Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
|
|
- Claus Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år Der tales om et tab af konkurrenceevne på op mod 30 procent. Analysen viser imidlertid, at vi ikke har tabt markedsandele, når vi ser på industrieksporten i kroner og ører - tværtimod. Det vidner om, at konkurrenceevnen må betragtes mere bredt. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen stud.polit Jeppe Druedahl 2. januar 2010 Analysens hovedkonklusioner Diskussionen om Danmarks konkurrenceevne bygger ofte på en snæver teoretisk definition i form af lønkonkurrenceevnen, hvor der kun tages højde for forskelle i lønninger, produktivitet og valutakurser på tværs af lande. Denne analyse viser, at Danmarks industrieksport i løbende priser (og i fælles valuta) i praksis er vokset lige så hurtigt eller hurtigere end vores samhandelslandes import. Danmark har altså ikke tabt markedsandele i kroner og ører. Samtidig er den danske industrieksport i løbende priser siden 2000 steget hurtigere end gennemsnittet i OECD. Kun hvis man måler i faste priser (mængder), er Danmarks markedsandel faldet. Men disse tal præges desværre af store datamæssige problemer, hvorfor markedsandelen i løbende priser er et mere sikkert mål. Analysen tyder dermed ikke på, at Danmark har et specielt konkurrenceevneproblem, men peger på, at de danske virksomheder er gode til at tage en høj pris for deres produkter. Konkurrenceevnen bør derfor betragtes i bredere forstand, end det der er gældende for den offentlige debat i dag. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Konkurrenceevnediskussionen Det hævdes ofte, at Danmarks konkurrenceevne er forringet markant siden år I Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, august 2009 (s. 32, 175) siges det, at konkurrenceevnen er faldet 30 pct., mens Økonomi- og Erhvervsministeriet i deres Den Danske Produktivitetsudvikling (nov. 2009) mener, at den er faldet mere end 20 pct. (s. 34). Diskussionen om konkurrenceevnen tager typisk udgangspunkt i udviklingen i lønomkostningerne renset for produktivitet (enhedslønomkostningerne 1 ) omegnet til samme valuta for industrien. Det sker ud fra devisen om, at enhedslønomkostningerne afspejler den underliggende prisudvikling på industriprodukterne. Er produktivitetsvæksten høj produceres flere produkter per arbejdstime, end hvis produktivitetsvæksten var lav hvilket for samme lønomkostning må afspejle sig i prisen. De danske lønstigninger har ligget højere end udlandets, samtidig med at vi har haft en svagere produktivitetsudvikling (målt per arbejdstime). Derudover er den danske krone også steget i værdi over for en lang række valutaer (f.eks. dollars, svenske kroner og britiske pund) siden år 2000, hvilket betyder, at de danske varer isoleret set bliver dyrere i lande, der holder disse valutaer. Det konkluderes typisk på denne baggrund, at de danske industrivirksomheder har tabt markedsandele, og at den danske konkurrenceevne er under et stort pres. Men en ting er, at ovenstående betragtninger ville gælde, hvis handlen bestod af ens produkter på perfekte markeder. Så ville prisen være afgørende for salget. Men handlen er langt mere kompliceret end som så, og produkterne - med hvad dertil hører af kvalitet, service, garanti, leveringssikkerhed osv. - er langt fra ensartede. Markedsandele: Mængder eller priser? En indgangsvinkel til dette spørgsmål er at se på markedsandelen både i mængder (faste priser) og i værdier (løbende priser). Figur 1 viser, at historien om Danmarks markedsandel målt i mængder (faste priser) er en noget anden end den i løbende priser. Således er vores markedsandel målt i mængder faldet med 5,5 pct. siden år 2000, mens den siden år 2000 er steget 20,5 pct. i løbende priser. Udviklingen bliver ikke mindre flot af, at der samtidig underliggende har været et pres nedad på Danmarks markedsandel, fordi der er kommet flere spillere på banen. Lande som Kina, Indien og store dele af Østeuropa er blevet integreret mere og mere i verdenshandlen, og konkurrencen for de danske virksomheder er derved blevet hårdere. Tilsvarende resultater fås, hvis andre kilder eller et andet udsnit af lande bruges. Beregninger foretaget direkte på tal fra Danmarks Statistik og Monthly Statistic of International Trade (MSIT) giver næsten de samme resultater. Endelig har Vismændene i Dansk Økonomi Efterår 2009 (s. 91) udregnet markedsandelen for vores samlede vareeksport pba. af COMEXT (en EU-database for udenrigshandel). Her ligger Danmarks markedsandel for samtlige varer i løbende priser nogenlunde konstant siden år 2000 med en svagt stigende tendens. 1 Det er lønomkostningerne per produceret enhed. 2
3 Figur 1. Danmarks markedsandel i OECD i løbende og faste priser Indeks, = Indeks, = Løbende priser Faste priser Anm.: Se boks 1. Markedsandelen i faste priser er teoretisk set det bedste mål i forhold til væksten i økonomien. Men det kræver, at der er styr på prisudviklingen, så der kan renses for denne. Det gælder også i forhold til kvaliteten. Får man i prisudviklingen for en varegruppe fx ikke renset for, at prisen er steget, fordi kvaliteten samtidig er øget, vil det se ud som om, produktet bare er blevet dyrere. Desuden har der de senere år været store tekniske problemer med netop opgørelsen af prisudviklingen på handlen med industrivarer. Konkret for Danmark er der aktuelt kæmpe usikkerhed om enhedsværdierne i Udenrigshandelsstatistikken, som ligger til grund for fastprisberegningerne af den danske industrieksport. Faktisk er der så store problemer med enhedsværdiindeksene, at de ikke længere opgøres. Der findes ikke nogen opgørelse af industrieksporten i faste priser i de officielle statistikker 2. I OECD er man for flere år tilbage gået væk fra at offentliggøre landenes industriimport i faste priser. Det betyder, at man i Danmark (i ADAM) beregner væksten på de danske eksportmarkeder i faste priser ud fra historiske sammenhænge mellem BNP og industriimporten i faste priser, hvilket naturligvis indebærer en stor grad af usikkerhed. Da markedsandelen i løbende priser ikke er udsat for de samme tekniske problemer med hensyn til prisudviklingen, er dette et mere sikkert mål for industrieksportens markedsandel (jf. også Finansministeriets Finansredegørelse, november 2002, s. 43). Det taler for, at markedsandelen i løbende priser også er en mere sikker indikator for den danske konkurrenceevne. Den store forskel på markedsandelen i faste og løbende priser kan, udover de problemer der er med at beregne tallene i faste priser, forklares med, at de danske virksomheder er i stand til at sælge sine varer dyrere end virksomhederne fra andre lande, eller at de har specialiseret sig i produktion af varer og markeder med større prisfremgang end gennemsnittet. 2 Beregningen af industrieksporten i faste priser sker i Danmarks Statistiks kontor for Økonomiske modeller til brug for ADAM-modellen, man kan således ikke slå industrieksporten i faste priser op i nationalregnskabet. 3
4 I analysen Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand (sep. 2009) konkluderer DI således: Omkring 43 pct. af den danske vareeksport består i dag af såkaldte up-market produkter, d.v.s. produkter, der er mindst 15 pct. dyrere end konkurrenternes produkter. Det placerer Danmark i toppen blandt europæiske up-market eksportører (s. 2). DI konkluderer ligeledes, at det er de brancher, som har kunnet øge deres andel af up-market produkter, som har bidraget mest til eksportvæksten. DI s analyse vidner også om, at vi i Danmark er gode til at sælge dyrt. Og da vi samtidig har været gode til at købe billigt, har vi fået øges vores velstand og dermed forbrugsmuligheder via et stigende bytteforhold. Boks 1 ser nærmere på opgørelserne af industrieksporten samt beregningerne af og problemerne med markedsandelen. Boks 1. Danmarks industrimarkedsandel Vi har valgt at fokusere på industrieksporten, fordi det typisk er industrieksporten, der er genstand for konkurrenceevnediskussionen og er kernen i den danske eksport. Industrieksporten og importen er defineret som summen over SITCgrupperne 5-9, dvs. kemikalier og kemiske produkter, forarbejdede varer mv., maskiner, transportmidler, færdigvarer og andre varer 3. Industrieksportens markedsandel i faste priser er beregnet på baggrund af ADAM, idet udviklingen i Danmarks samlede industrieksport er sat i forhold til den af Danmarks Statistik beregnede markedsvækst for industrieksporten. Grundet problemer med de danske enhedsværdiindeks er der stor usikkerhed om den danske industrieksport i faste priser de senere år. Ydermere er markedsvæksten i faste priser i dag, grundet datamangel i OECD, beregnet implicit ud fra landespecifikke historiske sammenhænge mellem BNP og industriimporten i faste priser. Der findes således ikke længere sammenhængende tal for industriimporten i faste priser for de enkelte lande. Der er derfor stor usikkerhed omkring opgørelsen af såvel den danske industrieksport i faste priser som vores samhandelslandes import af industrivarer opgjort i faste priser. Industrieksporten i løbende priser er ikke ramt af de samme datamæssige opgørelsesproblemer, da der direkte findes opgørelser af industrieksporten (og importen) målt i kroner i Danmarks Statistiks meget detaljerede Udenrigshandelsstatistik. Samtidig findes lignende detaljerede opgørelser for andre lande, hvor deres eksport og import er opgjort i deres valuta. Industrieksportens markedsandel i løbende priser er beregnet som Danmarks industrieksport til 20 OECD-lande sat i forhold til disse landes samlede industriimport målt i dollars. Begge steder er International Trade by Commodity Statistics (ITCS), der indeholder meget detaljerede informationer om varehandlen i OECD og mellem OECD og resten af verden, brugt som kilde. ITCS stemmer overens med Danmarks Statistiks Udenrigshandelsstatistik og har den fordel, at alle beregninger kan laves på samme kilde. Pba. af ITCS er der lavet en række aggregeringer, så der udelukkende kigges på SITCgrupperne 5-9. Endelig er en række forskellige SITC-revisioner sammenkørt for at få data helt tilbage til 19. Der er nogle få huller i datamaterialet i ITCS, som er suppleret med data fra Monthly Statistic of International Trade (MSIT) og Udenrigshandlen i Danmarks Statistik. Disse suppleringer har ikke betydning for de samlede resultater. De 21 OECD lande, der indgår i analysen udover Danmark, er: AUS, AUT, CAN, CHE, DEU, DNK, ESP, FIN, FRA, GBR, GRC, IRL, ISL, ITA, JPN, NLD, NOR, NZL, PRT, SWE, USA. Udeladte lande skyldes udelukkende, at der ikke er data for hele perioden. Det ville være muligt at tage dem med i de år, hvor der findes tal, men det ville skabe et databrud. Dog ændrer det ikke mærkbart på resultatet, hvis de tages med. Se figur A1 i appendiks. De relative industrieksportpræstationer i analysen er også lavet pba. af ITCS. I stedet for at se på landenes eksport til de ovennævnte 21 OECD lande er der set på landenes industrieksport i løbende priser til hele verden. Det er dog ikke muligt at 3 Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., ikke-spiselige råstoffer og mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. indgår altså ikke i analysen. 4
5 beregne verdensomspændende markedsandele, da der mangler importdata fra mange lande uden for OECD. Danmarks markedsandel sammenlignet med andre lande Når vi sammenligner med lande som Tyskland, Holland, Sverige, Finland og Storbritannien er udviklingen i industriens markedsandel i OECD flot. Det ses af figur 2. Siden 2000 har Danmarks markedsandel udviklet sig bedre end både Finlands, Storbritanniens og Sveriges. Udviklingen har kun været lidt dårligere end Tysklands, mens Holland, især i 2003 og 2004, har haft en meget kraftig forbedring af deres markedsandel. Figur 2. Industrieksportens markedsandel i OECD (løbende priser) Indeks, 00= Indeks, 00= Tyskland Finland Storbritannien Holland Sverige Danmark Anm.: Se boks 1. Danmarks relative eksportpræstation De markedsandele, vi har kigget på indtil videre, har været industrieksportens markedsandel i OECD. Således tager vi ikke højde for eksporten til landene uden for OECD. En anden måde at se, hvor gode vi er til at eksportere, er at se på Danmarks relative eksportpræstation i forhold til andre OECD-lande til hele verden. Altså om vi har kunnet øge vores eksport mere end dem. Figur 3 viser, at den danske industrieksport fra 19 til 2000 voksede omtrent lige så hurtigt som gennemsnittet for hele OECD. Siden år 2000 er den danske industrieksport tilmed vokset betydeligt hurtigere end gennemsnittet i OECD, hvilket betyder, at vi har klaret os bedre end de lande, vi normalt sammenligner os med. 5
6 Figur 3. Industrieksportens relative eksportpræstation for Danmark og OECD (løbende priser) Indeks, 00= 250 Indeks, 00= Danmark OECD Anm.: Se boks 1. I appendiks vises i figur A2 den samlede vareeksport. Det ses også af figur 4, hvor udviklingen i industrieksporten for en række lande er sat i forhold til den gennemsnitlige udvikling for industrieksporten i OECD. Siden 2000 har vi klaret os bedre end Sverige og Finland, men dårligere end Tyskland og Holland. Storbritannien har klaret sig betydeligt dårligere end de andre lande. Figur 4. Industrieksportens relative eksportpræstation for udvalgte lande (løbende priser) Indeks, 2000= Indeks, 2000= Tyskland Finland Storbritannien Holland Sverige Danmark Anm.: Se boks 1. Udviklingen er i forhold til gennemsnittet i OECD. 6
7 Konkurrenceevne i bredere perspektiv Som det fremgår af analysen, er det problematisk, at den aktuelle debat om Danmarks konkurrenceevne næsten kun fokuseres på lønkonkurrenceevnen. Ligeledes er prisdata af så dårlig kvalitet, at det er problematisk at fokusere for meget på industrieksporten og markedsandelen i faste priser (mængder) - der er simpelthen for stor usikkerhed herom. Brede og langt mere sikre mål for konkurrenceevnen er markedsandelen i løbende priser og den relative eksportpræstation i løbende priser. Ingen af stederne (figur 1 og 3) kan vi registrere store problemer for den danske konkurrenceevne. Selv det forhold, at Danmark har kunnet holde sin markedsandel i OECD, er bemærkelsesværdig, når man tager højde for, at der samtidig er kommet flere spillere på banen i form af den øgede integration af asiatiske og østeuropæiske lande. Som det fremgår, har de danske virksomheder tilsyneladende været dygtige til at få god pris for deres produkter. Dette forhold har så modvirket, at de danske industrivirksomheder måske ikke har eksporteret så stigende mængder som i andre lande. Alt andet lige er der ingen tvivl om, at større lønstigninger, lavere produktivitet og højere kronekurs, påvirker konkurrenceevnen i negativ retning, men de er langt fra de eneste faktorer, der forklarer konkurrenceevnen. Bredere konkurrenceevneundersøgelser hos World Economic Forum (2009), IMD (2009) og Economist Intelligence Unit (2008) placerer således også alle Danmark i top 5. Sidstnævnte giver tilmed guldmedaljen til Danmark som verdens mest konkurrencedygtige land. Appendiks Figur A1. Danmarks industrimarkedsandel i OECD Indeks, 00= Indeks, 00= OECD-lande 28 OECD-lande Anm.: Se boks 1. De ekstra 8 lande, som ikke har data for hele perioden og derfor giver et databrud, er: CZE, HUN, KOR, MEX, POL, SVK, TUR, XBL (dvs. BEL+LUX). 7
8 Figur A2. Danmark og OECDs relative samlede eksportpræstation (løbende priser) Indeks, 00= 250 Indeks, 00= Danmark OECD Anm.: Se boks 1. Som figur 6 bare for alle SITC-gruppperne. 8
Stigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereDansk eksport er bedre end sit rygte
Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mereStærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995
Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDanmarks lønkonkurrenceevne
79 Danmarks lønkonkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I vurderingen af udviklingen i konkurrenceevne fokuseres ofte på vækst i lønomkostninger
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mere