FAKTA om DR. Størstedelen af DR TV og DR Radio er i flyttet til det nye multimediehus DR Byen i Ørestad.

Transkript

1 FAKTA om DR Størstedelen af DR TV og DR Radio er i flyttet til det nye multimediehus DR Byen i Ørestad. INDHOLD DR - TÆT PÅ DANSKERNE... 2 KORT OM DR... 3 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR... 4 DRs IDÉGRUNDLAG... 5 ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG... 6 SENDETIMER... 8 PROGRAMUDBUD OG FORBRUG... 9 LICENSEN ØKONOMI OG DRIFT MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET LEDELSE OG ORGANISATION DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD HVIS DU VIL VIDE MERE DR-ADRESSER... 18

2 DR - TÆT PÅ DANSKERNE DRs vigtigste opgave er at engagere og udfordre borgerne til at tage aktivt del i udviklingen af alle de værdier, vi forbinder med dansk demokrati og kulturliv. Som danskernes licensbetalte medie- og kulturinstitution har DR derfor et særligt ansvar for at levere det mest alsidige udbud af kvalitetsprogrammer inden for nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kultur og underholdning. Og 59 pct. af alle nyproducerede udsendelser i DR TV samt 62 pct. i DR Radio er oplysende programmer (2006). Derfor er DR er en uundværlig del af hverdagen for de fleste danskere. Dagen begynder med ca. 2,4 millioner lyttere til morgenens Radioaviser, og i løbet af en gennemsnitlig hverdag stiller mere end 3 millioner danskere ind på en af DRs radiokanaler på jagt efter oplevelser, nyheder, service og musik. Fra tidligt på aftenen er det DR TV, som tager mest opmærksomhed, ligeledes ofte med million-seertal på DR1 til nyheds- og debatprogrammer, til underholdning og til store danske tv-serier som Forbrydelsen' og Sommer. Desuden er der hver uge over 1,4 million forskellige seere til de mere smalle og målrettede tilbud på DR2. Også om natten er DR på spil i mange hjem og hos folk på job - med både P1-natradio, klassisk P2-musik og samt natradioer på P3 og P4, så man kan vælge mellem gode P1-genudsendelser, musik til alle aldersgrupper samt time-nyheder, og ligeledes kan man altid få seneste nyt på dr.dk/nyheder og tekst-tv. Så der er mange grunde til, at danskerne bruger DR døgnet rundt. DR sender i gennemsnit 30 timers tv i døgnet (2006) samt 717 timers radio, fordelt på FM, DAB- og netkanaler. Opgørelser viser, at 4,1 millioner - eller 92 pct. af alle danskere over 15 år - hver dag benytter DRs tilbud, og set over en uge drejer det sig om 99 pct. For alle DRs udsendelser - på radio, tv og de nye medier - betaler hver husstand 5,12 kr. om dagen (DRs andel af medielicensen i 2007 på i alt 5,89 kr. om dagen). For kun en femmer om dagen kan du altså få gavn og glæde af DRs to tv-kanaler, fire FM-kanaler, de mange DAB- og netkanaler, dr.dk, DR tekst-tv, DR mobil samt DRs fire orkestre og seks sangkor. Kun den fulde licensfinansiering af DR kan sikre, at danskerne har en radio/tv-station, som ikke skal tjene penge, men som til gengæld er public service-forpligtet til at levere et meget bredt udbud af programmer. Både udsendelser til det store publikum, men også udsendelser, som henvender sig til mindre og vidt forskellige interesse- og samfundsgrupper. Public service-forpligtelsen betyder også, at DR skal være garant for en saglig, seriøs og dybdegående nyhedsformidling. På radio, tv og internettet er DR landets største elektroniske nyhedsformidler, og den helt uafhængige formidling af det daglige nyheds- og aktualitetsstof er en vigtig del af DRs eksistensberettigelse. En tredje hovedforpligtelse for DR er at afspejle dansk kultur. Derfor er DR også landets største udbyder af dansk musik og dansk dramatik. DR driver selv fire orkestre - et Radiosymfoniorkester, et Radiounderholdningsorkester, et jazz-big Band og ungdomsensemblet DRuen - samt i alt seks sangkor, heriblandt DRs Radiopigekor og det klassiske DR Vokalensemble. Men DR formidler desuden den nye danske musik, og ligeledes står DR hvert år for en række dramatik-produktioner i tv og radio og for store tilskud som medproducent til en række nye danske film. 2

3 KORT OM DR DR hed fra sin oprettelse i 1925 og frem til 1959 Statsradiofonien, derefter Danmarks Radio og nu blot DR - som fælles betegnelse for DR Radio, DR TV og DR Nye Medier. Virksomheden er en selvstændig, licensfinansieret offentlig institution. DR Radio omfatter fire radiokanaler (startår i parentes): P1 (1925), P2 Musik & Kultur (2001), P3 (1963) og P4 (åbnet som P2 i 1951). I 1996 kunne lytterne for første gang høre Radioavisen og Orientering på internettet. Her kan man i dag også hente og høre de fleste andre faste radioprogrammer samt nyhederne fra alle 11 regionalradioer på P4 - foruden at de fire FMkanaler sendes direkte på nettet. I 2001 åbnede DR sin første teenager-kanal, hitradioen Skum, direkte på nettet, og siden er en række andre netkanaler fulgt efter. DR tilbyder nu 35 radiokanaler på nettet og 14 kanaler på DAB-radio (2007). DR TV omfatter to kanaler. DR1 (landets første tv-kanal med start i 1951) sendes på et jordbaseret sendenet. DR2 (oprettet i 1996) måtte starte som satellitkanal, men efter digitaliseringen af det jordbaserede danske tv-sendenet er der også her blevet plads til DR2, og siden foråret 2006 er der blevet nemmere adgang til at se DR2 overalt i landet, uden at det kræver parabol eller kabel-tv. Desuden har det digitale sendenet åbnet mulighed for at supplere tvprogrammerne med flerkanal-lyd og skærmbilleder i ægte 16:9-bredformat, og DR producerer og sender nu alle nye tv-programmer i bredformat. Nye medier/dr.dk - DR gik på internettet i 1996, og på er der stadig et hastigt voksende udbud af både radio- og tv-programmer samt programrelateret radio- og tv-stof, servicetjenester og underholdning. I dag kan brugeren via nettet vælge at se og høre DRs tvog radioprogrammer live eller tidsforskudt, og en række programmer kan også podcastes. Ligeledes kan man altid hente de seneste udgaver af TV Avisen, Deadline, Radioavisen, regionalnyhederne fra hele landet og tekst-tv. Og i juni 2007 havde DR premiere på DR Update, som er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder og korte nyheder, som opdateres dagen igennem. Som største danske nyhedsudbyder på internettet har døgnbemanding på sin nyhedsservice, der også i vid udstrækning benyttes af danskere i udlandet. 3

4 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR Hvad er Public Service? Licensen fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes Public Service. På dansk betyder det: At DR skal arbejde "i folkets tjeneste". At DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. Og at DR skal sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser og andre tjenester i radio, tv og på nettet. Det siger loven I Radio- og Fjernsynsloven står om DRs opgaver bl.a.: "Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lignende sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund." Øget behov for DR Medieverdenen vil i de kommende år blive stadig mere præget af, at lytterne og seerne via satellit og kabel samt det digitale sendenet kan få adgang til radio- og tv-kanaler fra multinationale mediegiganter, som satser betydeligt mere på underholdning end alsidighed. Disse kommercielle kanaler vil byde på en endeløs strøm af næsten ens programmer, men helt sikkert uden det mindste præg af dansk kultur og identitet. Derfor er der behov for, at DR - som landets eneste medievirksomhed, der er helt uafhængig af økonomiske og politiske særinteresser - dagligt medvirker til at forøge valgmulighederne i forhold til det markedsstyrede udbud af radio, fjernsyn og nye tjenester. Licensfinansieringen og det offentlige ejerskab giver ingen mening, hvis ikke DRs programflader adskiller sig fra det kommercielle udbud. Et DR, som gennem licensen finansieres af alle danskere, skal derfor også sende dét, som markedsstyret radio og fjernsyn ikke kan eller vil tilbyde af hensyn til lytter- og seertal samt reklameindtægter. Men samtidig skal DR konkurrere på kreativitet og kvalitet inden for alle øvrige programtyper. DR betyder altså radio, tv og online-tilbud med både smalle og brede programmer - til de få og til de mange. Hele DRs programvirksomhed bygger derfor på et idégrundlag, som er udarbejdet af DRs bestyrelse, ledelsen og medarbejderne. 4

5 DRs IDÉGRUNDLAG DR arbejder ud fra et idégrundlag, der skal sikre de bedste programmer og tilbud, så alle danskere oplever at få værdi for licensen. DRs idégrundlag består af en vision og en overordnet opgave om at informere, underholde og udfordre samt af en række kerneværdier. DRs vision: DR - for dig og hele Danmark DRs opgave: At informere, underholde og udfordre. DR tilbyder programmer og tjenester til alle. DR giver danskerne noget at vælge imellem, noget at tænke over, undre sig over, more sig over, hidse sig op over, fordybe sig i og engagere sig i. DRs ambition er at være danskernes referenceramme og gøre os i stand til nemmere at forstå os selv, vores tid og vores omverden - så vi kan handle derefter. DR skal altid være danskernes uafhængige og kvalitetsmæssige alternativ til det kommercielle medieudbud. DR udfylder sin opgave ved at... skabe værdi for samfundet, kulturen og den enkelte. sætte standard for troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed og kvalitet. levere kvalitet inden for alle programgenrer. bygge bro i fremtidens danske mediebillede. DR sætter standard og leverer kvalitet gennem... Troværdighed: DR er danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. Grundig research og hæderlighed i programarbejdet er altafgørende. DR taler ikke mod bedre vidende eller har skjulte dagsordener. Uafhængighed: DR tager aldrig hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, programmernes eller medarbejdernes integritet. Alsidighed: DR arbejder fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed: DRs programvirksomhed henvender sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der er tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet: DR sætter det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. Både når det gælder smalle programmer og bred underholdning. 5

6 ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG DR TV: DR1 er den brede kanal med tv-tilbud til alle. I den bedste aftentid sendes overvejende danske programmer. DR1 er den primære nyheds- og aktualitetskanal, men det er også kanalen med oplysende fakta- og kulturprogrammer, nærgående dokumentarprogrammer, underholdning, film og serier fra både ind- og udland. Og samtidig er det denne kanal, som høster flest priser hjem for bl.a. danske drama-serier, dokumentarer samt tv for børn og unge. DR2 er et vigtigt alternativ til alle de brede danske kanaler. DR2 sender programmer i alle genrer - til særlige målgrupper og til de nysgerrige og engagerede, som vil i dybden og gerne vil udfordres. Det er kanalen med oplysende programmer, som tager sig tid til fordybelse, med historiske udsendelser og med tema-aftener, og det er også kanalen, som eksperimenterer med nye former for underholdning og satire. Læs mere om DR TV på: DR RADIO: P1 er oplysningskanalen med nyheder, debat og samfundsstof. Kanalen går i dybden, perspektiverer og analyserer aktuelle emner. Kanalen har mange specialmagasiner, bl.a. med fokus på aktuel politik, medier, retspolitik, miljø, historie, teknologi, natur, sprog, tro og eksistens. Hver uge præsenteres P1-lytterne for over 100 forskellige programmer. P2 er den kvalitetsbetonede kultur- og oplevelsesradio med vægt på det danske musik- og kulturliv. Store dele af sendetiden er præget af klassisk musik, jazz, rytmisk musik, kirkeligt stof og aktuel kulturdebat. P3 er en 24-timers døgnkanal for de yngre lyttere op til ca. 40 år - med journalistik, musik underholdning og timenyheder, som henvender sig direkte til den unge målgruppe. Det er landets næstmest lyttede radiokanal, og det er kanalen med overraskende oplevelsesradio, sport, satire og ny dansk musik og med aktiv deltagelse i en række musikbegivenheder. P4 er den mest aflyttede danske radiokanal, som med sine 11 regionale stationer dækker den hele landet og hver dag leverer et mix af landsdækkende og regionale programmer og nyheder til kanalens 2,4 millioner ugentlige lyttere. Det er den store familiekanal med reportager fra hele landet, med spørgeprogrammer, underholdning og den mest populære rytmiske musik. DAB og netradio: DR byder på 14 radiokanaler på DAB og 35 radiokanaler på internettet (2007). Tilsammen dækker radiokanalerne et bredt spektrum af programgenrer til alle aldre. Der er bl.a. to børnekanaler, et stort og meget varieret musiktilbud, kultur, oplysende programmer samt en net-nyhedskanal. Læs mere om DR Radio på: NYE MEDIER: Dr.dk: Dr.dk er et af de største og mest besøgte danske websites med en bred vifte af tilbud, der afspejler DRs mangfoldighed. Dr.dk tilbyder bl.a. nyheder, musik, sport, videnskab, kultur, temaartikler og spil og fokuserer desuden i særlig grad på at udvikle tilbud til børn og unge. På dr.dk kan man også lytte direkte til alle DRs radiokanaler eller høre tidligere programmer, og ligeledes kan man her se eller gense en række tv-programmer, herunder TV Avisen, Sportnyt og Deadline. 6

7 Dr.dk/tv: Den 1. juni 2006 åbnede DR på dr.dk/tv sin nye tv-kanal på nettet, hvor man kan følge både DR1 og DR2 direkte, og hvor der desuden altid er adgang til at se over 400 udsendelser fra de to kanaler. Programmerne er inddelt i temaer, så man kan vælge inden for f.eks. unge, satire, forbrug eller dokumentar, og en ny on demand-player sikrer en god billedkvalitet i fuld skærm på pc. Dr.dk/update: Den 7. juni 2007 havde DR premiere på DR Update. Det er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder, som tilbyder en løbende opdatering med korte nyheder fra ind- og udland. Desuden giver DR Update et godt nyhedsoverblik gennem spots for de vigtigste overskrifter, så den travle bruger dagen igennem hurtigt kan blive opdateret. Bærbare afspillere, mobil, podcast mv.: DR tilbyder indhold på de platforme, hvor danskerne er, og uafhængig af tid og sted. Det gælder, hvad enten der er tale om mobilen, som tilbyder brugerne let adgang til at deltage i debatter, podcasting af radio- og tv-programmer, som man kan tage med sig, eller tekst-tv, der opdateres døgnet rundt med nyheder, sport og information. 7

8 SENDETIMER Så meget sender DR DR sendte i 2006 i gennemsnit 30 timers fjernsyn og 717 timers radio i døgnet, inklusive sendetimerne på de 11 regionalradioer og på de digitale DAB- og netkanaler. DR TV sendte i 2006 i alt timer, heraf timer på DR1 og timer på DR2, og der er sket en samlet stigning i DRs tv-sendetimer på 157 pct. i forhold til Timer Sendetimer - DR TV DR2 DR DR Radio sendte i timer på P1, timer på P2, timer på P3 og timer på regionalradioernes P4, og radioen sendte i alt analoge timer. Dertil kommer, at DR Radio i 2006 også sendte digitale timer på DAB- og netkanalerne. Timer Sendetimer - DR Radio Netradio DAB P5 / P6 P4 P3 P2 P

9 PROGRAMUDBUD OG FORBRUG Flest oplysende programmer Som public service-station har DR en forpligtelse over for hele befolkningen til at have et alsidigt og mangfoldigt programudbud. At DR lever op til denne forpligtelse - at være både oplysende og underholdende - illustreres i nedenstående tabel, der viser fordelingen af nyproducerede førstegangstimer for DR TV og DR Radio (2006). De oplysende udsendelser, hvis formål er at formidle bl.a. nyheder, aktualitet, debat og kultur, udgør 59 pct. af alle DR TVs udsendelser og 62 pct. af DR Radios udsendelser. Førstegangstimer fordelt på programformål DR TV D DR Radio (analog) Nyheder Aktualitet, Debat, Kultur, Undervisning m.m Oplysende i alt Dramatik/Fiktion Underholdning og Musik Sport I alt Stort ugeforbrug af tv og radio Danskerne (fra 3 år og opefter) bruger i gennemsnit 17 timer og 34 minutter om ugen på tvsening (2006). 32,4 pct. af denne tid tilbringes i selskab med DR TV (37,9 pct. i tiden kl ). Derudover bruger gennemsnitsdanskeren (fra 12 år og opefter) 14 timer og 49 minutter om ugen på at lytte til DR Radio, og det svarer til en andel af den samlede radiolytning på 71 pct. (2006). Markedsandele TV % Radio % DR TV (DR1 og DR2) 32 DR Radio 71 TV 2 (alle kanaler) 40 Radio 100FM 8 TV3 (MTG) 9 SBS Radio 4 SBS 6 Andre stationer 17 Andre stationer 12 I alt 100 I alt 100 9

10 Næsten alle bruger DR For DR er det vigtigt, at alle regelmæssigt vælger at se/lytte til DRs programmer. Som mål herfor anvendes den ugentlige dækning: Hvor mange danskere, der i løbet af en uge ser og lytter til DR-programmer i mindst 15 sammenhængende minutter. Opgørelser fra 2006 viser, at DR TV i gennemsnit når 81,1 pct. af befolkningen på en uge, mens DR Radio når 83 pct. af danskerne hver uge. Kun 9,8 pct. af dem, der i løbet af en uge gør brug af de elektroniske medier, vælger slet ikke DR TV, og 13 pct. fravælger DR Radio. Af den tid, som seerne i gennemsnit ser på DR, bliver 85,4 pct. anvendt til at se DR1 og 14,6 pct. til at se DR2. Dette afspejler, at DR1 er den brede kanal, mens DR2 ofte sender mere nicheprægede programmer, der hver for sig henvender sig til et smallere målgruppe-publikum. Lyttetiden på DR Radio fordeler sig med 9 pct. på P1, 4 pct. på P2, 30 pct. på P3, 54 pct. på regionernes P4 og 3 pct. på øvrige kanaler. Dette afspejler, at P1 som DRs aktualitets- og debatkanal og P2 som DRs kanal for kultur og klassisk musik henvender sig til et publikum med særlige interesser, mens P3 og P4 er brede kanaler, som følger danskerne i hverdagen. Stærkt nyhedsudbud En vigtig del af DRs public service-forpligtelser er at kunne levere et konstant opdateret udbud af nyheder til danskerne døgnet rundt, og alle nyhedsområder i DR har derfor nu et produktionsmæssigt samarbejde for at kunne præstere et stærkere nyhedstilbud, bl.a. med flere nyhedsudsendelser i tv, radio og på nettet. DR sendte i 2006 i alt timer nyheder, og heraf udgjorde nyhedsudbuddet på tv i alt timer. På en almindelig morgen lytter omkring 2,4 millioner danskere til DRs Radioaviser, og hver dag ser ca. 1,4 millioner danskere nyheder på DR TV. Desuden har nyhederne og sporten tilsammen over unikke brugere på nettet hver uge. Andre målinger viser, at DR Tekst-TV bliver brugt af 2,1 millioner danskere ugentligt og dermed har en dækning på 74 pct. af teksttv-seerne (2006). Mange brugere af dr.dk og af net-tv og netradio På internettet er DR særdeles righoldigt repræsenteret. Her er bl.a. direkte sending af alle DRs radio- og tv-kanaler, adgang til de seneste udgaver af Radioavisen, TV Avisen og Deadline (og til at blogge med nyhedsværterne), til flere hundrede radio- og tvprogrammer, til en række aktuelle tema-artikler, til musik, spil og servicestof samt til alle DRs DAB- og netkanaler. I 2006 havde 81 pct. af danskerne netadgang i hjemmet, og med gennemsnitligt 1,1 million unikke besøgende hver uge (2006) når dr.dk bredt ud blandt danskerne og står stærkt som det største og mest alsidige danske indholdssite. De fem mest besøgte sider på dr.dk er: Forsiden, Nyheder, Skum, Programoversigt og Netradio. Med dr.dk tv har danskerne i 2006 fået en helt ny mulighed for at se DRs tv-programmer, når de selv har tid og lyst, og dette tilbud bliver benyttet af næsten unikke brugere pr. uge (dec. 2006). På dr.dk tv har det siden efteråret 2006 også været muligt at se DR1 og DR2 direkte på nettet, og dette tilbud var der hver uge ca unikke brugere til allerede inden udgangen af Hver uge er der også ca danskere, som tuner ind på DR Netradio (med alle DRs radiokanaler), og her bliver der hver dag hørt næsten timers direkte flowradio (2006). 10

11 LICENSEN Sådan kommer pengene Størrelsen af den danske radio/tv-licens fastsættes af Folketinget for fire år ad gangen, og hovedparten af licensmidlerne går til DR (i alt mio. kr. i 2007, svarende til 87 pct.), mens de otte TV 2-regioner får en mindre andel af licensen (i alt 408,5 mio. kr. i 2007). Desuden går i alt 73,4 mio. kr. til andre formål, bl.a. lokalradio og -tv. I tabellen herunder ses den årlige licensafgift frem til og med Årlig licensafgift pr. husstand i kr Farve-tv/ Medielicens Sort/hvid tv Udgår Udgår Radiolicens alene Radio og tv for 5,89 kr. om dagen For at kunne modtage DR Radio og DR TV samt TV 2-regionerne og lokalradio/tv betaler en husstand således 5,89 kr. om dagen (medielicens 2007), hvoraf moms udgør 1,18 kr. DRs andel af licensen i 2007 udgør 5,12 kr. pr. dag, inkl. moms. Til sammenligning koster et avisabonnement 10,95 kr. om dagen (Berlingske Tidende). Det samlede antal husstandslicenser er (pr. sept. 2007). Det svarer til, at 92 pct. af alle husstande betaler licens. Ifølge TNS Gallup har dog omkring 99 pct. af alle husstande i Danmark et medielicens-pligtigt apparat. Dertil kommer, at knap virksomheder og institutioner betaler erhvervslicens, svarende til 40 pct. af de ca virksomhedsadresser, der har licenspligt. Medielicensen for erhverv og institutioner er 755 kr. om året. DRs licensinspektører arbejder konstant med at få flere til at betale licens. 11

12 ØKONOMI OG DRIFT Sådan bruges pengene Indtægter: DR har årligt indtægter for ca. 3,5 mia. kr. (2006), og langt den største indtægtskilde er licensmidlerne. 8 pct. af indtægterne kommer fra salg af programmer, overskud fra co-produktioner, sponsormidler, billetindtægter m.v. Indtægter 2006 Licensindtægter Øvrige indtægter (co prod., sponsormidler, billetindtægter mv.) Resultat af associerede virksomheder Finansielle indtægter Omkostninger: Et af DRs strategiske mål går ud på, at andelen af DRs ressourcer, som anvendes til program- og udsendelsesvirksomhed, skal øges, så den ved udgangen af 2007 vil udgøre 80 pct. Nedenstående tabel viser udviklingen i perioden , og det ses, at DR i 2006 forsat arbejder på at opfylde denne strategiske målsætning. For at nå målet i 2007 er der behov for en omprioritering til fordel for program- og udsendelsesområdet. Af DRs samlede driftsomkostninger på 3,3 mia. kr. (2006) er i tabellen udeladt 0,7 mia. kr., som udgør de omkostninger, der kun i begrænset omfang kan påvirkes gennem ledelsesmæssige beslutninger og prioriteringer - f.eks. DR Byen og sendenettet, der betragtes som grundforudsætninger for DRs virksomhed. Andel af program- og udsendelsesomkostninger Program- og udsendelsesomkostninger 77,7% 77,9% 78,3% 78,6% 78,0% Øvrige omkostninger 22,3% 22,1% 21,7% 21,4% 22,0% 12

13 DRs samlede omkostninger i 2006 til Radio, TV og Nye medier, fordelt på programkategorier i pct. Nedenstående figur viser, hvorledes DRs programspecifikke udgifter var fordelt på programkategorier i 2006, fælles for radio, tv og nye medier. Det drejer sig om de udgifter, der går direkte til at lave det specifikke program, herunder løn. Men 30 pct. af DRs program- og udsendelsesudgifter i 2006 var ikke programspecifikke. Programspecifikke udgifter Kor- og orkester 10% Musik 4% Underholdning 6% Udenlandsk dramatik 3% Dansk dramatik 18% Præsentation Sport 3% 5% Undervisning 2% Nyheder 21% Aktualitet og debat 13% Oplysning og kultur 15% 13

14 MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET Flere udsendelser for samme licens I 2006 havde DR medarbejdere (omregnet til fuldtidsansatte, ekskl. elever og medarbejdere i fratrædelsesordninger). Heraf var fastansatte. De medarbejdere fordeler sig på hovedområderne som vist i denne tabel: Ansatte fordelt på direktørområder Generaldirektør 116 Tv-direktør 89 Radiodirektør 168 Nyhedsdirektør 701 Produktions- og programdirektør Økonomi- og ressourcedirektør 524 I alt Egenproducerede sendetimer stiger I 2006 producerede DR timer tv, timer analog radio og timer digital radio foruden nyt indhold til nettet, mobiltjenester og andre nye medier. Figuren herunder viser, at mængden af egenproducerede tv- og radiosendetimer er steget i den femårige periode Særligt nyproduktion på digital radio er steget markant med mere end 300 pct. siden 2002, og det skyldes de nye DAB- og netkanaler. (Se i øvrigt de seneste års stigninger i det samlede antal sendetimer for DR TV og DR Radio i afsnittet Sendetimer ). Udvikling i sendetimer , indeks TV Analog Radio DIGITAL RADIO Note 2002 = indeks = indeks

15 LEDELSE OG ORGANISATION DRs LEDELSE DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, udpeges af kulturministeren, seks af Folketinget og to af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at Public Service-kontrakten samt Radio- og Fjernsynslovens særlige bestemmelser for DR overholdes. Desuden fastsætter bestyrelsen de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed og ansætter generaldirektøren samt de øvrige medlemmer af DRs direktion, som varetager den daglige drift. Generaldirektøren har det daglige programansvar og er ansvarlig i forhold til medieansvarsloven. Direktionen består foruden generaldirektøren af en mediedirektør med ansvar for programudbuddet og andre ydelser på radio, tv og de nye medier, en programproduktionsdirektør med ansvar for DRs programproduktion til alle medier samt en økonomidirektør med ansvar for drift og administration samt for det nye multimediehus, DR Byen i Ørestad. Til direktionen er desuden tilknyttet cheferne for Juridisk Politisk Sekretariat, DR Kommunikation, DR HR og Teknologi & Service. DRs bestyrelse ( ) Fhv. koncernchef Mogens Munk-Rasmussen (formand) Skoleinspektør Erling Aaskov (næstformand) Borgmester Finn Aaberg Fhv. folketingsmedlem Aage Frandsen Direktør Lone Færch Teolog Katrine Winkel Holm Forfatter Ole Hyltoft Rektor Peter Hvid Jensen Chefredaktør Torben Dalby Larsen Tv-tekniker Stig Paulsen Journalist Mogens Rubinstein DRs direktion Generaldirektør Kenneth Plummer Mediedirektør Lars Grarup Programproduktionsdirektør Mette Bock Økonomidirektør David Hellemann DRs ORGANISATION Hent DRs organisationsdiagram 2008 her (pdf) D3F291/723123/Organisationsdiagramfebruar2008.pdf 15

16 DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD I løbet af 2006 og 2007 er DR flyttet fra TV-Byen og Radiohuset og har samlet næsten alle sine centrale radio/tv- og internetaktiviteter i det nye, store multimediehus, DR Byen, der ligger i den nordlige del af Ørestad på Amager, tæt ved Metroen og IT-Universitetet. Efter indflytningen i det nye mediehus kan DR udnytte alle fordele ved en fuldt digitaliseret produktion til radio, tv og nettet, bl.a. med et tættere samarbejde mellem radio, tv og netredaktioner. Det betyder, at DR bliver mere konkurrencedygtig og kan fremstille flere og bedre radio/tv-timer og nye netkanaler, uden at dette kræver nye licensstigninger. Den sidste etape af DR Byen, et stort koncerthus med koncertsal og tre større musikstudier, vil dog først blive klar til DRs orkestre og kor og til åbning i koncertsæsonen DRs store byggeri i Ørestad finansieres dels ved salget af TV-Byen og Radiohuset, dels ved optagelse af statsgaranterede lån. Læs mere om DR Byen her ( om DR) 16

17 HVIS DU VIL VIDE MERE DR Licens og Programservice (Lytter & Seer Kontakten) Tlf Fax Via Du kan også skrive til: DR Licens og Programservice, Postboks 888, 0999 København C. Rundvisning i DR Byen DR har rundvisninger både for skoler, foreninger, grupper og enkeltpersoner. Kontakt DR Butikken om tider og priser. Tlf eller er stedet, som byder på netradio og -tv, nyheder, baggrundsstof samt debat og information om DR. DR Tekst-TV er den direkte vej til mange oplysninger om programmer, licens, tv-sendere, radiofrekvenser m.m. Se indholdslisten på DR Tekst-TV side 102. Benyt DRs -adresser Se DRs afdelinger og adresser på DR Kommunikation DR Byen 0999 København C Tlf Fax drkommunikation@dr.dk 17

18 DR-ADRESSER DR TV og DR Radio DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf Fax drkommunikation@dr.dk DR i Århus (TV) Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax tv-provins@dr.dk DRs regionalstationer: DR Nordjylland Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø Tlf nord@dr.dk DR Midt & Vest Vestergade Holstebro Tlf vest@dr.dk DR Østjylland Olof Palmes Allé Århus N Tlf p4aarhus@dr.dk DR Syd H. P. Hanssensgade Aabenraa Tlf syd@dr.dk P4 Trekanten Den Hvide Facet Vejle Ø Tlf trekanten@dr.dk 18

19 P4 Esbjerg Torvegade Esbjerg Tlf esbjerg@dr.dk DR Fyn Lille Tornbjerg Vej Odense SØ Tlf fyn@dr.dk DR København Emil Holms Kanal København C Tlf kbh@dr.dk DR Sjælland Vadestedet Næstved Tlf sj@dr.dk P4 Nordvestsjælland Ahlgade Holbæk Tlf p4nv@dr.dk DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne Tlf bornholm@dr.dk 19