Sjællands Politiorkester

Transkript

1 Nr. 3 Årgang 10 November 2006 Sjællands Politiorkester Sjællands Politiorkester 1

2 SPO S BESTYRELSE Formand Kurt Ellenshøj Andersen Næstformand Erling Birkeholm Kasserer Ib Grønlund Medlemmer Freddy Brøndum og Erik Lorentzen Frank Busschou PR-medarbejder Max Torbensen Telefon Redaktion Henrik Vennegaard Larsen, Vibeke Kramer Pedersen, Erling Birkeholm. SPO- sjaellands.politiorkester@get2net.dk Indlæg bedes sendt til Vibeke Kramer Pedersen, Østrigsgade 34, 1.tv., 2300 København S. Forsidebilledet Koncert ved indvielsen af nybyggeriet på Politiskolen Tryk Wihlborg, Østergaard & Hansen Oplag: 700 Annoncering og udarbejdelse: Wihlborg, Østergaard & Hansen Amager Boulevard 4, 3 tv København S. Tlf Alle henvendelser vedrørende annoncering i bladet og spørgsmål herom, bedes rettet hertil.

3 INDHOLD Leder...4 Næstformanden har ordet...5 Koncert i Kellenhusen....7 Koncert på Kastellet...11 Træk af militærmusikkens historie...16 Sommerbrass...26 Tillykke Freddy!...30 Tillykke Niels!...31 Nyt medlem, Finn...32 Aktivitetslisten...34 Rettelse: Forsidebilledets titel er: Koncert på Kastellet. Omslaget blev trykt før resten af bladet og titlen derfor ikke rettet i tide, hvilket vi beklager. Med venlig hilsen Wihlborg, Østergaard og Hansen Deadline til næste blad: 1/ Sjællands Politiorkester 3

4 Leder Med dette nummer af SPO-bladet nåede vi de sidste måneder af Et år hvor der igen var fremgang i orkesteret såvel på medlemssiden som på det musikalske niveau, og hvor det lykkedes at komme ud og spille koncerter, hvor vi ikke tidligere har været. To kirkekoncerter, som man har kunnet læse om i årets to første numre af bladet, en koncert på Kastellet i København og en tur til Kellenhusen i Tyskland er blot nogle af de nye ting, der har været på programmet. Ligesom det er hyggeligt at komme tilbage til gammelkendte arrangementer år efter år, er det også altid sjovt at spille nye steder, hvor det hele ikke bare er som det plejer. Arrangementet Sommerbrass Øst 2006 var SPO også involveret i, og dette og meget andet om vores koncerter, kan man læse mere om på de næste sider. Lige om lidt står julen så for døren, og måske kommer dette nummer af bladet ind ad brevsprækken sammen med de første julekataloger. Julen er om noget traditionernes tid, og her skal tingene bare være, som de plejer. Med til disse traditioner hører de mange julekoncerter, vi spiller rundt omkring i det sjællandske, og her skal Glade Jul naturligvis lyde, men måske også nye toner, hvis nodeudvalget skulle støde på den slags. Uanset hvad skal det nok blive ligeså hyggeligt som de foregående år, når vi mødes i bl.a. Algestrup og Hvidovre Stationscenter, hvor vi naturligvis også håber at møde Jer læsere og vores trofaste publikum, så vi i fællesskab kan få gang i julestemningen. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår! På redaktionens vegne! Vibeke Kramer Pedersen 4 Sjællands Politiorkester

5 Næstformanden har ordet Så er Sjællands Politiorkester klar igen efter sommerferien. Ferien var lidt kort i år, da vi var en tur i Kellenhusen i Tyskland for at deltage i indvielsen af en ny strandpromenade den 29. juli. Se mere om dette arrangement inde i bladet. Siden sidst har vi tillige været inde for at give koncert på Kastellet. En meget flot koncert af en times varighed. Det specielle ved dette arrangement var, at man normalt kun benytter sig af militærorkestre, men denne gang havde man besluttet sig for at bede Sjællands Politiorkester om at spille. Arrangementet løb af stabelen onsdag d. 30. august. Se også mere om denne koncert inde i bladet. Hen over sommeren har der været arrangeret sommerbrass i vores sædvanlige øvelokale på politiskolen. Vibeke, som er én af vore 2 redaktører, havde i samarbejde med en musiker fra Helleruplund Brass Band inviteret musikere fra hele Sjælland til at deltage i nogle musikaftener, hvor man samledes på tværs af orkestre og så ellers gav den gas til prøveaftener gennem hele sommerferieperioden. Det var et meget fint initiativ, og masser af musikere besøgte Politiskolen hen over sommeren og fik spillet sammen. Adskillige medlemmer fra Sjællands Politiorkester deltog i disse musikaftener, og Vibeke vil ikke udelukke, at hun vil gentage succesen til næste sommer. Efteråret er over os, og vi er så småt ved at tænke på vore julearrangementer rundt om på Sjælland. Følg med på vores hjemmeside for at se, hvor du kan opleve Sjællands Politiorkester. Erling Birkeholm, næstformand Sjællands Politiorkester 5

6 -Musikskolen der swinger! 3-årig uddannelse Enkeltfag Musikteori Klaver Hovedfag(instrumental/vokal) Obligatorisk sang Rytmik Hørelære Sammenspil Voksenpædagogik Lydstudieteknik Godkendt som aktiverings- og uddannelsestilbud Niveauprøver afholdes dec/januar Studiestart d. 5 februar 2007 Rekvirér materiale: H-O-F s rytmiske konservatorium Tlf Undervisningssted: Strandlodsvej 6, Kbh.S Café Louise Fejøgade Nykøbing F Tlf Fra/Til: Dansk, Engelsk, Pashto, Punjabi, Urdu Juridiske dokumenter, Ægteskabsdokumenter, Skole-hjemsamarbejde, Annoncer, pjecer, Informationsmateriale o.s.v. Kontakt: Mobil Jens Andersens Vænge 7 Privat DK Tåstrup Fax CVR: nasirsiddiqi2000@yahoo.com Ålholm Køreskole Ålholmvej Valby Telefon

7 Koncert i Kellenhusen Af: Kjeld Nørby, basun Et sjældent syn, Søren med en Superlight. Beviset! Freddy havde fra sit arbejde i grænseregionen ved Østersøen opsporet et badested, der lige stod og manglede et band til at spille en eftermiddagskoncert sidste lørdag i juli. Så vi slog til og drog af sted til badebyen Kellenhusen i Schleswig-Holstein, der, som de selv siger det, er placeret smukt mellem skov og bølger på den tyske Østersøkyst. Vi fyldte tre transitter op med 26 m/k er, og med en tilsendt kørevejledning i hånden kom vi ret langt omkring, inden vi ankom til festpladsen et kvarter før koncert-starttidspunktet. Her var en transportabel scene, der lignede en kæmpe grillovn, når de mange lamper blev tændt. Temperaturen var i nærheden af 30 grader i skyggen, og lamperne fik os til svede ekstra meget, så vi må have været tæt på at ligne lørdagskyllinger. Jan havde tilsendt et program, og det fulgte vi uden sidespring. Takket være assistenter, som Vibeke havde skaffet, klarede vi at afvikle hele koncerten i fin stil. I en pause midt i koncerten blev der uddelt præmier for den bedste sandskulptur i en lokal kulturkonkurrence. Meget aktuelt var temaet noget med fodbold. Efter koncerten og i pausen fik vi masser af Sjællands Politiorkester 7

8 Et kommende medlem? Henriks søn Esben var i hvert fald meget interesseret i diverse trommedele! mineralvand til at rette op på væskebalancen. Jo, det var en varm omgang. Der var rigtig tysk aftensmad med gode pølser eller skinke i store mængde med surkål. Helt fint og alle blev mætte. Inden vi skulle vende hjemad, kunne vi også se en ægte uforandret tidslomme, som en badestrand på disse kanter også er. Her har man stadig de store badestrandskurve. De skal bestilles og betales på en afspærret strand. Strandpromenaden 8 Sjællands Politiorkester

9 Hjemkørslen gik godt, til vi mødte køen ved Puttgarden-havnen. Det var vel forudsigeligt, at svenskere og danskere ville vende hjemad en lørdag aften i slutningen af ferien. Det blev til lidt over en time i noget, der lignede skridtgang. Alle var dog på skolen igen ved midnat, som turlederen havde forudsagt. Det hele klappede, og kassereren så tilfreds ud. Så tak for en rigtig god tur. En tiltrængt pause Sjællands Politiorkester 9

10 Telefon Klik ind på:

11 Koncert på Kastellet Af: Elisabeth Birkeholm, 1. trækbasun SPO spiller foran den smukke Kastelskirke Som det måske er nogen bekendt, så bliver der afholdt koncerter sommeren igennem på Kastellet i København. Det var til en af disse, vi, Sjællands Politiorkester, var blevet engageret, hvilket vi så meget frem til, bl.a. på grund af den helt specielle atmosfære blandt de gamle, smukke og velbevarede bygninger beliggende midt i en af de smukkeste oaser i København. Man føler sig hensat til en helt anden verden, og den stress, der normalt præger en storby som København, mærker man overhovedet ikke her inde bag voldene. Nå, men det var med lidt bekymring jeg drog af sted til Kastellet, da tunge skyer hang over byen. Holder det nu tørvejr eller hvad? Den sidste artikel, jeg skrev, var om genindvielsen af Prags Boulevard på Amager, hvilket som bekendt var lidt af en våd forestilling. Sjællands Politiorkester 11

12 Det meste af orkestret var startet i transitter fra Politiskolen i Brøndby, mens resten af os mødte direkte på Kastellet. Vi skulle spille mellem kl og kl Vi stillede op foran den smukke Kastels Kirke, så de ydre rammer for koncerten var perfekte kunne vi nu også leve op til dette? Kastellets kommandant byder velkommen I en lille sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg tidligere har overværet koncerter på Kastellet, hvor amerikanske militærorkestre, der var udstationeret i Tyskland, har givet koncerter. Gys, der var noget at leve op til. Man havde fra Kastellets side opstillet bænke til publikum, meget klogt, da det godt kan være lidt anstrengende at stå op og høre 1 times koncert. Præcis kl blev orkestret kommanderet ret, og kommandanten på Kastellet bød velkommen til orkestret og til det fremmødte publikum. Jeg vil tro, at der har været publikummer, så vejret taget i betragtning, var det vel meget godt. Kommandanten fortalte, at vi, SPO, faktisk skrev lidt historie i Kastelskoncert-sammenhæng, idet det var første gang et ikkemilitærorkester (eller et orkester uden tilknytning til militæret) gav koncert på Kastellet, men han var glad for, at man havde fået stablet et samarbejde på benene. 12 Sjællands Politiorkester

13 Så gik vi i gang med det, vi egentlig var kommet for, nemlig koncerten. Vi startede med Dansk Politimarch, hvorefter vi gik over i Band of Brothers, som blev efterfulgt af 2. waltz from 2. jazzsuite af Schostakowich. Jeg skal ikke trætte Dem, kære læser, med en yderligere opremsning af programmet, men kan dog nævne, at programmet indeholdt ca. halvt marcher og halvt underholdning. Kunne man mærke en snert af nervøsitet hos orkestret? Det var lige som om, at vi skulle i gang, idet Dansk Politimarch og Band of Brothers ikke var helt til UG. Herefter gik det dog helt, som det skulle. Enkelte (læs Søren og Svend-Erik) manglede noderne til Mød mig På Cassiopeia, de havde nemlig haft ferie efter orkestrets sæsonstart, men da de er så musikalske, som de nu er, skulle man tro, at de bare havde glemt noderne hjemme, efter at de havde øvet sig. Et par tidligere medlemmer var blandt publikum. Fru Fakse, Jens Fakse og Mona Sjællands Politiorkester 13

14 Vi sluttede af på behørig vis med Amalienborg March (en march (militær) skrevet af Richard Lindebro, som var politi er) endnu engang et samarbejde mellem militær og politi. Efter koncerten takkede Kastellets kommandant orkestret og de fremmødte publikummer, sjovt nok kunne kommandanten også høre, at vi havde lidt bøvl i starten af koncerten. En del af publikummerne kom hen for at tale med os efter koncerten, og de var i hvert fald tilfredse med koncerten det var dejligt. Da vi var færdige med at pakke sammen, var vi og vore pårørende inviteret på et lille traktement inde i gården, hvor publikum normalt ikke har adgang. Det var en skøn gårdhave med små caféborde og stole, hvor vi fik serveret lækre sandwich, øl, vand og kaffe. Kommandanten kom ud og takkede orkestret endnu en gang for koncerten og fortalte lidt løst og fast om selve Kastellet o.s.v. Jeg synes også at huske, at han sagde, at vi måske kunne finde en anden gang og give koncert på Kastellet igen, og jeg er helt sikker på, at SPO er klar til at give endnu en koncert på Kastellet i fremtiden. Mørket var så småt begyndt at falde på, og vi skulle hjemad og tænk engang, vejret holdt, så vi fik heldigvis ikke brug for vort medbragte regntøj. Endnu engang tak til Kastellet vi kommer gerne igen! 14 Sjællands Politiorkester

15 Popermo forsikring G/S C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon Mia's Køreskole Hundige Storcenter afsnit 3 nr. 26, 1. tv 2670 Greve Tlf Maribruun@get2get.dk - Stedet hvor man holder fest

16 Træk af militærmusikkens historie Af: Mogens Gaardbo, 8. Regimentets Musikkorps Som man kan læse andetsteds i dette blad, gav Sjællands Politiorkester i august koncert på Kastellet, og i den anledning bringer vi her en artikel om den danske militærmusik. Redaktionen vil gerne sige Mogens Gaardbo tak, fordi vi må låne hans artikel. Vækker denne artikel appetit på mere, kan vi anbefale, at man kigger på 8. Regiments Musikkorps hjemmeside: / Red. Den oprindelige militærmusik var et kommunikationsmiddel. Man havde brug for noget, som højt og tydeligt kunne give hæren (eller dele af den) signal til fremrykning, tilbagerykning, angreb mv. Fodfolket brugte piper og trommer som signalmiddel; og rytteriet, der betragtedes som værende lidt finere, brugte trompeter og pauker. Disse blev også brugt i ceremoniel sammenhæng - f.eks. ved hoffet. Vagtparade på Amalienborg Sjællands Politiorkester

17 Senere fik fodfolket signalhorn. Det var ofte drenge, der blev brugt til at traktere trommer og signalhorn, og det er vel kun få danske, der ikke har set eller hørt om monumentet for Den lille Hornblæser. Hos jægerkorpsene indførtes en slags valdhorn som signalmiddel - de såkaldte halvmåner. Regimentets Musikkorps, Viborg - ca I løbet af de seneste hundrede år har brugen af telefon, radio og GPS naturligvis gjort horn- og trommesignaler overflødige som meddelelsesmiddel. Nogle ganske enkelte signaler kan man dog stadig være heldig at høre i vore dages garnisoner: reveille og retræte - og det hænder også stadig, at kongelige og højtstående officerer hilses med honnørsignaler. Mange af regimenternes gamle kaldesignaler for signalhorn indgår i regimenternes officielle marcher. Hurtigt opstod der imidlertid en sideløbende brug af piper, trommer, trompeter og pauker. For dels virkede musikken opmuntrende på soldaterne - især på de lange marchture - og dels fik de militære ceremonier og parader en del ekstra pomp og kolorit, når spillet rørtes. I løbet af 1600-tallet dukkede skalmejen op som militært instrument. Man lagde altså allerede dengang vægt på den musiske side af militærmusikken, idet skalmejen med sine sprøde toner næppe kan have haft nogen som helst signalmæssig betydning. Skalmejen blev Sjællands Politiorkester 17

18 Regimentets Musikkorps, Kastellet - ca senere afløst af hoboen (i dag obo), og musikerne, der spillede på dem, kaldtes hoboister. Med vanlig dansk sans for humor blev det i folkemunde til hoppegister. Hoboister blev med tiden en fællesbetegnelse for alle militærmusikere, uanset hvilket instrument de ellers spillede. I løbet af 1700-tallet fandt man ud af, at man ved hjælp af huller og klapper - og senere ventiler - kunne få andre toner frem på en trompet, end bare naturtonerne. Det betød, at man kunne spille melodier med alle hel- og halvtoner. Dertil kommer, at dele af Europa blev invaderet af de Osmanniske horder (Tyrkerne), og derved stiftede man bekendtskab med den tyrkiske militærmusik med alle dens rangler, bækkener, tamburiner og trommer. Det var noget, hæren kunne bruge, da det kunne høres på lang afstand, og som i sin rendyrkede form lød temmelig skrækindjagende. I slutningen af 1700-tallet forenedes det hele gradvist - oboer (senere klarinetter og fagotter), trompeter, basuner, tuba, trommer og den tyrkiske janitsharmusik - i det, som vi i dag kender som harmonimusik. 18 Sjællands Politiorkester

19 Indtil midt i 1800-tallet følger Danmark den samme udvikling som det øvrige Europa. I begyndelsen af århundredet kappedes vore regimenter om at have et så stort, dygtigt og farvestrålende harmonimusikkorps som muligt. Ofte betalte regimentets officerer af egen lomme til musikkorpset. Mange af musikerne var indvandrere fra tyskland, men også mange af vore senere så kendte danske musikere og komponister begyndte deres karriere ved militærmusikken i 1800-tallet. Lad os blot nævne to af de største - H. C. Lumbye og Carl Nielsen. I 1842 blev der udstedt fælles retningslinier for militærmusikken. Uniformeringen blev mere ensartet - desværre på bekostning af mange af de farvestrålende uniformer. Men der blev også skåret ned på musikkorpsene. Resultatet blev 5 brigademusikkorps samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hver på ca. 35 mand. Alle disse 6 musikkorps havde harmonibesætning - altså såvel træblæsere (klarinet, obo, fløjter, fagot) som messingblæsere (trompet, horn, basun og tuba). Men dertil kom oprettelsen af ca. 20 bataljonsmusikkorps på hver 16 musikere, og alene med messinginstrumenter - disse blev benævnt feltmusikkorps (eller bataljonsmusikkorps). Her begynder altså den helt specielle danske militærmusiktradition, som ellers kun kendes fra dele af den amerikanske hær i 1800-tallet, og som kun i Danmark har overlevet helt op til i dag. Slesvigske Musikkorps og Prinsens Musikkorps, som er den eneste overlevende regimentsmusik uden for Livgarden, er stadig på under 20 musikere, og har ren messingbesætning. Musikalsk er det naturligvis en forringelse i forhold til den fulde harmoniorkesterbesætning. Men det har betydet en helt speciel dansk militærmusiktradition med helt sin egen instrumentation, sin egen spillestil og sine egne komponister. Det var en tradition, som blev videreført af de mange civile hornorkestre. Sjællands Politiorkester 19

20 Det blev Livgardens Musikkorps, de 5 brigademusikkorps og de små bataljonsmusikkorps, der kom til musikalsk at bære os igennem krigene og Brigademusikkorpsene og Livgardens Musikkorps virkede mest bag fronten, hvor man skulle holde humøret oppe hos nationen. Men de små bataljonsmusikkorps var Tivoligardens Musikkorps med helt fremme, hvor man kunne se det hvide i fjendens øjne. Mange af vore mest kendte og elskede marcher stammer fra den periode - f.eks. Kong Frederik VII s Honnørmarch, Kong Christian IX s Honnørmarch, Fredericia Sejrsreveille, Bataille March og ikke mindst Dengang jeg drog afsted. Mange af vore store komponister af militærmusik var virksomme i den periode - det gælder navne som H.C. Lumbye, Emil Horneman, C. C. Møller og Balduin Dahl. Hærordningen af 1867 betød igen en kraftig nedskæring af militærmusikken i Danmark - ja faktisk en halvering. Brigademusikkorpsene forsvandt helt, og af musikkorps med harmonibesætning var der nu kun livgardens tilbage. Mange af bataljonsmusikkorpsene blev nedlagt, og de resterende blev skåret ned til 9 musikere. Det var dog tilladt at slå to korps sammen ved festlige lejligheder. I 1880 blev der igen ændret på militærmusikken. Livgardens musikkorps blev bibeholdt, men den øvrige militærmusik blev organiseret i 10 regimentsmusikkorps på hver 18 musikere - 20 Sjællands Politiorkester

21 Fynske Livregiments Musikkorps, Fredericia - ca bortset fra rytteriet og artilleriet, der kun fik 9-mands musikkorps. Også flåden havde et 9-mands musikkorps. Stadig var der tale om ren messingbesætning. Og så gik det helt galt. I 1909 besluttede Rigsdagen, at al dansk militærmusik skulle nedlægges. Fra og med 1. april 1911 var alle danske militærmusikere afskediget. Der blev protesteret både fra hæren, militærmusikerne og fra store navne i dansk kultur- og musikliv. Også befolkningen protesterede. I januar 1911 gik en stor protestdemonstration gennem byen til Christiansborg. Militærmusikken var jo den jævne danskers møde med den levende musik. Radio og grammofoner var ikke almindelige, og det var mest de fine, der gik til symfoniske koncerter og opera. Men militærmusikkens marcher gennem byen, og koncerterne på torve og i parker; dét var tilløbsstykker. Og det var gratis. Så det var ikke kun et spørgsmål om, at hæren mistede sin musik - den jævne dansker mistede sin musik. I løbet af marts måned 1911 gav regimentsmusikken afskedskoncerter Sjællands Politiorkester 21

22 over hele landet. Og så alligevel - den 1. april 1911, da afskedigelserne faktisk allerede var trådt i kraft, udsendte krigsministeriet et telegram til alle musikere. Afskedigelserne var annullerede - dansk militærmusik var reddet i sidste øjeblik. Nedskæringer slap man dog ikke for. Regimentsmusikkorpsene blev reducerede til 9 musikere + 3 reservemusikere (værnepligtige eller løst ansatte musikere). Flåden, rytteriet og artilleriet måtte dog stadig nøjes med de 9 faste musikere. Specielt gav de små musikkorps problemer ved genforeningen i Sønderjylland havde jo indtil da haft glæde af de store tyske militære musikkorps på ca. 50 mands harmonibesætning. Erstatningen skulle nu være et dansk korps på kun 13 musikere med messingbesætning. Det følte man dog var for usselt. Løsningen blev, at man på skift sendte regimentsmusikkorpsene af sted to og to, så de dog kunne mønstre et dansk musikkorps på godt 20 mand. I 1922 blev forholdene lidt bedre, idet antallet af musikere pr. musikkorps blev sat op til 15. Det betød, at man i enkelte musikkorps så sit snit til at indføre et par klarinetter og en fløjte. Men i 1932 blev der gjort alvor af truslen fra Og denne gang var der ingen redning i sidste øjeblik. Nu blev militærmusikken nedlagt, og 174 musikere mistede deres job. Kun Livgardens musikkorps fik lov til at overleve. Musikerne fortsatte deres virke som civile musikere i mange forskellige orkestre - men en del måtte gå arbejdsløse meget af tiden. Denne militærmusikløse tid kom til at vare i næsten 10 år. Befolkningen savnede sin militærmusik - og hæren savnede sin militærmusik. Det var i den tid, man kunne træffe et kompagni soldater traskende efter en højttalervogn, som spillede marchmusik. En parodi på militær anstand. Desuden betød det stigende vanskeligheder med besættelse 22 Sjællands Politiorkester

23 af blæserstillinger i de symfoniske orkestre. Her var militærmusikken jo ofte det sted, hvor den unge musiker startede og fik sin første orkesterrutine. Men der skulle anderledes alvorlige grunde til, før militærmusikken blev genindført. I 1940 kom der nemlig igen store og absolut velspillende militærorkestre til Danmark - men de var tyske, og de var højst uvelkomne. Det var sikkert som modvægt til disse, at man valgte at genoprette 4 danske regimentsmusikkorps, hver på ca. 15 musikere. Den sidste søndag i april 1941 præsenteredes de genoprettede musikkorps ved en stor fælleskoncert i Fælledparken i København. Mere end københavnere var mødt op for at byde dansk militærmusik velkommen tilbage. Og den 1. maj sluttede musikkorpsene sig til deres garnisoner, hvor modtagelsen ikke var mindre hjertelig. I perioden fra den 29. august 1943 og til befrielsen fortsatte musikkorpsene med at fungere som civile korps. De var således klar til at trække i uniformen og virke allerede fra 5. maj I 1953 blev yderligere et musikkorps - 6. Regiments Musikkorps i Odense (senere Fynske Livregiments Musikkorps) - genoprettet, men i 1973 blev 1. Regiments (Danske Livregiments) Musikkorps nedlagt. I de seneste år er det igen gået hårdt og brutalt ud over regimentsmusikken. Fynske og Sjællandske Livregimenters musikkorps er nedlagt. Situationen i år 2006 er den, at dansk professionel militærmusik nu kun består af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i København, Slesvigske Musikkorps i Haderslev og Prinsens Musikkorps i Skive. Søværnet råder over et tamburkorps, der trods betegnelsen har fuld messingbesætning. Musikerne er værnepligtige eller kontraktansatte konstabler. Dette gælder også tamburerne i Den Kongelige Livgardes Tamburkorps. Sjællands Politiorkester 23

24 Ved siden af disse professionelle militære musikkorps, har hjemmeværnet siden sin oprettelse taget adskillige amatørorkestre til sig, og oprettet dem som hjemmeværnsmusikkorps. Disse musikkorps - nogle med harmonibesætning og andre med den klassiske messingbesætning - udfylder på mange områder det tomrum, som årtiers nedskæring af den professionelle militærmusik har skabt. Det er således ikke ualmindeligt, at en regimentsparade ledsages musikalsk af et af hjemmeværnets musikkorps. Endelig skal også med, at mange civile amatørorkestre, virksomhedsorkestre, FDF orkestre, spejderorkestre og ungdomsgarder udøver militærmusik i ordets bredeste betydning - om end i vekslende kvalitet. Et af de fornemste eksempler er Tivoligardens Musikkorps, som kvalitetsmæssigt har et meget højt niveau, og som er storleverandør af dygtige blæsere til konservatorierne og militærmusikken. Meget af militærmusikkens repertoire stammer fra den klassiske musik. Det er f.eks. ouverturer, suiter, balletmusik, operaarier, men også orgelværker og hele symfonier spilles af militærmusikken. Musikken omarrangeres, så den kan spilles af blæsere. