Kødkvæg som naturplejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kødkvæg som naturplejere"

Transkript

1 Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag til løsning af problemer med bl.a. vådearealer, tilsyn og parasitter - Forhold omkring forpagtningsaftaler, økonomi og MVJ-aftaler - Et aftalesæt klar til brug for både lodsejere og kødkvægsejere Dansk Kødkvæg

2 Forord Projektet "Kødkvæg som naturplejere" er et projekt mellem Dansk Kødkvæg og Dansk Landbrugsrådgivning, som nu har løbet over to år. Projektet blev sat i gang på baggrund af, at vi, kødkvægsproducenter, står over for en ny EU-reform, der betyder, at intensitetskravet fjernes, og der skal ikke længere tilmeldes foderarealer for at modtage oksekødspræmier. Derved mister danske kødkvægsproducenter op til kr. årligt pr. ammeko i præmier med en efterfølgende risiko for en udradering af oksekødsproduktionen på kødkvæg i Danmark. Samtidig har samme reform resulteret i, at der er plejepligt på mange naturarealer, både offentlige og private. For at bevare ammekøerne i Danmark, kan det derfor være aktuelt at demonstrere nye økonomiske indtjeningsmuligheder med kødkvæg som professionelle græsplejere, hvilket dette projekt har sat fokus på. Kvæg og især kødkvæg er helt nødvendige for naturpleje i mange områder. En stor del af de værdifulde halvkulturarealer i Danmark - eksempelvis enge og overdrev - er truet af tilgroning. Denne tilgroning betyder, at værdifulde landskaber lukkes, at følsomme og lyskrævende plantearter forsvinder, og at dyrearter, som er knyttet til disse naturtyper, ikke længere kan trives her. Ved at benytte kødkvæg som naturplejere, kan ovenstående undgås, hvorved både lodsejere og ejere af kødkvæg får fordele af samarbejdet. I denne sammenhæng vil den udarbejdede manual være et rigtigt godt værktøj til at finde ud af, hvilken type arealer man står over for at skulle pleje, men også hvilken kødkvægsrace som er mest velegnet til netop den pågældende type græs og jordbund. Det er også her, man kan finde svar på de mange spørgsmål, inden man evt. går ind i en plejeaftale, uanset om det er i privat eller offentlig regi. Jeg mener helt klart, at den udarbejdede manual er til stor gavn for såvel kødkvægsproducenter som lodsejere. Den bidrager med værdifuld viden og praktiske erfaringer, som er med til både at holde en mere sund økonomi i vores produktion af oksekød og sikre den nødvendige pleje af værdifulde naturarealer. Preben Schmidt Dansk Kødkvæg 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD FORMÅL INDLEDNING NATURAREALER I DANMARK HVAD ER NATURAREALER? PLEJE AF NATURAREALER Nedbrydningsfasen Opbygningsfase NATURTYPER HVAD ER ET NATURAREAL AREALER MED GRÆS OVERDREV Vegetation Plejestrategi FERSKE ENGE Vegetation Plejestrategi Afgræsning med kvæg Høslæt STRANDENGE Vegetationen Plejestrategi Høslæt Afgræsning med kvæg Bekæmp invasive arter MOSER OG KÆR Vegetationen Plejestrategi HEDER Vegetationen Plejestrategi Afgræsning med kvæg SKOV OG KRAT Vegetation Plejestrategi Afgræsning med kvæg BESKRIVELSE AF AREALER, DER INDGÅR I PROJEKTET Demonstrationsprojekter Salling Demonstrationsprojekter Sjælland UDVALGTE PROBLEMARTER I FORBINDELSE MED NATURPLEJE Lysesiv og mosebunke Kæmpebjørneklo Rynket rose Eng- og vårbrandbæger Blåtop Italiensk gyvel Glansbladet hæg

4 Indholdsfortegnelse 5. REGLER FOR NATURAREALER KORT FORTALT BESKYTTEDE NATURTYPER ( 3-BESKYTTELSE) ÅRS GENOPDYRKNINGSRET REGLER FOR PERMANENT GRÆS, DER MODTAGER ENKELTBETALING RYDNINGSPLIGT ANMELDEORDNING I NATURA 2000-OMRÅDER TILSKUDSMULIGHEDER MVJ MILJØBETINGET TILSKUD DYR SOM NATURPLEJERE NATURPLEJERE AFGRÆSNING MED KVÆG Afgræsning med kødkvæg Afgræsning med stude Afgræsning med malkeracekvier SAMGRÆSNING Heste Får Geder Generel anbefaling HVILKE RACER KAN UDFØRE NATURPLEJE? Hvilken vegetation æder kvæg gerne? RENRACEDE DYR Skotsk Højlandskvæg Charolais Limousine Hereford Simmental Angus Piemontese Salers Blonde d'aquitaine Dexter Korthorn Galloway Grauvieh Belgisk Blåhvidt Kvæg KRYDSNINGER DRIFT AF NATURAREALER FJERNELSE AF NÆRINGSSTOFFER TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER GRÆSNING ELLER HØSLÆT GENOPRETNING AF NATURAREALER Ekstensivering Intensivering GRÆSNINGSTRYK VINTERAFGRÆSNING ORGANISERING AF AFGRÆSNING

5 Indholdsfortegnelse 8.8. GRÆSNINGS- OG NATURPLEJEFORENINGER IND- OG UDBINDINGSPERIODER KÆLVNINGSSÆSON GIFTIGE PLANTER PRAKTISKE FORHOLD OMKRING GRÆSSENDE DYR SUPPLERINGSFODER MINERALER OPSYN OG ANSVAR PUBLIKUM ADGANG TIL VAND HEGNING FANGFOLDE M.M LÆSKURE KALVESKJUL ØREMÆRKNING KÆLVNING Efterårskælvninger INDVOLDSPARASITTER Løbe-tarmorm Leverikter Myg og fluer Lungeorm TRANSPORT ØKONOMI ØKONOMISKE MODELLER Stude og kvier af malkeracen Hvad koster naturpleje med kvæg? Dyrepræmier til ammekobesætninger JAGTINTERESSER SUPPLERENDE LITTERATUR OG ADRESSER AFTALESÆT OG GRÆSNINGSAFTALE AFTALESÆT GRÆSNINGSAFTALE FOTOGRAFIER OG FOTOGRAFER

6 Formål 1. Formål Projektets formål er at demonstrere en række forskellige typer af græsningsprojekter i praksis og på baggrund heraf udarbejde denne manual. Manualen, der beskriver praktiske afgræsningsmodeller og tilhørende aftalesæt mellem kvægbruger og lodsejer, er et resultat af almindeligt kendt viden på tværs af disciplinerne kødkvæg og naturpleje kombineret med praktiske erfaringer indsamlet gennem projektet af deltagende landmænd og konsulenter. Der fokuseres primært på kødkvæg, og den praktiske del af projektet omhandler kødkvæg, men malkeracekvier og stude indgår dog også i manualen blandt andet via de økonomiske modeller. Konkret omfatter projektet: 1. Demonstration og formidling af Praktisk Afgræsningsmodel til pleje af forskellige typer ekstensive arealer for både kødkvægsproducenter og lodsejere. Modellen omfatter anvisninger både for en økonomisk optimering samt for sikring af optimal kvægdrift og naturpleje af arealet. 2. Demonstration og formidling af et standardiseret aftalesæt til brug ved etablering af naturplejeaftaler. Herved vil kødkvægsproducenter og lodsejere nemt kunne indgå græsnings- og naturplejeaftaler for naturområder under hensyntagen til økonomisk optimering, naturmæssig bæredygtighed samt relevante juridiske aspekter. Aftalesættet skal være fleksibelt og med få tilretninger kunne tilpasses individuelle forhold hos såvel lodsejere og arealer som kvægbrugere og kreaturer. Meningen er, at manualen skal anvise veje til, at både kvægbrugere med kreaturer i naturpleje og lodsejere med naturarealer kan være tilfredse med samarbejdet. Dette opnås gennem formidling af viden og etablering af gensidig forståelse mellem kvægbruger og lodsejer for hinandens forskelligartede forhold og interesser. På den baggrund kan der ske en praktisk og økonomisk optimering af kvægdriften og plejen af naturarealerne. Projektets målgrupper er kvægbrugere, der har interesse for naturpleje, lodsejere med plejekrævende græs- og naturarealer samt øvrige interessenter, der har kødkvæg og naturpleje som fagligt interesseområde herunder rådgivere på landbrugscentre og medarbejdere i amter, kommuner og statslige institutioner samt en række forskellige grønne foreninger og interesseorganisationer. Manualen "Kødkvæg som naturplejere" er frit tilgængelig på Den indeholder desuden i de enkelte afsnit en række links til andre kilder for yderligere information. 6

7 Indledning 2. Indledning Lader man et stykke bart jord ligge hen i Danmark uden at dyrke det eller på anden måde forstyrre arealet, vil det gro til. Denne tilgroning vil afhænge af jordbundens beskaffenhed. Med tiden vil de første pionerarter blive afløst af flerårige urter, der igen vil afløses af buske og træer. Til sidst vil arealet være domineret af egeskov på de næringsfattige jorde og bøgeskov på de næringsrige jorde. Man siger, at arealet har nået sin klimakstilstand. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal forsøge at bevare arealer, der er åbne og frie for træer, når nu den mest naturlige tilstand vil være at lade arealerne springe i skov. Svaret er, at der gennem de sidste 6000 år har udviklet sig et kulturlandskab, der har været præget af lysåbne arealer, fordi de er blevet afgræsset af tamdyr. Før denne tid har de vilde græssere formet landskabet i større eller mindre omfang. Alene pga. den historiske baggrund kan man argumentere for, at vi bør bevare nogle af disse åbne afgræssede landskaber. En vigtig begrundelse for bevarelsen er også, at der knytter sig en helt speciel flora og fauna til arealer, der har været afgræssede gennem mange år. Mange af disse dyr og planter er truede dyr i Danmark eller på verdensplan. Som eksempel kan nævnes sommerfuglene, hvor ca. halvdelen af de danske arter er tæt knyttede til de afgræssede arealer, og nogle er meget sjældne som for eksempel den sortplettede blåfugl. I dag er det ofte ikke længere rentabelt at afgræsse de afsidesliggende og næringsfattige naturarealer. Mange af dem er blevet drænet, gødet, lagt om eller sprøjtet. Andre er lagt ud som brak eller ligger på anden måde ugræssede hen. Efter den nye landbrugsreform er der heller ikke længere et krav om, at arealerne skal afgræsses for at opnå støtte til arealerne. På baggrund af ovenstående er der i perioden blevet udført et projekt omhandlende "Kødkvæg som naturplejere". Projektet er et samarbejde mellem Dansk Kødkvæg og Dansk Landbrugsrådgivning. Lodsejere og kødkvægsejere fra to egne i Danmark, Salling og på Sjælland, blev bragt sammen for at få erfaringer omkring kødkvæg som naturplejere. Målet var at demonstrere forskellige typer af græsningsprojekter og på baggrund af demonstrationerne at udarbejde en manual, der beskriver praktiske afgræsningsmodeller og tilhørende aftalesæt. Deltagerne var følgende: Kvægejere, Salling/Fur Navn Adresse Postnr. og by Race Jens Madsen Debel Fur Charolais Thomas Klode Nr. Madsbadvej Fur Hereford Birger Schütte Eskærvej Roslev Angus Hans Jørgen Simonsen Hedegårdvej Løgstrup Hereford 7

8 Naturarealer i Danmark Lodsejere, Salling/Fur Navn Adresse Postnr. og by Arealtype Otto Brus Bjørnkærvej Haderup Overdrev Torben Christensen Risumvej Roslev Strandeng Ole Møller Nielsen Sdr. Thisevej Roslev Overdrev, eng Gunnar Buhl Sørensen Sundsørevej Roslev Overdrev, eng Jens Flynne Skolevej Roslev Vådbund med birkeskov m.m. Preben Kristensen Hedegårdvej Løgstrup Fersk eng Kvægejere, Sjælland Navn Adresse Postnr. og by Race Henrik Skafte Køgevej Gadstrup Hereford Allan Jensen Klintevej Borre Angus, Limousine, Charolais Niels Lundstedt Dønnerupvej Jyderup LimousinexSimmental, Stude Jørgen Moesgaard Jacobsen Haraldstedvej Ringsted Angus Merete og Gunner Nielsen Rødhøjvej Hårlev Angus, Hereford Lodsejere, Sjælland Navn Adresse Postnr. og by Arealtype Niels Lundstedt Dønnerupvej Jyderup Overdrev og omlagt MVJ-agerjord Niels Henrik Olsen Roskildevej Havdrup Skov- og naturstyrelsen m.fl. Skov- og naturstyrelsen Overdrev Jægersborg Skovdistrikt Inddæmmet jord Kim Christensen Vallø Bygade Køge Samme fold Mogens Worre-Jensen Køgevej Køge Samme fold Erik Hossy Møjlehøjvej Køge Samme fold Axel Kristoffersen Vallø Bygade Køge Samme fold Følgende konsulenter var med til at udarbejde manualen: Jette Kær, LandboLimfjord Thyge Nygård, Agrovi, Ringsted Søren Nielsen, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning, Slagelse Ivan Johansen, Landscentret, Planteavl Heidi Buur Holbech, Landscentret, Planteavl Bjarne Boysen, Landscentret, Dansk Kvæg Anne Mette Graumann, Landscentret, Dansk Kvæg Vær opmærksom på, at regler og støtteordninger er gældende for Der kan i fremtiden forekomme ændringer, som denne manual af gode grunde ikke kan tage højde for. 8

9 3. Naturarealer i Danmark 3.1. Hvad er naturarealer? Naturarealer i Danmark Naturarealer er i denne manual en betegnelse for arealer, der enten bliver drevet ekstensivt ved afgræsning eller slæt eller arealer, der er helt ude af drift. Disse arealer betegnes ofte som "halvkulturarealer" eller arealer med "græs uden for omdrift" - altså arealer, der aldrig eller sjældent omlægges, som fx ferske enge, strandenge og overdrev Pleje af naturarealer Når en pleje eller retablering af et naturareal skal påbegyndes, er det vigtigt at lægge en plan for det videre forløb. Først og fremmest er det vigtigt at erkende, hvad udgangspunktet er og beslutte, hvad målet skal være. Hvis udgangspunktet er et areal, der ønskes bevaret i den tilstand, som det har, vil det være vigtigt at bevare kontinuiteten i den pleje, som arealet hidtil har haft, fx afgræsning, nedskæring af opvækst, ingen omlægning, ingen brug af pesticider eller gødning. Begrundelsen for dette er, at disse artsrige samfund er årtier eller århundreder om at blive opbygget, men omvendt forsvinder de meget hurtigt, hvis fx græsningen ophører. Er udgangspunktet derimod et areal, der er gødsket og omlagt og derfor præget af kulturgræsser, må man lægge en plan for, hvilken tilstand man ønsker, at udviklingen skal gå imod. Ofte kan man inddele det videre forløb i en nedbrydnings- og en opbygningsfase, hvor samfund af kulturarter eller andet uønsket vegetation nedbrydes, og der gives plads til en opbygning af et nyt plantesamfund, der kan indeholde et udsnit af karakterarterne for det pågældende samfund Nedbrydningsfasen Kulturarter og andet uønsket dominerende vegetation kan stresses ved at bryde kontinuiteten på arealerne. Kontinuiteten på arealerne kan fx brydes ved at ændre på drænforholdene på arealet. Vinteroversvømmelse kan være effektiv til at hæmme mosebunke og til at fremme omsætningen af dødt materiale. Det kan også vælges at stoppe afgræsningen i en periode eller at ændre typen af græssende dyr Opbygningsfase I opbygningsfasen genoptages en kontinuerlig afgræsning af arealet. Forsøg har vist, at frøbanken 1 i jorden ikke kan bidrage med en særligt varieret flora, og at spredningen af frø til arealet fortrinsvist sker ved dyrespredning. Derfor er det vigtigt, at der sker en samgræsning af et areal i opbygningsfasen med arealer, der har en vegetation, der svarer til det, man ønsker på arealet. Man kan også flytte dyr fra fjernereliggende naturarealer til et naturareal under opbygning for at fremme den ønskede flora, idet mange planter spredes af dyrene via dyrenes pels, klove eller i fordøjelsessystemet. 1 Mængden af frø, der ligger klar til spiring i jorden. 9

10 Naturtyper 4. Naturtyper I de efterfølgende afsnit gennemgås de enkelte lysåbne naturtyper. Naturtypernes karakteristika beskrives, ligesom deres sårbarhed og plejemuligheder gennemgås Hvad er et naturareal Naturarealerne kan inddeles i nogle brede økologiske kategorier: Skov og krat Hede Overdrev Strandenge Ferske enge Mose og kær Der kan skelnes mellem vegetation, der er domineret af enten skov og krat eller lavtvoksende eller lysåben vegetation, der er domineret af dværgbuske og urter. Den sidste kategori kan underinddeles efter vandforhold, i kær og eng eller hede og overdrev, der igen kan underinddeles, som det ses af figur 1. Naturarealer Hede Skov & Krat Dværgbuske Overdrev Vedplanter Strandeng Hede Overdrev Saltpåvirket Lavtvoksende vegetation Veldrænet Eng Fersk eng Eng Kær & mose Hede Overdrev Lavtliggende vandpåvirkede Lavere grundvand Eng Kær Højt grundvand Kær & mose Figur 1. Naturarealer kan inddeles i seks overordnede kategorier 4.2. Arealer med græs Udviklingen i arealet af lysåbne naturtyper kan bedst illustreres af de arealer, der i landbrugsstatistikkerne betegnes som græs uden for omdrift. Det vil sige græsarealer, der ikke bliver drevet intensivt. Af figur 2 ses, at der har været en generel tilbagegang i antallet af græsarealer uden for omdrift gennem de sidste mange år. Det skyldes primært, at landbrugsproduktionen er intensiveret væsentligt gennem især de sidste år. 10

11 Naturtyper Figur 2. Areal af græs uden for omdrift i Danmark Frem til braklægningsordningens og naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i starten af 1990 erne var der en kraftig tilbagegang i de ekstensivt dyrkede græsarealer. Dette ses også af figur 3. Medregner man de permanente brakmarker, er der sket en stigning i antal hektar med græs i omdrift siden 1990'erne. Brakmarkerne skal ifølge reglerne kunne tages med i omdrift igen, men mange af arealerne vil formentligt reelt aldrig komme i omdrift igen. Figur 3. Udviklingen i hektar med græs i Danmark i perioden I 2002 var der ca ha græs uden for omdrift (inkl. permanente brakarealer med græs), mens det tilsvarende tal i 1992 var ca ha. Denne ekstensivering af landbrugsproduktionen er langt hen ad vejen positiv for de dyr og planter, der trives i de ekstensivt dyrkede landskaber. Behov for pleje af de særlige naturområder De lysåbne naturarealer i Danmark er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen af arealerne skyldes, at myndighederne ønsker at bevare de særlige naturtyper, 11

12 Naturtyper dyr og planter, der er karakteristiske for disse arealer. Beskyttelsen indebærer, at driften af arealerne ikke må intensiveres. Tabel 1 viser en opgørelse over, hvor mange hektar lysåben natur, der er registreret som 3- arealer. I alt er der i Danmark registreret ca ha 3-arealer. Læs mere om 3-arealer under afsnit 5.1. Tabel 1. Hektar beskyttede 3-arealer, 2003 Type Overdrev Hede Fersk eng Mose og kær Strandeng Hektar Da der er tale om en beskyttelse og ikke en fredning, giver en sådan 3-udpegning ikke mulighed for erstatning, men den forhindrer til gengæld heller ikke, at man bibeholder den driftsform, man har på arealet. Store vilde græssere som urokse, bison, elg og hjorte og senere husdyr har gennem flere tusinde år været med til at skabe de lysåbne naturtyper, vi har i dag. Via primært afgræsning og til dels høslæt er landskabet holdt åbent, og dermed har planter og dyr, der er afhængige af lysåbne forhold, haft mulighed for at tilpasse og udvikle sig på de forskellige naturtyper. Igennem de sidste år er økonomien i afgræsning af ekstensive arealer blevet stadig dårligere, og mange arealer er derfor blevet opgivet. Det store problem for de lysåbne naturtyper er i dag tilgroning, hvor cirka halvdelen af arealerne lider under ingen eller mangelfuld pleje. Hvis arealerne ikke er i drift via afgræsning eller slæt, vil de hurtigt gro til i krat og derefter skov. Et andet problem for den lysåbne natur er spredning af invasive arter som fx kæmpebjørneklo. Invasive arter er arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. De mangler ofte deres naturlige fjender og er uønskede, da de spreder sig hurtigt og er svære at bekæmpe. De fleste naturarealer har en lav græsproduktion af foder af dårlig kvalitet, og mange arealer er desuden våde, ukurante, små og ofte placeret langt fra ejendommen. Det kan nævnes, at mere end 80 % af de 3-beskyttede naturarealer er under 5 ha. Specielt igennem de sidste år er økonomien i afgræsning af ekstensive arealer blevet stadig dårligere, og mange arealer er derfor blevet opgivet. Der er derfor i dag stort behov for at sikre plejen af mange af vore ekstensive arealer ved en aktiv og bevidst indsats Overdrev Et overdrev er et tørt, næringsfattigt og ofte kuperet græsareal, som er blevet afgræsset gennem tiden. Arealerne indgår ikke i omdriften og er ligeledes ikke blevet omlagt eller gødet. Overdrevene er opstået gennem tidligere tiders landbrugsdrift, og de bør bevares, da de er en vigtig del af den danske natur og kulturlandskab. Overdrev har en stor mangfoldighed af både dyr og planter, som man ikke møder mange andre steder i agerlandet. 12

13 Naturtyper Figur 4. Overdrev Overdrevene har en tør jordbund, der typisk er fattig på næringsstoffer, og som består af sand, grus og sten. Overdrev kan dog også forekomme på kalkbakker og lerjord. Sammenlignet med andre naturtyper er overdrev meget artsrige. Der vokser en lang række særlige blomsterplanter, græsser og svampe, hvoraf nogle i dag er meget sjældne her i landet. Vegetationen er oftest tæt og danner en sammenhængende grønsvær, men den kan også være ret åben, især på steder med stærk udtørring, såsom sydvendte skrænter. Der er mange dyr, der er nøje tilpasset det specielle mikroklima på de lysåbne og tørre overdrev. Således er en betydelig del af Danmarks ca insektarter mere eller mindre tæt knyttet til overdrev heraf mere end halvdelen af de danske sommerfuglearter. Overdrev er også en vigtig naturtype for mange krybdyr, og flere arter af padder lever på overdrevene. Det gælder navnlig de sjældne, varmekrævende paddearter, der kræver lysåbne, ikke for tilgroede og ikke for næringsrige vandhuller. Antallet af overdrev i Danmark er kraftigt reduceret, så de resterende overdrev bør bevares, da de er en vigtig del af det danske natur- og kulturlandskab. Overdrev kan forekomme både på sur og kalkholdig bund. Sure overdrev Særligt overdrevstypen på den sure bund er meget afhængig af at blive afgræsset. Uden afgræsning breder græsser sig som bølget bunke og draphavre på bekostning af den mere artsrige flora. Arealet udvikler sig hen imod en græshede i stedet for et overdrev. Læs mere om overdrev her. Kalkholdige overdrev Disse overdrev kan generelt klare sig i længere perioder end de sure overdrev uden at blive afgræsset. Dette skyldes, at kalkholdige overdrev oftest findes på meget tør bund, hvor udtørring hindrer, at den artsrige vegetation udkonkurreres af en ensartet græsvækst. Ophobningen af dødt, organisk materiale sker også langsommere på disse arealer, fordi væksten er begrænset pga. udtørringen. Skrænter På skrænter kan pleje af overdrevet være besværlig pga. terrænet. Ved afgræsning af skrænter skal man være opmærksom på, at der ikke sker skred eller dannes hylder på skrænten. Dette kan især være et problem ved afgræsning med kreaturer, hvis de går på arealet over en længere periode. På meget stejle arealer kan en afgræsning med får eller 13

14 Naturtyper geder være velegnet. De er bedre end de større kreaturer til at færdes på de stejle skrænter, ligesom de kan rydde opvækst af vedplanter Vegetation Tabel 2. Vegetationen på sure henholdsvis kalkholdige overdrev Overdrev på sur bund Overdrev på mere eller mindre kalkholdig bund Floraen er ofte artsrig og kan omfatte orkidéarter, som fx gøgeurter. Karakterplanterne: Karakterplanterne: Guldblomme, prikbladet perikon, Rundbælg, stor knopurt, tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt og hulkravet kratfladbælg, bakkegøgelilje og tormentil. kodriver. Mere almindelige arter fx: Vellugtende gulaks og rød svingel. Mere almindelige arter fx: Hvid okseøje, blåhat, håret høgeurt, tjærenellike Karakteristiske træer og buske: Hvidtjørn og ene. Figur 5a. Håret gøgeurt Figur 5b. Gul snerre Figur 5c. Lidenklokke Figur 5d. Opret kobjælde Figur 5a-d. Eksempler på almindelige forekomne plantearter på overdrev I ovenstående figur 5a-d ses almindelige forekommende plantearter på næringsfattige lokaliteter som fx overdrev. Disse arter vil dog ofte også kunne ses i grøftekanter og på gravhøje. I tabel 2 er det muligt at se samt at få information omkring de planter. 14

15 Naturtyper Plejestrategi 1) Bevar afgræsningen På et overdrev, der er blevet afgræsset igennem mange år, er det vigtigt at bevare græsningen. Det skyldes, at overdrevets store artsrigdom meget hurtigt reduceres, når græsningen ophører. De urter, der er udbredte på overdrevene, har behov for meget lys og varme, og de har et meget lille behov for næringsstoffer. Ved ophør af græsning mindskes den lysmængde og varme, der når jordbunden drastisk, da der uden afgræsning hurtigt opbygges et lag dødt, organisk stof, der skærmer for dette. Hvis der ikke fjernes næringsstoffer fra arealet, sker der en ophobning af disse, og græsser og andre kulturarter vil i løbet af få år tage over, og udviklingen af arealet vil gå imod græshede. På længere sigt sker der en tilgroning af arealet med vedplanter, og til sidst vil der gro skov på arealet. 2) Ingen gødning eller pesticider Ved udspredning af selv små mængder gødning mindskes antallet af arter på overdrevet. Det skyldes, at græsser kan udkonkurrere de næringsstoffattige plantearter, der er karakteristiske for overdrev. Selvsagt hører brug af pesticider ikke hjemme på naturarealer, da både flora og insektliv bliver påvirket negativt. 3) Ingen eller meget lille tildeling af tilskudsfoder Fodring med tilskudsfoder medfører, at der tilføres næringsstoffer til arealet, hvilket af samme årsag som punkt 2 ikke er ønskeligt. Det kan dog være nødvendigt at tildele tilskudsfoder i visse tilfælde. Det kan der læses mere om i afsnit ) Nedskæring af opvækst, dog ikke karakteristiske træer og buske som fx vild æble og hvidtjørn Et næringsfattigt overdrev springer hurtigere i krat end et mere næringsrigt. Det skyldes, at det næringsrige overdrev som regel græsses mere intensivt, og at de græssende dyr derfor er over det samme areal flere gange i løbet af året i forhold til det næringsfattige areal. Kvæg alene kan ofte ikke holde arealerne fra at springe i krat i det lange løb, så områder med en massiv opvækst, der ønskes ryddet, kan med fordel afgræsses med geder i en kortere periode. Mere spredt opvækst kan bortskæres med kratrydder eller knuses. Et overdrev bør aldrig ryddes helt, da en spredt bevoksning hører med til karakteren af overdrev. Bevar udvalgte eksemplarer af karakteristiske arter som vild æble og hvidtjørn. 5) Eventuel høslæt for at fjerne flere næringsstoffer Især på arealer, hvor baggrundstilførslen af kvælstof (N) er stor, kan det være nødvendigt at foretage høslæt for at undgå, at der akkumuleres næringsstoffer på arealet. Forsøg på en eng i Mols Bjerge har vist, at der kan fjernes ca. 90 kg N/ha/år ved høslæt, og fjernelsen ved afgræsning blev estimeret til ca. 9 kg N/ha/år. Der fjernes altså i størrelsesorden ti gange mere kvælstof ved høslæt i forhold til græsning. Det skal dog siges, at næringsstofcyklus ved afgræsning af naturarealer er meget dårligt belyst, og dette udsagn er derfor forbundet med stor usikkerhed. 6) Eventuel samgræsning med flere dyrearter Ved samgræsning holdes arealet lettere frit for opvækst af vedplanter. Kvæg og heste er de mest velegnede dyr til afgræsning af disse overdrev. Afgræsning med får vil resultere i en mere artsfattig græsdomineret vegetation og er derfor ikke egnet til pleje af disse arealer Ferske enge En fersk eng er, som navnet siger, ferskvandspåvirket. Engen er som regel beliggende på lav bund, ofte i tilknytning til vandløb og åer. Den er vedvarende udsat for påvirkninger i form af høslæt, græsning eller oversvømmelser. Arealerne omlægges ikke eller kun sjældent, og der 15

16 Naturtyper anvendes stort set ikke gødning eller pesticider. Vegetationen på ferske enge er domineret af lavtvoksende, lyskrævende arter, og jordbunden er ofte tørveholdig. Figur 6. Fersk eng Vegetation Nogle af de mest typiske plantearter på engen er trævlekrone, engkarse, majgøgeurt, engkabbeleje, bidende ranunkel, kamgræs og fløjlsgræs. I figur 7a-d vises eksempler på typiske engplanter: Figur 7a. Majgøgeurt Figur 7b. Engkabbeleje Figur 7c. Trævlekrone Figur 7d. Guldblomme Ingen anden naturtype indeholder så mange forskellige blomster som enge. Engen er derfor et vigtigt levested for mange planter og dyr. Enge kan opdeles i kulturenge, som omlægges med jævne mellemrum og naturenge, som sjældent eller aldrig omlægges. I kulturengen dominerer de udsåede kulturgræsser, og i naturengen dominerer blomster og vilde græsser. Den efterfølgende plejestrategi tager overvejende udgangspunkt i naturengene. 16

17 Naturtyper Plejestrategi På engen er det væsentligt at se på, hvilken drift der har været på engen tidligere, og derefter forsøge at opretholde kontinuiteten. De fleste ferske enge i Danmark vil udvikle sig hen imod pilekrat, ellesump eller decideret skov, hvis de ikke afgræsses eller slås. Denne udvikling vil dog som regel gå over et stadie, der kaldes højstaudesamfund. I dette indgår fx lysesiv eller tagrør. Selvom engarealerne afgræsses, kan det være nødvendigt at skære vedplanter ned for at undgå kratdannelse. I plejeplanen er det vigtigt at være opmærksom på drænforholdene på engen. Hvis dette undlades, og dræningen derfor ikke vedligeholdes, risikerer man, at engen forsumper så meget, at den hverken kan afgræsses eller slås af med almindeligt maskinel Afgræsning med kvæg De ferske enge kan høre til de mere produktive arealer og kan bære relativt flere dyreenheder end fx hede og overdrev. Dette er dog meget afhængigt af, hvilke arter der er dominerende. Arter som mosebunke og lysesiv har en dårlig fordøjelighed, og er arealet domineret af disse, kan kreaturerne kun i ringe grad udnytte arealets produktion. Det er derfor vigtigt at kunne styre græsningstrykket. For lavt græsningstryk vil bevirke, at engen gror til i bl.a. lysesiv, blåtop og tagrør. Tagrør ædes gerne af kreaturer, især de små, men også de store tagrør. Tagrør kan være et næringsrigt foder, der ved tilstrækkelig natrium og kalciumforsyning kan udgøre et godt foder til mælkeproducerende får og kvæg. Det er dog et tegn på dårlig/forarmet naturtilstand, når et areal gror til i tagrør. For højt græsningstryk vil kunne resultere i en optrædning og sammenpresning af jorden, som kan forårsage en opformering af lysesiv. For højt græsningstryk vil også betyde, at antallet af urter vil mindskes til fordel for kulturgræsser. En effektiv bekæmpelse af lysesiv på en eng kræver rettidighed og vedholdenhed. Det er lettere at holde en lille, voksende bestand nede, end at vente til hele arealet er inficeret. Og når man er begyndt på bekæmpelsen, er det vigtigt at blive ved. Lysesiv er nærmere beskrevet i afsnit Afgræsning af enge har den fordel, at man får skabt en mosaiknatur, der skaber gode livsbetingelser for mange insekter og planter. Mosaikken skabes af tuer af græs, som ikke bliver rørt, optrådte områder og partier, hvor græsset er holdt meget kort Høslæt Af hensyn til ynglende fugle og antallet af plantearter på den ferske eng er det vigtigt ikke at slå græsset for tidligt. Slår man altid hø i juni måned, vil det resultere i en nedgang af antallet af plantearter, fordi mange på dette tidspunkt ikke har smidt deres frø. Juli måned er derimod et godt tidspunkt at høste hø. De fleste urter har kastet deres frø, og på dette tidspunkt får man samtidigt udsultet tagrør og andre stauder, da de ikke når at få lagret næring i deres rødder. Ved fjernelse af høet har man en effektiv måde at fjerne næringsstoffer fra arealet, hvorved kulturgræsserne udsultes til fordel for den oprindelige engflora. 17

18 Naturtyper 4.5. Strandenge Figur 8. Strandeng Strandenge er lavtliggende arealer langs vores kyster, der er påvirkede af salt. De findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion. Strandenge omfatter både engagtige græsarealer, men også rørsumpe. Normalt er strandenge græssede, mens rørsumpe er ugræssede. På strandenge er der ofte naturlige småsøer og tidevandsrender. Naturtypen omfatter mange undertyper, fx strandsump. Strandsumpe kan være permanent dækkede af saltvand og er domineret af store sumpplanter. Strandsumpe har stor betydning som ynglested og rasteplads for vandfugle Vegetationen På græssede strandenge vokser mange specielle salttålende planter. Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, fx ved vinterstorme. Eksempler på plantearter, der typisk findes på strandenge, ses på figur 9a-b: Figur 9a. Kveller Figur 9b. Strand asters Plejestrategi Pleje af strandengene er nødvendig af hensyn til plantesamfundet og de ynglende og rastende fugle. Hvis arealerne gror til, vil fuglenes yngle- og rastepladser forsvinde. Afgræsning er i nogle tilfælde den eneste mulighed for pleje af strandengene, da arealerne ofte er for våde til, at maskiner kan køre på arealerne. 18

19 Naturtyper På strandenge er sommergræsning med sen udbinding en fordel for ynglefuglene. Forsøg har vist, at man minimerer nedtrampning af reder ved at vente til starten af juni med at lukke dyrene på arealerne. I forbindelse med MVJ-aftaler fastsætter amterne regler for, hvornår der må tages slæt på strandenge. Ved høslæt på arealerne bør man vente til midt i juli måned. Det vil typisk være efter Sct. Hans. For at hindre ødelæggelse af reder, bør strandengen ikke slås før omkring 1. juli, ellers dræbes op til 100 % af de ynglende fugle. Ulempen ved at slå hø så sent er, at høet bliver mere træstofholdigt, og foderværdien vil derfor være dårligere, end hvis slættet blev taget tidligere. Der er dog den fordel ved sent slæt, at jorden udpines mindre på denne måde, og der efterlades derfor lidt flere næringsstoffer til det efterfølgende år. Ved afgræsning er der regler for, hvor stort græsningstrykket må være på strandengen. Typisk ligger det mellem 0,3 og 0,8 DE pr. ha Høslæt Høslættet giver en ensartet behandling over hele arealet og skaber derfor ikke den mosaikstruktur, som græsning gør. Høslæt er desuden meget ensartet og ikke selektivt. Dette medfører, at de arter, der har størstedelen af deres biomasse tæt ved jorden, og som sætter nye skud og blade herfra, favoriseres. Hovedparten af de planter, der favoriseres, er græsser. Hvis ønsket er at skabe en artsrig strandeng med mange småhabitater og et rigt fugleliv, er høslæt alene derfor ikke nok Afgræsning med kvæg Til at skabe en forskelligartet strandeng med et rigt dyre- og planteliv er afgræsning med kvæg formentligt den mest hensigtsmæssige naturpleje. Kvæg er gode til at holde tagrør og siv nede, da de æder de friske skud og nedtramper jordstænglerne. Arealet skal dog være passende tørt og med fast bund, for at det er forsvarligt at lade dyrene afgræsse arealerne Bekæmp invasive arter Mange strandenge er truet af rynket rose og enkelte steder af kæmpebjørneklo. Der kan derfor ofte være behov for bekæmpelse af disse invasive arter. Invasive arter og deres bekæmpelse er beskrevet nærmere i afsnit Moser og kær Moser og kær findes i områder, hvor grundvandet står højt. Højmoser og fattigkær er udviklet på kalkfattig jordbund og indeholder en artsfattig flora, mens rigkær er knyttet til kalkrige områder. Her findes mange forskellige planter. Flere kær udnyttes til græsning og tidligere også høslet, mens mange moser er træbevoksede med fx ellesumpe og pilesumpe Vegetationen Der findes en lang række forskellige typer af moser og kær. De er inddelt efter hvilke plantearter, der er til stede. Plantearterne er indikator for de enkelte naturtyper. Det er derfor plantevæksten, der er afgørende for den egentlige betegnelse (fx rørsump, starsump, ellesump, fattigkær, ekstrem fattigkær, rigkær og ekstremrigkær). Ligeledes har fugtighedsforholdene (højmose, kærmose og vældmose) betydning for arealets navngivning. 19

20 Naturtyper Figur 10a. Kæruld Figur 10b. Gøgeurt Plejestrategi Pleje af moser kan ofte være besværligt, da de kan være svært tilgængelige og våde. Hvor det er muligt, er afgræsning ønskeligt, da man derved kan fastholde de specielle karakterplaner, der knytter sig til mosen. Mange rigkær og enge er tilgroede med høje urter eller buske og træer, fordi de ikke mere bliver udnyttet til græsning og høslet. Naturplejen vil her bestå i rydning af de opvoksede vedplanter og genindførelse af græsningen. I skovsumpe og rørsumpe vil der sjældent være behov for at gennemføre naturpleje ud over en eventuel vandstandshævning for at bevare de pågældende mosetyper Heder Heder er opstået gennem tidligere tiders udnyttelse af næringsfattige og sandede jorde, hvor drænforholdene kan variere fra det meget tørre til det fugtige. Hederne findes primært i Jylland, men der er også mindre områder spredt over resten af landet. Hedearealet er afhængige af en fortsat drift som ved ekstensiv afgræsning. De tilbageværende heder er i dag levested for nogle specielle og hårdføre dyr og planter, som gennem mange år har tilpasset sig livet på heden Vegetationen Der findes forskellige plantesamfund på heden afhængigt af fugtigheden og plejen af området. Man kan groft dele dem op i græsheder og lyngheder. Lyngheden er domineret af hedelyng eller beslægtede dværgbuske som fx revling og hedemelbærris, som sammen med tyttebær udgør den hede, vi oftest forbinder med ordet. Hvis en lynghede ikke afgræsses, vil udviklingen gå imod revling dominans og videre i retning af græshede. På græsheden har græsser som bølget bunke eller blåtop i større eller mindre grad taget over. Bølget bunke har den egenskab, ligesom mange andre stresstolerante planter, at der oplagres kvælstof i friske, overvintrende blade om efteråret. Dette betyder, at råproteinindholdet er højt i maj og juni, lavt i juli til september, og at det igen stiger i oktober. Råproteinindholdet er derfor kun tilstrækkeligt tidligt og sent på sæsonen. Råfedtindholdet er også lavt på disse arealer, men dog højt nok til at dække dyrenes behov. Hedelyng har til gengæld et stort råfedtindhold på 6-9 % Hedens græsser har det højeste indhold af råprotein i starten og slutningen af sæsonen og mindst, når de blomstrer. 20

21 Naturtyper Af figur 11 kan ses typiske arter på lynghede: Figur 11. Hedelyng Af figur 12 kan ses typisk græshede: Figur 12. Græshede På den mere fugtige hede findes hedemose med arter som klokkelyng, mosebølle, tuekogleaks og klokkeensian. I dag er mange heder domineret af græsser, især blåtop og bølget bunke. En af grundene til det er, at der med luften tilføres så meget kvælstof, at de nøjsomme hedeplanter ikke kan konkurrere med græsserne Plejestrategi På heden er der et ønske om at bevare hedelyngen eller mosaikker af lyng og urtesamfund. Lyngen kræver meget lys og fugt for at kunne spire, og den kan ikke klare sig i konkurrence med bølget bunke, hvis jorden bliver for næringsrig. Langvarig græsning med kreaturer vil bibeholde en mosaik af hedelyng, græs og urter, hvilket ofte vil være ønskeligt. Det er ofte nødvendigt at fjerne opvækst af buske og træer arter som gyvel, roser, birk og fyr kan være et problem. Heder kan have godt af vintergræsning i en periode, hvor hedelyngen bides kraftigt ned, så den kan skyde fra bunden igen. Før man går i gang med at pleje heden skal man dele den op i to kategorier. Én, hvor der er mange dværgbuske (lyng, revling m.m.) og én, der er mest domineret af græs. På heder, som er domineret af dvægbuske, er det vigtigt, at der sker en vedvarende foryngelse af arealet. Lyngen forynger sig bedst i en alder på år, hvor foryngelsen kan 21

22 Naturtyper ske vegetativt, dvs. at roden er den samme, men toppen forynger sig. I dette tilfælde er afslåning med en skiveslåmaskine, som giver et rent snit, en rationel løsning. Ny viden viser, at det er ikke altafgørende for hedens trivsel, om det afslåede materiale bliver fjernet, men det kræver dog, at det afslåede materiale bliver findelt og fordelt jævnt på arealet. Ved gammelt lyng samt arealer, der primært er domineret af græs, skal der mere drastiske metoder til, hvis man skal have vendt udviklingen. Yderligere pleje af heden kan ske via forskellige metoder som knusning, stubharvning og afbrænding, så nyt lyng kan spire frem. Inden en sådan pleje iværksættes, skal de lokale myndigheder give tilladelse hertil. Lyng, der er over 20 år, har meget svært ved at formere sig vegetativt og skal derfor forynges ved hjælp af den frøpulje, der er i jorden. Da frøene skal have blotlagt jord for at kunne spire, er der følgende løsninger: Knusning: Man fjerner eventuelt træopvækst og får tørvelaget slået godt i stykker. Fordelen er også, at man kan få jævnet terrænet for tuer. Stubharvning: Her får man rodet godt rund i tørven og får blotlagt noget jord pletvist. Ulempen er, at det efterlader et meget ujævnt terræn. Afbrænding: Det kræver stor erfaring at afbrænde hede. Løber ilden for hurtigt, får man kun svedet toppen af vegetationen, løber ilden for langsomt, risikere man at de frø, der er i jorden, bliver så varmeskadede, at de ikke kan spire. Afbrænding er en billig metode og meget velegnet til kuperet terræn. Afhøvling: Dette er et meget drastisk tiltag, og effekten er usikker. Man kan lige så vel fremme græsserne som lyngen med denne metode. Al form for slåning bør ske i vinterhalvåret, bedst i tidsrummet februar-marts, for frost og en tørkeperiode efter afslåning kan fremme lyngens genvækst. Det må dog frarådes at slå et areal, der er opblødt af nedbør. Plejen af hedearealer handler grundlæggende om at få fjernet organisk materiale og næringsstoffer samt at undgå tilgroning. Foruden græsning kan dette nås ved slæt. Lynghø kan sælges til mønninger på stråtage. Forsøg har vist, at hvor der er problemer med indvandring af blåtop, hvilket der ofte er på hedearealer, er det ikke nok med kun en behandlingsform, bortset dog fra tørveskrælning. Det kan derfor anbefales at kombinere græsningen med afbrænding. Afbrænding vil forynge blåtoppen, så kvæget er mere villigt til at æde den. Bemærk, at plejemyndigheden, som fx amtet, altid skal inddrages, inden der iværksættes nye tiltag som afbrænding eller tørveskrælning Afgræsning med kvæg Hvis afgræsning af en hede skal påbegyndes, skal man være opmærksom på, at kvæget skal vænnes til at gå på de meget næringsfattige forhold, en hedevegetation byder på. Det gælder for alle naturarealer, men særligt for heden, at når man skal købe dyr ind, bør man vælge nogle fra en besætning, der er vant til at gå under lignende forhold. Det er også vigtigt at kunne variere antallet af dyr på et hedeareal, fordi en for hård græsning kan få græsserne til at 22

23 Naturtyper tage over. Hedens næringsstofindhold er ofte meget lavt, og det kan derfor, som på overdrev, være nødvendigt at tilskudsfodre for at opretholde dyrenes ædelyst. Forsøg antyder, at tilskudsfodring med bare % mere kvælstofholdigt foder, fx græs, øger ædelysten markant. Man skal ikke forvente nogen særlig tilvækst på dyr, der afgræsser hedearealer. Tværtimod kan man komme ud for, at dyrene taber sig i vægt over græsningssæsonen. I forbindelse med afgræsning skal man være opmærksom på, at de forskellige typer af dyr kan påvirke heden forskelligt. Forskellighederne ses af nedenstående: Får: Kvæg og hest: Kan resultere i et stadie med græsdominans, men der vil i løbet af år begynde at danne sig opvækst af dværgbuske. Her kræves der et lavt græsningstryk for at give lyngen optimale vækstbetingelser. Kvæg og heste er dog bedre til at rode op i jorden end fårene, så der bliver pletter, hvor lyngens frø kan spire. Forsøg på Mols har vist, at hedelyng udnyttes forskelligt af kvæg, heste og får. Forsøg viste, at rangordnen var kvæg > får > heste Skov og krat Uden påvirkning fra mennesker og husdyr ville størstedelen af Danmark have været dækket af skov og krat. For 200 år siden var det danske skovareal helt nede på kun 3 % af det samlede landareal, men i dag er skovarealet oppe på knap ha svarende til ca. 14 % af landets samlede areal. Langt det meste skov er kunstigt etableret kulturskov, som drives mere eller mindre intensivt. Under 10 % af skovarealet skønnes at være naturskov, dvs. selvgroet skov af danske træer og buske Vegetation De oprindelige urskove var domineret af eg, lind og bøg. Eg og især bøg er fortsat en hyppig træart. Flere af de andre arter, som danner skoven i dag, såsom rødgran, ahorn, lærk og bjergfyr, er indførte træarter og er således ikke naturlige skovtyper. Granskoven er fattig på variation i plante- og dyreliv, hvorimod løvskoven er langt rigere. Skovbryn, skovenge, vandhuller og andre småbiotoper har også typisk en artsrig flora og fauna Plejestrategi Egekrat, stævningsskove og græsningsskove samt skovenge er skovarealer, der kan være aktuelle at pleje ved afgræsning. Skovafgræsning kan have forskellige formål. Er der mange træer og buske i skovens underetage, som man ønsker ryddet, er vinterafgræsning at foretrække. Hvis målet er at holde nye skud/træer nede, kan en tidlig forårsafgræsning have en gavnlig effekt. Hvis målet er at bibeholde et åbent areal, skal man være opmærksom på, at de blivende træer i forårsperioden har en meget løstsiddende bark, som let kan beskadiges. Derfor er det uønsket at få kreaturerne alt for tidligt ud på arealerne. Er det et areal, hvor man ønsker at få en naturlig foryngelse i gang, kan en efterårsafgræsning bevirke, at en del olden får mulighed for at etablere sig, da den via afgræsningen får kontakt med mineraljorden. 23

24 Naturtyper Generelt ved skovafgræsning skal man passe på, at græsningstrykket ikke bliver for stort, da det vil føre til skader på træerne. Skader kan ske enten via beskadigelse af barken eller som følge af optrampning af jorden, som beskadiger træernes højtliggende rodnet Afgræsning med kvæg Umiddelbart er det ikke tilladt at afgræsse fredskovsarealer. Der kan dog etableres åbne naturarealer på op til 10 % af arealet, og disse arealer må afgræsses. Der kan eventuelt også søges om dispensation til afgræsning som led i naturpleje og naturlig foryngelse af skoven Beskrivelse af arealer, der indgår i projektet Demonstrationsprojekter Salling Våd birkeskov ved Sundsøre Lodsejer: Sundsøre Kommune. Beskrivelse af arealerne Arealet er beliggende ved færgelejet ved Sundsøre bag det gamle pakhus, mellem Hvalpsundvej og Sundsørevej - langs vandet ved Hvalpsund. Arealet udgør 8,1 ha, som tidligere har været afgræsset af heste. Det bærer dog præg af ikke at være blevet afgræsset eller plejet i øvrigt i fire-fem år. Mod vest er der en stribe overdrev/hede med bl.a. lyng, enebær og gyvel. Størstedelen af arealet er sumpet bund med en del større birketræer og et stort antal selvsåede mindre birketræer. Desuden er der også pil og en smule tjørn. Mod østsiden ned mod strandsiden er der strandeng og tagrørssump. Arealet er klassificeret som 3 område. Arealet er ikke udpeget som SFL-område, men grænser op til SFL-område og kan efter Birger Schüttes (kvægejers) vurdering sandsynligvis godt udpeges til SFL-område. Figur 13a. Overdrev/hede mod vest Figur 13b. Våd bund med birkeskov midt i stykket Fremtidig pleje Området er ved at gro til i nyspirede træer hovedsageligt birk og trænger til den naturpleje, som kreaturer kan give. Arealet ligger i sammenhæng med færgeleje, strand og det gamle pakhus og synes dermed velegnet til i denne sammenhæng at bidrage til at gøre lokaliteten attraktiv som besøgsmål for lokale og turister. Pleje af arealerne Der er indgået aftale om afgræsning af arealerne af kreaturer af racen Angus mellem lodsejeren og kødkvægsproducent: Birger Schütte, Eskær Hovedgård, Eskærvej 21, 7870 Roslev, tlf.nr.: , mobil:

25 Naturtyper Græsningsarealer på Nordfur Lodsejer: Feldborg Statsskovdistrikt. Beskrivelse af arealerne Arealerne er beliggende midt på den nordlige del af Fur, 41,9 ha i forholdsvis kuperet terræn. Det drejer sig om blok nr. 1, nr. 2 og nr. 3 på vedlagte kort. Arealerne henligger i græs. Nogle af arealerne har været i græs i ca. 40 år, mens ca. 5 ha er nyudlagt med henblik på efterfølgende vedvarende græs. Området kan som naturtype karakteriseres som overdrev. Der er dog et mindre område i den sydlige del af området (blok nr. 3) med meget fugtig lerbund. Der er spredt bevoksning af tjørn i området, hvor der har været græsning i et længere åremål. Figur 14a. Overdrev med hvidtjørn Figur 14b. Nyudlagt græs på sandet bakke Pleje af arealerne Lodsejeren ønsker, at arealernes karakter som overdrev skal bevares eller udvikles. Lodsejeren har med dette som udgangspunkt opstillet en række vilkår for pleje af arealerne, hvoraf følgende skal nævnes: Arealerne skal være vedvarende græs. Afgræsningen må eventuelt suppleres med høslæt. Afgræsningen skal foregå i sommerperioden, og der må ikke opsættes læskure og lignende. Der må ikke anvendes sprøjtemidler eller gødskes. Dyrene må tilskudsfodres i rimeligt omfang. Der skal tages hensyn til det meget store offentlige publikum, der besøger området. Der er indgået en femårig forpagtningsaftale foreløbigt gående frem til 1. marts 2005 mellem lodsejer og følgende to kødkvægsproducenter: Jens Madsen, Debel 56, 7884 Fur og Thomas Klode, Nr. Madsbadvej 38, 7884 Fur. Overdrev ved Hjarbæk Fjord Lodsejer: Ole Møller Nielsen. Arealet på 2,86 ha har været ekstensivt afgræsset med heste og kun fået lidt gødning. Lodsejer: Gunnar Buhl Sørensen. Arealet på 2,25 ha har været afgræsset i flere år af heste og kun fået lidt gødning. Der er tale om to sammenhængende arealer i et stærkt kuperet terræn grænsende til Hvalpsund ved Sdr. Thise. Arealet karakteriseres som naturtypen overdrev. Der er dog også en lille mose og en kilde, der gennemskærer det ene areal med en stribe skoveng omkring. Området bærer i øvrigt præg af et rigt dyre- og fugleliv. Arealerne ligger i SFL-område, og der er indgået MVJaftaler. En stor del af de to arealer er 3-område. 25

26 Naturtyper Figur 15a. Overdrev ved Hjarbæk Fjord Figur 15b. Moseområde med kilde ved Hjarbæk Fjord Pleje af arealerne Med henblik på at bevare områdets overdrevskarakter indgås der aftale om afgræsning af arealerne af kreaturer af racen Angus mellem ovennævnte lodsejere og kødkvægsproducent: Birger Schütte, Eskær Hovedgård, Eskærvej 21, 7870 Roslev, tlf.nr.: , mobil: Strandeng ved Risum Enge, Fursund Lodsejer: Torben Christensen. Beskrivelse af arealerne Arealet er beliggende i Risum Enge ved Fursund, jvf. vedlagte GIS-kort. Arealet udgør 6,35 ha, som har været afgræsset i flere år, hvor der ikke har været tildelt gødning. Arealet kan karakteriseres som strandeng. Arealet ligger i et SFL-område og har i øvrigt status som 3- område. Desuden er det habitatområde. Figur 16a. Vue fra Risumvej mod Fursund Figur 16b. Billede fra strandengen ved Fursund Pleje af arealerne Der planlægges en aftale om afgræsning af arealerne af kreaturer med kødkvægsproducent: Jens Madsen, Debel 56, 7884 Fur, tlf.nr.: , med henblik på at bevare arealets karakter af strandeng. 26

27 Naturtyper Demonstrationsprojekter Sjælland Arealbeskrivelse Nøgne bakker Figur 17. Nøgne bakker ved Dønnerup Gods Lodsejer Dønnerup Gods Beskrivelse af arealet Stednavn Nøgne bakker Beliggenhed Rangle Mølle, Jyderup, Tornved Kommune, Vestsjællands Amt Arealstørrelse Ca. 6,5 ha Naturtype Overdrev (historisk) Nuværende drift Græsning Drift de sidste 5 år Græsning Tidligere drift (5-20 år) Græsning Relevante udpegninger 3 ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) Evt. restriktioner i forbindelse med 3. Må ikke omlægges eller gødskes Eksempelvis må arealet gødes og omlægges? MVJ-aftaler Nej (igangværende/kommende) Fysiske forhold (fx skrånende areal, vådt, Meget stærkt kuperet. Meget sandet jord. Meget tørt tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, Arealet er tidlige gødsket, derfor ingen særlige botaniske kvaliteter karakteristiske arter, plejekrævende arter) Trusler mod arealet Tilgroning, hvilken form Ingen Plejebehov Overordnet mål med plejen Landskabspleje og på lang sigt overdrevsflora Forslag til græsningsperiode 1/5-1/11 Græsningstryk Lavt 27

28 Naturtyper Arealbeskrivelse Karlstrup Mose Figur 18. Karlstrup Mose Lodsejer (for detaljer se græsningsplan) Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Statsskovdistrikt + mange små private lodder Beskrivelse af arealet Stednavn Karlstrup mose Beliggenhed Karlstrup, Solrød kommune, Roskilde Amt Arealstørrelse Ca. 50 ha brutto Naturtype Eng og mose Nuværende drift Græsning Drift de sidste 5 år Græsning Tidligere drift (5-20 år) Græsning, høslæt, ingen drift Relevante udpegninger 3 og SFL ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) Evt. restriktioner i forbindelse med 3 Ingen omlægning og gødskning Eksempelvis må arealet gødes og omlægges? Fysiske forhold (fx skrånende areal, vådt, Fugtigt tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, Karakteristisk engflora. Mange pilekrat karakteristiske arter, plejekrævende arter) Trusler mod arealet Tilgroning, hvilken form Pile- og ellekrat Plejebehov Overordnet mål med plejen Landskabelige hensyn Forslag til græsningsperiode 1/5-1/11 Græsningstryk Ca. 0,5 DE Særligt egnede dyr (får, kødkvæg, heste Kvæg og heste etc.) Tilskudsfordring Ingen tilskudsfodring (evt. hvor, hvilke, begrænsninger) 28

29 Naturtyper Arealbeskrivelse Mandemarke bakker Figur 19. Mandemarke bakker Lodsejer (for detaljer se græsningsplan) Beskrivelse af arealet Stednavn Beliggenhed Arealstørrelse Naturtype Nuværende drift Drift de sidste 5 år Tidligere drift (5-20 år) Relevante udpegninger ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) Evt. restriktioner i forbindelse med 3. Eksempelvis må arealet gødes og omlægges? MVJ-aftaler (igangværende/kommende) Fysiske forhold (fx skrånende areal, vådt, tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, karakteristiske arter, plejekrævende arter) Zoologiske forhold (eks. kendskab til særlige dyrearter, der er registreret på arealet) Trusler mod arealet Uønskede plantearter Dræning Tilgroning, hvilken form Beskrivelse af truslernes omfang Plejebehov Overordnet mål med plejen Forslag til græsningsperiode Græsningstryk Særligt egnede dyr (får, kødkvæg, heste etc.) Tilskudsfordring (evt. hvor, hvilke, begrænsninger) Tidligere erfaring mht. græsning Tilstand, sommer Skov- og Naturstyrelsen, Falster Skovdistrikt Mandemarke bakker Mandemarke, Møns Kommune, Storstrøms amt Ca. 70 ha Overdrev Græsning Græsning Tidligere agerjord, omlagt for ca. 20 år siden Alt Må hverken det ene eller det andet Nej Ret kuperet. Meget kalkrigt Endnu meget græsdomineret vegetation. Langsom indvandring af urter fra naboarealet Høvblege Naboarealet er en meget vigtig botanisk lokalitet og insektlokalitet Nej Nej Nej Landskabspleje og udvidelse af Høvblege Helårsgræsning Angus Ja i vinterperioden Kort plantedække 29

30 Naturtyper Arealbeskrivelse Snoldelev mose Figur 20. Snoldelev mose Lodsejer (for detaljer se græsningsplan) Niels Henrik Olsen, Roskildevej 28, 4622 Havdrup Beskrivelse af arealet Stednavn Snoldelev mose Beliggenhed Snoldelev by. Ramsø kommune Arealstørrelse 15 ha Naturtype Agerjord, nu vedvarende græs med MVJ Nuværende drift Afgræsning Drift de sidste 5 år Afgræsning/agerjord Tidligere drift (5-20 år) Agerjord Relevante udpegninger Natura 2000, SFL ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) MVJ-aftaler MVJ-miljøgræs (igangværende/kommende) Fysiske forhold (eks. skrånende areal, vådt, Let moræne bakke mellem to moser tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, Ingen botaniske kvaliteter karakteristiske arter, plejekrævende arter) Zoologiske forhold (eks. kendskab til Vigtigt raste og fødeareal for grågæs og andre ynglende fugle i særlige dyrearter, der er registreret på moserne arealet) Trusler mod arealet Uønskede plantearter Nej Dræning? Tilgroning, hvilken form Nej Plejebehov Overordnet mål med plejen Arealet kan betragtes som en buffer for moserne, som er de egentlige naturområder Forslag til græsningsperiode 1/5-1/11 Græsningstryk 0,5 DE pr. ha Særligt egnede dyr (får, kødkvæg, heste Kødkvæg etc.) Tilskudsfordring Ikke ifølge MVJ (evt. hvor, hvilke, begrænsninger) Andet Andre særlige forhold omkring arealet, som De tilstødende moser er højt prioriterede, da det er den ene af to kræver særlig opmærksomhed ynglelokaliteter for sortternen på Sjælland 30

31 Naturtyper Arealbeskrivelse Tryggevælde Å Figur 21. Tryggevælde Å Lodsejer (for detaljer se græsningsplan) Mange små private lodder Beskrivelse af arealet Stednavn Tryggevælde Ådal, Valløby enge Beliggenhed Vallø By, Vallø kommune, Roskilde Amt Nuværende drift Græsning Drift de sidste 5 år Græsning/ingen drift Tidligere drift (5-20 år) Græsning/høslæt Relevante udpegninger Habitatsområde, 3, SFL ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) Evt. restriktioner i forbindelse med 3. Må ikke gødskes eller omlægges Eksempelvis må arealet gødes og omlægges? MVJ-aftaler Igangværende miljøgræs (igangværende/kommende) Fysiske forhold (eks. skrånende areal, vådt, Meget vådt, fladt tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, Karakteristisk engflora. På andre arealer i ådalen er der mygblomst karakteristiske arter, plejekrævende arter) og engblomme Trusler mod arealet Tilgroning, hvilken form Tilgroning med tagrør, pil og el Beskrivelse af truslernes omfang Den største trussel mod arealerne er forsumpning pga. for høj vandstand og manglende vedligeholdelse af grøfter Plejebehov Overordnet mål med plejen At holde arealerne med kort vegetation Forslag til græsningsperiode 15/5-15/10 Græsningstryk 0,3-0,5 DE pr. ha Særligt egnede dyr (får, kødkvæg, heste Kun kvæg. Får på de tørreste arealer etc.) Tilskudsfordring ingen (evt. hvor, hvilke, begrænsninger) Tidligere erfaring mht. græsning Kendskab til parasitter (arealbestemte) Leverikter Praktiske forhold Se græsningsplanen Andet Særlige naturmæssige hensyn (eks. Arealet er højt prioriteret af Roskilde Amt græsningstidspunkt vedr. flora) 31

32 Naturtyper Arealbeskrivelse - Vestamager Figur 22. Vestamager Lodsejer (for detaljer se græsningsplan) Skov- og Naturstyrelsen, Jægersborg Skovdistrikt Beskrivelse af arealet Stednavn Vestamager Beliggenhed Københavns Amt, Tårnby Kommune Arealstørrelse ha Naturtype Strandeng Nuværende drift Græsning Drift de sidste 5 år Græsning/skov Tidligere drift (5-20 år) Græsning/skov/øvelsesterræn Relevante udpegninger Habitatsområde, Fuglebeskyttelsesområde, SFL, 3 ( 3, Natura 2000, SFL m.m.) Evt. restriktioner i forbindelse med 3. Arealet har aldrig været dyrket! Eksempelvis må arealet gødes og omlægges? MVJ-aftaler MB (igangværende/kommende) Fysiske forhold (eks. skrånende areal, vådt, Fladt, pumpedrænes. Forholdsvis vådt tørt) Botaniske forhold (dominerende plantearter, Endnu ingen specielle botaniske kvaliteter karakteristiske arter, plejekrævende arter) Zoologiske forhold (eks. kendskab til Vigtig lokalitet for trækfugle. Begrænset værdi som ynglelokalitet særlige dyrearter, der er registreret på pga. prædation fra ræve arealet) Trusler mod arealet Tilgroning med birkeskov Uønskede plantearter Bjergrørhvene Dræning Pumpedræning gennem åbne grøfter Tilgroning, hvilken form Birk og pil Beskrivelse af truslernes omfang Moderat, da der gennemføres en målrettet bekæmpelse Plejebehov Overordnet mål med plejen Holde arealet åbent, kort græsdække af hensyn til yngle- og trækfugle Forslag til græsningsperiode 1/1-1/12 Græsningstryk 0,5 DE pr. ha Særligt egnede dyr (får, kødkvæg, heste Ekstensive racer af kødkvæg samt heste etc.) Tilskudsfordring Der suppleringsfodres forår og efterår med brød (evt. hvor, hvilke, begrænsninger) 32

33 Naturtyper Udvalgte problemarter i forbindelse med naturpleje I nedenstående er der beskrevet nogle af de plantearter, som der er størst problemer med i forbindelse med de forskellige naturtyper. Arterne kan være problematiske for naturarealer af flere årsager: De kan være giftige for de dyr, der afgræsser arealerne De kan være næringsfattige eller af andre årsager udgøre et dårligt fødegrundlag for dyrene De kan være invasive og udkonkurrere de andre arter på arealet. Dette kan være et problem, hvis de samtidigt har en af ovenstående egenskaber, men det er også et problem, hvis de udkonkurrerer den naturlige vegetation på arealet Det har ikke været muligt at beskrive alle arter, men følgende vil blive gennemgået i nedenstående: lysesiv, mosebunke, kæmpebjørneklo, eng- og vårbrandbæger Lysesiv og mosebunke Levesteder: Fugtig, våd bund på søbredder, kær og enge. Tæt tueformet. Forekommer ofte på ekstensivt drevne arealer. Problem: Har en meget lav foderværdi Optager plads for en alsidig vegetation Ekstensiv græsning kan fremme væksten af lysesiv og mosebunke, da kvæg undgår mosebunke og lysesiv, hvis der er andre fødeemner Figur 23. Lyssiv Figur 24. Mosebunke Tungtfordøjelige arter som lysesiv (figur 23) og mosebunke (figur 24) kan brede sig på arealer, der kun afgræsses let, det vil sige med lav belægningsgrad, der ikke tvinger dyrene til at æde alle arter. Læs mere om græskvaliteten her. Løsningsforslag: Praktiske og teoretiske erfaringer Der skal gøres en aktiv indsats målrettet mod lysesiv, ellers kan de invadere hele arealet. Dannelsen af en flora, der er præget af lysesiv, hænger også sammen med, at arealet er for vådt og næringsrigt. Derfor kan der være behov for at udpine arealet. Hvis der er dannet tuer af lysesiv på arealet, vil kvæget ikke æde dem pga. deres høje kiselindhold. Der er ingen mirakelkur til at rense sådan et areal igen. Men det er dog muligt at få bugt med dem. Hvis kreaturerne lukkes på arealet tidligt på året, æder de en del lysesiv, 33

34 Naturtyper medens de er friske. Er det tunge dyr, der lukkes på arealet, ses nogen effekt af, at dyrene træder tuerne i stykker. Den mest lovende metode er at slå arealet af. Kvæget vil gerne æde de helt nye friske skud af lysesiv, men der kræves flere slåninger, minimum to gange årligt, og der skal slås tæt på jordoverfladen. Hvis der kun slås én gang, bør det ske i august/september. Hvis det er muligt, vil det være en fordel at fjerne det afslåede materiale fra arealet for at fjerne så mange næringsstoffer som muligt. En anden mulighed er at ødelægge lysesiv-tuerne ved at tromle arealet. Specielt i frostvejr skulle denne metode være effektiv, men det kræver, at man kan køre på arealerne. For at hæmme lysesiv og mosebunke kan man stresse dem. Det kan gøres således: Tidlig afgræsning (eventuelt med får) Stort græsningstryk Tage flere slæt pr. sæson Tromle i frostvejr Hæve vandstanden i vinterhalvåret. Derved hæmmes mosebunke og omsætningen af dødt materiale, og planterne får derved ikke så meget næring Sænke vandstand i græsningssæsonen Ændre på typen af græssende dyr. Dvs. at der skiftes mellem typer af dyr, der afgræsser arealet Kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo hører til en af de mest omtalte og aggressive invasive arter i Danmark. Den spredes meget nemt langs vandløb. Derfor er der udarbejdet en strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. En ny bekendtgørelse giver kommunerne og amterne større valgfrihed med hensyn til, hvordan de vil planlægge indsatsen mod kæmpebjørneklo, og hvordan de vil oplyse og kontakte organisationer og de borgere, der forpligtes til at bekæmpe på egen jord. Se også bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det er frivilligt for amter og kommuner at gennemføre bekæmpelse, men amtet eller kommunen kan gå ind på privat jord og bekæmpe, hvis ejeren ikke gør det efter et påbud om det. Udgiften til bekæmpelse vil herefter blive pålagt ejeren. Vær opmærksom på, at berøring med plantens saft kan fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Nogle dyrlæger har berettet, at græssende husdyr, fx får og kvæg, kan få vabler/eksem ved at græsse, hvor der er bjørneklo. Dette skulle især gå ud over dyr med lys hud. Figur 25. Kæmpebjørneklo 34

35 Naturtyper Græsning er et effektivt middel de steder, hvor det er muligt. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt som muligt - så har planterne ikke vokset sig store. Især får er glade for kæmpebjørneklo, men også kreaturer og heste æder gerne bjørneklo, hvis planterne ikke er blevet for store. Erfaringer tyder på, at afgræsning af bjørneklo kan bevare planten i vegetativt stadie i mange år, og derfor bør græsning kombineres med anden bekæmpelse. Slåning: Kæmpebjørneklo kan ikke tåle at blive slået, og de findes derfor aldrig i græsplæner og naturområder, som afgræsses. Den jævnlige slåning eller græsning holder vegetationen lav og tæt, og derfor indvandrer bjørneklo ikke. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje, men slåningen skal gentages allerede igen samme år, da planterne sætter "panikskud" og kan producere frø selv fra ret lave blomstrende planter. En anden mulighed er at vente med slåningen, til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. Pas på at frøene ikke ligger og eftermodner. Rodstikning/opgravning kan være aktuelt ved få planter: Om foråret graves eller stikkes planterne op. Jo mere rod man får med, desto større er chancen for, at bjørneklo-planten dør. 10 eller cm rod er som regel nok, det svarer til et spadestiks dybde. Kemisk bekæmpelse med glyphosat (Roundup ) er ofte den mest overkommelige metode, hvis der er store problemer med kæmpebjørneklo. I 2006 har Express desuden fået en offlabel godkendelse til bekæmpelse af bjørneklo. Vær opmærksom på, at to typer af glyphosat må anvendes nærmere end to meter fra vandløb og søer, hvis sprøjtevæsken påføres direkte på planterne ved pensling eller rygsprøjtning. Der skal altid søges om dispensation hos amtet før kemisk bekæmpelse af bjørneklo på arealer omfattet af MVJ-aftaler. Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der tages i brug, vil det tage mange år at få kæmpebjørneklo væk fra et areal, da frøene kan ligge mindst syv-otte år i jorden og stadig have bevaret spireevnen. Læs mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo her og her samt hos Skov og Naturstyrelsen Rynket rose Rynket rose er især et problem på strandenge. Rynket rose er meget vanskelig at bekæmpe, da den breder sig ved rodudløbere og danner tætte krat. Det er en stærkt grenet busk med lange rodudløbere. Stilkene er meget tæt tornede med centimeterlange tynde og lyst brune torne. Planten kan blive halvanden til to meter høj på gode jorder. I klitterne er den ofte under en halv meter. En enkelt plante kan dække store arealer - op til 100 m 2. Slåning ser ikke ud til at virke eller skal i hvert fald gentages med meget korte intervaller, da roserne skyder med det samme igen eller danner udløbere. Græsning: Kreaturer inkl. kvier og nogle fåreracer æder rynket rosen. Fårene er mest effektive om foråret, fordi de foretrækker de nye skud. Erfaringer med får i bekæmpelse af rynket rose viser, at fårene på fire år har kunnet afgnave og helt fjernet opvækst af rosen - planterne døde simpelthen. Geder er specielt velegnede, og steder, hvor det er muligt at hegne, fx ved strandenge og heder, kan der foretages en effektiv bekæmpelse med græssende geder. 35

36 Naturtyper Det vil altid være fornuftigt at indlede bekæmpelsen med et engangsindgreb i form af slåning og derefter græsning med højt græsningstryk, det vil sige mange dyr pr. arealenhed. Figur 26. Rynket rose Figur 27. Rynket rose Læs om bekæmpelse af rynket rose her Eng- og vårbrandbæger Alle brandbægerarter indeholder giftige stoffer, som kaldes pyrrolizidin alkaloider (PA). Giftstoffet ødelægges ikke ved ensilering eller tørring. Vår- og engbrandbæger er derfor uønsket i foder til dyr, og det er af stor betydning, at både vår- og engbrandbæger bekæmpes. Både vår- og engbrandbæger optræder mest udbredt i marker med et svagt plantedække og spredes derfra til andre marker med et svagt plantedække. Det er tydeligt, at græsmarker, beliggende i nærheden af nuværende eller tidligere arealer med vårbrandbæger, er blevet befængt med store mængder vårbrandbæger, og det samme vil tydeligvis ske med engbrandbæger. Udbredelsen af vår- og engbrandbæger skal nedbringes gennem forebyggelse af frøspredning eller evt. ved kemisk bekæmpelse. Brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer slås ved begyndende blomstring i henholdsvis maj (vårbrandbæger) og juli (engbrandbæger), før planterne kan nå at sætte frø Brandbæger kan bekæmpes kemisk på arealer, hvor der er tilladt at sprøjte. Afslåning er dog at foretrække i langt de fleste tilfælde Læs mere om vår- og engbrandbæger på her. Se endvidere afsnit Blåtop Almindelig blåtop er et tuedannende græs. Planten danner ikke udløbere, og dens spredning foregår ved frø. Planten foretrækker fugtig, mager og sur jord og forefindes derfor naturligt på lyngheder. Hvis heden ikke bliver plejet, vil den udkonkurrere hedelyngen. Dette er dels et problem, fordi man oftest ønsker at bevare heden som en lynghede, dels fordi blåtop har et meget lavt næringsindhold for dyrene. Den mest effektive pleje af heden for at undgå blåtoppen er afbrænding kombineret med afgræsning. Denne metode kan ofte hindre yderligere udbredelse af blåtop, men hvis der først er etableret et tæt græsdække, er det ikke nok. I sådanne tilfælde er tørveskrælning en mulig fremgangsmåde til at retablere den dværgbuskdominerede hede. Metoden er dog ikke sikker på tør bund, hvor den kan vise sig at fremme blåtoppen i stedet for lyngen. 36

37 Naturtyper Italiensk gyvel Den Italienske gyvel er et problem på en del heder og overdrev. Kvæg kan ikke hæmme spredningen af gyvel i væsentlig grad. Gyvel skal slås ned så tæt på jordoverfladen som muligt uden at ramme jordoverfladen. Der ligger en stor frøbank i jorden, som bringes til spiring ved forstyrrelse af jordoverfladen. Kun geder kan æde af gyvel, det gælder også for de helt nye skud. Frø fra gyvel kan spire i op til 50 år, måske længere tid. Figur 28. Gyvel Glansbladet hæg Den glansbladede hæg er ligesom gyvel en invasiv art, den er indført fra USA og har ikke mange naturlige fjender, derfor spreder den sig hurtigt. Den er især et problem på overdrev og i skovene. Den skyder igen fra stubben, hvis den skæres ned, og uden herbicider er den ligesom gyvel meget svær at få bugt med. Figur 29. Glansbladet hæg Læs om bekæmpelse af glansbladet hæg her. 37

38 Regler for naturarealer 5. Regler for naturarealer kort fortalt Der gælder en række regler for naturarealer, som er vigtige at kende. De væsentligste regler er skitseret i nedenstående afsnit: 5.1. Beskyttede naturtyper ( 3-beskyttelse) års genopdyrkningsret 5.3. Regler for permanente græsarealer - enkeltbetaling 5.4. Rydningspligt 5.5. Anmeldeordning i Natura 2000-områder Vær opmærksom på, at reglerne kan blive ændret Beskyttede naturtyper ( 3-beskyttelse) Naturarealer, der har været uden for omdrift i syv-ti år, kan blive omfattet af en 3-beskyttelse. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i driften af arealet uden tilladelse fra myndighederne. 3-beskyttelsen er en dynamisk registrering, hvilket indebærer, at arealer både kan gro ud og ind af beskyttelsen. Fx kan et hedeareal, der er 3-beskyttet, gro ud af beskyttelsen, hvis der fx kommer en opvækst af fyr på arealet. Det vil ændre arealets status til krat eller skov, som ikke er 3-beskyttet. Det er derfor det tidspunkt, hvor der ønskes foretaget indgreb i et areal, der er afgørende for vurderingen af, om der er tale om et beskyttet areal. Vurderingen af arealets karakter vil tage udgangspunkt i amtskommunens (i fremtiden kommunens) registrering, der løbende vedligeholdes. Det er således arealets faktiske tilstand, der er bestemmende for, om et areal er 3-beskyttet. De 3-registreringer, der udføres, sker først som en vejledende registrering, og det er først, når der er konstateret, at de forskellige indikatorplanter for et given naturtype er til stede, at marken endeligt 3-registreres. Da der er tale om en beskyttelse og ikke en fredning, giver en sådan 3-registrering ikke mulighed for erstatning, men den forhindrer til gengæld heller ikke, at den hidtidige benyttelse af arealet bibeholdes. Naturarealerne skal have en størrelse på minimum 2500 m 2 sammenhængende areal for at blive registreret som et 3-areal. Oplysninger om 3-registreringer kan ses på amternes lodsejerinformation. Vær opmærksom på, at registreringerne kun er vejledende. Det er arealets faktiske tilstand, der er afgørende for, om arealet er omfattet af en 3-registrering. Hvis jorden i en længere årrække har været braklagt, skal markerne inden for et år med i omdrift igen, ellers kan de eventuelt blive omfattet af en 3-beskyttelse (1-årsreglen). For en del MVJ-aftaler fremgår det direkte af aftalen, at arealet bliver omfattet af 3-beskyttelse efter udløb af MVJ-aftalen års genopdyrkningsret Via reglerne om Jordressourcernes anvendelse til dyrkning og natur har man mulighed for at lave en 15-årig frit lejeaftale med amtet, hvor man inden for denne 15-årige periode frit kan genoptage dyrkningen af sine arealer, også selv om de skulle gro ind i en 3-beskyttelse. Det eneste krav til arealet er, at det inden aftalens indgåelse ikke er omfattet af en 3-beskyttelse. 38

39 Regler for naturarealer Anmeldelse af 15 års genopdyrkningsret skal ske til amtet på et særligt skema, der fås hos amtet eller Plantedirektoratet (www.pdir.dk) Regler for permanent græs, der modtager enkeltbetaling Permanente græsarealer skal have karakter af et landbrugsareal i drift, for at der kan udbetales enhedsstøtte på basis af arealet. Permanente græsarealer skal holdes plantedækket med græs o.l. og vedligeholdes ved afgræsning eller slåning mindst én gang hvert andet år for at være støtteberettigede. Permanente græsarealer må ikke gro til i vådbundsplanter (fx siv, kogleaks, dunhammer, lysesiv, tagrør, mosebunke), tidsler, vårbrandbæger, brændenælder og kæmpebjørneklo. Optræder de uønskede arter i klynger, skal arealet med disse planter fratrækkes det areal, der kan opnå enhedsstøtte. Arealer med træer og buske skal ligeledes fratrækkes det ansøgte støtteareal. Samlet må der ikke søges støtte til arealer med mere end 50 enkeltstående træer og buske pr. ha. Permanente græsarealer, der er våde, er kun støtteberettiget, hvis de kan udnyttes landbrugsmæssigt en væsentlig del af vækstsæsonen Rydningspligt Ifølge reglerne om Jordressourcernes anvendelse til dyrkning og natur (www.pdir.dk) er der rydningspligt på landbrugsarealer. Rydningspligten betyder, at ejer eller bruger af et areal, der var lysåbent pr. 1. september 2004, er forpligtet til ved aktiv drift at holde arealerne i en fortsat lysåben stand. Det betyder, at der ikke må være opvækst af træer og buske ældre end fem år regnet fra 1. september 2004 på disse arealer. Vær særligt opmærksom på, at rydningspligten også gælder på "halvkulturarealer" som heder, enge, mergelgrave, skrænter m.m. over 0,5 ha. Der findes enkelte undtagelser for rydningspligten fx på arealer, der er meget vanskeligt tilgængelige (permanent våde enge eller særligt stejle arealer). Det anbefales at ansøge Plantedirektoratet om tilladelse, hvis rydning undlades. Rydningspligten "overtrumfes" af God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) på de arealer, der modtager enkeltbetaling. Alle landbrugsarealer, der modtager enkeltbetaling, skal holdes i GLM. Det betyder, at landbrugsarealerne skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert femte år, således at der ikke forekommer vedvækster, buske mv., der er mere end fem år gamle. Disse regler gælder for dyrkede, udyrkede og braklagte landbrugsarealer. Permanente græsarealer skal udnyttes ved afgræsning eller slåning mindst hvert andet år Anmeldeordning i Natura 2000-områder Natura 2000-områder er internationalt udpegede naturområder, der dækker 8,3 % af det danske landareal. I disse områder skal visse driftsændringer anmeldes til amtet eller Skov- og Naturstyrelsen (www.skovognatur.dk). Det skal fx anmeldes, hvis græsningstrykket eller gødskningen ændres væsentligt på et areal i et Natura 2000-område. Inden fire uger efter anmeldelsen er indgivet til amtet eller Skov- og Naturstyrelsen, vil myndigheden give besked, hvis aktiviteten IKKE kan accepteres. Ved afslag på en anmeldelse af driftsændring vil der blive udbetalt erstatning for tab. 39

40 Tilskudsmuligheder Begreb Betydning Mere information 3-beskyttelse Arealer beskyttede efter Se amternes lodsejerinformation Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at driften af arealerne ikke må ændres. Restriktioner i dyrkningspraksis. Fredede arealer Fredningerne skal bevare og sikre Se amternes lodsejerinformation karakteristiske landskabstræk, kulturhistoriske elementer, biologiske og rekreative værdier. Fredningen betyder, at der ikke må gennemføres aktiviteter, som ikke er tilladt efter fredningsafgørelsen for det pågældende areal. Restriktioner i dyrkningspraksis. Natura områder 15 års genopdyrkningsret Rydningspligt Internationalt udpegede naturområder. Visse driftsændringer skal anmeldes til amtet, herunder bl.a. ophør med græsning. Kan give restriktioner i dyrkningspraksis. Regler om jordressourcernes anvendelse til dyrkning og natur. Sikre retten til at genopdyrke arealer, der er anmeldt. Stiller krav om drift af naturarealer. Se amternes lodsejerinformation eller Skov- og Naturstyrelsens informationer. Læs vejledningen og hent ansøgningsskemaer. 40

41 Tilskudsmuligheder 6. Tilskudsmuligheder Alle støtteberettigede landbrugsarealer kan modtage støtte efter Enkeltbetalingsordningen, hvis man har rådighed over betalingsrettigheder og i øvrigt overholder betingelserne i støtteordningen. Derudover er der mulighed for at søge nedenstående supplerende tilskud MVJ De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger) giver mulighed for tilskud til ekstensivering af driften i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Der findes fem forskellige ordninger. På ekstensive græsarealer er ordningen Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer den mest oplagte ordning. I er det kun arealer beliggende i Natura 2000-områder, der kan opnå tilskud. Der er ligeledes mulighed for at søge tillæg for afpudsning (280 kr. pr. ha) og rydning (720 kr. pr. ha). Amtet fastsætter regler omkring kombinationsmuligheder. Det er muligt at søge MVJ-støtte til: Nedsættelse af kvælstoftilførslen Etablering af efterafgrøder Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Etablering af ekstensive randzoner Etablering af vådområder Tilsagn om MVJ-tilskud er af 5 eller 20 års varighed. Landmænd kan kun søge tilskud til arealer, der ligger i de SFL-områder, som amterne har udpeget. Vær opmærksom på, at MVJ-ordningerne ændrer sig løbende! Der er typisk ansøgningsfrist i foråret. Ansøgningsmaterialet skal rekvireres i amtet. Det forventes, at der sker en del ændringer på MVJ-ordningerne til ansøgningsrunden Miljøbetinget tilskud Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud) kan være et alternativ til MVJ-ordningerne. Tilskud gives for ikke at bruge pesticider og gøde med maks. 140 kg N pr. ha eller 75 % af kvoten. Der bliver kun givet tilskud til arealer, hvor det i forvejen er tilladt at gøde og sprøjte. Derfor kan denne ordning ikke benyttes på alle ekstensive naturarealer. Det miljøbetingede tilskud udgør 870 kr. pr. ha pr. år. Tilsagnsperioden er fem år, og der skal søges inden den 1. maj. Ansøgningsmaterialet kan rekvireres i Direktoratet for FødevareErhverv (www.dffe.dk). 41

42 Tilskudsmuligheder Tabel 1. Oversigt over de forskellige ordninger MVJ-ordninger Tilskudsordning. Restriktioner i dyrkningspraksis afhængig af hvilken type aftale, der er indgået. For ordninger på græsarealer vil der være krav om ingen gødning og sprøjtemidler samt krav om slæt, afgræsning eller afpudsning. MB-tilskud Tilskudsordning. Restriktioner i dyrkningspraksis, ingen brug af sprøjtemidler og begrænsninger i gødningsforbruget. SFL-områder Områderegistrering, som giver mulighed for at søge MVJ-tilskud (i 2006 dog kun i Natura 2000-områder). Giver ingen restriktioner i dyrkningspraksis i sig selv. og amterne Se amternes lodsejerinformation 42

43 Dyr som naturplejere 7. Dyr som naturplejere 7.1. Naturplejere Til afgræsning af naturarealer er kødkvæg, kvier af malkekvægsracer eller stude ofte de bedst egnede. Naturarealer er som regel for næringsfattige til at kunne bære den intensive produktion i mælkebesætninger, og der er desuden ofte store problemer med fluer og myg, der kan være årsag til yverbetændelse hos malkekvægene. Ligeledes er naturarealer ofte for næringsfattige til at kunne bære diegivende og højdrægtige dyr. På arealer, hvor publikum har adgang til indhegningen, kan køer med kalv være problematiske, fordi der kan opstå farlige situationer, hvis folk kommer mellem ko og kalv. Generelt kan det siges, at det er svært at opnå effektiv afgræsning samtidig med stor tilvækst af dyrene. Effektiv nedgræsning koster en lavere tilvækst på dyrene. Naturplejen har altså sin pris. For at holde græsset næringsrigt og friskt er det vigtigt at have en plan for, hvordan den store græsproduktion i foråret udnyttes. Hvis ikke græsningstrykket er stort nok i foråret, bliver græsset højt og træstofholdigt, og dyrene kan få problemer med at optage energi nok Afgræsning med kvæg Kvæg er tunge dyr, der græsser meget lidt selektivt. De er gode til at holde tagrør og siv nede, idet de æder de friske skud og nedtramper jordstænglerne. Kvæget afgræsser både våde og tørre områder. Dog behøver de tørre pletter, hvor de kan hvile sig. Deponering af gødning sker tilfældigt, hvilket medfører en mosaik af vegetation, der stedvis er høj og næringspåvirket. Kvæg undgår de steder, de for nyligt har efterladt gødning, men efter nogen tid foretrækker de ligefrem vegetationen her, da den er friskere og mere næringsrig. De tunge køer vil ofte træde hul i vegetationsdækket på de vådere dele, hvorved der dannes en mosaik af knolde og huller med vand. Dette skaber en lang række mikrohabitater, der kan rumme et rigere dyre- og planteliv Afgræsning med kødkvæg Kødkvæg er en bred vifte af racer og krydsninger mellem racer med stor variation i størrelse og vægt samt krav til foderets beskaffenhed. Se afsnit 7.4 med beskrivelse af de enkelte racer. Kødkvæg er robuste dyr med god livskraft, og i kraft af deres vægt og størrelse er de ikke så følsomme over for kortere perioder med foderknaphed, når blot de ikke er højdrægtige eller i starten af ammeperioden. I så fald vil det gå ud over kalven. Det er også en forudsætning, at hvis der er sparsomt med foder, skal det kompenseres senere. Generelt er kødkvæg gode til naturpleje, da de æder et bredt sortiment af de planter, som gror på disse arealer. De afgræsser gerne både fugtige og tørre områder. Helst æder de friske grønne skud, hvor smagen er bedst, men som drøvtyggere har de behov for også at æde grovere materiale, og dermed får man en afgræsning, hvor der tages noget over hele arealet. Samtidig bevirker dyrenes færdsel, at vissen plantevækst trædes ned og giver plads for ny vækst med bedre foderværdi. 43

44 Dyr som naturplejere Generelt gælder det for kvæg, at de helst æder de friske skud, - ikke kun når det drejer sig om græs, men også alle andre vækster, og det betyder, at de skal have adgang til arealet, så snart græsset kan ernære dem, det vil sige fra sent forår. Derved fås den bedste bekæmpelse af bjørneklo og lignende arter, da kvæg kun æder dem, så længe planterne er små. Plantevæksten på naturarealerne har vidt forskellig foderværdi, og der er stor forskel på arealernes ydeevne, hvilket skal tages i betragtning, når der lukkes dyr ud på dem. Køer med kalv og unge kvier kræver den bedste foderværdi, mens ældre kvier og især golde køer først i drægtighedsperioden er mere nøjsomme. Som omtalt i afsnit 7.5, er der stor forskel på vækstpotentialet blandt de forskellige kødkvægsracer. Jo større tilvækstevne dyret har, jo bedre foderværdi kræver dyret for at udnytte sit potentiale. Det udelukker dog ikke, at de hurtigt voksende kontinentale racer kan bruges til naturpleje. De æder en større mængde foder pr. dag, og det skal der tages hensyn til, når der vurderes hvor mange dyr, der kan gå på et areal. En stor del af kødkvægsavlen sker ved naturlig befrugtning, og valget af dyr til et areal skal derfor også afhænge af, om der er mulighed for at have en tyr på arealet i den periode, hvor hundyrene skal løbes. Går der tyr(e) på arealet, kan der opstå farlige situationer, hvis publikum har adgang til arealet Afgræsning med stude Afgræsning med stude er velegnet på arealer med publikumsadgang, da de har et meget roligt temperament. De kan også græsse problemfrit sammen med køer og kvier. Deres krav til foderkvalitet er stort set de samme som hos kvier, hvilket betyder, at de kan klare sig på ret dårligt græs, men det går naturligvis ud over deres tilvækst. Studeproduktion er en produktion af slagtedyr, og derfor skal man ud fra et produktionsøkonomisk synspunkt opnå så høj en tilvækst som muligt, da der ellers skal bruges for meget foder og for lang tid til slutfedning. Ved afgræsning af naturarealer er tilvæksten generelt så lav, at afgang til slagtning direkte fra arealet ikke er muligt, da det giver for dårlig slagtekvalitet, med mindre der kan gives suppleringsfoder, mens studene går på arealet Afgræsning med malkeracekvier Malkerace er racerne RDM, SDM og Jersey eller racer, som indgår i deres avlsmateriale. Kvier af malkerace kan godt afgræsse naturarealer, når blot de er over måneder gamle. På grund af græssets ringe kvalitet vil de dog have svært ved at vokse så stærkt på disse arealer, som det er ønskeligt i den intensive mælkeproduktion, hvor kvierne normalt kælver, når de er 2 2½ år. Deres robusthed er heller ikke så god som hos kødkvæget, og de vil ofte tabe i vægt om efteråret. Den periode, de kan være på et areal af hensyn til deres egen tilvækst, vil derfor være kortere. Det er som regel også ved malkeracekvierne, at man ser de største problemer med fluer, og især kan plantagefluens infektion med bakterier, som forårsager sommermastitis, være meget tabsvoldende Samgræsning Ved samgræsning kan både forstås at åbne op mellem flere græsningsarealer, så større områder afgræsses af en samlet dyreflok, men man kan også forstå det som afgræsning af et areal med forskellige dyrearter på én gang, fx kvæg, heste og får. 44

45 Dyr som naturplejere Begge former for samgræsning er som regel en fordel for naturarealerne: Samgræsning af flere arealer har den fordel, at frø fra de forskellige planter kan spredes med dyrene rundt på arealerne Samgræsning med flere dyrearter har den fordel, at arealerne lettere kan holdes fri for opvækst af vedplanter Ved samgræsning med flere forskellige arter af græssere, fx kvæg og heste, opnås et større græsningstryk. En blandet dyreflok kan bedre udnytte plantevæksten og dermed bedre holde arealerne åbne. Især ved græsning på arealer med både våde og tørre områder vil kvæg og heste kunne supplere hinanden, da kvæget gerne græsser på de fugtige områder, og heste foretrækker de tørre dele af arealet. Ved samgræsning af kvæg og får skal man undgå, at fårene læmmer på arealet, da det evt. kan overføre sygdomme til kvæget Heste Heste er tunge og meget aktive dyr, der græsser meget selektivt. De foretrækker nye friske skud og græsser ofte specifikke områder tæt. Hvis græsningstrykket er højt, vil de begynde at trække planter op ved rode og skrabe plantemateriale op fra jorden og dermed bryde vegetationslaget. Heste deponerer deres gødning på bestemte steder inden for det areal, de afgræsser. I sådanne delområder vil næringskrævende planter ofte favoriseres. Heste skaber med deres forskelligartede græsnings- og gødningsvaner en makromosaik, hvor græsningen er tæt og selektiv på de tørre dele af arealerne. Her kan det opleves, at der findes helt bare områder, hvis græsningstrykket har været meget højt. Da heste foretrækker tørre områder frem for de våde, er de ikke velegnede til at skabe en mosaik af mikrohabitater omkring små optrådte pytter på fx strandenge. I teorien er hesten en fortrinlig naturplejer, men den har nogle ulemper, der gør, at den ikke bliver anvendt så meget på især offentlige naturarealer: Det er ikke sikkert at have hestehold på arealer, hvor der er adgang for publikum. Der kan ske ulykker, hvor folk bliver sparket eller kommer til skade på anden måde De heste, der oftest er adgang til i Danmark, er relativt forkælede. Hvis de er blevet vænnet til at få brød, ponyblanding osv., gider de ikke æde den meget grove vegetation på naturarealer Heste holder ikke opvækst af nåletræer og gyvel nede, og området kan derfor let gro til med gyvel. På områder med hestegræsning fremmes opvæksten af især fyr, eksempelvis skovfyr Heste er sarte over for giftige planter, hvilket man skal være opmærksom på, især ved engområder. For eksempel er engbrandbæger meget giftig for heste Hesten har dog også nogle gode egenskaber i forhold til naturpleje: Robuste hesteracer og ponyer kan omsætte op til 70 % større mængder grove træstofholdige opvækster end kvæg, og de æder gerne store mængder græs med lav forderværdi Heste danner en fin mosaikvegetation med områder, hvor de holder tæt nede, områder, hvor de ikke æder så meget og toiletområder, hvor de ikke æder 45

46 Dyr som naturplejere Især heste, der er skoede, træder hårdt på underlaget, og der opstår let huller, hvor urter kan spire frem Hårdføre hesteracer, der ikke er blevet forkælede, kan altså med fordel anvendes på arealer uden eller med kun lidt publikum, og hvor der ikke for store problemer med opvækst af vedplanter Får Får selekterer føden efter egenskaber/udseende (fx torne, vækstlagets tykkelse), smagsforskelle, næringsindhold og fordøjelighed af vegetationen. De er mere interesserede i yngre vegetation frem for ældre, og de vælger blade frem for stammer. Den gode selektion hos får skyldes, at deres overlæbe er spaltet. Hovedets form har også betydning for græsningen. Fårene kan græsse i tæt beplantning og græsser tæt på jorden. Pas på dødbidning. Vegetationen bides/brækkes af mellem undermundens fortænder og tandpladen i overmunden, idet de rykker hovedet fremad og opad. Får bruger ikke tungen til at gribe om vegetationen. Får er bedre til at holde opvækst af vedplanter nede. Man udnytter ofte får til afgræsning af voldstæder og andre fortidsminder, fordi de danner en tæt slidstærk plæne, de tramper jorden sammen, så den bliver endnu stærkere, og de er så lette, at de ikke slider hul i vegetationen Geder Geder er eminente kratryddere. Skal der ryddes et større areal med fx slåen eller andet krat, kan det hegnes ind i to-tre år. Specielt hvis behandlingen sker i kombination med en maskinel knusning af arealet, er det en meget effektiv måde at rydde buske og små træer. Geder kan desuden færdes i meget stejlt terræn. Der er dog også ulemper ved at anvende geder som naturplejere idet: Geder har problemer med indvoldsorm Geder er dårlige til at gå ude i vinterhalvåret Geder er svære at holde inde Generel anbefaling Generelt anbefales kvæg som de bedst egnede græsningsdyr, idet de kan pleje de fleste naturarealer, og de er ideelle til vedligeholdelse af enge, overdrev og heder med deres vekslende afgræsningsmønstre. Kvæg græsser et bredt spektrum af plantearter, se afsnit , og samfund. Kvæg foretrækker frisk vegetation, men æder også stængelgræs, blomster, løv, førne 2 samt grov og tuet plantevækst. Kvæg er ikke så gode til at rydde krat og kan ikke hindre skovdannelse på sigt, men på græsarealer, der skal vedligeholdes, er kvæg at foretrække. Kvæg tåler tillige en våd bund sammenlignet med andre dyrearter, men man skal være opmærksom på, at de kan give en del optrædning. Ønskes der en genopretning af eksisterende natur, er det en mulighed at lade får og geder gøre det grove arbejde og så efterfølgende indsætte kvæg på arealet. 2 Førne er organisk stof, der endnu ikke er nedbrudt. Førne er dårligt for urtevegetationen, idet det spærrer for lys og varme til jordbunden. 46

47 Dyr som naturplejere 7.4. Hvilke racer kan udføre naturpleje? Det anbefales, at der i naturplejesammenhæng benyttes kødkvægsracer. Kødkvæg er generelt en bedre evne til at udnytte forskellige emner med et lavt næringsstofindhold end kvæg af malkerace. Naturplejere skal let kunne kælve, og kalvene skal tillige have en stor livskraft. Dyrene skal endvidere være robuste, da de skal kunne gå ude hele året, og de skal som før nævnt have en god evne til at udnytte næringsfattigt foder optimalt. Dyrene skal have et godt temperament, da de ikke bliver håndteret så ofte, og de skal kunne gå i områder, der er åbne for offentligheden og derfor kan være meget besøgte. Der er to muligheder for valg af racer i forbindelse med valg af dyr. Enten kan der vælges renracede dyr, eller også kan der vælges krydsninger. Herunder vil begge grupper af dyr blive præsenteret. Først vil de renracede dyr blive præsenteret og dernæst krydsningerne Hvilken vegetation æder kvæg gerne? Kvæg foretrækker engrapgræs, almindelig og krybhvene, dunbirk, gråøret pil og almindelig mjødurt, hvis de går på arealer med stor variation i plantefloraen. I tabel 4 ses de arter, kvæg gerne æder. Tabel 4. Arter, kvæg vil være villige til at æde Tormentil Tveskægget ærenpris Almindelig syre GåsePotentil Snerrearter Almindelig star Sumpkællingetand Markfrytle Hiresestar Almindelig Røllike Håret star Pillestar Håret høgeurt Rød svingel Kattehale Høstborst Enårig rapgræs Skjolddrager Kløverarter Hundehvene Almindelig fredløs Musevikke Vellugtende gulaks Bellis Vandnavle Tandbælg Dværgstar Lancet vejbred Fløjlsgræs 47

48 Dyr som naturplejere 7.5. Renracede dyr Skotsk Højlandskvæg Skotsk Højlandskvæg er en gammel race, der menes at nedstamme fra den europæiske urokse. Den er gennem århundreder fremavlet i det barske klima på det skotske fastland og de skotske øer og er derfra eksporteret til store dele af verden. Farven varierer gennem hele jordfarveskalaen fra hvid til sort med rød som den mest almindelige. Derudover er racen karakteristisk med sine store horn, sin pandelok, der dækker øjnene og sin overfrakke af lange dækhår ud over det højisolerende indre hårlag. De første skotske højlandsdyr blev importeret til Danmark i 1950'erne. Den ældste danske besætning findes i Københavns Vestskov, hvorfra en stor del af de danske dyr i dag stammer. I alt er der over 4000 renracede, registrerede højlandsdyr i Danmark, heraf ca køer. Skotsk Højlandskvæg er en meget robust og hårdfør race, som kan klare sig ude året rundt, og som samtidig har en lav sygdomsfrekvens, kælver meget let og udnytter foder med lav næringsværdi, herunder lyng og andre naturvækster. Temperamentet er roligt og moderinstinktet meget veludviklet. Kvierne kælver normalt ved 3-års alderen (gns. 34 måneder), og den produktive levealder er meget høj. I gennemsnit bliver køerne en halv snes år gamle, og der er eksempler i Danmark på køer, der kælver i 20-års alderen. Kød fra Skotsk Højlandskvæg er karakteristisk fedtfattigt med en udpræget oksekødsmag. Læs mere på Figur 30. Skotsk Højlandskvæg 48

49 Dyr som naturplejere Charolais Charolais er en meget gammel kulturrace, som stammer fra det midtfranske højland. Charolais er en muskuløs race med forholdsvis kraftige lemmer. Farveskalaen går fra hvid til cremefarvet, enkelte dyr er lidt mørkere. Charolais er i dag udviklet til en højt specialiseret kødkvægsrace med en høj tilvækst, slagteprocent og slagteklassificering. Charolaiskød er velmarmoreret, saftigt, mørt og velsmagende. Læs mere på Figur 31. Charolais 49

50 Dyr som naturplejere Limousine Limousinekvæget stammer fra Frankrig og blev indført i Danmark omkring Limousine er Danmarks mest udbredte kødkvægsrace. Der er registreret mere end renracede Limousinekøer i landet. Limousine er kendt for god frugtbarhed, tidlig kælvningsalder, lette kælvninger og livskraftige kalve. Læs mere på Figur 32. Limousine 50

51 Dyr som naturplejere Hereford Hereford er en af de mest udbredte kødkvægsracer i verden. Hovedvægten i Herefords avlsmål ligger på et godt temperament, gode moderegenskaber herunder lette kælvninger, god tilvækst og foderudnyttelse samt kød med høj spisekvalitet. Derudover er Hereford en robust race, der stiller små krav til stalde og foderkvalitet. Farvetegningen er karakteristisk: mørk rød med hvidt hoved, hvid underside og en smal hvid stribe hen ad ryggen. Desuden er den nederste del af lemmerne hvide. I de senere år er der ikke lagt så megen vægt på farvetegningen, så nutidens Hereford er knap så fast som tidligere. Det hvide hoved er en dominerende karakter, som nedarves til alt afkom, også krydsninger. Hereford findes både som hornede og hornløse (pollede), i Danmark er der flest pollede. I Danmark har vi i dag knap renracede, registrerede dyr, heraf ca køer. Racen har gennem mange år flittigt benyttet sig af individprøverne, hvor gennemsnitstilvæksten ligger på godt 1600 g pr. dag med et foderforbrug på ca. 5,6 FE pr. kg tilvækst. Hereford har en god slagteprocent, og kødets spisekvalitet er helt i top: det er tilpas fedtmarmoreret og smag, mørhed og saftighed rangerer højt i mange smagstests. Læs mere på Figur 33. Hereford 51

52 Dyr som naturplejere Simmental I Danmark anvendes Simmental som nævnt specielt som kødkvægsrace under intensive forhold, men anvendes også til indkrydsning i malkekvægsbesætninger. Til Simmentals kendetegn hører først og fremmest evnen til at producere hurtigt. Simmental har enorme anlæg for stor daglig tilvækst en tilvækst på g pr. dag og derover er i dag ganske almindeligt. Dertil kommer god muskulatur samt evnen til at producere på et lavt foderforbrug - her udmærker racen sig ikke mindst ved evnen til at optage store mængder billigt grovfoder. Som race er Simmental karakteriseret ved at være stor, lang og muskuløs med et særdeles godt og roligt temperament. Til de gode moderegenskaber hører koens rigelige mælkemængde til kalven i opvæksten. I Danmark vejer udvoksede køer ikke så sjældent kg og udvoksede tyre kg. Racen rummer såvel pollede som hornede dyr. Typisk har dyrene hvide hoveder, af og til med briller. De er brogede med et utal af farvevarianter, der strækker sig fra de helt lysegule til de dybt mørkerøde med et væld af kombinationsmuligheder. Læs mere på Figur 34. Simmental 52

53 Dyr som naturplejere Angus Racen er i dag en af de mest udbredte kødkvægsracer i verden. Racens kendetegn er den sorte farve, hornløshed (pollethed), den kompakte massive krop og de forholdsvis korte ben. Der findes en rød udspaltning - Rød Angus, som har de samme kendetegn. Racens store udbredelse kan tilskrives Anguskoens popularitet som en hårdfør, nøjsom ko, der har ekstreme gode moderegenskaber og meget lette kælvninger. 98 % af køerne kælver let uden hjælp. Racen er ligeledes verdenskendt for sin gode kødkvalitet, saftigt, mørt og med mere smag - netop fordi racen fra naturens side har bedre marmoreret kød end de andre kødkvægsracer, vi kender. Yderligere oplysninger Figur 35. Dansk Angus 53

54 Dyr som naturplejere Piemontese Piemonteseracen stammer fra Piemonte-området i det nordlige Italien, hvor dyrene bruges som både malke- og slagtekvæg. I Danmark anvendes de til produktion af magert, mørt kød. Dyrene er lange, meget muskuløse dyr med fintknoglede lemmer og et lille hoved. Farven er lys grå/hvid - tyrene mørkere med sorte partier på hoved og hals. Kalvene er ved fødslen lysebrune og uden dobbeltmuskulatur - den udvikles først omkring 3-4-ugers alderen. Når de er et par måneder gamle, skifter farven til de lysegrå eller hvide nuancer. Piemontesedyrene - som er meget nøjsomme - har pga. de fine knogler en særdeles høj slagteprocent (63-67 %), og klassificeringen er helt i top (klasse 12-15). Der er næsten ingen fedt på slagtekroppen, og kødet er meget kolesterolfattigt. I USA har man fundet ud af, at racen har et specielt gen, som gør, at kødet har en ekstrem mørhedsgrad. Derfor er kødkvaliteten suveræn. I en statistik fra 2003 over slagtede ungtyre i Danmark har Piemonteseracen de bedste slagteresultater ud af alle 16 kødkvægsracer. Racens slagteegenskaber og kødkvalitet slår klart igennem ved krydsning med både malkeracer og andre kødkvægsracer. Der opnås en markant forbedring af ryg- og lårmuskulatur samt en god længde på kalvene. Dette betyder forbedring af slagteprocent og klassificering - og dermed en højere afregning. Med Piemontese som far-race nedarves det specielle gen, som giver kødet mørhed. Da dyrene generelt har et roligt temperament og er nemme at arbejde med, kan de varmt anbefales til såvel renavl som krydsningsavl. Læs mere på Figur 36. Piemontese 54

55 Dyr som naturplejere Salers Salers er storrammede dyr med mørk mahognirød hårlag, lyse slimhinder og sorte klove. Hovedet er trekantet med karakteristiske lyreformede horn, som åbner udad med alderen. Pollede dyr er sjældne, men findes i Danmark. Salers kalve er små ved fødslen, ca. 38 kg for kvier og 42 kg for tyre. Det hårde klima, hvor racen stammer fra, har gjort den særdeles hårdfør og i stand til at udnytte selv ringe græsgange og modstå store temperaturforskelle, samtidig har kalvene et stort vækstpotentiale, som kan udnyttes efter fravænning. Ungtyre klassificerer typisk fra R+ til U+. Salers har været i Danmark siden starten af 1990 erne. Læs mere på Figur 37. Salers 55

56 Dyr som naturplejere Blonde d'aquitaine Blonde d Aquitaine, som første gang blev indført til Danmark i 1983, er ubetinget den af de danske kødkvægsracer, der kan opnå den højeste slagtevægt og det gælder uanset den alder, som producenterne vælger at levere deres dyr i. Det betyder, at Blonde d Aquitaine opnår markedets højeste priser, idet slagtevægten typisk er kg højere end for de øvrige kødkvægsracer, som må opfattes som racens nærmeste konkurrenter. Dette faktum gælder, uanset om der tales om renracede dyr eller slagtedyr, hvor Blonde d Aquitaine udgør mindst 50 %. Denne meget høje evne for tilvækst og især det høje slagteudbytte skyldes et meget langt, muskuløst og finlemmet dyr, hvor kødet er placeret på de steder, der opnår den højeste pris. Samtidig har gentagne undersøgelser bevist racens uovertrufne anlæg for en særdeles høj foderudnyttelse, hvilket betyder, at racen bruger fra en halv til en hel foderenhed mindre pr. kilo tilvækst, end andre racer gør. For at udnytte racens økonomiske fordele, skal man være meget bevidst om, at dyrene, og her menes alle former for slagtedyr, skal have adgang til foder efter ædelyst, ligeså snart kalvene er født. Dette foder skal gives igennem et kalveskjul og skal være en blanding, hvor proteinet udgør ca. 15 %. Læs mere på Figur 38. Blonde d'aquitaine 56

57 Dyr som naturplejere Dexter Dexterkvæget stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Irland. Dexter er den mindste i højde af de danske kvægracer. Dexterkoen vejer ca. 300 kg og har en højde på max 110 cm. Tyren vejer som fuldvoksen ca. 500 kg og har en højde på max 115 cm. Kalven vejer ved fødsel mellem 15 og 25 kg. Dexter er en kombinationsrace, der både kan producere kød og mælk. Dexterkoen kan yde op til 10 l mælk af høj kvalitet pr. dag. Mælken kan anvendes i husholdningen, men de fleste avlere lader kalven ordne malkningen. Kødet er magert, fintfibret og særdeles velsmagende. Udskæringerne er små, meget passende for en lille familie. En tyrekalv på to år vejer slagtet ca. 190 kg, og en slagter kan sagtens dele den ligeligt i fire dele. Dexter er hårdfør, og staldforholdene kan være meget enkle, blot dyrene har mulighed for læ og tørt leje om vinteren. Dexter er skånsomme for naturen og på lavtliggende jorde ødelægger dyrene meget lidt grundet deres størrelse. Dexter er velegnet til at gå på marginaljord som på frodige græsmarker. Dexterkvægets tilvækst pr. foderenhed er meget god, også når de går på marginaljord. Samtidig er slagteprocenten høj - op til 60 %. Dexter er hurtigt udvokset, kan kælve som 2-årig, er god til at kælve og er fortrinlige mødre. De er kendt for at blive gamle og får op til 14 kalve pr. ko. Læs mere på Figur 39. Dexter 57

58 Dyr som naturplejere Korthorn Korthorn er Danmarks ældste kødkvægrace. Racen har sin oprindelse i England, hvor der i dag findes en del dyr af malkekorthorn og kødkorthorn. Racen har stor international udbredelse med England, USA, Canada og Australien som de største områder. Racen er normalt rødskimlet, men der forekommer desuden røde, rødbrogede og hvide dyr. Racen har et godt temperament og er meget hårdfør og nøjsom. Køerne har en god mælkeydelse. Læs mere på Figur 40. Korthorn 58

59 Dyr som naturplejere Galloway Galloway er eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde og er meget publikumsvenlige - det betyder meget på offentlige arealer - de må gå ude året rundt uden tag, hvor der er naturligt læ. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn, og om sommeren mod insekter. De er robuste og kan producere kalve til en høj alder. De er nøjsomme og kan lave kvalitetskød på arealer, hvor andre racer ikke kan leve. Tilvæksten er afhængig af fodertildelingen. Der er afprøvet kun en tyr med en daglig tilvækst på g. Foderforbrug er 5,3 FE pr. kg tilvækst. Voksne køer vejer kg, tyre kg. Galloway er i fremgang, både i dyreantal og med hensyn til medlemmer i foreningen. Det, at der i racen er flere farver at vælge imellem fra almindelig sort til dun og rød, sortbæltede samt hvide med sorte eller røde markeringer, gør den til en spændende race, der er velegnet til både hobbybrug samt stordrift grundet et lille arbejdsforbrug, nemme kælvninger, samt at de er rolige og kan gå ude. Læs mere på Figur 41. Galloway 59

60 Dyr som naturplejere Grauvieh Tiroler Grauvieh stammer fra bjergene i Tirol i Østrig, hvor de har eksisteret i omkring 3000 år. De første Tiroler Grauvieh blev importeret til Danmark i 1991, og antallet af renracede hundyr er i dag på godt 200. Her i landet holdes Tiroler Grauvieh udelukkende som ammekøer. Tiroler Grauvieh er harmoniske dyr med stærke lemmer og en god kødansætning. Farven varierer fra lysegrå over mørkegrå til det gråsorte, alt efter årstiden. Kalvene fødes meget lyse (næsten hvide), og skifter ved 3-måneders alderen til den grå farve. En udvokset ko vejer mellem 600 og 700 kg og tyrene mellem 950 og kg. Krydshøjden ligger på cm for køerne og cm for tyrene. Tiroler Grauvieh er en robust race med et roligt temperament og er endvidere kendt for lette kælvninger. På grund af koens gode mælkeydelse har kalvene en relativ høj fravænningsvægt. Årsvægten for ungtyrene er normalt kg. Slagtedyrene har en god kødansætning - således er en klassificering af slagtekroppen i klasse 9-10 op til 12 almindelig for ungtyre, og samtidig er slagteprocenten høj (op mod 60 %). Læs mere på Figur 42. Grauvieh 60

61 Dyr som naturplejere Belgisk Blåhvidt Kvæg Det blåhvide kvæg stammer fra Belgien, hvor man siden 1890 har fremavlet racen, så den nu findes i to typer: kødtypen og kombinationstypen. Kombinationstypen anvendes som malkekvæg med gode kødproduktionsegenskaber, og kødtypen anvendes udelukkende til kødproduktion - og er den type, vi i Danmark kender som Belgisk Blåhvidt Kvæg (BBK). Racen har, netop på baggrund af dette genetiske grundlag, særdeles gode moderegenskaber, og køerne giver rigeligt mælk til kalvenes ernæring i den første levetid. Hertil kommer, at racen har et meget roligt og venligt temperament, som kendetegner de blåhvide besætninger. I Danmark bruges BBK udelukkende til kødproduktionen. Racen blev første gang importeret her til landet i 1972, og der blev hurtigt etableret en række gode avls- og produktionsbesætninger, bl.a. gennem brug af ægtransplantation. BBK producerer en moderne, mager oksekødstype med lavt kolesteroltal, som efterspørges af kvalitetsbevidste forbrugere over det meste af verden. Læs mere på Figur 43. Belgisk Blåhvidt 61

62 Dyr som naturplejere 7.6. Krydsninger Afgræsning med krydsninger kan også være en mulighed. Her anbefales det at bruge krydsninger kødkvægsracer i mellem eller krydsninger af malkeracer og kødkvæg. Ved førstegangskrydsninger opnås ofte bedre livskraft, robusthed og produktionsanlæg end ved renracede dyr. 62

63 Drift af naturarealer 8. Drift af naturarealer Der er mange forhold, der skal tages højde for, når der skal vælges en drift- eller plejestrategi for et naturareal. Hensyn til naturtypen og specifikke hensyn til udvalgte arter af planter, insekter eller fugle skal sammenholdes med arealets fysiske indretning, topologi, hydrologi, og igen hvad der findes af græsningsdyr, maskiner og arbejdsmæssige ressourcer. Tilsammen vil man finde en plejestrategi for det pågældende areal, som er tilpasset de faktiske forhold og de givne muligheder Fjernelse af næringsstoffer Der har gennem årtusinder foregået en transport af næringsstoffer væk fra overdrev, enge, heder og ind på de dyrkede marker (se figur 45). Eng er agers moder, siger et gammelt ordsprog og refererer til, at det var høslættet på engene, der betingede hvor mange dyr, man kunne holde med vinterfoder og dermed hvor meget husdyrgødning, man fik til at gøde agerjorden med. Bortførslen af næringsstoffer skete i form af hø, kød og mælk. Den fortsatte udpining af jorden var med til at fastholde arealernes tilstand som lysåbne og næringsfattige og dermed som meget artsrige. Dengang var udpiningen og naturindholdet en bieffekt af landbruget, i dag er det oftest udpiningen og det følgende naturindhold, der er formålet med driften af naturarealerne. Figur 44. Næringsstoffer er gennem århundreder blevet transporteret fra ekstensive arealer og ind på de dyrkede arealer Efterhånden, som kunstgødning blev udbredt op gennem 50'erne og 60'erne, forsvandt betydningen af at kunne flytte næringsstoffer fra marginaljorderne til de dyrkede jorder. Mange enge og overdrev blev gødsket for at sikre et højere udbytte, det betød samtidig, at arealernes artsrigdom blev formindsket. I 1980'erne blev restriktionerne på, hvor meget kunstgødning, der måtte tildeles, gjort skrappere, og som det ses på figur 46, er der siden da sket et drastisk fald i salget af handelsgødning. Figur 45. Dansk landbrugs forbrug af handelsgødning fra 1940 og til i dag (modificeret fra DMU's hjemmeside) Naturarealer, der er blevet udnyttet intensivt, kan ved ophør af gødskningen igen blive næringsfattige og få en mere naturlig flora. Dette kræver dog, at der igen sker en fjernelse af 63

64 Drift af naturarealer næringsstoffer, og tidshorisonten er ofte lang. Hurtigst går det med engarealer, der naturligt er næringsrige. Her kan der normalt ses tydelige ændringer i løbet af 10 år. På de tørre overdrev tager det længere tid, og især på de bedre jorder er tidshorisonten meget lang, mindst 25 år før et gødsket areal igen begynder at få overdrevskarakter Tilførsel af næringsstoffer Når et tidligere naturareal ønskes tilbageført til en mere naturlig tilstand, er det ikke nok kun at ophøre med gødskning for at få en udpining af arealet. I dag er det ofte baggrundstilførslen af næringsstoffer, især kvælstof, der truer naturarealerne. I 2002 udgjorde det atmosfæriske nedfald af kvælstof over danske landområder ca. 19 kg N pr. hektar. Det danske landbrugsbidrag udgjorde cirka 32 % af kvælstofnedfaldet, mens cirka 48 % stammer fra kvælstofilter fra forbrændingsprocesser - såsom biler, kraftværker, industri, oliefyr m.m. Nedfaldet af næringsstoffer er ikke ligeligt fordelt over hele landet, der bør derfor indgå overvejelser om, hvor stor baggrundstilførslen af næringsstoffer er, og hvor meget der kan fjernes ved forskellige indgreb. Der kan være endog meget store lokale forskelle på kvælstofdepositionen. I husdyrtætte egne er depositionen større, og især i umiddelbar nærhed af store anlæg med husdyr, kraftværker og motorveje kan der være en betydelig deposition af kvælstof. Der er stor forskel på, hvor stor en atmosfærisk baggrundsbelastning de enkelte naturtyper kan tåle uden at blive påvirket negativt. I tabel 5 er en oversigt over den forventede tålegrænse for forskellige naturtyper. Tabel 5. Tålegrænsen for forskellige naturtyper Naturtyper Tålegrænser Ferske naturenge kg N pr. ha Heder kg N pr. ha Overdrev kg N pr. ha Løvskov kg N pr. ha 8.3. Græsning eller høslæt For naturarealer, der er i kontinuerlig drift, vil driften blandt andet have det formål at forhindre en akkumulering af næringsstoffer. I teorien står valget mellem græsning eller høslæt. Forsøg har vist, at man ved høslæt fjerner kg N/ha og kg P/ha om året. Tilsvarende fjernes ved afgræsning 9 kg N/ha og 2 kg P/ha årligt. Selv om høslæt således giver en langt større fjernelse af næringsstoffer end græsning, så vil en lang række praktiske hensyn betyde, at man reelt ikke har noget valg. På mange arealer er høslæt med maskiner ikke en reel mulighed, og især lavbundsarealer, der afgræsses, vil hurtigt blive så ujævne, at det ikke er muligt at slå hø i det hele taget. Selv om afgræsning således ofte fjerner mindre kvælstof, end der tilføres alene gennem luften, ses det dog i praksis, at naturen i høj grad har gavn af græsning. Under overdrev sker der en udvaskning af især nitrat, og det følges af andre næringsstoffer som kalcium, magnesium og kalium. Denne udvaskning er signifikant større på et overdrev, der afgræsses i forhold til et, der ikke afgræsses. Det virker også som om, at en afgræsning gør et naturareal mere robust over for påvirkning af næringsstoffer. En forklaring på dette kan være, at især kvælstof i jorden indgår i et kompliceret kredsløb. En stor del af jordens kvælstof er bundet i døde og levende 64

65 Drift af naturarealer organismer, og mikrofloraen i et naturareal, der afgræsses, kunne tænkes at virke som en form for buffer, som på en måde kan opsuge et (begrænset) overskud af kvælstof. Tabel 6. Sammenfatning af næringsstofforhold mellem afgræsning i forhold til slæt Græsning Slæt Lav fjernelse af næringsstoffer. Høj fjernelse af næringsstoffer. På ugræssede arealer akkumuleres kvælstof, Et tidligt slæt fjerner kvælstof fra arealet og på græssede arealer er der en uændret til hæmmer de tidlige kulturgræsser. svagt faldende akkumulation af kvælstof. Næringsstoffer opkoncentreres i visse områder Genopretning af naturarealer Når der skal genoprettes naturarealer, kan oprettelsen ske enten via en ekstensivering af tidligere intensivt udnyttede arealer, men også som intensivering. Selv om intensivering normalt ikke kan forbindes med naturnær drift, så er det dog det, der er tale om på arealer, der har ligget hen som udyrket eller ubenyttet til jordbrugsmæssige formål Ekstensivering Ved tilbageførsel af et areal, der har været opdyrket og/eller gødsket, er der ofte behov for, at der sker en fjernelse af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor. Dyrkningen har betydet, at jorden har en stor letomsættelig kvælstofpulje og en stor fosforreserve, og hvis der ikke sker en reduktion af disse næringsstoffer, vil et sådan areal i mange år være domineret af kulturgræsser, kvik og andre kvælstofelskende arter, og man vil ikke få den ønskede tilbagevenden til en mere artsrig flora. Udpining er især aktuelt på tørre lokaliteter som overdrev og hedejord. På eng- og mosejorder vil der ofte være så højt et naturligt næringsniveau, at udpining ikke er mulig. Den mest effektive måde at udpine et areal på er et eller flere høslæt om året, evt. efterfulgt af græsning. Efter nogle år vil høslættet blive så begrænset, at det naturligt ophører og erstattes af græsning. På eng- og mosejorder vil en ekstensivering normalt bestå i ophør af jordbehandling og gødskning. Driften vil derefter være høslæt og/eller afgræsning. Da arealerne normalt oversvømmes i vinterhalvåret, tilføres der løbende næringsstoffer og årlige høslæt er derfor en naturlig måde at udnytte arealerne på. Ofte vil der opstå problemer med lysesiv på ekstensiverede lavbundsjorder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på problemet og iværksætte en tidlig bekæmpelse, før problemet bliver uoverskueligt. Læs mere om bekæmpelse af lysesiv i afsnit Intensivering På naturarealer, der er opgivet og ikke har været udnyttet i en årrække, vil en overgang til naturmæssig drift i princippet være en intensivering, selv om driften vil være ekstensiv. Ofte er sådanne arealer mere eller mindre tilgroet og kræver derfor større eller mindre rydninger. På lavbundsarealer, der ikke er tilgroet med buske eller træer, er det normalt nok at hegne arealer og udsætte dyr. Dyrene æder villigt friske skud af tagrør og tramper hurtigt de visne stængler i stykker og kan i løbet af kort tid forvandle en rørskov til en åben eng. Er arealet mere eller mindre tilgroet, kan det være en fordel at sætte dyr på arealet, før det ryddes. Dyrene vil æde de blade og kviste, de kan nå og åbner derved arealet i bunden. På den måde bliver det langt lettere at komme til med buskrydder eller motorsav. Samtidig vil 65

66 Drift af naturarealer græs- og urtevegetationen få bedre tid til at etablere sig i forhold til, at hele arealet ryddes med det samme, og jorden derefter er bar. På tørre arealer, der har ligget ubenyttet hen, vil der ofte være ophobet en tør måtte af uomsat plantemateriale, en såkaldt førne. Det kan være vanskeligt at få dyrene til at æde dette, da fordøjeligheden er meget lav. Praktiske erfaringer fra sådanne lokaliteter tyder på, at en begrænset tildeling af kraftfoder til dyr, der afgræsser et sådan areal, kan få dyrene til at æde førnen. Kraftfoderet vil godt nok bevirke en øget tilførsel af næringsstoffer til arealet, men i forhold til, at dyrene ellers ikke vil æde førnen og derved umuliggør en positiv udvikling af floraen, burde dette være til at leve med i en genetableringsfase. Efterhånden som førnen bliver ædt, erstattes den af planter med bedre fordøjelighed, og tildelingen af kraftfoder kan ophøre. Hvis der er MVJ-aftale på arealet, vil det ofte ikke være tilladt at tilskudsfodre uden dispensation Græsningstryk Fastsættelse af det optimale græsningstryk afhænger meget af hvilken naturtype, der er tale om, og også hvilket formål, der er med naturplejen. Desuden kan der være stor forskel fra år til år, og det betyder også meget, om arealet har været afgræsset i mange år, eller om det er under genopretning. Fastsættelse af græsningstryk er derfor meget et spørgsmål om erfaringen med det pågældende areal og et spørgsmål om at sørge for en vis fleksibilitet, især med hensyn til indbindingstidspunkt. På de fleste naturarealer vil et passende græsningstryk ligge mellem 0,3 og 1,0 DE pr. ha. Næringsrige og tilpas tørre enge kan normalt bære et højt græsningstryk, mens tørre, sandede overdrev og heder kan bære færrest dyr. Normalt tilstræbes et plantedække ved indbinding, hvor vegetationen er jævnt godt afgræsset uden større partier med vraggræs, og hvor der et tottet udseende på grund af gødningsklatterne. Hvis arealet er afgræsset som en golfbane, er dødbidt eller stærkt optrådt, er græsningstrykket for højt. Er der derimod store arealer med højt græs eller begyndende tilgroning med buske, skal der flere dyr til. Tabel 7 giver forslag til antal dyr pr. ha på forskellige naturtyper med engelsk race (Galloway, Hereford, Angus og Skotsk Højlandskvæg): Tabel 7. Forslag til antal dyr pr. ha Naturtyper Ungkreaturer Ammekøer Hede 0,5 0,3 Næringsfattig sur tøregn 0,6-0,8 0,3-0,5 Næringsfattig tøregn 2,5-4,0 1,3-2,0 Sandeng 1,0-1,5 0,5-0,8 Næringsrig eng, gødet 5,0-6,0 2,5-3,0 Gødet græsmark 5,0-6,0 2,5-3,0 Tabel 8. Betydning af afgræsningstryk Lavt græsningstryk Moderat græsningstryk Højt græsningstryk Græshøjde >5-8 cm med tuer, førne og visne planter. Græshøjde <5-8 cm med nogen tuestruktur og begrænset førne. Gennemsnitlig græshøjde ved indbinding <5 cm. Fremmer muligheder for forstyrrelsesfølsomme arter. Giver mulighed for en del forstyrrelsesfølsomme arter 66 Giver optimale kår for arter som engmyrer og fuglearter,

67 Drift af naturarealer Hæmmer lyskrævende arter. Reducerer primær produktion og fordøjelighed. og gode vilkår for mange lyskrævende arter. Giver den højeste planteartstæthed. Vedligeholder primær produktion og frisk fordøjelighed og vegetation. der kræver lav vegetation uden turstruktur og plantearter, der kræver meget lysåbne forhold. Hæmmer forstyrrelsesfølsommearter og indsnævrer artsspektret. Da plejen ofte er det primære formål med afgræsningen af et naturareal, kan der ofte være ønske om, at der sker en hårdere afgræsning, end det driftsmæssigt er optimalt. Især hvis det ønskes, at dyrene skal æde vedplanter eller vanskeligt fordøjelige arter som lysesiv og bjergrørhvene, skal dyrene ofte presses og vil derfor tabe sig sidst på sæsonen. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at der findes klare aftaler mellem lodsejer/plejemyndighed og husdyrejeren, og at de økonomiske aftaler omkring driften af arealet afspejler sådanne særlige krav til græsningen. Afgræsningsperioden varierer meget, afhængig af arealets beskaffenhed, vejr og vind, temperatur osv. Er arealet våd eng, strandeng eller lignende vil der ofte være vådt længere om foråret og tidligere om efteråret. På vedvarende græsarealer og naturområder vil der ofte være en senere udbinding end på arealer i omdrift. Dels på grund af restriktioner fra en eventuel MVJ-ordning, der skal beskytte ynglende fugle eller blomstrende arter og dels på grund af arternes beskaffenhed. På enge og overdrev er plantefloraen ofte sammensat, så det tager længere tid at få væksten i gang om foråret. Arealer, hvor tilførslen af gødning er meget begrænset, og/eller som dyrene har gået på længere inden indbinding, vil ligeledes bruge en længere periode på at danne nyt plantemateriale og tilstrækkeligt med vækst til, at arealet kan klare en afgræsningsperiode igen Vinterafgræsning Nogle arealer kræver, at der går dyr hele året for at få den optimale naturpleje. Det er blandt andet en fordel for sommerfugle og nogle fuglearter, der er mindre følsomme over for afgræsningen i perioden fra september-april. Vintergræsning er kun relevant på tørre arealer. Hvis målet med vintergræsningen er kratrydning eller reduktion af gamle græstuer og førne, kan man overveje at afgræsse med mange dyr i en kort periode. Vinterafgræsning har en større kratrydningseffekt end sommerafgræsning, da dyrene æder flere vedplanter og træer. Det vil skabe flere lysåbne forhold og bremse tilgroningen. Ved normal naturpleje, hvor dyrene udbindes om sommeren og tages ind om vinteren, skal vinterfodringen ofte kompensere for den mindre tilvækst, der har været igennem sommeren, da naturarealer ofte er næringsfattige arealer. Alternativt kan tørre naturarealer som overdrev og heder afgræsses om vinteren, og dyrene kan så få tilvæksten på græsarealer om sommeren. Afgræsning om vinteren er især aktuelt på arealer, der er våde i sommerperioden og derfor ikke bliver afgræsset optimalt om sommeren. Fordele ved vintergræsning Kratrydningseffekten er ofte større ved vinterafgræsning, og samtidig med kan problemarter såsom bølget bunke, lysesiv og andre trænges tilbage ved vintergræsning. Planter og dyr, der er følsomme over for bid og tråd, skånes om sommeren, og samtidig får græsningsfølsomme planter mulighed for at blomstre. For fuglene gælder det, at der ikke er risiko for, at deres reder 67

68 Drift af naturarealer trampes i stykker, når der bliver afgræsset om vinteren. Desuden kan vinterafgræsning være en billig driftsløsning for nogle besætningsejere. Ulemper ved vintergræsning Når kreaturerne er bedre til at æde vedplanter og rydde krat om vinteren, skyldes det, at der ikke er andet foder på arealerne, da lys og temperaturer er for lavt til, at der kan ske plantevækst. Næringsindholdet i planterne er for lavt til, at dyrene kan opbygge eller bare holde den huld, de har. Det er derfor nødvendigt med suppleringsfoder i ret store mængder. Vær opmærksom på, at når dyr går ude om vinteren, stiger deres energibehov til noget over det normale, dels på grund af meget motion og dels på grund af de lave temperaturer. Ligeledes kan kvæget give en voldsom optrædning af arealet i våde vintre. Optrædning af spirebede til forårsspirende planter er også en af de ulemper, der er ved at få kvæget til at afgræsse om vinteren. Tilsvarende kan større snemængder give problemer, da sneen kan give store mængder smeltevand på kort tid og derfor igen mulighed for optrædning af arealet. Ligeledes skal man ved sne og isslag være opmærksom på dyrene, da områder med bar jord bliver ekstrem glat, og dyrene derved let kan komme til skade. I forbindelse med vand om vinteren skal man være opmærksom på, at vanding ofte er et problem, og at den tilsynsførende på den ene eller anden måde skal sørge for, at dyrene altid kan få frisk og selvfølgelig isfrit vand. Der findes på markedet typer af drikkekopper med indlagt varme, så de holder sig frostfrie. De fleste af kvægracerne vil som hovedregel kræve en form for læskur, da det kun er de fire engelske racer Hereford, Angus, Galloway og Skotsk Højlandskvæg, der må gå ude året rundt uden læskur. Der kræves dog, at dyrene kan finde læ i krat, buske og/eller skov, og at de hele året kan finde et tørt leje, de kan ligge på. Det er her vigtigt at påpege, at de udegående dyr skal være dokumenteret renracede i CHR-registeret, for at de lovligt kan opholde sig ude i vinterperioden uden læskur. Der kan derfor forventes omkostninger til oprettelse af læskure m.m., hvis der ønskes vinterafgræsning. Da der på nogle arealer ikke er tilladt at opstille læskure, er det nødvendigt at undersøge, om det pågældende areal kan bruges til den type af kvæg, der findes i besætningen. Der er en risiko for, at de dyr, der er til rådighed, ikke kan bruges til vinterafgræsning. På baggrund af lovgivningen omkring tørt leje til dyrene om vinteren kan det blive nødvendigt at have højtliggende tørre arealer i tilknytning til de mere våde arealer, der eventuelt måtte findes. Dette kan resultere i en øget omkostning i forbindelse med leje af de ekstra arealer. Det kan til gengæld være en fordel, idet man på dette areal kan tilbyde suppleringsfoder til dyrene og derved undgå forurening på det areal, plejen drejer sig om. Læs i øvrigt folderen "Udegående dyr om vinteren", som beskriver hvilke forhold, der skal være opfyldt for alle udegående dyr i vinterperioden Organisering af afgræsning Danske landmænd har en lang tradition for at organisere sig, således også når det gælder græsning. Middelalderens landsbyfællesskaber var i lige så høj grad et græsningsfællesskab, som det var et dyrkningsfællesskab. 68

69 Drift af naturarealer I forbindelse med landboreformerne blev de tidligere fællesarealer til landsbyerne udmatrikuleret til hver enkelt ejendom i landsbyen, ofte som en del af retten til den fælles drift. Naturarealer som enge og strandenge er derfor oftest fordelt på mange ejere med lodder, der er lange og smalle og derfor højst uhensigtsmæssige til individuel drift. Mange steder, især på større arealer, blev der da også etableret driftsfællesskaber til at stå for driften i form af høslæt, afgræsning og rørskær. I dag eksisterer der fortsat flere driftsfællesskaber, der er over 100 år gamle, fx Vesterlyngen i Vestsjælland eller Værneengene ved Ringkøbing fjord. Mange driftsfællesskaber, og dermed driften af mange naturarealer, er dog ophørt i de sidste 50 år, da driften af arealerne blev økonomisk uinteressante. I de senere år er der kommet øget fokus på vigtigheden af afgræsning af naturarealer, og der kan, for at sikre en pleje af arealerne, derfor være behov for at se på mulighederne for at organisere driften af naturarealer i form af græsningsselskaber Etableringen af græsningsselskaber kan være aktuel på alle naturarealer på ha og derover, som er opdelt på flere ejere. Ved en organisering kan følgende fordele opnås: Større areal = lavere omkostninger til hegning Mulighed for fælles tilsyn Forenkling af ansøgning om tilskud i form af MVJ og enkeltbetaling Arealet bliver mere interessant for husdyrejere Mulighed for sektionering, fx af hensyn til parasitbelastning, friholdelse til jagt og lignende Den enkelte lodsejer fritages for arbejdet med vedligeholdelse af arealet og fremskaffelse af græsningsdyr Ulempen ved et græsningsselskab er først og fremmest, at det koster tid og dermed penge at få det organiseret, og der findes p.t. ingen muligheder for at få støtte til professionel hjælp til at få kontaktet lodsejere, lave vedtægter, få styr på skemaer og ansøgninger og alt det andet arbejde, der følger med. Desuden vil et græsningsselskab også være følsomt for enkelte lodsejere, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at være med i et fællesskab. Et nyere eksempel på et velfungerende græsningsselskab er I/S Bøvling Klit, som ligger ved Nissum Fjord. Selskabet, der er stiftet i 2000 efter initiativ af en lodsejer og den lokale skovfoged, råder over ca.100 ha strandeng fordelt på ca. 40 lodsejere. Selskabet omfatter samtlige lodsejere. Selskabet administreres af den lokale landboforening og hjemtager enkeltbetaling og MVJ-tilskud, udarbejder gødningsregnskab og sørger for udlejning af græsningen. Overskuddet udloddes årligt til medlemmerne i forhold til de indtægter, arealet oppebærer Græsnings- og naturplejeforeninger I de senere år er der især omkring byerne opstået flere græsnings- og naturplejeforeninger, ofte kaldet kogræsserforeninger. Det er foreninger af ikke-landbrugere, der går sammen om at pleje et naturareal, som oftest er beliggende i lokalområdet. Plejen sker med kreaturer eller får, som de enten selv ejer eller lejer hos en lokal landmand. Dyrene sættes på græs om foråret, og om efteråret sendes dyrene til slagtning, og kødet fordeles til medlemmerne. I 2006 er der ca. 50 sådanne foreninger i Danmark, primært omkring de større byer. Foreningerne plejer oftest arealer, der normalt, på grund af beliggenhed eller størrelse, ikke er økonomisk interessant for en landmand at afgræsse. Da foreningens medlemmer står for det daglige tilsyn med dyrene, er dette ikke en hindring for pleje af arealet, og når medlemmerne 69

70 Drift af naturarealer samtidig køber dyrene til normale stalddørspriser (45-50 kr. pr. kg), kan det være interessant at være leverandør til en forening. Man kan læse mere om græsnings- og naturplejeforeninger i Praktisk guide for kogræsserforeninger, der er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Ind- og udbindingsperioder Ved ind- og udbinding ændrer dyrenes foder sig ofte radikalt. Drøvtyggere kræver lidt omstillingstid, så det er vigtigt at lave overgangene så glidende som muligt. I to-tre uger før udbinding bør man altid tildele mineraler med ekstra magnesium. Ved udbinding bør dyrene lukkes ud på et græsareal nær stalden i ca. en uge - helst suppleret med halm - inden de lukkes på naturpleje. Så kan de vænne sig til hegn og nyt græs og være under stadigt opsyn. At lukke dyr på græs en gråvejrsdag er bedre end en dag med højt solskin - dyr kan blive solskoldede, især på hårløse partier (yver og patter) samt ører og ryg. Hvis man lukker fede dyr på græs, vil man altid opleve, at de taber sig i starten. Dette er særlig aktuelt ved naturpleje på grund af planternes ringere foderværdi. Græskvaliteten er bedst fra begyndende vækst, og frem til planterne strækker sig for at sætte frø. Dette bør man udnytte ved at lukke dyrene ud på arealet så tidligt, som jorden kan bære, og der er udsigt til god græsvækst. Antallet af dyr bør være så højt, at de kan holde græsset nede i 8-12 cm højde den første måned. Derved opnås den største græsproduktion, den bedste foderværdi og dermed den højeste tilvækst på dyrene. Indbindingstidspunktet tilrettelægges i forhold til græssets vækst, risiko for vand på arealet samt optrædning af området. Normalt vil lysmængden og temperatur være så lav sidst i oktober, at græsproduktionen stopper her, men det kan variere meget fra areal til areal. Det kan være både senere og betydeligt tidligere. Indfangning af dyrene til indbinding bør ske ved hjælp af en fangfold. Den kan være permanent på arealet, eller den kan være mobil, det vil sige nogle låger, som kobles sammen, så dyrene kan drives derind, og man kan lukke bag dem. Ved brug af fangfold skal man jage mindst muligt med dyrene. Derved undgås urolige og stressede dyr. Kan man kontakt-fodre dyrene i fangfolden, gør det indfangningen lettere. Fangfolden er også en stor fordel til håndtering af dyr i løbet af afgræsningsperioden, fx ved behandlinger mod parasitter og lignende, eller hvis kalve skal tages fra køerne før indbinding. Ved hjemtagning af dyr bør de under alle omstændigheder efterses for parasitter og evt. behandles. For ikke at ødelægge for meget skal man være opmærksom på, at arealet ikke er for vådt ved ud- og indbinding. I forhold til den enkelte naturtype er tidspunktet for ud- og indbinding meget afhængig af, hvilken arter man vil pleje. En del arter er følsomme over for optrædning, og så skal man være opmærksom på at undgå et for stort græsningstryk. Hvis det er et areal med en del problemarter som lysesiv, træopvækst eller blåtop, er det yderst vigtigt, at udbindingen sker tidligt, da kreaturerne er mere villige til at æde disse, når de står som nye skud. 70

71 Drift af naturarealer Kælvningssæson Kælvningssæsonen svinger fra besætning til besætning, men de fleste ammekøer kælver om foråret, og malkekvæg kælver hele året. Ved afgræsning med kødkvæg bør kælvningssæsonen reguleres i forhold til arealets beskaffenhed og ydeevne. På mange naturarealer er plantevæksten så lille og af så ringe foderværdi, at køer med kalv taber sig næsten lige så meget, som kalven vokser. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hverken ud fra et produktionsøkonomisk eller dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. Det vil derfor ofte være en fordel at lade køerne kælve om efteråret, så man afgræsser med golde drægtige køer i sommerens løb. Dette stiller dog krav om mulighed for at supplere med mineralsk foder på arealet for at undgå mangelsygdomme (se afsnit 8 om praktiske forhold). Alternativt skal køerne kælve tidligt om foråret, så kalvene kan fravænnes hen på sommeren på det tidspunkt, hvor græstilbuddet ofte falder, og foderværdien er lav. Det kan imidlertid ved fravænning af kalvene midt på sommeren give det problem, at køernes mælkeproduktion ikke ophører fra den ene dag til den anden, og hvis der er lidt mælkespild fra køerne, vil det straks tiltrække fluer, som kan forårsage yverbetændelse. I så fald bør man være opmærksom på det, og bekæmpe evt. flueplage. Hvis køerne kælver på arealet, vil det være meget arbejdskrævende dagligt at skulle finde nyfødte kalve for at kunne overholde regler om mærkning og registrering. Dette kan være helt umuligt, hvis det er arealer med meget bevoksning Giftige planter Ved afgræsning og slæt på især enge skal man være opmærksom på giftige planter. Der er ikke noget, der tyder på, at det er noget stort problem i forhold til kvæg. Dyrene har en evne til at sortere de giftige planter fra, for der er normalt kun problemer, hvis der er knaphed på foder. Det ser også ud til, at drøvtyggere kan vænne sig til at æde planter, der ellers er giftige. Det skyldes formentlig, at vommens mikrobiologiske flora tilpasser sig foderet. I øvrigt er en plantes giftighed jo også et spørgsmål om, hvor store mængder af planten og dermed giftstofferne, der optages. Giften forsvinder fra mange af planterne, hvis de tørres eller ensileres. For de arter, hvor giften ikke forsvinder ved tørring eller ensilering, er der et problem, fordi dyrene ikke kan frasortere de giftige planter. Giften kan i så fald opkoncentreres i dyrene. Arter, der er problematiske i forbindelse med slæt, er bl.a. kohvede, skjaller, gifttyde, høsttidsløs, gaffel- og skærmvortemælk, bidende banunkel, kær padderok og engbrandbærer. 71

72 Drift af naturarealer Tabel 9. Oversigt over planter, der er giftige for kvæg I naturen Træer, buske I mark og eng Bidende stenurt Benved Agersennep Firblad, etbær Bittersød natskygge Benbræk Kohvede, skjaller Bukketorn Bidende ranunkel Malurt Alm. gedeblad, vedvindel Engblomme Gifttyde Dunet gedeblad Engkabbeleje Hundepersille Druehyld Tiggerranunkel Kæmpebjørneklo Fuglekirsebær Dansk ingefær, kærmysse Kvan, pastinak, angelik Hestekastanie Cypresvortemælk Rejnfan, guldknap Hæg Skærmvortemælk Vorterod Glansbladet hæg Sort natskygge Ørnebregne Korsved Kornvalmue Farvevisse Kvalkved, ulfsrøn Kær padderokke Rosmarinlyng Liden singrøn Giftig rajgræs, svingel rajgræs Asparges Tørstetræ Mælkebøtte, løvetand Arum, kærmysse Thuja, livstræ Stolthenrik (brandbæger) Eng brandbæger Vår brandbæger Klinte Ru kulsukker Hundetunge I Danmark er der kun registreret meget få forgiftninger af kvæg pga. planter. På Landscentrets hjemmeside (www.lr.dk) er der mulighed for at læse nærmere om de vigtigste giftige planter og deres giftvirkning. Der er p.t. udførlig beskrivelse af følgende arter: agerranunkel, almindelig bjørneklo, bidenderanunkel, engbrandbæger, gaffelvortemælk, gifttyde, knoldranunkel, kæmpebjørneklo, kærpadderok, skarntyde, skærmvortemælk, sort natskygge, tiggerranunkel og vårbrandbæger. Nogle få råd for at undgå at kvæg bliver forgiftet, er følgende: Undgå overgræsning og foderknaphed. De fleste forgiftninger sker under forhold, hvor der ikke er græs nok. Det betyder, at når der er tørke, skal dyrene flyttes fra områder med giftige planter. For at undgå forgiftning af dyrene bør man følge disse råd: Undgå overgræsning og foderknaphed; ellers tvinges dyrene til at æde de giftige planter Flyt dyrene fra områder med giftige planter, når det er tørke. Dyrene kan ikke sortere de giftige planter fra, når de bliver tørre Vær særlig opmærksom på giftige planter på arealer, hvor der slås hø. Dyrene kan ikke sortere de giftige planter fra i hø En del træer og buske er giftige, vær forsigtig med vintergræsning på sådanne områder Flyt dyrene, hvis der er fare for stort nedfald af agern. Agern i store mængder kan give forgiftning Stress ved fx flytning og blanding af flokke kan føre til atypisk foderoptagelse, og dermed at dyrene indtager giftige planter Vær opmærksom på hegn og nabohaver. Afskårne grene - samt hvis dyrene slipper ud og æder af træer og buske - kan give forgiftning 72

73 Praktiske forhold 9. Praktiske forhold omkring græssende dyr På de fleste naturarealer er der krav om, at der ikke må tilskudsfodres. Dyrenes trivsel er derfor helt afhængig af det foder, som vokser på arealet. Da summen af vand, næring og lys som regel er højest i maj-juni, vil foderproduktionen være størst der. Når græs vokser sig stort og sætter frø, falder foderværdien voldsomt. Det er derfor væsentligt, at dyrene lukkes ud på arealerne, så snart de er afvandet, så de kan bære, og der er vækst i græsset. Jo længere tid græsset kan holdes i 8-12 cm højde, jo mere foder fås der, og samtidig fås foder af bedre kvalitet. Det er derfor nødvendigt at have mange dyr på arealet fra starten, hvor produktionen er stor, og så fjerne dyr fra arealet i takt med, at græsvæksten falder. Selvom dette ikke altid er arbejdsmæssigt tillokkende, er der reelt ikke andre muligheder. Det normale er, at et areal kan føde dobbelt så mange dyr fra midt i maj til sidst i juni, som det kan i august. Lader man græsset vokse til cm højde inden udbinding for at have en stødpude af foder hen på sommeren, når dyrene ikke at få ædt ret meget af det, før det går i frø, og så er foderværdien stort set tabt. Desuden falder græsplantens evne til vækst betydeligt, når den har sat frø, og dermed bliver der mindre foder senere på sommeren. Det samme gør sig gældende, hvis der bliver lukket for få dyr ud på arealet 9.1. Suppleringsfoder Det er arealets status, der afgør, hvorvidt det er muligt at fodre med suppleringsfoder på naturarealer. På SFL-arealer, hvor ejeren/lejeren modtager MVJ-støtte, er det amtet, der bestemmer, hvorvidt det er muligt at suppleringsfodre dyrene. Ved tilskudsfodring tilføres dyrene og dermed også arealet næringsstoffer, hvilket ikke er ønskeligt. Der kan dog argumenteres for en lille mængde proteinrigt tilskudsfoder, når vegetationen er træstofrig og tungt fordøjelig, sådan som det er tilfældet ved afgræsning i sensommeren, hvor der ofte er meget vraggræs/stængelgræs. Det kan medføre, at dyrene mister ædelysten samtidigt med, at evnen til at omsætte foderet reduceres. Et tilskud af proteinrigt foder kan fremme den mikrobiologiske forgæring i drøvtyggerens vom og dermed forbedre evnen til at omsætte den tungt fordøjelige vegetation. Det bevirker, at dyrene igen får ædt større mængder af det træstofholdige græs, hvilket medfører, at græsset senere er friskere og mere næringsrigt. En beskeden tildeling af proteinrigt tilskudsfoder vil således kunne medføre, at fjernelsen af næringsstoffer netto forøges. Alternativt kan der skabes adgang til tilgrænsende græsgange, som kan opveje manglende energi, protein og mineraler. Hvis dette kan ske ved foldskifte, vil dyrene have mulighed for at genopbygge noget af det tabte huld, evt. ved at man også kan tilbyde suppleringsfoder på de tilstødende græsgange. Så undgår man, at dyrene æder foder på agerjorden og afsætter gødningen på naturarealet. En kort pause i græsningen på naturarealet vil også give ny vækst, som dyrene er mere interesserede i senere, ligesom det nedsætter risikoen for parasitter. Ligeledes vil foldskifte modvirke, at dyrene vælge naturarealet fra, som det kan være tilfældet ved afgræsning af agerjord og naturareal i storfold. 73

74 Praktiske forhold Det er vigtigt, at tilbud af tilskuds- eller suppleringsfoder sker på en måde, så alle dyr har mulighed for at nå at æde af det. Ellers vil de svageste dyr ikke nå at få noget, og det er ofte dem, der har mest behov for det. Især hvis suppleringsfoderet skal udgøre halvdelen eller mere af dyrets ration, er det vigtigt, at det er foder, som dyrene kan tåle at få efter ædelyst (halm og grovfoder). Bliver der knaphed på foder, er den eneste mulighed for at strække fodermængden at regulere i antallet af dyr på arealet, så græsningstrykket falder. Hvis der er tilstødende marker, som kan dyrkes med græs, vil man imidlertid kunne lave foldskifte med et sådant areal og eventuelt tilbyde suppleringsfoder der. På den måde slipper man for at skulle reducere dyreflokken midlertidigt med det ekstra arbejde, det giver. Regulering af flokken vil dog altid være påkrævet, da græsproduktion falder hen over sommeren Mineraler Det er vigtigt, at dyrene har fri adgang til en passende mineralblanding. Mineralblandinger til kreaturer på græs er oftest færdigblandinger, der er baseret på højproduktive græsgange. Foderet skal have højt indhold af fosfor (2-4 g) og magnesium (1-2 g) pr. FE, så det er vigtigt at vælge en mineralblanding med højt indhold af disse samt selen og E-vitamin. Magnesiummangel kan føre til græsforgiftning hos dyrene. Denne sygdom kan være akut dødelig, hvis behandling ikke foretages hurtigt. Køer, som kælver om efteråret, og som dermed er højdrægtige i sensommer og efterår, har stort behov for mineraltilskud for at undgå problemer med kælvning og svagtfødte kalve. Det er især på heder der bør være fri adgang til mineraler, idet foderkvaliteten på heder lever ikke altid op til husdyrenes behov. Mineralindholdet kan variere betydeligt fra et areal til et andet, afhængigt af de klimatiske betingelser. Især i tørkeperioder kan dyrene have et øget behov for mineraler og vitaminer. E- vitamin og selenindholdet i græsset falder kritisk i tørkeperioder. På sandede jorde er der større risiko for mangel på mineraler Når dyrene tilbydes fri adgang til mineraler, kan man observere, at der i nogle perioder næsten ikke ædes noget, mens de i andre perioder tager betydelige mængder på. Derfor bør det være konstant til rådighed Opsyn og ansvar Ejeren af dyrene har ifølge loven ansvar for, at der føres tilsyn med dyrene jævnligt. Der er ikke krav om, at der skal skiltes i forbindelse med indhegningen. Yderligere information omkring regler om kreaturer på fællesgræs kan findes her Publikum På nogle arealer må det forventes, at der vil komme besøgende. Det er som sagt ikke et krav, at der skal opsættes skilte, men ved at give publikum en god oplevelse, opnås der sandsynligvis en positiv omtale, der efterfølgende er med til at give et positivt syn på erhvervet. Få eventuelt skrevet en planche omkring dit kvæg og forklar på den, hvad det er for nogle dyr, og hvorfor de går på arealet. Ligeledes er det også en god ide at opgive navn og telefonnummer, således at der er mulighed for at komme i kontakt med de rigtige personer, hvis der er noget galt. Det må forventes, at når publikum møder en hegnstråd, er de klar over, at der færdes levende dyr på den anden side af hegnet. Opsætter man skilte, kan man evt. benytte muligheden til høfligt at anmode publikum om ikke at ændre på åbne/lukkede led. Dette kan undertiden være et problem. 74

75 Praktiske forhold Vil man gøre ekstra ud af det, kan man opsætte et skilt, der advarer mod løsgående tyre. Skiltet koster 19 kr. (pris juni 2006) og kan købes hos Landscenteret i Netbutikken, tlf.nr Figur 46. Advarselsskilt for tyre 9.5. Adgang til vand Kvæg skal altid have fri adgang til frisk, ferskt vand. Vandet skal være af en god kvalitet, og da stillestående vand sjældent er af en sådan kvalitet, skal man ikke lade dyrene drikke af det. Pas på med at lade dyr drikke af åer og vandløb. I forsommeren, hvor der er godt med vand i jorden, kan vandkvaliteten være fin, men efter en lang tørkeperiode, risikerer en stor del af vandet at være dårligt renset spildevand med et meget højt bakterieindhold. Det kan medføre forgiftninger. Husk også, at jo varmere vejret er, jo mere vand har dyrene behov for. De lysåbne naturarealer i Danmark ligger ofte ned til enten vandløb eller søer. Hvis dette er tilfældet, skal man være opmærksom på, at der kan være krav om to meter bræmmer langs naturlige eller i regionplan højt målsatte vandløb og søer (A og B målsatte). Vandingssted langs vandløb og søer Hvis man ønsker, at dyrene skal kunne drikke ved et vandløb eller en sø, der er omfattet af krav om 2 meter bræmmer, skal man spørge den lokale vandløbsmyndighed om, hvordan vandingsstedet skal udføres. Det afgørende er, at der ikke må være risiko for, at brinken skrider ud i vandløbet. Vandløbsmyndigheden kan forlange, at der graves en lagune ind i brinken, som dyrene kan drikke af eller et vandingssted, der kun er forbundet til vandløbet via et rør. Må 2 meter bræmmen hegnes eller afgræsses? Græsning og høslæt i bræmmen er tilladt. Høslæt skal dog ske under hensyntagen til formålet med bræmmebestemmelsen, dvs. at det skal foregå på en måde, som ikke indebærer risiko for udskridning af bræmme eller bred. Hegning i 2 meter bræmmen Det er tilladt at vedligeholde eksisterende hegn. Det betyder i praksis, at man må skifte en pæl eller en klokke, men ikke udskifte hele hegnet. Nye hegn skal placeres uden for 2 meter bræmmen. Vandløbsmyndigheden kan forlange, at der hegnes, og at hegnet vedligeholdes. For offentlige vandløb kan der endvidere være bestemmelser om hegning i vandløbsregulativet. Bestemmelsen i vandløbslovens 69, stk. 2 kan endvidere medføre, at et arbejdsområde, som rækker ud over 2 meter bræmmen, skal friholdes for hegn i forbindelse med vedligeholdelse af offentlige vandløb. Få mere viden omkring 2 meter bræmmer her. 75

76 Praktiske forhold 9.6. Hegning Kvæg og heste er lettere at indhegne end fx får og geder. På arealer, hvor hegnet skal stå i mange år, er det vigtigt, at pælene er solide. Pæle af hårdt træ har en god isoleringsevne og holdbarhed. Hegn af for eksempel egepæle er velegnede til varigt hegn. Én tråd vil i de flest tilfælde være rigeligt til kreaturer. Er der kalve på arealet, skal der minimum være to tråde for at holde kalvene inde. Sørg for at slå under hegnet efter behov, så strømmen ikke afledes. Er der samgræsning med får/geder, skal området hegnes med fårenet eller fire-fem tråde for at holde de små drøvtyggere inde i folden. På enge og overdrev, hvor offentligheden har adgang, er det en god ide at lave overgange, låger eller stenter. Det sikrer, at publikum let kan komme ind og ud og nedsætter samtidig risikoen for, at hegnet bliver ødelagt, når publikum passerer hegnet. Ligeledes er etablering af kvægriste en god ide ved vedvarende veje og arealer Fangfolde m.m. En fangfold er meget praktisk på store naturarealer i forbindelse med, at dyrene skal håndteres eller hjemtages. Det er især en stor fordel, når dyrene skal øremærkes, have dyrlægebehandling, insemineres e.l., eller hvis nogle dyr skal fjernes på grund af fodermangel. Det anbefales derfor at opsætte en permanent fangfold, hvis arealerne benyttes til vedvarende græsning. På mindre arealer kan et transportabelt fanggitter eller flytbar fangfold anvendes. Det letter håndteringen af dyrene, og man undgår urolige og stressede dyr i størst mulig omfang. Figur 47. Eksempel på permanent fangfold 9.8. Læskure Da det som før nævnt kun er Hereford, Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Angus, der må gå ude om vinteren uden læskur, skal der for kreaturer, der går ude hele året, være adgang til et læskur med et velstrøet hvileareal. Det er vigtigt, at alle dyrene kan ligge ned. Minimumskrav kan ses af tabel

77 Praktiske forhold Tabel 10. Minimunskrav til hvileareal Legemsvægt under (kg) 60 Areal af læskur 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 min. m 2 Bredde af indgang min. 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 m * * Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange Kalveskjul Kalveskjul anbefales af flere grunde: Kalvene kan ligge i skjul mellem dieperioderne, når koen går væk for at æde og drikke I kalveskjulet kan der tildeles kraftfoder, så kalven kommer tidligere i gang med at optage foder og dermed får en højere tilvækst. Ved at tildele kraftfoder i kalveskjulet sikrer man, at det kun er kalvene, der får adgang til netop dette foder. Vær opmærksom på, at kalvene ofte skal lokkes derind i starten Kalvene går ikke i stå i vækst ved fravænning, når de er i gang med at æde kraftfoder Kalveskjulet dimensioneres med 1,5 m 2 pr. kalv. Kalveskjulet placeres i nærheden af det sted, hvor køerne opholder sig mest, fx drikkestedet, da yngre kalve ikke frivilligt går langt væk fra deres mor for at gå ind i et aflukke og æde. Adgangen til kalveskjulet skal indrettes således, at køerne og andre større dyr er hindret adgang til området. Åbningen til skjulet skal være 0,90 meter i højden og 0,40 meter i bredden. Ofte findes justeringsmuligheder i åbningen, og det gør kalveskjulet mere fleksibelt. For de mindste racer skal åbningen være tilsvarende mindre. Figur 48. Kalveskjul Figur 49. Kalveskjul Der findes på markedet typer, hvor der i indgangen er anbragt ½-svingbøjler, sådan at når de låser, kan dyrene kun gå ind, hvis de er under 40 cm brede, men når de skal ud, åbner de sig, og forøger derved passagen med cm. På arealer, hvor der ikke er stadigt tilsyn, kan en sådan konstruktion være at foretrække, da man undgår dyr, som sidder fast Øremærkning Loven siger, at kvæg skal være forsynet med to godkendte øremærker til kvæg, ét i hvert øre. Mindst det ene af mærkerne skal være husgavlsformet og have en højde på mindst 45 mm og 77

78 Praktiske forhold en bredde på mindst 55 mm (almindelig størrelse). Kvæg under syv dage, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsvirksomhed, skal ikke mærkes. Det er vigtigt at bemærke, at mærkning af dyrene skal ske senest 20 dage efter fødslen, og mærkningen skal ske, inden dyret føres fra oprindelsesbesætningen. Undtagelsen herfra gælder kvæg født før 1. januar De behøver kun være mærket med ét godkendt øremærke, medmindre det samhandles 3. Dette mærke skal være husgavlsformet og have en højde på mindst 45 mm og en bredde på mindst 55 mm. Øremærkerne bestilles på det lokale RYK-kontor. Adresse og telefonnummer kan findes her. Figur 50. Godkendt øremærke Kælvning Kælvende dyr bør være under jævnligt opsyn, da kælvningen er en meget kritisk periode for både ko og kalv. Afhængigt af race og koens alder bliver resultatet i 5-10 % af kælvningerne en død kalv. I avlsarbejdet bliver der gjort meget for at styrke køernes evne til at kælve og få gode, livskraftige kalve, som ikke er for store ved fødslen. Der er forskel på de enkelte racers evne til at kælve (se beskrivelse af racer afsnit 6.5), men ved alle racer er en vis del af fødslerne vanskelige og kræver hjælp. Den tid kælvningen tager, varierer meget (3-15 timer) afhængig af dyrets kondition, og om det har kælvet før. Risikoen for kælvningsproblemer og døde kalve er dobbelt så høj ved 1. kalvs køer som ved ældre, så der bør opsynet intensiveres. Koens huld har stor betydning, - jo federe køer jo sværere kælvning. Det er også vigtigt, at mineral- og vitaminstatus er i orden. Ellers har koen ikke kræfter til at kælve, og efterbyrden vil ofte blive holdt tilbage. Derfor er det langt det nemmeste at undgå, at dyrene skal kælve på arealer, der ligger afsides. Kalve, som fødes normalt, er oppe at stå 1-2 timer efter fødslen, og allerede efter et døgn kan de være svære at indfange for lovmæssig mærkning. Bemærk, at selv en hurtig indfangning af kalven for mærkning indebærer i sig selv en risiko, da koen kan reagere voldsomt på det Efterårskælvninger En model kan være at lade dyrene kælve i efteråret, lukke køerne på græs og lade ungdyrene blive på stald til slutfedning. Ved naturpleje kan dette være at foretrække af flere grunde. For det første undgår man at skulle håndtere kalve på arealet med de problemer, det giver (kalveskjul, 3 Ved samhandel forstås handel mellem medlemslandene af Den Europæiske Union (EU). 78

79 Praktiske forhold fravænning/hjemtagning tidligere end de voksne dyr, parasitter o.l.), og for det andet er golde drægtige køer de mest nøjsomme, når det gælder krav til foderværdi i hvert fald frem til 1-2 måneder før kælvning. Vær blot opmærksom på højdrægtige dyrs krav til mineraler og vitaminer. Ved græsning med køer, som skal kælve om efteråret, slipper man også for at have tyr på arealet, da dyrene er drægtige ved udbinding. Ulempen ved efterårskælvninger er, at køernes foderkrav i vinterperioden stiger betydeligt, og dermed skal der købes eller konserveres noget mere foder til om vinteren. Kalvene fra året før vil også skulle fedes færdige i løbet af næste sommer, og derfor kræver det en vis arbejdsindsats og staldkapacitet i sommerperioden. Da de færreste kødkvægskalve fødes om efteråret, vil de til gengæld skulle afsættes på et tidspunkt, hvor markedet ikke er så overfyldt Indvoldsparasitter I Danmark angribes kvæg typisk af tre arter af indvoldsparasitter: løbe-tarmorm (Ostertagia), lungeorm (Dichtyocaulus) og leverikter (Fasciola). Det skal dog påpeges, at i ekstensivt drevne besætninger, sådan som naturplejere er, oplever man sjældent voldsomme kliniske symptomer. Problemet er, at man ofte ikke ser de kliniske symptomer, hvilket betyder, at sygdommen forløber i det skjulte og dermed ikke bliver behandlet. Parasitinfektionerne har stor betydning, idet tilvæksten er meget nedsat hos inficerede dyr, og der kan endvidere opleves kassation af organer ved slagtning. Parasitinfektioner forekommer først og fremmest i græsningssæsonen, da smitten spredes i gennem dyrenes gødning Løbe-tarmorm Løbe-tarmorm forekommer især hos ungdyr i den første græsningssæson. Løbe-tarmormene er 0,5-3 cm lange tynde orm, der snylter i løben og tarmen. De optagne larver opholder sig i løbe og tarm, og efter tre uger bliver de kønsmodne og udskiller et meget stort antal æg, som afsættes med gødningen. I kokassen udvikles æggene til infektionsdygtighed på mellem enotte uger, afhængig af temperatur og luftfugtighed. I en normal sommer ophobes der store mængder æg i kokasserne på marken i juni. Æggene klækker og larvespredningen tager kraftigt til i juli måned. Larverne spredes til det omgivende græs ved hjælp af regndråber, der rammer kokasserne. Normalt æder køerne ikke dette græs, men i tilfælde af mangel på græs, fx ved overbelægning og tørke, tvinges kvæget til at græsse tættere på kokasserne og dermed fås et større smittepres. Problemet med larverne er, at de udvikles til kønsmodne orm i løbens slimhinde, hvorved de ødelægger de saltsyreproducerende celler i løbens slimhinde. Da disse celler bl.a. står for omdannelsen af pepsinogen til fordøjelsesenzymet pepsin, betyder det, at mængden af fordøjelsesenzym falder, og dermed falder mængden af fordøjet materiale. Løbe-tarmorm kan konstateres ved, at der tages en gødningsprøve, hvorefter antallet af æg pr. gram gødning (EPG) tælles. 79

80 Praktiske forhold Ved et gennemsnit af alle prøver på 100 EPG eller derover eller ved fund af EPG på 300 eller derover hos et enkelt dyr anbefales det at få behandlet hele flokken med ormemiddel senest 1. august eller at foretage foldskifte til ren mark i midten af juli. Det betyder så ikke, at et lavt EPG bliver en sovepude. Det er vigtigt at holde øje med dyrene og græsmængden hele græsningssæsonen. Er der tegn på infektion med løbe-tarmorm (diarré, afmagring), så tag eventuelt et nyt hold gødningsprøver i juli. Ungdyr, der optager et stigende antal larver midt om sommeren, begynder at udvikle modstandskraft mod larverne. Denne modstandskraft forbedres hen over sommeren, hvilket betyder, at dyrenes modstandskraft er fuldt udviklet i næste græsningssæson. Denne modstandskraft holder sig i årevis forudsat, at kvæget hvert år udsættes for en moderat græssmitte Leverikter Slagteoplysninger viser, at % af dyrene har leverikter. I virkeligheden er tallet nok større, dog ikke hos ungdyr. Problemet er på de fugtige jorder, hvor pytsneglen lever, dog ikke de meget våde jorder og meget sure jorde som fx moser. Leverikterne værtsskifter med pytsneglen. Leverikter forekommer især i besætninger, som afgræsser lavtliggende, vandige arealer og findes formentlig i % af besætningerne. Der ses meget sjældent kliniske symptomer ved infektioner med leverikter. Angrebne dyr kan dog virke "tørre" og sløve. De væsentligste tab opstår i forbindelse med ikternes ødelæggelse af leveren, som medfører en ringere modstandskraft mod sygdomme og hos stærkt inficerede ungdyr nedsat tilvækst. Symptomer på leverikter Den mest almindelige leverikte under danske forhold er den store leverikte (Fasciola hepatica). Hos kvæg forløber infektionen næsten altid uden synlige symptomer, men tilvækst og foderudnyttelse vil dog være nedsat. Hos yngre køer kan mælkeydelsen være reduceret. For at undersøge, om der er infektion med leverikter, skal man sørge for at få tilbagemelding fra slagteriet om fund af leverikter i leveren fra slagtedyr. Man kan også få foretaget en undersøgelse af gødningsprøver for ikteæg sent på efteråret. Pytsneglen er mellemvært Pytsneglen, der er mellemvært for leverikten, findes på steder, hvor jorden ikke er for sur. Sneglene har tilpasset sig grænsefladen mellem jord og vand, og findes fx på kanten af dræningsgrøfter, optrampede steder omkring vandingskar o.l. samt på mudrede områder, der af og til står under vand. Leverikter er derfor kun et problem på vandmættet jord. I moser og på vandlidende arealer, hvor ph er under 5-6, kan sneglen ikke trives. Pytsneglen forekommer ikke på oversvømmede områder eller på helt tørre arealer. Især i sensommeren og efteråret afsætter sneglene leveriktelarver på græsset, og når disse ædes af kreaturerne, startes en vandring gennem tarmvæggen og leveren, hvor de efter nogle uger sætter sig i galdegangene. Ægudskillelse via afføringen begynder ca uger efter infektion. Symptomer på leverikte-infektion vil typisk ses i vintermånederne og det tidlige forår og kan omfatte utrivelighed samt nedsat tilvækst og foderudnyttelse hos ungdyrene og reduceret mælkeydelse hos køerne. 80

81 Praktiske forhold Figur 51. Leveriktens livscyklus Af figuren fremgår, at kvæget smittes ved at æde græs med metacercarier, som er et stadium, hvor larven er omgivet af en kapsel. I tarmen frigør larven sig fra kapslen, gennemborer tarmvæggen og vandrer frit i bughulen. Herefter opsøger den leverens overflade og vandrer gennem levervævet, mens den ernærer sig af leverceller. Larverne efterlader sig boregange i leveren, der bliver udfyldt af dødt væv, ekskrementer og blod. Samtidig med at larverne vokser, sker der et stigende tab af levervæv. Omkring to måneder efter infektionens start kan det blive kritisk for værtsdyret - mest udtalt hos får. De kønsmodne larver vandrer mod galdegangene og færdigudvikles til voksne ikter. Forudsætninger for iktens udvikling Smittepresset på en mark er afhængig af tre faktorer: Størrelsen af det område, hvor sneglen kan trives i forhold til hele afgræsningsarealets størrelse. Nogle sneglehabitater er permanente, dvs. at de gennem hele sæsonen er tilstrækkelig fugtige til at sikre pytsneglen gode overlevelsesbetingelser. Hvis habitaten tørrer ud, går udviklingen af ikterne imidlertid i stå Temperatur - leveriktens økologiske nulpunkt er 10 C. Under denne temperatur foregår der hverken klækning af æg eller udvikling af cercarier i sneglen. Udviklingen vil derfor kunne finde sted mellem april/maj og oktober/november Fugtighed - i perioder, hvor nedbøren overstiger fordampningen, vil jorden blive vandmættet, og her vil være gode betingelser for sneglens og iktens udvikling Sommer- og vinterinfektion af sneglene En sommerinfektion af snegle finder sted, når sneglene optager miracidier (se figur 52) om foråret og i forsommeren. Herefter sker den videre udvikling i sneglene, og de producerer 81

82 Praktiske forhold metacercarier i sensommeren og efteråret. Den tid, der går, fra kvæget optager metacercarier med græsset, til der er voksne ikter i leveren, er hos kvæg 8-10 uger. Vinterinfektion af sneglene sker, når sneglene optager miracidier i eftersommeren. På grund af lave temperaturer går udviklingen dog i stå og genoptages ikke før næste forår. Herved overføres smitten fra den ene sæson til den næste. Ikteæg kan påvises i gødningsprøver I Danmark har sommerinfektion størst betydning. Græssende dyr udsættes for kraftigt stigende mængder af metacercarier fra juli/august frem til oktober. Den væsentligste infektion erhverves sidst i græsningssæsonen. Ca. to måneder senere er der voksne ikter i leveren, og ægudskillelsen med gødningen starter. Gødningsprøver kan undersøges for ikteæg. Prøverne bør først udtages eller opsamles ved indbinding, ikke tidligere end oktober. Fund af blot få ikteæg bør medføre behandling med et iktemiddel. Kvæg mere modstandsdygtig end får Ved optagelse af mange metacercarier etableres kun en lille andel som voksne ikter i galdegangene hos kvæg. Ligeledes er der en vis resistens mod reinfektion. Primær-infektionen skal da være sket mindst 3-4 måneder tidligere. Udsættes kvæget ikke for reinfektion, renser det sig for ikter i løbet af 1½ -2 år. Hovedparten af ikterne afstødes allerede efter et halvt år. Får er mere følsomme end kvæg for de sygelige forandringer, som ikte-infektionen medfører. Forebyggelsen af leverikter Forebyggelsen skal først og fremmest gå ud på at mindske pytsneglens levesteder, og derefter hindre kvæget i at komme i nærheden af de tilbageværende levesteder. Dette kan gøres ved at sørge for, at drikkekar er placeret på et højtliggende område og eventuelt flyttes i løbet af sæsonen, såfremt der bliver mudret omkring vandingsstedet samt undgå, at dyrene drikker fra områder fra søer og vandløb. Har man køer med kalve på et areal, hvor der er ikter, bør man vænne kalvene fra, og tage dem hjem senest 1.august for at mindske risikoen for at de smittes. Behandling Behandling af inficerede dyr med iktemiddel har en god effekt. Behandlingen bør omfatte alle ungdyr. Behandlingen renser dyrene for ikter og nedsætter gensmitten i marken Myg og fluer Myg og fluer kan være et problem, specielt plantagefluen kan være årsag til yverbetændelse. Problemet er størst for malkebesætningens kvier. Læ og varme fremmer disse problemer. Stikfluer Angreb med stikfluer kan resultere i fænomenet sommermastitis, idet fluerne bærer smitten fra yver til yver. Smitten forekommer via pattekanalen, hvor bakterien påvirker den øvrige del af yveret, hvorved der efterfølgende er risiko for en nedsat mælkeproduktion. Derfor skal man ved afgræsning, hovedsagelig med kvier af malkeracen, være meget opmærksom på at holde øje med disse fluer. Det er som oftest en af forpatterne, der bliver angrebet. Ved angreb bliver patten hævet og betændt, og mælkekirtlen er meget hård, hævet og øm. Sekretet fra patten er vandig med klumper i den tidlige fase, mens der i den senere fase bliver materiefyldt og med en typisk 82

83 Praktiske forhold rådden lugt. Angrebne dyr har som oftest en sværm af fluer omkring sig og kan blive meget syge. Angrebne kirtler vil være ødelagt permanent. Varme somre og arealer med meget skov eller meget lavtliggende arealer, hvor antallet af fluer er højt, er der, hvor der hyppigst ses angreb. Ud over antallet af fluer påvirker også klimaet angrebene. Specielt vindens hastighed og retning vil påvirke antallet af angreb. Risikoen for angreb af plantagefluen er størst i juli og august, men i varme eftersomre ses undertiden også angreb i september. Ved konstateret angreb bør det angrebne dyr tages på stald og behandles med antibiotika. De øvrige dyr bør enten tages på stald eller behandles med et insekt-afskrækkende middel ("pouron"-behandling på ryggen). Angreb af andre slags fluer bør også behandles med et afskrækkelses-middel både af hensyn til dyrenes velfærd, men også fordi undersøgelser har vist, at græsoptagelsen og tilvæksten falder. En pour-on -behandling virker i ca. fire uger og kan gentages efter behov Lungeorm Infektion med lungeorm kan udgøre et væsentligt problem, især på fugtige enge, både blandt 1. års og ældre dyr. Belægningsgraden bør være passende lav, eller der bør etableres drift med fx foldskifter. Lungeorm Kvægets lungeorm er 1 mm tykke og 6-8 cm lange. De voksne orm lever i lungerne og producerer æg, der hostes op og efterfølgende synkes, hvorefter æggen klækkes og larverne afsættes med gødningen. Larverne bevæger sig til kokassernes overflade, hvor de spredes passivt til græsset ved hjælp af små svampe (Pilobolus), som lever i kokassens overflade. Når svampens frugtlegemer eksploderer, spreder de med stor kraft lungeormelarver flere meter væk. Udviklingen af de infektionsdygtige larver varer fra få dage til flere uger, men varmt og fugtigt vejr accelerer udviklingen. Optagne larver gennembryder tarmens slimhinde og vandrer mod lungerne, hvor de udskilles til kønsmodenhed på ca. tre uger Lungeorm ses især på lavtliggende og fugtige engarealer, som er permanent afgræssede, men kan også forekomme på tørre arealer, hvis smittede dyr har græsset der. Lungeorm er afhængige af varme og fugtighed for deres udvikling i det fri. Derfor vil der i tilslutning til fugtigt vejr - og især hvis det kommer efter en længere varm periode - kunne ske udbrud af lungeormsyge. Dette kan også ses ved sen udbinding af modtagelige dyr i folde, hvor der allerede går smittede dyr. Hyppige foldskift i sommerens løb vil nedsætte antallet af lungeorm, hvis foldene får lov til at hvile i mindst fem uger. Immunitet mod lungeorm holder stort set kun én sæson, hvorfor alle aldersgrupper kan være modtagelige. Larverne er meget følsomme over for tørke og solskin, men kan overleve i koldt vejr i fire-fem måneder. De kan derfor overvintre i marken, men det er som regel overvintrende lungeorm i dyrene, der er skyld i nysmitten i næste græsningssæson. Yderligere information om parasitter kan findes på LandbrugsInfo Transport Transport af dyr sker på ejerens ansvar. Køretøjer, som anvendes til transport af kreaturer til og fra græsgange, skal overholde de samme regler som for al anden dyretransport, hvilket betyder, at de skal være godkendt til det. 83

84 Praktiske forhold Dette gælder dog ikke, hvis køretøjet anvendes af kvægbrugeren selv til transport af bedriftens egne dyr. I dette tilfælde skal pladskravene, minimumskrav til sider og gulv samt den almindelige færdselslov blot være opfyldt. Som hovedregel gælder, at pladskravet for kvæg er fra 0,25-0,8 m 2 pr. 100 kg legemsvægt afhængig af dyrenes vægt og størrelse, fysiske tilstand, vejrforhold og transportens varighed. Det laveste areal ved voksne dyr og højeste ved kalve. Læs nærmere om regler for dyretransport og vognenes indretning på 84

85 Økonomi 10. Økonomi Økonomiske modeller Ammekøer Mange kødkvægsproducenter er usikre på produktionsøkonomien i deres besætninger. Regnearket, der kan downloades her, giver mulighed for at beregne dækningsbidrag m.m. på baggrund af en række individuelle forudsætninger. En lang række forudsætninger er i modellen fastlagt ud fra standardforhold, mens andre er fleksible. Tallene i de gule felter kan således tilrettes i overensstemmelse med individuelle forhold. Flyt mellem de gule felter ved hjælp af musen eller højre- og venstre-piletasterne. Brug endvidere "page up"- og "page down"-tasterne. De variable felter omfatter blandt andet slagtepriserne samt en såkaldt korrektionsfaktor, som udtrykker, i hvor høj grad kødtilvæksten reduceres som følge af, at naturplejens græsningskvalitet m.m. påvirker dyrenes tilvækst negativt i forhold til standardforudsætningerne. En korrektionsfaktor 90 % udtrykker således, at tilvæksten på slagtedyrene er reduceret til 90 % af standardudgangspunktet. Der er ikke taget hensyn til graduering af handyrpræmien, som i 2005 sker for beløb ud over ca kr. pr. ejendom med 3 % stigende til 5 %. Ligeledes er der heller ikke taget hensyn til en beskæring af handyrpræmie som følge af overskridelse af den nationale kvote på området eller overskridelse af EU's samlede budgetloft. Også foderpriserne samt mængde og pris på strøelsen kan varieres individuelt. Dermed beregnes et dækningsbidrag pr. kødproducerende enhed (= en ammeko med tilhørende opdræt). Desuden er der mulighed for at indsætte en rentesats og dermed omkostningerne til forrentning af den kapital, der er bundet pr. kødproducerende enhed. Endvidere kan eventuelle MVJ-tilskud og naturplejeindtægter og/eller udgifter til jordleje indsættes Stude og kvier af malkeracen En næsten tilsvarende økonomisk model vedrørende produktion af stude i naturpleje kan downloades her En økonomisk model vedrørende kvier af malkerace kan downloades her Hvad koster naturpleje med kvæg? Der kan ikke gives noget eksakt tal på, hvad naturpleje med kvæg koster. Dertil er forholdene på arealerne og i besætningerne alt for forskellige. Der er dog ingen tvivl om, at afgræsningen af mange naturarealer er urentabel, hvis der alene ses på økonomien i oksekødsproduktionen. I forhold til oksekødsproduktion på stald, er der en lang række forhold, som fordyrer dyrehold på naturarealer såsom: Omkostninger til hegn, vand og strømforsyning Tilsyn af arealer, der ligger langt fra gården Lav tilvækst Øget belastning med parasitter 85

86 Økonomi Transport af dyr til og fra arealerne Særlige krav til naturpleje, fx vintergræsning Afkoblingen af husdyrpræmierne og overflytning af tilskuddene til arealerne forstærker kun effekten af de øgede omkostninger på naturarealer. Da der samtidig er et underskud af potentielle græsningsdyr til naturarealer, må det forventes, at der fremover skal ske en betaling fra lodsejer til kvægavler for at få afgræsset naturarealer. Prisen alene er afhængig af det frie marked. Ved et åbent udbud af afgræsning af naturarealer med klare retningslinier og krav til plejen, vil det være muligt for den enkelte kvægeavler at byde på arealerne ud fra sine egne økonomiske forudsætninger. For at dette kan lykkedes, kræver det dog, at man kender disse forudsætninger. Erfaringerne viser, at alt for mange kvægavlere ikke har en reel viden om deres produktionsøkonomi. Hvis det frie marked omkring afgræsning af naturarealer skal fungere, vil det derfor kræve, at de husdyrejere, der ønsker at være naturplejere, byder på arealerne ud fra en klar viden om deres produktionsøkonomi. Det skylder de både sig selv, deres kolleger og i sidste ende naturen Dyrepræmier til ammekobesætninger Der ydes en særlig præmie til tyrekalve og stude den såkaldte handyrpræmie. Handyrpræmien i 2006 er for tyre 157,50 euro (1172 d.kr.) og for stude 112,50 euro (837 d.kr.). Stude kan opnå to handyrpræmier (1674 d.kr.). Disse beløb bliver dog fradraget 4 % i 2006 og 5 % derefter (graduering). Desuden er der fastsat et nationalt præmieloft. Hvis dette loft overskrides, vil antallet af præmier til alle producenter blive nedsat forholdsmæssigt. Hvis fx præmieloftet for 2006 overskrides med 10 %, bliver den udbetalte handyrpræmie til tyre således d.kr. - 4 % (graduering) - 10 % (overskridelse af præmieloftet) = d.kr. pr. dyr. Udbetalingen sker i to omgange. Dels ydes der et forskud, som omfatter handyr slagtet i uge 1-39 (2006), hvor 40 % af tilskuddet udbetales, og dels er der en slutudbetaling af det resterende beløb. Forudsætninger Forudsætningerne for at modtage præmierne er først og fremmest, at landmanden hvert år indsender ansøgning om tilskud i henhold til enkeltbetalingsordningen, og at handyrene i besætningen skal være mærket og registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) i overensstemmelse med reglerne her. Tyrene skal veje mindst 185 kg slagtet vægt. Studene skal være mindst 9 måneder ved slagtning for at udløse en handyrpræmie til stude og mindst 22 måneder for at hjembringe to handyrpræmier til stude. Slagteriet eller slagtehuset skal på landmandens vegne sørge for at indberette de slagtede tyre og stude til Direktoratet for FødevareErhverv. Landmanden bliver automatisk tilmeldt præmieordningen, når direktoratet modtager den første indberetning fra slagtestedet. Supplerende læsning Læs eventuelt mere om handyrpræmier på 86

87 Jagtinteresser 11. Jagtinteresser Hensyn til jagten er en af de mest brugte begrundelser for, at der ikke ønskes afgræsning af et naturareal. Formodningen, om at naturgræsning på den ene side og jagt og vildt på den anden side ødelægger jagten, bygger dog oftest på fordomme, og mange praktiske erfaringer viser det stik modsatte. Der er dog ingen tvivl om, at det godt kan forringe jagtværdien på et naturareal, hvis afgræsningen ikke sker under hensyntagen til vildtet, men med viden og omtanke vil det i langt de fleste tilfælde være til fordel for vildt og jagt, at et areal bliver plejet ved afgræsning. Bedre fødemuligheder Afgræsning contra ingen udnyttelse af et naturareal vil betyde et forbedret fødegrundlag for græsædende vildt som gæs, hare og råvildt, da afgræsning betyder frisk genvækst. Et naturareal med en artsrig flora har også en langt rigere insektfauna. Dette har betydning for mange fugle, som lever af insekter. Insekter er den primære fødekilde for hønsefuglenes kyllinger. I vådområder betyder afgræsning også bedre vilkår for ande- og vadefugle. Behov for skjul Vildtet har behov for kort afstand til skjul, og det er klart, at mange vildtarter ikke opholder sig midt inde på en stor græsmark. Da der på mange naturarealer er mindre krat, kan disse ved frahegning som små øer blive gode skjulesteder for vildtet og samtidig give læ og skygge til de græssende dyr. Foldindretning Den vildtvenlige fold er indrettet, så vildtet, især råvildt, har mulighed for gå uset for arealet, også for de græssende husdyr. Dette kan gøres ved at lave lommer eller sørge for, at folden er så stor, at den ikke kan overskues fra et sted. Råvildtet vil så typisk opholde sig i den modsatte ende af folden, som kvæget er i. Folden bør også indrettes med mulighed for sektionering, så dyrene kan isoleres på dele af arealet, mens der afholdes jagt. Der skal dog tages hensyn til, at dyrene ikke skal skræmmes af skud, og er arealet ikke stort nok til dette, bør dyrene flyttes til et andet areal. Med hensyn til elektrisk hegn vil et et-trådet hegn ikke være nogen forhindring for råvildt, og et to-trådet hegn kan de ofte springe over. Fler-tråede hegn, fx til får, kan dog være vanskelige at passere for råvildt-lam. Ofte ses det, at råvildtet skal vænne sig til et hegn, hvorfor et nyopsat hegn i den første tid bør gennemgås jævnligt for nedrevet tråd. Græsningsdyr Afgræsning er som udgangspunkt til fordele for alle vildtarter. Vildtet finder sig hurtig til rette med, at et areal bliver afgræsset og indretter sig derefter. Fordel ved afgræsning er, at vildtet får adgang til kort og næringsrigt græs gennem hele vækstsæsonen. Råvildt kan passere hegn op til 1,40 meter, hvis de vil, og harerne finder altid en vej under. Det er kun i selve jagtsæsonen, det kan være problematisk med afgræssende dyr i jagtterrænet. Det siges ofte, at råvildt og kvæg ikke vil gå sammen. Dette bygger dog som oftest på observationer i mindre folde, jf. ovenstående om foldindretning. Dåvildt og kvæg græsser derimod gerne sammen. Og det samme er gældende for samgræsning med heste. Får vil fortrænge råvildt fra et græsningsareal, og fåregræsning er derfor ikke ønskeligt, hvor man også ønsker råvildt. En fordel ved samgræsning er, at det giver vildtet adgang til friske græsgange. Optimal afgræsningshøjde for hjortevildt er 5 cm buskgræs og urter. Det er kun i 87

88 Jagtinteresser de tidlige forår, hjortevildtet afgræsser græs. Herefter er deres førstevalg urter, og disse er det ikke muligt at komme til, før græsset er væk. 88

89 Supplerende litteratur og adresser 12. Supplerende litteratur og adresser I nedenstående tabel 11 er det muligt at finde adresser og yderligere information omkring de emner, der bliver beskrevet ovenstående. Tabel 11. Adresser på myndigheder og organisationer Plantedirektoratet Skovbrynet Lyngby Direktoratet for FødevareErhverv Kampmannsgade København V Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Miljøstyrelsen Strandgade København K Amtsrådsforeningen Dampfærgevej København Ø (Oversigt over amternes adresser, telefonnumre og websteder) Endvidere er det muligt at få information omkring naturpleje og de enkelte naturtyper på Her kan bl.a. følgende artikler læses: Dorte Bossen og Lisbeth Nielsen, 2003, Græskvaliteten på græsarealer, der afgræsses af ammekvæg, KvægInfo nr Hanne Bang Bligaard, 2006, Kombination af naturpleje og tilvækst hos slagtekalve, KvægInfo nr Hanne Bang Bligaard, 2006, Græsudbytter på sædskiftearealer og naturarealer afgræsset med ammekvæg, KvægInfo nr Hanne Bang Bligaard, 2006, Varierende kvalitet af græs fra naturarealer, KvægInfo nr På Skov og naturstyrelsens hjemmeside kan der også findes information omkring naturtyper. Hjemmesidens adresse er Er der interesse for at læse mere omkring naturplejeprojekter af overdrev, er der følgende muligheder: Life-overdrev er et EU-finansieret naturbeskyttelsesprojekt, som skal forøge arealet af overdrev samt forbedre forholdene for de tilbageværende overdrev i Danmark. Overdrevsprojektet udføres i et samarbejde mellem Fyns Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Projektet løber fra juli 2004 til og med Du kan læse mere her. Mere information omkring Skovkvæg i Mols Bjerge kan læses her. 89

90 Supplerende litteratur og adresser Der er ligeledes blevet lavet et Naturovervågningsprojekt for strandenge i Ribe Amt. Dette kan der læses mere om her: Strandenge i Ribe amt, status Vær opmærksom på, at der er tale om 169 sider, så det kan tage nogen tid at hente. Danmarks JordbrugsForskning har lavet en rapport omkring studeproduktion ved afgræsning af ferske enge. Rapporten hedder: DJF rapport nr. 40, "Studeproduktion ved afgræsning af ferske enge" og kan bestilles i trykt form eller hentes som pdf-fil her. Information om kødkvæg generelt findes i bogen "Kødkvæg, avl, fodring, pasning økonomi. Kan bestilles på Jordbrugsforlaget, Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. En generel pleje af Natur kan findes i Skov og Naturstyrelsens "Naturplejebogen en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab fra Denne kan bestilles hos Skov- og naturstyrelsen, tlf.nr For de faunainteresserede er følgende bøger blevet benyttet i manualen: Jens Gregersen og Bernt Løjtnant: 1997, Blomsternes Danmark Bo Mossberg og Lennart Stenberg: 1999, Den store nordiske flora 90

91 Aftalesæt og græsningsaftale 13. Aftalesæt og græsningsaftale 13.1 Aftalesæt Ofte har lodsejere og kvægbrugere fokus på vidt forskellige forhold i forbindelse med aftale om pleje af forskellige typer naturarealer. I mange tilfælde kan parterne have vidt forskellig baggrund og dermed måske også forskellige opfattelser af, hvad der er almindelig kutyme og underforståede ting. Det kan give anledning til mange misforståelser og uindfriede forventninger til hinanden. Nedenstående aftalesæt er et redskab til at kalibrere de gensidige forventninger, forebygge misforståelser og undgå forglemmelser, således at aftalen og samarbejdet kan blive en succes for begge parter. Aftalesættet er bygget op sådan, at det i vid udstrækning kan tilpasses efter individuelle aftaler mellem parterne ved hjælp af afkrydsninger. Desuden kan aftalesættet også bruges som udgangspunkt for deciderede omskrivninger. Bemærk, at aftalesættet kun kan anvendes i forbindelse med en forpagtningsaftale, hvor kvægbruger forpagter arealet Græsningsaftale Partnerne kan i stedet for en forpagtningsaftale indgå en såkaldt græsningsaftale. En græsningsaftale er en aftale, hvor kvægbrugeren lader sine dyr afgræsse et areal hos en anden landmand (lodsejeren). Her er det afgørende, at det er lodsejeren, der har driften af arealet og dermed den økonomiske risiko. Betalingen skal være et beløb pr. dyr og ikke pr. hektar. I en græsningsaftale er det den, der kommer med dyrene (rettighedshaveren), der har ansvaret for disse. Det har betydning for, hvem der kan blive sanktioneret i forhold til krydsoverensstemmelsesreglerne i enkeltbetalingsordningen. Når rettighedshaver således har ansvaret for dyrene, bliver alene rettighedshaver sanktioneret i forbindelse med manglende overholdelse af dyrebetingede krav i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse. Det er således fortsat lodsejeren, der indgiver ansøgning efter enkeltbetalingsordningen. Det er vigtigt, at lodsejers status som den, der driver arealet, respekteres i alle forhold. Det gælder vedrørende rådighed over arealet, den økonomiske risiko for driften af arealet, gødningsregler, harmoniforhold og eventuelle MVJ- MB- eller økologitilsagn. Der må altså ikke aftales yderligere vilkår, der ændrer på dette forhold. Aftalesættet kan derfor ikke anvendes i forbindelse med græsningsaftaler. Dansk Landbrugsrådgivning har udfærdiget en formular til en sådan græsningsaftale, som kan ses ved at klikke her. Læs eventuelt mere om brug af græsningsaftale på 91

92 Aftalesæt og græsningsaftale Aftalesæt Version Kødkvæg som naturplejere 200_ Undertegnede lodsejer og kvægbruger indgår hermed følgende kontrakt om naturpleje ved kreaturgræsning. 1. Kontraktens parter Lodsejer: Navn Adresse Telefoner Fax Kvægbruger: Navn Adresse CHR-nr. Telefoner Fax Hvis der er flere lodsejere eller flere kvægbrugere, udarbejdes der flere aftalesæt. Kvægbruger må ikke sætte 3. mands dyr på kontraktens arealer, med mindre det forinden er aftalt med lodsejer. 2. Kontraktens arealer Kontrakten omhandler naturpleje med græssende kreaturer på følgende arealer. Arealets beliggenhed: 92

93 Aftalesæt og græsningsaftale Arealstørrelse: hektar Arealets arrondering: Vedlagt kortskitse: ja (kryds) nej (kryds) 3. Brug af arealerne i kontraktperioden 3.1 Græsning Kontrakten indebærer aftale om græsning med kreaturer. Kontrakten indebærer samgræsning med dyr fra andre besætninger. ja (kryds) nej (kryds) Græsningen af arealet må tidligst begynde den Græsningen af arealet skal senest ophøre den Der skal mindst være græsningsperioden. (Behøver ikke udfyldes). Der skal mindst være græsningsperioden. (Behøver ikke udfyldes). Der må højst være græsningsperioden. (Behøver ikke udfyldes). Der må højst være græsningsperioden. (Behøver ikke udfyldes). (dato). (Behøver ikke udfyldes). (dato). (Behøver ikke udfyldes). kg kreaturer pr. hektar i dyreenheder pr. hektar i kg kreaturer pr. hektar i dyreenheder pr. hektar i Der må gerne høstes slæt på arealerne i form af hø eller ensilage i græsningsperioden. ja (kryds) nej (kryds) Der må gerne udsættes foldtyr på arealet. ja (kryds) nej (kryds) 3.2 Offentlighedens adgang Offentligheden har adgang til arealet. ja (kryds) nej (kryds) Hvis ja til at offentligheden har adgang til arealet: Lodsejer er uden ansvar for skader som følge af publikums brug af arealet og for skader på publikum som følge af kvægbrugers brug af arealet. 3.3 Isåning Der må gerne foretages isåning af græsfrø, kløverfrø og frø af andre kulturarter på arealet. ja (kryds) nej (kryds) 3.4 Økologiske arealer Arealet er tilmeldt økologisk drift. ja (kryds) nej (kryds) 93

94 Aftalesæt og græsningsaftale Hvis arealet er tilmeldt økologisk drift, skal kvægbruger overholde de forpligtelser, som dette indebærer. 3.5 Kemiske bekæmpelsesmidler Der må gerne anvendes kemiske bekæmpelsesmidler på arealet. ja (kryds) nej (kryds) 3.6 Gødning og jordbrugskalk Der må gerne spredes kalk på arealet. ja (kryds) nej (kryds) Der må gerne spredes kunstgødning på arealet. ja (kryds) nej (kryds) Der må gerne spredes husdyrgødning på arealet. ja (kryds) nej (kryds) 3.7 Dræning og afvanding Arealet må gerne drænes og afvandes. ja (kryds) nej (kryds) 3.8 Vanding Arealet må gerne vandes. ja (kryds) nej (kryds) 3.9 Spildevandsprodukter Der må ikke spredes spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg på arealet. Der må ikke spredes spildevandsprodukter på arealet bortset fra følgende: (kryds) (kryds) (kryds) Kartoffelsaft fra kartoffelmelsfabrik, Pressevand fra grønmelfabrik, Andet 3.10 Gødningsregnskab Er lodsejer omfattet af reglerne om gødningsregnskab? ja (kryds) nej (kryds) 3.11 Jagt og fiskeri Jagtrettighederne er inkluderet i aftalen. ja (kryds) nej (kryds) Fiskerirettighederne er inkluderet i aftalen. ja (kryds) nej (kryds) 4. Kreaturerne 4.1 Almindelig lovgivning Almindelig dansk lovgivning skal overholdes. Her tænkes specielt på 1) mærkning af kvæg, 2) krav om sundhedsdokumenter i forbindelse med flytning og 3) transport af dyr. Kvægbruger skal sørge for at være ansvarsforsikret. 94

95 Aftalesæt og græsningsaftale 4.2 Tilsyn og ansvar Ansvaret for dyrene og tilsyn med dyrene påhviler kvægbrugeren. Det er hans ansvar, hvis han uddelegerer tilsynet med dyrene. 4.3 Håndtering af dyrene Det er kvægbrugers ansvar, at kreaturer, der sættes ud på arealet, er sunde, rolige og hegnsvante. Foldtyren skal være forsynet med næsering. ja (kryds) nej (kryds)) Hvis kvægbruger opsætter fangfold eller lignende, skal han ved kontraktens udløb fjerne dette, med mindre andet aftales med lodsejer, eller kontrakten forlænges. 4.4 Hegning Lodsejer sørger for, at arealet ved aftalens indgåelse eller senest før udsætning af dyrene på arealet er almindeligt, forsvarligt hegnet. Hvis der indgår kalve under 6 måneder i nærværende aftale, skal der være mindst to hegnstråde. Der må ikke anvendes pigtrådshegn. Lodsejeren sørger for, at der er strømgiver til hegnet af tilstrækkelig kvalitet. ja (kryds) nej (kryds)) Vedligeholdelse af hegnet påhviler kvægbruger. Materiale brugt til vedligeholdelse af hegnet må ikke fjernes af kvægbruger ved kontraktens ophør. Eventuelle særlige indretninger for offentlighedens adgang til arealet (låger m.m.) opsættes af lodsejer. 4.5 Vand Kvægbruger sørger for det fornødne for at sikre og vedligeholde vandforsyningen til dyrene. Kvægbruger skal ved kontraktens udløb fjerne eventuelle materialer, som er brugt i forbindelse med vanding af dyrene, med mindre andet aftales med lodsejer, eller kontrakten forlænges. 4.6 Tilskudsfodring Hvis kvægbruger opsætter fodertrug og lignende, skal han ved kontraktens udløb fjerne dette, med mindre andet aftales med lodsejer, eller kontrakten forlænges. Det er generelt tilladt at suppleringsfodre kreaturerne på naturplejearealerne. Det kan dog eventuelt aftales mellem lodsejer og kvægbruger at undlade tilskudsfodring ved at udfylde punkt , punkt , punkt eller punkt Husk at være opmærksomme på ordlyden af eventuelle MVJ-aftaler Lodsejer og kvægbruger aftaler, at kreaturerne gerne må tilskudsfodres på arealet uden begrænsninger: (kryds) 95

96 Aftalesæt og græsningsaftale Lodsejer og kvægbruger aftaler, at kreaturerne ikke må tilskudsfodres på arealet: (kryds) Lodsejer og kvægbruger aftaler, at kreaturerne gerne må tilskudsfodres på arealet med de begrænsninger, der fremgår af nedenstående afkrydsninger: Mineraler og vitaminer ja nej Halm fra korn ja nej Frøgræshalm ja nej Hø ja nej Ensilage ja nej Korn ja nej Kraftfoder som blanding eller råvarer ja nej 5. Økonomi 5.1 Økonomi Lodsejer betaler årligt kr. pr. hektar, der indgår i denne kontrakt. Beløbet er eksklusive moms. Beløbet forfalder til betaling årligt den 1. (måned). Kvægbruger betaler årligt kr. pr. hektar, der indgår i denne kontrakt. Beløbet er eksklusive moms. Beløbet forfalder til betaling årligt den 1. (måned). 6. Kontraktens varighed Nærværende kontrakt træder i kraft med virkning fra og med datoen, hvor både lodsejer og kvægbruger har underskrevet kontrakten. Kontrakten udløber uden videre varsel den (dato) 20 (år). Det kan dog aftales at forlænge kontrakten. Ved ejerskifte ophører kontrakten. Ny ejer kan dog overtage kontrakten, hvis det aftales mellem parterne. Hvis parterne i øvrigt er enige om at annullere kontrakten, kan den annulleres med aftalt varsel. Annullering skal være skriftlig. 96

97 Aftalesæt og græsningsaftale 6.1 Misligholdelse Hvis en af parterne i væsentlig grad misligholder kontrakten, kan modparten i kontrakten annullere den. En sådan annullering skal ske skriftligt til kontraktens modpart. Parterne bør ved aftalens indgåelse tage stilling til, hvad der betragtes som væsentlig misligholdelse. 6.2 Dødsfald Hvis kvægbruger dør i aftaleperioden, viderefører den efterladte ægtefælle uden videre aftalen. Den efterladte ægtefælle kan dog indtil 1 år efter dødsfaldet opsige aftalen med 3 kalendermåneders varsel. Er der ingen ægtefælle, kan boet opsige aftalen med 1 kalendermåneds varsel. Hvis lodsejer dør i aftaleperioden, viderefører den efterladte ægtefælle uden videre aftalen. Den efterladte ægtefælle kan dog indtil 1 år efter dødsfaldet opsige aftalen med 3 kalendermåneders varsel. Er der ingen ægtefælle, kan boet opsige aftalen med 1 kalendermåneds varsel. 7. Uoverensstemmelser Hvis der opstår uoverensstemmelser, som de uenige parter ikke kan løse i mindelighed, skal de uenige parter mødes til forligsmøde med deltagelse af hver sin forligsmand. De uenige parter udpeger hver sin forligsmand. De uenige parter orienterer hinanden om de udpegede forligsmænd forud for forligsmødet. Hvis forligsmødet ikke fører til forlig, overlades parterne til at søge sagen afgjort ved de almindelige domstole. 8. Underskrifter (dato) (lodsejer) (dato) (kvægbruger) 97

98 Aftalesæt og græsningsaftale 98

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed 4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed Indledning Danmark hører til blandt de lande, hvis natur i særlig grad er under påvirkning af en intensiv arealudnyttelse. Historisk set er dette forhold et resultat af

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 1 Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Maj 2001 2 VEJLEDNING OM BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Miljø-

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Det lysåbne landskab. Miljø- og Energiministeriet Danmarks miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 372 2001

Det lysåbne landskab. Miljø- og Energiministeriet Danmarks miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 372 2001 Miljø- og Energiministeriet Danmarks miljøundersøgelser Det lysåbne landskab Faglig rapport fra DMU, nr. 372 2001 Lis Ellemann Rasmus Ejrnæs Jens Reddersen Jesper Fredshavn Afdeling for Landskabsøkologi

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport

Læs mere

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen Juni 2009 Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2009 Redaktion: Jette Bang

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup.

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Notat. Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål.

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København

Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Colourbox.com Foto: Ulla Rose Andersen og Jan Fischer Rasmussen,

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Småsøer og vandhuller

Småsøer og vandhuller Småsøer og vandhuller Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juli 2002 Småsøer og vandhuller Martin Søndergaard Jens Peder Jensen Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser 2 Miljøministeriet Skov- og

Læs mere

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune November 2011 Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Kontaktperson: Knud Boesgaard Sørensen Tlf.: 44873367

Læs mere

Vejledning om pleje af fredede fortidsminder

Vejledning om pleje af fredede fortidsminder Vejledning om pleje af fredede fortidsminder Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen Juni 2009 Vejledning om pleje af fredede fortidsminder Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen 2009 Redaktion: Torben Dehn

Læs mere

Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150. Af Mette Risager, RisagerConsult.

Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150. Af Mette Risager, RisagerConsult. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150 Af Mette Risager, RisagerConsult RisagerConsult NORDISK MILJØMÆRKNING LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark

Læs mere