Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Fotograf: Kim Wyon. Kilde: DenmarkMediaCenter Forfatter: Paul Lubson Økonom, VisitDenmark pl@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR AARHUS KOMMUNE... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I AARHUS TURISMEFORBRUGET I AARHUS LIGGER PÅ NIVEAU MED RESTEN AF REGION MIDTJYLLAND DANSKERNE ER DET VIGTIGSTE FERIEMARKED FOR AARHUS KOMMUNE FORRETNINGSTURISME FYLDER MERE END FERIETURISME FAMILIE/VENNER BESØG OG ENDAGSTURISME ER STORE I AARHUS DER OMSÆTTES TURISMEPRODUKTER FOR MIO. KR KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN SKABT AF TURISME LIGGER LIDT LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER FULDTIDSJOB I AARHUS TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER FRA TURISMEN PÅ MIO. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STÅR FOR 2,8 PCT. AF KOMMUNENS SKATTEPROVENU KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN SOMMERHUSENE I AARHUS BENYTTES PRIMÆRT AF EJERNE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER PÅ HOTEL OG VANDRERHJEM STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN LANGT FLERE DANSKE END UDENLANDSKE OVERNATNINGER FLEST TURISTER NÅR SOLEN SKINNER KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER,

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Aarhus Kommune Turisterne i Aarhus Kommune brugte i 2011 i alt for mio. kr. og foretog registrerede overnatninger. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget mio. kr. i værditilvækst 2, mio. kr. i skatteindtægter og job (årsværk) i kommunen i år Herved står turismen bag 1,6 pct. af al værditilvækst i kommunen, 2,8 pct. af det samlede skatteprovenu og 2,9 pct. af alle job i kommunen. Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. Hver gang kommunen opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,8 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Oversigtstabel 1. Aarhus, 2011 Turismeforbrug i Aarhus, mio. kr Andel af kommunens samlede udbud, pct. 1,3 Største markeder, 2011, mio. kr. Danmark Tyskland 158 Norge 139 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011, mio. kr. Hotel forretning Hotel ferie 236 Lejet feriehus 103 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under ophold i Aarhus Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten: At langt størstedelen af turismeforbruget (76 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Aarhus Kommune flest tyskere og nordmænd. De tyske turister står således for 5,2 pct. af kommunens samlede turismeforbrug, imens nordmændene leverer 4,5 pct. af turismeforbruget. Lidt over halvdelen af turismeforbruget stammer fra forretningsturisme (1.640 mio. kr.), imens lidt under halvdelen af forbruget stammer fra ferieturister (1.503 mio. kr.) tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 1

5 At kommunen med kommercielle overnatninger i 2012 har oplevet en stigning fra 2011 til 2012 på 5,3 pct. Når man ser på antallet af kommercielle overnatninger, foretages der klart flest på hotel (77 pct.), dernæst kommer campingovernatningerne (17 pct.). Ferieturister overnatninger primært om sommeren, men da forretningsturismen fylder mere i Aarhus i forhold til resten af landet, så er overnatningsmønsteret i Aarhus mindre sæsonbetonet. Den store forretningsturisme i Aarhus betyder, at andelen af det samlede forbrug, som kommer detailhandelen til gode, er mindre end i resten af region og landet. Den produktgruppe der nyder størst indtægt fra forbrugerne er turismeprodukter, som aftager hele 69 pct. af turisternes forbrug. Heraf går 27. pct. til kommercielle overnatninger, 24 pct. til lokal transport, 11 pct. til restaurantbesøg og 6 pct. til rejseservice samt kultur og forlystelser. At turismen i Aarhus udgør 1,3 pct. af det samlede udbud i kommunen.. Af nedenstående tabel fremgår det, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Aarhus Kommune, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i kommunen bag job, svarende til 2,9 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten 3 skabt af turisme beløber sig til mio. kr. svarende til 1,6 pct. af kommunens totale værditilvækst. Imens det turismeafledte skatteprovenu i Aarhus Kommune er på i alt mio. kr., hvilket udgør 2,8 pct. af kommunens samlede skatteprovenu. Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Aarhus' samlede værditilvækst, pct. 1,6 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Aarhus' beskæftigede, pct. 2,9 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Aarhus, pct. 2,8 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter 3 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 2

6 Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Aarhus Kommune. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunen med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning i På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring vedrørende de udenlandske turisters forbrug af lokal transport øger det samlede forbrug for de udenlandske turister og rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011: 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Aarhus Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Aarhus Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Aarhus og Region Midtjylland Som det fremgår af tabel 1.1 fylder turismeforbruget i Aarhus Kommune 1,3 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turisterne i Aarhus Kommune lagde i 2011 i alt mio. kr. løbet af deres besøg i kommunen. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed lidt under Region Midtjylland generelle niveau. Her fylder turismeforbrugets andel af det samlede udbud 1,6 pct. Der er dog stor variation i turismens betydning for økonomien iblandt kommunerne i Region Midtjylland. Samsø er den kommune, hvor turisme med en andel på 6,5 pct. fylder relativt mest i det samlede regneskab, og dermed har størst betydning for kommunens økonomi. I Favrskov Kommune fylder turismeforbruget blot 0,5 pct. af kommunens samlede udbud. Variationen på tværs af regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Ser man i stedet på turismeforbruget isoleret, placerer Aarhus Kommune sig med sine mio. kr. helt i top blandt regionens 19 kommuner. I den nederste ende af skalaen findes Favrskov Kommune. Her brugte turisterne blot 120 mio. kroner i løbet af Fig. 1.1 viser den geografiske fordeling af turismeforbruget i regionens Kommuner. 4

8 Fig. 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjylland Som det fremgår af tabel 1.1 bruges der i Region Midtjylland flere penge i forbindelse med kommercielle overnatningsformer end i forbindelse med ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejser. I regionen bruges der 9 mia. kr. i forbindelse med kommercielle overnatninger og 6,2 mia. kr. i forbindelse med ikke-kommercielle overnatninger og endagsrejser. Dette giver en fordeling. I Aarhus Kommune fylder indtægten fra de to typer overnatninger lige meget. Overnattende i de kommercielle overnatningsformer har et forbrug på mio. kr., og forbruget for ikke-kommercielle overnatningsform og endagsrejsende er på mio. kr.. 5

9 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Aarhus ,3 Ringkøbing-Skjern ,4 Syddjurs ,3 Silkeborg ,8 Herning ,4 Horsens ,3 Holstebro ,7 Norddjurs ,4 Lemvig ,4 Skanderborg ,6 Randers ,9 Skive ,5 Hedensted ,3 Viborg ,6 Odder ,7 Struer ,6 Ikast-Brande ,4 Samsø ,5 Favrskov ,5 Note: Kommercielle overnatningsformer tæller: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Danskerne er det vigtigste feriemarked for Aarhus Kommune Målt ud fra turismeomsætningen er turismen i Aarhus Kommune særligt kendetegnet ved at have mange danske gæster. Danskerne brugte i år 2011 hele mio. kr.,, hvilket svarer til 76 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. Det næststørste feriemarked i Aarhus Kommune er det tyske marked, som med et forbrug på 158 mio. står for 5 pct. af det samlede forbrug. Dermed står tyskerne for størstedelen (22 pct.) af den udenlandske turisme. Herefter følger nordmændene og briterne, der lagde henholdsvis 139 mio. kr. og 72 mio. kr. i kommunen i Sammenlignet med region Midtjylland generelt, tegner der sig et billede af en kommune hvor danskerne er stærkere repræsenteret (76 pct.) end i resten af regionen (64 pct.). På landsplan 6

10 fylder dansk turisme 59 pct., og sammenligner man Aarhus hermed er forskellen derfor endnu tydeligere. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Aarhus' turismeforbrug Fordeling af: Regionens turismeforbrug Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Storbritannien Sverige Italien Spanien Øvrige lande Forretningsturisme fylder mere end ferieturisme Lidt over halvdelen af forbruget (1.640 mio. kr.) i kommunen kan tilskrives forretningsturisme. Her leverer danskerne 92 pct. (1.503 mio. kr.) af det samlede forbrug, imens de udenlandske turister leverer 8 pct. (137 mio. kr.). Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt Af tabel 1.3 fremgår det desuden, at ferierejse skaber turismeforbrug på mio. kr. i Aarhus Kommune. Danskerne står med 58 pct. for den største del af ferieturismen i kommunen. Bilag 1b specificerer yderligere forretningsturisme og ferieturisme opdelt på nationalitet. I forretningsturismen er Tyskland og Storbritannien de største udenlandske markeder med et forbrug på henholdsvis 33,5 og 11,5 mio. kr. i Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Familie/venner besøg og endagsturisme er store i Aarhus Lidt over halvdelen (54 pct.) af forbruget i Aarhus Kommune kommer fra forretningsturismen. Både forretningsturisme med overnatning og dagsforretningsturisme ligger ikke overraskende over landsgennemsnittet, hvilket er naturligt for en storby. 7

11 Kigges der nærmere på ferieturismen ses det, at den største post er besøg af familie/venner med et forbrug på 529 mio. kr., efterfulgt af endagsturisme og hotelovernatninger med omsætninger på henholdsvis 294 mio. kr. og 236 mio. kr.. Grundet forretningsturismens store størrelse må ferieturismen fylde mindre i Aarhus end resten af landet. Dette er ses på alle ferieovernatningsformer på nær besøg af familie/venner, som med sine 17 pct. af den samlede omsætning ligger over både regions- og landsniveau. Samme mønster ses for endagsturismen, som med sine 20 pct. af det samlede forbrug også fylder mere i Aarhus end på regions- eller landsniveau. At disse to ferieformer er store er også typisk for en storby. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Aarhus Fordeling for: Turismeforbrug Aarhus Regionen Hele landet I alt mio. kr pct Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Der omsættes turismeprodukter for mio. kr. En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Aarhus viser analysen, jf. tabel 1.5, at turismeprodukter er den største af de tre kategorier. Turismeprodukterne fylder med en omsætning på mio. kr. hele 69 pct. af den samlede turismeomsætning. Dernæst kommer detailhandlen med 18 pct. og andre produkter med 13 pct. Denne fordeling afviger en smule fra fordelingen på landsplan, hvor andelen af turismeprodukter fylder 51 pct., detailhandlen 29 pct. og andre produkter 20 pct. Denne 8

12 forskel skyldes primært at turisterne i Aarhus indenfor turismeprodukterne har et højere forbrug af overnatnings og lokaltransport. Dette udspringer af forretningsturismens prominente position i Aarhus. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Aarhus, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

13 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Aarhus Kommune. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten skabt af turisme ligger lidt lavere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP er dermed et udtryk for hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Aarhus Kommune udgør den turismeskabte værditilvækst mio. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 1,6 pct. af kommunens samlede værditilvækst, hvilket er 0,8 pct. point under regions- og 1,0 pct. point under landsgennemsnittet. Ser man på størrelsen af den turismeskabte værditilvækst, ligger Aarhus Kommune igen på en 1. plads af regionens 19 kommuner. Ser man i stedet på turismens relative andel af den samlede værditilvækst, ligger Aarhus nede i bunden på regionen, hvor kun Favrskov, Ikast- Brande, Viborg og Randers ligger under Aarhus. Regionens topscorer hvad angår størst andel turismeskabt værditilvækst, er Samsø Kommune (12,1 pct.). At turismens betydning for værditilvæksten er større på Samsø end i Aarhus betyder, at Aarhus ikke ligeså afhængig af turismen som man er i Samsø. Dette kan skyldes at turismen er ét af mange erhverv i Aarhus, men ét af få erhverv i Samsø. 10

14 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Midtjylland ,4 pct. Aarhus ,6 Ringkøbing-Skjern ,3 Syddjurs ,1 Silkeborg ,3 Horsens ,8 Herning ,9 Holstebro ,6 Norddjurs ,7 Skanderborg ,4 Lemvig ,0 Randers ,2 Skive ,0 Hedensted ,8 Viborg ,9 Odder ,0 Struer ,8 Samsø ,1 Ikast-Brande Favrskov ,7 0,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeerhvervene får naturligvis stor glæde af turisterne, men turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på forskellige brancher i kommunen. I undersøgelsen er brancherne inddelt i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Af Aarhus Kommunes turismeafledte værditilvækst på mio. kr. stammer 616 mio. kr. (41 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er højere end lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i kommunen stammer 20 pct. af værditilvæksten fra overnatningsstederne, imens 11 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport bidrager tilsammen med 9 pct. af den turismeskabte værditilvækst. 13 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Aarhus Kommune kan tilskrives detailhandlen, hvilket er lavere end andelen for Region Midtjylland og Danmark i øvrigt. Dette ligger igen i tråd med, at størstedelen af kommunens turismeforbrug stammer fra forretningsrejsende. 11

15 Den tredje kategori andre brancher ligner mere fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 (10 pct.), erhvervsservice 5 (8 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Til sammenligning med andre brancher og kommuner kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Altså hvor stor værditilvækst turisternes forbrug i kommunen skaber (i løn og profit), hver gang turisterne bruger 1 mio. kr. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug giver kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter i Aarhus Kommune. På landsplan er multiplikatoren 0,489, hvilket betyder at værditilvæksten er kr. pr. million turismekroner brugt. Multiplikatoren for værditilvækst i Aarhus på 0,489 ligger således på niveau med landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Aarhus, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og kapitel 2 (særligt 2.3) pct. 2.3 Turismen skaber fuldtidsjob i Aarhus Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer et fuldtidsjob. Samlet set 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 12

16 skaber turismeforbruget i Aarhus Kommune årsværk, hvilket svarer til 2,9 pct. af den samlede beskæftigelse i kommunen. Dette er 0,6 pct. point lavere end andelen af turismeskabte årsværk i Region Midtjylland og 1,4 pct. point lavere end landsniveauet. Ser man på Aarhus Kommune i forhold til resten af Region Midtjyllands kommuner, så er turismens andel af den samlede beskæftigelse lavere i Aarhus end de fleste af regionens kommuner. Dog betyder turismen mere for beskæftigelsen end værditilvæksten, da turisme er et serviceerhverv. Tabel 2.3 antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2011 Turismeskabte årsværk Årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Midtjylland ,5 pct. Aarhus ,9 Ringkøbing-Skjern ,7 Syddjurs ,5 Silkeborg ,1 Horsens ,5 Herning ,8 Norddjurs ,6 Holstebro ,0 Randers ,2 Skanderborg ,7 Skive ,0 Lemvig ,9 Viborg ,5 Hedensted ,1 Odder ,0 Struer ,3 Ikast-Brande ,4 Samsø ,1 Favrskov ,7 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turisme i Aarhus Kommune. Turismeerhvervet er følgeligt den største branche for turismeafledt beskæftigelse, når man inddeler i de tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Turismeforbruget i Aarhus Kommune skaber nemlig årsværk i turismeerhvervene, hvilket svarer til 47 pct. af alle de turismeskabte årsværk i kommunen. Herefter kommer "andre brancher" så som bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT 13

17 samt offentlig service. Denne kategori får næstmest gavn af turismeforbruget med 37 pct. af årsværkene (2.071 fuldtidsjobs). Turismen skaber derudover 920 årsværk i detailhandelen, hvilket svarer til 16 pct. af de turismeskabte årsværk. Sammenlignet med de tilsvarende andele for Region Midtjylland og Danmark i det hele taget, kan man konkludere at detailhandelen fylder mere af den skabte beskæftigelse uden for Aarhus, hvilket igen er en følge af forretningsturismens størrelse i Aarhus.. Inden for turismeerhvervet skabes der primært beskæftigelse på overnatningssteder (22 pct.) og restauranter og værtshuse (14 pct.). Til at sammenligne på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. For Aarhus Kommune er denne multiplikator på 1,8, hvilket betyder at der skabes 1,8 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. brugt af turister i kommunen, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse ligger således over niveau med hele Danmark, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Aarhus, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Note: Se kommentarer omkring brancher, nye branchegrupper og sammenhæng med produkter i kapitel 1.1 og kapitel 2 (særligt 2.3) pct. 14

18 2.5 Skatteindtægter fra turismen på mio. kr. Turismeforbruget skaber offentlige indtægter i Aarhus Kommune på mio. kr. Heraf er der 548 mio. kr. i moms, vare- og selskabsskatter, hvilket svarer til 60 pct. af de samlede skatteindtægter fra turismeforbruget. Personskatterne beløber sig til 405 mio. kr. eller 40 pct. af de samlede skatteindtægter fra turisme. Rundt regnet går halvdelen af disse (21 pct.) til kommuneskatter. Ser man på moms, vare- og selskabsskatter fylder andelen af moms og vareafgifter væsentligt mindre end i Region Midtjylland og Danmark i gennemsnit. Dette skyldes bl.a. den forholdsvis lave turismeafledte detailhandel i kommunen. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Aarhus, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter står for 2,8 pct. af kommunens skatteprovenu Turismeforbruget på mio. kr. afleder 2,8 pct. af de samlede skatter og afgifter i Aarhus Kommune. Denne andel er lavere i Aarhus i forhold til både Region Midtjylland og resten af landet. Også hvad angår skatteprovenu kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Aarhus Kommune er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug skaber turismen i Aarhus Kommune, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og kommune på kr. På regions- og landsplan er multiplikatoren er 0,34. 15

19 Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Aarhus, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt ,8 3,5 4,0 Personskatter 405 1,8 1,8 2,1 Kommuneskatter 206 1,9 1,9 2,2 Kirkeskatter 6 2,3 1,9 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 66 1,9 1,9 2,2 Statsskatter 127 1,5 1,5 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 598 4,5 6,1 6,6 Moms/merværdiafgift 448 4,9 6,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 127 3,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 24 5,9 3,0 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 16

20 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunens kapacitet dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Aarhus Kommune jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette har betydning for detaljeringsgraden af kategorierne, og er årsagen til at hoteller og vandrehjem i denne destinationsrapport er slået sammen til én kategori. Kapitlet vedrører år 2012 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2008 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Aarhus Kommune registeret af Danmarks Statistik. Hoteller er den overnatningsform med størst kapacitet i Kommunen. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således sengepladser fordelt på 19 hoteller. Hotelkapaciteten har været stigende siden Kapaciteten på campingpladser og i lystbådehavne har været konstant siden 2009 med sengepladser hos camping og pladser i lystbådehavnene. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Aarhus Antal senge I alt Hotel Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hotel og vandrerhjem Camping Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Sommerhusene i Aarhus benyttes primært af ejerne En anden del af overnatningskapaciteten er kommunens sommerhuse. Af tabel 3.2 ses det, at Aarhus Kommune råder over sommerhuse. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik 17

21 medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set kan kommunens sommerhus udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på potentielle udlejningsuger. I alt er det dog kun af disse uger, der lejes ud. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i Aarhus Kommune svarende til 1,3 pct. af den potentielle kapacitet i området. I Aarhus Kommune er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Aarhus Kommune Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. 1,3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 3.3 Flest kommercielle overnatninger på hotel og vandrerhjem I 2012 blev der foretaget godt kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en fremgang på 5,3 pct. i forhold til Overnatninger på hotel og vandrerhjem er dominerende med knapt overnatninger eller 77 pct. af det samlede antal overnatninger. Dette svarer til 8,8 pct. flere hotelovernatninger end i Camping er den næststørste kommercielle overnatningsform med godt overnatninger, hvilket svarer til 17 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Herefter tegner lejet feriehus sig for overnatninger (6 pct.) i 2012 efterfulgt af (1 pct.) overnatninger på lystbådehavne. Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Aarhus Kommune, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,3 Hotel og vandrerhjem ,8 Camping ,3 Lystbådehavne ,4 Lejet feriehus ,0 18

22 3.4 Stigning i det samlede overnatningstal siden 2008 Antallet af kommercielle overnatninger har siden 2008 været stigende. I perioden er antallet af kommercielle overnatninger i kommunen steget fra overnatninger til Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Aarhus Kommune Udvikling (pct.) Udvikling (pct.) ,4 5,3 3.5 Langt flere danske end udenlandske overnatninger Målt på antal overnatninger udgør danskerne en større turistgruppe end udlændinge i Aarhus Kommune. Således var det danskere, der lagde hovedet på puden ved 72 pct. af overnatningerne i kommunen i 2012, svarende til overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser og lystbådehavne. Feriehusovernatninger opgøres ikke på nationalitet. De udenlandske overnatninger i kommunen fylder dermed 28 pct. af de samlede overnatninger. De norske turister, der leverer flest af de udenlandske overnatninger. Med overnatninger står de tyske gæster for 6 pct. af overnatningerne i kommunen. Dernæst kommer de tyske, svenske, hollandske og britiske turister. Der ses en stigning i danske overnatninger på 6,0 pct. fra 2011 til 2012 og på 1,1 pct. på det udenlandske marked.. Tabel 3.5 Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen , (eksklusiv feriehuse) Aarhus Kommune Udv. (pct.) I alt ,0 Danmark ,9 Udlandet ,1 Norge ,8 Tyskland ,2 Sverige ,5 Holland ,6 Storbritannien ,8 Andre lande ,2 3.6 Flest turister når solen skinner Når man ser på overnatningerne samlet set, er det tydeligt at flest turister besøger Aarhus Kommune i højsæsonen. Således foretages 46 pct. af alle turisternes overnatninger i maj, juni, juli og august. Dette skyldes naturligvis, at ferieturister primært holder ferie i disse måneder. Dog har Aarhus et mindre udtalt sæsonmønster en resten af landet, da forretningsturismen fylder en del og denne er ikke har et sæsonmønster på samme måde som ferieturismen. 19

23 Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Aarhus, 2012 Alle Hotel ferie forretning Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 20

24 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Aarhus Kommune. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2012). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede 21

25 hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at 22

26 kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 23

27 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister VisitDenmark og 2011 Medium og CCNs BREA CNN/WOCO analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til Dansk Landboferie 2003 Medium medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner National Stikprøve Undersøgelse Institut for 2003 Stor grænseregionsforskni ng Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 24

28 Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille udlejningsbureau Krydstogt krydstogtskommuner VisitDenmark CCN analyse fra 2011 og WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Statistik Ferie- og Danmarks Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende udbudssiden Statistik Beregnet fra Danmarks National 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Ferieforretningsrejsende Ferieforretningsrejsende og og Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 25

29 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 26

30 resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end fx ADAM modellen, som er national. 4.3 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 27