det har været en øjenåbner for nogle nye måder at ramme vores målgruppe på. Jeg har nogle gange præsenteret det ude i min klasse mandag morgen, lige efter at have lært det her, f.eks. quiz en og PhotoStory, for at se reaktionen på det. Det var spændende at se det i praksis, og jeg har fået meget blod på tanden, og vi skal helt sikkert nok komme videre. Jeg er forholdsvis ny underviser, og havde ikke før hørt om didaktiske planer. Jeg har ikke før tænkt det helt så struktureret, men synes, det er spændende. Jeg synes også, det har været utrolig spændende. Selv om jeg er en erfaren didaktiker, så har jeg også fået en del med på det felt. Jeg kunne godt have tænkt mig at komme noget mere direkte til sagen ind imellem, dvs. helt ind i de enkelte programmer med det samme, så det i højere grad var eksemplarisk. Og så komme med alle udenomsværkerne bagefter, så man har en krop at hænge udenomsværkerne på. Alle de tekniske detaljer, som it-nørderne formentlig forstår ret meget af, burde man gemme lidt og i stedet vise, hvad det kan. Jeg er blevet ret inspireret af de diskussioner, vi har haft, om det, vi har set. Det giver føling med, hvad det kan bruges til, de metodiske vinkler, specielt det med de to tilgange til det. At det fungerer som lærernes læremiddel og som elevernes arbejdsredskaber, og at begge dele har været på spil. Jeg tror, den dobbelthed med lærerproducerede læringsmidler og elevproducerede afleveringsopgaver/-præsentationer, skal være omdrejningspunktet. Det kan være med til at give det et alvorligt gennembrud. Jeg har det modsat, jeg kunne godt lide at få det på den anden måde, men vi har jo forskellige måder at lære på. Jeg synes, kurset har været for kort. Jeg kan sagtens gå hjem og anvende det i min undervisning, men det bliver ikke nemt at gå ud og undervise mine kolleger. Jeg synes, kurset burde strække sig over et år. Noget af det er gået for hurtigt, vi når lige at stryge overfladen, hvor vi måske godt kunne tænke os at prøve det i stedet. Man kunne f.eks. have kørt en undervisningssession i Centra, så vi kunne prøve det i praksis i stedet for blot at få det demonstreret. Jeg synes, kurset har været rigtig godt, og vi har fået nogle gode ting ud af det. Jeg er kommet her sammen med min kollega, og jeg tror ikke, jeg ville have kunnet gennemføre kurset uden ham, fordi der er meget teknik i det, som jeg synes kræver et vist it-kendskab. Jeg kan altid se det positive i noget og kan se, at det kan vi bruge til det, og dét er det sjove i processen. Den erfaringsudveksling, vi har haft her, har givet nogle gode diskussioner, der gør, at vi bliver nødt til at flytte os. Vi skal ikke udbyde hele dette kursus. Vi starter med PhotoStory og noget andet. Jeg tror, det er i de bidder, man skal tage det. Jeg håber, at der kan blive udbudt noget mere kursus. Jeg ville ikke kunne stille mig op og køre et kursus selv. Jeg synes, det har været rigtig spændende. Jeg vil nu have nogle diktafoner og nogle kameraer. Jeg tænker især i nye evalueringsformer til mine elever, hvor jeg ser, at man kan bruge det her meget. Skolen er også indstillet på, at der skal ske noget, så vi får lov til at købe disse ting. Jeg vil selv starte med at bruge det her, og vi har allerede implementeret det, vi har lavet her. Jeg tror, man bør gå i gang med at bruge det lige med det samme. Vi har præsenteret materialet for en af afdelingerne på skolen, og de var meget positive overfor det. Det er en god idé at koble to forskellige undervisere til dette forløb, en it-kyndig og en pædagogisk kyndig, de kan supplere hinanden godt. 6.3 Konklusion Vi kan konkludere, at vi med vores kursus, har været med til at sætte en proces i gang på en række skoler. Målet med kurset har været at udbrede kendskabet til og anvendelse af it i undervisningen. Så med deltagernes planer for den videre proces i form af workshops, kurser mm. på deres egne skoler, må dette mål siges at være nået. 12
13 Vi kan tilsvarende konkludere, at der stadig er behov for et rum til it-didaktisk dialog og læring, og at dette rum skal spille sammen med den konkrete undervisning. Et sådant rum kommer alle undervisere til gode selv når underviserne har meget forskellige undervisningserfaring. Vi kan konkludere, at også undervisere har forskellige læringsstile, og at vores kursusstruktur med fordel, i højere grad, kan foregå i en vekselvirkning mellem forskellige tilgange. Vi vil afsluttende understrege hvor afgørende det er, at it-processen understøttes på ledelsesniveau! Hvis man som skole ønsker at skabe nye undervisningsformer med inddragelse af it, og ønsker at disse undervisningsformer skal implementeres i bredt regi, så må det være synligt og mærkbart for alle undervisere, at afdelingsledere, uddannelseschefer og direktion prioriterer og værdisætter en sådan proces. Hvis underviserne oplever at processen nedprioriteres eller undervurderes, er der stor fare for, at de resignerer både i forhold til skolens it-proces i almindelighed og i forhold til egen kompetenceudvikling i særdeleshed. Og det er stadig vigtigt at belyse behovet for at udvikle underviseres it-kompetencer ligesom det stadig er nødvendigt, at investere tid, energi og økonomiske midler til at realisere visionerne. Derfor ser vi det som en mulighed, at følge dette projekt op med en konference, hvor ledelsespersoner og nye it-mentorer inviteres til at høre om den proces deltagerne på dette projekt står midt i. Med udgangspunkt i deres mentor-rolle på egen skole, vil de kunne fremlægge konkrete erfaringer om såvel organisatoriske som kompetencemæssige aspekter. Derudover ville vores egne erfaringer på baggrund af 10 år som it-mentorer på Mercantec kunne komme mange andre skoler og ledere til gode. På lang sigt ønsker vi at fortsætte dialog og samarbejde med undervisere, mentorer og ledelsespersoner på andre skoler, så vi sammen kan udvikle mange flere nye initiativer til at fremme it i undervisningen! 13
14 7.0 Bilag 1 Didaktisk plan for et elektronisk læringselement Undervisningsforløb Formål Læringsforudsætninger Indhold Tidsramme Læreprocessen: Arbejdsmønster Hvilket undervisningsforløb skal læringselementet indgå i? Hvad er det overordnede formål med læringselementet? Hvem er målgruppen? Hvad er deres generelle forudsætninger? (fagligt, socialt og personligt) Er der læringsstile, der er særlig repræsenteret? Hvad er det konkrete indhold? Hvor lang tid forventer du, at eleven bruger på læringselementet? Hvad er udgangspunktet for læreprocessen? (skal eleven læse, lytte eller skrive? Skal eleven arbejde i forhold til en opgavebeskrivelse, en case eller et projekt?) Understøtter læringselementet særlige læringsstile? Læreprocessen: Deltagerrollen Underviserens funktion Læringsressourcer Evaluering Hvilke andre dele af undervisningen skal arbejdsmønsteret spille sammen med? Hvad er elevens rolle? (selvstudie, dialog, lyttende eller formidler? Er eleven aktiv i forhold til test, interaktivt materiale, dialog, spil osv.?) Hvordan er eleverne organiseret? (gruppearbejde, selvstændigt arbejde, matrixgrupper osv.) Hvordan er underviserens rolle? Er læringselementet uafhængigt af underviseren, eller kræver det en introduktion? Skal underviseren bedømme elevens arbejde? Hvilke supplerende læringsressourcer skal eleven have til rådighed? (informationstyper, læreroplæg, bøger, uddelingskopier, computer, itprogrammer, øvelser, teknisk udstyr, mv.) Skal eleven evalueres i forbindelse med læringselementet? (multiple choice, mundtligt oplæg, opgave, selvevaluering, produkt) 14
Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen
Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereUnderviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereResponse på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereLærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.
Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereHvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning?
Hvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning? - Jesper Eriksen, onlinechef, Tietgen I mange år har vi købt IT-udstyr og sendt undervisere på kursus hvorfor oplever vi stadig udfordringer med
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs merelæring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereAnalyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter
Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereDidaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN
2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...
Læs merePortfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereUnderviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj
Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj Tietgen Online 360 graders indblik: - visionen for Tietgens digitalisering af undervisning - ledelse - værktøjer - opkvalificering og meget mere.. Udfordringer
Læs mereLæringsarkitekt og underviser
Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations
Læs mereLAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse
LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereVelkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu Lis Madsen, projektleder
Velkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu 20.11.-24.11 2013 Lis Madsen, projektleder Projektet startede i 2007 som et pilotprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereDon'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!
Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereLæringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?
Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereMANUAL TIL RESPONSE RADAR. Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne
MANUAL TIL RESPONSE RADAR Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne Dette evalueringsværktøj er udviklet i et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S og Selandia CEU i 2014 2015. Manualen er
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereMercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi
Mercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi 2016-2020 1. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 4. Koblingen mellem skoleog praktikforløb 5. Digital infrastruktur og udstyr 2. Videndeling 3. Tilrettelæggelsesformer
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereAuto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning
Slide 1 Relationer og kvalitet i online undervisning 1 Slide 2 Business Online 2017 Fjernundervisningsforløb på 5, 10, 15 og 20 uger I gang lige nu med: 5 ugers EUS + 15 ugers GF 2, 2 + 20 ugers EUD +
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereIndhold & Agenda. Tekniker-pc er, Network management systemer, TFTP service, dokumentation, SNMP protokollen, Wireshark sniffer etc
Network Management - hvad sker der på mit netværk?! Indhold & Agenda Formålet med kursus Introduktion til Network Management (NM) Hvad er Monitoring, SNMP, MIB, Traps etc.? Overblik over relevante værktøjer
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereDen virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb
Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereE-DIDAKTIK Kursuskatalog
E-DIDAKTIK Kursuskatalog Workshops IKT støttet undervisning Kurserne retter sig mod anvendelsen af IKT i undervisningen og er i tråd med skolens strategi for området. UDBUD AF WORKSHOPS: Google Drive Interaktive
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs merePersonligt lederskab og coaching, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mere