Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Transkript

1 Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport, som i marts 2013 blev sendt til Sundhedsministeriet Bilagsrapporten indeholder projekternes selvevalueringer Rapporterne kan hentes på CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Formålet med puljemidlerne var at støtte initiativer, der i særlig grad vurderes at kunne fremme.. effektive forløb ved sikring af en klar opgavefordeling mellem det regionale sundhedsvæsen, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen mv. i forhold til fælles, kronisk syge patienter, herunder ved implementering af tværsektorielle henvisningsvejledninger, effektive forløb for patienter, herunder effektiv koordination og behandling af patienter med samtidig forekomst af forskellige sygdomme, (høj) alder, dårligt socialt netværk eller behandlingsbehov, der vanskeligt rummes inde for standardiserede forløb, sammenhæng i patientforløbet i forbindelse med indlæggelse på og udskrivning fra hospital, herunder minimering af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og hospitalskontakter, ikke mindst i forhold til ældre, medicinske patienter, relevant adgang til hurtig klinisk vejledning og vidensdeling mellem især hospital og almen praksis og den kommunale sygepleje om fælles patientgrupper og fælles konkrete patienter især med henblik på effektive forløb, klinisk kompetenceudvikling hos sundhedspersoner, herunder især klinikpersonalet i almen praksis samt personalet i den kommunale sygepleje, især med henblik på fremme af effektive forløb. it-initiativer med henblik på at understøtte effektive behandlingsforløb på tværs af sektorer og enheder i sundhedsvæsenet. Initiativerne skal være i overensstemmelse med den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og tilhørende handlingsplaner. kvalitetssikring og koordinering af patientuddannelsesprogrammer (sygdomsspecifikke og generiske), der vedrører indsatsen i både regionen og flest mulige af kommunerne i regionen. brug af egenbehandling på udvalgte sygdomsområder, fx antikoagulationsbehandling (behandling med blodfortyndende medicin) af hjertepatienter mv. Udmøntningen af projektmidlerne skulle således samlet set medvirke til at forbedre og udvikle sundhedsvæsenets indsatser over for personer med kroniske sygdomme. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

3 Programmet, der evalueres 80 mio. - finansieret af to statslige puljer: Forløbsprogrammer Patientuddannelse og egenbehandling projekter Cirka halvdelen er afsluttet Nogle projekter består af flere delprojekter. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

4 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

5 Målene med den samlede evaluering i Region Midtjylland At relevante beslutningstagere opnår et kvalificeret grundlag for at vurdere om der i det enkelte projekt er tale om ny og/eller mere omkostningseffektiv praksis, som skal videreføres og udbredes. At klinikere, ledere og administratorer, der deltager i udviklingen af indsatsen overfor kronisk sygdom, får en viden, som kan bruges fremadrettet til spredning af god praksis og dialog om fremtidig strategi og udvikling. At lederne af de 28 projekter oplever programevalueringsprocessen som relevant og inspirerende - og ikke som unødigt dobbeltarbejde. At programevalueringen koordineres og hænger godt sammen med de lokale evalueringsaktiviteter og de nationale tiltag (slutrapport til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsens tematiske erfaringsopsamling). At Region Midtjylland opfylder Sundhedsministeriets krav til slutrapportering. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

6 Programevalueringens opbygning

7 Klinisk evidens Sundhedsfaglig effekt Teknologisk Innovation IKT Telemedicin Bedre Samarbejde Koordination Omstilling af indsatsen overfor kronisk sygdom Partnerskab Patienters aktive medvirken og egenomsorg Omkostnings Effektivitet Økonomi Ny og bedre Praksis Kvalitet

8 Evalueringens fem spørgsmål Indføres der ny og bedre praksis? Bliver patientforløbene og det tværsektorielle samarbejde bedre? Stiger omkostningseffektiviteten? Styrkes patienternes egenomsorg og aktive rolle? Kan ny praksis fastholdes i fremtidig drift?

9 Ny og bedre praksis differentierede tilbud i hjerterehabilitering udvalgte patienter tildeles en personlig kontaktperson understøttelse af patientens egenomsorg ved at give bedre mulighed for sygdomsmonitorering, selvbehandling og/eller træning i eget hjem, evt. understøttet af telemedicinske løsninger til patienter med KOL eller hjertesygdom styrket monitorering af den enkelte patient, bl.a. ved hjælp af telemedicinsk udstyr og nye it-systemer og databaser opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse af særligt sårbare patienter differentierede patientuddannelsestilbud opgaveflytning af koordinerende, rådgivende, vejledende og kliniske opgaver til udvalgte specialsygeplejersker, herunder øget tilgængelighed for telefonisk rådgivning af almen praksis og patienter kompetenceudvikling af sundhedspersonale udvikling og implementering af it til at styrke den tværsektorielle kommunikation, fx metoder til at monitorere indsatsen overfor kronisk sygdom på populationsniveau, spørgeskemaer til patienterne og en database, der samler oplysninger fra flere forskellige registre et sted, telemedicinsk løsning og database til samarbejde om diabetisk fodsår.

10 Foreløbige resultater Den tidlige opsporing af risikopatienter er styrket. En større andel af patienter med kronisk sygdom stratificeres, behandles og rehabiliteres jf. forløbsprogrammets anbefalinger. Sundhedsprofessionelle i de tre sektorer har udviklet deres kompetencer som forudsætning for at kunne varetage forløbsprogrammernes opgaver på et højt fagligt og sikkert niveau. Der er på tværs af afdelinger og sektorer opnået et større kendskab til hinanden og det konkrete indhold i forløbsprogrammerne til styrkelse af effektive arbejdsgange, kvalitetssikring af indsatsen og større sammenhæng i tværfaglige og tværsektorielle patientforløb. Der er etableret datagrundlag til kvalitetsudvikling af en fremadrettet proaktiv sundhedsfaglig indsats og indhentet ny viden og erfaring med interne og eksterne udgående funktioner og anvendelse at telemedicinske løsninger, herunder dokumenteret en væsentlig viden om hvordan patienterne selv oplever og vurderer indsatsen.

11 Hvad anbefaler CFK at udbrede? Skræddersyede patientforløb til kroniske patienter Etablering af udvidet kontaktpersonordning/forløbskoordination for udvalgte sårbare patienter med en eller flere kroniske sygdomme Fokus på styrkelse af egenbehandling for de patienter, der formår at påtage sig et udvidet ansvar Etablering af shared-care ordninger på udvalgte områder Etablering af specialsygeplejersketilbud under supervision Call-center-tilbud til patienter Øget anvendelse af monitorering i patientens hjem

12 Hvad anbefaler CFK at udbrede? Differentieret kompetenceudvikling Fokus på arbejdsdelingen mellem tværfaglige aktører med henblik på at sikre kontinuitet og undgå overlappende funktioner Styrkelse af det gensidige kendskab på alle niveauer mellem de tre sektorområder Fortsat arbejde med kendskab til og systematisk implementering af forløbsprogrammer Videreudvikle og kvalitetssikre sundhedspædagogiske uddannelsestilbud til patienter og professionelle, der i højere grad involverer patienter og sikrer læring i relation til håndtering af hverdagen med en eller flere kroniske sygdomme.

13 Hvad anbefaler CFK at udbrede? Arbejde med it-systemers brug på tværs af sektorområder og i forhold til patient/pårørende Sikre effektiv logistik og bæredygtig infrastruktur i den enkelte enhed, tværsektorielt og regionalt Kvalificering af kvalitetsindsatsers bidrag til omkostningseffektivitet Fremme dækkende monitoreringssystemer, der kan dokumentere status og ændringer

14 Andre vigtige projekterfaringer Erfaringer med implementering Flere projekter er påvirket af begivenheder og forandringer Evalueringsmetodiske erfaringer Monitoreringsproblemstillinger Forskning versus implementering It-systemers betydning Standardisering versus individualisering Erfaringer med puljeprojekter

15 Programevaluering; Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom sider 330 sider CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling