Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter"

Transkript

1 Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011

2

3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger (studentmedhjælper), Mathilde Cecchini (studentmedhjælper) Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:

4

5 Indhold 1 RESUMÉ INDLEDNING DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER Repræsentativitet BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL LÆSEVEJLEDNING ARBEJDE OG ØKONOMI ALKOHOLMISBRUG STOFMISBRUG PSYKISK HELBRED FYSISK HELBRED FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER KRIMINALITET BResumé 5

6 1 Resumé Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Skanderborg Rusmiddelcenter i Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. I 2009 er der udfyldt 84 indskrivningsskemaer samt 30 opfølgningsskemaer efter tre eller seks mdr. Ud af de 30 opfølgninger er der syv klienter, der både har fået foretaget en tre og en seks mdr. opfølgning. Effekterne er således alene beregnet på data for 23 unikke personer. Arbejde og økonomi er områder, klienterne blot i mindre grad føler sig besværede af. Her er dog sket en lille stigning i det gennemsnitlige besvær klienterne har med økonomiske problemer, mens de i forhold til arbejdsmæssige problemer oplever mindre besvær. Dette hænger sammen med, at klienterne arbejder færre dage, og således også har en lavere indkomst. I forhold til alkohol- og stofmisbrug er der sket en halvering i antallet af dage med alkoholforbrug, samt mere end en halvering i antallet af dage med alkoholoverforbrug og alkoholproblemer. Således har klienterne også mere end halveret deres udgifter til alkohol, og hvor de ved indskrivning vurderede deres besvær med alkohol til 2,9, vurderes besværet nu til 1,8. Kun ganske få klienter har et stof/medicinforbrug, og de små ændringer, der ses på dette område, skyldes en forværring hos blot to klienter. Der ses forbedringer både i forhold til klienternes psykiske og fysiske helbred. Således er antallet af dage med psykiske problemer faldet fra 17 ved indskrivning til 11,5 ved opfølgning, samtidig med at klienternes vurdering af besvær med psykiske problemer er faldet fra 2,5 til 1,5. Tilsvarende er antallet af dage med fysiske problemer faldet fra 16 til 9,4, og den gennemsnitlige vurdering af besvær med fysisk helbred er faldet fra 1,9 til 1,4. I forhold til familiemæssige og sociale relationer, er der kun sket ganske små ændringer, og det kan derfor ikke udelukkes at det blot er udtryk for en vis variation. Alle ændringer er dog forbedringer. Resultaterne viser således, at der er sket mange positive forbedringer og klienternes situation må således betegnes som bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. 6 0BResumé

7 2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Skanderborg Rusmiddelcenter i Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, hvori det diskuteres om de klienter, der er lavet opfølgning på, er repræsentative for alle klienter indskrevet i I analysen er inkluderet opfølgninger efter både tre og seks måneder. I afsnit 3.1. vurderes pålideligheden af data. 1BIndledning 7

8 3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Skanderborg Rusmiddelcenter. Data er indsamlet i 2009, i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Der foretages løbende ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klientens problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende bruger, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes fra områder, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter tre, seks, 12- og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienterne ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata, for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen og som der er lavet enten tre og/eller seks mdr. opfølgning på. I 2009 er der udfyldt 84 indskrivningsskemaer samt 30 stk. tre og seks mdr. opfølgningsskemaer. Ud af disse 30 opfølgninger er der syv klienter, der både har fået foretaget en tre og en seks mdr. opfølgning. Effekterne er således alene beregnet på data for 23 unikke personer. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af de to år. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de 23 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik over, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer) Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen viser, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder alder, erhverv, indtægt, sociale og kriminelle forhold samt problemer i forhold til stofmisbrug. Der ses dog betydelige forskelle på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til enkelte områder. Således er der signifikant flere i opfølgningsgruppen, som angiver at have fysiske gener, og herudover at være mere besværede af deres fysiske problemer. Det samme gør sig gældende for psykiske problemer. Omvendt er opfølgningsgruppen mindre besværet af deres alkoholproblemer end populationen. Herudover ses en markant forskel i kønsfordelingen, idet der er flere mænd (2/3) end kvinder i den samlede population, mens fordelingen i opfølgningsgruppen er ens. Der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet om repræsentativitet i forhold til opfølgningsgruppen og populationen, idet der blot ses signifikante forskelle ved få områder, mens grupperne er ens i forhold til størsteparten af de undersøgte områder. I forhold til de områder, hvor der ses signifi- 8 2BDatamateriale

