Bilag 1 Ansøgningsnr Februar 2017

Transkript

1 Bilag 1 Ansøgningsnr Februar 2017 Oplysninger m ejendmmen Kjølskevej 186, 9700 Brønderslev Krt beskrivelse Ansøger Nygaard I/S, søger m en udvidelse af slagtesvineprduktinen på ejendmmen på Kjølskevej 186, 9700 Brønderslev, fra 71 DE til 339,6 DE. I frbindelse med udvidelsen skal der etableres en ny slagtesvinestald samt en ny gylletank i tilknytning til eksisterende prduktinsanlæg. Både den nye g den eksisterende gylletank verdækkes. Nudrift g ansøgt dyrehld Nedenstående tabel giver et verblik ver ejendmmens dyrehld før g efter den ansøgte udvidelse. Detaljer mkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Slagtesvin , ,57 I alt - 71,08-339,57 Ikke teknisk resumé af de miljømæssige knsekvenser Det generelle krav m 30 % reduktin af NH 3-frdampningen er pfyldt gennem frbedret fdereffektivitet (FE/kg tilvækst), et lavere indhld af råprtein/fe samt verdækning af de ny g eksisterende gyllebehldere. Ejendmmen er placeret med 270 m til nærmeste nab (ikke landbrug), sm er Kjølskevej 184 md vest. Nærmeste samlede bebyggelse ligger ved Jernvej 13, Hellum med en afstand på m g nærmeste by er Jerslev der ligger m nrdvest fra ejendmmen. Efter udvidelsen, vil bedrift frtsat leve p til lugtgeneafstandskravene. Gødningen pbevares i den eksisterende gylletank på m3 g i den ny gylletanke på m3. Der ligger ingen Natura2000-mrådet i umiddelbar nærhed af bedriften sm kan blive påvirket af udvidelsen. De nærmeste vejledende udpegede naturmråde efter 7 er et verdrev, der maks. mdtager en ttaldepsitin på 0,1 Kg N/ha pr. år, g er derfr under det fastsatte beskyttelsesniveau på maks. ttaldepsitin på 1,0 kg N/ha pr. år. Nærmeste naturmråde vejledende udpeget efter naturbeskyttelseslvens 3 er en mse nrd fr bedriften. Beregningerne i IT-ansøgningssystemet viser, at msen tilføres en merbelastning på 0,3 kg ved udvidelsen hvr lvens krav er, at der sm udgangspunkt kan tilføres 1,0 kg ammniak/ha. Endvidere ligger der t skve, en md vest g en md øst, der begge er udpeget sm værende ptentiel ammniakfølsmme, ifølge beregninger mdtager de en merdepsitin på hhv. 0,7 g 0,2 kgn g lever derfr p til beskyttelseskravet. Alle lvgivningsmæssige krav, givet i lv m gdkendelse af husdyrbrug er således pfyldt, g prduktinen kan drives på stedet under hensyntagen til både natur g mbende. Udnyttelse af miljøgdkendelse (beskrivelse af start- g sluttidspunkt fr byggeriet samt pstart af prduktin) Miljøgdkendelsen frventes udnyttet indenfr 2 år fra den endelige miljøgdkendelse freligger. Ansøger frventer at påbegynde byggeriet i efteråret 2017 g afslutte indenfr ½ år. Der indsættes dyr så snart byggeriet er afsluttet g der frventes fuld prduktin indenfr gdkendelsens rammer. Oplysninger m biaktiviteter Side 1/8

2 Der er ingen biaktiviteter på ejendmmen. Generelt m Bedst Anvendelig Teknlgi (BAT) Gennem Husdyrlven pålægges den enkelte landmand at redegøre fr brugen af BAT - bedst tilgængelig teknlgi. Idet ejendmmen skal miljøgdkendes skal der redegøres fr følgende 6 mråder: staldindretning, fder, pbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, frbrug af vand g energi samt management. Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknlgier, der ikke kan betegnes sm BAT, skal der redegøres fr hvrnår disse staldafsnit renveres således at de lever p til BAT. Der skal endvidere redegøres fr evt. fravalg af plagte teknlgier. I nærværende ansøgning er der under de enkelte mråder (staldindretning, management, fdring etc.) redegjrt fr ansøgers valg af teknik g evt. fravalg af plagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EUkmmissinens referencedkument m BAT fr intensiv svine g fjerkræhld fra 2003 (herefter nævnt BREF ) samt de BAT-blade g teknlgibeskrivelser der er ffentliggjrt på henhldsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside ( g Miljøstyrelsens hjemmeside ( I frhld til de øknmiske betragtninger vedr. BAT er der desuden taget udgangspunkt i de BAT øknmiske beregninger udarbejdet af NIRAS sammenhldt med