BYFOHENINGEN. Bygningskulturens Dag. Teknil).kens Huse. Thomas B. Thriges Elektricitetsværk. Danmarks ældste diesclmotor startes

Transkript

1 BYFOHENINGEN FOR ODENSE Nr.4 d. 7. september 1998 C) co C tn C Q) ~ ~.pi ~ ~ tn C) C. C C) ~ [Q Bygningskulturens Dag aktiviteter I Odense lørdag d. 12. september Teknil).kens Huse kl indledes i ßuchwaldsgade nr. 33 Thomas B. Thriges Elektricitetsværk Danmarks ældste diesclmotor startes åbenl f1uslru hi Iii hi f10s Vandværket Odcnsc Vandselskab als, Vandværksvcj 7 Renseanlæget ved Ejby Mølle Odense Vandsclskab als, Ejby Møllevcj OdenseTekniske Skole Allégadc / Ilunderupvcj Odense Bytrafik ßytrafikkcns ældste lius kører fra ßuchwaldsgade til teknikkens huse

2 . ogs;\ Bygningskulturens Dug 1 199\ tog Europarådel og Europa Unionen initialiv Iii bygningskuhurens dage. benævnl "European Ileritages Days" Danmark deltog første gang i Dengang val' 20 europæiske lande med i arrangemenle! og ca forskellige bygninger, monumenter og lokalileler Iiemvistes. I 1994 lagde man vægl p;\ emnel "Lukkede byer, åbne huse~. Hvor Odenses borgere kunne bese arven efter middelalderbyen i dele afovergadekvanerel gjaldt del "Fæslningsbyer og Forsvarsanlæg", hvor vi focuserede på i\:æsbyhoved Siol og middelalderborgens voldgrave, der sladig kan ses i Næsbyho ved Skov blev emnel "Troens Huse, Dodens Haver~, hvor mange Kirker og kirkegårde blev àbnet og vist frem under kyndig vejledning. Og i 1997 hed det "Fantasiens Huse". I Odense fonalles om byens lealre i fonid og nutid. Samlidig benytlede Hyforeningen også lejlighedenlil at vise el andet af Odensearkitekten Niels Jacobsen's fantasifulde huse, nemlig Grand HOlel. I år dehager 46 Europæiske lande. Her i Oanmark medvirker 6070 byer. Emne! var oprindeligl "De primær og amtskommunale produklions og driftsbyg ninger", men blev afnationalkomitéen forkortet Iii "Teknikkens Huse" et navn, som også passer mere naturligt ind i "hus"rækken. Overordnet har Miljø og energiministeriet nedsat "Nalionalkornmitéen for Bygningskulturens Dag" som har Iii opgave at foreslå den ovcrordnede tilrettelæg ~else, organisering og koordinering. lleri sidder ildsjæle fra bygningsfredllîngslolk, arkitckler, kommunale bygningseksperter, Skov og Nalurstyrelsen og nogle lokale by I bevaringsforeninger. Del lokale arrangement er afgørende for interessen. Derfor er det gensidigt, al såvel arrangorer som de besøgende er cngagerede i dagen. Del er jo også bl.a. ved den lejlighed, man skal bcrnærke sammenhængenmellem landskab, bcbyggelsc og. fonidens kuhunninder. Det er også i Odense værd al bemærke at der er el interesseret og godt samarbejde med de kommunale rnyndigheder. lienyl ('hansen Iii at se "Teknikkens Huse~ i Din by! På Nalionalkommiléens vegne Soren Moller I~jdlllalld r. Miljo o~ teknik Paul Karmdal llyforcnîng.cl1 lor Oden,;c

3 Thomas B. Thriges elektricitetsvæl'k MidI i Thrige Tilans Slare bygningskompleks ligger stadig virksomhedens gamle kraflvarmeeentrai. Den er opført i , 21 år efter Thomas Il. Thri ge slal1ede sin fahrik for elektriske mask iller i Odense. Oprindeligt fik fahrikken elektrieilet Ira et mindre anlæg med en kedel og en dampmaskine, men i taklmed udviklingen voksede hehovel for clektricilcl, så man opførte den stadig eksisterende krafteentral. Den er nalurligvis udvidet i takt med det stigel1de behov, ligesom dele af kedelanlæg ombyggedes, så man under anden verdenskrig kunne hruge torv til dampkedlen. Del' gik hare 5 gange så star en mængde til, så del' val' ikke nogel al sige til, at arbejdsmanden under krigen havde sat et skill 01' på fyrpladsel1, hvor del' stod: "Helvedes Forgård". rra 1<) 16 og 01' Iii anden verdenskrig leverede Thriges kraftvanneeenlral den cleklrieitel og vantle, del' hlev brugl på l'hriges lahrikker. Desuden leverede eenlralen jævnslrøm Iii Set. Hans Landsogn samt til ~ isted og Farstrup llord for Odense. KraftvanTleeentralell er heldigvis bevaret den dag i dag, idel den har værel allvendl Iii spidsbelastninger ag aflcveringspl'øver m.m. Desuden blev dell Iii for fa år siden tillige anvcndl som koblingsstatiao i transform3lor. Samtidig repncselllerer huset også dalldens nolle kantrollavler i marmoi' og mc~sing. Men d~r herskede også en anden ånd på arbejdspladsen dengang. I. maskinmester har ikke arbejdstoj. men val' i jakkesæt. I\\'id manehetskjar Ie og slips. rra sil ophoj~de glasbur overvàgede han driftcil og sine ansattc. Ocr salles en :ere i, al del' krill fandt driftsalbrydelser sted i ahsol\llle 110dslilfælde og n"d\cndig~ reparatiol1er. del' k"cv~de slrømafbrydelse. blev ud 111ft i middagspausel1, hvor produktio,!len i fabrikshallerne ikke hie" bemrt.

4 I. mesler havde også visse privelegier. Hver morgen tog han sin sodavandsllaske med the op af tasken og det hlodkogte æg fra madkassen. /Egget stillede han i et trææggebæger sammcn med sodavandsllasken på shunlrcguleringsmodstanden bag målertavlerne. Og stakkels den. der stillede på magnetiseringen i lobet af formiddagen. så I.mesters æg og Ihe ikke holdt sig varme. EOer Irokosl gik han op på "hojspændingsloftet". klappede sin liggestol af sækkelærred ud og tog sin middagslur. I den halve time var det forbudt at pille ved oliebrydere og maski ner, der kunne vække "den gamic". Resten af slaben havde også nok al se IiI. Arbejdsmanden skovlede kul i en stor hejsespand,som han tomte i kedlens Iyrtragt. Kedelpasseren overvågede damptrykket på måleren ved kedlen. og i maskinhallen gik varmemesteren. der havde funktionærstatlls ctter mangç år som kedejpllsser. maskinmestrene Iii hånde. Varmemcsterens arbejdsgrænse gik ved del elektriske system. Her overtog maskinmestrene. Bemærkelsesværdigt er de bevaredc maskiner: Il& W dieselmotoren Ira /9 J 6 cr en.j eylindret. 4takls dieselmolor med 2 brændstofpumper og lufìforstovning. Det særprægede ved maskinenen cr. al det er en såkaldt dualmaskine, idet motoren både Irækker en 440 V jævuslrømsdynamo og en 3 x 380 V vcksd strømsgenerator. Krafteenlralen er også eneslåel1lk. idet der både lindes hoj og lavspænding. veksel ogjævnstrml1. Ocr er en stor om former og 2 udlig ningsmaskiner. 3 store kviksolvcnsrettere,4 transformere m.m. Tilli~e en mængde tekniske raffinementer. :;om kun en Thomas B.Thrige, der havde ;råel i lære ved Thomas Edison, kunne opbygge. Det er el klenodie. der bur bevares for eftenidell som el konkret minde om Thomas Il. Thrige. Begreber Som arbejdsmiljo og samarbejde blev forst opfundel langt senere. Ingen var i tvivl om rangordenen. Ofte Iloj rab og værktøj igennem maskinhallen. og doren til kedelrummel lukkedes så brat, al de blyindfattede ruder klirrende laldl på gulvet. Det var maskinlærlingens Ijans al feje op og sætte nye ruder i. Lærlingen udsattes for lidl af h":'1. f'.eks. Irk han under en arbejdsnedlæggelse ene mand til opgave at fyre op under ked Ierne.

5 eller og I 1853 lik Odense et moderne vandværk. del' gennem Ilye stohejernsrør pumpede detliltrerede valld direkte ud til forbrugernes egne vandhaner. Odense Vandværk Odense Vandselskab A1S Vandtl1rsyningen i Odense blev egentligt etableret pa befaling af Frederik II i del' salle gang i anlæggelse af en vandledning tra Roersdam vest for Odense til 3 bybrønde, del' i 1586 blev opstillel på Flakhaven, Fiskelorvet og pa Skjolden i Overgade. Del val' brønde, SOlO den kopi del' hlev opsat på I.Vilh.Werners Plads i forhindelse med hyjubilæet i Når vallde! kom fra Roersdam (del' ligger ved enden af det nuværende Kildemosevej ), skyldes det især det kratìige kildevæld i dell højt beliggen de so, hvorfra vandet selv kunne løbe til de opstillede hybrønde. Systemet virkede tint og hyens hehoere val' glade for al fa valldet frit le veret på torvet. Mell desværre val' datidens rørledllillgel' af udhulede træstammer meget sarhare for frostsprængllinger eller indtrællgell af kloak eller overfladevand, SOlO gav misfarvlling af vandet del smagte af staid! I 1789 sorgede stitìamtmand Oueh "aid for etllyt lednillgsnet. som hevirkede ell bedre forsyning afyderkvarlerene. Men fra AI' 1800 til 1850 blev Odellses illdbyggerantal Ilæstell tllrdoblet. så nu hlev del' vandmangel. Mell 11ll sleg forhrugel vnldsomt. Dels val' del lettere at fa valld. mell især krævede illdustrialiserillgell belolkllillgstallet valld sleg sladig. Al1esiske boringer, d.v.s. borillger hvorlra vandet ikke skulle pumpes op, mell selv strømmede, loste prohlemet i ell årrække. Ikke milldst en 30tomlllerborillg Ilærheden afsandcrulll Tørvehavc gay vand. Dettog 3 år at udføre dellne horing. som val' hlevet forsillket af Qvers\'olllllleiscr. det hojc borctårn var blresl omkuld i f,>rårsstollnell og da borelllåede Iled i 36 meters dyhde traf det på ell kampestell. Trods aile vanskeligheder elldte 30 tommerborillgell, del' blev taget i brllg i 1890, som en Sllcees, del' gav slore mængder renl vand i de nreste 60 år. ßehovet for mere vand voksede. I 1897 hevilgede hyrådet pellge til ell ny bmlld, del' skulle graves på selve valldværkets grund, hvor mall ha,de kollstateret massei' afvalld. Oerelningell 0111 arhejdet helllled overgår ell spændingsroman!! Marius Knudsen. maskiningenioren som også havde udfort 30tomlllerborillgen, turde love. at del' kulllle helltes elldog meget valld her. Iiall J",vde Ilemlig tidligere prøveboret på >!edel For ikke at komme for tæt på valldværkets bygllinger flyttede mall projektel omkring 40 meter fra del steel. hvor prøvehoringen val' lavet i ng del

6 visle sig al værc skæbnesvangerl..del jordlagene ikke svarede til pr"veborin gen. Allerede et par meler nede st"dle man pa uregerligt flydesand. der trængle ind gennem sprækker i afslivningen. Så malle bronden udv ides fra de op' rindelige 5Y, meter i diameter Iii en lirkanl på 8 gange I 2 meler. Del belod ganske vist el s("rre gravearbejde. men Iii gengæld kunne der olive plads Iii pumper m.m.. Som del' eller var paregnel en anden brond IiI. Men flydesandet var mere drilagligl end man havde forestillel sig. idel del gik helt ned i en dybde af I 1 meler. og del blev ved med al skride ind i lidgravlllngcn. Sä lømrede man en en ny og mere effekliv afslivning sammen inden i den "lfsle. ~~', ',_u_ ". "~.,,;4à~.l1f 2l I' ~~'::.~"',/'..., ", (~; '.. s". I Wr~~1 ;;" I ""', :~ ~ "J 4, I~,~.~,, it j '~~11":~~ I. t. '... 4, "...~ ~ 4., ',,... 0, ".,,,,l~~....:.~~~'~ I~,", ~...,. ':./J.L), ~~~,~.. =';1=1 ".' ~il!f J' jâ"~1 ''l:'k~. '. t.', ".! I \\ '\ \ "'0: Ii I; ~'t'li \ \ \..,. '.,;,<0,~<. KlnUt"m("'I~n:J ", ;",~ '~._?".{. ~I,ï't. I \,f Er par ugcr sencrc var brøndgravl:'rne nede i lasi ler. og del sä ud til al gã glal. For en sikkerheds skyld blev der ved overgangen til lerel cammel en ekstra spunsvæg ned i bunden inden, for den øversle afslivning. Indentor denne fortsaltes arbejdel i en ny ramme pa 5 gange 7 meler. Flydesandel pressede imidle'1id pä og truede den øversle alslivning, sa der matte laves lværafstivninger, hvilkel alj.,olut ikke leltede arbejdel. Der var nu gåel I Ar. og man val' kun nåel 20 meler ned. Fra proveboringer ne vidste man, brøndeu sku lie mindsl 30 meler ned. Del var imidlertid ikke gravearbejdel i bunden. der voldle problemer. men afstivningerne hojere oppe. Heldigvis lovede de forsle vandførende lag gool. Nogle dage ind i april 1898 indlraf kalastrofen. og del he Ie skred sam men. He/digvis skete del en tidlig sondag morgen, hvor der ikke var arbcjdere i brøndell. SA forlob næsten el Ar med diskllsioner om ukonomi og nye løsninger.

7 men Endelig i septcmbcr godkendte byrå det Marius Knudsens forslag om en dykkcrklokke og ydedc ham etlåntil det fortsalte arbejdc mcd pant i hans cjcndom' Dykkerklokken skullc værc henvcd 15 mcler i ydre diamcter med dobbclt væg til sencre udstøbning. liøjden sku lie I"ære 8.7 meter, sâ den ellèktivt kunnc spærrc for llydcsandcl. Arhejdet på dykkerklokkcn, der skulle være a I'jern, påhcgyndtes i februar 99 netop da startedc de strejkcr, dcr forte Iii storlockoutcn. Arbejdctmåltc udlørcs af lærlinge og arbejdsmænd. Endelig i november 1900 stod klokkcn færdig pã værkstedct pâ Rugaardsvej. Sâ tog dctmcre end I âr at stillc dyk kerklokkcn på plads og ctablere krancr til ophejsning af opgravet jord, stillad scr o.s. v. I februm 1902 begyndte gravearbejdet inde i den åbne ring. Da man var kommel halvtned i llydesandet etableredcs trykluftskamrene og man kom godt igcnncm llydesandct ned i Ierlagcl. Man havdc håbet at kunnc drage nytte af den oprindcligc nedre afslivning, mcn den duedc ikkc, så der mâttc la vcs et lræsænkckar, der siden blcv udmuret i hårdtbrændte leglsten til dykkerklokkens underkant. Denncs dobbelte ydcrvæg udstøbtes i beton og hrøndcn var nu 20 meter dyb. Restcn af gravearbejdcl skete i en sænkebrønd, hvor man hcle tiden murcde ovenpil cn jernrammc clìerhåndcn som dcnnc sank ned i udgravningen. I'å den mi,dc havde man cn færdig brønd. Den 1:C. juni 1903, da brønden var nede i 3 I mcters dybde, brod vandet igenncm og fyldte i løbct af ingen lid brondcn til overkanlcn afdykkerklok ken d.v.s. ca. 2 mctcr under terræn. D}~~CI"lnLkclI "cd"'cn~ll,nj;: diet endl Odense Vandsclskah as, dcr blc\" slif~ tct i 1994, hat i dag Iii husc i en heldig komhination af den gamic liiaskinhal fra I 8S0'erne og tilbygninger med kontorcr fra Den oprindclige maskinhal fremtrædcr spændcndc med sine slålgilterspær og slllukke, velbevarede murstensparticr. De nycre lilbygninger spiller ud\"endigt imellem felter af cedertræ. lakerede stâlplader, clem it og zink Indvendigt undcrstreges dc Iysc rum af trapper i ahorn og inventar udfon i lyse skandinaviske træsortcr. ljdcnolll liggcr et vandværk, der Ievcrer 3!I, mio.m; vand 0111 ârel. tillcrhllsc, pumpestationcrm.m. og ikke mindst kan man hese" Store!3rnnd", der i 1989 hlev torsynet med en ny overhygning.

8 bygningens Ejhy Mølle Rensningsan/æg Byens egentlige kloakering begyndte i 1866, hvor der nedlagdes en rørled Iling fra Gråbrødre Kloster til Ramsherred. I 1890 var de fleste gader kloakeret med anøb til Odense A, som var stærkt forurenet. ('jby Molle købtes af Odense Kommunc i 1902 og i de kommende år byggedes ell afskærende kloakledning langs Aen Iii det nye rensningsanlæg, som blev tagel i brug i Siden er udvidelser og tekniske forbedringer fulgt i hastig takt, så Odense gennem mange år også pa dette område har '''mllet prale af at være fore gangsby og åen er nu så ren, at der alter er orreder i den. Den gamle bevaringsværdige F.iby Vandmolle ligger til den ene side og fremstår smukt og nænsomt restaureret i bindingsværk. ( Nogle historikere mener. at der har ligget en vandmolle her, der val' ældre end Munke Mølle ved Set. Knuds Kirke ). Pá den and en side fremstår det nye ristehus i røde sten med et stort gla sparti imod åen. Taget er udformet med et blybelagt ståltag I'A den anden side ligger bygningerne, som udgm den synlige del af rensealllæget. Det nye rislehus med sand og fedtfang fremstar med et stort glasparti imod Odense A, så det tekniske anlæg åbenbares. I't krumt blybelagt ståltag dækker sandfang m.v. ßygningens ovrige Cacader er udført i rode blødstrøgne teglsten. Arkiteklen beskriver det således: Slusen hovedindgang Cremstår i gule sten på vægge og gulv med trapper og bro i varmcorzinket stål og et hvælvet loft med ovenlys med opalglas, der Kaster et diffust Iys ned i kælderen. Det overdækkede sand og fedtfang far Iys ned gennem fire runde ovenlys i det himmelblå hva:lv. Containerrurn og risterurn har af hygiejniske årsager klinker på gulvet og tliser på væggene. Rummene frernstår i en varm sandstensfàrve sam kontrast til maskinerne i rustcrit still og 'de blå containere. Ilavlerummel er aile overflader grå, værkstedet er grønt, mens lagerrurnmet mod syd er solgult. ^ It bærcnde slål, vinduer og dore star i grafitgra og de fire store hejseporte i koboltblå. Gelændere, trapper m.m. er varmforzinkede. Kort og godt: Huset underslreger delte "Teknikkens lius", hvor byens kloa kvand renses for aile urenheder og salte. /ij iil

9 Odense Tekniskc Skole, Allégade Odell.\'e Byggeteklliske HiJjskole f,~ ~..~ Cf...!!.!ll2 '....I ",r,~ Højskolcn i Odense IJddanner bygningskonslrljktører og byggeleknikere. Hegge liddannelser Oelegnes som videregående og kvalificercr til job i byggesektorcn fx hos arkitektcr, ingcnimcr, entrepcnnrcr, byggevareprudllcentcr. boligforeninger og forsikringsselskaher saml indcntor amlcr og kom muller. Selv om de fysiskc ram mer for Hojskolcn er smllkke gamic bygninger, hcliggende midi i Odcnse Centrllm, sa er lindervisningcn baserct på den nyeste com pliler og informalionslcknologi, ct Illcget højt fagligt niveall, en dyglig og alsidig lærcrslah saml dclllokraliske lindervisningsmctodcr, hvor dc stlldcrende har stor indnydclse på egne læreprocesser. Hegge sllldicr lordrer en hyggefaglig interesse. og at man SOIll studcrende er akliv. Udover den cgenlligc linden isning, hvortil der kracvcs forheredetse, så er del vigligl, al man lagcr akliv del i limcrne og kan indgå i CI socialt forpliglendc samspilmed de ovrigc sllldcrendc. Al sludere cr ikke hlot al (acrc ny laglig vidcn, men også alljdviklc sig pcrsonligt. I'A Ilojskolcn slilles der PCcrc Iii rãdighed, og dcr er Abent Iii sent på aftencn og i wcckend'en, sa der cr god Illulighed lor at arbcjde på skolen. På hygningskulturens Dag holdes der også åbcnl, således at dcl er mliligl at kommc og sc de sllldercnde arbejde på dcii elcklroniskc legncslljc.

10 .. odense 1 e \' ade. Sko\e, ;\\ eg r knlske Skole:,,I skitlmester ode/lse lna Skolen åbner sine laborator;er for Den 3. maj 1897 slartedc '0 '!ngc mænd på maskinislkursct på Odcnsc Tckniske Skole el otte månedcr langl kursus Il1cd ulldervisning tretimer seks aftener om ligen. Denned var dcr gjon ell beskeden sian Iii del. der i dag udgor Odense Maskinmesterskole. Oprilldelig var uddannelsen mere enkel end den vi Kender i dag. Ocr var nænnesllale om el kort supplement Iii J"),dig liddannelse som maskinarbejde... I dag er maskinmesleruddanncl sen en lang (3 år ) og krævende uddannelse. som rusler de sluderende Iii at besælle ansvarsfulde jobs i induslri og sofan. Maskinmcstre har ofte rejseblod i iìrerne. Mange er på el eller andel lidspunkl kommellil klodens fjerne egnc, fordi de har haft job i skibe på langtàn. Men samlidig er maskinmesteruddannelsen vejen lij spændende job på land. Ca. 80 % af de uddannede mask inmeslre arbejder i virksomheder pà land. r.eks. som driftsleder. energikonsulent. maskinehef eller miljokonsulent, men uddannelsen giver samlidig en god baggrund for at varelage ledende stillinger i virksomheder. der har slon'e lekniske anlæg. aile inleresserede lordag d. 12. september fra ki. II til kl. J4. Der vii blive mulighed for at stifte bekendtskab med al den teknik, der bruges i driften afslorre induslrivirk somheder eller skibe. Udslyrel. der vises frem, spænder lige Ira den hisloriske dieselmolor Iii del nyeste indenfor computer simulering. Der vii være sluderende tilstedc.,;å der er mulighed for at se udstyre! i drift sam I stille spørgsmå/ om udelan nelsen. Op gennem lielen har uddannelsen bevaret sil prakliske islæl. selv om teorien har lãet en sladig slørre rolle at 'pille. Netop i komhinalionen afleori og praksis har uddannelsen sin styrke. Gang pã gang er maskinmesleruddannelsen blevel reformerel. Den leknologiske udvikling og samfundsuelvik Ii ngen i del hele lagel har gjort det nødvcndigl. Her og nu står uddannelsen igen for al sku lie moelerniseres på væsentl ige punkler, således al skolen cr god! ruslet Iii at lage imod fremlidens lidtordringer. Den daglige undervisning Joregår Som en kombination aftcorctiskc f~lg Om tormiddagen og prakliske ovelser om eftermiddagen på skolens lahoralorier i kælderetagen.

11 r i var har I se ß)'tratik Ode" bus nf. l<ørse\ ",ed 'kkens buse 30 ti\ tekn' I I En egentlig kollektiv lokaltrafik startede i Odense med idriftsælningene af Odense Elektriske Sporvej i Etableringen blev muliggjort ved en næstell samtidig ibrugtagning af det farsre kommunale e/værk på K losterbakken og driften af byens samlede elfors)lling. Sporvejen anlagdes i en hesteskoform fi.a Zoo via centrum tilllunderup Skov senere udvidet med en linie gren til havnen, der dog hurtigt ændredes til betjening afskibhuskvarteret Iii Fredens Kirke. Efter ca. 40 års drift 1952 hele sporvejsanlægget nedslidt. En nedsat kommission anbetalede en sammclllægning afodense Elektriske Sporvej og el i 1923 privat oprellet bussebkab. at nedlægge sporvognsdriften og drive hele den kommullale lokaltmfik som en offenllig serviceydelse udelukkellde baceret på busdrift. Odense Bytrafiks bus nr. 30 er ell bus fra den førsle Ieverance af 16 IlW busser i forbindelse med denne om: lægning. Bussen er bygget i Svendborg hos Smith. Mygind og Hilrtemeier ph ct nyudviklet Volvochassis og var meget revolutionerende ved sin fr~mkomst i Ocr eksislerer stadig 2 busser af d~nne første revolutionerende i:n type. lindes på Sporvejhislorisk Musc'ul11 pit Sjælland chassisnummer I 0'\ ~r Volvos første bus med underliggc;;dc molor. Den anden er cjct af Odellse Bytralik, og bruges stadig i drift wd spccielle lejligheder. Denne bus afgår kl og kl fra stoppestedet på Skibhusvej I Buchwaldsgadc mod celltrum ad St~rionsvejell til Veslerbro I Valldværk svej gennem Vester(bus)gade til liunderupvej I Nonnebakken og Iii Ejby Møllevej. Bussen stopper ved besðgsl~ålellc.

12 Postbesørget blad 59012, 5000 Odense C. RYFORENINGEN FORODENSE Lan~l,:llOje 179, 5230 ()dense M. Formand & ann. rt'd.kter I'oul,,";umdal Jensen l.allg:l'ilnlc Odensc.\1. 1'lf.: 6(, Fax 'lnt("rm;lnd & Jid;rlttaor Inge Sh:emann eht RidllUds Vcj Odcnse M. Tlf: t.:linrrt'r Inga.\laria Engslrölll All1anr Torv:) n Odense C. TIt'.: ()(, 11 M 60 Carin KolIslcr f'alllal(ll.a~svej Odcn$c C. llf: Ml Rifle I andorph Ikrgcndahls Alk Odense SV. Tlr: 6613 II 7S KIISIL<lIllsagcr KrollprÎnscnsgade Odense C. nr.: 61; v illy t..::!loosen Thml..ildsgadc Odense C Tlf: (, S1Ipplcanler : Kaj Brinkmann I'alen 53 C (kk'nse C. Tlf r 8880 Johnllansen Tyftcbærvej Odcnse S Tlf Torbcll Kortegãrd Chrisliansgadc Odcnsc C. Tlf.: óú livad er Byforeningens formå/, og hvad vii den??? Dyforeningen for Odense blev stiftet i 1976, hvor den indre by skiftede karakter efter en lang række gadegennembrud og nedrivninger. Karakteristiske bygninger og bykvarlerer, som havde givet Odense sit særpræg, forsvandt. Ønsket var dengang, som nu: Odense sku lie være en by, som dens indbyggere med rette kunne være stolte af. Dygningskulturen og bymiljoet skal værnes og bevares, men ikke for enhver pris! Det skal være byen, der bevarer sin livskraft og udvikler sig!! Kort sagt vi ønsker ikke en museumsby! Derfor arrangerer vi debatmøder og foredrag, byvandringer med hislorisk sagkyndige. Vi arrangerer besøg på steder i byen, hvor folk normalt ikke kommer.! Vi tager del i den offentllge debat og gør indsigelse, når vi mener, det er begrundet i hensynet til Odense, som vi skal være stolte af! Bliv medlem! Árskontingent for enkeltmedlem kr. 110, pensionister 85, henvendelse Iii kassereren ) Poul Karmdal