INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Udvælgelse af data... 2 Sammenligning af udvalgte nøgletalsområder... 3 STAMOPLYSNINGER... 5 A) Antal skoler med

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Udvælgelse af data... 2 Sammenligning af udvalgte nøgletalsområder... 3 STAMOPLYSNINGER... 5 A) Antal skoler med oplysning om klassetrin/skolestrukturen... 5 Normalklasser... 5 B1) Antal årgangsdelte klasser... 5 B2) Antal ikke fuldt årgangsdelte klasser... 6 Andre klassetyper... 6 C) Antal klasser for ældre to-sprogede elever... 6 D) Antal specialklasser... 7 E) Antal elever, fordelt på klassetrin... 7 F) Antal tosprogede elever... 8 G) Antal lærerårsværk... 9 H) Antal årsværk, børnehaveklassepersonale I) Antal SFO-ordninger J) Antal børn i SFO, fordelt på klassetrin K) Antal årsværk, SFO-personale L) Antal årsværk, PPR-personale NØGLETAL ) Undervisning pr. klasse pr. uge ) Arbejdstid for ledere og lærere pr. U-time ) Elev/lærerratioen ) Driftsudgifter pr. elev ) Gennemsnitlig klassekvotient ) U-timer til specialundervisning i henhold til 20, stk. 1 og 20, stk. 2 undervisning... 27

2 Forord 2 Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Kommunedata har i samarbejde med Skoledirektørforeningen arbejdet på at udvælge data på skoleområdet, som arbejdsgruppen finder, der på lands-, amts-, kommunal- og forvaltningsplan kan være interesse for i arbejdet med folkeskolen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Undervisningsministeriet sideløbende har overvejelser i gang om sit fremtidige statistikgrundlag, hvorfor der herfra endnu ikke foreligger nogen endelig stillingtagen til indholdet i nærværende vejledning. Arbejdsgruppens arbejde har rettet sig mod at udvælge og bearbejde data på udvalgte områder, der kan supplere og yderligere kvalificere den eksisterende statistik på folkeskoleområdet. På den baggrund har arbejdsgruppen udvalgt en række centrale områder, som kan bidrage til yderligere at kvalificere både kommunens eget arbejde med skoleområdet og kommunens arbejde med at lave sammenligninger med andre kommuner. Udvælgelse af data Arbejdet med data/områder for skolevæsenet har været delt op i to hovedgrupper. Den ene gruppe indeholder data vi fremover betegner som stamoplysninger for skolevæsenet. Disse stamoplysninger er valgt ud fra et ønske om at udvælge oplysninger, der kan beskrive den enkelte kommunes skolevæsen på baggrund af oplysninger om antal elever og klasser på normalklasser og specialklasser, antal årsværk i henholdsvis børnehaveklasse, klasse og SFO, samt oplysninger om kommunens skolestruktur.

3 3 Den anden gruppe indeholder nogle mulige nøgletalsområder for skolevæsenet. Disse områder omfatter de dele af skolevæsenet, der bl.a. kan beskrive kommunens eget serviceniveau og resurseforbrug på folkeskoleområdet, og som giver mulighed for at foretage en sammenligning med andre kommuner, således at resultaterne af disse sammenligninger i fremtiden kan indgå i de lokale overvejelser omkring resurseplanlægningen for området. Arbejdsgruppen har valgt at tage udgangspunkt i de budgettal/plantal kommunerne/skolerne allerede indberetter til Undervisningsministeriet pr. 1/9 hvert år og hvor en del af disse allerede offentliggøres i Undervisningsministeriets publikation "Folkeskolen i tal". På sigt arbejdes der på at lave et tilsvarende materiale på baggrund af regnskabsoplysninger. Sammenligning af udvalgte nøgletalsområder Sammenligning af forskellige kommuners nøgletal bør derfor altid give anledning til at rejse spørgsmål om eksempelvis strukturelle, geografiske og sociale forhold, lokale beslutninger om organisering af undervisningen, samt kommunens konteringspraksis. Forhold som kan give afvigelser i nøgletallene. For at imødekomme kommunernes behov for at kunne sammenligne sig med andre kommuner, har arbejdsgruppen i nærværende vejledning netop søgt at redegøre for nogle af de forhold, som kommunerne bør være opmærksomme på ved en eventuel sammenligning med andre kommuners skolevæsen. Efterfølgende er det så op til parterne at forholde sig til, om man vil søge at korrigere for disse forskelle. Vejledningen indeholder ikke en udtømmende liste over de områder, det kan være relevant at belyse på skoleområdet, men skal alene opfattes som et supplement til den eksisterende statistik på området.

4 4 Vejledningen indeholder ikke kommentarer til alle stamoplysninger og nøgletal, men kun hvor parterne har skønnet, at det vil være relevant og dermed en hjælp for kommunalbestyrelsen og ansatte ved forvaltningen i arbejdet med folkeskoleområdet. Pjecen er udarbejdet af repræsentanter fra: Skoledirektørforeningen Undervisningsministeriet Kommunedata Kommunernes Landsforening

5 5 STAMOPLYSNINGER A) Antal skoler med oplysning om klassetrin/skolestrukturen Beskrive skolestrukturen i kommunen. Kommunens skolestruktur beskrevet ved antal skoler, den enkelte skoles klassetrin, incl. børnehaveklasse og antal spor pr. klassetrin. Se definition af skolestrukturen. Normalklasser B1) Antal årgangsdelte klasser Antal fuldt årgangsdelte klasser. Beskrive antal årgangsdelte klasser, herunder børnehaveklasser. Klasseopdeling, hvor klasserne indberettes på det klassetrin eleverne er indskrevet på. Beskrive antal ikke fuldt årgangsdelte klasser, herunder børnehaveklasser.

6 B2 ) Antal ikke fuldt årgangsdelte klasser 6 Klasser, hvor der går elever fra forskellige årgange i samme klasse. Ikke fuldt årgangsdelte klasser indberettes på det klassetrin den ældste elev naturligt ville have befundet sig på, hvis eleven gik i en fuldt årgangsdelt klasse. Andre klassetyper C) Antal klasser for ældre tosprogede elever Beskrive antal klasser for ældre tosprogede elever. Ved ældre tosprogede forstås: elever der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk, og elever der udløser ekstra resurser på grund af sprogvanskeligheder med dansk. Ældre tosprogede elever går i særlige klasser for disse elever, når man lokalt skønner, at eleverne ikke vil nå at blive integreret i en normal klasse. Dette er ofte elever i alderen år. Elever i modtagelsesklasser er hjemhørende i normal-

7 klasser. 7 D) Antal specialklasser Antal klasser, der er registreret som enten 20, stk. 1 eller 20, stk. 2 specialklasser. Se folkeskolelovens 20, stk 1. og stk 2. Antal klasser, der er registreret som enten 20, stk. 1 eller 20, stk. 2 specialklasser, samt oplysninger om antallet af elever, der modtager specialundervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 1 og stk. 2. Hvis man ønsker at sammenligne antal specialklasser med tilsvarende klasser i andre kommuner, bør man overveje at forholde sig til og eventuelt korrigere for, at der kan være forskel på: andelen af 20, stk.1 og 20, stk. 2 elever (elever med behov for særlige foranstaltninger) hvordan kommunalbestyrelsen vælger at organiserer specialundervisning af børn og unge i kommunen. Se endvidere afsnit 4. E) Antal elever, fordelt på klassetrin

8 8 Beskrive antal elever, fordelt på klassetrin, herunder børnehaveklasser, fordelt på fuldt årgangsdelte klasser og ikke fuldt årgangsdelte klasser, samt specialklasser og ældre to-sprogede klasser. Elever i klasser opgjort under punkt B, C, D og F. Det skal bemærkes, at denne stamoplysning er opgjort incl. elever i folkeskolen, der har folkeregisteradresse i en anden kommune. Omvendt indregnes ikke elever, der undervises uden for kommunen, uanset at de har folkeregisteradresse i kommunen. Man skal huske at registrere disse elever korrekt i folkeregisteret. F) Antal tosprogede elever Beskrive antal tosprogede elever. Ved tosprogede forstås: elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk og elever, der udløser ekstra resurser på grund af sprogvanskeligheder med dansk. Ingen bemærkninger. Hvis man ønsker at sammenligne antal tosprogede elever

9 9 i kommunen med antallet af tosprogede elever i andre kommuner, bør man overveje at forholde sig til og eventuelt korrigere for, at der kan være forskel på: andelen af tosprogede elever (to-sprogede elever med behov for særlige foranstaltninger) hvordan kommunalbestyrelsen vælger at organiserer eksempelvis særlig støtte i dansk til disse elever og modersmålundervisning, samt modtagelsesklasser. G) Antal lærerårsværk Beskrive det planlagte antal lærerårsværk/antal fuldtidsbeskæftigede ledere og lærere i og i tilknytning til folkeskolen. Stamoplysningen er et udtryk for det antal lærerårsværk kommunen budgetterer med i og i tilknytning til folkeskolen afgrænset til klassetrin. Antal lærerårsværk beregnes som arbejdstid for lærere og ledere i og i tilknytning til folkeskolen, herunder forvaltningen divideret med 1924 timer. I.A. Arbejdstid i forvaltningen: Arbejdstid for ledere og lærere i og i tilknytning til

10 10 folkeskolen, der er placeret i forvaltningen incl. Ferie- og søgnehelligdage, eksempelvis timer til svømmelærerordning, modtagelsesklasse, osv. for kombinationsbeskæftigede ledere og lærere, eksempelvis beskæftiget ved Center for Undervisningsmidler, Danmarks Lærerforenings kredse etc., indregnes den del af arbejdstiden vedkommende er beskæftiget i forvaltningen tale-/hørekonsulenter og tale-/hørelæreres arbejdstid medregnes fuldt ud i antal lærerårsværk ved folkeskolen, uanset at en del timer medgår til administration i forvaltningen og en del timer anvendes i daginstitutioner. Ovenstående områder skal ikke opfattes som en udtømmende liste over timer, der bør indregnes i beregning af antal lærerårsværk. Hvis der er andre funktioner, hvor timer i forbindelse med disse som oftest registreres på skoleniveau, men hvor man lokalt har valgt at registrere timerne i forvaltningen, bør disse timer også medtages i det samlede antal lærerårsværk. I.B. Arbejdstid i forvaltningen, der ikke indregnes i opgørelsen af antal lærerårsværk: arbejdstid for forvaltningschef, skoledirektører m.fl., hvor lønudgiften konteres på konto 06 (ren administration) medregnes ikke i nøgletallet ansatte på Pædagogisk Psykologisk Rådgivningskontor (PPR) i forvaltningen medregnes heller ikke i antal lærerårsværk med undtagelse af arbejdstid for ta-

11 11 le-/hørekonsulenter og tale/hørelærere, se afsnit L. arbejdstid ved PPR, excl. tale-/hørekonsulenter- og lærere opgøres i en særlig stamoplysning, idet et betydeligt antal kommuner ikke har et eget PPRkontor, men har i stedet for valgt at betale for PPR tjenesteydelsen til en anden kommune. nogle kommuner har centralt afsat et antal puljetimer, der kan udløses ved akut opståede opgaver, eksempelvis tilflyttere med svære handicaps og/eller elever med krav på modersmålsundervisning arbejdstid for ledere og lærere ansat ved ungdomsskolens heltidsundervisning indgår ikke i opgørelsen af antal lærerårsværk (Folkeskoleloven 33). II.A. Arbejdstid i folkeskolen Den samlede arbejdstid for ledere og lærere, incl ferieog søgnehelligdage opgøres for klasse og divideres med 1924 timer. Specialundervisning Den samlede arbejdstid til 20, stk. 2 foranstaltninger for elever fra egen kommune og andre kommuner indregnes i det samlede antal lærerårsværk. D.v.s. undervisning af elever for hvem amtskommunen afholder alle udgifter i forbindelse med elevernes undervisning bortset fra et af Undervisningsministeriets fastsat takstbeløb. Hvis man ønsker at sammenligne antal lærerårsværk med tilsvarende tal for andre kommuner, bør man overveje at forholde sig til og eventuelt korrigere for:

12 12 andelen af elever med behov for særlige foranstaltninger, idet der er forskel på arbejdstidsforbruget pr. normalklasseelev og timeforbruget pr. elev med behov for specialundervisning, og kommunens organisering af specialundervisningen, idet timeforbruget til specialundervisning er afhængigt af hvordan man vælger at organisere specialundervisningen. Undervisning af tosprogede elever Hvis man ønsker at sammenligne antal lærerårsværk med niveauet i andre kommuner, bør man tillige overveje at forholde sig til og/eller korrigere for timeforbruget til særlig støtte i dansk, modersmålundervisning og afsatte timer til modtagelsesklasser. Se endvidere afsnit F. II.B. Arbejdstid på skolerne, der ikke indregnes i opgørelsen af antal lærerårsværk: vikartimer læst af skolens egne lærere på overtid vikartimer læst af løse vikarer vikarpuljer (kr.) afsat i forvaltningens budget. H) Antal årsværk, børnehaveklassepersonale Beskrive antal årsværk i børnehaveklassen.

13 13 Stamoplysningen er et udtryk for antal årsværk i børnehaveklassen, beregnet som antal arbejdstimer kommunen afsætter til børnehaveklassen. Antal årsværk beskæftigede i børnehaveklassen beregnes som summen af arbejdstid for børnehaveklasseledere (excl. ferie- og søgnehelligdage) divideret med 1449 timer, arbejdstid for skolepædagoger/børnehaveklasseassistenter, incl. ferie- og søgnehelligdage divideret med 1924 timer, samt arbejdstid for pædagogmedhjælpere, incl. ferie- og søgnehelligdage divideret med 1924 timer. Se "Arbejdstidsaftale for børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole" af 1. juli 1993, "Overenskomst for pædagogmedhjælpere af 16. oktober 1995", samt "Arbejdstidsaftale for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, SFO m.v. af 6. november 1995". I) Antal SFO-ordninger Beskrive det samlede antal SFO-ordninger, d.v.s. den samlede pasning af 6-16 årige i SFO oprettet i henhold til 3, stk. 4 i Folkeskoleloven. Se under formål. Antal ordninger opgøres som antal SFO med egen leder oprettet i henhold til 3, stk. 4 i folkeskoleloven. Andre ordninger som ikke er oprettet i henhold til 3, stk. 4 medtages ikke i antal SFO-ordninger.

14 14 J) Antal børn i SFO, fordelt på klassetrin Beskrive antal børn i SFO oprettet efter 3, stk. 4 i folkeskoleloven, fordelt på klassetrin. Se under formål. Antal børn, fordelt på klassetrin i SFO-ordninger oprettet efter folkeskolelovens 3, stk. 4, jf. punkt I, som skolerne indberetter den 1/9 til Undervisningsministeriet. K) Antal årsværk, SFO-personale Beskrive antal årsværk i SFO. Se under formål. Antal årsværk beskæftigede i SFO beregnes som summen af arbejdstid for børnehaveklasseledere (incl. ferieog søgnehelligdage) divideret med 1449 timer, arbejdstid for skolepædagoger/skoleassistenter, incl. ferie- og søgnehelligdage divideret med 1924 timer, samt pædagogmedhjælpere incl. ferie- og søgnehelligdage divideret med 1924 timer. Se "Arbejdstidsaftale for børnehaveklasseledere i den kommunale folkeskole af 1. juli 1993","Overenskomst for pædagogmedhjælpere af 16. oktober 1995", samt "Arbejdstidsaftale for pædagogisk personale ved daginstitutioner klubber, SFO m.v. af 6. november 1995". L) Antal årsværk, PPR-personale Beskrive antal årsværk ved kommunens Pædagogisk

15 15 Psykologisk Rådgivning (PPR), excl. arbejdstid for tale- /hørelærere og tale-/hørekonsulenter, jf. pkt. G. Stamoplysningen er et udtryk for antal årsværk ved PPR, beregnet som den samlede arbejdstid kommunen afsætter til PPR, fratrukket arbejdstid for tale-/hørelærere og tale-/hørekonsulenter, incl. ferie- og søgnehelligdage, divideret med 1924 timer. Personale ansat ved PPR omfatter såvel skolepsykologer, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere m. fl., der har hel eller delvis ansættelse ved PPR, dog undtages arbejdstid for tale-/hørelærere og tale- /hørekonsulenter. Antal lærerårsværk for de sidstnævnte personalegrupper er indregnet i det samlede lærerårsværk, jf. afsnit G

16 16 NØGLETAL 1) Undervisning pr. klasse pr. uge Nøgletallet er et udtryk for kommunens serviceniveau for langt den største del af eleverne med hensyn til: hvor mange U-timer eleven får i vores skolevæsen fra Klasse hvor mange U-timer tilbyder kommunen pr. årgang. Klassens U-timetal pr. klassetrin pr. uge. Klassens U-timetal beregnes som følger: Klassens U-timetal, ifølge ugeskemaet (det antal timer hvor alle elever deltager i samme aktivitet) anvendes som basistal. I U-timetallet er ikke taget højde for, at ugeskemaet er erstattet af andre aktiviteter et antal uger om året på grund af eksempelvis emneuger, projektuger, klassselæreruger, lejrskole, ekskursioner og teateruge. Til klassens basistal tillægges tilbudsfag, P-fag, holddannelse og lignende i forhold til det antal elever fra klassen, der deltager i disse timer, jf. nedenstående eksempel. Ovenstående afgrænsning tager højde for, at eleverne kan have forskelligt antal timer på samme klassetrin, nemlig på de klassetrin hvor der tilbydes eksempelvis tilbudsfag og P-fag. Eksempel på beregning af antal U-timer, der skal tillæg-

17 17 ges ugeskemaet/basistimetallet: I 7. klasse har eleverne et ugeskema/basistimetal på 21 U-timer pr. uge. Hertil skal lægges andre U-timer pr. uge, f.eks.: 8 elever ud af 20 elever i 7. klasse har P-fag i 2 U-timer om ugen i et halvt år - d.v.s. 8/20 af 2 U-timer i et halvt år = 8/20 * 1 U-time i et år = 0,40 U-timer pr. uge. Til 7. klasses ugeskema/basistal på 21 U-timer pr. uge tillægges yderligere 0,40 U-timer. Hvis en del af eleverne i 7. Klasse har tilbudsfag beregnes disse efter samme princip, d.v.s. i forhold til hvor mange elever der deltager i tilbudsfaget, sammenholdt med hvor mange timer pr. uge eleverne har disse fag og i hvor lang tid. Det beregnede antal U-timer pr. uge tillægges ligeledes 7. klasses ugeskema/basistimetal. Denne beregning foretages for alle P-fag, tilbudsfag og holdtimer som en eller flere elever på 7. klassetrin deltager i, samt på alle øvrige klassetrin, hvor eleverne både har et fælles ugeskema/basistimetal og et antal individuelt valgte timer. 2) Arbejdstid for ledere og lærere pr. U-time Nøgletallet er et udtryk for, den samlede arbejdstid (U-, F- og Ø og L-timer + timer i forvaltningen (excl. PPR), incl. ferie- og søgnehelligdage) for ledere og lærere i, og

18 18 i til knytning til folkeskolen, kommunen anvender for at yde den service kommunen gerne vil. Hvad kræver det at tilvejebringe 1 U-time? Se formål Det samlede arbejdstid for ledere og lærere opgøres som det antal timer, der medtages til beregning af antal lærerårsværk, jf. afsnit G. Den samlede U-tid for ledere og lærere i, og i tilknytning til folkeskolen, beregnes som skolens planlagte U-timer, (uanset hvem der har læst timerne) tillagt antal U-timer varetaget af konsulenter, der både løser tværgående opgaver for kommunen, men samtidig har U-timer på skolerne. 3) Elev/lærerratioen At definere et nøgletal som siger noget om serviceniveauet i kommunen og som anvendes i internationale sammenligninger af skolevæsener. Af folkeskolelovens 5 fremgår det, at ved valg af undervisningens indhold og tilrettelæggelse skal læreren tilstræbe, at eleverne ikke alene møder skolefagenes indhold og metode fag for fag, men også i samarbejde mellem flere fag (tværfaglighed) eventuelt på tværs af klassetrin og på hold. Fordelen ved at bruge elev/lærerratioen som et udtryk for kommunens serviceniveau er, at det ikke forudsætter, at man opererer med klasseopdelt undervisning på klasse-

19 19 trin. Nøgletallet tager derimod højde for, at nye undervisningsprincipper som blandt andet er beskrevet ovenfor i stigende grad vil opløse den traditionnelle opdeling af eleverne i klasser. Oplysningen om klassekvotienter får derved faldende betydning i en række undervisningssituationer og man kan forestille sig enten at erstatte eller supplere klassekvotienten med beregning af elev/lærerratioen. Elev/lærerratioen er en måde at sammenholde antal elever og antal lærerårsværk, der kan beregnes uanset hvordan undervisningen er organiseret. Eksempel: I kommunen går 1700 elever i kl., beregnet som beskrevet under afsnit E og der er beskæftiget 180 lærerårsværk i og i tilknytning til folkeskolen, beregnet som antal lærerårsværk som beskrevet under afsnit G). Elev/lærerratioen: 1700 elever/180 lærerårsværk = 9,4 elever pr. lærer. Se opgørelse af antal elever, jf. punkt E, dog fratrukket antal elever i børnehaveklassen. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed skal børnehaveklassen ikke medregnes. Se opgørelse af antal lærerårsværk, jf. punkt G. 4) Driftsudgifter pr. elev Beregne resurseforbruget pr. elev målt i kroner. Driftsudgifter pr. elev i folkeskolen.

20 20 Nøgletallet beregnes som nettodriftsudgift pr. elev. Nettodriftsudgift pr. elev beregnes af hensyn til de kommuner, der afholder udgifter til normalundervisning, specialundervisning osv. for elever fra andre kommuner. Til beregning af nettodriftsudgifter pr. elev anvendes følgende konti fra Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan: 1.22 Skolebusdrift 3.01 Folkeskoler 3.02 Serviceforanstaltninger 3.03 Syge- og hjemmeundervisning 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap 3.08 Observationsskoler 3.09 Skolebiblioteker For at kunne sammenligne udgiftsniveauet pr. elev med tilsvarende niveau i andre kommuner, så er det nødvendigt at forholde sig til, at nettodriftsudgiften pr. elev er en sum af mange delelementer - et nøgletal på et højt aggregeret niveau. I det følgende er nævnt nogle af faktorerne under ovennævnte konti, der kan give afvigelser ved sammenligning af nettordriftsudgifter pr. elev med tilsvarende udgifter i andre kommuner. Konto 1.22 Skolebusdrift Nogle kommuner konterer udgifter og indtægter i forbin- delse med skolebusdrift på konto 1.22 "Skolebusdrift"

21 21 under kollektiv trafik, f.eks. udgifter og indtægter i forbindelse med kommunalt ejede busser eller udgifter til private vognmænd, der både kører som en del af den kollektive trafik og som skolebus, samt indtægter fra passagerer. Man skal være opmærksom på, at folkeskolens reelle udgifter til skolebusdrift er vanskelige at opgøre. Folkeskolens udgifter til skolebusdrift afhænger således af, hvorledes man opgør folkeskolens andel af driftsudgifter til dette formål i forhold til øvrige brugere og hvorledes denne udgift konteres. Andre kommuner konterer eksempelvis udgifter til buskort til kollektivtrafik på konto 3.02 "Serviceforanstaltninger" Folkeskoler Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Normalt konteres udgifter til PPR på konto 3.04, udgifter som vi har valgt at holde ude af nøgletallet. Men nogle kommuner konterer udgifter til PPR på konto 3.01, eksempelvis pædagogiske konsulenter. Andre kommuner konterer udgifter til PPR: på hovedkonto 5 "Social- og sundhedsvæsen", eller på hovedkonto 6 "Administration m.v." Pensionsudgifter

22 22 Man skal være opmærksom på, at kommunerne kan have forskellige konteringspraksis vedrørende pensionsudgifter. Direkte udbetalte pensioner skal ifølge Indenrigsministeriets kontoplan registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører, således at pensionsudgifterne følger ansættelsesområdet. Registrerer kommunen på omkostningsstedet for en given funktion, kan pensionsudgifterne henføres under omkostningssted 01 "Fællesudgifter og indtægter". Specialundervisning Nogle kommuner konterer udgifter til undervisning af elever på skolernes specialcentre og specialklasser på konto Vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer Nogle kommuner konterer udgifter til serviceledere- /servicemedarbejdere, vedligeholdelse af udendørs arealer m.v. overvejende på funktion Driftsudgifter til driften af eller leje af idræts- og svømmehaller Nogle kommuner konterer udgifter til idræts- og svømmehaller på konto 3.01, som skolernes udgifter i forbindelse med anvendelse af idræts- og svømmehaller. Skolebiblioteker

23 23 Nogle kommuner konterer udgifter til skolebiblioteker på konto 3.01 "Folkeskolen", jf. tidligere og ikke på konto 3.09 "Skolebiblioteker" Serviceforanstaltninger Transport af elever generelt Udgifter i forbindelse med transport af elever konteres fortrinsvis på konto Men man skal være opmærksom på, at kommunerne har forskellige behov for transport af elever begrundet i eventuelle lokale geografiske forhold. Disse forhold bør man medtænke, hvis man ønsket at sammenligne nøgletallet driftsudgifter pr. elev med tilsvarende tal for andre kommuner. Indtægter og udgifter i forbindelse med driften af eller leje af idræts- og svømmehaller Der er forskel på, hvor kommunerne konterer indtægter og udgifter i forbindelse med driften af eller leje af kommunale idræts- og svømmehaller eller udgifter ved brug af selvejende, private eller andre offentlige myndigheders institutioners idræts- og svømmehaller. Nogle kommuner konterer udgifter i forbindelse med driften af eller leje af kommunale idræts- og svømmehaller på konto 3.02, og andre konterer udgifter på hovedkonto 0 "Fritidsfaciliteter". Man skal være opmærksom på, at folkeskolens reelle

24 24 udgifter til kommunale idrætsanlæg, hvis primære formål ikke er skoleidræt, er vanskelige at opgøre. Folkeskolens udgifter til idræts- og svømmehaller afhænger således af, hvorledes man opgør folkeskolens andel af driftsudgifter til idræts- og svømmehaller i forhold til øvrige brugere, og hvorledes denne udgift konteres. Endelig bør man forholde sig til, at der er forskel på kommunernes investeringer i svømmehaller, idrætshaller osv. og den betydning disse investeringer har på den enkelte kommunes udgifter pr. elev. Vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer Nogle kommuner konterer udgifter til vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer på konto Andre kommuner konterer disse udgifter på hovedkonto 0 "Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger" Endvidere skal man også for dette område være opmærksom på, at folkeskolens reelle udgifter til vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer er vanskelige at opgøre. Folkeskolens udgifter til vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer afhænger således af, dels hvorledes man opgør folkeskolens andel af driftsudgifter til vedligeholdelse af parkanlæg og udenomsarealer i forhold til øvrige brugere, og dels af hvorledes denne udgift konteres Undervisning af børn med vidtgående handicap

25 og 3.08 Observationsskoler 25 Der er forskellige måder specialundervisning kan gennemføres på forstået som forskellige organisationsformer. Disse forskellige organisationsformer indvirker mere eller mindre på driftsudgiften pr. elev, idet udgiften pr. plads er forskellig. Hvis man ønsker at sammenligne med driftsudgifter pr. elev i andre kommuner, bør man overveje at forholde sig til og eventuelt korrigere for, at der er forskel på kommunernes specialundervisningstilbud, jf. afsnit D. I det følgende er givet eksempler på måder specialundervisning kan gennemføres på: specialcentre i folkeskolerne, hvor eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, 20, stk.1 foranstaltning specialklasser, 20, stk. 1 heldagsskoler, 20, stk. 1 observationsskoler, 20, stk. 2 integration i en almindelig folkeskoleklasse (enkeltintegration), 20, stk. 2 specialskole, 20, stk. 2 skoler uden for kommunen, 20, stk. 1 og 2. Eksempler på hvor kommuner også kan konterer udgifter til specialundervisning: på konto 3.11 "Specialpædagogisk bistand til børn og voksne" Nogle kommuner konterer udgifter til specialunder-

26 26 visningsklasse på hovedkonto 5 "Social- og sundshedsvæsen". Dette er ikke i overensstemmelse med Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Udgifter i forbindelse med specialundervisning skal konteres på hovedkonto Skolebiblioteker Nogle kommuner konterer udgifter til skolebiblioteker på konto 3.01 "Folkeskolen", jf. tidligere. Undervisning af tosprogede elever Hvis man ønsker at sammenligne driftsudgifter pr. elev med tilsvarende niveau i andre kommuner, bør man overveje at forholde sig til og eventuelt korrigere for: andelen af tosprogede elever i de enkelte kommuner timeforbruget til særlig støtte i dansk, modersmålundervisning og afsatte timer til modtagelsesklasser den valgte timetildeling til tosprogede elever - en automatisk timetildeling eller efter en mere individualiseret behovstildeling. 5) Gennemsnitlig klassekvotient Beskrive den gennemsnitlige klassekvotient. Antal elever pr. normalklasse. Se under stamoplysninger punkt B1 og B2 og punkt E (fuldt årgangsdelte og ikke fuldt årgangsdelte).

27 27 6) U-timer til specialundervisning i henhold til 20, stk. 1 og 20, stk. 2 undervisning Beskrive skolens U-timer til 20 stk.1 og 20 stk. 2 foranstaltninger. Se folkeskoleloven 20, stk.1 og 20, stk. 2. Der foretages timeregistrering af de budgetlagte resurser til samtlige specialundervisningsforanstaltninger. For at kunne sammenligne antal U-timer til specialundervisning af 20, stk.1 og 20, stk. 2 elever bør man forholde sig til: hvor stor en del af den samlede undervisningstid, der bruges på specialundervisning generelt det gennemsnitlige antal U-timer, der tildeles pr. specialundervisningselev de forskellige organisationsformer, som specialundervisningen udspiller sig i principper for tildeling af resurser til specialundervisning, f. eks. om kommunen følger en timefordelingsplan for specialundervisningen eller om kommunen tildeler efter behov.