Miljøstyrelsens arbejde g udmeldinger mkring vejledende emissinsgrænseværdier pnåelige ved anvendelsen af BAT. Husdyrbrugets lkalisering (Anlægstegning med markering af ekst. g nye bebyggelser, ventilatinsafkast, møddinger, gyllebehlder, ensilagepladser, relevante dræn, befæstede arealer incl. Afløb, relevante adgangsveje, interne transprtveje, belysningsanlæg, nedgravede tanke, drikkevandsbringer/brønde, m.m., ekst. g fremtidig beplantning. Oplysninger m nybyggeri med angivelse af grundplan i m2, bygningshøjde, taghældning, bygningsmateriale g farver på bygningsfacader, beplantning, bygningernes anvendelse g belysningsfrhld på facader). Der er vedlagt anlægstegning sm bilag 2. I frbindelse med udvidelsen skal der bygges t rundbuehaller i tilknytning til den eksisterende bedrift med ca. 10 m imellem hallerne. Staldene bliver hver på ca. 850 m2 g der bliver etableret en gang der knytter de t haller sammen. I tilknytning til den nye stald skal der pføres en ny gylletank på m3, der bliver etableret fast verdækning på den eksisterende g den nye gylletank. I frbindelse med tilbygningen til bedriften søges der m tilladelse til at tag- g verfladevandet fra en verflade kan nedsive, da arealet verstiger 500 m2. Generelle afstandskrav efter Husdyrlvens 8 Jf. nedenstående tabel er afstandskrav i henhld til 8 i Lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug verhldt Afstand fra staldbygning til: Afstand, m Krav ifølge Husdyrlven Enkelt vandindvinding 13 m (egen bring) 25 meter Almene vandfrsyningsanlæg > meter Vandløb > meter Offentlig vej > meter Nabskel > meter Bebelse på samme ejendm 7 15 meter Levnedsmiddelvirksmhed > meter Nab (ikke landbrug) > meter Byzne, smmerhusmråde m.v. > meter Landskabelige hensyn (Beskrivelse af den verrdnede udpegning fr anlæg g arealer samt evt. knflikter). Anlægget g hvedparten af arealerne ligger i "jrdbrugsmråde" i henhld til Nrdjyllands Amts reginplan I henhld til Miljøprtalens arealplysninger er der er ingen knflikter med øvrige beskyttelseslinjer, fredninger eller Side 2/8

3 andet. Ejendmmen ligger ikke i særlig værdifuldt landskab, værdifuldt kulturmiljø, større ufrstyrret landskab eller udpeget lavbund efter vandmiljøplan II. Frhld til 3 i Naturbeskyttelseslven samt Natura 2000 mråder (Beskrivelse af evt. knflikter mellem udbringningsarealer g arealer mfattet af 3 i Naturbeskyttelseslven. Redegørelse fr evt. arealer i Natura2000 mråde) Al husdyrgødningen afsættes til bigasanlæg. Frpagtninger g gylleaftaler (høringsberettigede) Al husdyrgødningen afsættes til bigasanlæg. Staldindretning Staldsystemer i ansøgt situatin fremgår af nedenstående tabel: Kategri Antal/DE Staldsystem Slagtesvin, kg 3470/94,26 Drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvin, /245,30 Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv. I frbindelse med udvidelsen etableres en ny slagtesvinestald med delvis spaltegulv med % fast gulv. Den eksisterende stald består af drænet gulv med spalter (33/67). BAT ammniak Det samlede vejledende ammniaktab fra hele anlægget ved anvendelse af BAT er beregnet i IT-skemaet til kg N pr. år. Det faktiske ammniaktab fra stald g lager er beregnet på baggrund af det ønsket staldsystem kg N pr. år, g verhlder altså kravet til BAT. BAT-kravet er verhldt ved at verdække gyllebehlderne g ved at anvende mindre fder en nrmen angiver. BAT fsfr BAT-krav til fsfr er beregnet til kg P pr. år. Det faktiske indhld i gyllen i ansøgningen er beregnet kg P pr. år, g verhlder altså kravet til BAT. Fsfrkravet er verhldt ved et reduceret fderfrbrug g et reduceret fsfrindhld i fderet ift. nrmen. Samlet knklusin Med udgangspunkt i venstående beregninger knkluderer ansøger, at tiltag udver de allerede anvendte i ansøgningen ikke vil være øknmiske prprtinale i frhld til den miljøeffekt der pnås. Det er dermed vres vurdering, at BAT-niveauet fr denne ejendm verhldes. Fder g fdringsstrategi med redegørelse fr BAT Fdringsstrategi på ejendmmen Der anvendes indkøbt tørfder på ejendmmen. Der anvendes fasefdring til slagtesvinene, således at der anvendes 2 eller flere frskellige fderblandinger i periden fra indsætning til slagtning. Ved fasefdring er det muligt at fdre slagtesvinene efter deres næringsstfbehv i de frskellige vægtklasser. Derved reduceres udskillelsen af kvælstf g fsfr. Fderblandingerne tilsættes syntetiske aminsyrer. Ved at reducere prteinindhldet i fder samtidig med tilsætning af frie essentielle aminsyrer undgås at verfdre med ikke-essentielle aminsyrer. Det giver en bedre prteinudnyttelse g mindre verskydende prtein, hvrved kvælstfudskillelsen mindskes. Ved at reducere prtein i fder pnås desuden, at grisene mindsker vandptagelsen, således at de udskiller mindre urin, hvilket giver en mindsket mængde gylle. De anvendte fderblandinger tilsættes enzymet fytase, hvrved frdøjeligheden af fderet naturlige indhld af fsfr øges g udskillelsen af fsfr med gødningen reduceres. Redegørelse fr anvendelse af BAT Side 3/8

4 Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dkumentet (2003) BAT at tilpasse fderet til dyrenes behv i de frskellige prduktinsfaser (fasefdring), at ptimere fderet på baggrund af frdøjelige/dispnible næringsstffer samt at tilsætte fderet aminsyrer. Derudver nævnes det, at visse fdertilsætninger, herunder enzymer, kan frøge fdereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fsfrudskillelse BAT at anvende fasefdring med højtfrdøjelige urganiske fderfsfater g/eller fytase. Sammenhldes ansøgers valg af fdringsteknik med BREF-dkumentet, vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Opbevaring g behandling af husdyrgødning med redegørelse fr BAT Gyllen pbevares i ejendmmens gylletanke på g m3. Tanken på m3 pføres i frbindelse med udvidelsen af svineprduktinen g etableres med teltverdækning. I frbindelse med udvidelsen bliver der gså installeret fast verdækning på den eksisterende gylletank. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen (bilag 2). Der er vedlagt kapacitetserklæring (bilag 5). Begge tanke pfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav til pumper etc. Der udføres 10års-behlderkntrl af gdkendt firma. Redegørelse fr anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at pbevare gylle i en stabil behlder, der kan mdstå mekaniske, termiske g kemiske påvirkninger. Behlderens bund g vægge skal være tætte g krrsinsbeskyttede. Behlderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn g vedligehldelse nrmalt 1 gang årligt. Der mrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af behlderen. Det er endvidere BAT at verdække behlderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, verskud af eller efterspørgsel på lkale næringsstffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder fr grøn energi samt lkale regler. Er der f.eks. et verskud af næringsstffer i mrådet g manglede arealer til at udbringe husdyrgødningen så kan det BAT at fretage separatin af husdyrgødningen. Sammenhldes ansøgers franstaltninger vedr. pbevaring g behandling af husdyrgødning, med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Udbringning af husdyrgødning med redegørelse fr BAT Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen g i henhld til nrmer fr tilførsel af næringsstffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning i srt jrd g græs. Der udarbejdes markg gødningsplan. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frsne eller versvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstffer til mgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behv fr næringsstffer. Det er endvidere BAT at reducere risiken fr frurening af mgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, versvømmede, frsne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte p til vandløb samt at udbringe gødning så tæt sm muligt på tidspunktet fr afgrødens ptagelse af næringsstffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen, således at risiken fr lugtgener fr mgivelserne minimeres. Fr så vidt angår BAT i relatin til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens pfattelse, at gældende lvregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er BAT. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr udbringning af husdyrgødning med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Anvendelse af medicinsk zink Jf. ntat fra Miljøstyrelsen mhandlende miljøvurdering af zink, kan der stilles krav m, at maksimalt 40 % af den udbragte mængde af husdyrgødning på bedriften må være husdyrgødning fra behandlede svin (smågrise), når der er tale m udbringning af husdyrgødning svarende til det fulde harmnifrhld i medfør af husdyrgødningsbekendtgørel- Side 4/8

5 sen. Der er ikke smågrise på ejendmmen. Lysfrhld, ventilatin samt energi- g ressurcefrbrug (Årligt frbrug af energi i frm af lie, benzin, el m.m. Placering af lyskilder, pbevaring af lie m.m. Fr 12 sager endvidere redegørelse fr energibesparende tiltag). Der er mekanisk ventilatin både i eksisterende g nye stalde. Ventilatinsanlægget ptimeres løbende g indstillinger justeres. Luftkanaler rengøres efter behv; herved undgås mdstand i ventilatinssystemet. Ventilatinsafkast er vist på anlægstegningen (bilag 2). Der anvendes lavenergi-belysning. Der er ikke lys i staldene m natten. Frventet frbrug af lie, el m.m. fremgår af bilag 3. Placering af lietanke m.m. fremgår af bilag 2. BAT vedr. energifrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til energifrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. I henhld til BREF er det med henblik på at reducere energifrbruget BAT at anvende naturlig ventilatin. Når der anvendes mekanisk ventilatin er det BAT at ptimere udfrmningen af ventilatinssystemet samt at undgå mdstand gennem hyppig eftersyn g rengøring af ventilatinssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af energifrbruget med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Fr så vidt angår energibesparende belysning er det dg først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt pnås. Vandfrbrug (samlet vandfrbrug før g efter udvidelsen/ændringen pdelt i drikkevand, vand til vask af stalde g markredskaber/maskiner m.m. Fr 12 sager endvidere en redegørelse fr vandbesparende franstaltninger) Frventet vandfrbrug fremgår af bilag 3. Der fretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallatiner med henblik på at undgå unødig spild. Lækager identificeres g repareres. De enkelte staldafsnit rengøres med højtryksrenser efter hvert hld. BAT vedr. vandfrbrug Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til vandfrbruget i frbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår, idet frbruget vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. I henhld til BREF er det med henblik på at reducere vandfrbruget BAT at rengøre stald g inventar med højtryksrenser efter hver prduktinscyklus, at fretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg fr at undgå spild, at registrere vandfrbrug samt at finde g reparere evt. lækager. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler (i trug eller kp), vandtrug g bidenipler nteres det i BREF, at der er såvel frdele sm ulemper ved alle systemer, samt at der ikke var tilstrækkelig data til at nå en BAT-knklusin. Sammenhldes ansøgers tiltag med henblik på reduktin af vandfrbruget med BREF-dkumentet vurderes det at det ansøgte prjekt lever p til BAT. I frbindelse med kmmende investeringer vil muligheder fr vandbesparelser endvidere indgå i vervejelserne. Døde dyr (Beskrivelser af hvrdan animalsk affald herunder selvdøde dyr pbevares g brtskaffes, samt angivelse af frventede mængder) Døde dyr pbevares i kølecntainer indtil afhentning. Placering af kølecntainer g afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler m afhentning af dyr i bekendtgørelse m pbevaring af døde dyr. Frventet antal døde dyr fremgår af bilag 3. Side 5/8

6 Affald (Art, mængde, pbevaring g brtskaffelse af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald der frekmmer på husdyrbruget. Endvidere indretning af lie- g kemikalieaffaldsplag). Placering af lie- g kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Med hensyn til brtskaffelse af affald henvises til bilag 3. Spildevand (Angivelser af frventet mængde g afledning af spildevand frdelt på vand fra vask g rengøring, sanitært spildevand, tagvand, verfladevand fra befæstede arealer, ensilagepladser mm. Frventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Afløbsfrhld fremgår af anlægstegningen bilag 2. Tagvand fra svinestalde, øvrige prduktinsbygninger samt stuehus ledes til terræn. Transprt (Beskrivelse af til- g frakørselsfrhld i frbindelse med transprt af husdyrgødning, fder, brændstf, mælk, ind- g udlevering af dyr. Vurdering af støjbelastning samt tidsrum fr transprter. Oplysninger m tæt bebede mråder eller tilsvarende på ruter) Den interne transprt på ejendmmen er indrettet, så den giver minimum gene fr naber. Med hensyn til antallet af transprter henvises til bilag 3. Gylletransprter er sæsnbetnet, medens øvrig transprter med dyr g fder er jævnt frdelt ver hele året. Støjkilder (Angivelse g placering af støjkilder der kan give væsentlige støjgener fr mgivelser (ventilatinsanlæg, kmpressrer, krntørringsanlæg, malkestalde m.v). Beskrivelse af årlige g daglige driftsperider under nrmale frhld samt beskrivelse af støj- g vibratinsdæmpende tiltag) Støjkilder på ejendmmen er ventilatinsanlæg, højtryksrenser, fderanlæg, gyllepumper, den daglige brug af traktrer samt transprter til g fra ejendmmen. Indblæsning af fder kan ligeledes give anledning til støj, ligesm der må påregnes støj, når dyrene flyttes mellem staldafsnittene g ved transprt af grise til g fra ejendmmen. Statinære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Fderanlæg g ventilatinsanlæg har kntinuerlig drift alle døgnets timer. Brugen af traktrer i det daglige vil nrmalt begrænse sig til dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt markarbejde ud ver dette. Transprter på ejendmmen samt til g fra ejendmmen vil i ngen grad være sæsnbestemt i frbindelse med frårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Gyllepumper kører ca. 1 gang m ugen. Der henvises til bilag 3 fr yderligere plysninger vedr. støjkilder. Støvkilder (Angivelse g placering af støvkilder der kan give væsentlige støvgener fr mgivelserne. Håndtering af halm, fder m.m.) De væsentligste støvkilder på ejendmmen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af fder. Det vurderes at disse støvkilder ikke vil give støvgener fr nærmeste naber. Skadedyr (Beskrivelse af franstaltninger til frebyggelse g bekæmpelse af fluer, rtter g evt. andre skadedyr med henblik på at sikre hensynet til mkringliggende nabbebelser). Skadedyr bekæmpes generelt i henhld til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kmmunens anvisninger. Der er fast aftale med rttebekæmpelsesfirma, der aflægger farmen besøg 4 gange årligt. Evt. flueprblemer i staldafsnittene bekæmpes med gyllefluer. Pesticider g sprøjteudstyr (Oplysninger m påfyldning g rengøring af sprøjteudstyr samt plysninger m mængder g pbevaring af pesticider). Side 6/8

7 Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier. Indvendig rengøring af sprøjte fregår i marken, hvr rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lvpligtig sprøjtejurnal hvraf detaljerede plysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dsering g dat fr behandling fremgår. Jurnalen føres senest 7 dage efter behandling g pbevares i 5 år på bedriften. Olie g kemikalier (Oplysninger m mængder g pbevaring af øvrige kemikalier samt plag af diesel g fyringslie). Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Mængder fr frventet frbrug af lie, diesel m.m. fremgår af bilag 3. Ifølge husdyrbekendtgørelsens 13, stk. 1 pkt. 15 skal anvendelsen, fremstillingen eller frigivelsen af relevante farlige stffer i frbindelse med IE-husdyrprduktin begrænses fr at undgå risik fr frurening af jrdbund g grundvand på husdyrbruget. På ejendmmen anvendes, fremstilles g frigives der kun en begrænset mængde af de farlige stffer, ligeledes er kncentratinen af farlige stffer i husdyrgødningen så lille, at gødningen ikke kan vurderes sm værende et farligt stf i direktivets frstand. Det vurderes derfr, at der ikke er krav m udarbejdelse af en basistilstandsrapprt. Fder- g ensilagepbevaring (Oplysninger m mængde, pbevaring g placering af ensilage g fderplag) Tørfder pbevares i ejendmmens siler, der er placeret i umiddelbar tilknytning til staldene. Der pbevares ikke ensilage på ejendmmen. Risici (Redegørelse fr mulige driftsfrstyrrelser eller uheld ved pførelse, indretning g drift af husdyrbruget der kan medføre væsentlig frøget frurening i frhld til almindelig drift. Herunder hvilke frebyggende tiltag der tages, samt hvilke tiltag der iværksættes hvis der skulle ske driftsfrstyrrelser eller uheld). Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier g udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid vervågning. Der er generatr, der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises desuden til afsnittet m management g egenkntrl, samt beredskabsplan (bilag 4). Management & egenkntrl Der udarbejdes mark- g gødningsplan i henhld til lvkrav, således at tildelingen af næringsstffer til afgrøderne ptimeres Kvælstftilførslen krrigeres årligt i frbindelse med kvælstfprgnsen, der ffentliggøres mkring 1. april (N-prgnsen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagknsulenter, der gennemgår bedriften med ejer g medarbejdere efter behv (EFK, E-kntrl). Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvr besætningens behandlingsbehv knstateres. Fdersammensætning g fdringsstrategi evalueres g tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der føres sprøjtejurnal, medicinjurnal g lgbg fr gylletanke. Gylletanke bliver kntrlleret hvert 10. år af autriseret kntrllant. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stppes g knsekvensen fr det mgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Persnalet uddannes løbende gennem kurser g efteruddannelse. Staldafsnittene er tilkblet alarmanlæg. BAT vedr. management g egenkntrl I henhld til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens persnale, at registrere energi- g ressurcefrbrug samt frbrug g anvendelse af handels- g husdyrgødning. Endvidere at have prcedurer fr at sikre ren- g vedligehldelse af bygninger g inventar, at planlægge gødning af markerne krrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Miljøstyrelsen har ikke pstillet egentlige branchespecifikke krav til management i frbindelse med fastlæggelsen af de Side 7/8

8 vejledende BAT-standardvilkår, da management vil afhænge af de driftsmæssige frhld på den enkelte ejendm. Sammenhldes ansøgers redegørelse fr management g egenkntrl med BREF-dkumentet vurderes det, at det ansøgte prjekt lever p til BAT. Franstaltninger ved phør af prduktinen Oplysninger m hvilke franstaltninger ansøger vil træffe fr at frebygge frurening i frbindelse med husdyrbrugets phør). Ved evt. virksmhedsphør vil stalde blive rengjrte g gyllekummer, gylletanke g lietanke tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet frmål fjernes inventar g tekniske anlæg g bygningerne tilpasses frmålet. Hvis gyllebehlderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift sm beskrevet i 10-årsbehlderkntrllen. Alternativer g 0-alternativet (Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder sm bygherre har vervejet samt 0-alternativet svarende til at der ikke fretages ændringer). Alternativet til det ansøgte prjekt vil være etablering af en svineprduktin på en anden ejendm. Det planlagte anlæg ligger imidlertid ptimalt i frhld til svineprduktinen på bedriften. Med udvidelsen af de t anlæg pnås en harmnisk bedrift med begrænset transprt af levende dyr imellem staldanlæggene. Samtidig er ejendmmen placeret ptimalt i frhld til natur g naber g vil derfr medføre en meget begrænset påvirkning af mgivelserne 0-alternativet vil medføre, at ejendmmens prduktin stagnerer. Det er et abslut must at husdyrhldet på ejendmmen kan udvides fr at kunne udbygge gde prduktinsresultater g frtsætte den øklgiske prduktin på stedet. Side 8/8