9 kante forskelle, må resultaterne her læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i, hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer som en 3 er på skalaen fra 0 (slet ikke besværet) 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienten således forbedret sig 2. Hvor der er sket små ændringer, kan det ikke udelukkes, at ændringerne blot er udtryk for en vis variation i svarene. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klientens problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienten er i behandling, og i denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. 2BDatamateriale 9

10 4 Læsevejledning Rækkefølgen af områderne følger rækkefølgen i målgrupperapporten, således at første afsnit omhandler arbejde og økonomi. Dette er gjort, så det er nemt at orientere sig i forhold til at kunne sammenholde resultaterne med målgrupperapporten. Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den vandrette søjle viser klienternes samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,1 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 0,8). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i klienternes samlede gennemsnit på variablen (fra 1,1 til 0,8 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 0,8). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 0,2). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 1 (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 0,8 0, : Gennemsnitlig forværring 0,8 0,21 Forværring BLæsevejledning

11 5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på effekten af alkoholbehandlingen på områder som arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder klienterne kun i mindre grad føler sig besværede med. Diagrammet viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har arbejdet mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 13. Ved opfølgningen er dette antal faldet til 10,6 dage. Klienterne har dermed i gennemsnit 2,4 dage færre med betalt arbejde, hvilket må siges at være en negativ udvikling. Figur 5.1. er således et af de tilfælde, hvor figuren skal læses med omhu. I dette tilfælde forholder det sig nemlig således at en negativ ændring i antallet af dage med arbejde mod betaling er en forværring. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 10,6 2,4 Forværring Som en naturlig følge af, at klienterne i gennemsnit arbejder færre dage, er den gennemsnitlige indkomst faldet. Som det gjorde sig gældende med figur 5.1. skal figur 5.2, læses med det for øje at en negativ ændring er en forværring. Ved indskrivningen var den gennemsnitlige arbejdsindkomst kr. mens arbejdsindkomsten på opfølgningstidspunktet er faldet til 5248,20 kr. Dette er mere end en halvering, hvilket indikerer at flere klienter i løbet af behandlingsperioden, har mistet deres arbejde. 5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 5248,2 5818,8 Forværring BArbejde og økonomi 11

12 Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,1 på skalaen 0-4. På trods af at klienterne ikke føler sig besværede i særlig høj grad på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet, sket en forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær således faldet til 0,8. Selvom klienterne arbejder færre dage, er klienternes besvær med deres arbejdsmæssige problemer blevet mindre. En forklaring på dette kunne være, at klienter der før har haft problemer på deres arbejdsplads fx pga. deres alkoholmisbrug ikke længere er i arbejde, og derfor føler sig mindre besværede af deres arbejdsmæssige problemer. 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 0,8 0, Derimod ses en forværring i klienternes økonomiske problemer. Fra indskrivningstidspunktet til opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer steget fra 0,8 til 1,01. Dette er en naturlig følge af, at færre klienter har arbejde. 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 0,8 0,21 Forværring BArbejde og økonomi

13 6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markant forbedring. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage, klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit hele 16,7 dage med alkoholforbrug. På opfølgningstidspunktet var dette faldet til 8,3 dage. Klienterne har derfor i gennemsnit 8,4 færre dage med alkoholforbrug, hvilket er en halvering. 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 8,3 8, Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlig antal dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 14 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til 5,4 dag. Der er således sket en forbedring på 8,6 dage. 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 5,4 8, Som en naturlig følge af, at klienterne både har færre dage med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol mere end halveret. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt 1249,60 kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med hele 857,10 kr. til 392,50 kr. 5BAlkoholmisbrug 13

14 6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 392,5 857, Også med hensyn til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket en markant forbedring. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 18,2 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette er på opfølgningstidspunktet faldet til 6,9 dage. 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 6,9 11, Der er sket en markant forbedring med hensyn til klienternes alkoholproblemer. Ved indskrivningen var klienternes besvær med alkoholproblemer 2,9 på skalaen 0-4. Ved opfølgningen var dette faldet med 1,1 til 1,8. På trods af forbedringen er domænet vedrørende alkohol, fortsat et område klienterne er besværede af, og hvor der således er plads til forbedring. 6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,8 1, BAlkoholmisbrug

15 7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1., at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit havde 1,3 dage med stof-/medicinproblemer. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til at værdierne er så lave, er at figurerne viser gennemsnitsværdier for alle klienter, der er lavet opfølgning på. Da ganske få klienter har et stof-/medicinmisbrug, er værdierne meget lave. Selvom antallet af dage med stof-/medicinproblemer er lavt, er der på tidspunktet for opfølgningen sket en forværring. Således er det gennemsnitlige antal dage, klienterne i Skanderborg oplever at have stof-/medicin problemer, steget med 0,4 til 1,7 ud af 30 dage. Dette dækker over, at to klienter har oplevet en forværring på hhv. 10 og 30 dage med stof-/medicinproblemer. 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 1,3 0, Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof-/medicinmisbrug, er steget, har de også haft flere udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne i gennemsnit brugt 16,10 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. På tidspunktet for opfølgningen var dette steget med 3,90 kr. til 20 kr. Når forbedringer/forværringer illustreres med gennemsnitsværdier, er det vigtigt at holde sig for øje, at en gennemsnitlig forbedring både kan dække over nogle klienters forbedringer samtidig med, at andre klienter har oplevet en forværring. I dette tilfælde har kun to klienter oplevet en forværring i antallet af dage med medicin-/stofproblemer, hvorfor stigningen i udgifter til medicin/stoffer alene skyldes deres merforbrug. 6BStofmisbrug 15

16 7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 16,1 3,9 Forværring Medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer kun 0,2 på skalaen 0-4. Dette er på opfølgningstidspunktet steget med 0,1 til 0,3. Netop disse meget lave værdier afspejler, at mange klienter ikke har besvær med medicin/stoffer, mens kun få har reelle stof-/medicinproblemer. 16 6BStofmisbrug

17 8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld behandling. Derfor er det positivt i denne sammenhæng at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Det følgende diagram viser, at klienterne ved indskrivningen, havde 17 ud af 30 dage med psykiske problemer. Dette er på opfølgningstidspunktet forbedret med 5,5 dage, idet klienterne angiver at have 11,5 ud af 30 dage med psykiske problemer. 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 11,5 5, Ligesom der er sket en forbedring i antallet af dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer blevet mindre. På indskrivningstidspunktet var klienternes gennemsnitlige besvær med psykiske problemer 2,5 på skalaen 0-4. På tidspunktet for opfølgningen var klienternes besvær faldet med 1,0 således at det gennemsnitlige besvær er 1,5. Overordnet er der tale om forbedringer, både hvad angår antal dage klienterne har problemer med deres psykiske helbred, samt deres besvær med psykiske problemer. Om disse forbedringer kan tilskrives behandlingen, er som nævnt i indledningen uvist. Derfor bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på, hvad og hvordan noget virker. 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 1,5 1, BPsykisk helbred 17

18 9 Fysisk helbred Figur 9.1. viser det gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer, som klienterne angiver at have haft de seneste 30 dage. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 16 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er antallet af dage med fysiske problemer forbedret med 6,6 dage og er således faldet til 9,4 ud af 30 dage. I denne forbindelse skal man holde sig for øje, at der er tale om en gennemsnitlig forbedring. Således har nogle klienter oplevet en forbedring, mens andre har oplevet en forværring. Man kunne forestille sig at klienter, der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man forestille sig at klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 9,4 6, Ligeledes er der sket forbedringer med hensyn til klienternes oplevede besvær med fysiske problemer. Ved indskrivningen var klienterne i gennemsnit besværede 1,9 på skalaen 0-4. Dette har ved tidspunktet for opfølgningen forbedret sig med 0,5 og ligger således på 1,4. en i forhold til besvær med fysiske problemer stemmer således overens med forbedringen i antallet af dage med fysiske problemer. 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,4 0, BFysisk helbred

