Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1

2 Indhold 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Formål Principper for fjordbeskrivelsen Baggrundsmateriale Udveksling med tilstødende farvande Fysiske forhold i fjorden Prøveindsamling ved anvendelse af randbetingelser baseret på målinger Kvalitetssikring Rapportering

3 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Denne tekniske anvisninger er baseret på den anvisning, som var gældende for NOVA-programmet ( ). Baggrunden for ikke at gennemføre en større revision af teksten var bl.a., at der har været usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer, og at timingen var dårlig i forhold til revisionen af overvågningsprogrammet. I og med at NOVANA-programmet nu er gået ind i en egentlig driftsfase, er der opstået en ny situation. Anvisningen vil derfor blive revideret i løbet af Formål Under NOVANA foretages en række observationer og modelleringer af fysiske forhold og stoftransport i de åbne farvande og i typefjordene. Denne tekniske anvisning er udarbejdet for at opnå en veldokumenteret modellering af typefjordenes vandskifte med tilstødende farvande, en beskrivelse af specifikke fysiske forhold i typefjordene samt en beregning af stoftransporten over fjordenes rand. Dette indebærer, at 1. det eksisterende datasæt, analyser og modelleringer beskrives og evalueres. 2. der laves en modellering, således at volumen-, salt- og stofudvekslingen med det tilstødende farvand fastlægges. Stofudvekslingen sammenstilles med lokal tilførsel og intern omsætning. 3. at fysiske forhold i fjorden kvantificeres således, at fjordens tilstand og biologiske hændelser kan vurderes på trods af de naturlige variationer i de fysiske forhold i de enkelte typefjorde. Disse 3 elementer er yderlig nødvendige i videnopbygningen for etablering af biologiske modeller for niveau 2+ kystvandene. Biologiske modeller som sådan er ikke en del af NOVANA. Nedenfor beskrives først etableringen af det nødvendige baggrundsmateriale for modelleringen (afsnit ), herefter modelleringen af udvekslingen af stof med det tilstødende farvand (afsnit ) og endeligt beskrives kvantificeringen af fysiske forhold, som er relevante for fjordens miljøtilstand og biologiske enkelthændelser (afsnit ). Det skal bemærkes, at dette kapitel i anvisningen adskiller sig fra de øvrige kapitler ved blandt andet, at kravbeskrivelsen og kvalitetskontrollen ikke er så entydig og simpel som for eksempel kontrollen af CTD-sondens temperaturmålinger. Anvisningen har karakter af en minimumsramme for modelleringen i typefjordene, som kun omhandler evalueringen af de fysiske forhold og bestemmelse af stoftransporten

4 7.2.2 Principper for fjordbeskrivelsen Baggrundsmateriale For at kunne planlægge og udføre modelleringen af typefjordene under NOVA 2003 skal den hidtidige modellering og dataindsamling beskrives af amtet med hensyn til volumen-, salt- og stoftransport samt med hensyn til relevante fysiske forhold som for eksempel variationen i lagdelingen og intrusioner af salt bundvand. Kvantificeringen og eventuel modellering af specielle fysiske forhold diskuteres kort. Relevante referencer angives. Yderlig skal den hidtidige modellering af biologiske variable beskrives. Beskrivelsen skal være summarisk og indeholde en kort evaluering af i hvilket omfang den hidtidige analyse og modellering skønnes tilstrækkelig i forhold til kravene under NOVANA, herunder specielt om beskrivelsen af de fysiske forhold er tilstrækkeligt i forhold til de væsentligste biologiske hændelser. Fjordens morfologi skal være beskrevet og opgjort, således at fjordvolumen og areal kendes som funktion af dybden. Bundtopografien for væsentlige snit skal være fastlagt. Væsentlige snit er bl.a. fjordmundingen og basinadskillelser. De nævnte morfologiske data skal være tilgængelige på elektronisk form Udveksling med tilstødende farvande Transporten af volumen, salt og næringsstof gennem fjordens munding beregnes med tidsskridt på 1 døgn eller mindre Nettomassebalancer for fjordene opstilles, og stoftilbageholdelsen estimeres. Modelleringen af vandskiftet til det tilstødende farvand skal gøre rede for tidevandskomponenter, barotrope og barokline komponenter. Typen af transportmodel vælges efter diskussion mellem de enkelte amter og Det Marine Fagdatacenter (M-FDC). Udgangspunktet for modelleringen er den allerede etablerede modellering i regionalt regi. I løbet af tidsperioden for NOVANA vurderes behov for eventuelle forbedringer af modelleringen. Transporterne kan estimeres ud fra intensive måleserier ved fjordens munding. Volumen- og salttransporten estimeres på basis af observationer af vandstand, salinitet og strømhastighed. Herefter anvendes observationerne af salinitet og stof til at estimere stoftransporten. Transportopgørelserne skal knyttes til de drivende kræfter, således at der efterfølgende kan laves beregninger af tidligere perioder eller af forskellige scenarier. For at udføre repræsentative beregninger skal transporten af volumen, salt og stof til fjorden fastlægges sammen med randbetingelserne ved fjordens munding og vindens hastighed. Ferskvands- og stoftilførsel fastlægges på døgnbasis. Vandstands- og vinddata etableres som 1 til 6 timersmiddelværdier. Randbetingelserne ved fjordens 7.2-4

5 munding udgøres af variationerne i stofkoncentration, salinitet og temperatur. Yderligere skal der redegøres for eventuel slusedrift ved fjordmundingen. Randbetingelser til typefjordene kan enten etableres på baggrund af målinger eller baseres på resultater fra MMK Når den hydrodynamiske model for de åbne farvande er verificeret for fjordmundingen, kan uddata herfra anvendes som randbetingelser for de fleste af typefjordene med hensyn til vandstand, salinitet og temperatur. Til Skive og Roskilde fjorde kan data fra farvandsmodellen ikke umiddelbart anvendes som randdata til den hydrodynamiske model, idet Skive og Roskilde fjorde begge er dele af større fjordsystemer. Her skal randdata i højere grad end i de øvrige fjorde fastlægges gennem målinger. Databaggrunden samt beregnede transporter af volumen, salt og næringsstoffer (total-n, total-p, DIN og DIP) rapporteres årligt til M- FDC. Databaggrunden udgøres af randdata og beregnet salinitet, vandstand, vertikale og horisontale densitetsforskelle. Periodevist skal enkelte modelrelaterede termer evalueres i samarbejde med M- FDC. Denne evaluering aftales i et samarbejde mellem amtet og M- FDC Fysiske forhold i fjorden Sideløbende med transportmodelleringen skal der ske en videnopbygning indenfor biologiske processer. Kvantificeringen af de biologiske forhold indgår ikke som et krav i modelleringen under NO- VANA. Første skridt i den ønskede videnopbygning er, at specielle fysiske forhold i enkelte af typefjordene kvantificeres i det omfang, at disse har biologisk relevans for fjordens miljøtilstand eller biologiske enkelthændelser. Specielle fysiske forhold med biologisk relevans er blandt andet markante meteorologiske hændelser, slusedrift, intrusion af saltvand eller store ferskvandspulse og deres effekt på f.eks. lagdeling, opholdstid og vandtemperatur. Biologiske forhold, der efterfølgende bør relateres til fysiske forhold, er for eksempel iltsvindsperiodelængder og iltkoncentrationen, sigtdybden, dybdeudbredelsen for ålegræs, artssammensætning i bundflora og -fauna, eller masseforekomster af fytoplanktonarter, søsalat og fedtemøg Prøveindsamling ved anvendelse af randbetingelser baseret på målinger Modelleringen (afsnit 7.2.2) kan foretages på basis af etablerede datasæt samt den dataindsamling, som foretages under andre dele af NOVANA. Væsentligste nødvendige supplement er 1 til 6 timers middelværdier af vandstand og af vindhastighed samt estimerede opgørelser af volumen- og næringsstoftransporten fra land på døgn

6 basis. Vindhastigheden skal bestemmes enten gennem en vindobservation eller gennem et beregnet vindfelt for fjorden eller dele af den. For enkelte typefjorde kan en nærmere gennemgang af datamaterialet og modelleringen vise, at der bør udføres supplerende intensive bøjemålinger i enkelte perioder for, at kravene til modelleringen opfyldes. Muligheden for og omfanget af disse supplerende målinger aftales imellem amtet og M-FDC Kvalitetssikring Kvalitetssikringen af modelleringen udføres på flere niveauer. Disse er alle del af den naturlige arbejdsgang, når formålene skal være opfyldt. 1) Evaluering af modelgrundlaget. Herunder vurderes grundlæggende modelantagelser. Disse er blandt andet antagelser om modelparametre og deres variation som funktion af de drivende kræfter. Dokumentation for modelgrundlaget og relevante referencer inkluderes i rapporteringen til M-FDC. 2) Modelgrundlaget evalueres derudover i forhold til kravene til modelleringen af typefjordene. Herunder evalueres rimeligheden af antagelser om for eksempel vertikal homogenitet i forhold til observationer fra fjorden og antagelser om vandskiftet ved fjordens munding. 3) Modelberegninger sammenstilles med observationerne fra fjorden. Sammenstillingen skal ske med hensyn til vandstand, salinitet og vertikale densitetsforskelle, således at modellens tidslige opløsning fastlægges i forhold til observationssættet. Sammenstillingen kan foretages over forskellige tidshorisonter: døgn, uger og måneder. Afvigelser mellem modellering og observationerne fastlægges og afvigelsernes betydning for transportberegningen af volumen, salt og næringssalt evalueres. Anvendes biologiske modeller eller stoftransportmodeller sammenstilles minimum ligeledes observationer med hensyn til næringsstofkoncentrationer. 4) De specielle fysiske forhold (afsnit ) og modelberegninger (afsnit ) og observationsmaterialet sammenstilles med biologiske enkelthændelser og tilstandsvariable. Den kvalitative betydning af de fysiske forhold for de biologiske enkelthændelser evalueres. Det diskutere om beskrivelsen af de fysiske forhold støtter analysen af biologiske tilstandsvariable. 5) De fagligt ansvarlige bør deltage i kurser og diskussion af fjordmodelleringen således, at vidensgrundlaget omkring de fysiske forhold og deres relation til biologiske tilstandsvariable styrkes under NOVANA og under det regionale tilsyn. Baggrundsmaterialet (afsnit ) bør være beskrevet med udgangen af 2004 af hensyn til den efterfølgende modellering. Yderligere vil der fra deltagerne i typefjordsmodelleringen og DMU blive stillet 7.2-6

7 forslag til forbedringer af den tekniske anvisning, således at den modsvarer det etablerede vidennivau. Herunder skal specielt usikkerhederne i ind- og uddata i forbindelse med transportberegningerne fastlægges Rapportering Rapporteringen af CTD- og vandkemimålingerne i typefjorden foretages i STANDAT, mens rapporteringen af specialmålinger så som intensive tidsserier og beregninger rapporteres som ASCII-filer. Transporten af volumen, salt og næringsstof gennem fjordens munding rapporteres med tidsskridt på 1 døgn eller kortere. Ferskvandsog stoftilførsel rapporteres med tidsskridt på 1 døgn eller kortere. Det bedst mulige estimat af den døgnlige stoftilførsel rapportes for de fjordområder, hvor der ikke laves en detaljeret opgørelser af stoftilførsel. Intensive tidsserier og beregninger rapporteres som een ASCII-fil med: År, Mdr., Dgn., Time, Ferskvandstilførsel (m3/s), Volumenflux, munding (m3/s), Saltfluks munding (g/s), uorg.n belastning (g/s), TN belastning, (g/s), uorg.p belastning (g/s), TP belastning (g/s), uorg.n munding (g/s), TN munding, (g/s), uorg.p munding (g/s), TP munding (g/s), Vandstand (m), Vindhastighed (m/s). Første linie i ASCII-filen skal indeholde en beskrivelse af filindholdet m.h.t. amt, fjordnavn, fjordkode, dataindhold og anvendte enheder. Ved manglende værdi anføres dummy-værdien Data er adskildt med komma

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Oversigt over opdatering

Oversigt over opdatering DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Kildeopsplitning - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser NOVANA Erik Jeppesen (ca. 1992): - Det er verdens bedste datasæt!!! Vandbalancer

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Marine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord

Marine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Marine Vandplansmodeller Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Teknisk notat Oktober 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for

Læs mere

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Koncept til årlig afvikling af marine modeller til understøttelse af den marine NOVANA-overvågning

Koncept til årlig afvikling af marine modeller til understøttelse af den marine NOVANA-overvågning Koncept til årlig afvikling af marine modeller til understøttelse af den marine NOVANA-overvågning Miljøstyrelsen & DCE Rapport Marts 2018 understøtningafnovana_v5 Koncept til årlig afvikling af marine

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 3. september 2007 hos DMU

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 3. september 2007 hos DMU Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afdeling for Marin Økologi Sags nr.: DMU-22-00031 Ref.: PET 2. november 2007 Referat af

Læs mere

Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord

Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

J.nr. 112/101-0065 Ref. PET. Den 10. maj 2005

J.nr. 112/101-0065 Ref. PET. Den 10. maj 2005 «««0,/- 0,1,67(5,(7 5HIHUDWDIP GHWL129$1$VW\ULQJVJUXSSHQ IRUPDULQHRPUnGHU GHQIHEUXDUKRV0LOM VW\UHOVHQ '08 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr. 112/101-0065 Ref. PET Den 10.

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til Styringsgruppen for marine områder (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for marin økologi M-FDC J.nr. 112/101-0065 Ref. PET Den

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

BILAG. til. Kommissionens direktiv

BILAG. til. Kommissionens direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2017 C(2017) 2842 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Beskrivelse af metoder til faglig kvalitetssikring

Beskrivelse af metoder til faglig kvalitetssikring Beskrivelse af metoder til faglig kvalitetssikring af dataemner i NOVANA Sø-rapportering Version: 1 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2019 Liselotte Johansson Frank

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM NOTAT Notat om DHI s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet Bo Riemann Forskningschef Dato: 22. december

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign

Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign Notat om usikkerheder og fejlkilder ved anvendelsen af DKI på bundfaunadata fra forskellige prøvetagningsdesign Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. marts 2018 Jørgen L.S. Hansen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

MIKE 3 modellering af sluseændring

MIKE 3 modellering af sluseændring Kapitel MIKE modellering af sluseændring I dette kapitel undersøges effekten af de tre opstillede scenarier i kapitel 9 med hensyn til saliniteten og strømninger. I udvalgte stationer er der udtaget salinitetsprofiler

Læs mere

Opdatering af iltsvindsmodel

Opdatering af iltsvindsmodel Opdatering af iltsvindsmodel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. september 2017 David Rytter, Jacob Carstensen & Jens Würgler Hansen Institut for Bioscience Antal sider: 13 Faglig

Læs mere

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere