NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

Transkript

1 NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden Strandby og Gels Å Dato Eksisterende forhold Kysten elle Seden Strandby og Kounegrænsen ved Geels Å er en lav hedeslette ed orænebakker, hvor kun Kærby Fed er storflodssikret, en ikke til et niveau, der tilgodeser kliasikringen. Kyststrækningen er generelt udsat for oversvøelse ed saltvand ved storflod, der dels oversvøer strandengene en også store er, so dyrkes i odrift. 100 års oversvøelsen i kote 1,93 strækker sig helt op til Kerteindevejen, so virker so et dige, så de lave er syd for vejen kun i begrænset ofang oversvøes ed saltvand. Rabøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Dok GA HMP Ved Geels Å ligger vejen lidt under kote + 2,00 og her vil vejen blive oversvøet i 2050 scenariet, så også erne syd for vejen vil blive oversvøet ed saltvand. Geels Å oversvøer de lave er syd for vejen ed ferskvand o vinteren. Strækningen kan opdeles i fire deloråder: 1) Nærest Seden Strandby ligger Såstenskrog, hvor der i 2014 er udarbejdet et naturgenopretningsprojekt, hvor den naturlige hydrologi på strandengene genoprettes ved at fjerne soerdigerne og til gengæld anlægge lave storflodsdiger elle strandengene og de dyrkede er, so derved beskyttes od storflod. To indre vandløb, so i dag ledes genne en sluse vil fortsat ledes genne sluser, so placeres i storflodsdiget. 2) Øst for Såstenskrog er der udløb Vejrup Å uden sluse. Rabøll Danark A/S CVR NR /11 Medle FRI

2 Der er også anlagt soerdiger her, en ingen storflodsbeskyttelse. Her kan der udføres storflodsdiger i terrænkoten 1,0 1,25 og strandengene overlades til en dynaisk påvirkning vandstandsvariationen i Odense Fjord. 3) Øst for ligger Kærby Fed, so er et inddæet ed et storflodsdige ved kysten og vandet ed en sluse i diget, hvor Krags Å løber ud i fjorden. Diget ligger ed en kronekote på ca. + 2,5, en erosionsbeskyttelsen er stærkt beskadiget og ved storen Bodil var diget tæt på gennebrud. Hvis diget skal opretholdes so storflodsdige, bør det renoveres og forstærkes. Terrænet elle naboerne og det inddæede ligger under kote + 1,75, så hele det inddæede kan oversvøes via naboerne, selv o diget kan holde til en storflod til kote + 2,00. Der er konstateret indstrøende vand over terræn under storfloderne i 2006 og erne elle kote 0,0 og + 1,0 i Kærby Fed er overvejende udlagt so -3 beskyttede enge til græsning. Der er nogle soerdiger placeret lavere end kote + 1,0 ed dyrket jord elle kote + 1,0 og soerdigerne. 4) Geels Å danner kounegrænsen til Kerteinde Koune. Her er de lave er under kote + 1,0 også overvejende -3 beskyttede enge, dog er der er der dyrkes ed dræning til en pupe. Geels Å løber til fjorden uden sluse. Syd for vejen er der er under kote + 1,00, so er oversvøede ed vand fra åen o vinteren. 1.2 Risikoets anvendelse Ved en oversvøelse i kote + 1,93 vil ca ha blive oversvøet. et dækkes ca. halvt dyrket jord og halvt græssede enge og strandenge. Der er ingen beboelsesejendoe, so oversvøes, en vandet står tæt ved nogle ejendoe. Syd for landevejen kan en del beboelsesejendoe i Agedrup blive oversvøet ved et vandspejl på kote + 2,23, en her er Kerteindevejen dog tilstrækkeligt højt beliggende til at hindre denne oversvøelse. Ved en oversvøelseskote i 2050 på + 2,24 vil der være lidt større er, der påvirkes. Det er især erne syd for Kerteindevejen langs Geels Å, so oversvøes ed saltvand, ligeso der vil stå op til 0,30 vand på vejen. 1.3 Den aktuelle beskyttelse og oversvøelsesrisiko Kærby Fed er beskyttet et havdige. Diget er eksponeret for bølger fra nord og nordvest, so forekoer satidigt ed storflod. Diget er edtaget, en ikke overskyllet. Ved storflod over kote ca. 1,80 vil vandet kunne oversvøe det beskyttede ved at løbe over terræn både fra øst og fra vest. På figur 1 er vist de oversvøede er ed en vandstand på + 1,94 og + 2,14, so er den sandsynlige 100 års vandstand i Oversvøelsen syd for Kerteindevej 2/11

3 vil sandsynligvis kun optræde ved Geels Å ed en vandstand over kote + 2,0, en vejens længdeprofil på de lave strækninger bør kontrolleres. Figur 1: Kysten fra Seden Strandby til Geels Å Oversvøelse + 1,94 og 2, Etablering diger ed reduceret oversvøelsesrisiko. Strandengene er delvist beliggende i Natura 2000 orådet Odense Fjord og engene er 3 beskyttede. Det forslås derfor at lave en storflodsbeskyttelse de dyrkede er, so satidigt sikrer naturlig hydrologi på strandengene ed en dynaisk påvirkning fra fjorden. et strandenge udvides ved at åbne diget foran Kærby Fed ed en ca. 200 bred åbning til fjorden, så de ferske enge overgår til strandenge, so er en prioriteret habitat i Natura 2000 orådet Odense Fjord. Dette tilgodeser handlingsplanene for orådet, so netop indeholder ålsætningen o en udvidelse er ed strandenge. Storflodssikringen de dyrkede er over kote ca. + 1,0 kan ske ved at anlægge storflodsdiger i en terrænkote elle + 1,0 og + 1,5. Med en kronekote på + 2,50 vil digerne blive 1,5 og 1,0 høje, så anlægsokostningerne er begrænsede og den landskabelige påvirkning begrænset. Satidigt vil der ved at gennebryde soerdigerne og diget ved Kærby Fed blive skabt dynaisk påvirkede strandenge, so er en prioriteret naturtype. De store inddæninger i Odense Fjord fra 1755 til 1943 har reduceret et enge og strandenge fra ere en ha i 1890 til 526 ha i 1982 (Ref. Kurt Due Johansen, Den ishandlede Odense Fjord, 2014) 3/11

4 Digerne anlægges priært på grænsen elle eng og dyrket jord, en generelt ikke under kote + 1,00. Det betyder, at nogle lodsejere skal acceptere og kopenseres for, at lavtliggende dyrkningsjord overgår til beskyttede strandenge til græsning. Til gengæld vil resten dyrkningsjorden blive beskyttet od en stadig hyppigere oversvøelse ed saltvand. Selve diget vil også lægge beslag på noget jord, en digerne kan græsses saen ed engene, når der er etableret et fast græsdække efter det første år. Den signifikante bølgehøjde ed et frit stæk på 3,5 k fra nordvest og en vindhastighed på 20 /sek. vil være 0,6. Med diger i en terrænkote på + 1,0 vil vanddybden foran diget ved storflod vær ca. 1, så disse bølger kan nå ind til de diger, so er eksponeret fra retningerne elle vest og nord. Det vil priært være digerne i Såstenskrog og ved Vejrup Å. Hvoriod digerne i Kærby Fed vil være beskyttede resten det nuværende havdige og digerne ved Geels Å generelt er godt beskytte od bølger. Digerne regnes udført uden stenbeskyttelse, en ed en flad skråning 1:3 od havet. Diger eksponeret od nordvest til nord skal beregnes for et bølgetillæg på 0,35. De beskyttede diger beregnes for et bølgetillæg på 0,20. Digekronen udføres 2,0 bred, så diget senere kan forhøjes ed ca. 0,25 ed en rundet krone uden at udvide diget, se Figur 2. Diget opbygges oræneler efter røning en, so genudlægges i 10 c tykkelse på diget. Anvendelsen ler sikrer, at diget kan overskylles uden væsentlig erosion lerkernen. Figur 2: Tværsnit i dige ed kronekote + 2,50. Oversvøelsesrisikoen ed det bølgepåvirkede dige er beregnet i Tabel 1. 4/11

5 Tabel 1 : Oversvøelsesrisiko ed det bølgepåvirkede dige Det ses, at dette dige vil give en god sikkerhed fre til 2040 ed en vandstandsstigning på 0,30 i Det vil for ret beskedne okostninger kunne hæves til 2,80 ved at lave en rundet krone på den 2 brede digekrone. Det er est landskabelige grunde, at diget ikke udføres højere nu. Overskyl eller brud i diget vil kun edføre lokal oversvøelse landbrugsjord, og det vil være uligt at køre til diget for at reparere et brud. Der kan derfor accepteres et lavere sikkerhedsniveau på disse diger. Digerne uden den direkte bølgepåvirkning udføres ed en 2,0 bred krone i kote + 2,35, en i øvrigt ed sae tværsnit. Oversvøelsesrisikoen for dette dige er beregnet i Tabel 2. Det ses, at sikkerhedsniveauet er det sae for dette lavere dige. Tabel 2 : Oversvøelsesrisiko ed dige uden bølgepåvirkning Ved vandløbene anlægges sluser i digerne ed sidehængte porte. Sluserne skal noralt stå helt åbne hensyn til opgang ørredfisk. De frigøres anuelt ved varsel o storflod. Når portene er frigjort lukker de, når vandstanden udenfor er højere end inden for slusen. Inden for slusen kan lave er oversvøes ed ferskvand, når vandstanden uden for slusen er højere end i åen. Uden slusen ville vandstanden indenfor være den sae eller højere og oversvøelsen kunne ske ed saltvand. 5/11

6 Figur 3 viser en foreløbig placering digerne på de 4 deloråder. På grundlag digitale længdeprofiler digerne er terrænkoten bestet og anvendt til besteelse digernes højde på delstrækninger. I regnearket kan ængderne og dered anlægs prisen for digerne beregnes. Figur 3: Placering dige ed stationeringer 1.5 Anlægsoverslag Anlægsudgiften til digerne er beregnet i regneark. Da koten til digekronen gælder for hele regnearket er digerne til kote + 2,50 og til + 2,35 udregnet i hvert sit regneark, hvorefter der sueres i et nyt regneark. Forudsætningerne for beregningerne vise i Tabel 3. I Tabel 4 udregnes anlægsudgifterne til digerne i kote + 2,50 og i Tabel 5 udregnes anlægsudgifterne til digerne i kote + 2,35. I regnearket udregnes også et digerne, dvs. det, so digerne optager arken / engen. et behøver ikke at blive udatrikuleret, en der skal tinglyses på atriklen, at diget å anlægges, vedligeholdes og evt. udvides efter behov. I Tabel 6 er de salede udgifter til digerne for de fire deloråder og for alle 4 oråder salet udregnet. Det salede er også udregnet. 6/11

7 Den jord, der graves i soerdigerne og i havdiget ved Kærby Fed regnes indbygget i de nye diger. Stenen på Kærbydigets forside flyttes, så de beskytter de dele diget, so bevares for at beskytte de nye diger od bølger fra fjorden. Ud over udgifterne til diger skal der edregnes rør genne diget ed højvandsklap for de indre vandløb og en sidehængt sluseport for Vejrup Å, Kraghs Å og Geels Å. Desuden skal der edregnes udgifter til arbejdsplads, olægning dræn og diverse arbejder. På dette stadie edregnes disse udgifter so 25 % anlægsudgifterne til diger. Ved en forundersøgelse projektet skal disse poster vurderes nøjere. Anlægsudgifter for diger Såstenskrog, Vejrup Å, Kærby Fed og Geels Å Kronebredde 2,00 Anlæg forside 3 Muldlag graves 0,20 Anlæg bagside 1,5 Kronekote 2,35 / 2,50 Banketkote 1,00 Enhedspris diger 100,00 kr/ 3 Banketbredde 0 Enhedspris banketter 20,00 kr/ 3 Muldlag på dige 0,1 Enhedspris bentonit 0,00 kr/ 2 Enhedspris og græs 40,00 kr/ 2 Tabel 3: Forudsætninger for beregning anlægsudgifter til digerne 7/11

8 Diger i Kote + 2,50 Diger i Såstenskrog Voluen dige 2 kr. 1,50 1,00 5, , ,25 1,25 7, , ,00 1,50 9, , ,75 1,75 11, , Dige til kote + 2,50 i alt Diger od Vejrup Å Voluen dige 2 kr. 1,50 1,00 5, , ,25 1,25 7, , ,00 1,50 9, , ,75 1,75 11, , Dige til kote + 2,50 i alt Diger i Kærby Fed Voluen dige 2 kr. 1,50 1,00 5, , ,25 1,25 7, , ,00 1,50 9, , ,75 1,75 11, , Dige til kote + 2,50 i alt Diger od Geels Å Voluen dige 2 kr. 1,50 1,00 5, , ,25 1,25 7, , ,00 1,50 9, , ,75 1,75 11, , Dige til kote + 2,50 i alt Tabel 4: Anlægsudgifter til de bølgepåvirkede diger i kote + 2,50 8/11

9 Diger i kote + 2,35 Diger i Såstenskrog Voluen dige 2 kr 1,50 0,85 4, , ,25 1,10 5, , ,00 1,35 8, , ,75 1,60 10, , Dige til kote + 2,35 i alt Diger od Vejrup Å Voluen dige 2 kr 1,50 0,85 4, , ,25 1,10 5, , ,00 1,35 8, , ,75 1,60 10, , Dige til kote + 2,35 i alt Diger i Kærby Fed Voluen dige 2 kr 1,50 0,85 4, , ,25 1,10 5, , ,00 1,35 8, , ,75 1,60 10, , Dige til kote + 2,35 i alt Diger od Geels Å Voluen dige 2 kr 1,50 0,85 4,1 0 0,0 6, ,25 1,10 5,9 0 0,0 7, ,00 1,35 8,0 0 0,0 8, ,75 1,60 10,3 0 0,0 9, Dige til kote + 2,35 i alt Tabel 5: Anlægsudgifter til de beskyttede diger i kote + 2,35 9/11

10 Diger ved Såstenskrog 2 Pris kr. Dige til kote + 2,50 i alt Dige til kote + 2,35 i alt Diger i alt Diger + 25 % diverse Diger od Vejrup Å 2 Pris kr. Dige til kote + 2,50 i alt Dige til kote + 2,35 i alt Diger i alt Diger + 25 % diverse Diger i Kærby Fed 2 Pris kr. Dige til kote + 2,50 i alt Dige til kote + 2,35 i alt Diger i alt Diger + 25 % diverse Diger od Geels Å 2 Pris kr. Dige til kote + 2,50 i alt Dige til kote + 2,35 i alt Diger i alt Diger + 25 % diverse Pris kr. Diger i alt for 4 deloråder Diger + 25 % diverse Tabel 5: Anlægsudgifter til diger og diverse arbejder for de 4 deloråder. Anlægsoverslaget er eksklusive os og ofatter ikke projektering, yndighedsgodkendelse, lodsejerforhandlinger, vedtægter v. 1.6 Konklusion Kærby Fed er beskyttet et dårligt vedligeholdt dige, og ved storflod kan vandet fra fjorden løbe til Kærby Fed over land fra begge sider. Resten strækningen er uden storflodsbeskyttelse, så store dyrkede er oversvøes ed saltvand ed stigende hyppighed. Med stigende vandstand vil vejen til Munkebo og Kerteinde også kunne oversvøes ved Geels Å. 10/11

11 Det anbefales at fjerne en del diget ved Kærby Fed og soerdigerne foran strandengene og til gengæld anlægge storflodsdiger elle terrænkoten + 1,0 og + 1,5. Dered bliver digerne kun ca. 1,0 / 1,25 høje, så de ikke skæer i landskabet. Der etableres sluser i diget for vandløbene. Sluserne skal kun lukke ved storflodsvarsel. Dette tiltag vil sikre den dyrkede jord og Kerteindevejen od stadig hyppigere oversvøelser og genskabe dynaisk påvirkede strandenge langs fjorden. Lodsejerne skal acceptere og kopenseres for, at nogle dyrkede er overgår til græssede strandenge, og at diget optager lidt plads. Til gengæld skal de sikrede lodsejere deltage i betalingen storflodssikringen efter gældende lovgivning. Et foreløbigt anlægsoverslag viser, at anlægsokostningerne for at genneføre alle 4 deloråder er størrelsesordene 15 io. kr. Hertil koer udgifter til projektering, yndighedsgodkendelse, lodsejerforhandlinger, vedtægter v. Dette beløb skal saenholdes ed de dyrkede er der beskyttes od en stadig hyppigere oversvøelse ed saltvand ligeso landevejen til Munkebo og Kerteinde beskyttes od oversvøelse ved stigende vandstand. Digerne er regnet udført ed en 2,0 bred digekrone, så de senere kan forhøjes ed 0,25 for så udgifter uden at udvide diget. 11/11