19 10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har konflikter med familien. Ved indskrivningstidspunktet var dette 1,3 ud af 30 dage. Dette er forbedret med 0,8 dage, således at klienterne ved opfølgningstidspunktet i gennemsnit har oplevet 0,5 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Det er en lille ændring, men den er positiv og kan bruges i det motiverende arbejde med klienten, idet klienterne ved at følge alkoholbehandlingen formentlig kan forvente forbedringer ift. familielivet. 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 0,5 0, Nedenstående figur viser ændringen i antal dage med konflikter med andre personer. Også her er der sket en forbedring. Klienterne havde på indskrivningstidspunktet 1 ud af 30 dage med konflikter med andre personer. Dette var ved opfølgningen faldet til 0,3 dage ud af 30 dage. 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,3 0, Selvom antallet af dage med konflikter med familien er faldet, er klienternes rating af besvær med deres familiære problemer steget. Figur 10.3 viser, at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 0,9 på skalaen 0-4. Ved opfølgningen er der sket en forværring på 0,1 således at klienterne nu er besværet 1 på skalaen 0-4. Selvom der er sket en forværring, føler klienterne sig generelt ikke i særlig høj grad besværede på dette domæne. I gennemsnit er klienterne således nu Slet ikke eller Ubetydeligt besværede af deres familiære problemer. 9BFamilie og sociale relationer 19

20 10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,9 0,1 Forværring I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med andre, er der sket en forbedring af deres besvær med problemer i forhold til sociale relationer. Ved indskrivningen angav klienterne i gennemsnit at være besværet 0,9 på skalaen 0-4. Dette er ved opfølgningstidspunktet næsten halveret, således at besværet kun rates til 0,5. Der er således sket relativt store forbedringer både mht. til antallet af dage med konflikter med andre, samt i forhold til, hvor besværet klienterne er af problemer med sociale relationer. 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,5 0, BFamilie og sociale relationer

21 11 Kriminalitet Alvorligheden af klienternes kriminalitet var i gennemsnit ved indskrivningen 0,4 på skalaen 0-4. Dette gennemsnit har ved opfølgningen ikke ændret sig. 10BKriminalitet 21

22 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers

Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus

Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig

Læs mere

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for

Læs mere

ASI forsorg Solvang

ASI forsorg Solvang ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen

Læs mere

ASI Forsorg Solvang 2014

ASI Forsorg Solvang 2014 ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011 Resultatdokumentation på børneområdet Juli 11 Resumé Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for tilbud for udsatte børn i Aarhus Kommune for hele 1. Der afrapporteres særskilt på følgende

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Resultatdokumentation for Ulriksdal 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Ulriksdal

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Fenrishus

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

! "# $"%% &&! ' &( ''') )* & + ),,, &&, &-%%.

! # $%% &&! ' &( ''') )* & + ),,, &&, &-%%. ! "# $"%% &&! ' &( ''') )* & + ),,, &&, &-%%. Indhold!"#$ 1 %&'(!'&%&) 3 -)"/ 3 -)0! 1 4 * +(%!&,!&!"-))#&' 5 0)"2 5 0)- 5 0)0 6 0)34&! 6 0)#4 7. #''&&!("!/)!01!1 9 3)"5 9 3)- 10 3)06 11 3)37! 12 2 (+/0/(3/)",/4%"-#)

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014

Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014 Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015 Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014

Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Arbejdsmiljøet generelt

Arbejdsmiljøet generelt 20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2015

Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Gårdhaven SIP-Socialpsykiatri. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014.

Gårdhaven SIP-Socialpsykiatri. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Gårdhaven 2013 SIP-Socialpsykiatri Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Introduktion til rapporten Indhold Sådan læses rapporten Sådan læses figurerne

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Bostedet Blåkærgård 2013

Bostedet Blåkærgård 2013 Bostedet Blåkærgård 2013 SIP-Socialpsykiatri Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Introduktion til rapporten Indhold Sådan læses rapporten Sådan

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE

TRIVSELSUNDERSØGELSE TRIVSELSUNDERSØGELSE Designskolen Kolding 2018 Forfattere: Malene Skov Dinesen og Lars Dinesen, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Side 0 af 20 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 ARBEJDSGLÆDE,

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014

Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014 Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere