Aldehydemissioner fra Gasmotorer

Transkript

1 Aldehydemissiner fra Gasmtrer Prjektrapprt Juni, 1998 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørshlm Tlf Fax dgc@dgc.dk

2 Aldehydemissiner fra Gasmtrer Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørshlm 1998

3 Titel Rapprt kategri Frfatter Dat fr udgivelse Cpyright Sagsnummer Sagsnavn File ISBN Aldehydemissiner fra Gasmtrer Pr j e klrapprl Per G. Kristense n Dansk Gasteknisk Center a/s Videregående analyser i frbindelse med lugtmåling h:\717\36\rapprt\slutrapprtdc Fr ydelser af enhver art udført af Daruk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhld til "Almindelige bestemmelser fr teknisk rådgivning & bistand (ABR 89) ", sm i øvrigt anses fr vedtaget fr pgaven. at erstatningsansvaret fr fejl, fatsømmeiser eller skader ver fr rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller frsømmelse g altid begrænses tillod% af det vederlag, sm DGC har mdtagetfr den pågældende ydelse. Rekvirenten hlder DGC skadesløs fr alle tab, udgifter g erstatningskrav, der måtte verstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning-mlevere egne ydelser i frbindelse medfejl g frsømmelser i DGC's materiale. Juli 1997

4 DGC-rapprt 1 Indhldsfrtegnelse Side l Frrd Resume g knklusin Baggrund Dannelse af aldehyder g ketner Måling af aldehyder Hidtidige målinger fra mtrer Måleprgram Resultater Aldehydresultater Lugt g aldehyd Aldehydernisin g ufrbrændt kulbrinte Indflydelse af mtrtype Miljømæssige frhld Reguleringsmæssige frhld Massestrømsgrænser Errtissinsgrænser B-værdier Reduktinsmuligheder l Litteratur Appendiks A Målte kmpnenter, analyseværdier

5 DGC-rapprt 2 1 Frrd Frmålet med nærværende undersøgelse er, at be- eller afkræfte dels m aldehydemissiner er årsagen til de bserverede lugtgener fra danske kraftvarmeværker, dels at dkumentere danske kraftvarmeværkers emissin af aldehyder. Undersøgelsen er bestilt af gasselskabernes Fagudvalg 2. De praktiske målinger er fretaget j et samarbejde mellem prjektingeniørerne Malene Nielsen, Brian Schmidt g Michael Andersen g Per G. Kristensen (prjektleder). Denne rapprt er kvalitetssikret af Bent Karli. Afdelingsleder

6 DGC-rapprt 3 2 Resurne g knklusin DGC har fr gasselskabernes Fagudvalg 2 gennemført en undersøgelse af aldehydemissinen fra naturgasfyrede gasmtrbaserede danske kraftvarmeværker. Målingerne er gennemført med t hvedfrmål. Fr det første ønskedes det vurderet, hvrvidt bserverede lugtgener fra kraftvarmeværker skyldes aldehyder i udstødsgassen. Disse nævnes sm en mulig årsag tillugtprblemerne af blandt andet /l,2/. Det andet hvedfrmål har været at dkumentere kraftvarmeværkernes emissin af aldehyder. De få erfaringer DGC havde før prjektstart indikerede, at kraftvarmeværkernes emissin af specielt frmaldehyd verskred den i /3/ givne vejledende grænseværdi. Måleprgrammet er gennemført parallelt med lugtmålingsprjektet, således at der er målt sammenhørende værdier fr lugtemissin, aldehydemissin, samt de sædvanelige målte emissiner fr CO, NOx g ufrbrændt kulbrinte. Der er gennemført 9 målinger inden fr prjektets rammer. I analysen inddrages endvidere erfaringerne fra aldehydmålinger, sm DGC tidligere har gennemført. Det har ikke været muligt at bekræfte den frventede sammenhæng mellem lugtemissin g aldehydemissin. Den bserverede lugtemissin ligger langt ver (faktr ), hvad der ved en rent additiv vurdering frventes fra de målte aldehydefrbindelser baseret på disses lugttærskelværdier i litteraturen. Endvidere krrelerer lugtemissinen ikke med ngen af de målte aldehyd g ketn (acetne) frbindelser. Det er således ikke muligt at benytte ngle af de målte enkeltkmpnenter sm en reference fr lugtemissin. Emissinen af frmaldehyd udgør i gennemsnit 67 mg/m 3 n (l 0% 0 2, tør røggas) fr mtrer> l MW indfyret effekt (maksimal emissin 103 mg/m 3 n). Acetaldehyd emissinen er i gennemsnit på 5,6 mg/m 3 n, maksimalt 8,8 mg/m 3 n (10% Oz, tør røggas).

7 DG C-rapprt 4 De målte niveauer fr frmaldehyd g acetaldehydemissinen underbygges af GRI baserede målinger på amerikanske gasmtrer. Emissinen af frmaldehyd g acetaldehyd krrelerer med emissinen af ufrbrændte kulbrinter, hvilket er i verensstemmelse med de frmdede dannelsesmekanismer fr aldehydemissiner fra frbrændingssystemer. De Miljømæssige frhld fr kraftvarmeværker med en samlet indfyret effekt på ver 5 MW er reguleret efter luftfrureningsvejledningen /3/ fra miljøstyrelsen, idet kraftvarmeværker af denne størrelse er ptaget sm kapitel 5 virksmheder, såkaldte listevirksmheder. I vejledningen tages frbehld fr emissinsgrænseværdier fr frbrændingsanlæg, men ikke fr bidragsværdier. Hvis de fundne emissinsværdier g massestrømme fra kraftvarmeværkerne sammenhldes med vejledningens grænser fr industrianlæg, er der tale m signifikante verskridelser fr frmaldehyd g acetaldehyd. Fr ngle af de her undersøgte kraftvarmeværker vil aldehydemissinen (frmaldehyd) blive dimensinerende fr skrstenshøjden, g ikke sm nrmalt anvendt NOx emissinen. Fr de øvrige aldehyder samt fr acetne er der fundet relativt små mængder i størrelsesrdenen l mg/m 3 n. Den benyttede målemetdes psamlingseffektivitet er dg mindre fr disse større aldehyder, hvrfr de bserverede emissiner må betragtes sm vejledende. DGC har endvidere gennemført ngle få målinger på mulige metder til reduktin af aldehydemissineme. Der er målt en frmaldehyd reduktinsgrad på 33% med en CO xidatinskatalysatr, 9% ved frsøg med zn behandling af røggassen, g 91% reduktin med en frsøgskatalysatr til kulbrintexidatin.

8 DGC-rapprt 5 3 Baggrund 3.1 Dannelse af aldehyder g ketner En betydelig del af brændslet passerer under mdannelsen fra metan til C0 2 gennem frmaldehyd, efter følgende reaktiner: (R l) (R2) Den dannede frmaldehyd (CH 2 0) xideres under nrmale frbrændingsbetingelser hurtigt videre til CO g sluttelig til COz. Emissin af aldehyd g ketnfrbindelser fra frbrændingsprcesser pstår primært ved bratkøling af reagerende gas/luft blandinger, enten ved ekspansin eller ved køling md klde verflader. Netp sådanne betingelser er til stede i en mtrs udstødningssystem. De gennemførte analyser har vist, at der primært er tale m frmaldehyd g acetaldehyd. 3.2 Måling af aldehyder DGC udfører målingen af aldehyder g ketner i tæt verensstemmelse med anerkendte CARB g EPA metder /4-6/. Målemetden er integral g giver gennemsnitlige emissinsværdier ver den l 0-15 min lange måleperide. Den benyttede målemetde er beskrevet g dkumenteret i /7/. Målemetdens psamlingseffektivitet er testet i DGC' labratrium. Fr fnnaldehyd er psamlingseffektiviteten med det benyttede system ca. 99%, fr acetaldehyd ca. 90%. Fr prpenal (acrlein), prpanal, butanal, g acetne er der bserveret lavere psarnlingseffektiviteter (65-85%), hvilket er i verensstemmelse med EP A test af metden /6/. Der frventes en samlet usikkerhed på frmaldehyd g acetaldehyd målingen på± 30% /5/, sammensat af± 20% i nøjagtighed g± 15% i præcisin. Der kan pnås en øget psamlingseffektivitet ved at benytte flere psamlingsflasker i serie, g mindre usikkerhed fr de øvrige kmpnenter (dvs. ikke frmaldehyd g acetaldehyd), ved at øge røggasprøvens størrelse.

9 DGC-rapprt Hidtidige målinger fra mtrer DGC har tidligere under det løbende RELUF II prjekt /8/ gennemført et begrænset antal målinger af aldehydemissinen fra naturgasdrevne kraftvarmemtrer samt fra DGC's labratriemtr. Det er fra flere sider /1,2,9-11/ nævnt, at aldehydemissinen g lugtemissinen frmentlig er knyttet tæt sammen. Det hidtidige datagrundlag har dg ikke kunnet, hverken af- eller bekræfte dette. De hidtidige målinger antydede, at danske kraftvarmeværker med ver 5 MW indfyret effekt måske verskrider gældende emissinsgrænser fr frmaldehyd. Der eksisterer adskillige målinger af aldehyder fra mtrer i litteraturen, de fleste af disse stammer dg fra benzin g dieselmtrer /12-18/. De målinger sm kendes fra gasmtrer stammer primært fra frsøg med labratriemtrer /19-20/, men enkelte studier har undersøgt emissiner fra gasmtrer til kmpressrdrift til gasnettet i USA /6,21,22/. Med hensyn tillugtstffer fra mtrer, er der et meget begrænset datagrundlag. I et Daimler Benz studie /111 på udstødningen fra en dieselmtr er der gennemført et mfattende kmbineret gaskrmatgrafisk lfactmetrisk arbejde med at karakterisere udstødskmpnenteme g disses lugt. Der blev knstateret p imd 25 lugtende stffer ved en enkelt mtrindstilling, g alle var de partielt xiderede kulbrinter fra brændslet g af størrelsesrdenen C 5 -C 12 Fra flere andre sider frmdes en kbling mellem aldehyder g lugtemissin, dg uden direkte at dkumentere dette /1,2,9-11/.

10 DGC-rapprt 7 4 Måleprgram Der er i dette prjekt gennemført l O målinger af aldehydemissinen fra gasmtrbaserede danske kraftvarmeværker. Målingerne er gennemført krdineret med det parallelt løbende lugtmålings prjekt. Der er planlagt målinger fra et bredt udvalg af de mtrtyper, der er installeret, således at undersøgelsen mht. mtrfabrikat g type er dækkende fr den installerede effekt. På anlæg med røggasrensning, g hvr det skønnedes af interesse, blev der endvidere udtaget prøver fr at dkumentere en mulig reduktin af aldehyder. På de enkelte kraftvarmeværker er undersøgelsen gennemført med et løfte m annymitet, hvrfr der ikke refereres til kraftvarmeværker eller mtrtyper. Den enkelte måling er søgt gennemført så tæt på skrstenen sm muligt, dvs. enten fra skrstenen eller efter røggaskøler. Røggastemperaturen på disse målepsitiner har typisk været C. I t af de gennemførte målinger blev røggassen af praktiske årsager dg taget før røggaskøl er. Tilsvarende er målinger på anlæg med katalysatrer gennemført ved de aktuelle røggastemperaturer mkring denne, dvs. mkring 450 C.

11 DGC-rapprt 8 5 Resultater 5.1 Aldehydresultater De målte emissinsværdier fr frmaldehyd g acetaldehyd er psummeret i Tabel l. Tabel 2 giver gennemsnitsemissinerne fr de målte kmpnenter. En mere detaljeret versigt ver de målte kmpnenter er givet i appendiks A. En af de gennemførte aldehydmålinger er mislykket, g til en af de udførte lugtmålinger var det ikke muligt at gennemføre aldehydanalysen. Måling Mtrtype Frmaldehyd Acetaldehyd # mg/m J n mg/m 3 n l A B c c D E F F F lo D B E mislykket mislykket 13 DGC lab DGC lab Tabeli: Resultater af gennemførte aldehydmålinger, ( 10% 0 2, tør røg gas). Km_pnent mg/m 3 n Frmaldehyd 67.0 Acetaldehyd 5.6 Acrlein 0.2 Prpanal 0.5 Acetne 0.9 Butanal 0.3 Pentanal 0.7 Rexanal 0.1 Benzaldehyd 0.1 Tabel2: Aritmetiske gennemsnitsværdier af de gennemførte aldehydmålinger, ( 10% 02, tør røggas).

12 DGC-rapprt Lugt g aldehyd Figur l g 2 viser sammenhørende værdier fr målt lugtemissin g henhldsvis frmaldehydemissin g acetaldehydemissin E w..j c ;.. E GI g j Frmaldehyd mg/m'n Figur l: Sammenhørende værdier fr lugtemissin g frmaldehydemissin E w J c ;., E., c ::s J Acetaldehyd mg/m'n Figur 2: Sammenhørende værdier fr lugtemissin g acetaldehydemissin Sm det ses af figurerne, er der ikke ngen krrelatin imellem lugternissinen g emissinen af frmaldehyd g acetaldehyd. Tilsvarende er der ikke set ngen sammenhæng mellem de øvrige målte enkeltkmpnenter g lugternissinen. Figur 3 viser, at der ikke ved en ren additiv betragtning er ngen grund til at frmde, at de målte kmpnenter er årsag til den bserverede lugternissin.

13 OG C-rapprt ~ c e ~.a ~ :E BO Beregnet lugtemisslan fra ald4!1hyder L6'm 3 Figur 3: Måltlugtemissin smfunktin af beregnet additiv lugtemissin baseret på målte aldehyder. Sm det ses af figuren, er der meget langt fra den beregnede lugtemissin g p til den målte lugtemissin. Frskellen er en faktr Det må understreges, at antagelsen m rent additivitet (simpel sum) fr lugt fra aldehyderne ikke er begrundet. DGC har hverken kendskab til synergisme eller antagnisme fr lugt fra stfferne, så antagelsen m additivitet må betragtes sm det bedst mulige på det nuværende videngrundlag. Lugttærskelværdier fr de rene kmpnenter er fra /23/.

14 DGC-rapprt Aldehydernisin g ufrbrændt kulbrinte Figur 4 g 5 viser krrelatinen mellem ufrbrændt kulbrinte emissin g emissin af henhldsvis frmaldehyd g acetaldehyd E ~ 60 i --g, 50 :-.c Cll Ib l :g ca E u ,c ~ Ufrbrændt/ppm CH4 eq. Figur 4: Fmzaldehyd emissin smfunktin af emissinen af ufrbrændt kulbrinte. GRI datafra!21,22! Emissiner ved aktuel 0 2%, fugtig røggas. c B..,E 7 ~6 = 5 ~4 Cl) 9 :E 3 cu 'S (J 2 <( Ufrbrændt l ppm CH 4 eq. Figur 5: Emissin af acetaldehyd ( 10%02, tør røggas J smfunktin af ufrbrændt kulbrinte (aktuel 02%, tør røg gas). Data målt af DGC.

15 DG C-rapprt 12 Fr fire af de målte kmpnenter (frmaldehyd, acetaldehyd, prpanal g butanal) ses der en mere eller mindre gd krrelatin til mængden af ufrbrændt kulbrinte. Fr de fire kmpnenter er determinatinskefficienten (R 2 ) fr regressinen større end 0,42. Der er tidligere gennemført målinger, der viser, at de ufrbrændte kulbrinter fra gasmtrer har en sammensætning meget lig naturgas /24/. Det er derfr frventeligt, at de aldehyder, der stammer fra hvedkmpnenterne i gassen, gså vil krrelere med mængden af ufrbrændt. Frmaldehyd, acetaldehyd, prpanal g butanal er de primært afledte aldehyder fra henhldsvis metan, ethan, prpan g butan. Fr alle de øvrige kmpnenter er determinatinskefficienten af størrelsesrdenen 0,0 l. De fundne mængder af disse kmpnenter (prpenal, acetne, pentanal, hexanal, g benzaldehyd) er altså uafhængig af mængden af ufrbrændt kulbrinte. 90 DGC lab 80..,r::. 70 E "Cl 60 DGC lab... E :;; 50 >-.r::. -.. : rtl ~ 40 Q) l 'C iii 30 l... E 20 LL /% fugtig røggas Figur 6: Frmaldehydemissin (aktuel 02%, fugtig røg gas) fr gasmtr sm funktin af 02 i røggassen. GRJ data fra 1221 Det er velkendt, at emissinen af ufrbrændt kulbrinte stiger med stigende luftverskud. Med vennævnte viste kbling mellem ufrbrændt g aldehydemissin, har aldehydemissinen en tilsvarende afhængighed af luftverskudet Fr emissinen af frmaldehyd er denne driftsmæssig sammenhæng vist i Figur 6. Målingerne fra DGC' s labratriemtr er påvirket af, at mtren på måletidspunktet havde utætte ventiler, hvilket i frhld til støkimetrien medførte unrmalt høje emissiner af både frmaldehyd g kul-

16 DG C-rapprt 13 brinte. Data fra DGC' s labratriemtr er dg medtaget i figur 4, g underbygger dermed krrelatinen mellem ufrbrændt g aldehydemissin. 5.4 Indflydelse af mtrtype Der er fretaget målinger på 6 frskellige mtrtyper. Frdelingen af frmaldehydemissinen på mtrtyperne fremgår af Figur c M, E 80 E -'C >- 60.r: Cl) 'C "iii E u.. 20 A B c D E F Mtrtype Figur 7: Frmaldehydemissinen ( 10% 02, tør røggas) smfunktin af mtrtypen De hvide g srte søjler repræsenterer målinger fra frskellige mtrer af samme type. De t srte søjler ved mtrtype F viser således en reprduktiv måling på den samme mtr. Mtrer med direkte tænding i cylinderen har en signifikant (99% niveau) lavere emissin af frmaldehyd end mtrer med frkammer tænding. Spredningen i resultaterne er ikke signifikant frskellig fr frkammer g åbenkammer mtrerne. Resultaterne følger af krrelatinen til emissinen af ufrbrændt kulbrinte g den sammenhæng, der er mellem denne emissin g mtrtypen /25/.

17 DGC-rapprt 14 6 Miljømæssige frhld 6.1 Reguleringsmæssige frhld De miljømæssige frhld fr kraftvarmeværker med en samlet indfyret effekt på ver 5 MW er reguleret efter luftfrureningsvejledningen /3/ fra miljøstyrelsen, idet kraftvarmeværker af denne størrelse er ptaget sm kapitel 5 virksmheder, såkaldte listevirksmheder. Vejledningen regulerer emissiner fra virksmheder på tre frskellige måder, massestrøms grænser, emissinsgrænser, samt B-værdier (bidragsværdi). I selve vejledningen /3/ tages der brtset fra støvemissiner, frbehld (side 27) fr urenheder i fssile brændsler, hvrfr vejledningens emissinsgrænser ikke gælder fr disse urenheder fra frbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen angiver ved en generel frespørgsel m Hvedgruppe l stffer fra gasmtrer, at en emissin af 50- l 00 mg/m 3 n af f.eks. frmaldehyd vil være uacceptabel/telefnsamtale med E. Thmsen, Miljøstyrelsen/. Der tages i vejledningen ikke frbehld fr bidragsværdier (B-værdier). I det følgende vurderes de bserverede aldehydemissiner fra danske kraftvarmeværker i frhld til vejledningens /3/ massestrømsgrænser, emissinsgrænser g B-værdigrænser. 6.2 Massestrømsgrænser Massestrømme af aldehyder baseret på gennemsnitlige emissiner er beregnet i Tabel 3. Massestrømmen beregnes på røggas før eventuelle rensningsfranstaltninger. Kmg_nent g/h Frmaldehyd 659 Acetaldehyd 55 Acrlein 1.9 Prpanal 4.9 Acetne 9.2 Butanal 3.0 Pentanal 7.2 Rexanal l. O Benzaldehyd l. O Tabe/3: Massestrømmefr et anlæg med 5 MW indfyret beregnetfra gennemsnitlige emissinsværdier (Tabe/2).

18 DG C-rapprt 15 Massestrømsgrænserne /3/ fr frmaldehyd g acetaldehyd er henhldsvis 100 g/h g 25 g/h. Der vil fr et gennemsnitligt anlæg med 5 MW indfyret effekt være tale m klare verskridelser af disse grænser. Fr de øvrige kmpnenter (acetne, butanal, prpanal), er ~missinen mindre end de gældende massestrømsgrænser (henhldsvis 6250 g/h, 100 g/h g 2000 g/h). Overskridelse af massestrømsgrænser medfører nrmalt krav m rensning ned til emissinsgrænser. 6.3 Emissinsgrænser Emissinsgrænsen fr frmaldehyd er ved en massestrøm større end l 00 g/h 20 mg/m 3 n. Emissinsgrænsen fr acetaldehyd er angivet sm 1-5 mg/m 3 n. Afhængig af den præcise frtlkning af denne 'grænse', vil der fr begge kmpnenter være tale m betydelige verskridelser af de i vejledningen /3/ givne emissinsgrænser jvf. Figur 4 g 5. Fr de øvrige kmpnenter er gældende emissinsgrænser verhldt. 6.4 B-værdier Fr de af de målte aldehyder, hvr der er fastsat B-værdier, er disse angivet i Tabel 4. Kmpnent B-værdi Frtyndingskrav mg/m 3 Frmaldehyd 0, Acetaldehyd 0, Butanal 0, Acetne 0,4 2 NO x 0, Tabel4: B-værdier fr målte aldehyder, samt beregnet krav til afkastets frtyndingsevne fr verhldelse af B værdi baseret på den gennemsnitlige emissin (Tabel2). Til sammenligning er angivetfrtyndingskrav til NOx. Sm det fremgår af Tabel4, er der fr frmaldehyd tale m et frtyndingskrav, der i gennemsnit er af samme størrelsesrden sm frtyndingskravet til NOx. Der kan dg være stre variatiner fr de enkelte værker.

19 DG C-rapprt 16...g 5000 >.t: Cl> 'ti 4000 iii > f! 3000 ~ III Dl r:: :g 2000 r::. ~ 1000 u r ~. ""'... 0~----~ ~ --~ --~-----4L---~ Frtyndingskrav,NOx Figur 8: Frtyndingskrav fr verhldelse af B-værdier fr NO x g aldehyder fr de gennemførte aldehydmålinger. Afkasthøjden (skrstenshøjden) på danske kraftvarmeværker er nrmalt dimensineret ud fra frtyndingskravet fr NOx fr verhldelse af B værdien. Figur 8 viser, at i ngle af de gennemførte måunger er frtyndingskravet til aldehyderne større end NOx frtyndingskravel Derfr vi l kravet til afkastets frtyndingsevne, altså skrstenshøjden, i visse tilfælde dimensineres af aldehyderne (fnnaldehyd). Der tages i Miljøstyrelsens vejledningen /3/ ikke frbehld fr verhldelsen af B-værdier fr kraftvarmeværker.

20 DGC-rapprt 17 7 Reduktinsmuligheder På anlæg hvr der var røggasrensning, g hvr det skønnedes at være af værdi, har DGC undersøgt aldehydreduktins graden. Der er gennemført målinger af reduktinsgraden ver en CO xidatinskatalysatr, en testkatalysatr til xidatin af ufrbrændt kulbrinte, g ved zn behandling af røggassen. CO xidatinskatalysatren viste en reduktinsgrad fr frmaldehyd på 33%, hvrimd emissinen af de øvrige aldehyder ikke ændredes signifikant. Testkatalysatren fr xidatin af ufrbrændt kulbrinte udviste en reduktinsgrad fr frmaldehyd på 91%, 97% fr acetaldehyd g 66% fr prpanal Fr de øvrige kmpnenter er tendensen en reduktin, men på grund af de lave kncentratiner er usikkerheden i reduktinsgraden relativ str. Der er fundet en reduktinsgrad på 9% fr frmaldehyd ved behandling med zn. Røggassen blev belyst med ultravilette lamper, således at znen dannes i røggassen. Hvr effektiv denne behandling har været er nget usikker. På grund af aldehydernes frbrændingstekniske egenskaber frventes det, at en termisk efterbehandling af røggassen vil kunne xidere aldehyderne næsten fuldstændigt. Ligeledes frventes det, at emissinen af de mindre aldehyder, specielt frmaldehyd g acetaldehyd, vil kunne reduceres væsentligt ved enten kndenserende drift eller ved vask af røggassen.

21 DGC-rapprt Litteratur Il! Erfaringer fra Rckwl, ved ingeniør Thrstein Jørgensen, indlæg på lugtwrkshp 1997, Hindsgaul. /2/ Rådgivningsntat til Naturgas Syd, udarbejdet af Osaka Gas Engineering, ikke ffentligt. /3/ Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6, 1990: Begrænsning af luftfrurening fra virksmheder. /4/ State f Califrnia Air Resurce Bard, Methd 430, "Determinatin f Frmaldehyde and Acetaldehyde in Emissins frm Statinary Surces", Amended EPA methd 530, "Methds Manual fr Cmpliance with the BIF regulatins, Burning Hazardus Waste in Bilers and Industrial Furnaces", Field validatin f the DNPH methd fr Aldehydes and Ketnes, Prepared by Radian Crp. fr EPA, Kristensen, P.G., Internt DGC statusntat vedr. aldehydmåling. 'DGC Status N te n Measurements f Carbn y l Cmpunds'. Marts /8/ RELUF II, igangværende EFP prjekt, Prjekt nr. 1323/ Telefnisk samtale med Karsten Bhlt, dk-teknik. /10/ Gasunie, Deltagelse i GERG ekspertgruppe m lugtemissin, /11/ Hardenberg, D. g Daudel, H., Heavy Freight Vehicles Effects Sympsium, Nv. 1977, OECD (Paris), p /Danis et al. SAE , 1985

22 DG C-rapprt Limpari F. and Swarin S.J., Jurnal f Chrmatgraphy, pp , Cper B.J. andshre P.R., SAE , Siegl W.O. et al., SAE , Kars t U. et al., Arneric an En virenmental Labaratry v l 7, n 2, pp 32-33, Kaehi H. et al., SAE , Seull, N. et al., SAE , Crawfrd, J.G. and Wallaee, J.S., SAE , Garnbina M. et al., J. Engineering fr Gas Turbines and Pwer, val 115, p 747, Campbell, L.M., et al., 'Preliminary Assessment f Air Taxie Emissins in Natura! Gas Industry', GRI reprt, GRI-94 l Shareef, G. S., et al., 'Measurement f Air Taxie Emissins frm Natural Gas-Fired Internat Cmbustin Engines at Natura! Gas Transmissin and Strage Facilities', Valurne I g II, GRI rapprts, GRI-96 l g GRI- 96 l Devas, M. et al., Standardized Human Olfaetry Threshlds, Oxfrd University Press, Katalysatrteknlgi tillean-bum gasmtrer, EFP Prjektrapprt 1996, Prjekt nr P. Pedersen et al., Intern DGC ntat, Gas Engine Charaeteristies and Emissin, DGC 1997.

23 Appendiks A Målte kmpnenter, analyseværdier Frmaldehyd Acetaldehyd Acrlein Prpanal Acetne Butanal Pentanal Rexanal Benzaldehyd Mtrtype mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/m 3 n mg/mjn DGC lab frkastet ej målt ej målt DGC lab frkastet ej målt ej målt B frkastet frkastet A frkastet frkastet D D E c frkastet F frkastet F frkastet frkastet F E frkastet A