Afdækning af valutarisiko

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af valutarisiko"

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.finansiering Forfatter Kenneth Skou Vejleder Esben Høgh Afdækning af valutarisiko Ved internationale investeringer i råvaremarkedet Handelshøjskolen i Århus Juni 2008

2 Executive summary Due to the increased integration and correlation among the different stock and bond markets around the world, investors are always in search for new markets that can add diversification value to their investment portfolio. Research has shown that the commodity market in many cases has a negative correlation with the traditional stock and bond markets - which for an investor are an opportunity for added diversification value. This and the fact that the commodity market over the recent years has produced a high return on investment have attracted a large number of investors to the commodity market. The derivatives market is the place to be for an investor who would like to invest in the commodity market and who are not interested in receiving the actual commodity. The main derivative associated with the commodity market is futures contracts, which are traded on organized futures exchanges around the world. Since there are a limited number of exchanges that trades commodity futures and that every exchange only trades a part of the futures available, investments in the commodity market often become an international investment. The focus of this master thesis is the Danish investors, who are exposed to two different types of risk when they invest in the international commodity market. The first type of risk is based upon the actual asset and its price movements. The second risk is based upon the variation in the exchange rates between the Danish Krone and the foreign currency. Currency overlays programs are a way to eliminate the risk based upon the variation in exchange rates and this master thesis analyses whether it makes economically sense to use these programs. The analysis is based on a Danish investor who in the period has an investment in the Dow Jones AIG Commodity Index, which gives a reasonable representation of the movements on the collected commodity market. The index is nominated in American Dollars and is the basis for entire thesis. To be able to see how the variation in the exchange rate between the Danish Krone and the American Dollar has influenced the return on investment for the Danish investor the thesis starts by decomposing the variance for the investment. The result is that 46,69 percent of the collected variance is based upon the exchange rate. This means that almost half the risk that the Danish investor is exposed to in regards to international i

3 commodity investments is based on the variations between the Danish Krone and the American Dollar. This result is a 21 percent lower Sharpe ratio compared to the American investor, who does not need to worry about the exchange rates. The concept behind a currency overlay strategy is to divide the international investment into two parts, where one part focuses on the traditional asset allocation while the other part focuses on the issue regarding the variation in the exchange rate. By separating the two parts the investor can isolate the risk associated with the exchange rate and thereby also take the necessary steps to hedge this risk. The currency overlay strategy can be either passive or active. The difference is that the currency overlay manager can make adjustments to the active strategy if there is an opportunity for added value. These opportunities are based on the currency overlay managers expectations to the future exchange rate movements. If for instance it were expected, that the American Dollar would depreciate in relation to the Danish Krone in the coming period, then the manager would hedge the investment in that period. To be able to implement an active currency overlay strategy one must be able to predict the future exchange rates to some degree. This master thesis uses the interest rate differences between the two currencies as a decision tool. By analyzing the forward market one can see if the foreign currency is traded with a premium or a discount. If the American Dollar is traded with a premium then it is expected that the Dollar would depreciate because of the Purchasing Power Parity theory. This means that the investor should hedge the investment because a depreciation of the American Dollar would lead to a lower return on investment in Danish Kroner. By analyzing both passive and active strategies it shows that the best Sharpe ratio is obtained by using an active strategy, where the investor hedges his investment when the American Dollar is traded with a premium on the forward market and don t take any position in the currency market when the Dollar is traded with a discount. This results in a 58 percent improvement in the Sharpe ratio compared to not using a currency overlay strategy. The above result is based on the period and to test whether the conclusions for this period also is effective in other time periods a sample evaluation is performed. Both a dominance and a subperiod analysis are used and both show a positive result for ii

4 using a currency overlay strategy when investing in the Dollar nominated commodity market. Based on the above conclusions and tests, this thesis argument that it is economically sensible to use currency overlay strategies in hedging international investments in the commodity market seen from a Danish perspective. iii

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsninger Opgavens disposition Råvaremarkedet Hedgere og spekulanter Råvarebørser Investeringsinstrumenter Prisdannelse på futuresmarkedet Valutamarkedet Zero sum game Valutamarkedets aktører Valutakursen Betalingsbalancens løbende poster Purchasing Power Parity Interest Rate Parity Currency surprise Finansielle instrumenter Valutarisiko Datamateriale Dow Jones AIG Commodity Index Valutakursens indflydelse på afkastet Afkast fra internationale investeringer Variansdekomponering Delkonklusion Currency overlay Empiriske undersøgelser Definition Aktiv eller passiv strategi Benchmark og hedge ratio Unitary hedge ratio Fuldt uafdækket hedge ratio Delvis afdækket hedge ratio... 35

6 6.5. Cross hedging Tracking error Management styles Fundamental Teknisk analyse Dynamisk Passiv afdæknings strategi Alternative hedge ratios Aktiv afdæknings strategi Forudsigelse af valutakursen Forecasting med renteforskelle Forwardpræmie Forwarddiscount Regressionsanalyse Currency overlay strategi baseret på forwardpræmien Currency overlay strategi baseret på forwardpræmien og real-renten Opsummering Sample evaluering Dominans analyse Subperiode analyse Out-of-sample investeringer Konklusion Litteraturliste Bilags liste Bilag 1: Test af forudsætninger for regressionsanalyse

7 Tabel liste Tabel 2.1: Oversigt over udvalgte futures børser... 7 Tabel 3.1: Currency surprise eksempel - aktiv og spot afkast Tabel 3.2: Currency surprise eksempel - hedged aktiv afkast Tabel 4.1: DJ-AIG Commodity Index 2008 sammensætning Tabel 5.1: Gennemsnitlig månedlig afkast, standardafvigelse heraf og sharpe ratioen af DJ-AIGCITR i USD og DKK, Tabel 5.2: Variansdekomponering af DJ-AIGCITR i DKK, Tabel 7.1: Passiv afdækning med unitary hedge ratio, Tabel 7.2: Passiv afdækning med alternative hedge ratios, Tabel 8.1: Regression af forwardgevinsten på forwardpræmien Tabel 8.2: Aktiv afdækning baseret på renteforskellen, Tabel 8.3: Korrelation mellem DJ-AIGCITR afkast i DKK og forwardafkastet Tabel 8.4: Alternativ aktiv afdæknings strategi, Tabel 8.5: Forwardpræmie og real-rente baseret strategi, Tabel 8.6: Afdækningsoversigt Tabel 9.1: Dominans analyse med et 36 måneders rolling window, Tabel 9.2: Subperiode analyse, Figur liste Figur 2.1: Indekserede og inflationsjusterede futures priser, Figur 5.1: DJ-AIGCITR indekseret afkast i USD og DKK, Figur 5.2: Udvikling i DKK/USD valutakursen,

8 1. Indledning Sammensætningen af investeringsaktiver til den optimale portefølje er et centralt emne for de fleste investorer. Ønsket om at maksimere afkastet under hensyntagen til risikoen er afgørende i asset allokeringen. Traditionelt har investorerne hovedsagligt baseret deres portefølje på en blanding af aktier og obligationer, men eftersom de internationale markeder for disse aktiver er blevet mere integreret og mere korrelerede med hinanden, er jagten på nye markeder med diversifikationsværdi steget. Gorton & Rouwenhorst (2006) har gennem empiriske undersøgelser dokumenteret, at råvaremarkedet kan give investorerne den ønskede diversifikation. De viser, at i hovedparten af perioden fra 1959 til 2004 har investeringer i råvare futures haft en negativ korrelation med investeringer i aktie- og obligationsmarkedet. Dette gør investeringer i råvaremarkedet attraktive for investorer, der ønsker yderligere diversifikation i deres portefølje. Investeringer i råvaremarkedet foretages primært gennem handel med futures eller andre finansielle derivater. Disse aktiver handles blandt andet på børserne i Chicago, New York og London - hvilket gør investeringer i råvaremarkedet internationale i hvert fald set fra en dansk investors synspunkt. Når man investerer i internationale aktiver udsættes man som investor for to typer af risiko. Den ene er baseret på værdien af aktivet, mens den anden er relateret til svingningerne i valutakursen. Ofte er risikoen forbundet med valutasvingningerne ikke ønskværdig og som investor har man muligheden for at afdække denne eksponering Problemformulering Denne mulighed for at afdække sin valutakurseksponering vil danne grundlag for nærværende afhandling. Nærmere bestemt hvorvidt det er økonomisk fornuftigt at afdække valutakurseksponeringen ved internationale investeringer. Problemstillingen er tidligere blevet behandlet af det akademiske miljø, men primært med udgangspunkt i de amerikanske investorer og med aktier og obligationer som investeringsaktiver. Med udgangspunkt i ovenstående er hovedspørgsmålet, der besvares med nærværende afhandling således: 1

9 Vil en dansk investor kunne drage økonomisk fordel af at afdække sin valutakurseksponering ved at implementere en currency overlay strategi på sine internationale investeringer i råvaremarkedet? Som et led i besvarelsen af dette hovedspørgsmål behandles og besvares nedenstående underspørgsmål ligeledes i nærværende afhandling. - I hvor stor grad har valutakurssvingninger indflydelse på afkastet fra internationale investeringer i råvaremarkedet? - Hvordan kan man som investor anvende currency overlay strategier til at afdække sin valutakurs eksponering ved internationale investeringer i råvaremarkedet? - Ville man som dansk investor have opnået et bedre afkast-risiko forhold på sine internationale råvareinvesteringer ved at afdække valutarisikoen i perioden ? Ud fra undersøgelsen af disse underspørgsmål vil man kunne danne grundlag for besvarelsen af hovedspørgsmålet Afgrænsninger Her redegøres for de afgrænsninger, som findes nødvendige af forfatteren. Dertil vil der løbende foretages mindre afgrænsninger, hvor det måtte hjælpe på sammenhængen i afhandlingen. De største råvarebørser har hovedsæde i USA og dermed er mange af de investeringsinstrumenter, man har til rådighed ved investeringer i råvaremarkedet, nomineret i amerikanske dollars. På det grundlag undersøges der udelukkende afkast nomineret i dollars, hvilket betyder, at internationale investeringer i nærværende afhandling er lig med investeringer nomineret i amerikanske dollars. Den danske krone er desuden fastlåst til euroen, hvorfor en analyse af råvareinvesteringer i eurozonen ikke er ligeså relevant som en analyse baseret på dollar nominerede afkast. 2

10 Selvom mange af de anvendte teorier og metoder i nærværende afhandling er generelle i sin struktur og gør sig gældende for alle former for investorer, så vil afhandlingen skrives med professionelle investorer i mente. Det være sig forskellige typer af finansielle institutioner eller pensionskasser. Disse typer af investorer besidder kapaciteten og værktøjerne til at anvende de beskrevne metoder og teorier i praksis. I praksis vil afdækning af valutaeksponeringen være forbundet med en række transaktionsomkostninger ofte i forbindelse med køb og salg af forwardkontrakter eller andre former for finansielle værktøjer. Der vil i denne analyse ses bort fra mulige transaktionsomkostninger, der måtte være i forbindelse med investering i råvare- og valutamarkedet. Dertil kommer, at afdækningen af valutaeksponeringen ofte foretages af en currency overlay manager og ikke af den porteføljemanager, der har lavet asset allokeringen. Det medfører en ekstra betaling til currency overlay manageren, som muligvis er en ekstern rådgiver og dermed tager sig betalt herfor. Disse omkostninger er ligeledes ikke medtaget i analysen. Der analyseres data fra perioden januar 1991 og til december 2007 begge måneder inklusiv. Dataindsamlingen sker på månedsbasis, hvilket giver 12 målinger for hvert år i analysen. Det eksisterer kun anvendelig datamateriale for det valgte råvareindex tilbage til 1991, hvorfor dette er udgangspunktet for afhandlingen. Gennem afhandlingen vil der anvendes engelske termer for de enkelte råvareprodukter, samt for en række af de teorier og koncepter, der anvendes Opgavens disposition På baggrund af afhandlingens problemformulering har dette afsnit til formål at afdække, hvorledes afhandlingen er opbygget og på den måde bidrage til, at læseren får en forståelse for, hvorledes problemformuleringen vil besvares. Afhandlingens kapitel 1 danner grundlaget for selve analysen og her opstilles opgavens problemformuleringen og de øvrige rammer for undersøgelsen. 3

11 Kapitlerne 2 og 3 optræder som beskrivende afsnit, hvor der gives en introduktion til både råvare- og valutamarkedet og de specifikationer, der findes for disse markeder. Disse afsnit er ikke udtømmende, men skal give læseren et indblik i de mekanismer og instrumenter, der anvendes på disse markeder. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af det datamateriale, der vil blive anvendt gennem afhandlingen. Her gives en dybere beskrivelse af det valgte råvare index, som bruges i opgavens analyse. Kapitel 5 ser på, i hvor stor grad variationen på valutamarkedet har indflydelse på afkastet fra internationale investeringer. Der udføres en variansdekomponering, der afslører, hvor stor en del af den samlede variation, der stammer fra valutakursen. Kort sagt har dette kapitel til formål at svare på spørgsmålet: Er der et problem med hensyn til valutasvingningerne i forhold til internationale investeringer og i givet fald hvor stort er det?. Kapitel 6 omhandler konceptet bag currency overlay strategierne, som anvendes til at afdække den valuta eksponering, som der forekommer ved internationale investeringer. Der ses på, hvilke overvejelser en investor skal gøre sig og hvilke muligheder han eller hun har for at afdække sin eksponering. Dette kapitel har til formål at svare på spørgsmålet: Hvordan kan problemet med valutaeksponeringen løses?. Kapitel 7 og 8 ser på, hvordan currency overlay strategier kan anvendes til afdækning af valutaeksponeringen på det valgte råvareindex. Konkret undersøges der, hvorvidt det i perioden kunne betale sig at afdække den pågældende valutaeksponering både med hensyn til afkast, men også i forhold til risikoen. Kapitlerne har til formål at svare på spørgsmålet: Kan currency overlay anvendes som en løsningsmulighed med hensyn til et bedre afkast-risiko forhold?. Der ses på passive afdækningsstrategier i kapitel 7, mens der i kapitel 8 ses på de aktive afdæknings strategier. Kapitel 9 indeholder en sample evaluering, hvor der med en dominans analyse og en subperiode analyse undersøges hvorvidt konklusionerne fra kapitel 7 og 8 også holder stik, når dataperioden ændres. Dette gøres for at teste, hvorvidt førnævnte konklusioner kan anvendes som udgangspunkt for fremtidige investeringer. 4

12 Afslutningsvist indeholder kapitel 10 den samlede konklusionen for afhandlingen. 2. Råvaremarkedet Handlen med råvareaktiver adskiller sig på en række områder fra handlen med de mere traditionelle aktivklasser - det være sig fx aktier og obligationer. Nærværende afsnit søger at give en introduktion til, hvorledes råvaremarkedet er opbygget og hvordan det fungerer. Historisk set har et organiseret råvaremarked eksisteret siden slutningen af 1600 tallet, hvor man i Japan ønskede at stabilisere prisen på ris ved at etablere handel med standardiserede kontrakter. Det var dog først midt i 1800 tallet, at disse principper fangede an i USA. I 1848 blev Chicago Board of Trade (CBOT) etableret og skabte en mere formel og centraliseret handelsplads for landbrugsvarer. Man handlede på det tidspunkt udelukkende med spot handler, hvilket gav udslag i store prissvingninger alt afhængig af høstsæsonerne. Priserne var i bund i høstperioden, men høj udenfor denne årstid. Det skabte behovet for en ny form for handel og man etablerede de såkaldte to-arrive kontrakter. Dette gav landbrugsproducenterne mulighed for at fastsætte en pris i dag, men først levere produkterne på et senere aftalt tidspunkt. Dette løste problemerne med overkapacitet i høstsæsonen og dæmpede prissvingningerne på spot markedet. Efterhånden blev disse to-arrive kontrakter standardiserede på en række parametre og blev til det, vi i dag kender som futures kontrakter. Futures kontrakter er bindende aftaler mellem to parter, hvor den ene er sælger og den anden er køber. Sælgeren er ansvarlig for at levere de aftalte produkter på et aftalt tidspunkt i fremtiden. Køberen er samtidig bundet til at modtage de leverede produkter og betale det aftalte beløb herfor. For at sikre et efficient marked er alle futures kontrakter standardiseret, hvilket betyder, at alle kontrakter er ens i mængde, kvalitet, betalingsbetingelser, leveringstidspunkt og leveringssted. Ved at fastsætte disse parametre er prisen den eneste variabel, der kan variere på baggrund af udbud og efterspørgsel. 5

13 2.1. Hedgere og spekulanter Denne standardiserede handel med råvarer har skabt to typer af aktører på markedet: Hedgere og spekulanter. Begge spiller en uundværlig rolle på råvaremarkedet, men har hver deres formål og funktion. Hedgere køber eller sælger futures kontrakter med det formål at fastlåse prisen på det underliggende aktiv, som skal købes eller sælges på et tidspunkt ude i fremtiden. Med andre ord deltagere denne gruppe af aktører med det formål at købe eller sælge det fysiske aktiv. Den primære årsag til deres deltagelse er risikobetonet, idet de bekymrer sig om, hvorledes prisen på aktivet vil svinge over de næste måneder eller år. Et eksempel kunne være en producent af appelsinjuice, som er usikker på, hvilken pris han vil kunne få for sine produkter om seks måneder, når høsten er i hus. For at eliminere risikoen for, at markedet er faldet i perioden indtil høsten, kan producenten sælge sin høst på futuresmarkedet i dag og dermed vide præcist, hvilken pris han vil få for sin høst om seks måneder. Herved elimineres risikoen for et faldende marked, men samtidig mister producenten muligheden for et stigende marked, hvor han ville kunne have solgt sin høst for mere end forventet. Modsat ovenstående deltager spekulanterne ikke i råvaremarkedet med det formål at mindske deres risiko. De deltager derimod for at profitere på den risiko, de er villige til at tage. Ofte er de den modsatte part på en future kontrakt, idet de satser på, at prisen på de underliggende aktiver vil bevæge sig i en bestemt retning indenfor en bestemt periode. Eftersom spekulanterne ikke er interesseret i at modtage det underliggende aktiv, lukker de deres position inden den pågældende future udløber og dermed hjemtager profitten eller tabet på investeringen. Et eksempel kunne være, at en investor køber ovenstående futures kontrakter på appelsinjuice, idet han forventer, at markedet vil stige indenfor perioden på seks måneder. Hvis dette er tilfældet, vil investoren kunne hjemtage profitten ved at sælge samme mænge appelsinjuice på en række nye futures kontrakter og derved undgå levering af det fysiske aktiv. Differencen mellem den nye salgspris og den pris, investoren købte appelsinjuicen for seks måneder tidligere, svarer til fortjenesten Råvarebørser På det grundlag, at futures kontrakter er standardiserede, er de velegnet til handel på børser. Der eksisterer i dag en række børser verden rundt, hvor futures kontrakter på alverdens råvarer handles. Hver af disse børser har en række råvarer, som handles der - 6

14 ingen børs handler med futures på alle råvareprodukter, men derimod ofte med en eller flere typer (fx forskellige former for landbrugsvarer). Tabel 2.1 viser en oversigt over en række af de største råvarebørser og hvilke typer af futures, der handles der. Tabel 2.1: Oversigt over udvalgte futures børser Børs Forkortelse Lokation Futures typer Chicago Board of Trade CBOT Chicago Agricultural, Biofuels, Precious Metals Chicago Mercantile Exchange CME Chicago Agricultural, Biofuels Kansas City Board of Trade KCBT Kasas City Agricultural London Metal Exchange LME London Industrial Metals, Plastics New York Board of Trade NYBOT New York Agricultural, Biofuels New York Mercantile Exchange Kilde: NYMEX New York Energy, Agricultural, Industrial Metals, Precious Metals 2.3. Investeringsinstrumenter Futures kontrakter er det mest anvendte derivat til investering i råvaremarkedet, da det er det mest direkte instrument. Her køber man et aktiv, som er direkte afhængig af den underliggende råvare og dermed er ens investering udsat for den fulde effekt af prissvingningerne på det underliggende aktiv. Som investor har man flere muligheder for at eksponere sin investering overfor råvaremarkedet. En mulighed er at investere i aktier for virksomheder, der er eksponeret overfor den sektor af råvaremarkedet, man som investor finder interessant. Hvis man fx mener, at der i fremtiden vil ske et boom indenfor priser på metaller, kan man som investor investere i virksomheder, der producerer disse metaller. På den måde vil man som investor opleve et øget afkast, hvis prisen på metaller stiger, idet aktiekursen gerne skulle afspejle den øgede indtjening for producenten af metallerne. Ligesom indenfor aktieinvesteringer findes der også investeringsforeninger, der udelukkende fokusere på råvaremarkedet. Disse giver investoren en nem mulighed for at diversificere sin investering uden selv at skulle investere og vedligeholde en portefølje af en lang række futureskontrakter på råvaremarkedet Prisdannelse på futuresmarkedet Som tidligere nævnt er det udbud og efterspørgsel, der driver priserne på råvare futures, idet alle andre parametre er standardiserede. Med andre ord vil en stigende efterspørgsel drive priserne på de efterspurgte futures i vejret og omvendt, hvis efterspørgslen er 7

15 faldende. Figur 2.1 herunder viser priserne på en række forskellige futureskontrakter justeret for inflation. Det ses, at markedet gennemsnitlig har bevæget sig opad i den sidste del af perioden, hvilket til dels må bunde i en øget efterspørgsel på disse råvarer. Der eksisterer flere årsager til denne stigning, men en stor del af den kan forklares ud fra nogle få faktorer. Figur 2.1: Indekserede og inflationsjusterede futures priser, /01/91 02/01/93 03/01/95 04/01/97 05/01/99 06/01/01 07/01/03 08/01/05 09/01/07 Corn Crude Oil Grain & Oilseed Coffee Aluminium Copper Soybean Kilde: Merryl Lynch Commodity Index. Note: De angivede futures spot priser er indekseret samt inflationsjusteret ved brug af CPI Price Index (Serie ID CUSR0000SA0 - Seasonally Adjusted) fra US Bureau of Labour. En vigtig faktor i denne efterspørgsel er de lande, der i disse tider gennemgår en rivende økonomisk udvikling og dermed har øget deres forbrug af råvarer til at underbygge denne vækst. De mest kendte i dette spil er Kina, Indien, Rusland og Brasilien, men mange andre mindre lande i Asien og Latin Amerika er med på den økonomisk bølge. Væksten i disse lande ses tydeligt på deres vækstrater i BNP - her havde Danmark en vækstrate justeret for inflation på omkring 3 procent i 2006, mens mange af disse udviklende lande havde BNP vækstrater på det dobbelte eller tredobbelte i samme periode. En lang række af disse vækstlande er i færd med at industrialisere deres økonomier og denne proces medfører stigende forbrug af råvarer. Det være sig råmaterialer til udbygningen af infrastrukturen og til opførsel af produktionsfaciliteter. Alt dette kræver ligeledes energi i form af olie, naturgas og kul. 8

16 I kølvandet af ovenstående industrialiserings proces følger et skift i den primære efterspørgsel på råvarer. Det skyldes, at befolkningen i disse lande har øget deres velstand og dermed også deres forbrugsvaner. Dette giver udslag i en øget efterspørgsel på bedre landbrugs- og fødevareprodukter og ikke mindst på dyre forbrugsgoder. Alt dette øger den globale efterspørgsel, idet mange af disse lande ikke længere er selvforsynende med disse produkter, hvilket medfører en stigning i priserne på råvaremarkedet. Den globale befolkningsvækst spiller ligeledes en stor rolle for efterspørgslen. Siden 1970 erne er verdens befolkning steget fra omkring 4 milliarder til 6,5 milliarder. Mange prognoser siger, at denne udvikling fortsætter de næste årtier, hvilket åbenlyst vil medføre en stigning i efterspørgslen på landbrugs- og fødevarer. Dertil kommer, at der vil være flere, der efterspørger tag over hovedet, transport, forbrugsgoder og services, der kræver energi. Ovenstående faktorer påvirker alle efterspørgslen på råvaremarkedet, men i den modsatte ende findes de producenter, der skal levere det udbud, der kræves. På mange områder er eller vil der opstå udbudsproblemer, hvilket vil drive priser i vejret. Mange råmaterialer produceres i naturen og har tager millioner af år om at blive udviklet - det være sig mange former for energier (fx olie, naturgas og kul) og metaller (fx kobber, zink, jern og bly). Med andre ord er der en begrænset mængde i naturen og på et tidspunkt vil producenterne ikke længere være leveringsdygtige. Selvom landbrugsvarer ikke på samme måde er en begrænset råvare, idet der kan produceres nye mængder årligt, vil der ligeledes opstå mangel på udbud på disse markeder. Begrænsningen består her af mangel på brugbart landbrugsjord, hvor afgrøderne skal dyrkes. I mange udviklingslande udskiftes landbrugsjord med produktionsfaciliteter i kølvandet af industrialiseringsprocessen, hvilket mindsker den producerede mænge landbrugsvarer til en stadig stigende befolkning. 3. Valutamarkedet Med en gennemsnitlig daglig omsætning på milliarder USD i 2007 (Heath et al. 2007) er markedet for valutahandel klart det største kapital marked i verden. Ifølge en undersøgelse fra Bank for International Settlements er valutamarkedet vokset med 69 procent siden 2004 (Heath et al. 2007). 9

17 Den enorme omsætning på valutamarkedet gør det til et yderst likvid marked, hvor aktørerne uden større problem kan finde en modpart til deres handel. Det er dog et fåtal af verdens valutaer, der udgør størstedelen af den internationale valutahandel. Af ovenstående undersøgelse i 2007 fremgår det, at den amerikanske dollar indgik på den ene side i 86,3 procent af alle valutahandler, mens euroen indgik i 37 procent, den japanske yen indgik i 16,5 procent og britiske pund sterling indgik i 15 procent af alle valutahandler. Disse fire valutaer udgør dermed langt den største del af markedet. Markedets likviditet kan ligeledes ses på bid-ask spændet, som ofte ligger på nogle få basis point, hvilket er langt laver end det spænd, man kan finde på andre finansielle markeder Zero sum game Modsat andre finansielle markeder anses valutamarkedet for værende et zero sum game. Her vil en investors fortjeneste altid modsvares af et tab hos en anden investor. Det skyldes, at valutahandel i sig selv ikke skaber nogen form for værdi - næsten negativ værdi, hvis man medregner de transaktions omkostninger, der pålægges handlen. Teoretisk vil ens investeringer på lang sigt udligne hinanden - med andre ord vil man tabe en dag, men vinde det tilbage en anden dag. Dette er dog kun gældende på meget lang sigt, mens der på kort sigt forekommer signifikante udsving i valutakurserne, som kan udnyttes til fortjeneste og hedging Valutamarkedets aktører Valutamarkedet består af millioner af enkelte aktører, som hver især har sine egne hensigter og årsager til at deltage i valutamarkedet. Alle disse kan dog kategoriseres i to forskellige grupper: Market makers og Pristagere. Ifølge undersøgelsen fra Bank for International Settlements i 2007 (Heath et al. 2007) står market makers for 43 procent af omsætningen på valutamarkedet. Pristagerne i den finansielle sektor står for 40 procent, mens pristagerne udenfor den finansielle sektor står for 17 procent af den samlede omsætning. Modsat markedet for aktier findes der på valutamarkedet ikke nogen regulerede handelsplads, såsom børser eller lignende. Derimod består markedet af et international netværk af store banker og deres valutaafdelinger, hvis primære rolle er at fastsætte priserne på valuta. Disse banker tilfører risikovillig kapital, som tillader dem at indgå valuta positioner uden en modsvarende position indenfor en kortere periode. For denne 10

18 service tager banken sig betalt i form af bid-ask spænde, som fungerer ved, at banken sælger valuta til en anelse højere pris, end de køber. Dette giver banken en indtægt svarende til differencen i bid-ask kurserne. Modsat ovenstående består den anden del af markedet af aktører, som køber og sælger valuta til de priser, der er fastsat af ovenstående market makers. Denne kategori indeholder størsteparten af de aktører, der findes på markedet. Herunder alle, der handler valuta af hedging eller spekulative årsager Valutakursen Der findes mange faktorer, der både direkte eller indirekte har indflydelse på valutakurserne og i dette afsnit vil en række af de vigtigste faktorer blive gennemgået. Ingen af de følgende afsnit er i sig selv i stand til at forklare bevægelserne i valutakurserne, men hvert afsnit indeholder vigtige elementer, der kan være med til at forklare en del af disse bevægelser Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancen er et regnskab over et lands transaktioner med resten af verden og indeholder dermed mængden af varer og services, som importeres og eksporteres. Hvis der eksporteres for mere end der importeres, er der overskud på de løbende poster og modsat hvis der importeres for mere end der eksporteres. Den klassiske økonomiske teori siger, at valutaen i lande med stigende overskud på de løbende poster har tendens til at styrkes overfor valuta i lande, som har et stigende underskud på deres løbende poster. Hvis Danmark har et overskud på de løbende poster og eksempelvis Sverige har et underskud på deres løbende poster, så vil den danske krone appreciere i forhold til den svenske krone. For at købe danske eksportvarer er udlandet nødt til at købe danske kroner til betalingen for disse varer, mens de danske importører er nødt til at sælge danske kroner for udenlandsk valuta for at købe varer i udlandet. Hvis eksporten overstiger importen vil der være en nettoefterspørgsel på den danske krone og den vil dermed appreciere for at afspejle de øgede efterspørgsel. Ovenstående er som så mange andre økonomiske teorier ikke gældende hele tiden - der kan forekomme situationer, hvor valutakursen bevæger sig modsat af ovenstående. Det er hovedsageligt på lang sigt, at denne faktor gør sig gældende, men den er stadig et vigtigt element i bestemmelsen af valutakursen. 11

19 Purchasing Power Parity Dette er teorien, der angiver, at valutakurserne på lang sigt vil afspejle de relative inflationsrater. Purchasing Power (købekraft) refererer til, hvor mange varer og serviceydelser man kan købe for en bestemt sum penge. Inflationsraten måler stigningen i priserne på disse varer og serviceydelser over en given periode. Købekraften falder i forbindelse med inflation. Den samme sum penge kan ikke købe den samme mænge varer og serviceydelser, når priserne er steget. Purchasing Power Parity hævder, at valutakursen justeres for at afspejle den relative købekraft mellem landene. Hvis eksempelvis Danmark har en højere inflationsrate end Australien vil de danske eksportvarer blive mere konkurrencedygtige over tid og eksportvarer fra Australien vil blive mindre konkurrencedygtige. Derfor må valutakursen ændre sig for at holde den reale (inflations justeret) valutakurs fast. For at illustrere teorien kan man anvende det i dag velkendte Big Mac index, som viser, hvad en Big Mac koster rundt omring i verden. Dette er et homogent produkt, som er identisk uanset, hvor i verden man får den. Derfor burde prisen være den samme uanset, hvor den købes. Hvis teorien om Purchasing Power Parity holder vil man kunne udregne valutakursen mellem to lande på baggrund af de lokale priser på ovenstående produkt. I Danmark kostede en Big Mac 27,75 DKK i juli 2007, mens den i USA kostede 3,41 USD 1. Dette medfører en valutakurs på 8,1378 DKK/USD (27,75 / 3,41). På det pågældende tidspunkt var valutakursen dog på 5,3997 DKK/USD, hvilket er langt fra den valutakurs, der burde være gældende, hvis Purchasing Power Parity skulle holde. Det samme gør sig sikkert gældende for langt de fleste valutaer i verden. En af årsagerne til at teorien ikke holder i praksis skyldes den geografiske afstand, som ikke gør det økonomisk muligt at udnytte denne arbitrage mulighed. Det er de færreste, der er villig til at flyve til USA for at købe en billigere Big Mac. På det grundlag kan den relative pris på dette produkt og andre forblive forskellige fra den gældende valutakurs. Ligeledes findes der en række barriere, som ikke muliggør frihandel - det være sig eksempelvis import afgifter og toldregler, som er med til at dæmpe arbitrage mulighederne

20 Interest Rate Parity Teorien om Interest Rate Parity hævder, at på lang sigt vil valutakurserne justere sig, så de afspejler de relative renter i de enkelte lande. Forward kursen på valuta beregnes, så den afspejler den relative forskel i renterne mellem landene, hvilket i følge Interest Rate Parity medfører, at forward kursen er den bedste indikator for, hvorledes spot prisen på valutaen vil være i fremtiden. Empirisk set har forward kursen dog ikke vist sig at være god til at forudsige bevægelserne på spot markedet. I perioder vil spot kurserne bevæge sig ud over det forward kurserne havde forudset, mens de i andre perioder vil bevæge sig modsat forward kurserne. En række undersøgelser har dog formået at trække information ud af forward kurserne og dermed skabt en model til at forklare valutasvingningerne bedre end en random walk model (Clarida & Taylor, 1997). På kort sigt har kapital tendens til at søge væk fra de lav forrentede valutaer og over i de valutaer, der har en højere rente. Det medfører at valutaerne med lav rente deprecierer i forhold til de valutaer med høj rente. Hvis renten i danske kroner er 5 procent og renten på amerikanske dollars er 3 procent vil man som investor låne penge i dollars til 3 procent og placere dem i danske kroner og tjene 5 procent i rente. På det grundlag, at man sælger dollars til fordel for danske kroner, vil man se dollaren depreciere i forhold til kronen. I det tilfælde valutakursen mellem dollaren og kronen forbliver den samme eller hvis dollaren deprecierer med mindre end renteforskellen vil investoren opnår en profitabel investering. Hvis dollaren derimod deprecierer med mere end renteforskellen vil der opstå et tab for investoren. Det skyldes, at tabet på valutakursen vil overstige fortjenesten på rente markedet. Svagheden ved Interest Rate Parity teorien er, at renterne på markedet ikke fastsættes af markedet selv, men derimod bestemmes af central bankerne. Deres primære funktion er ikke styring af valutakurserne, men derimod kontrollere inflation og fremme den økonomiske udvikling Currency surprise Det fremgår af Interest Rate Parity, at forward kursen kan anvendes som en unbiased indikator for den fremtidige spot kurs - selvom det ofte ikke er tilfældet i praksis. Currency surprise repræsenterer et mål for den uforventede afvigelse mellem spot 13

21 kursen og den kurs forudsagt ved hjælp af forward kursen. Nedenstående formel anvendes til beregningen af currency surprise (Record, 2003). Currency Surprise % = Spot rate t - Forward rate t -1 Spot rate t -1 (1) Currency surprise repræsenterer ligeledes den gevinst eller det tab en investor vil have ved salg af valuta på forward kontrakt. I den forbindelse er dette nøgletal interessant ved internationale investeringer, hvor man som invester udsættes for en eksponering i den fremmede valuta. Her vil man kunne afdække denne eksponering ved salg af valuta på forward kontrakt. I det følgende eksempel vises hvorledes afkastet fra disse forward kontrakter påvirker en international investering. Tabel 3.1: Currency surprise eksempel - aktiv og spot afkast t Aktiv Aktiv afkast Spot Forward Spot afkast Aktiv og Spot afkast (a) (b) = (a t / a t-1 )-1 (c) (d) (e) = (c t / c t-1 )-1 (f) = ((a t x c t ) / (a t-1 x c t-1 )) ,575 1, ,00% 1,650 1,700 4,76% 15,24% ,55% 1,625 1,675-1,52% -5,99% ,52% 1,750 1,800 7,69% 17,95% Akk 15,00% 11,11% 27,78% Kilde: Egen tilvirkning Note: Tabellen beregner afkastet fra investeringen, samt afkastet fra en spothandel disse kombineres og giver det samlede afkast. De akkumulerede værdier nederst i tabellen er de procentvise ændringer for hele perioden. På baggrund af Tabel 3.1 kan man nemt argumentere, at valutaeksponeringen baseret på dette eksempel var profitabel, idet den over perioden akkumulerer til 11,11 procent. Det er dog kun muligt at vurdere, hvorvidt dette er profitabel, ved at sammenligne resultatet med alternativet, som i dette tilfælde vil være at eliminere den valutaeksponering investoren er udsat for. Dette er muligt ved brug af 1-periodes forward kontrakter på den pågældende valuta og ved brug af disse kontrakter kan man beregne det procentvise afkast på investeringen uden valutaeksponering. Af Tabel 3.2 fremgår resultatet af disse beregninger og ved at summere afkastet fra aktiv og spot investeringen med afkastet fra forward kontrakterne opnås afkastet fra en 14

22 afdækket investering i aktivet. I dette tilfælde har afkastet fra forward kontrakterne en positiv effekt på det samlede afkast. Tabel 3.2: Currency surprise eksempel - hedged aktiv afkast t Aktiv og Spot afkast Currency Hedge afkast Currency Surprise Hedged aktiv afkast (f) = ((a t x c t ) / (a t-1 x c t-1 ))-1 (g) = (c t -d t-1 ) / (c t-1 ) (h) = (g) x -1 (i) = (f) - (h) ,24% 1,59% -1,59% 16,83% 2-5,99% -4,55% 4,55% -10,54% 3 17,95% 4,62% -4,62% 22,56% Akk 27,78% 1,45% -1,86% 28,10% Kilde: Egen tilvirkning Note: Tabellen beregner et afkast fra valutaafdækningen, som kombineres med afkastet fra aktivet og fra spotmarkedet. De akkumulerede værdier for (g), (h) og (i) er beregnet geometrisk. Som nævnt tidligere dækker currency surprise ligeledes over afkastet fra forward kontrakterne. Currency surprise er forskellen mellem det afdækkede aktiv afkast og afkastet fra aktiv og spot investeringen og vil i den sammenhæng svare til den negative værdi af afkastet fra forward kontrakterne Finansielle instrumenter De primære instrumenter til valutahandel består både af de mere traditionelle produkter, såsom spot, forward og futures kontrakter, men også af mere eksotiske produkter, såsom valutaoptioner og swaps. Markedet er god til at tilpasse nye produkter, så i dag forekommer der fx valutaoptioner i mange forskellige varianter, som både kan være standardiserede eller tilpasset til et bestemt formål. Spothandler er den simpleste form for handel, hvor transaktionen af to valutaer til en aftalt pris skifter hænder inden for to bankdage. Selvom det i dag er teknologisk muligt at gennemføre transaktionen langt hurtigere end to bankdage, så har man af en række sikkerhedsmæssige hensyn valgt at holde fast i denne transaktionsperiode. Det skyldes, at der stadig sker menneskelige fejl og disse fanges ofte først af systemet, når handelsdagen er omme eller på den følgende dag, hvor alle transaktioner bliver gennemgået. Ligeledes arbejder de store finansielle institutioner med et princip, hvor de kun overfører netto beløbet af dagens transaktioner. På denne måde eliminerer man 15

23 behovet for at eksekvere hver enkel transaktion med kunden eller en anden finansiel institution, men kan nøjes med én transaktion på netto beløbet. Forward kontrakter involverer ligeledes en transaktion af to valutaer til at aftalt pris, men selve leveringen sker først på et aftalt tidspunkt ude i fremtiden - mere end to bankdage. Handelskursen på forward kontrakter tager udgangspunkt i den gældende spotkurs, men inkluderer rentespændet mellem de to valutaer, som et vigtigt element. Det skyldes, at leveringen af valutaen sker ude i fremtiden og renten på de to valutaer har dermed indflydelse på den fremtidige værdi af valuta leveringen. Hvis man fx antager, at spot og forward kursen er ens mellem den danske krone og den amerikanske dollar, men at renten på kronen er 3 procent p.a., mens den på dollaren er 2 procent p.a. I dette tilfælde vil man som investor sælge ud ad sin dollars beholdning og købe kroner på grund af det højere renteafkast. Samtidig vil man som investor sælge sine kroner og købe dollars på forward kontrakter med levering når ens investeringsperiode er slut. På denne måde vil investoren ved endt investeringsperiode have et større afkast end hvis man havde beholdt sin dollar beholdning intakt. I en situation, hvor spot og forward kurserne er ens, vil der opstå en arbitrage situation, som man som investor vil kunne udnytte uden risiko. På det grundlag medtages rente differencen mellem de to valutaer i beregningen af forward kurserne, så kurserne udligner muligheden for rente arbitrage. Forward kontrakter er velegnede som hedging instrument på grund af sin fleksibilitet. Selvom kontrakterne ofte lyder på 1, 2, 3, 6 eller 12 måneder kan de skræddersys, så de passer til ens tidshorisont. Mange virksomheder sælger deres produkter i fremmed valuta og modtager ligeledes betalingen på et tidspunkt i fremtiden alt efter deres betalingsbetingelser. Ved brug af forward kontrakter kan disse virksomheder sælge den fremmed valuta og købe fx den danske krone med levering på den dato, de modtager betalingen fra kunde. Samme procedure kan anvendes, hvis man skal betale en leverandør i fremmed valuta - her købes denne valuta på forward kontrakt med levering på den dato betalingen forfalder. På denne måde eliminerer virksomheden risikoen for kursfald eller kursstigninger i perioden. Der er dog stadig andre former for risici forbundet med forward kontrakter. Det skyldes primært, at man som investor er eksponeret i en længere periode end ved en spot handel. Den modsatte part på kontrakten kan i perioden komme i økonomiske vanskeligheder og dermed ikke kunne opfylde kontraktens betingelser. 16

24 Futures kontrakter er standardiserede forward kontrakter, hvilket betyder, at de er fastsat med hensyn til mængde og leveringsdato. Denne standardisering gør dem velegnet til organiseret handel på børser, idet alle parametre undtagen prisen er fastsat på forhånd. I forbindelse med futures kontrakter kan man i forhold til forward kontrakterne eliminere hovedparten af den kredit risiko, der er forbundet med eksponeringsperioden. Det gøres ved brug af margin princippet, som betyder, at hver part i handlen overfører en hvis procentsats af den samlede kontraktstørrelse til en konto. Dagligt bliver kontrakten vurderet og en eventuel gevinst overføres til ens konto samme dag. En gevinst betyder, at modparten har et tab på samme kontrakt og hans konto vil dermed mindskes med samme beløb. Ved brug af dette system vil man i god tid kunne lukke kontrakten, hvis den ene part ikke har dækning for sit tab. Swap handler involverer en transaktion af den nominelle valutaværdi på en fastsat dato til at fastsat kurs. Dertil kommer den modsatte transaktion på et senere tidspunkt, som ligeledes er fastsat med hensyn til dato og kurs. Man kan se en swap som en kombination af en spot handel og en forward kontrakt - eller kombinationen af to forward kontrakter. Man kan fx købe fremmed valuta i dag på spot markedet og samtidig sælge valutaen på forward kontrakter. I en typisk swap handel fastholdes den ene valuta nominelt. Det vil sige, at hvis en investor køber én million USD i dag på spot markedet, så er det også præcist én million USD, som sælges på forward kontrakten. Swaps anvendes ofte i forbindelse med cash management, hvor man har en likvid beholdning af én valuta, men ønsker likviditet i en anden valuta i en given periode. Den ønskede likviditet kan skyldes behovet for investeringer i lande med den pågældende valuta. Valutaoptioner er en kontrakt, der giver ejeren rettigheden, men ikke forpligtelsen til at købe eller sælge valuta til en bestemt kurs i en bestemt periode eller på en bestemt dato. Optioner kan ses som en forsikring, der i tilfælde af modgang på det underliggende valutamarked giver ejeren muligheden for eksekverer optionen og begrænse sit tab. For denne mulighed betaler køberen af optionen en præmie til sælgeren, som dermed løber risikoen. I de tilfælde, hvor køberen af en option har medgang i sin investering, anvender han ikke optionen, idet den ofte er købt til dækning af modgang. En option er ofte designet til at reducere downside risikoen, mens man kan beholde upside chancen. I forhold til afdækning af valutarisiko har optioner den fordel, at hvis investoren ikke er 17

25 sikker på, i hvilken valuta han eller hun vil modtage sit afkast, så kan man købe en række optioner og kun indfri den, der passer til afkastet. Anvender man fx forward kontrakter i sådan en situation, vil man som investor skulle indfri alle kontrakterne, hvilket kan være problematisk, hvis man ikke har modtaget sit afkast i de pågældende valutaer Valutarisiko Deltagelse i valutamarkedet medfører en eller flere former for risici afhængig af, hvorledes ens investering eller hedging er sammensat. I forbindelse med valutarisiko eksisterer der tre forskellige typer af eksponering, som en aktør på dette marked kan udsættes for. Disse er følgende: - Transaction exposure - Translation exposure - Economic exposure Det er vigtigt at holde disse tre adskilt, idet de hver især har forskellig indvirkning på ens engagement i valutamarkedet. Det er eksempelvis ikke de samme valg og afdæknings muligheder, man står overfor ved de tre typer af risici. I det følgende vil de tre eksponeringer blive gennemgået. Transaction exposure er risikoen for ændringer i værdien af udestående betalinger i fremmed valuta på baggrund af svingninger i valutakursen. Denne situation opstår, når en virksomhed sælger et produkt til en udenlandsk kunde og dermed fakturerer i den fremmed valuta. På salgstidspunktet anvendte man den pågældende valutakurs til faktureringen, men kunden skal fx først betale en måned senere. Derved opstår der en risiko for sælgeren af produktet, som relaterer sig til svingninger i valutakursen i perioden, indtil betalingen forfalder. Hvis valutakursen på betalingstidspunktet har ændret sig, hvilket er sandsynligt, så vil betalingen, som sælgeren modtager, have ændret sig, når den er konverteret til basis valutaen. Afhængig af svingninger i valutakursen vil sælgeren opleve en gevinst eller et tab på sin valuta eksponering og dette vil påvirke bundlinjen direkte. Der findes flere instrumenter på valutamarkedet, som kan anvendes til hedging af denne risiko. Man kan benytte forward kontrakter og på salgstidspunkter sælge den fremmed 18

26 valuta forward på betalingsdatoen. Herved kender virksomheden kursen, som betalingen skal konverteres til, på forhånd og ved dermed præcist, hvor meget de får for deres produkt. Der kan ligeledes anvendes optioner, som dermed giver en bund under kursen, som sælgeren kan konvertere sin fremmed valuta til. Dermed har man mulighed for en gevinst på sin valuta eksponering, men undgår risikoen for et tab. Det mest simple, man som sælger kan gøre, er, at fakturerer i egen valuta og dermed skubbe risikoen over på den købende part - men dette er ofte en del af virksomhedens salgsparametre og dermed ikke altid mulig. Translation exposure påvirker virksomhedens regnskabsbalance og opstår i forbindelse med overførsel af fremmed aktiver og passive til virksomhedens basis valuta for regnskabsmæssige årsager. Dette sker, når regnskaber for virksomhedens aktiviteter i udlandet skal konsolideres med regnskabet for moderselskabet. Nedenstående eksempel viser hvordan translation exposure opstår. En dansk virksomhed har et datterselskab i USA, som ved regnskabsårets start har en værdi på 10 millioner USD - svarende til 50 millioner danske kroner ved en valutakurs på 5,00 DKK/USD. Ved regnskabsårets slutning har datterselskabet samme værdi på 10 millioner USD, men i perioden har valutakursen ændret sig til 4,50 DKK/USD. Det medfører, at den regnskabsmæssige værdi af selskabet er faldet til 45 millioner kroner, når værdier konverteres til brug i moderselskabets regnskab. Ovenstående er ikke et real tab, men mere et tab på papiret, som udelukkende påvirker balancen og ikke resultatopgørelsen i regnskabet. Selvom de færreste afdækker indholdet af deres regnskabsbalance er det dog muligt ved brug af de tidligere nævnte instrumenter. Her ønskes et hedge, som udligner tabet og dermed holder de samlede aktiver i balance neutrale overfor valutasvingninger. Economic exposure relaterer sig til virksomhedens eksponering overfor udenlandske markeder og konkurrenterne herpå. Konkurrenceevne for virksomheder, der handler på tværs af grænserne er udsat for påvirkninger på baggrund af svingninger i valutakurserne. Et eksempel kunne være en dansk virksomhed, der sælger sit produkt på det russiske marked. Deres amerikanske konkurrent, der producerer et substituerende produkt, sælger ligeledes deres produkt på de russiske marked. De to virksomheder sælger deres produkt til den samme pris, men hvis den danske krone apprecierer overfor den russiske valuta, vil det danske produkt stige i pris, hvis den danske virksomhed skal 19

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Virksomheder bærer risiko ved handel i fremmed valuta

Virksomheder bærer risiko ved handel i fremmed valuta Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2018 Virksomheder bærer risiko ved handel i fremmed valuta Mange virksomheder bærer selv risikoen, hvis deres salg til udlandet sker i en valuta,

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

HVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.

HVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY. Information om Aktieoptioner Her kan du læse om aktieoptioner, der kan handles i Danske Bank. Aktieoptioner kan handles på et reguleret marked eller OTC med Danske Bank som modpart. AN OTC TRANSACTION

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Valutamarkedet lidt detaljer

Valutamarkedet lidt detaljer Valutamarkedet lidt detaljer Valutamarkedet fungerer 24 timer i døgnet. Det største globale marked. På størrelse med alle andre finansielle markeder tilsammen. Yderst likvidt marked - ifølge opgørelser

Læs mere

Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler

Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Bank Forsikring Pension Få mere til dig selv med InvestorPlus Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler InvestorPlus AB 21062018

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

NZDDKK er toppet. Mod dollaren er vores synspunkt langt mere ligetil vi forventer svækkelse af NZD.

NZDDKK er toppet. Mod dollaren er vores synspunkt langt mere ligetil vi forventer svækkelse af NZD. NZDDKK er toppet Vi mener, at NZDDKK har toppet. EUR (og DKK) står overfor en generel svækkelse, men vi ser endnu større svaghed i NZD. Det er mest sandsynligt, at NZDDKK forbliver indenfor båndet 4,28-4,84

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Hedgefonde Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen

Hedgefonde Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen Investor Danske Invest 2016 Alternative investeringer, der kan styrke porteføljen En introduktion til aktivklassen Kan give mere stabilitet i en portefølje Mindre løbende kursudsving end aktier Derfor

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r

I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r I n f o r m a t i o n o m v a l u t a o p t i o n s f o r r e t n i n g e r Her kan du finde generelle oplysninger om valutaoptionsforretninger, der kan handles i Danske Bank. Valutaoptioner kan indgås

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven 01 December 2017 NYHEDSBREV Udbredt fokus: Slå Benchmark 30-50 - 70 Is i maven Fokus på risiko: Trend Ratio 0-100 Ro i maven Som investor er det altid hensigtsmæssigt at forholde sig til det marked man

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Aktuelle udfordringer i en sektor med hård og stigende konkurrence

Aktuelle udfordringer i en sektor med hård og stigende konkurrence Aktuelle udfordringer i en sektor med hård og stigende konkurrence Finanskonference, PwC, 6 april 2017 Anders Svennesen, Chief Investment Officer Udviklingen i vækst og inflation Hvor er vi på vej hen?

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Markedsindekseret obligation

Markedsindekseret obligation Markedsindekseret obligation Bedst-af-3 II - Investering med hovedstolsgaranti Det er en gylden regel inden for investering, at man ofte opnår det bedste resultat, hvis man spreder sine investeringer på

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi.

Det er meget vigtigt, at man som investor er opmærksom på, at der er flere forskellige elementer, der påvirker afkastet for en sådan strategi. Fokus: Investering i råvarer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Udenlandske investorer har i stor stil kastet sig over investering i råvarer. Globalt vurderes der at være mere

Læs mere

Sektorallokering i aktieporteføljen

Sektorallokering i aktieporteføljen Sektorallokering i aktieporteføljen Af Martin Jespersen Investeringschef martin.jespersen@skandia.dk Aktiv forvaltning tager ofte udgangspunkt i det, som kaldes en bottom up -proces. Det betyder, at fokus

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 16-May-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten i Brasilien fortsatte den negative udvikling i 4. kvartal

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten VIDEN OM Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering? OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

BI Bull20. Halvårsrapport 2007

BI Bull20. Halvårsrapport 2007 BI Bull20 07 Halvårsrapport 2007 Ledelsesberetning Investeringsprofil Hedgeforeningen BI Bull foretager gearede investeringer i andre af BankInvests afdelinger og foreninger. En del af markedsrisikoen

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Faktaark Alm. Brand Bank

Faktaark Alm. Brand Bank Faktaark Hvad er IndexPlus? IndexPlus er et fuldmagtsprodukt som (Banken) forvalter på dine vegne. Målet med IndexPlus er at give dig et øget afkast på din investeringsportefølje via en løbende justering

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA marts 2017 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL 10. Marts 2017 4. kvartal endte med negativ vækst på 0,9%.

Læs mere

Glasset halvfyldt eller halvtomt?

Glasset halvfyldt eller halvtomt? Glasset halvfyldt eller halvtomt? V/ Tine Choi, Chefstrateg 8. marts 2017 10.000.000,0 1.000.000,0 100.000,0 10.000,0 1.000,0 100,0 10,0 1,0 0,1 $ Tænk langsigtet Reale afkast (USA) 1802-2014 0,0 1800

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro

etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro Ud fra en risikobetragtning er det meget vigtigt at starte forsigtigt ud, når man påbegynder sin karriere som aktiv

Læs mere

En stærk indikator til forex

En stærk indikator til forex En stærk indikator til forex Af Haakon Fuglås, professionel trader COT-indikatoren er et stærkt forex trading-værktøj, som overraskende nok kun bliver brugt af en minoritet af tradere. Indikatoren er baseret

Læs mere

Bonus: Simpel valuta-strategi

Bonus: Simpel valuta-strategi Bonus: Simpel valuta-strategi Af Haakon Fuglås, professionel trader COT-indikatoren er et stærkt forex trading-værktøj, som overraskende nok kun bliver brugt af en minoritet af tradere. Indikatoren er

Læs mere

Sydinvest HøjrenteLande Valuta

Sydinvest HøjrenteLande Valuta Sydinvest HøjrenteLande Valuta Investering i obligationer i lokal valuta Investering i obligationer fra højrentelande I de senere år har investorer verden over i stigende grad investeret i obligationer

Læs mere

Vedtægter for værdipapirfonden SKAGEN m 2

Vedtægter for værdipapirfonden SKAGEN m 2 Vedtægter for værdipapirfonden SKAGEN m 2 1 Værdipapirfondens og forvaltningsselskabets navn Værdipapirfonden SKAGEN m 2 forvaltes af forvaltningsselskabet SKAGEN AS. Fonden er godkendt i Norge og reguleres

Læs mere

Kvartalsoversigt - 4. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 4. kvartal 2010 111 Valutamarkedet 2010 Maria Sinding-Olsen, StatistiskAfdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvert tredje år indsamler Bank for International Settlements, BIS, statistik over omsætningen på valutamarkederne

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (derivatbekendtgørelsen)

og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (derivatbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter 9 En investeringsforenings valutaeksponering Finanstilsynets

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro

etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro etoro lavest mulige eksponering Sådan investeres med lavest mulige eksponering hos etoro Ud fra en risikobetragtning er det meget vigtigt at starte forsigtigt ud, når man påbegynder sin karriere som aktiv

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009

Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse. Nationalmuseet den 19. januar 2009 Råvarehandel med basis i Levende råvare (Live Stock) - forudsætninger og forståelse Nationalmuseet den 19. januar 2009 Det handler om mad Program Præsentation af Danish Crown Råvarehandel i historisk perspektiv

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2017

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2017 Investeringsforeningen StockRate Invest Halvårsrapport 2017 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen StockRate Invest Badstuestræde 20, 1209 København K Telefon: 38 14 66 00 Hjemmeside: www.stockrateinvest.dk

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2001

Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2001 59 Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 200 Tina Christoffersen og Martin Seneca, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har gennemført en undersøgelse af omsætningen i april 200 på

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 01.12.2017 Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.12.17 658.925.532 Kursværdi af gæld pr. 30.12.17 770.331.253 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 13-May-15 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,3% i 4. kvartal 014, men

Læs mere