Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående"

Transkript

1 20. februar :3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret. Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for. Analysens hovedkonklusioner: Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med I kommunerne er der kommet flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til Ca af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med fra 2010 til Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med fra 2010 til Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning. Kontakt: Lars Peter Smed Christensen Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyser

2 Udvikling i den offentlige beskæftigelse Færre offentlige ansatte siden 2. kvartal 2010 Den offentlige beskæftigelse har haft en faldende tendens siden 2. kvartal 2010, hvor antallet af offentligt ansatte var på sit højeste. I 3. kvartal 2016 var der offentligt ansatte, hvilket er et fald på godt i forhold til 2. kvartal 2010, jf. figur 1. 1 Alle tal for beskæftigelsen er i analysen omregnet til fuldtid på baggrund af betalte timer. De seneste år har den samlede lønmodtagerbeskæftigelse samtidigt været stigende, og den offentlige beskæftigelse udgør nu en betydeligt mindre del af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse end i foråret I 3. kvartal 2016 udgjorde den offentlige beskæftigelse 32,5 af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til 2010, jf. figur 2. Figur 1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig Figur 2 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service. Sæsonkorrigeret forvaltning og service som andel af samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Sæsonkorrigeret personer 40 Procent K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 Anm.: Faldet i beskæftigelsen i 2. kvartal 2013 skyldes lockouten af de overenskomstansatte folkeskolelærere. Lavere offentlig beskæftigelse skyldes fald i den kommunale sektor Faldet i den offentlige beskæftigelse siden 2. kvartal 2010 skyldes et fald i antallet af ansatte i den kommunale sektor, hvor beskæftigelsen er faldet med knap svarende til 8 I samme periode var beskæftigelsen i staten stort set uændret, mens beskæftigelsen i regionerne er steget, jf. tabel 1. Tabel 1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service fordelt på sektor. Sæsonkorrigeret 2010k2 2016k3 Ændring Ændring i Offentlig forvaltning og service i alt ,3 Kommuner ,9 Regioner ,1 Stat ,3 Sociale kasser og fonde ,1 1 En del af den lavere offentlige beskæftigelse skyldes færre personer ansat i løntilskud. I 2. kvartal 2016 var der ca offentligt ansatte () i løntilskud, hvilket er lavere end i 2. kvartal Tallene er baseret på en særkørsel, hvor den offentlige beskæftigelsesstatistik og statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere er koblet med oplysninger fra statistikken over Offentligt forsørgede. Disse tal er ikke sæsonkorrigerede. 2

3 Boks 1. Afgrænsning af den offentlige beskæftigelse Analysen er baseret på data fra den offentlige beskæftigelsesstatistik og statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, og disse data er koblet med blandt andet data fra uddannelsesstatistikken. Den offentlige beskæftigelse er afgrænset til sektoren Offentlig forvaltning og service. Offentlige virksomheder (fx DSB) indgår ikke i denne sektor, da offentlige virksomheder arbejder på markedsmæssige vilkår ligesom private virksomheder. Der indgår heller ikke opgaver, som er udliciteret (fx rengøring og hjemmehjælp). Det meste af undervisningsområdet (fx folkeskoler, gymnasier og universiteter) indgår i Offentlig forvaltning og service, men en lille del af undervisningsområdet indgår ikke i sektoren. Dette gælder fx hovedparten af de frie og private grundskoler og de private gymnasier, som i stedet er en del af sektoren Private non-profit organisationer. Eftersom sektoren Sociale kasser og fonde udgør en lille andel af den samlede offentlige beskæftigelse, betragtes sektoren ikke i analysen. Alle resultater i analysen er opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (), der er en opgørelse af betalte timer omregnet til fuld tid. I det følgende analyseres udviklingen i beskæftigelsen i den kommunale, regionale og statslige sektor enkeltvis med fokus på stigningen i beskæftigelsen af personer med lange videregående uddannelser, og herunder hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for. Mens antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget, er beskæftigelsen af blandt andet personer med en erhvervsfaglig uddannelse faldet i alle tre sektorer. Denne udvikling er beskrevet i bilaget på side 9. En detaljeret belysning af beskæftigelsen opdelt på fx uddannelsesniveau og specifikke uddannelser er ikke egnet til at blive sæsonkorrigeret. Derfor betragtes i resten af analysen udviklingen i beskæftigelsen fra 2. kvartal 2010 til 2. kvartal 2016, for at undgå at analysen bliver påvirket af sæsonmæssige udsving i beskæftigelsen. Udvikling i den kommunale sektor Størst stigning blandt personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse Siden 2010 er antallet af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i den kommunale sektor steget med personer eller knap 30 Denne stigning kommer i en periode, hvor den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 8 Fra 2010 til 2016 har antallet af beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse været nogenlunde uændret, mens antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet, jf. figur 3. 2 Figur 3 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kommunerne fordelt efter uddannelsesniveau 130 Indeks, 2. kvt = 100 Uden erhvervskompetencegivende udd. KVU LVU Erhvervsfaglig udd. MVU I alt K2 2011K2 2012K2 2013K2 2014K2 2015K2 2016K2 Anm.: Personer med uoplyst uddannelse er ikke vist i figuren. KVU = kort videregående uddannelse, MVU = mellemlang videregående uddannelse inkl. bachelor og LVU = lang videregående uddannelse inkl. ph.d. og forskeruddannelse. Faldet i beskæftigelsen blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse i 2. kvartal 2013 skyldes lockouten af de overenskomstansatte folkeskolelærere. 2 Personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. 3

4 Ca af de flere ansatte med en lang videregående uddannelse skyldes flere ansatte med enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Det fremgår af tabel 2, som også viser en stigende beskæftigelse blandt de fleste øvrige uddannelsesretninger. Tabel 2 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kommunerne med en lang videregående uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Samfundsvidenskab Pædagogisk Humanistisk og teologisk Naturvidenskab Kunstnerisk Jordbrug, natur og miljø Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik LVU uden nærmere angivelse Politi og forsvar mv Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d. og forskeruddannelse. Samfundsvidenskab er således den uddannelsesretning, hvor beskæftigelsen opgjort i personer er steget mest fra 2010 til 2016, og beskæftigelsen er samtidigt steget for de fleste samfundsvidenskabelige uddannelser. Den største antalsmæssige stigning har været blandt psykologer (cand.psych.), hvor beskæftigelsen er steget med ca. 300 personer. Herefter følger erhvervsøkonomer (cand.merc.) med en stigning på mere end 200 personer samt jurister (cand.jur.) og personer med en kandidatgrad i socialt arbejde (cand.soc.) med en stigning på knap 200 personer, jf. tabel 3. Hvis man kigger på typiske DJØF-uddannelser, dvs. jurister (cand.jur.), økonomer (cand.polit. og cand.oecon.) og statskundskaber (cand.scient.pol. eller ph.d. i statskundskab) under ét, er antallet af beskæftigede steget med knap 400 til at udgøre personer i Det svarer til en stigning på 12, hvilket er væsentligt mindre end den gennemsnitlige stigning på 29 blandt personer med en lang videregående uddannelse. Tabel 3 Top 10 over lange videregående uddannelser inden for samfundsvidenskab, hvor fuldtidsbeskæftigelsen af lønmodtagere i kommunerne er steget mest 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i Psykologi, cand.psych Erhvervsøkonomi, cand.merc Jura, cand.jur Socialt arbejde, cand.soc Statskundskab, cand.scient.pol Offentlig ledelse, Master Public management (MPM), Master Forvaltning, cand.scient.adm Sociologi, cand.scient.soc Erhvervsret, cand.merc.(jur.) Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d. og forskeruddannelse. Uddannelserne Master i offentlig ledelse og Master i public management (MPM) er to forskellige uddannelser, som blandt andet er forskellige i forhold til optagelseskrav. De flere beskæftigede med en pædagogisk uddannelse fra 2010 til 2016 dækker blandt andet over en stigning på 800 i antallet af personer med en kandidatgrad (cand.pæd.) i pædagogisk psykologi eller pædagogisk sociologi. 4

5 Boks 2. Opgørelse af beskæftigedes uddannelse I analysen er de offentligt beskæftigedes uddannelsesniveau opgjort på baggrund af deres højest fuldførte uddannelse. De seneste oplysninger for højest fuldførte uddannelse er pr. 30. september Der findes ikke fuldt dækkende oplysninger for personer, som har opnået en højere uddannelse efter september 2015, hvilket bevirker, at beskæftigedes uddannelsesniveau er undervurderet. Der forefindes opdaterede oplysninger vedrørende højest fuldførte uddannelse for alle kvartaler før 4. kvartal 2015, men det er vigtigt, at analysen baserer sig på tal, som er sammenlignelige med de seneste kvartaler, herunder 2. kvartal På den baggrund anvendes uddannelsesoplysningerne i analysen på følgende måde: For perioden 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 anvendes uddannelsesoplysningerne pr. 30. september 2015 og for perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 anvendes oplysninger pr. 30. september 2014 og så fremdeles. Denne fremgangsmåde har den fordel, at offentlige beskæftigedes uddannelsesniveau er sammenlignelig over tid, men uddannelsesniveauet vil fortsat være undervurderet, hvilket særligt gælder for nyuddannede. Beregninger indikerer, at antallet af personer i gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse er overvurderet med omkring 5-7, mens antallet i øvrige grupper er undervurderet med godt 1 Udvikling i den regionale sektor Flere læger i regionerne Den samlede beskæftigelse i regionerne er steget fra 2010 til 2016, og det skyldes primært flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse, som er steget med 27 I samme periode har der også været mindre stigninger i antallet af beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse 3, mens antallet af erhvervsuddannede og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet, jf. figur 4. Figur 4 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i regionerne fordelt efter uddannelsesniveau 130 Indeks, 2. kvt = 100 Uden erhvervskompetencegivende udd. KVU LVU Erhvervsfaglig udd. MVU I alt K2 2011K2 2012K2 2013K2 2014K2 2015K2 2016K2 Den højere beskæftigelse af personer med en lang videregående uddannelse skyldes særligt en stigning i antallet af beskæftigede med enten en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse, som har stået for af stigningen på personer, jf. tabel 4. 3 Personer med en mellemlang videregående uddannelse er eksempelvis sygeplejersker og jordemødre, og begge grupper har oplevet en stigende beskæftigelse i regionerne i perioden. Fra 2010 til 2016 er antallet af sygeplejersker steget med knap personer eller 4, mens antallet af jordemødre er steget med 200 personer svarende til en stigning på 18 5

6 Tabel 4 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i regionerne med en lang videregående uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Pædagogisk Humanistisk og teologisk Naturvidenskab Teknisk videnskab Jordbrug, natur og miljø Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Kunstnerisk LVU uden nærmere angivelse Politi og forsvar mv Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d. og forskeruddannelse. Personer med en sundhedsvidenskabelig uddannelse er hovedsageligt læger, og derfor står læger også for langt hovedparten af stigningen i beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse inden for sundhedsvidenskab. Ud af en samlet stigning på står læger (cand.med. og ph.d i medicin) for knap af stigningen i beskæftigelsen fra 2010 til Herefter følger den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san) og Master i klinisk sygepleje, hvor beskæftigelsen antalsmæssigt er steget i væsentligt mindre omfang, jf. tabel 5. Tabel 5 Top 5 over lange videregående uddannelser inden for sundhedsvidenskab, hvor fuldtidsbeskæftigelsen af lønmodtagere i regionerne er steget mest 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i Medicin, cand.med Medicin, ph.d Sundhedsfaglige kandidatudd., cand.scient.san Klinisk sygepleje, Master Folkesundhedsvidenskab, cand.san.publ Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d og forskeruddannelse. Efter sundhedsvidenskab var samfundsvidenskab den uddannelsesretning med næststørst stigning blandt personer med en lang videregående uddannelse. Fra 2010 til 2016 er beskæftigelsen af personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse steget med 1.200, hvoraf godt en tredjedel af denne stigning er på grund af flere psykologer (cand. psych.). I samme periode er antallet af beskæftigede med typiske DJØF-uddannelser (cand.jur., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller ph.d. i statskundskab) steget med knap 200 personer eller 17 Udvikling i den statslige sektor Flere arbejder med undervisning i staten Ligesom i kommunerne og regionerne er antallet af beskæftigede i staten med en lang videregående uddannelse steget i statens tilfælde er der tale om en stigning på 18 Stigningen kommer i en periode, hvor den samlede beskæftigelse i staten har været uændret. Beskæftigelsen blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse er steget en anelse fra 2010 til 2016, mens antallet af personer med en kort videregående uddannelse har 6

7 været uændret og antallet af erhvervsuddannede og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet, jf. figur 5. Figur Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i staten fordelt efter uddannelsesniveau Indeks, 2. kvt = 100 Uden erhvervskompetencegivende udd. KVU LVU Erhvervsfaglig udd. MVU I alt K2 2011K2 2012K2 2013K2 2014K2 2015K2 2016K2 Antallet af statsligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget med fra 2010 til De to uddannelsesretninger, der har oplevet de klart største stigninger, er samfundsvidenskab samt humaniora og teologi, der står for hhv og knap af den totale stigning, jf. tabel 6. Tabel 6 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i staten med en lang videregående uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Samfundsvidenskab Humanistisk og teologisk Teknisk videnskab Pædagogisk Naturvidenskab Sundhedsvidenskab LVU uden nærmere angivelse Jordbrug, natur og miljø Kunstnerisk Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Politi og forsvar mv Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d og forskeruddannelse. Den store stigning i beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse skyldes primært, at flere arbejder med undervisning. 4 Fra 2010 til 2016 er antallet af personer med en lang videregående uddannelse, der arbejder som undervisere eller lignende, steget med 7.300, jf. tabel 7. Stigningen i antallet af undervisere eller lignende ses blandt andet på universiteterne og gymnasierne mv. 4 Det højere antal personer, som arbejder med undervisning, skal ses i sammenhæng med, at antallet af studerende er steget fra 2010 til 2015, jf. analysen Den økonomiske krise har betydet flere studerende. 7

8 Tabel 7 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i staten med en lang videregående uddannelse fordelt efter arbejdsfunktion 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i Lang videregående uddannelse i alt Undervisning som arbejdsfunktion Øvrige arbejdsfunktioner Anm.: Lang videregående uddannelse er inkl. ph.d. og forskeruddannelse. Hovedparten af stigningen i antallet af personer med en lang videregående uddannelse i staten skyldes således, at flere arbejder som undervisere eller lignende. Men der er også flere, der ikke arbejder med undervisning. Denne stigning blandt personer med øvrige arbejdsfunktioner dækker blandt andet over 500 flere jurister (cand.jur.) og 400 flere statskundskaber (cand.scient.pol. eller ph.d. i statskundskab), mens antallet af økonomer (cand.polit. eller cand.oecon.) har været stort set uændret. Blandt personer med øvrige arbejdsfunktioner er disse typiske DJØF-uddannelser steget med 11, hvilket svarer til den gennemsnitlige stigning for alle, der ikke arbejder med undervisning. Boks 3. Usikkerhed ved opgørelse af personer der arbejder som undervisere eller lignende Antallet af personer med en lang videregående uddannelse, der arbejder som undervisere eller lignende, er opgjort ud fra deres arbejdsfunktion. Heriblandt kan der være nogle grupper (fx ph.d. studerende), som kun i mindre omfang har undervisningsopgaver. Blandt de beskæftigede i staten er uddannelsesoplysningerne uoplyste for godt personer i 2. kvartal 2016, og denne gruppe er steget med personer i forhold til 2. kvartal En særkørsel viser, at godt af disse personer er indvandrere eller udenlandske statsborgere, som arbejder i brancherne vedrørende undervisning eller forskning. Her er der kommet flere personer i forhold til 2. kvartal 2010, hvilket forklarer stigningen blandt personer med uoplyst uddannelse i staten. Hovedparten af disse personer har undervisning som arbejdsfunktion. Ovenstående forhold betyder, at opgørelsen over antallet af personer med en lang videregåede uddannelse, der arbejder som undervisere og lignende, skal tolkes med forsigtighed. 8

9 Bilag. Udvikling i beskæftigelsen for erhvervsuddannede Som tidligere vist i analysen, bliver den stigende beskæftigelse blandt personer med en lang videregående uddannelse i kommunerne, regionerne og staten mere end modsvaret af et fald i beskæftigelsen blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I dette bilag beskrives kort udviklingen i beskæftigelsen for erhvervsuddannede. 5 Fald i beskæftigelsen blandt kontorpersonale mv. i kommunerne Fra 2010 til 2016 faldt beskæftigelsen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med i kommunerne, hvoraf mere end halvdelen skyldes et fald i uddannede inden for Kontor, handel og forretningsservice. Beskæftigelsen faldt for alle hovedgrupper blandt de erhvervsuddannede, hvor Teknologiområdet, maskinteknik og produktion havde det relativt største fald på 28, jf. tabel 8. Teknologiområdet, maskinteknik og produktion omfatter blandt andet maskinarbejdere, grov- og klejnsmede, skræddere, tekniske tegnere og tekniske designere. Tabel 8 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kommunerne med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Omsorg, sundhed og pædagogik Andre erhvervsfaglige uddannelser Transport og logistikområdet Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Jordbrug og natur Teknologiområdet, strøm og elektronik mv Oplevelsesområdet Fødevarer mv Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv Byggeriområdet Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Kontor, handel og forretningsservice Anm.: Faldet inden for Omsorg, sundhed og pædagogik er undervurderet med omkring personer. Det skyldes, at en lille del af pleje- og omsorgsområdet i 2. kvartal 2010 sektormæssigt var placeret som en del af sektoren offentlige virksomheder, men er i 2. kvartal 2016 mere korrekt placeret som en del af den kommunale sektor. Dette omfatter hovedsageligt SOSU-området. Færre beskæftigede uddannet inden for omsorg, sundhed og pædagogik i regionerne Beskæftigelsen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse i regionerne er faldet med fra 2010 til Faldet skyldes primært et fald i uddannede inden for Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor beskæftigelsen i 2016 var knap personer lavere end i Her skyldes faldet især færre social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. I samme periode er antallet af personer uddannet inden for blandt andet Kontor, handel og forretningsservice steget en anelse, jf. tabel 9. 5 Personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er personer med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, hvorfor de ikke beskrives nærmere. 9

10 Tabel 9 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i regionerne med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Kontor, handel og forretningsservice Teknologiområdet, strøm og elektronik mv Fødevarer mv Transport og logistikområdet Jordbrug og natur Oplevelsesområdet Andre erhvervsfaglige uddannelser Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Byggeriområdet Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Omsorg, sundhed og pædagogik Også faldende beskæftigelse blandt kontorpersonale mv. i staten Siden 2010 er antallet af ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse faldet med knap i staten, hvoraf en stor del af faldet ses inden for Kontor, handel og forretningsservice, jf. tabel 10. Tabel 10 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i staten med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt efter uddannelsesretning 2010k2 2016k2 Ændring Ændring i I alt Transport og logistikområdet Jordbrug og natur Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Oplevelsesområdet Andre erhvervsfaglige uddannelser Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologiområdet, strøm og elektronik mv Fødevarer mv Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv Byggeriområdet Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Kontor, handel og forretningsservice Danmarks Statistik ISSN

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015 Dan Yu Wang December 2016 EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015 1 ud af 6 sygeplejerske har en videreuddannelse Pr. 1.1.2015 var der 92.801 personer i landet, der på et tidspunkt har

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Fremskrivningsnotat November 2016

Fremskrivningsnotat November 2016 Fremskrivningsnotat November 2016 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2016) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2016. Bjarne Madsen,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version

Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland September 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere