NOTAT TIL HØRSHOLM KOMMUNALBESTYRELSE. ændring af vedtægterne for og ejerskabet til Rungsted Havn A/S

Transkript

1 6. maj 2011 Claus Høeg Madsen Partner Poul Heidmann Partner NOTAT TIL HØRSHOLM KOMMUNALBESTYRELSE Ref Dok om ændring af vedtægterne for og ejerskabet til Rungsted Havn A/S 1. Påbuddet til Hørsholm Kommunalbestyrelse Statsamtmanden for Københavns Amt udtalte i brev af 5. maj 2006 til Hørsholm Kommune blandt andet følgende: På ovenstående baggrund er det statsamtets opfattelse, at det ikke er lovligt, at Hørsholm Kommune besidder aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S, og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft heraf er udpeget af Hørsholm Kommunalbestyrelse, jf. vedtægternes 6.1. Hørsholm Kommunalbestyrelse har på den baggrund efter statsamtets opfattelse pligt til at bringe den bestemmende indflydelse i aktieselskabet til ophør. Hørsholm Kommunalbestyrelse rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet herom, og ministeriet udtalte i brev af 22. januar 2007 til Hørsholm Kommunalbestyrelse blandt andet: Herefter er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Hørsholm Kommunalbestyrelse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. 2. Hørsholm Kommunes overvejelser om fonds-modellen og hjemtagelsesmodellen Siden har Hørsholm Kommunalbestyrelse overvejet, på hvilken måde Hørsholm Kommune mest hensigtsmæssigt kan opfylde dette påbud. Et af kommunalbestyrelsen etableret 17, Nørregade København K Advokatfirma Tlf

2 stk. 4-udvalg har anbefalet en fonds-model, som er nærmere beskrevet i vores notat af 13. maj 2008 med supplerende notater. Denne model har været drøftet af kommunalbestyrelsen, og har endvidere været forelagt Statsforvaltningen Hovedstaden (der har afløst statsamtet), der har accepteret den i en vejledende udtalelse. Kommunalbestyrelsen har endvidere drøftet en model med hjemtagelse af havnen, som er nærmere beskrevet i vore notater af 23. november 2010 med supplerende notater. De omtalte notater indeholder en faktuel beskrivelse af Rungsted Havn A/S vedtægter, aktionærer, skattemæssige status, årsrapporter mv., hvortil henvises. Begge disse alternative løsninger er juridisk mulige og vil opfylde påbuddet fra statsamtet, fordi kommunen ophører med at være aktionær. 3. Hørsholm Kommunes ønske om vurdering af en aktieselskabsmodel Kommunalbestyrelsens medlemmer har senest drøftet en aktieselskabs-model, hvis hovedelementer skal være, at kommunen ved at afhænde nogle af sine aktier i Rungsted Havn A/S og ved at ændre vedtægterne for Rungsted Havn A/S sikrer, at påbuddet fra statsamtet opfyldes, og at vedtægterne for Rungsted Havn A/S ændres på en måde, der afspejler de politiske ønsker, som et flertal af kommunalbestyrelsen har til den fremtidige drift af havnen. Vi har modtaget Arbejdspapir af 4. april 2011 fra V-gruppen, indeholdende et udkast til nye vedtægter for Rungsted Havn A/S, C-gruppens oplæg til politiske forhandlinger vedrørende mulig havneløsning i en aktieselskabsmodel af 13. april 2011, ligeledes indeholdende et udkast til nye vedtægter for Rungsted Havn A/S, og Bemærkninger til A/S-modellen af 27. april 2011 fra Borgerlisten. Mens såvel V-gruppens som C-gruppens udkast vedrører aktieselskabs-modellen, anføres det i forslaget fra Borgerlisten, at Havnen skal være selvejende. Det er havnen kun, hvis havnen 2

3 eller aktierne i Rungsted Havn A/S ejes af en fond. Fonds-modellen indebærer netop, at en fond kommer til at eje alle eller mere end 90 % af aktierne i Rungsted Havn A/S, og denne model opfylder således Borgerlistens ønske. Det gør hjemtagelses-modellen ikke, da havnen her ejes af kommunen, og heller ikke aktieselskabs-modellen, da havnen her ejes af aktionærerne. Hørsholm Kommune har bedt mig om en overordnet juridisk vurdering af, om forslagene lovligt kan gennemføres (punkt 7), sikrer, at havnen ikke en gang i fremtiden sælges (punkt 9), sikrer, at havnen forbliver offentligt tilgængelig som et rekreativt område (punkt 10), og muliggør udlejning af bygningerne til liberalt erhverv (idet kommunen oplyser, at den er klar over, at dette vil medføre skattepligt for Rungsted Havn A/S) (punkt 11). Vi har tilladt os at fremkomme med nogle betragtninger over en alternativ aktieselskabsmodel (se punkt 8). 4. Opfyldelse af statsamtets påbud Den nominelle aktiekapital i Rungsted Havn A/S er kr Heraf ejer kommunen kr , kendte minoritetsaktionærer kr og ukendte minoritetsaktionærer kr Efter de nugældende vedtægter, hvor der kun er én aktieklasse, og alle aktionærer har samme stemmeret, har kommunen i dag bestemmende indflydelse. Efter statsamtets påbud er det denne bestemmende indflydelse, kommunen skal opgive. Hverken i fonds- eller hjemtagelses-modellen har det interesse nærmere at definere, hvad der ligger i påbuddets begreb: bestemmende indflydelse. Fonds-modellen opfylder statsamtets påbud, fordi den betyder, at enten nominelt kr aktier (uden forudgående tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne) eller nominelt kr aktier (efter forudgående tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne) overdrages til en fond, der derved med sikkerhed opnår den bestemmende indflydelse, som kommunen ikke må have. Hjemtagelsesmodellen opfylder også statsamtets påbud, fordi den betyder, at kommunen efter tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne overdrager havnen fra Rungsted Havn A/S til kommunen, 3

4 hvorved havnen bliver en del af kommunen, hvorved kommunen opnår bestemmende indflydelse. I en aktieselskabs-model bliver det derimod relevant mere præcist at fastlægge begrebet bestemmende indflydelse. Det er her nærliggende at tage udgangspunkt i definitionen af bestemmende indflydelse i selskabslovens 7. I de for Rungsted Havn A/S relevante dele af bestemmelsen siges: Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Stk.2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk.3. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har 1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, 3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller 4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Hvis kommunen reducerer sine stemmerettigheder til halvdelen eller mindre, har kommunen efter stk. 2 ikke bestemmende indflydelse, medmindre der foreligger en situation omfattet af stk. 3. Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, forudsætter, at der er indgået en aktionæraftale om stemmeafgivning. Stk. 3, nr. 2, forudsætter en aktionæraftale eller vedtægtsbestemmelse om ret for kommunen til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i havnen. Stk. 3, nr. 3, forudsætter, at kommunen skal have ret til at udpege eller afsætte et flertal af bestyrelsens 4

5 medlemmer. Ingen af de fremsendte forslag fra V-gruppen, C-gruppen eller Borgerlisten udtrykker hensigt om at etablere sådanne forhold i en aktieselskabs-model. Der er derfor ikke nogen risiko for, at kommunen qua stk. 3, nr. 1-3, får bestemmende indflydelse. Derimod kan kommunen, selvom den reducerer sin stemmeret til halvdelen eller derunder, blive anset for at have bestemmende indflydelse i medfør af stk. 3, nr. 4. Hvis der opretholdes én aktieklasse, hvor alle aktionærer har samme stemmeret, og kommunen reducerer sin stemmeret til halvdelen, dvs. kr , vil kommunen rent faktisk have bestemmende indflydelse, fordi der er ukendte aktionærer for kr Kommunen skal derfor reducere sin stemmeret til halvdelen af de kendte aktionærer (kr ), dvs. til kr , for ikke at have bestemmende indflydelse i selskabslovens forstand. Det er nærliggende at forstå begrebet bestemmende indflydelse i statsamtets påbud på samme måde, som begrebet anvendes i selskabsloven. For at opfylde påbuddet må kommunen derfor på grundlag af de nuværende vedtægter reducere sin stemmeret til kr Hvis der først gennemføres en tvangsindløsning med den følge, at aktiekapitalen bliver nominelt kr , skal kommunen reducere sin stemmeret til kr Revision af nugældende vedtægter for Rungsted Havn A/S Vi bemærker, at de nuværende vedtægter for Rungsted Havn A/S er foreslået ændret som led i fonds-modellen, og at forslaget er indeholdt i vores notat af 11. august 2009 med den efterfølgende ændring, at forslagets 1, stk. 3, sidste afsnit, er udgået på grund af SKAT s efterfølgende afslag på at opretholde skattefriheden, hvis Rungsted Havn A/S skal dække udgifter til administration af en fond. Siden er en ny selskabslov trådt i kraft. Den vil gøre det nødvendigt at tilpasse vedtægterne ud over, hvad vi har anført i vores notat af 11. august Der er imidlertid alene tale om mere formelle ændringer, som efter vores skøn er uden interesse for den politiske diskussion om vedtægternes indhold. I det omfang C-gruppens og V-gruppens vedtægtsforslag indeholder bestemmelser, der må ændres som følge af selskabsloven, eller som er overflødige, fordi de i forvejen gælder i medfør af loven, undlader vi derfor at gøre opmærksom herpå. Vi kommenterer således alene de forslag, der vedrører substansen. 5

6 Ændring af de nuværende vedtægter kræver mindst 2/3 majoritet efter disses 9, og eventuelt to generalforsamlinger. Hvor større majoritet eller enighed er nødvendig, er det angivet nedenfor. 6. Bør der gennemføres tvangsindløsning? I aktieselskabs-modellen skal selskabet leve videre, og det er utilfredsstillende at have ukendte aktionærer for nominelt kr , som med stor sandsynlighed aldrig vil dukke op. Dem kan man slippe for ved en tvangsindløsning. Hvis man mener at kunne leve med det, og (som de to grupper) vælger en model, hvor nominelt kr aktier sælges, fylder de ukendte ikke så meget og generer måske ikke så meget. Vælger man en model, hvor kommunen ikke sælger aktier eller kun sælger få aktier (fordi reduktionen af stemmeret sker gennem oprettelse af en aktieklasse med reduceret stemmeret), vil det forudsætte tvangsindløsning af minoritetsaktionærerne på kr Kan aktieselskabs-modellen lovligt gennemføres? 7.1 Vedtægtsændringer Udlejning til liberalt erhverv: Se punkt 11. Oprettelse af flere aktieklasser: Både C-gruppen og V-gruppen nævner i 2, stk. 2, forskellige grupper af aktier. Hertil bemærkes, at vedtægterne ikke kan bestemme, hvem der er og ikke er aktionærer. Hvem, der er det, afhænger af, hvem der har tegnet aktier eller siden har afhændet eller erhvervet aktier. Derimod er der mulighed for at oprette forskellige aktieklasser. Selskabslovens 45 bestemmer: I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser. I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse. 6

7 Hvis alle aktier skal have samme rettigheder, sådan som V-gruppen foreslår i 2, stk. 3, hverken kan eller skal der derfor oprettes flere aktieklasser. C-gruppens forslag siger ikke udtrykkeligt, om alle aktier skal have samme rettigheder, men at de ikke skal det, fremgår vel indirekte af særbestemmelsen om, at borgere, der tilbydes i alt kr aktier, kun hver må eje kr Disse forhold kræver en nærmere drøftelse. Forbud mod omsætning af aktier i C-gruppens forslag til 3, stk.1: Det kan ikke lovligt bestemmes, at aktierne ikke må omsættes. For aktionærer, som er fysiske personer, vil dødsfald medføre behov for omsætning, og vil man ikke tillade det, er bestemmelser om indløsning af aktionærer ved dødsfald nødvendige. Sådanne bestemmelser kan formentlig ikke vedtages med 9/10 majoritet efter 107, stk. 2, men kræver enighed, jf. 107, stk. 1. Enighed forudsætter, at kommunen - mens den stadig har bestemmende indflydelse - tvangsindløser alle andre aktionærer. Krav om bestyrelsessamtykke til omsætning af aktier i V-gruppens 2, stk. 4, og 3, stk. 1: Vedtagelse kræver 9/10 majoritet efter 107, stk. 2, og samtykke fra kommunen og - i det omfang de er aktionærer - samtykke fra KDY og Rungsted Bådepladslejerforening. Valg af bestyrelse: C-gruppens forslag til 11, stk. 1, bestemmer, at fire medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, og tre medlemmer udpeges af kommunen. Den i 2 foreslåede fordeling af aktierne vil i praksis - på grund af begrænset fremmøde til generalforsamlinger - ofte føre til, at kommunen vil kunne vælge alle fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Derved vil kommunen have bestemmende indflydelse, jf. selskabslovens 7, stk. 3, nr. 4 (punkt 4 ovenfor). Vedtægtsbestemmelsen må derfor suppleres med en bestemmelse om, at kommunen ikke har stemmeret i relation til valg af bestyrelsesmedlemmer. Forslaget fra V-gruppen til 11, stk. 2, bestemmer, at alle 7 medlemmer skal udpeges. Det kan ikke lovligt vedtages, da flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. selskabslovens 120, stk. 1. 7

8 Forslaget fra V-gruppen til 11, sidste stk., bestemmer, at honoraret maksimalt må svare til 1 % af årets bruttoomsætning. Efter selskabslovens 138 kan bestyrelsen aflønnes med fast eller variabelt vederlag, men det må ikke overstige hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Udkastets bestemmelse om honorar er uanset dette højst usædvanlig. Der er risiko for, at bestemmelsen vil blive anset for ulovlig, og under alle omstændigheder vil vi ikke anse det for forsvarligt, hvis kommunen medvirker til vedtagelse af en sådan bestemmelse. Vedtægtsændringer, fusion og opløsning: Forslagene fra C-gruppen og V-gruppen til 9, stk. 2, og 18 kan formentlig ikke vedtages med 9/10 majoritet efter 107, stk. 2, men kræver enighed, jf. 107, stk. 1, hvilket forudsætter tvangsindløsning. 7.2 Reduktion af stemmeretten ved salg af aktier Den nødvendige reduktion: Ingen af gruppernes udkast indeholder forslag om, at der skal være forskel på stemmeretten. Alle skal altså have samme stemmeret. Det betyder, at kommunen må reducere sin stemmeret til kr (uden tvangsindløsning) eller kr (med tvangsindløsning), jf. punkt 4 ovenfor. Efter begge gruppers forslag opretholdes minoritetsaktionærerne på kr , hvilket må betyde, at ingen af grupperne ønsker tvangsindløsning gennemført. Begge forslag lyder på en reduktion til kr , hvilket er tilstrækkeligt. Efter begge gruppers forslag skal reduktionen ske ved salg af nominelt kr aktier - efter C- gruppens forslag til borgerne i kommunen, efter V-gruppens forslag til Rungsted Bådepladslejerforening og KDY. Til hvilken kurs skal aktierne udbydes? Det kommunalretlige princip om økonomisk forsvarlig forvaltning samt forbuddet mod støtte til enkeltpersoner medfører, at kommunen skal sælge aktierne til markedsprisen. Der gælder ikke regler for, hvordan markedsprisen på aktier fastsættes. Og der ses heller ikke at være trykt praksis. Det er nærliggende at drage en analogi fra udbudsbekendtgørelsen vedrørende kommuners salg af fast ejendom (bkg. nr. 472 af 20/6-1991). Af bekendtgørelsens 3, stk. 2, fremgår: 8

9 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendommen udbydes til en fastsat pris, forudsat at prisen svarer til markedsprisen. Af den tilhørende vejledning (vejl. nr. 60 af 28/6-2004) fremgår: Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af undersøgelser af prisniveau for sammenlignelige ejendomme. Om det forhold, at værdisætningen er forbundet med et skøn, hedder det i vejledningen: Fastlæggelse af markedsprisen vil derfor ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn må der tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin. For så vidt angår arealer, for hvilke der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. fordi udnyttelsen af arealerne er undergivet visse specielle begrænsninger, der vanskeliggør fastlæggelsen af markedsprisen, må rammerne for kommunalbestyrelsens udøvelse af skønnet antages at være særligt vide. Vi har i tidligere notater udtrykt forventning om, at hvis kommunen ønsker at gennemføre tvangsindløsning af andre aktionærer, da vil indløsningen kunne ske i niveauet kurs pari som følge af vedtægtsbestemmelserne om betaling af udbytte, anvendelse af likvidationsprovenu og ret for kommunen til at godkende vedtægtsændringer. Vi har også anbefalet, at kommunen, hvis den ønsker at gennemføre en tvangsindløsning, forinden får foretaget en vurdering af kursen af en investeringsbank. Aktionærer, der måtte være utilfredse med den kurs, kommunen gennemfører tvangsindløsningen til, kan efter selskabslovens regler bede om vurdering ved syn og skøn og kan indbringe vurderingsmandens vurdering for domstolene. Hermed kan man få en autoritativ afgørelse af værdien. Hvis kommunen, svarende til de to gruppers forslag, beslutter at sælge kr aktier (uanset hvem salget sker til), at undlade tvangsindløsning, og 9

10 at opretholde de gældende bestemmelser om betaling af udbytte, anvendelse af likvidationsprovenu og ret for kommunen til at godkende vedtægtsændringer, vil kommunen fremover kunne sikre, at en sådan godkendelse af vedtægtsændringer ikke gives. Derved bør værdien fortsat være i niveau kurs pari. Da der her ikke sker nogen autoritativ vurdering af kursen, bør kommunen i hvert fald sikre sig en vurdering fra en investeringsbank for at undgå efterfølgende kritik for at have solgt for billigt. Hvem skal kommunen sælge aktier til? De to gruppers forslag adskiller sig på dette punkt. Kommunen må beslutte, om aktierne kan og skal tilbydes alle borgere i kommunen eller eksempelvis nogle af de organisationer, som er tilknyttet havnen. Der findes ingen skrevne regler for, hvordan salgsprocessen skal foregå. Også her er det nærliggende at skele til udbudsbekendtgørelsen vedrørende kommuners salg af fast ejendom. 3, stk. 1, lyder således: Offentligt udbud skal ske ved annoncering i den lokale presse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Et salg til havnerelaterede organisationer kan formentlig finde sted, men må drøftes med statsforvaltningen, hvis udtalelse bør indhentes. Et udbud til kommunens borgere må utvivlsomt foregå som en helt åben proces. Det er mere besværligt og rejser blandt andet spørgsmål om der skal udarbejdes prospekt? kommunen selv, eller en investeringsbank på kommunens vegne, skal forestå udbuddet? hvilken afkortning af accepterne man foretager, hvis efterspørgslen overstiger udbuddet? hvad man gør, hvis købsinteressen er meget lille, og der ikke kan opnås en ønskelig spredning af aktierne? hvilke udgifter, der vil være forbundet med en gennemførelse af udbuddet og behandling af indkomne accepter? 10

11 hvilke udgifter, der vil være forbundet med udarbejdelse og fremsendelse til aktionærerne (der kan blive et stort antal) af årsrapporter og indkaldelser til generalforsamlinger? hvilke udgifter, der vil være forbundet med afholdelse af fremtidige generalforsamlinger? Også dette må drøftes med statsforvaltningen, hvis udtalelse bør indhentes. Det er vores vurdering, at et salg af aktier til borgerne vil vise sig vanskeligt, dyrt og uhensigtsmæssigt. Umiddelbart kan ingen borgere have interesse i sådanne aktier, og selskabet kan ikke have interesse i at have dem som aktionærer. Det vil derfor ud fra en juridisk synsvinkel - og uden at tage stilling til forslagenes politiske vinkel - være at foretrække, om man vælger en ordning, hvor der ud over kommunen kun bliver havnerelaterede organisationer som aktionærer. 8. En alternativ aktieselskabs-model Ulemperne ved den under punkt 7 beskrevne aktieselskabs-model er, at opretholdelsen af samme stemmeret for alle aktier gør det nødvendigt for kommunen at sælge mere end halvdelen af sine aktier. Det sætter megen fokus på værdiansættelsen og på salgsproceduren. Ulemperne ved salg til borgerne er beskrevet ovenfor, og hvis kommunen på den baggrund vælger en løsning, hvor aktier, der ikke tilhører kommunen, alene skal ejes af til havnen knyttede organisationer (eksisterende og/eller nogen, der oprettes), er der alternativer til de to gruppers model (punkt 7 ovenfor). Vi lægger foreløbigt til grund, at det ikke er muligt at opnå en aftale med de kendte private aktionærer om, at disse sælger deres aktier. Et alternativ kan (som et foreløbigt og ikke fuldt gennemarbejdet eksempel) være: Kommunen tvangsindløser de kr , hvorefter aktiekapitalen er kr Kommunen opdeler aktiekapitalen i to aktieklasser med differentieret stemmeret, således at kommunens aktier tillægges så meget mindre stemmeret end andres aktier, at kommunen maksimalt har 50 % af stemmerne. Overdragelse af aktier kræver bestyrelsens énstemmige godkendelse. Ved anden overgang af aktier i aktieklasse 2 (opløsning eller kreditorforfølgning) har kommunen ret til køb af aktierne til kurs pari. 11

12 Aktieklasse 1: Nominelt kr Hvert aktiebeløb på kr giver 1 stemme. Antal stemmer i alt er 9. Aktieklasse 1 vælger 3 bestyrelsesmedlemmer. Aktieklasse 2: Nominelt kr Hvert aktiebeløb på kr. 100 giver 1 stemme (som i dag, se 7, stk. 2, 1. pkt.). Antal stemmer i alt er 10. Aktieklasse 2 vælger fire bestyrelsesmedlemmer (eller der fastlægges regler om, at de enkelte organisationer kan udpege op til tre medlemmer og det fjerde vælges af aktieklasse 2). Kommunen sælger aktierne i aktieklasse 2 til de organisationer, man har lagt sig fast på, til niveau kurs pari. Fordelene ved dette forslag er: Kommunen undgår et udbud til borgerne, der er besværligt og dyrt mv., jf. punkt 7. Der sælges kun kr aktier, og ikke kr ; herved flyttes fokus fra værdisætningen af aktierne. Der bliver en afgrænset gruppe aktionærer frem for et potentielt meget stort antal aktionærer. Et stort antal betyder risiko for, at deres aktier kan gå i glemmebogen, ligesom vi har set det med de kr., gener og omkostninger ved udsendelse af materiale til og afholdelse af generalforsamlinger. 9. Sikrer aktieselskabs-modellen, at havnen ikke en gang i fremtiden sælges? Det er havnen sikret mod i fonds-modellen, da fondens salg af aktierne i Rungsted Havn A/S, eller sidstnævntes salg af havnen, forudsætter godkendelse fra fondsmyndigheden, hvis praksis i så henseende er restriktiv. Et aktieselskab kan derimod ikke hindre, at aktionærerne sælger havnen, og er der vedtaget vedtægtsbestemmelser, der forhindrer et sådant salg, kan de ændres på en senere generalforsamling. En kommune kan ikke hindre, at kommunen senere sælger havnen. Fonds-modellen er derfor nærmest på at opfylde Borgerlistens krav om, at Havnen skal kunne sikres mod at kunne gøres til genstand for salg. 12

13 10. Sikrer aktieselskabs-modellen, at havnen forbliver offentligt tilgængeligt som et rekreativt område? Det vil i alle 3 modeller være muligt at sikre dette. Det kan ske enten gennem kommunale tiltag, der har hjemmel i lovgivningen (såsom lokalplaner), eller ved én eller flere deklarationer, der tinglyses med samtykke fra Rungsted Havn A/S, og efter hvilke kommunen er påtaleberettiget. 11. Muliggør aktieselskabs-modellen udlejning af bygningerne til liberalt erhverv? Hverken fonds-modellen eller hjemtagelses-modellen muliggør sådan udlejning, da begge forudsætter, at der kun sker udlejning til havnerelaterede formål. Dette er et absolut krav efter de kommunale regler. Karsten Revsbech: Kommunernes opgaver, 2. udg., side 186, udtaler således: Hvis en virksomhed både varetager opgaver, som kommunen lovligt kan støtte, og opgaver, som kommunen ikke kan støtte, har kommunen efter almindelig opfattelse ikke adgang til at yde støtte til anlæg af virksomheden. Det skyldes, at det ved anlægsstøtte ikke er muligt at øremærke støtten således, at den alene kommer opgaver af kommunal interesse til gode. Dette har også støtte i praksis, bl.a. en afgørelse fra Indenrigsministeriet fra At Rungsted Havn A/S afstår fra at udleje til andet end havnerelaterede virksomheder, er efter selskabsskatteloven en betingelse for skattefrihed. Heller ikke i aktieselskabs-modellen er det lovligt at udleje til liberale erhverv, så længe kommunen er aktionær. Hans B. Thomsen m.fl.: Kommenteret styrelseslov, 2. udg., side 53, udtaler: Kommunens deltagelse uden bestemmende indflydelse i en privatretlig organisationsform vil uden lovhjemmel kun kunne ske, hvis selskabet m.v. udelukkende varetager opgaver, som de deltagende kommuner lovligt selv kan varetage Heri lig- 13

14 ger bl.a. at selskabet ikke har et erhvervsøkonomisk formål, dvs. driver virksomhed med henblik på at opnå fortjeneste. Udkastet fra C-gruppen ( 1, stk. 3, sidste bullet, der foreslår, at der kan udlejes til andre erhverv, og at 1. sals lejemål kan udlejes til liberalt erhverv ) kan derfor ikke lovligt vedtages. 12. Resumé Statsamtmanden for Københavns Amt og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt at Hørsholm Kommunalbestyrelse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S, og har påbudt kommunen at ophøre hermed. Fonds-modellen og hjemtagelsesmodellen er juridisk mulige og vil opfylde påbuddet, fordi kommunen i begge modeller ophører med at være aktionær. Af de politiske gruppers notater fra april 2011 fremgår, at såvel V- gruppen som C-gruppen ønsker aktieselskabs-modellen, hvorimod Borgerlisten ønsker fonds-modellen. Opretholdes Rungsted Havn A/S som selskab, må dets vedtægter ændres for at opfylde kravene i den nye selskabslov, men disse ændringer vil ikke være af substans i forhold til den politiske diskussion om selskabets fremtid. Enkelte af C-gruppens og V-gruppens forslag til vedtægtsændringer kan ikke lovligt vedtages. For de øvriges vedkommende kræves mindst 2/3 majoritet efter vedtægternes 9 (og eventuelt to generalforsamlinger), idet enkelte bestemmelsers vedtagelse dog kræver enten 9/10 majoritet efter selskabslovens 107, stk. 2, eller enighed, jf. selskabslovens 107, stk. 1. Enighed forudsætter, at kommunen - mens den stadig har bestemmende indflydelse - tvangsindløser alle andre aktionærer. Hvis kommunen ønsker at gennemføre tvangsindløsning af andre aktionærer, er det vores forventning, at den vil kunne ske i niveauet kurs pari som følge af vedtægtsbestemmelserne om betaling af udbytte, anvendelse af likvidationsprovenu og ret for kommunen til at godkende vedtægtsændringer. Forinden bør foretages en vurdering af kursen af en investeringsbank. 14

15 For i en aktieselskabs-model at opfylde påbuddet, må kommunen reducere sin stemmeret til kr , svarende til 50 % af de kendte aktionærer. Hvis der først gennemføres en tvangsindløsning, skal kommunen reducere sin stemmeret til kr , svarende til 50 % af den samlede aktiekapital. Et salg af aktier i en situation, hvor selskabet opretholder vedtægtsbestemmelserne om betaling af udbytte, anvendelse af likvidationsprovenu og ret for kommunen til at godkende vedtægtsændringer, vil formentlig kunne ske til niveauet kurs pari. Der bør forinden foretages en vurdering af en investeringsbank. Det er vores vurdering, at et salg af aktier til borgerne vil vise sig vanskeligt, dyrt og uhensigtsmæssigt. Det vil derfor ud fra en juridisk synsvinkel - og uden at tage stilling til forslagenes politiske indhold - være at foretrække, om kommunen vælger en ordning, hvor der ud over kommunen kun bliver havnerelaterede organisationer som aktionærer. I så fald kan man overveje en alternativ aktieselskabs-model, hvor der gennemføres tvangsindløsning, opdeling i to aktieklasser med differentieret stemmeret og salg af de stemmetunge aktier til havnerelaterede organisationer. Uanset hvilken af de 3 modeller, som kommunalbestyrelsen beslutter sig for, vil kommunen kunne sikre, at havnen forbliver offentligt tilgængelig som et rekreativt område. Ingen af modellerne gør det lovligt at udleje bygninger til liberalt erhverv. København, den 6. maj 2011 Claus Høeg Madsen Poul Heidmann 15