Ansvarsfordeling mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- og pårørenderåd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarsfordeling mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- og pårørenderåd"

Transkript

1

2 Ansvarsfordeling mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- og pårørenderåd Juni 2009

3 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Udgivet juni 2009 Oplag: 2000 Foto: Maskot/Polfoto Tryk: Sangill Grafisk ISBN-nr: (trykt version) ISBN-nr: (elektronisk version) Publikationen kan bestilles hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K E-post: p-lex@vfm.dk

4 Klar ansvarsfordeling Det er regeringens mål, at ledere af offentlige institutioner og tilbud skal have et klart ansvar og rum til at lede. Der er derfor behov for en klar ansvarsfordeling mellem kommunalbestyrelsen, lederen af institutionen og den brugerbestyrelse eller det bruger- og pårørenderåd, der er tilknyttet. Den daglige drift af institutionen varetages i samarbejde mellem især lederen og de brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd, der er tilknyttet. Publikationen beskriver primært de overordnede rammer for samspillet mellem ledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd, som er indeholdt i lovgivningen på de forskellige områder. Beskrivelsen af de formelle rammer giver et godt afsæt for en lokal diskussion. En vigtig fælles konklusion er, at selvom de formelle rammer varierer, så giver de på alle områder et betydeligt rum for lokalt at udvikle og fastlægge ansvarsfordelingen. Jeg håber, at den foreliggende publikation kan danne grundlag for, at der på den enkelte institution tages en drøftelse af den konkrete ansvarsfordeling. Indenrigs- og Socialministeriet har udarbejdet publikationen i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. God læselyst, Karen Ellemann Indenrigs- og Socialminister 3

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Begrebsdefinitioner Kommunalbestyrelsens rolle Institutionslederens rolle Brugerbestyrelsens og bruger- og pårørenderådets rolle Oversigt over publikationens indhold Dagtilbud Lovfæstede kompetencer for kommunale dagtilbud og fritidshjem Eventuelle yderligere kompetencer Samspillet Lovfæstede kompetencer for private dagtilbud og fritidshjem Relevante love/bekendtgørelser Lovfæstede kompetencer for selvejende institutioner Eventuelle yderligere kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser Udsatte børn og unge Lovfæstede kompetencer Eventuelle yderligere kompetencer Relevante love/bekendtgørelser Folkeskolen Lovfæstede kompetencer Eventuelle yderligere kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser

6 5 Ældre Lovfæstede kompetencer Eventuelle yderligere kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser Handicappede Lovfæstede kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser Handicappede børn Lovfæstede kompetencer Eventuelle yderligere kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser Socialt udsatte Lovfæstede kompetencer Samspillet Relevante love/bekendtgørelser

7 6

8 1 Indledning Det indgår som et tema i regeringens kvalitetsreform, at institutionsledere skal have et klart defineret ansvar og rum til at lede. Fastlæggelsen af dette ansvar og ledelsesrum finder sted i samspillet mellem kommunalbestyrelsen, institutionslederen og de brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd, der er tilknyttet institutionerne på de enkelte velfærdsområder. Brugerinddragelse i form af brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd har gennem årene fået større og større betydning for den daglige drift af skoler, daginstitutioner samt andre offentlige institutioner og tilbud. Der er således på flere velfærdsområder blevet lovgivet om nedsættelse og inddragelse af brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Der er forskellige niveauer for, hvorledes denne brugerinddragelse kan komme til udtryk. På centralt politisk niveau foregår brugerinddragelse f.eks. ved, at brugerorganisationer og råd har fået høringsret i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af forskellige politikker. På lokalt niveau inddrages brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd i forskellige aspekter af den daglige drift af den enkelte institution, tilbud, skole eller daginstitution. Der er på nogle af velfærdsområderne lovgivet specifikt om, hvilke kompetencer kommunalbestyrelsen skal udlægge til institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Regionsrådene har ikke pligt til at etablere bruger- og pårørenderåd i tilknytning til de regionale tilbud på ældre-, handicap- og udsatteområdet. Der er mulighed for på frivillig basis at oprette brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd i tilknytning til de regionale tilbud på disse områder, men det er ikke lovpligtigt. Der vil i denne publikation blive fokuseret på kommunalbestyrelsernes kompetencer, da det er på dette område, der er foretaget langt de fleste lovreguleringer. Regionsrådene nævnes hvor det er relevant. Målet med denne publikation er at inspirere til en drøftelse lokalt i kommuner og regioner og helt ude på den enkelte institution af den konkrete ansvarsfordeling mellem institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. 7

9 Publikationen giver et overblik over de formelle rammer, der er opstillet for, hvorledes institutionslederens ledelsesrum og ansvar defineres i samspillet med brugerbestyrelsen og bruger- og pårørenderådet. Der bliver således redegjort for, hvilke regler der er på de forskellige områder, og hvilke muligheder der er for lokalt at udfylde de rammer, der er for brugerbestyrelsers og bruger- og pårørenderåds rolle i forhold til institutionerne og tilbuddene på velfærdsområderne. Den formelle regulering varierer en del mellem de forskellige områder, som beskrives. Særligt tegner der sig et hovedskel mellem de områder, hvor brugerorganer er direkte involveret i ledelsen af institutioner (folkeskoler og dagtilbud) og områder, hvor brugerorganerne i højere grad indgår i en rådgivnings- og dialogfunktion (bl.a. ældre- og handicapområdet). Hovedkonklusionen er imidlertid, at de formelle rammer på alle områder giver et betydeligt rum for lokalt at udvikle og fastlægge ansvarsfordelingen mellem institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. 1.1 Begrebsdefinitioner Institutionsleder: I det følgende anvendes institutionsleder som betegnelse for den person, der har det daglige ansvar for ledelsen af den pågældende institution eller tilbud, det pågældende afsnit omhandler. På handicap- og ældreområdet er der ikke tale om institutioner og derfor heller ikke om en institutionsleder, men for overblikkets skyld fastholdes institutionsleder gennem hele publikationen. Dog anvendes skolelederen i afsnittet om folkeskolen i stedet for institutionslederen. Brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd: I publikationen nævnes brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Der er ikke differentieret imellem, hvilken type af organ der er tale om på de forskellige områder, og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd vil derfor igennem hele publikationen blive anvendt som en samlebetegnelse for de bruger- og pårørendeorganer, der er tale om på det enkelte område. Dog anvendes skolebestyrelse på folkeskoleområdet og forældrebestyrelse og forældreråd på daginstitutionsområdet. 8

10 1.2 Kommunalbestyrelsens rolle Det er kommunalbestyrelsens opgave - ud fra et helhedsperspektiv at foretage den tværgående prioritering af kommunens ressourcer, fastlægge et serviceniveau og formulere politik på enkeltområder og på tværs af sektorer og særinteresser. Flere og flere opgaver kræver, at der bliver tænkt på tværs af sektorer og interesser det er forudsætningen for at skabe helhed og sammenhæng for borgeren. Det gælder f.eks. på sundhedsområdet, miljøområdet, socialområdet, handicapområdet, skole- og fritidsområdet og ældreområdet. I den enkelte kommune har kommunalbestyrelsen det øverste politiske ansvar for at fastsætte mål og rammer for de forskellige politikområder og for at følge op på effekterne af politikken herunder de konkrete politiske beslutninger: Virker beslutningerne? Understøtter de den vej, politikerne ønsker udviklingen skal gå? For at mestre denne tværgående opgave må kommunalbestyrelsen være i dialog med, indhente viden fra og tage temperaturen på sin omverden: Det gælder borgerne, brugerbestyrelser, bruger- og pårørenderåd, de fagkyndige (ledere og medarbejdere), organisationer etc. Det sker både som led i faste processer og procedurer og i form af brugertilfredshedsundersøgelser, inddragelsesprojekter m.v. På nogle velfærdsområder er institutionsledere og brugerbestyrelser og brugerog pårørenderåd i lovgivningen tillagt visse kompetencer. Kommunalbestyrelsen kan herudover inden for lovgivningens rammer uddelegere kompetence til institutionslederen og til brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Reglerne om kommunalbestyrelsens uddelegering af kompetence er udformet som rammebestemmelser, inden for hvilke den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte den nærmere tilrettelæggelse og rammer for samspillet mellem institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. 9

11 1.3 Institutionslederens rolle Institutionslederen har ansvaret for den daglige drift af institutionen inden for de rammer, der er udstukket af kommunalbestyrelsen og af brugerbestyrelsen eller bruger- og pårørenderådet på de områder, hvor de har en kompetence. Det er institutionslederens ansvar at sørge for, at institutionen drives efter de regler, der er for inddragelse af brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. 1.4 Brugerbestyrelsens og bruger- og pårørenderådets rolle Brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd har meget forskellige roller inden for de forskellige velfærdsområder. Der er grundlæggende to former for brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Den første gruppe er på folkeskole- og dagtilbudsområdet, hvor bestyrelserne har direkte indflydelse på institutionernes ledelse og dermed indflydelse på institutionslederens ledelsesrum og institutionens drift. På disse områder er der lovfæstede bestemmelser om ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, brugerbestyrelse og institutionsledere. Den anden gruppe er de bruger- og pårørenderåd, der findes på ældre-, udsatteog handicapområdet. Disse har i højere grad karakter af at være talsmandsorganer for brugere og pårørende og har ikke på samme måde som forældrebestyrelser og brugerbestyrelser indflydelse på tilbuddenes daglige drift. På disse områder er der færre lovfæstede bestemmelser om ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, brugerbestyrelse og institutionsledere, end der er på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Der er stor forskel på, i hvor høj grad brugerbestyrelserne og bruger- og pårørenderådene kan øve indflydelse på institutionslederens ledelsesrum og institutionens drift. Der er i langt de fleste tilfælde mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udlægge endnu mere kompetence til brugerbestyrelserne og bruger- og pårørenderådene, end de kompetencer der er fastsat ved lov. Det er i høj grad op til et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, institutionslederen og brugerbestyrelsen og bruger- og pårørenderådet at udfylde de rammer, der er for indflydelse. 10

12 Det er dog ikke muligt for institutionsledere og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd at ændre kommunalbestyrelsens rammer for de enkelte områder. 1.5 Oversigt over publikationens indhold I de næste kapitler vil reglerne for ansvarsfordeling mellem kommunalbestyrelse, institutionsleder og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd blive gennemgået for institutioner og tilbud inden for dagtilbudsområdet, udsatte børn og unge, folkeskoleområdet, ældreområdet, handicapområdet og området for socialt udsatte. I hver gennemgang vil der være en oversigt over de lovpligtige kompetencer, kommunalbestyrelsen skal udlægge til institutionslederen og brugerbestyrelser og bruger- og pårørenderåd. Der vil endvidere for de områder, hvor det er muligt, være en beskrivelse af de kompetencer, kommunalbestyrelsen kan vælge at uddelegere ud over de lovfæstede kompetencer. Der vil også være en beskrivelse af, hvorledes samspillet mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- og pårørenderåd foregår. Til sidst i hvert kapitel er der en oversigt over de relevante love og bekendtgørelser samt vejledninger, der regulerer de enkelte områder. 11

13 2 Dagtilbud Kapitlet er opdelt i to kategorier: 1. Kommunale og private dagtilbud for 0-6 årige (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) samt kommunale og private fritidshjem til børn i skolealderen. 2. Dagtilbud (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner) og fritidshjem, der drives som selvejende institutioner. Nedenfor vil de to kategorier blive gennemgået hver for sig. Kategori 1 er endvidere opdelt i kommunale og private tilbud. 2.1 Lovfæstede kompetencer for kommunale dagtilbud og fritidshjem Forældre til børn i en daginstitution/fritidshjem har et retskrav på, at der i institutionen oprettes en forældrebestyrelse. Reglerne om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og fritidshjem er udformet som rammebestemmelser. Forældrebestyrelsen skal altid have den minimumskompetence, som fremgår af dagtilbudslovens 15. Forældrebestyrelsen Minimumskompetence : Principperne for anvendelsen af en budgetramme Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen Indstillingsret ved ansættelsen af personale Principperne for fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser Budgetmæssige kompetencer: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give en del af budgettet for hver enkelt daginstitution/fritidshjem til institutionen som en økonomisk ramme, inden for hvilken ledelsen og forældrebestyrelsen har kompetence til at disponere. 12

14 Budgetrammen skal som minimum udgøre det beløb, daginstitutionen/ fritidshjemmet har til rådighed, når de budgetterede lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger er fratrukket institutionens driftsbudget. Forældrebestyrelsen har ret til at vedtage principperne for det resterende driftsbudget, som omfatter børnerelaterede udgifter, såsom udgifterne til legetøj, materialer og andet, der i øvrigt har med børnene at gøre. Den budgetramme, som forældrebestyrelsen har indflydelse på, kan også udgøre det totale budgetterede driftsbeløb for institutionen. Det vil betyde, at forældrebestyrelsen skal fastsætte principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører hele driften af daginstitutionen/fritidshjemmet. Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er ledelsen i daginstitutionen/fritidshjemmet, der er ansvarlig for at føre forældrebestyrelsens principper ud i den konkrete budgetanvendelse. Ansættelsesmæssige kompetencer: Ansættelse af ledelsen Forældrebestyrelsen har efter dagtilbudsloven ret til at deltage ved ansættelsen og en indstillingsret i forbindelse med ansættelsen af lederen i kommunale daginstitutioner. Indstillingsretten og retten til deltagelse ved ansættelsen omfatter alle de personer, der omfattes af ledelsesbegrebet. Dette indebærer, at indstillingsretten omfatter den/de personer, der har en ledelsesfunktion i forhold til daginstitutionen/fritidshjemmet, herunder en funktion i forhold til forældrebestyrelsens minimumskompetencer. Kommunalbestyrelsen har altid det endelige ansvar og den endelige kompetence i forhold til ansættelsen af ledelsen. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at følge forældrebestyrelsens indstilling. Ansættelse af personalet Forældrebestyrelsen har indstillingsret i forbindelse med ansættelsen af personalet i den enkelte daginstitution/fritidshjem. Retten omfatter alt fastansat personale i institutionen. Forældrebestyrelsen skal afgive sin indstilling over for kommunalbestyrelsen. I situationer, hvor forældrebestyrelse, ledelsen og personalet peger på forskellige ansøgere, er det ledelsen, der har den endelige kompetence til at træffe afgørelse om, hvilken ansøger der skal vælges. 13

15 Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for institutionens arbejde. Bestyrelsen skal ikke træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Principperne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer. Institutionslederen Ansættelsesmæssige kompetencer: Ledelsen i den enkelte daginstitution/fritidshjem har det endelige ansvar og kompetence i forhold til ansættelsen af personalet. Kompetencer vedrørende budget og fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Ledelsen i kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. Ledelsen træffer pædagogiske og administrative dispositioner inden for kommunalbestyrelsens beslutninger og forældrebestyrelsens fastsatte principper og forestår den daglige drift. Ledelsen af tilbuddene varetager f.eks. konkret samarbejdet med forvaltningen og andre eksterne samarbejdspartnere. Dette omfatter f.eks. den daglige personaleledelse, budgettering og regnskab, arbejdet med sprogvurdering, børnemiljøvurdering og de pædagogiske læreplaner samt samarbejdet med andre institutioner og skolen. 2.2 Eventuelle yderligere kompetencer Ved siden af forældrebestyrelsens lovfæstede minimumskompetence kan forældrebestyrelsen ved delegation fra kommunalbestyrelsen eller ledelsen tildeles yderligere kompetence. Dagtilbudsloven fastsætter rammer for, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen eller ledelsen kan overlade til forældrebestyrelsen. Udnyttes delegationskompetencen fuldt ud til lovens grænse, taler man om, at forældrebestyrelsen tillægges maksimumskompetence. 14

16 Forældrebestyrelsen er ikke forpligtet til at påtage sig yderligere kompetencer ud over minimumskompetencen. Forældrebestyrelsen Principper for anvendelse af alle konti vedrørende daginstitutionen/ fritidshjemmet Åbningstid inden for de af kommunen fastsatte rammer Lukkedage inden for de af kommunen fastsatte rammer Delegationsforbud Optagelse af børn Lokale mål og rammer Fastsættelse af tilskud og forældrebetaling Bevillings- og arbejdsgiverkompetence Tilsyn 2.3 Samspillet Det er kommunalbestyrelsen, ledelsen af dagtilbuddet/fritidshjemmet og forældrebestyrelsen, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger vedrørende kommunale dagtilbud/fritidshjem. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud, mens ledelsen af det enkelte kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og agerer under ansvar for kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for tilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for tilbuddet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I det daglige pædagogiske arbejde og i den administrative ledelse skal ledelsen agere i overensstemmelse med de principper og den budgetramme, som forældrebestyrelsen har fastsat. Det er væsentligt, at ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelse, ledelse af daginstitutionen/fritidshjemmet og forældrebestyrelsen, herunder arbejdsdeling, beskrivelse af ledelseskompetencer, initiativpligt med videre er synliggjort i en vedtægt. Forældrebestyrelsen har kompetence i forhold til de opgaver, der er omfattet af dens minimumskompetence i dagtilbudsloven, og de opgaver, som eventuelt 15

17 yderligere er delegeret til forældrebestyrelsen. For at forældrebestyrelsen har mulighed for at udøve denne kompetence skal det være klart, hvilke personer der i tilbuddets ledelse har ansvar for disse opgaver, det vil sige hvem i ledelsen, der er i besiddelse af og har ansvaret for den kompetence, der modsvarer forældrebestyrelsens kompetence. Det bør derfor fremgå klart af vedtægten, hvilke personer der varetager og har ansvaret for de opgaver, som modsvarer forældrebestyrelsens kompetence. Uenigheder mellem forældrebestyrelse, dagtilbudsledelse og kommunalbestyrelse Der er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller ledelsens beslutninger. Det betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem parterne. Opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, om uenigheden vedrører beslutninger inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence den lovsikrede minimumskompetence eller inden for den delegerede kompetence (maksimumskompetencen). Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind under forældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kan kommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre en sådan beslutning. Dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence. Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som forældrebestyrelsen har truffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsen ændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage. 16

18 2.4 Lovfæstede kompetencer for private dagtilbud og fritidshjem Forældreindflydelse i private institutioner Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen er beliggende, der godkender privatinstitutionen. Godkendelsen beror på, om privatinstitutionen kan leve op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud på centralt og kommunalt plan. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af private daginstitutioner sikre, at forældrene får en indflydelse, der svarer til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen har ikke indflydelse på sammensætningen og tilrettelæggelsen af forældreindflydelsen i privatinstitutioner. Privatinstitutionen kan tilrettelægge indflydelsen selv, dog under iagttagelse af lovkravet om, at indflydelsen som minimum skal svare til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Særligt for private fritidshjem I private fritidshjem er tilrettelæggelse, organisering og afgrænsning af forældreindflydelse et anliggende for det enkelte private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at tage udgangspunkt i den minimumskompetence, forældrebestyrelsen har i kommunale fritidshjem, når der indgås driftsaftale med det private fritidshjem. Heraf følger, at forældrebestyrelsen bør have den samme minimumskompetence, som i kommunale fritidshjem. Institutionslederen Udover kravet om at forældrebestyrelsen skal sikres minimumskompetencer i private dagtilbud/fritidshjem, er institutionsledelsens kompetencer ikke reguleret i dagtilbudsloven. 2.5 Relevante love/bekendtgørelser Lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 6, og

19 Vejledning nr. 26 af 26. maj 2008 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Kapitel 5, 14 og Lovfæstede kompetencer for selvejende institutioner Forældre med børn i selvejende dagtilbud og fritidshjem har samme minimumskompetence som forældre med børn i kommunale dagtilbud og fritidshjem. Tilrettelæggelse af forældreindflydelsen sker i den selvejende institutions vedtægt. Forældreindflydelsen kan tilrettelægges ud fra de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution/fritidshjem. Der er fastsat to modeller for, hvordan forældre med børn i selvejende daginstitutioner og fritidshjem kan sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale daginstitutioner mv. har. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der inden for lovens rammer fastlægger, hvilken model man ønsker for forældreindflydelsen i institutionen. A. Den enstrengede model én bestyrelse Den enstrengede model indebærer, at der etableres én bestyrelse (institutionsbestyrelsen) for hele den selvejende daginstitution/fritidshjem. Forældrene skal gennem institutionens vedtægt sikres flertal i denne bestyrelse og være medlemmer af bestyrelsen på lige fod med de øvrige medlemmer. Institutionsbestyrelsen i en selvejende daginstitution/fritidshjem har både et arbejdsgiveransvar og et økonomisk ansvar, herunder dispositionsret i henhold til vedtægten for den selvejende institutions formue. B. Den tostrengede model en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse Den tostrengede model anvendes, hvis der ikke er et flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen. Der bliver hermed to bestyrelser i institutionen - en forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse - med hver sin kompetence. Forældrebestyrelsen har samme kompetence og sammensætning som forældrebestyrelser i kommunale institutioner. 18

20 2.7 Eventuelle yderligere kompetencer Kommunalbestyrelsen kan beslutte helt eller delvist at delegere beføjelsen til at træffe afgørelse om optagelse af børn til selvejende daginstitutioners/ fritidshjems bestyrelser, jf. dagtilbudsloven 26, stk. 2. Der er ikke herudover adgang til at overlade kompetence til at træffe afgørelser til selvejende daginstitutioner/fritidshjem. Hvis kommunalbestyrelsen efter den tidligere regel i bistandslovens 9, stk. 2, har delegeret beføjelser til selvejende daginstitutioner/fritidshjem, kan disse bevares, jf. retssikkerhedslovens 89, stk. 6. Hvis en selvejende institution ledes efter den tostrengede model, kan der overlades yderligere opgaver til forældrebestyrelsen. Adgangen til delegation gælder dog ikke for opgaver, som institutionsbestyrelsen efter aftale har fået overdraget af kommunalbestyrelsen, medmindre aftalen giver mulighed for delegation af opgaverne. 2.8 Samspillet Selvejende institutioner er selvstændige juridiske enheder, som drives på privatretligt grundlag i form af en aftale om drift med kommunalbestyrelsen. Det er institutionens vedtægt samt driftsaftalen med kommunen, der regulerer den selvejende institution. Kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen og ledelsen af tilbuddet udgør således tilsammen den helhed, der træffer beslutninger vedrørende selvejende dagtilbud. Institutionsbestyrelsen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for, at kommunalbestyrelsens mål og rammer m.v. omsættes i ledelsen af den selvejende institution. Ledelsen er ansvarlig for i det daglige at omsætte og udmønte institutionsbestyrelsens retningslinjer for tilbuddene til den daglige pædagogiske praksis og til de daglige administrative dispositioner i tilbuddet. I de dagtilbud, hvor bestyrelsen er opdelt i institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse, sker ledelsen endvidere under hensyn til de principper, der er besluttet af forældrebestyrelsen. 19

21 Ved valget af den tostrengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksom på, at der skal være plads til et yderligere organ i styrelsen af institutionen. Dette indebærer utvivlsomt et behov for en klar kompetenceafgrænsning, således at der er klarhed over, hvilke 'kerneområder' der varetages af henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. 2.9 Relevante love/bekendtgørelser Lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)jf. lov nr. 501 af 6. juni , og Bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 2008 om retssikkerhed og administration på det sociale område 89, stk.6 Vejledning nr. 26 af 26. maj 2008 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Kapitel 5, 14 og 24 20

22 3 Udsatte børn og unge 3.1 Lovfæstede kompetencer Dette afsnit omhandler udsatte børn og unge, der er tilknyttet døgninstitutioner eller opholdssteder, og deres familier. Lov om social service (serviceloven) indeholder ikke direkte krav om formaliseret inddragelse af brugere eller pårørende på døgninstitutioner og opholdssteder, men det følger af servicelovens 1, 46 og 47, at indsatsen så vidt muligt skal tilrettelægges i samarbejde med familien og med inddragelse af barnets synspunkter. Forældreråd Forældre til børn og unge, der er optaget i døgninstitutioner og opholdssteder, skal medinddrages i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berører forældrenes forhold til institutionen, jf. servicelovens 1 og 46. Døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd. Forældrerådet har normalt ret til at udtale sig i spørgsmål, der berører institutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens drift op til behandling. Forældreråd har ikke formel indflydelse ved konkrete forhold. I tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges en talsmand for forældrene Valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for stedet sker ved forældremødet, hvor der i øvrigt kan ske en orientering af forældrene om institutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid. Budgetmæssige kompetencer: Ingen kompetence. Ansættelsesmæssige kompetencer: Ingen kompetencer. Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Ingen kompetence Andet: De selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter i bestyrelsen. 21

23 Institutionslederen Ingen formelle kompetencer. 3.2 Eventuelle yderligere kompetencer Ingen. 3.3 Relevante love/bekendtgørelser Lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober , 46 og 47 Vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) pkt

24 4 Folkeskolen 4.1 Lovfæstede kompetencer 1 Skolebestyrelsen Budgetmæssige kompetencer: Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der af kommunalbestyrelsen er fastlagt for skolen, skolens budget. Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin, og fastsætter principper herfor. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte kulturcenteraktiviteter, som skolen medvirker til eller forestår og koordinerer i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere, og fastsætter principper herfor. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde, i det omfang det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen fastsætter - inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter - principper for skolens virksomhed, herunder om 1 i lovforslag nr. l I lovforslag nr. L 186, fremsat den 31. marts 2009, indgår forslag om en række ændringer af folkeskolelovens bestemmelser, der har til hensigt at præcisere og tydeliggøre ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige aktører i folkeskolen - kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og lærerne. I tilslutning hertil indeholder L 186 bl.a. forslag om, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, og at flere af kommunalbestyrelsens beslutninger omfattes af delegationsforbud. 23

25 1. undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser 2. samarbejdet mellem skole og hjem, 3. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen 4. arbejdets fordeling mellem lærerne 5. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. 6. skolefritidsordningens virksomhed Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Ansættelsesmæssige kompetencer: Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere. Andet: Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen. 2 Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Skolebestyrelsen skal efter loven afgive udtalelse om følgende: 1) Oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. 2 Ved vedtagelse af L 186 vil det gælde at skolebestyrelsen skal fastsætte skolens ordensregler og værdisæt. 24

26 2) Oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om ændringer af kommunens inddeling i skoledistrikter. 3) (Udkast til) kvalitetsrapporter. 4) (Udkast til) eventuelle handlingsplaner, der udarbejdes med henblik på at forbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten har vist, at det faglige niveau på skolen ikke er tilfredsstillende. 5) Oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). 6) Oplæg til kommunalbestyrelsens beslutninger om, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser. Skolelederen Budgetmæssige kompetencer: Skolelederen udarbejder forslag til skolens budget inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer. Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner. Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed m.v. Skolelederen har ansvaret for den konkrete organisering og tilrettelæggelse af skolens undervisning m.v. inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper. Ansættelsesmæssige kompetencer: Skolelederen ansætter andet personale end lærere ved skolen under ansvar over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Andet: Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolens virksomhed under ansvar over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. 25

27 Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. 3 Elevråd Budgetmæssige kompetencer: Ingen. Kompetencer vedrørende fastlæggelsen/udformningen af institutionens ydelser: Ingen. Ansættelsesmæssige kompetencer: Ingen. Andet: Rådgivende kompetencer, idet elevrådet gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper varetager elevernes fælles interesser på skolen, og idet elevrådet udpeger repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lignende, som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed (medmindre elevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat). 4.2 Eventuelle yderligere kompetencer Skolebestyrelsen Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. 3 efter en vedtagelse af l 186 vil det gælde, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens Efter en vedtagelse af L 186 vil det gælde, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Der vil således ske en tydeliggørelse og udvidelse af skolelederens ledelsesrum. 26

28 Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Den kommunale styrelsesvedtægt for skolevæsenet skal indeholde en beskrivelse af beføjelser, der måtte være delegeret til skolebestyrelser. Skolelederen Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser til skolelederen, i det omfang de ikke er omfattet af delegationsforbud, jf. straks nedenfor. Et praktisk vigtigt eksempel på en beføjelse, der kan delegeres, er ansættelse af lærere ved skolen. Delegationsforbud Kommunalbestyrelsen: skal drøfte de årlige kvalitetsrapporter og tage stilling til disse og til opfølgning herpå skal vedtage eventuelle handlingsplaner, der udarbejdes med henblik på at forbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten har vist, at det faglige niveau på skolen ikke er tilfredsstillende kan beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser) kan beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser træffer efter anmodning beslutning om fritagelse for hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse, såfremt vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet kan træffe beslutning om ydelse af vederlag m.v. til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelsen og deres stedfortrædere 27

29 De omtalte kompetencer er underlagt et delegationsforbud og kan således ikke delegeres til skolebestyrelsen og/eller skolelederen Samspillet Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder økonomiske rammer for de enkelte skoler, og kommunalbestyrelsen skal i øvrigt følge med i skolernes virksomhed. Skolebestyrelsen har en række beføjelser i henhold til loven, herunder en generel adgang til at fastsætte principper for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. På den enkelte skole er det skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Skolens leder har pligt til at inddrage skolens elever, gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. Elevrådets beføjelser er rådgivende. 4 efter en vedtagelse af l 186 vil opregningen af de beslutninger hos kommunalbestyrelsen, der er omfattet Efter en vedtagelse af L 186 vil opregningen af de beslutninger hos kommunalbestyrelsen, der er omfattet af forbudet, desuden omfatte følgende: Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 3, stk. 2, og 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter 3, stk.3, og skolefritidsordning efter 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter 3, stk. 5 og 6. Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. 28

30 Der er rige muligheder for at delegere beføjelser fra kommunalbestyrelsen såvel til skolebestyrelsen som til skolelederen. Uenigheder mellem skolebestyrelse, skoleleder og kommunalbestyrelse Skolebestyrelsen træffer ingen afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Derfor kan der ikke klages til nogen myndigheder for at få ændret en beslutning, skolebestyrelsen har truffet. Så længe skolebestyrelsen træffer sine beslutninger inden for de regler og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, er dens beslutninger altid endelige. Hvis der opstår tvivl om en beslutning, skolebestyrelsen har truffet, holder sig inden for de gældende regler, er det skolelederens opgave at vurdere, om beslutningen er lovlig eller ikke. Skolelederen har pligt til ikke at efterleve en ulovlig beslutning. Hvis skolebestyrelsen ikke er enig med skolelederen, kan spørgsmålet rejses over for kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen mener, at skolelederen har taget fejl, må kommunalbestyrelsen pålægge skolelederen at udføre skolebestyrelsens beslutning. Hvis skolelederen mener, at en beslutning, truffet af skolebestyrelsen, ligger inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde, og der rejses tvivl om det fra f.eks. forældreside, kan spørgsmålet rejses over for kommunalbestyrelsen. 4.4 Relevante love/bekendtgørelser Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007 med de ændringer, der følger af lov nr. 369 af 26. maj Skolebestyrelser Særligt Herudover 24, stk. 3, 24 a, 25, stk. 7, 34, stk. 3, 40, stk. 2, nr. 2-4, stk. 4 og stk. 5, 40 a, stk. 2-3, 41, stk. 1, 46 a og 55 a Skolelederen Særligt 45 Elevråd 46, stk. 2 29

31 Bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2001 om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen Undervisningsministeriet har i 1998 udgivet otte vejledende hæfter om skolebestyrelsen med følgende titler: Hvorfor og hvordan? Tilsyn Budget Samarbejde i bestyrelsen Kontakt udadtil Undervisningens indhold Ansættelse og afskedigelse Ordensregler 30

32 5 Ældre Det er fastsat i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem omfattet af serviceloven, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger og tilsvarende boligenheder. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at afgrænse, hvilke boligenheder der skal udgøre det administrative grundlag for oprettelsen af bruger- og pårørenderåd. Der er ikke i lovgivningen fastsat procedurer for, hvordan rådene skal oprettes, og pladserne i rådet besættes. Dermed sikres det, at der kan tages hensyn til lokale forhold, når den enkelte kommune tilrettelægger procedurerne for rådet og dets virke. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvor mange råd der skal nedsættes, samt hvordan rådene skal sammensættes. Det er dog et lovkrav, at brugere og pårørende skal udgøre flertallet i rådet. Brugere skal forstås som de beboere i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder, der modtager kommunale serviceydelser. Begrebet pårørende skal forstås bredt, og en ikke beslægtet nærtstående, som en beboer ønsker at pege på som sin repræsentant, vil kunne vælges ind som pårørende i rådet. 5.1 Lovfæstede kompetencer Bruger- og pårørenderåd Arbejdsområde og kompetence: Kommunen skal i samarbejde med bruger- og pårørenderådet fastsætte vedtægterne for rådets valgperiode, mødestruktur og mødehyppighed samt rådets arbejdsområde og kompetence. Bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for det daglige liv i og omkring boligen, herunder fastlæggelse af retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter m.v. Rådene skal desuden inddrages ved retningslinjerne for personalets måde at optræde på. Rådene har ingen kompetencer i forhold til ledelsen, herunder lederens budgetmæssige ansvar eller konkrete medarbejderes indsats. Rådene kan pege på, at der er behov for personale med specielle kompetencer/uddannelser, men rådsmedlemmerne skal ikke deltage i ansættelsessamtaler. 31

33 Rådene skal høres om de tilsynsrapporter, som udarbejdes i forbindelse med de kommunale og det sundhedsfaglige tilsynsbesøg, der gennemføres i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder. Institutionslederen I plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder afhænger lederens opgaver af den pågældendes stillingsbeskrivelse. Ofte vil lederen have et budgetmæssigt ansvar og et ansvar for at ansætte forskelligt personale. Service i de fleste plejehjem m.v. ydes af kommunen som leverandør, hvor lederen er ansat af kommunen, men der findes også boliger, der drives af private, hvor lederen er ansat af den private leverandør, der har en driftsaftale med myndigheden. 5.2 Eventuelle yderligere kompetencer Bruger- og pårørenderåd Lovgivningen om bruger- og pårørenderåd forhindrer ikke, at bruger- og pårørenderådene udover deres primære opgaver som brugernes og de pårørendes talerør tillige påtager sig andre opgaver, herunder eksempelvis at arrangere aktiviteter for beboerne. 5.3 Samspillet Hensigten med etableringen af bruger- og pårørenderåd er, at der skabes et forum for dialog med brugerne og de pårørende. Grundlæggende kan bruger- og pårørenderåd i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder ikke blande sig i ledelseskompetencen i den enkelte boligenhed. Rådet kan ikke drøfte f.eks. ledelsens budgetmæssige ansvar, og rådsmedlemmerne kan ikke deltage i ansættelsessamtaler på stedet. Derimod skal rådet inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for det daglige liv i og omkring boligen og i den sammenhæng fungere som brugernes og de pårørendes repræsentanter. Eksempelvis i forbindelse med udarbejdelsen af stedets generelle retningslinjer for personalets måde at optræde på. Dertil kommer, at lovgivningen om bruger- og pårørenderåd ikke forhindrer, at det i samarbejde mellem kommunen og bruger- og pårørenderådet besluttes, at rådet påtager sig andre opgaver f.eks. i tilknytning til det sociale liv på stedet. 32

34 5.4 Relevante love/bekendtgørelser Lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober Bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. 17. Vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (Vejledning nr. 2 til serviceloven) Kapitel 6 33

35 6 Handicappede Institutionsbegrebet på voksenområdet er ophævet med serviceloven fra Servicelovens bestemmelser om botilbud til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, herunder borgere med handicap og/eller sindslidelse, regulerer alene bodelen af tilbuddene, mens den hjælp og støtte, som borgeren i øvrigt har brug for, dækkes efter servicelovens bestemmelser om personlig pleje, aktivitetstilbud etc. Hjælpen til den enkelte tildeles af kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering af den pågældendes behov for hjælp. Omdrejningspunktet for indsatsen i tilbuddet er derfor, at hjælpen til den enkelte borger skal ydes i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet om hjælp til den pågældende. Når det handler almene ældre- og handicapboliger, ydes hjælp og støtte i disse boliger efter serviceloven, mens boligdriften er omfattet af almenboligloven og den almene lejelov. Det indebærer bl.a., at lederen bør være opmærksom på reglerne om beboerdemokrati i almenboligloven. Bruger- og pårørenderådenes kompetence omfatter ikke bestemmelserne om beboerdemokrati i almenboligloven. 6.1 Lovfæstede kompetencer Brugerindflydelse og bruger- og pårørenderåd Det fremgår af servicelovens 16, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Det fremgår endvidere, af servicelovens 16, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indflydelsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for og omfanget af rådenes opgaver. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse bl.a. vælge at nedsætte bruger- og pårørenderåd for de botilbud, hvor den ikke har pligt til det efter servicelovens 17. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at etablere råd bestående af brugere, hvor pårørende ikke er tiltænkt samme rolle, som de er tiltænkt efter servicelovens 34

36 17, den kan herunder beslutte at etablere råd, der kun består af brugere og ingen pårørende. Institutionslederen Lederen er ikke i serviceloven tillagt særlige kompetencer. Når det handler om hjælp efter serviceloven, afhænger den enkelte leders opgaver derfor primært af den pågældendes stillingsbeskrivelse. Ofte vil lederen have et budgetmæssigt ansvar og et ansvar for at ansætte forskelligt personale. De fleste tilbud ejes og drives af kommuner og regioner, hvor lederen er ansat af kommunen eller regionen. Det vil her være kommunen eller regionen, der er arbejdsgiver for lederen, og er ansvarlig for den pågældendes stillingsbeskrivelse. Der findes også botilbud, der drives af private leverandører med driftsaftale med kommunen eller regionen. Her vil lederen typisk være ansat af den private leverandør, der som arbejdsgiver er ansvarlig for den pågældendes stillingsbeskrivelse.har en driftsaftale med myndigheden. Der kan også være private tilbud, f.eks. vedrørende botilbud til midlertidig ophold, jf. servicelovens 107, hvor ejeren og lederen af tilbuddet kan være den samme fysiske og juridiske person. Private botilbud efter servicelovens 107 skal ifølge servicelovens 144, stk. 1, være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn. Hjælpen til den enkelte borger skal ydes i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet om hjælp til den pågældende. Kommunalbestyrelsen i borgerens opholdskommune fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold den enkelte person har truffet afgørelse om. Kommunalbestyrelsen i borgerens opholdskommune skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. 35

37 6.2 Samspillet Bruger- og pårørenderådets snitflade over for beboerne Hjælp efter serviceloven til den enkelte borger skal ydes med respekt for den enkeltes selvbestemmelse og integritet. De aktiviteter og opgaver, som bruger og pårørenderådet vælger at varetage, skal respektere dette. Det betyder, at et bruger- og pårørenderåd f.eks. ikke kan bestemme, at alle beboere skal på bestemte udflugter, eller at de ikke må drikke alkohol. Derudover har rådende ingen kompetencer i forhold til den enkelte beboer og kan således ikke beslutte noget, der udelukkende omfatter en enkelt beboer. Bruger- og pårørenderådets snitflade over for institutionslederen Rådene har ingen kompetencer i forhold til hverken ledelsen eller de enkelte medarbejdere. Bruger- og pårørenderådet har ikke nogen ledelsesret eller instruktionsbeføjelse over for institutionslederen, men kan naturligvis opfattes som samarbejdspartnere, der varetager særlige interesser. Rådene kan pege på, at der er behov for personale med specielle kompetencer/uddannelser, men rådsmedlemmerne kan ikke deltage i ansættelsessamtaler. Bruger- og pårørenderåd i botilbud efter servicelovens og i almene ældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. almenboliglovens 54, stk. 2 Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at nedsætte bruger- og pårørenderåd efter servicelovens 17, stk. 1, omfatter, som det ligeledes fremgår af afsnittet om ældreområdet, plejehjem m.v., jf. 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Om kommunalbestyrelsen har pligt til at etablere bruger- og pårørenderåd afhænger derfor af, om botilbuddet er en af de boligformer, der er nævnt i servicelovens 17. Kommunerne har ikke pligt til at etablere bruger- og pårørenderåd i tilknytning til botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107, længerevarende botilbud efter servicelovens 108 og almene ældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter almenboliglovens 54, stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at etablere bruger og pårørenderåd i andre boligtyper, f.eks. i almene ældre- og handicapboliger, jf. almenboliglovens 54, stk. 1, i det omfang disse boliger falder inden for kategorien andre tilsvarende boligenheder, jf. servicelovens 17, stk

38 6.3 Relevante love/bekendtgørelser Lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober Kapitel 5 Vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (vejledning nr. 1 til serviceloven) Vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (vejledning nr. 2 til serviceloven) kapitel 6 Bekendtgørelse nr. 681 af 20. juni 2007 om Tilbudsportalen 7, nr. 7 Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter 108 i serviceloven 2, stk. 2, nr. 3 Bekendtgørelse af lov nr af 9. oktober 2008 om almene boliger m.v. Kapitel 2. Bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 2008 om retssikkerhed og administration på det sociale område 37 a Bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 10 37

39 7 Handicappede børn Kommunalbestyrelsen er i medfør af serviceloven forpligtet til at sørge for hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbud, eller i forbindelse med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Servicelovens generelle bestemmelser om brugerinddragelse, jf. 16, pålægger kommunalbestyrelsen at sørge for, at brugere af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til at fastsætte skriftlige retningslinjer for brugerinddragelsen. Endvidere følger det, at indsatsen så vidt muligt skal tilrettelægges i samarbejde med familien og med inddragelse af barnets synspunkter. Herudover er der ingen specifikke, lovfæstede krav om formaliseret inddragelse af brugere eller pårørende til brugere af særlige dag-, klub- eller døgntilbud. 7.1 Lovfæstede kompetencer Forældrebestyrelser i de særlige dagtilbud: Forældrebestyrelsen i det særlige dagtilbud skal som minimum have indflydelse på: Principperne for det særlige dagtilbuds arbejde Principperne for anvendelse af en budgetramme Vedtægterne for styrelsen af dagtilbuddene Indstillingsret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forbindelse med ansættelse af personale Undtagelser fra forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser i særlige dagtilbud: Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet er ikke forpligtet til at oprette en forældrebestyrelse, hvis forældrene er sikret forældreindflydelse gennem repræsentation i en fællesbestyrelse for et kombineret tilbud efter 19 og 21 i dagtilbudsloven og 32 i serviceloven. 38

40 Forpligtelsen til at oprette en forældrebestyrelse bortfalder, hvis det ikke er muligt at få valgt det nødvendige antal forældrerepræsentanter til sammensætning af en forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet må i stedet for sikre på anden måde, at forældrene får indflydelse på dagtilbuddets arbejde. Forældreråd i døgntilbud: Krav om forældreråd i døgntilbud til børn med handicap fremgår ikke eksplicit af serviceloven, men af vejledning nr. 3 til serviceloven, punkt 455, hvoraf følgende fremgår: Døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd. Forældrerådet har normalt ret til at udtale sig i spørgsmål, der berører institutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens drift op til behandling. Forældreråd har ikke formel indflydelse ved konkrete forhold. I tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges en talsmand for forældrene. Valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for stedet sker ved forældremødet, hvor der i øvrigt kan ske en orientering af forældrene om institutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid. 7.2 Eventuelle yderligere kompetencer Forældrebestyrelser i de særlige dagtilbud: Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillægge forældrebestyrelserne i de særlige dagtilbud yderligere kompetence. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at udføre tilsyn efter 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud, 1, stk. 6, og kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet samt til at fastsætte forældrebetalingen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan ikke overlade beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bevillings- og arbejdsgiverkompetence, til en forældrebestyrelse. 39

41 Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet og til at fastsætte forældrebetalingen. 7.3 Samspillet De særlige dagtilbud: Det er kommunalbestyrelsen, ledelsen af dagtilbuddet og forældrebestyrelsen, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger vedrørende kommunale dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de kommunale tilbud, mens ledelsen af det enkelte kommunale tilbud har den daglige pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og agerer under ansvar for kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for tilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for tilbuddet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I det daglige pædagogiske arbejde og i den administrative ledelse skal ledelsen agere i overensstemmelse med de principper og den budgetramme, som forældrebestyrelsen har fastsat. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter vedtægter for styrelsen af dagtilbuddene efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne. Forældrebestyrelsen har kompetence i forhold til de opgaver, der er omfattet af dens minimumskompetence, jf. bekendtgørelse om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud, og de opgaver, som eventuelt yderligere er delegeret til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for det særlige dagtilbuds arbejde respektere såvel kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets overordnede retningslinjer som dagtilbuddets målsætning, herunder f. eks. at dagtilbuddet er indrettet med henblik på at modtage børn med bestemte handicap. Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats, der angår det enkelte barn. 40

42 Uenigheder mellem forældrebestyrelse, dagtilbudsledelse og kommunalbestyrelse Der er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller ledelsens beslutninger. Dette betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem parterne. Opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, om uenigheden vedrører beslutninger inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence den lovsikrede minimumskompetence eller inden for den delegerede kompetence (maksimumskompetencen). Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind under forældrebestyrelsens lovsikrede kompetence (minimumskompetencen), kan kommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre en sådan beslutning. Dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence. Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som forældrebestyrelsen har truffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsen ændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage. 7.4 Relevante love/bekendtgørelser Lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober , 36 og 67 Bekendtgørelse af lov nr. 877 af 3. september 2008 om retssikkerhed og administration på det sociale område

43 Bekendtgørelse nr af 20. august 2007 om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud Bekendtgørelse nr. 983 af 1. oktober 2008 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Vejledning nr. 52 af 1. oktober 2008 om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) 42

44 8 Socialt udsatte Der er ikke i serviceloven specifikke regler om nedsættelse af brugerråd i forbindelse med kvindekrisecenter efter servicelovens 109 og forsorgshjem efter servicelovens 110. Det gælder for både kvindekrisecentre og forsorgshjem, at borgere frit kan henvende sig, og at det er op til lederen at beslutte om den enkelte skal optages i boformen. Dette kaldes selvmøderprincippet. Der er således ikke tale om nogen forudgående kommunal visitation/sagsbehandling. I servicelovens 139 er der hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe bestemmelse om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne. Denne mulighed er udnyttet for så vidt angår kvindekrisecentre, hvor der i en bekendtgørelse er fastsat regler om kvalitetsstandarder. Heraf fremgår det, at en kvalitetsstandard skal informere om eventuelle bestemmelser om brugerinddragelse og brugerråd i det enkelte tilbud. 8.1 Lovfæstede kompetencer Der er ikke fastsat regler om kvalitetsstandard på tilbud efter servicelovens 110 (herberger og forsorgshjem), men det enkelte tilbud kan vælge at etablere et eller flere bruger- og/eller beboerråd. Efter servicelovens 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af tilbuddene. Dette kan f.eks. omfatte regler om brugerinddragelse på botilbud, herberger, aktivitetstilbud og varmestuer mv. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelse. 8.2 Samspillet Brugerindflydelsen på boformer efter Servicelovens 110 er sikret ved beboernes ret til at organisere sig og vælge repræsentanter til et beboerråd. Beboerrådet fungerer som kontaktled mellem beboerne, ledelsen, de sociale myndigheder m.fl. 43

45 Beboerrådet kan forhandle sager, der vedrører samtlige beboeres forhold til den enkelte boform, men ikke den enkelte beboers forhold. I boformer, hvor det på grund af kortvarige ophold ikke er muligt med organiseret beboerarbejde, kan brugerindflydelse sikres gennem afholdelse af fællesmøder, hvor beboerne på boformen, ledelse og medarbejdere drøfter aktuelle forhold, som har betydning for de daglige forhold i boformen. 8.3 Relevante love/bekendtgørelser Lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober og 110 Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter 108 i serviceloven Servicestyrelsen har i pjecen Når målet er indflydelse fra 2007 beskrevet og givet eksempler på brugerinddragelse i boformer efter servicelovens 110. Pjecen kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside:

46 45

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Revision Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Revision Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Notatark Revision 2018 Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Denne styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Kolding Kommune er vedtaget af Byrådet i Kolding efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL

Læs mere

Byrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema.

Byrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema. ilag 2: Kompetencefordeling og ledelsesstruktur [til top] 1. Kompetencefordeling yrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema. Hovedpunkterne

Læs mere

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. 1 of 6 Styrelsesvedtægt for Syddjurs Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Skolebestyrelsen 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 3 Forretningsorden... 4

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune (Ændringer er markeret med gult) Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Gladsaxe Kommune 2017 1 Indhold Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 5 Skolebestyrelsens beføjelser... 6 Skolelederen... 7 Elevråd...

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for Horsens Kommunes. Skolevæsen

Styrelsesvedtægt. for Horsens Kommunes. Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen 1 Indhold 01 1.1. Kommunalbestyrelsen 3 1.2. Skolebestyrelsen 3 1.2.1 Sammensætning og valg 3 1.2.2 Mødevirksomhed 6 02 2.1. Skolebestyrelsens beføjelser

Læs mere

Til Holstebro Kommune. Att. Thomas Born Schmidt. Skolebestyrelsen i Holstebro Kommune

Til Holstebro Kommune. Att. Thomas Born Schmidt. Skolebestyrelsen i Holstebro Kommune Til Holstebro Kommune Att. Thomas Born Schmidt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750

Læs mere

Bilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011

Bilag 1. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Udkast til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Vedtaget af Byrådet den xx Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for. Norddjurs kommunale skolevæsen

Styrelsesvedtægt. for. Norddjurs kommunale skolevæsen Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen September 2009 Indholdsfortegnelse. Kapitel 1... 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 2 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4 Kapitel 2...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Version 2010-09-14 Vedtægt for styrelsen af folkeskolen i Horsens Kommune. Som vedtaget af Horsens Byråd den 24. april 2007 med de ændringer, der følger

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens

Læs mere

KAPITEL 2: SKOLEBESTYRELSEN

KAPITEL 2: SKOLEBESTYRELSEN Uddrag fra Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Køge Kommune samt forretningsorden for Skolebestyrelsen ved Sct. Nicolai Skole, revideret 13. marts 2018 Almindelig skrift er fra Styrelsesvedtægten for skolevæsenet

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune 21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolebestyrelsens principper, opgaver m.m. Ledelsens arbejdsdag - Smålandshavet d. 21. august 2018

Skolebestyrelsens principper, opgaver m.m. Ledelsens arbejdsdag - Smålandshavet d. 21. august 2018 Skolebestyrelsens principper, opgaver m.m. Hvilke principper skal vi have? Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte principper for skolens virksomhed: Undervisningens organisering (fastlægge elevernes

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. for Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt for Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 3 INDLEDNING 3 KAPITEL 2 3 SKOLEESTYRELSEN 3 SAMMENSÆTNING OG VALG 3 MØDEVIRKSOMHED 4 FORRETNINGSORDEN 4 KAPITEL 3 5 SKOLEESTYRELSENS

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN

Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN Stk. 1 Sammensætning og valg Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Tilrettet ændringerne i Folkeskoleloven, Lov 1640 af 26/12/2013 Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag

Læs mere

Udkast til ny Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Udkast til ny Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Udkast til ny Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Oversigt over ændringer i forhold til nuværende styrelsesvedtægt (Ny tekst er markeret med gult, og der er indsat bemærkninger, der redegør

Læs mere

Velkommen i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen

Velkommen i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen Velkommen i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen Rammer for arbejdet i forældrebestyrelser og institutionsbestyrelser i selvejende dag- og fritidstilbud 2017 Indhold Indhold...2 Velkommen i forældrebestyrelsen

Læs mere

Vejledning for forældrebestyrelser. Dagpleje, vuggestue, børnehave og integrerede institutioner

Vejledning for forældrebestyrelser. Dagpleje, vuggestue, børnehave og integrerede institutioner Vejledning for forældrebestyrelser Dagpleje, vuggestue, børnehave og integrerede institutioner 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 4 Ansvarsfordeling side 5 Byrådet Bestyrelsen Lederen Bestyrelsens opgaver

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes dagtilbud

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes dagtilbud Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes dagtilbud Styrelsesvedtægten udgør, sammen med relevante bilag, rammen for drift af kommunale dagtilbud i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten (inkl. bilag) fastsættes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i dagtilbud i Solrød kommune 1 Overordnede mål og rammer Byrådet har det overordnede ansvar for de kommunale dagtilbud og fastsætter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rebild Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rebild Kommune Side 1 af 6 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rebild Kommune Styrelsesvedtægten udgør, sammen med relevante bilag, rammen for drift af kommunale dagtilbud i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten

Læs mere

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Holbæk kommune 18. maj 2016 Læring og trivsel 18. maj 2016 Læring og trivsel Indhold Udvalgets forord... 5 Styrelsesvedtægt for Holbæk Kommunes dagtilbud... 6 Forældrebestyrelsens

Læs mere

Forældreindflydelse i dagtilbud

Forældreindflydelse i dagtilbud Forældreindflydelse i dagtilbud Dette kapitel handler om forældreindflydelse i kommunale og private dagtilbud og beskriver blandt andet de formelle rammer for forældreindflydelse i de forskellige former

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGTILBUD I STRUER KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGTILBUD I STRUER KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGTILBUD I STRUER KOMMUNE Godkendt af Struer Byråd d. 28. maj 2019 1 Indhold Dagtilbudsloven og formålsbestemmelsen... 4 Byrådets beføjelser... 5 Forældrebestyrelsens sammensætning

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune 1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for

Læs mere

Håndbog for forældrebestyrelser

Håndbog for forældrebestyrelser Håndbog for forældrebestyrelser - i dagtilbud og klubber Forord Denne lille folder er til dig, der har valgt at gøre en indsats for andre via bestyrelsesarbejde. Vel at mærke over for en meget vigtig målgruppe

Læs mere

Skoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune

Skoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)...

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Oversigt over kompetence og delegation på BUUs område

Oversigt over kompetence og delegation på BUUs område KØBENHAVNS KOMMUNE Børne og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 29. november 2017 Oversigt over kompetence og delegation på BUUs område Efter Københavns Kommunes styrelsesvedtægt 16 varetager

Læs mere

Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud

Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud Side 1/8 Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud Værdigrundlag for forældrebestyrelser Forældrebestyrelsen er et centralt forum, som sikrer forældrene stor indflydelse på børnenes hverdag, både i det

Læs mere

Styrelsesvedtægt for afdeling Dagtilbud i Albertslund Kommune

Styrelsesvedtægt for afdeling Dagtilbud i Albertslund Kommune Styrelsesvedtægt for afdeling Dagtilbud i Albertslund Kommune 1 Formål Albertslund Kommunes mål med børnenes ophold i de kommunale institutioner er fastlagt af Kommunalbestyrelsen. 2 Institutionsbestyrelsen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i. dagtilbud i Solrød kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i. dagtilbud i Solrød kommune SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i dagtilbud i Solrød kommune 1 Overordnede mål og rammer Byrådet har det overordnede ansvar for de kommunale dagtilbud og fastsætter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold De røde markeringer er rettelser i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. Links virker ikke i denne udgave, og sidetallene 2-7 er ikke korrekte pga. rette-indstillingen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Forår 2019 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Foto: Colin Seymour. Styrelsesvedtægt for Varde Kommunes skolevæsen

Foto: Colin Seymour. Styrelsesvedtægt for Varde Kommunes skolevæsen Foto: Colin Seymour Styrelsesvedtægt for Varde Kommunes skolevæsen 1 Styrelsesvedtægt for Varde Kommunes skolevæsen Indhold Kapitel 1 Indledning...3 Kapitel 2 Skolebestyrelsens eller fælles bestyrelsens

Læs mere

Vedtægt for forældrebestyrelserne

Vedtægt for forældrebestyrelserne Vedtægt for forældrebestyrelserne Den overordnede vedtægt gælder for følgende institutioner: Dagplejen, Børnehuset Bakskuld, Odden og Fanø fritidshjem. Forældrebestyrelsens arbejde og vedtægten har til

Læs mere

Skolestyrelses- vedtægt

Skolestyrelses- vedtægt Skolestyrelses- vedtægt 2017 1 / 16 INDHOLD Kommunalbestyrelsen 3 Skolebestyrelsen / Fællesbestyrelsen 5 Skolebestyrelsens beføjelser 11 Skolens leder 14 Elevråd 14 Folkeskolernes Samråd 14 Ikrafttræden

Læs mere

Administrationsgrundlag delegation mellem Børn & Læringsudvalget og Center for Børn & Undervisning

Administrationsgrundlag delegation mellem Børn & Læringsudvalget og Center for Børn & Undervisning Administrationsgrundlag delegation mellem og Vedtaget på møde d. 24. januar 2018 om Dagtilbud Kort beskrivelse af lovens indhold: Dagtilbudslovens 1 er den generelle formålsbestemmelse og gælder således

Læs mere

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune.

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. BEGREBSDEFINITIONER: Områdebestyrelse: Er betegnelsen for den overordnede bestyrelse i et område, som er repræsenteret

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten

Læs mere

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Juni 2011 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen / Familieudvalget 1 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for de kommunale daginstitutioner og

Læs mere

Skoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune

Skoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler og frie fagskoler... 6 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø...

Læs mere

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Følgende godkendelseskriterier indstilles til godkendelse:

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Styrelsesvedtægt - dagtilbud. Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi driver vores dagtilbud, og hvordan vi inddrager forældrene.

Styrelsesvedtægt - dagtilbud. Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi driver vores dagtilbud, og hvordan vi inddrager forældrene. Styrelsesvedtægt - dagtilbud Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi driver vores dagtilbud, og hvordan vi inddrager forældrene. Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes dagtilbud Styrelsesvedtægten

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Ændringer er skrevet med rød skrift eller slettet, dvs. i højre margen.

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Ændringer er skrevet med rød skrift eller slettet, dvs. i højre margen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august 2012 Slettet: 1 Ændringer er skrevet med rød skrift eller slettet, dvs. i højre margen Indhold Kapitel 1: Skolebestyrelsen... 2 Sammensætning...

Læs mere

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Forslag Skoleafdelingen Februar 2016 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Valg af skole...4 3. Valg til skolebestyrelser...5 4. Skolebestyrelsens

Læs mere

Vedtægt. for de kommunale institutioner. under Dagtilbud

Vedtægt. for de kommunale institutioner. under Dagtilbud Vedtægt for de kommunale institutioner under Dagtilbud 1. Formål Formålet med forældrebestyrelser i de kommunale daginstitutioner under Dagtilbud i Aabenraa Kommune er, at give forældrene en reel indflydelse

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Gældende fra 1.1.2007 1 Stk. 1. På alle skoler bortset fra 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter

Læs mere

Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser

Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser 1 Sammensætning af skolebestyrelser Stk. 1. Alle skoler skal oprette en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen sammensættes forskelligt alt efter skolens type. I Jammerbugt

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2015

Styrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2015 Styrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2015 Indhold Kapitel 1: Indledning... 2 Kapitel 2: Skolebestyrelsen... 2 1. Skolebestyrelsens sammensætning... 2 1.a. Sammensætning af skolebestyrelsen ved

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen 1 På alle skoler bortset fra 10. klasse-centret og Kompetencecenter Kalvehave består skolebestyrelsen af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter

Læs mere

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Et princip må ikke formuleres som et diktat. Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere

Læs mere

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside:

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: 1 Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Under: Artikler af 29. november 2011 DISPOSITION 2 1. Grundlaget for skolebestyrelsens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune INDHOLD Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune... 3 Formål... 3 Forældrebestyrelsens ansvar og kompetence... 3 Principper

Læs mere

Notat. Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Albertslund Kommune. Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi inddrager forældrene i dagtilbuddets drift.

Notat. Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Albertslund Kommune. Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi inddrager forældrene i dagtilbuddets drift. Notat Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Albertslund Kommune Dato: 9. august 2018 Sags nr.: 28.06.00-A26-1-18 Sagsbehandler: LDQ Rammer, regler og bestemmelser for hvordan vi inddrager forældrene i dagtilbuddets

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Forfatter: Sisse Dohrmann Oprettet den 17. september 2015 Dokument nr. 480-2016-3377 Sags nr. 480-2015-80793 Indhold Formål med forældrebestyrelsen...

Læs mere

AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB

AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR STYRELSEN AF AKTIVITETSHUSET OTTERUP FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB Vedtaget den xx. xxxx.xxxx 1/8 Kapitel 1 Målsætning 1 stk. 1 Aktivitetshuset "Søndergade 6, 5450 Otterup" har som

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen 1. Skolebestyrelserne sammensættes således: Skole Forældre repr. Medarbejder repr. Elev repr. Øvrige lokale repr. Gåsetårnskolen 8 2 4 1 Kulsbjerg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen November 2013 Indholdsfortegnelse. Kapitel 1... 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg 2 Mødevirksomhed 4 Forretningsorden 4 Kapitel 2... 7 Skolebestyrelsens

Læs mere

Regler og rammer for skolebestyrelsens arbejde

Regler og rammer for skolebestyrelsens arbejde Risskov den 23.november 2017 Regler og rammer for skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Strandskolen. 1) Der er blevet rejst en del spørgsmål omkring de formelle regler og rammer for skolebestyrelsens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte

Læs mere

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune Denne vedtægt dækker følgende typer kommunale dagtilbud: Vuggestuer, dagplejer, børnehaver og integrerede 0-6-års-institutioner. KOMPETENCEFORDELING

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF NORDFYNS KOMMUNES DAGINSTITUTIONER SAMT DEN KOMMUNALE DAGPLEJE

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF NORDFYNS KOMMUNES DAGINSTITUTIONER SAMT DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF NORDFYNS KOMMUNES DAGINSTITUTIONER SAMT DEN KOMMUNALE DAGPLEJE 1 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen / Familieudvalget 1 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for de kommunale

Læs mere

Styrelsesvedtægt. For. Aabenraa Kommunes skolevæsen. Januar 2015

Styrelsesvedtægt. For. Aabenraa Kommunes skolevæsen. Januar 2015 Styrelsesvedtægt For Aabenraa Kommunes skolevæsen Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Styrelsesvedtægt for Aabenraa Kommunes Skolevæsen... 3 KAPITEL 1... 3 KAPITEL 2... 4 KAPITEL 3... 6 KAPITEL 4... 6 KAPITEL

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT. Den kommunale dagpleje

STYRELSESVEDTÆGT. Den kommunale dagpleje STYRELSESVEDTÆGT Den kommunale dagpleje Indhold 1 Byrådets mål og opgaver for dagplejen... 3 2 Forældrebestyrelsen... 4 3 Valgbarhed og valgret... 4 4 Valg til bestyrelsen... 5 5 Udtrædelse af bestyrelsen....

Læs mere

Styrelsesvedtægter for områdeforældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Faxe Kommune

Styrelsesvedtægter for områdeforældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Faxe Kommune Dato 17-03-2016 j./sagsnr. 28.00.00-A21-1-16 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Styrelsesvedtægter for områdeforældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Faxe Kommune Revideret styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægterne

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...

Læs mere

Vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart

Vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart Vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart Nærværende vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes daginstitutioner og dagplejen har

Læs mere

Skolestyrelses- vedtægt

Skolestyrelses- vedtægt Skolestyrelses- vedtægt 2017 1 / 18 INDHOLD Kommunalbestyrelsen 3 Skolebestyrelsen / Fællesbestyrelsen 5 Skolebestyrelsens beføjelser 11 Pædagogisk råd 14 Elevråd 16 Folkeskolernes Samråd 16 Ikrafttræden

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Kapitel I: Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Læs mere

Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud

Vedtægt for forældrebestyrelser i Dagtilbud Side 1/8 Forældrebestyrelser i Dagtilbud Skolebestyrelser (kommende Landsbyordninger) Fælles-MED Børn og Unge BUPL Midt- og Vestjylland FOA Holstebro Kommune DLF Vestjysk Lærerforening Handicaprådet Dato:

Læs mere