Symbol Nr. 39. Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Symbol Nr. 39. Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier"

Transkript

1 Symbol Nr. 39 Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier De afgørende kræfter for jordmenneskets modtagelighed for den ny verdensimpuls 'Hellig vrede", "retfærdig harme" 39.1 Man skulle jo tro, at alle jordmennesker med strålende begejstring og åbne arme ville modtage den nye guddommelige verdensimpuls, en så betagende og overvældende håndsrækning, en så omfattende og inspirerende kraft fra en højere verden. - Men nej, således er det slet ikke. Sagen er nemlig den, at et individs modtagelighed af højere kræfter, hvilket i dette tilfælde vil sige dets modtagelighed for en ny åndskultur, ikke er noget, det kan afgøre med sin vilje, således som det f. eks. med denne kan afgøre, om det vil stå op eller sidde ned, om det vil råbe eller hviske, om det vil åbne eller lukke sine øjne eller lignende Det afgørende for et jordmenneskes modtagelighed for en ny åndelig basis er således ikke dets vilje, men derimod den bag dets vilje eksisterende åndelige kvalitet, der igen repræsenteres af de i dets bevidsthed førende sjælskræfter. Disse kræfter er af højst forskellig natur hos individerne, idet de for ethvert individs vedkommende udgør et resultat af dets samlede erfaringer eller oplevelser, dets forudgående anlæg, vaner og tilbøjeligheder, og disse er netop forskellige for ethvert individ. Disse kræfter vil således blive de egentlige viljeførende for individet og afstemme dets vilje for eller imod en ny åndskultur Da jordmenneskene i meget stor udstrækning netop tror, at deres medvæseners holdning til åndelige problemer kun er et spørgsmål om vilje, og derfor ikke aner, at den i virkeligheden, således som vi før påpegede, udgør et spørgsmål om udvikling eller anlæg, kommer de meget ofte til at forgribe sig på hverandres mening om livet eller opfattelse af tilværelsen. Sådanne væsener vil nemlig altid leve i den vildfarelse, at deres specielle opfattelse af tilværelsen, deres specielle tro og idealer er absolut 97

2 "eneste saliggørende" og føler sig i kraft heraf indigneret på sådanne medvæsener, hvis natur, erfaringer og anlæg absolut betinger, at de enten er så meget forud eller bagefter de førstnævnte væsener i udvikling, at de absolut ikke kan dele disse væseners særlige forskrifter og tro på livet og derfor er nødsaget til at være af en helt anden livsanskuelse. For at hjælpe jordmenneskene til bekæmpelse af denne uheldige indignation, der i form af intolerance, men under forklædningen "hellig vrede", "retfærdig harme" osv. i virkeligheden har afstedkommet megen sorg og lidelse og i sin lokale natur er ligeså uberettiget og meningsløs, som hvis man fandt på at være indigneret på sådanne mennesker, der af år er yngre eller ældre end en selv, skal vi nu gå over til at belyse jordmenneskenes forskellige kvalifikationer for modtagelighed af den ny åndskultur og derved hjælpe dem til den overvindelse af nævnte indignation, der er den absolut uundgåelige betingelse for enhver sandhedssøger, der vil opnå at møde "den store fødsel" og få kosmisk bevidsthed eller blive fyldt med "den hellige ånds" klare guddommelige sekraft og sollyse væremåde. Gruppe A og B. Kategorierne og intelligens og følelse 39.3 Når vi således skal til at analysere eller måle jordmenneskehedens åndelige standard, må vi have et fast punkt, i forhold til hvilket vi kan bestemme resultatet af denne vor udmåling. Et sådant fast punkt får vi netop i den nævnte menneskeheds holdning til den gamle verdensimpuls. Gennem denne holdning bliver vi vidne til, at nævnte impuls for tusinder af jordmenneskers vedkommende er blevet forældet, ligegyldigt hvad enten den fremtræder i form af buddhisme, islam eller kristendom og ganske uafhængig af om man er født Øster- eller vesterlænding. Dette vil altså igen sige, at der verden over findes væsener, der er vokset fra deres børnelærdom eller barnetro, vokset overjordens nuværende største religionsformer. Når dette forhold har kunnet blive en kendsgerning, skyldes det den store følelses- og intelligensmæssige udvikling, der har fundet sted gennem det sidste århundrede. De omtalte væsener har altså været genstand for denne udvikling, hvilket igen vil sige det samme som, at de har fået deres bevidsthed beriget med erfaringer og oplevelser, der atter igen hos samtlige individer har affødt store fundamentale spørgsmål, som slet ikke var aktuelle på de tider, da religionerne af deres ophøjede stiftere blev givet, og derfor ikke blev indstillet på at skulle besvare. Religionerne var således kun tilpassede til at give svar på de i hine tider mest aktuelle spørgsmål. Og da 98

3 jordmenneskehedens åndelige standard særligt på intelligensens område var meget primitiv, var de spørgsmål eller begær efter virkelig viden, man da repræsenterede, i tilsvarende grad meget primitive. Religionerne måtte derfor for ikke at virke alt for fantastiske eller usandsynlige tilpasses til disse væseners primitive udviklingsniveau. Men da der nu er henrundet årtusinder, siden den gamle verdensimpuls blev oversat til religionsform, og disse årtusinder på alle andre felter i jordmenneskehedens bevidsthed har sat sit udviklingsstempel, mens religionsformerne ikke tilsvarende har gennemgået nogen forvandling eller udvidelse, men i form af dogmer stadig kun indtager deres primitive eller begrænsede områder, er det givet, at de mest fremskredne eller af udviklingen påvirkede væsener i tilværelsen, med store dele af deres bevidsthed, må færdes udenfor religionernes rammer, ja ligefrem kollidere med disses ordform, når denne skal tages bogstaveligt og ikke i symbolform, således som det egentlig er dens oprindelige bestemmelse i verdensplanen. Og jo større disse udenfor religionerne eksisterende nye bevidsthedslag er, der igen i særlig grad repræsenteres af teknik, videnskab og kunst, desto mere kommer deres ophav til at være i disharmoni med ordformen eller dogmerne. Og da konsekvenserne heraf for store dele af jordmenneskehedens vedkommende er blevet en hel eller delvis frigørelse af dogmerne eller løsrivelse fra religionerne, bliver vi således vidne til, at samme menneskehed fremtræder for os i to store hovedgrupper. Heraf vil den ene altså udgøres af de væsener, vi lige har omtalt, og som har løsrevet sig fra religionerne, dogmerne eller den gamle verdensimpuls, mens den anden derimod består af de væsener, for hvem de nævnte realiteter endnu har sin fulde inspirationskraft, og overfor hvem de derfor endnu er en uundværlig velsignelse. Disse to store hovedgrupper vil her i Livets Bog henholdsvis blive betegnet som "gruppe A" og "gruppe B". Nævnte to store hovedgruppers væsener, hvilket vil sige den samlede jordiske menneskehed, vil igen være at inddele i seks særlige kategorier. Af disse vil de tre første henhøre under gruppe A, mens de tre sidste er at betragte som udgørende gruppe B. Et hvilket som helst jordmenneske vil altså være at henføre under en eller anden af disse seks kategorier. Disse kategoriers væsener adskiller sig fra hverandre ved deres særlige udviklingsbistand. Denne har nemlig ikke været ens for alle væsener, men har formet sig således, at nogle væsener for tiden fremtræder med en for stærkt udviklet følelse i forhold til deres intelligens, mens der er andre, hvor det modsatte er tilfældet. 99

4 100 Men samtidig findes der også væsener, i hvilke disse to bevidsthedsfaktorer er jævnbyrdige eller i ligevægt. Da det er det indbyrdes forhold mellem disse to i individets bevidsthed fremtrædende faktorer, der er det absolut afgørende for dets viljeføring eller dets handlemåde, dets partiskhed eller upartiskhed overfor dette eller hint, for dets religiøse standard, for hvad det kan tro på, og hvad det ikke kan tro på osv., kan det ikke noksom anbefales sandhedssøgeren særligt at indprente sig de efterfølgende analyser af førnævnte kategorier, idet erkendelsen af urimeligheden eller abnormiteten i enhver form for intolerance eller uvilje mod anderledes tænkende eller opfattende væsener i ham da vil blive levende.

5 Forklaring til symbol nr Jorden og den gamle og ny verdensimpuls. Gruppe A og gruppe B For at forstå symbol nr. 39 vil det her være gavnligt at kaste et tilbageblik på symbol nr. 1. Som vi allerede er gjort bekendt med, udtrykker dette de fra "det guddommelige skabeprincip" gennem verdensaltet udstrålende åndelige energier eller kræfter. Ligeledes er vi gjort bekendt med, at disse energier udløses i rytmer eller impulser, og at jorden, der på symbolet er udtrykt ved den hen imod midten fremtrædende dobbeltcirkel, er i direkte berøring med tre sådanne store kosmiske verdensimpulser. Vi ser således forneden en impuls, der er lige ved at forsvinde fra jorden. Det er resterne fra denne impuls, der ligger til grund for naturmenneskenes religiøse begreber. Dernæst ser vi en anden impuls, der dominerer det meste af cirkelen. Ud fra denne opstod de nuværende verdensreligioner: Buddhismen, Islam og Kristendommen. Denne impuls, der nu er stærkt forældet, udtrykker vi i Livets Bog som "den gamle verdensimpuls". Oven over denne igen ser vi atter en impuls, som er ved at få indpas. Dette er den her i samme bog udtrykte "ny verdensimpuls". På symbol nr. 39 finder vi atter cirkelen eller jordklodens udtryk gengivet, men her fremtrædende orangefarvet. Og det hvide legeme, som går gennem denne cirkel, vil således være at genkende som udtrykket for den gamle verdensimpuls. Som vi allerede har beskrevet, er en overordentlig stor mængde af jordens mennesker vokset over den gamle verdensimpuls og vil således kun kunne få deres religiøse liv befordret videre af den ny verdensimpuls. Disse væsener, der tilsammen udgør gruppe A og igen er inddelt i tre kategorier, alt efter deres særlige bevidsthedstilstand, har vi på symbolet udtrykt i form af de tre øverste gule og grønne figurer til venstre. Figurerne udtrykker altså hver især et væsen henhørende under en af de tre særlige kategorier. I henhold til de punkterede linier ser vi, at figurerne forener sig i en stjerne til højre. Denne stjerne bliver således udtryk for gruppe A. På samme måde ser vi også forneden tre figurer forene sig i en stjerne. Denne stjerne er udtryk for gruppe B, og de pågældende figurer er udtryk for de tre kategorier, under hvilke samtlige væsener er henhørende, der endnu ikke er voksede fra den gamle verdensimpuls, men derimod enten får eller kan få hele deres religiøse næring eller behov tilfredsstillet igennem denne. Da den gule farve er udtryk for følelse og den grønne for intelligens, kommer figurerne således til at demonstrere den indbyrdes kombination af disse to store bevidsthedsfaktorer i de pågældende kategoriers væsener. Som figurerne viser og som tidligere omtalt, fremtræder denne kombination under tre forskellige former. For nogle væsener betyder den således en jævnbyrdig intelligens og følelse, for andre for megen følelse i forhold til intelligens og atter hos andre for megen intelligens i forhold til følelse. Dette forhold i forbindelse med det pågældende væsens særlige udviklingsstandard betinger så igen samme individs identitet som henhørende under en eller anden af de nævnte kategorier Resumé af første kategori i gruppe A Første figur til venstre på symbolet udtrykker altså et væsen af første kategori 101

6 i gruppe A. Vi ser her, at det gule og grønne felt er lige store. Da farverne, som allerede nævnt, udtrykker følelse og intelligens, vil dette altså betyde, at væsenerne indenfor nævnte kategori fremtræder med en jævnbyrdig intelligens og følelse. Da disse to bevidsthedsfaktorer samtidig er meget fremragende udviklet, udgør samme kategoris væsener jordens mest fremragende repræsentanter i åndelig udvikling og danner tilsammen en zone, vi i Livets Bog udtrykker som "den store fødsels forgård". Disse væsener bliver de fundamentale bærere af den ny åndskultur eller verdensimpuls Resumé af anden kategori i gruppe A Den næste figur er udtryk for et væsen af anden kategori i gruppe A. Det gule felt i figuren er her mere fremtrædende end det grønne, hvilket jo betyder, at væsenerne indenfor anden kategori fremtræder med et for stærkt udviklet følelsesliv i forhold til intelligenslivet. Denne kategori har vi inddelt i seks afdelinger (se Livets Bog, kap. 5), der igen repræsenterer en udviklingszone, der strækker sig fra den store fødsels forgård og ned til grænseområdet for den gamle verdensimpuls. De ædleste af disse væsener vil ligesom væsenerne i første kategori være modtagelige for den ny verdensimpuls og blive dens sande fortrolige og forkæmpere. Til anden kategori hører også i særlig grad de væsener, vi kalder "kunstnere". Men der findes også væsener her, der grundet på deres primitive intelligensliv i forhold til følelsen mere eller mindre fremtræder som "fanatikere", som selvsuggererede eller selvbestaltede sektdannere eller formentlige religiøse reformatorer, der gør deres egne fantastiske forestillinger til nye dogmer. Andre væsener her er derimod fanatiske tilhængere af nye religiøse samfund. Indenfor anden kategori udstrækker sig i særlig grad "ufrugtbarhedens zone", "de ulykkelige ægteskabers eller degenerationens zone". Fra anden kategoris område vil modstanden mod den ny verdensimpuls begynde Resumé af tredje kategori i gruppe A Den tredie og sidste figur foroven på symbolet er udtryk for tredie kategori og viser os i henhold til farvefelterne, at nævnte kategoris væsener har en for ringe følelse i forhold til intelligensen. Disse væsener er derfor mindre religiøse end væsenerne i anden kategori, men repræsenterer dog samme udviklingszone som disse, men altså på en anden måde. Disse væsener har vi inddelt i fem afdelinger (se Livets Bog, kap 5). Heraf repræsenterer de mest fremragende væsener det, vi kalder "videnskaben", ligesom "politikere" og de "fødte" forretningsfolk også her har deres udviklingsområde. På grundlag af den for lidt udviklede følelse finder vi i samme zone antireligiøse væsener og de såkaldte "storforbrydere". For alle væsener indenfor de nævnte kategorier vil det som nævnt være gældende, at de er voksede over den gamle verdensimpuls og ikke i ret stor udstrækning modtagelige for den guddommelige suggestion. De kan derfor absolut ikke få inspiration af eller "omvendes" ved de almindelige former for gudstjeneste, dåbshandlinger og sacramenter, men derimod kun ved livets egen religion eller tale, hvilket altså igen vil sige, den ny verdensimpuls. Vi er dermed færdige med gruppe A. 102

7 39.8 Resumé af første kategori i gruppe B Den næste figur til højre forneden på symbolet udtrykker den første kategori i gruppe B. Som det af figuren fremgår, har væsenerne her ligesom i første kategori i gruppe A jævnbyrdig intelligens og følelse. De udgør de "oprigtig troende" og er de mest ligevægtige og ædleste væsener indenfor verdensreligionerne eller gruppe B Resumé af anden kategori i gruppe B Den anden figur udtrykker anden kategori i gruppe B og viser, at væsenerne her har for megen følelse i forhold til intelligensen, hvorved de bliver fremtrædende som overreligiøse. Disse væsener har således ikke en sådan fornuft i deres religiøse fremtræden som den vi finder hos væsenerne i første kategori i samme gruppe. Dette forhold udløser sig så igen i form af "hellig vrede", "retfærdig harme", maskeret intolerance eller forfølgelse af anderledes tænkende væsener eller af væsener med en anden religiøs opfattelse. Denne kategori florerede særlig i middelalderen med bål og brand. Og det er også væsener herfra, der navnlig blev repræsentanter for den realitet, vi har skildret under begrebet "den hårde hud". Men de samme typer findes også i vore dage, og fra disse vil den ny verdensimpuls møde en ikke ringe modstand indenfor alle verdensreligionerne Resumé af tredje kategori i gruppe B Den tredie og sidste figur forneden udgør udtrykket for den tredie og sidste kategori i gruppe B. Figuren viser, at disse væsener er fremtrædende med for megen intelligens i forhold til følelsen. Nævnte væsener er derfor ikke ret meget religiøst indstillede. Da de i mange tilfælde ikke har nogen samvittighed overfor civilisationens love, bliver de, ligesom nogle af væsenerne i sidste afdeling af tredie kategori i gruppe A, i stor udstrækning i en permanent disharmoni med disse og fremtrædende som "forbrydere" Resumé af Forbryder-- verdenens væsener Med hensyn til "forbryderverdenens" væsener vil der være det at sige, at samtlige væseners disharmoni og kolde levemåde vil udløse sig i svære lidelser eller hårde skæbner, hvorigennem deres primitive og mangelfulde følelsesliv vil blive udviklet og forædlet og de pågældende væsener gjort modtagelige for "omvendelse" af den gamle eller ny verdensimpuls og således atter indstillede på retning mod lysets rige. 105

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre Symbol nr. 44 Loven for tilværelse elsker hverandre Jorden - et fartøj på evighedens umådelige hav 44.1 Hen over evighedens umådelige hav går et lille fartøj. Det er på rejse i verdensrummet. Det svæver

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

MARTINUS DET PSYKISKE TEMPEL FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS DET PSYKISKE TEMPEL FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 DET PSYKISKE TEMPEL MARTINUS DET PSYKISKE TEMPEL FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1956 Eget tryk 1. KAPITEL,. Forgl1rden" Set fra et kosmisk plan vil hele den jordmenneskelige mentale

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Afstande i verdensrummet Vi ved alle, at verdensaltet udgør et uendeligt rum, i hvilket der svæver et utal af mælkeveje,

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

17. Afsnit. Martinus og astrologien.

17. Afsnit. Martinus og astrologien. 1 17. Afsnit 17.1 Martinus egen indstilling til astrologien. I kredsen omkring Martinus var der flere, der var ret interesserede i astrologi og de horoskoper der kan udarbejdes. Jeg ser i Per Thorells

Læs mere

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 DØMMER IKKE MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1960 1. KAPITEL En gallaprydelse, der ikke er i kontakt med det femte bud I menneskenes daglige liv forekommer der

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse Syndernes forladelse (Symbol nr. 20) 1. Den humane evnes udvikling Under symbol nr. 19 har vi forklaret, hvorledes det levende væsens handlemåde bliver årsag til væsenets skæbne, og at denne skæbne bliver

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH

QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH Som forenende enhed, helt ned til det sidste led, er alt sammenlænket med alt det andet. Således er den guddommelige essens forneden såvel som foroven, i himlen som

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE Referat af et foredrag holdt i København 19. oktober 1907 af Annie Besant. Redigeret af Kirsten Blegvad Larsen Vi er tilbøjelige til at betragte den fysiske verden som den eneste, i hvilken vi lever; men

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesn"t start automatically

»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesnt start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Click here if your download doesn"t start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Per Bruus-Jensen»X«:

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen (Symbol nr. 21) 1. Dyrets angstskrig Inde i det levende væsens psyke er der indbygget en organisk foreteelse, der bringer det til at råbe efter lys, når mørket kulminerer i dets skæbne. Dette råb" begynder

Læs mere

Skak, backgammon & dam

Skak, backgammon & dam Skak, backgammon & dam da Spillevejledning Varenummer: 349 582 Made exclusively for: Tchibo GmbH, Überseering 18, 22297 Hamburg, Germany www.tchibo.dk Tchibo GmbH D-22290 Hamburg 92630AB6X6VII 2017-07

Læs mere

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske?

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Du skal kunne svare på, hvad det vil sige at være et menneske. Ikke så meget om det ydre menneske, kroppen og dens anatomi og fysiologi, men mest om det indre

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Lad Solen skinne af Lyst

Lad Solen skinne af Lyst Lad Solen skinne af Lyst Solen skinner og varmer ikke af næstekærlighed, men fordi den er god til netop at skinne og varme. Den gør, hvad den er bedst til uden tanke for andre, og på trods af denne himmelske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION 8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION Hvem kender du, der passioneret? Hvad inspireres du til, når du tænker på dem? Hvor vigtigt vil det være for dig, at få adgang til din egen passion?

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke Martinus Center Klint Bog- og artikelgruppe 2016 Uge 1 & 4 Vejen til frihed og lykke Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit

Læs mere

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren : Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« »DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Forskellen på "dyr" og "menufærdige neske" bedømmes af mennesker mere efter organism e n e Il e r l e g e m

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 09 INTEGRERING AF PERSONLIGHEDEN Af Erik Ansvang Personlighedens integration I de lemuriske

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere