Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 20. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:40 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden stk.4 udvalgets prioriterede indsatskatalog - orientering Sagsrevision og interne processer vedrørende forrevalidering/revalidering - orientering Etablering af mikrolån Beskæftigelsesplan Resultatrevision for Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt Rigtige Jobs - orientering...32 Bilagsliste...34

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1488 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 stk.4 udvalgets prioriterede indsatskatalog - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15094 Økonomiudvalget stk. 4 udvalg - prioriterede indsatskatalog(2).pdf Indledning/Baggrund Byrådet vedtog på mødet den 26. august 2013 at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg gældende fra 1. januar Det blev efterfølgende besluttet, at udvalget skal fungere i perioden den 1. februar 1. september Udvalget holdt sit første møde den 27. februar og har efterfølgende haft 5 møder. Udvalgets opgave har været at komme med ideer og forslag til udformning og organisering af en mere samlet ungeindsats gældende for alle unge mellem 15 og 29 år. Udvalget har i denne sammenhæng blandt andet skulle indtænke indsatser, der kan sikre: Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser At uddannelsesgraden blandt unge øges Flere uddannelsespraktikpladser Indsatser overfor den gruppe af aktivitetsparate unge, som ikke umiddelbart er klar til en ungdomsuddannelse Udvalget refererer til Beskæftigelsesudvalget, der har den koordinerende funktion i forhold til involverende politiske udvalg. Udvalgets anbefalinger sendes derfor videre til Beskæftigelsesudvalget, der skal behandle anbefalingerne og beslutte den videre proces i arbejdet med anbefalingerne. Medlemmerne af 17, stk. 4 udvalget er inviteret til punktet. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelseslov 17, stk. 4. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Familier, Livslanglæring og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Medlemmerne i 17, stk. 4 udvalget har bestået af politikere og repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og lokale uddannelsesinstitutioner. Politikere Valggruppe 1 Valggruppe 2 Medlemmer Christian Holm Donatzky (B) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Virksomheder og uddannelsesinstitutioner Erhvervsskolen Nordsjælland, Tina Steinbrenner Detailhandelsforeningen, Claus Ljungdahl

4 4 Erhvervs og Industriforeningen, Kim Dahl Eriksen LO Hovedstaden, Peter Kay Mortensen Comwell Borupgaard, Michael Lauritsen meldte afbud til alle møderne Udvikling Nord, Mikkel Søby deltog kun i 1 møde grundet mødetidspunktet Produktionsskolen Sundet, Christian Saggau 17 stk. 4 udvalget har samlet sine ideer og forslag til ungeindsatsen i 11 anbefalinger, som er vedhæftet som bilag til sagen. De 11 anbefalinger er grupperet under 5 overskrifter: 1. Samarbejde med erhvervslivet (3 anbefalinger) 2. Frivillige og mentorer (1 anbefaling) 3. Styrket uddannelsesindsats (5 anbefalinger) 4. Udsatte unge (1 anbefaling) 5. Én indgang (1 anbefaling) Beskæftigelsesudvalget skal drøfte processen for det videre forløb med de 11 anbefalinger: 1. Hvilke anbefalinger skal Beskæftigelsesudvalget arbejde videre med? 2. Hvilke anbefalinger skal med i budgetprocessen for ? 3. Hvilke anbefalinger sendes videre til andre udvalg? 4. Hvordan skal der arbejdes videre med de anbefalinger, som ikke prioriteres af Beskæftigelsesudvalget og ikke sendes videre til andre udvalg? Økonomi/Personaleforhold Sagen har afledte økonomiske konsekvenser afhængig af hvilke anbefalinger, som Beskæftigelsesudvalget beslutter at arbejde videre med. Kommunikation/Høring For at sikre en sammenhæng i indsatsen i kommunen på tværs af udvalg og i det videre arbejde med anbefalingerne har Beskæftigelsesudvalget inviteret politikere fra 17 stk., 4 udvalget med til Beskæftigelsesudvalgets møde. Politikerne skal drøfte den videre proces for de anbefalinger, der skal sendes videre til andre udvalg, som de indbudte politikere sidder i. Sagen skal ligeledes til orientering i Økonomiudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget prioriterer hvilke indsatser, der arbejdes videre med i Beskæftigelsesudvalget, herunder beslutter hvilke anbefalinger, der skal med i budgetprocessen for at Beskæftigelsesudvalget beslutter om der er anbefalinger, der bør sendes videre til

5 5 andre udvalg 3. at Beskæftigelsesudvalget beslutter, hvordan der skal arbejdes videre med de anbefalinger, som ikke prioriteres af Beskæftigelsesudvalget og som ikke sendes videre til andre udvalg. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 Beskæftigelsesudvalget besluttede: at udvalget arbejder videre med anbefaling 1, 5, 6, 7, og 11. at der i forbindelse med anbefaling 3 udarbejdes en orientering om sociale klausuler i Helsingør Kommune. at fokus på den forældrerettede indsats indarbejdes i anbefaling 5. at anbefaling 2 og 4 samles i en og sammen med anbefaling 8 og 9 sendes videre i budgetproces at støtte anbefaling 10. Ad 2 Anbefaling 5 sendes til Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering. Ad 3 Udgår. Beskæftigelsesudvalget tilføjede yderligere 2 anbefalinger: 1. En særlig indsats målrettet psykisk sårbare unge. 2. Fokus på børn og unge af forældre med misbrug.

6 6 03. Sagsrevision og interne processer vedrørende forrevalidering/revalidering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15504 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Ekstern revisor, BDO Kommunernes Revision (BDO), konstaterede i efteråret 2013 en række væsentlige fejl og mangler i sagerne i forhold til forrevalideringsområdet i Center for Job og Uddannelse. Disse fejl var også fundet i forrige års revision. Medlem af Økonomiudvalget Anders Drachmann har i den forbindelse ønsket, at der udarbejdes en orienteringssag om fejlene omkring forrevalidering og refusion og centrets indsats. Sagen skal på som orientering i Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. Retsgrundlag Lov om aktiv socialpolitik Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til visionen. Sagsfremstilling 1. BDO`s gennemgang og konklusion BDO konstaterede, at der i lighed med sidste års revision på forrevalideringsområdet var en række væsentlige fejl og mangler i sagerne, der ikke alle kunne anses for at være enkeltstående. Der blev konstateret fejl både med og uden refusionsmæssig betydning primært uden refusionsmæssig betydning. BDO konkluderede på baggrund af den gennemførte revision, at fejlniveauet i forrevalideringssagerne i Center for Job og Uddannelse fortsat ikke var tilfredsstillende. BDO vurderede, at området ikke blev administreret i overensstemmelse med de gældende regler, idet der blev konstateret grundlæggende mangler i sagerne. Center for Job og Uddannelse skal fremadrettet sikre, at kriterierne forud for påbegyndelse af forrevalidering er opfyldt og dokumenteret på sagerne. BDO anbefalede samtidig et fortsat skærpet ledelsestilsyn sideløbende med fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne på området. Endvidere vurderede BDO på baggrund af den udførte revision, at sagsadministrationen i Ydelsescenteret i Center for Job og Uddannelse var betryggende, idet der ikke blev konstateret fejl på området. 2. Beskrivelse af de fundne fejl I forbindelse med BDO`s revision blev der foretaget gennemgang af tre sager, hvori BDO konstaterede fejl og mangler i alle tre sager. Center for Job og Uddannelse var enig i de konstaterede fejl og oplyste til BDO, at der vil blive foretaget de nødvendige socialfaglige vurderinger og refusionsmæssige berigtigelser. De fundne fejl relaterede sig til følgende:

7 7 I to sager fremgik det ikke, at der var udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del forud for iværksættelse af forrevalidering I to sager var der ikke udarbejdet jobplan forud for afgivelse af tilbud om forrevalidering I to sager fremgik det ikke, at der var foretaget nedsættelse til SU-niveau - herunder vurdering af eventuelt behovsbestemt tillæg. I en sag var der sket fejlkontering 3. BDO s anbefalinger På baggrund af BDO`s gennemgang, anbefalede BDO centret at gøre følgende: Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering med henblik korrekt kontering Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering for at sikre, at der foreligger grundlag for udbetaling af forrevalideringsydelse (rehabiliteringsplanens forberedende del samt jobplan) Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering ved deltagelse i tilbud på Center for Job og Oplevelse vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse for at sikre korrekt refusionshjemtagelse. 4. Center for Job og Uddannelses tiltag På baggrund af anbefalingerne fra BDO har centret foretaget sig følgende: Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering og sikret korrekt kontering Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering og sikret, at der foreligger grundlag for udbetaling af forrevalideringsydelse (rehabiliteringsplanens forberedende del samt jobplan) Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering med deltagelse i tilbud på Center for Job og Oplevelse vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse og sikret korrekt refusionshjemtagelse Udarbejdet ny arbejdsgang for bevilling af forrevalidering og revalidering (gældende fra 1. oktober 2013 med tilpasning april 2014) Udarbejdet ny procedure for oprettelse af tilbud i fagmodul (gældende fra juli 2014) Indført løbende intern revision Arbejdsgangen bevirker, at alle sager vedrørende revalidering, herunder forrevalidering skal forelægges og besluttes på et fagmøde. Er det ikke muligt at forelægge sagen på et fagmøde, skal sagen drøftes og besluttes med en fagkonsulent. Efterfølgende udarbejdes jobplanen (revalideringsplanen), der altid skal godkendes af en fagkonsulent, eller i dennes fravær af en områdeleder. Fremover skal alle tilbud oprettes i fagmodul af enkelte, udvalgte medarbejdere, der får særlig undervisning i dette for at sikre, at alle tilbud bliver oprettet korrekt. Det er registrering af tilbudstyper i fagmodul, der er styrende for kontering og dermed refusionshjemtagelse. Disse procedurer skal sikre gensidig læring i revalideringssagerne og samtidig sikre korrekt kontering og refusionshjemtagelse. Økonomi/Personaleforhold Ved gennemgang af de ovennævnte sager blev det konstateret, at kommunen i nogle sager havde indhentet et for stort beløb i statsrefusion. I andre sager have kommunen indhentet

8 8 for lidt i statsrefusion. I de fleste sager havde kommunen indhentet det korrekte beløb i statsrefusion. Ved berigtigelse af statsrefusionen i de fejlbehæftede sager opvejede de afregnede statsrefusionsbeløb hinanden, således, at de konstaterede fejl ikke har medført yderligere indtægt eller udgift for kommunen. I forhold til borgernes ydelser har det ikke haft nogen konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Økonomiudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

9 9 04. Etablering af mikrolån Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10586 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Flere kommuner har i de seneste år arbejdet med at etablere mikrolån. I den forbindelse har Beskæftigelsesudvalget anmodet Center for Job og Uddannelse om at udarbejde et konkret forslag til, hvordan et mikrolånprojekt kan realiseres. Center for Job og Uddannelse er endvidere blevet anmodet om at undersøge, om andre kommuner vil være interesseret i at indgå i et samarbejde om mikrolån for at sikre en vis volumen. Beskæftigelsesudvalget har på møderne den 5. marts 2014 og 4. juni 2014, og på fællesmødet med Det Lokale Beskæftigelsesudvalg den 11. juni 2014 drøftet og fået informationer om mikrolån. Beskæftigelsesudvalget skal på dette udvalgsmøde træffe beslutning om, hvorvidt mikrolån skal indgå i den kommende budgetproces for Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om aktiv socialpolitik 65. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan Sagsfremstilling På baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning har Center for Job og Uddannelse indledt et samarbejde med Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter (SUS) om mikrolånprojekt i Helsingør Kommune. Aarhus Kommune og SUS kan bistå med input til organisering af mikrolånprojekt, budgetindstilling, erfaringsudveksling og sparring. Beskæftigelsesudvalget har ønsket viden om mikrolån og at høre om øvrige kommuners erfaringer med mikrolån. Flere kommuner har fået et øget fokus på anvendelse af muligheden i lovgivningen gennem oprettelse af mikrolånprojekter, bl.a. Aarhus, København, Næstved, Slagelse, Køge og Hvidovre. Mikrolånprojektet er et supplement til de tiltag, som Center for Job og Uddannelse iværksætter efter Beskæftigelsesloven. Steen Larsen fra Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS har deltaget i fællesmødet med Det Lokale Beskæftigelsesråd den 11. juni 2014, hvor de fremlagde et oplæg om mikrolån og deres erfaringer fra forløbet i Aarhus Kommune. Beskæftigelsesudvalget har ønsket et samarbejde med andre kommuner for at få et større volumen og Center for Job og Uddannelse har derfor indledt et samarbejde med Gribskov og Fredensborg Kommuner om et fælles projekt. 1. Lovligheden i anvendelse af mikrolån. Center for Job og Uddannelse har fremsendt sagen til vurdering hos Helsingør Kommunes jurister. Juristen har givet følgende tilbagemelding:

10 10 Selve bestemmelsen (Lov om aktiv socialpolitik 65) har en ret klar ordlyd og fastsætter nogle ganske få retningslinjer. Juristen har ikke derudover kunnet finde noget, der begrænser vores muligheder. Lånets størrelse og tilbagebetalingsvilkår kan fastsættes på baggrund af almindelige kommunale grundsætninger. Det er et krav, at kommunen handler økonomisk forsvarligt. Dette betyder, at: der skal være en vurdering af, om dispositionen generelt set kan anses som forsvarlig der skal være en vurdering af, at den økonomiske disposition er realistisk Det bemærkes, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at lånet er rentefrit (stk. 2). Ellers var det ikke tilladt at yde rentefrit lån. 2. Lån til andre grupper Juristen har undersøgt muligheden for at yde tilsvarende lån til andre grupper, f.eks. unge. Det bemærkes, at kommunen ikke må drive erhvervsvirksomhed, herunder udlån, medmindre der foreligger lovhjemmel. Det gør der i forhold til mikrolån til revalidender. Der vil derfor ikke kunne ydes samme type lån til andre, der ikke er omfattet af revalideringsbestemmelserne og 65. Det skal bemærkes, at lovgivningen for lån og tilskud til selvstændig virksomhed findes i lovgivningen i dag og var også med i den gamle Bistandslov. Der er således ikke tale om ny lovgivning. Det nye er, at få skærpet fokus på anvendelse af muligheden for bevilling af mikrolån og tilskud som et aktivt tilbud gennem nye relevante tilbud og opkvalificering, løbende kontakt med borgeren og udvikling af empowerment tankegangen hos borgeren. Målet er at flere borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, bliver selvforsørgende. 3. Organisering af tværkommunalt mikrolånprojekt Helsingør, Gribskov og Fredensborg Kommuner anbefaler, at mikrolånprojektet organiseres med en styregruppe og en arbejdsgruppe/følgegruppe med deltagere fra alle 3 kommuner. Styregruppen består af centercheferne fra de 3 deltagende kommuner. Arbejdsgruppe/følgegruppe med deltagelse af en fra hver af de 3 kommuner, er bindeledet i dagligdagen mellem projektet og kommunen. Der ansættes en projektleder i en 3 årige periode. Projektlederen skal kunne: bistå med endelig udpegning af borgere til deltagelse i projektet, være ansvarlig for den forretningsmæssige vejledning af borgerne, påtage sig noget af undervisningsindsatsen i forforløbet, være ansvarlig for møder i styregruppe og arbejds-/følgegruppe.

11 11 Herudover kan udpeges et antal kontaktpersoner efter behov. Projektet forankres i Helsingør Kommune. Helsingør kommune er også koordinator for projektet. Rekruttering af deltagere til projektet sker gennem de respektive jobcentre i Helsingør, Gribskov og Fredensborg blandt de borgere, som er revalideringsberettiget, og hvor det er realistisk, at d kan etablere selvstændig virksomhed. For at sikre, at der er deltagere nok udbydes pladser til øvrige omegnskommuner. Der er aftalt en fordelingsnøgle af udgifterne med 60 % til Helsingør, 20 % til Gribskov og 20 % til Fredensborg, som baserer sig på forventede deltagere i projektet. Der skal tages forbehold for endelig accept i de 3 kommuner. 4. Hvem er målgruppen? Målgruppen for rekruttering og bevilling af mikrolån og tilskud er revalidender, som er omfattet af Lov om aktiv socialpolitik Primær målgruppe Borgere over 30 år på kontanthjælp, som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate (aktivitetsparate borgere) Sekundær målgruppe Unge under 30 år på kontanthjælp med en kompetencegivende uddannelse som ikke umiddelbart kan anvendes. Projektet må ikke konkurrere med ordinær beskæftigelse. Førtidspensionister kan tilmeldes forforløb og komme i betragtning i forhold til mikrolån. De skal rådgives om konsekvenser for deres pension afhængigt af virksomhedsoverskud og mulighederne for at sætte pension i bero. Sygedagpengemodtagere kan tilmeldes forforløb og komme i betragtning til mikrolån. Betingelsen er, at de raskmeldes. Andre målgrupper, herunder unge med iværksætter potentiale, kan ikke få bevilget mikrolån eller tilskud, hvis de ikke er omfattet af Lov om aktiv socialpolitik 65. Denne gruppe kan tilbydes at deltage i forforløbet i op til 6 måneder som en aktivitet efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Hvad er indholdet i forforløbet? Det samlede forløb vedrørende mikrolån deles op i et forforløb på op til 6 måneder efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32 og et hovedforløb på 6 måneder efter Lov om aktiv socialpolitik 65 (revalidering). For at komme i betragtning i forhold til mikrolån skal målgruppen deltage i et forforløb med følgende indhold: Forretningsplan Regnskabsforløb Markedsføring - virkemåder og strategi Personlighedsudvikling, teambuilding "motivationsplan"

12 12 Mestringsstrategier, vaner og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre Internat - kan overvejes. Forforløbet etableres som et aktiveringsforløb og strækker sig op til 6 måneder. Forforløbet skal forberede målgruppen på at blive iværksættere og starte en virksomhed på baggrund af den forretningsplan, der er udarbejdet i forforløbet. Der er tale om nye forløb, som skal opkvalificere deltagerne til at drive selvstændig virksomhed. Center for Job og Uddannelse vil også undersøge muligheden for at benytte og samarbejde med de tilbud, som allerede findes i Væksthuset, Iværksætterhuset og i Erhvervsforeningerne. I forforløbet åbnes op for andre målgrupper end revalidender, bl.a. unge med iværksætterønsker og potentialer og andre, hvor det giver mening i forhold til deres jobplan. Under forforløbet beholder deltagerene deres respektive forsørgelsesydelse. 6. Hvad er indholdet i hovedforløbet? Efter forforløbet tages der stilling til hvilke borgere, der skal bevilges et mikrolån til opstart af virksomhed og tilskud til forsørgelse i 6 måneder (hovedforløb). Ved opstart af virksomhed bevilges et tilskud svarende til revalideringsydelse i op til 6 måneder. En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb. Det vil sige kr. pr. måned (2014). For personer under 25 år, normalt kun den halve revalideringsydelse. Ydelsen kan derfor være højere end hvad borgeren eventuelt vil modtage i kontanthjælp. Det forudsættes, at et eventuelt overskud i den nyopstartede virksomhed forbliver i virksomheden og/eller investeres i denne, mens borgeren modtager tilskud til forsørgelse (revalideringsydelse). Det vil sige, at eventuelt overskud ikke kan trækkes ud til privatforbrug. Efter hovedforløbet skal deltageren være selvforsørgende og helt eller delvis leve af sin virksomhed. Det indstilles, at der ydes max kr. pr. deltager til opstart af virksomhed, og at lån ikke ydes til husleje og bil. Det estimeres, at den gennemsnitlige lånestørrelse vil andrage kr. Lånene ydes efter Lov om aktiv socialpolitik 65, og er rentefrie i løbetiden. Der estimeres med en løbetid på fem år og der opereres med en tabsprocent på 30 %. Lånene kan eftergives efter Lov om aktiv socialpolitik 67. Erfaringerne fra Aarhus Kommune viser, at deltagerne har en god tilbagemeldingsevne Der er mulighed for at sikre lånene gennem pant. Tinglysning af pant skal dog give økonomisk fornuft, og da det skønnes at langt de fleste lån er til kontanthjælpsmodtagere uden formue vil hovedparten af lånene blive ydet uden nogen form for supplerende sikkerhed. De borgere som bevilges lån tilknyttes en erhvervsmentor og får hjælp med cvr.nr., hjemmeside, visitkort, flyers, forsikring mv. Deltagerne har løbende kontakt med projektleder gennem hele forløbet.

13 13 Det forventes, at der starter 2 hold a 20 deltagere op pr. år. Af deltagene forventes halvdelen at bevilges lån. Økonomi/Personaleforhold Center for Job og Uddannelse anbefaler, at der etableres et 3 årigt projekt, hvor der ansættes en projektleder og gennemføres 2 forløb pr. år. Perioden er en tilpas længde i forhold til at få gange i forløbende og evaluere. Projektet oprettes som et aktiveringsprojekt under konto 5, som er ikke rammestyret. Center for Job og Uddannelse har udarbejdet en oversigt over økonomien i tabel 1. Der kalkuleres også med et mindre tab på selve mikrolån (30 %), i det særlige tilfælde, hvor borgeren ikke kan tilbagebetale lånet. Tallene baserer sig på tal fra rapporten fra mikrolånprojektet i Aarhus Kommune. Beregninger fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) viser, at hvis 6 % bliver selvforsørgende i 5 år, er der en gevinst. Ud af 20 personer er det 1,2 person. Center for Job og Uddannelse har efterprøvet tallene. Center for Job og Uddannelse forventer 2 hold a 20 deltagere pr. år i opkvalificeringsforløbene, i alt 40 deltagere pr. år. Heraf 8 fra Gribskov og 8 fra Fredensborg. Center for Job og Uddannelse forventer 20 bevillinger af mikrolån og tilskud til forsørgelse pr. år. Heraf 4 fra Gribskov og 4 fra Fredensborg. Fredensborg og Gribskov betaler selv for deres deltagere. Udgifter til oprettelse af mikrolånprojekt i Helsingør Kommune anslås til at udgøre kr. i år 2015 og kr. i hvert af årene 2016 og Tabel Ansættelse af projektleder Lokaleleje og administration Opkvalificeringsforløb: Forforløb: 2 forforløb pr. år á 20 deltagere. Hovedforløb: 2 forløb pr. år á 10 deltagere (år 1 dog kun 1 forløb) Forforløb: 40 deltagere a kr. (udgift er taget fra Aarhus projekt) svarer til kr. Kalkuleret tab ved mikrolån: 20 bevillinger a kr. lig kr. I 2015 dog kun 10 bevillinger. Kalkuleret tab pr. år 30 %. I det tilfælde, at alle tilbagebetaler fuldt ud, vil der således ikke være udgifter til mikrolån I alt Statsrefusion 50 % Nettoudgifter Fredensborg og Gribskovs forholdsmæssige andel (40 %) Helsingør Kommunes andel

14 14 Helsingør Kommune har et lavere forbrug til de nuværende beskæftigelsesfremmende aktiviteter i de traditionelle aktiveringsforløb, fordi vi i høj grad anvender virksomhedsrettede indsatser. Det vil sige, at der ikke fuldt ud er mulighed for blot at allokere beskæftigelsesmidler fra aktiveringsindsatsen til opkvalificeringsforløbene i forhold til mikrolån. Forsørgelsesudgifterne er ikke medregnet. Tilskud til forsørgelse i hovedforløbet udgør et højere beløb end kontanthjælp, da borgeren modtager revalideringsydelse. Til gengæld forventes en besparelse på forsørgelsesudgifterne for de borgere som fortsat har selvstændig virksomhed efter hovedforløbet. Effekten af projektet kan først aflæses i fuldt omfang efter projektperioden. Styregruppen og Center for Job og Uddannelse følger projektet tæt. Kommunikation/Høring Hvis Beskæftigelsesudvalget beslutter etablering af mikrolån skal sagen indgå i budgetprocessen Endvidere orienteres Det Lokale Beskæftigelsesudvalg om Beskæftigelsesudvalgets beslutning. Endelig orienteres Gribskov og Fredensborg Kommuner om beslutningen. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om mikrolånprojektet skal indgå i budgetprocessen for som beskrevet i sagsfremstillingen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

15 Beskæftigelsesplan 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8594 Byrådet LBRs høringssvar 2015.pdf Beskæftigelsesregionens høringssvar Beskæftigelsesplan udgave2.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 161 af 22. feb. 2007, Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og tidlig indsats. Endvidere bidrager sagen til, at Helsingør Kommune selv påtager sig et beskæftigelsesansvar, og at Helsingør kommune arbejder som én kommune på tværs af centre. Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, som der løbende skal følges op på i Endvidere kan Beskæftigelsesudvalget vælge at opstille kvantitative resultatkrav for andre beskæftigelsesindsatser end de, der er udpeget af ministeren. I nedenstående præsenteres ministerens mål. Beskæftigelsesplanen for 2015 indeholder: 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer. 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats. 4. Den virksomhedsrettede indsats.

16 16 5. Budget for beskæftigelsesindsatsen tillæg; En samlet liste over mål og resultatkrav, Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. 1. Ministerens mål 1.1. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet 1.3. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. 2. Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde frem mod udgangen af I Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder knap 14 procent fra ultimo 2013 til ultimo De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 4. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: Selvom Helsingør har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør med fordel kan sætte fokus på at styrke indsatsen for at sikre bedre resultater. Det gælder især på følgende områder: 1. Ungeindsatsen, hvor der sker en negativ udvikling i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og hvor gruppen af årige er hårdest ramt. 2. Indsatsen for at skaffe flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper, idet der samlet er sket et fald (16,2 %) i brugen af virksomhedsrettede tilbud. 3. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet 4. Have fokus på at overføre nogle af de gode resultater fra indsatsen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere til også at omfatte de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere 5. At øge fokus på selvforsørgelsesgraden af de anvendte aktiveringsforløb, idet

17 17 Helsingør for alle aktiveringstyper, undtagen for offentlig ansættelse med løntilskud, har lavere effekt end i klyngen for både a-dagpengemodtagere samt job- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 4. Resultatkravene i beskæftigelsesplan 2015 I nedenstående følger en liste over forslag til målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Måling der ser på afgangen til uddannelse og job blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere Antal berørte personer Antal afgange til uddannelse Afgangsprocent til uddannelse Supplerende måling der ser på afgangen til beskæftigelse (da målingen også omfatter unge med uddannelse) Antal berørte personer (samme som i ovenstående) Antal afgange til job Afgangsprocent til job Eksempel: Antal berørte = Afgang til uddannelse = Afgangsprocent = 12,5 pct. Afgang til job = Afgangsprocent = 7,5 % Måling der ser på tilbagefald til forsørgelsesydelse Der kan lokalt måles på, hvor mange af de unge, der er kommet i uddannelse, der frafalder uddannelse og kommer tilbage til forsørgelsesydelse.

18 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Måling der ser på borgere med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse Antal langtidsforsørgede Tilgang af langtidsforsørgede Afgang af langtidsforsørgede Sammenhængende defineres som en ydelsesperiode, der ikke afbrydes af en hel kalendermåned uden offentlige ydelser Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Måling der ser på borgere der har været ledige mere end 80 pct. af tiden Langtidsledighedsmålingen måler på antal ledige, der har været ledige i mere end 80 %. af tiden inden for det seneste år 4.4. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering) (samarbejdsgraden). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Kommunikation og høring i forbindelse med beskæftigelsesplaner følger en overordnet tidsplan, der er gældende for alle kommuner. I Helsingør Kommune er den konkrete tidsplan for kommunikation og høring følgende: Den 7. maj drøfter Beskæftigelsesudvalget, om beskæftigelsesplanen for 2015 skal indeholde kvantitative resultatkrav. Den 4. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget 1.udkast til beskæftigelsesplanen. Den 11. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) beskæftigelsesindsatsen for 2015 på et fælles møde. Senest den 20. juni sender Kommunen et udkast til beskæftigelsesplanen til Beskæftigelsesregionen. Senest den 1. juli sendes beskæftigelsesplanen i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Den 17. september godkender Beskæftigelsesudvalget beskæftigelsesplanen med Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) bemærkninger. Beskæftigelsesplanen godkendes herefter i Byrådet. Senest den 31. januar 2015 offentliggøres den godkendte beskæftigelsesplan samt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) og Beskæftigelsesregionens bemærkninger på Helsingør Kommunes hjemmeside.

19 19 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesplanen drøftes og sendes videre til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Udvalget følger Centrets anbefaling om, at der måles på udviklingen og at de kvantitative resultatkrav skal være på niveau med eller bedre end Klyngen. Beskæftigelsesplan 2015 sendes videre til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Supplerende sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget skal den 20. august 2014 drøfte og godkende Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar (bilag) og endelig godkende beskæftigelsesplan 2015 (bilag). Derudover har Beskæftigelsesregionen sendt sit høringssvar, som ligeledes er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesplanen 2015 blev drøftet på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 4. juli 2014 og på fællesmødet mellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale beskæftigelsesråd den 11. juni Resultaterne af drøftelserne på møderne er indarbejdet i beskæftigelsesplanen 2015 og fremgår med rød skrift i planen i bilag til dagsordenen. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar drøftes og godkendes. 2. at Beskæftigelsesplan 2015 endelig godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 Indstillingen godkendt. Ad 2 Indstillingen anbefales.

20 Resultatrevision for 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/6216 Byrådet Resultatrevision for udgave.pdf LBR Høringssvar 2013.docx Resultatrevisioen for RR BRHS svar Helsingør april 2014.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har på sit møde den 2. april 2014 anbefalet Resultatrevisionen 2013 og videresendt den til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Det Lokale Beskæftigelsesråd har godkendt Resultatrevisionen på sit møde den 11. juni 2014 og udarbejdet et høringssvar. I høringssvaret er der taget højde for Beskæftigelsesregionens høringssvar. Beskæftigelsesudvalget skal drøfte og eventuelt godkende Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) og Beskæftigelsesregionens høringssvar som en del af resultatrevisionen. Resultatrevisionen sendes, efter 2. behandling i Beskæftigelsesudvalget, til Byrådet med Beskæftigelsesudvalgets indstilling og Det Lokale Beskæftigelsesudvalgs (LBR) høringssvar, som er vedhæftet dagsordenpunktet. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen er ligeledes vedhæftet. Jobcentret udarbejder en Resultatrevision hvert år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og er en del af styringsinformationen i jobcentret, herunder en del af baggrundsmaterialet for det efterfølgende års beskæftigelsesplan. Resultatrevisionen har, udover at være et styringsredskab, til formål at give arbejdsmarkedets parter og lokale politikere mulighed for at følge med i og op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen består af tre dele: 1. En resultatoversigt for Helsingør kommune. I resultatoversigten indgår målinger for Jobcenter Helsingørs resultater og indsatser. Udviklingen vises for Beskæftigelsesministerens mål og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til samme måned året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen, jf. tabel 1,2 og 3 i nedenstående. 2. En status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i form af andel af jobsamtaler og aktiveringstilbud, der gives til tiden. Tabel 4 viser opfyldelse af minimumsrettidigheder i Helsingør, herunder hvor stor en procentandel samtaler og aktive tilbud som henholdsvis Helsingør og klyngen mangler at opfylde. 3. En oversigt over kommunens besparelsespotentiale, der angiver, hvor mange penge kommunen kan spare ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på de forskellige forsørgelsesydelser. Opgørelsen af besparelsespotentialet baseres på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de

21 21 andre jobcentre i klyngen, jf. tabel 5 i nedenstående. Retsgrundlag LOV nr. 522 af 24/ Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 24. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter fordelt på stat og kommune. Stk. 2. Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Resultatrevisionen indgår i den statslige planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger resultatrevisionen skal indeholde, og om form og frister for udarbejdelsen af resultatrevisionen. 25. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Overordnet udvikling i ledigheden Samlet set var antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Det er 6 % færre borgere end i I klyngen har der været et fald på 5 % i antallet af borgere på overførelsesindkomster. 2. Ministerens mål Resultatoversigten indeholder udviklingen i Beskæftigelsesministerens mål. Beskæftigelsesministerens mål for 2013 er følgende: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 2.1. Mål 1: Ungeindsatsen Samlet set har Helsingør kommune 938 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i

22 Det er en stigning på 6,7 % i forhold til i Til sammenligning har klyngen haft et fald på 1,4 %. Stigningen i antal unge er primært sket inden for a-dagpenge og kontanthjælpsområdet, hvor stigningen er på henholdsvis 59 a-dagpengemodtagere og 67 kontanthjælpsmodtagere, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 4,3 % og 14,2 %. Begrundelsen for stigningen i antallet af unge på forsørgelsesydelser kan delvist forklares med en større omorganisering og opkvalificering i teamet i 2. halvår 2013, hvor antallet af unge stiger. Teamet er blevet et stort team, sammensat af medarbejdere fra 4 forskellige teams. Herudover er teamet, på baggrund af en politisk beslutning, blevet opdelt på to forskellige lokaliteter, henholdsvis Prøvestenen og Erhvervsskolen. Det har krævet et øget medarbejderfokus på nye samarbejdsformer, arbejdsgange og udflytning til Erhvervsskole og har taget en del af fokus på driften og kerneydelsen i teamet. Herudover har teamet arbejdet med et fælles udviklingsprojekt sammen med Konsulenthuset Marselisborg og forberedt den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i januar Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Samlet set har Helsingør haft en tilgang på 74 borgere. Fra december 2012 til december 2013 har Helsingør Kommune reduceret tilgangen af borgere på førtidspension med 46 %, og i perioden november 2013 til december 2013 har der været et fald i tilgangen på 6 %. Helsingør Kommune har i forhold til klyngen haft en mindre tilgang af borgere til førtidspension på 1 %. Årsagen til den mindre tilgang er blandt andet en ændret lovgivning, der har åbnet op for nye og flere muligheder for at fasholde borgere i beskæftigelse og at yde andre indsatser mere systematisk. Borgere der ikke får tilkendt førtidspension får enten bevilget fleksjob, ressourceforløb, revalidering eller fortsætter med andre tiltag efter sygedagpenge- eller kontanthjælpsreglerne Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Samlet set har Helsingør pr. december langtidsledige, heraf modtager 211 a- dagpenge og 258 kontanthjælp. I forhold til samme måned året før er antallet af langtidsledige borgere faldet med 8 % i Helsingør og 9 % i klyngen. Fra november 2013 til december 2013 er antallet af langtidsledige reduceret med 1 %. En del af forklaringen på reduceringen af antallet af langtidsledige borgere er, at Helsingør Kommune har haft og fortsat vil have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Udgangspunktet er at yde rette indsats til rette tid, herunder vil jobcentret allerede ved første møde med nyledige i Jobbutikken planlægge en mere differentieret indsats i samarbejde med den ledige borger Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrets resultatkrav for indsatsen i 2013 er at forbedre sin service over for virksomhederne ved at: 1. Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser. 2. Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede. 3. Øge informationsniveauet, så virksomhederne ved, hvilke muligheder. der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler, der gælder ved brug af forskellige beskæftigelsesordninger. 4. Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage.

23 23 5. I de tilfælde henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op. Alle resultatkravene i mål 4 er nået i Kommunens besparelsespotentiale Laves et samlet regnestykke for de indsatsområder, hvor kommunen sparer penge set i forhold til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, har Helsingør kommune i alt sparet 113,7 mio. kr. (124,5 mio. 10,8 mio.). Kommunens besparelsespotentiale er 10,8 kr. på kontanthjælpsområdet. Det svarer til, at kommunen skal mindske antallet af fuldtidspersoner, der modtager kontanthjælp med 126 personer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Processen for Resultatrevisionen er fastsat af de centrale myndigheder. Beskæftigelsesregionen skal modtage Resultatrevision 2013 senest onsdag den 9. april 2014, og jobcentret skal modtage Beskæftigelsesregionens høringssvar senest mandag den 28. april Beskæftigelsesudvalget har drøftet Resultatrevisionen den 2. april Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) skal modtage Resultatrevisionen i høring senest den 1. maj og fremkomme med sine bemærkninger senest den 21. maj Det Lokale Beskæftigelsesråd har udarbejdet og godkendt høringssvar på møde den 11. juni Beskæftigelsesudvalget skal senest den 30. juni 2014 godkende Resultatrevisionen incl. Det Lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger. Beskæftigelsesrådet godkender Resultatrevisionen på møde den 20. august Økonomiudvalget behandler Resultatrevisionen på møde den 18. august 2014, Center for Job og Uddannelse indstiller til Økonomiudvalget at Resultatrevisionen godkendes under forbehold for af Beskæftigelsesudvalget ikke har bemærkninger i forbindelse med deres behandling den 20. august Byrådet godkender Resultatrevisionen på møde den 25. august Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Resultatrevisionen 2013 godkendes med LBRs og Beskæftigelsesregionens bemærkninger. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Indstillingen anbefales.

24 Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16541 Beskæftigelsesudvalget Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2014 Indledning/Baggrund Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i beskæftigelsesplanen. Dette er den anden status for Beskæftigelsesplan Der følges op på de fastsatte resultatkrav både i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i de sammenlignelige kommuner, kaldet Klyngen. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker, men understøtter Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling I beskæftigelsesplanen for 2014 er det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere, med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål er ministerens mål for 2014: 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse 2. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet 3. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed 4. Styrket virksomhedsrettede indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for 2. kvartal Resultater i 2. kvartal Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør for 2014: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkravet for indsatsen er: Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Der har været en positiv udvikling i antallet af borgere på forsørgelsesydelser i perioden december 2012 til maj Helsingør har haft et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 11,5 %. Klyngen har haft et fald på 9,7 %. Helsingør har en mere gunstig udvikling i antallet af ledige på A-dagpenge og borgere, der

25 25 modtager sygedagpenge, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og unge, der modtager uddannelseshjælp, har udviklet sig mindre positivt i forhold til Klyngen. 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Da det af tekniske årsager ikke har været muligt, at sikre validiteten af målingen til opfølgningen af det beskæftigelsespolitiske mål i Jobindsats.dk om, at flere unge skal have en uddannelse, udgår målingen af statusrapporten fremover. Derimod måles der fremover på, hvor mange unge, der er på uddannelseshjælp, og hvor mange af disse der påbegynder uddannelse. Udover at følge udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune følges antallet af unge på uddannelseshjælp i Helsingør i forhold til udviklingen i Klyngen. Der er knap 8 %. færre unge på uddannelsesydelse i Helsingør i maj i forhold til i januar og i alt 72 unge er afmeldt ydelse og påbegyndt uddannelse i Faldet på knap 8 % i antallet af unge på uddannelseshjælp svarer til, at antallet af fuldtidspersoner er faldet fra 513 i januar 2014 til 474 i maj Klyngen har haft en stigning på knap 2 %. 2. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 73 personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på 45 % fra december 2012 til december 2014 Helsingør Kommune vil øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og sikre at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Helsingør har reduceret tilgangen til førtidspension med 68 personer svarende til 50 % færre borgere end i Helsingør har dermed på nuværende tidspunkt nået sit resultatkrav. Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge forsørgelsesgrundlaget for de borgere, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. I bilag til sagen vises en oversigt over, hvilke ydelser borgerne kommer fra, inden deres sager behandles på rehabiliteringsteamets møde, og hvilken ydelse borgerne får efter, sagen er behandlet. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension, skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen Helsingør har haft en mindre tilgang til førtidspension på 68 borgere svarende til 50 % færre end i 2012, hvorimod Klyngen har reduceret tilgangen til ydelsen med i alt 111 borgere svarende til godt 68 %. Helsingør har dermed haft et mindre fald i tilgangen end Klyngen. Det kan blive en stor udfordring for Helsingør at nå sit resultatkrav. 3. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 445 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 13 % fra december 2012 til december 2014 Center for Job- og Uddannelse har et særligt fokus på de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a-dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode.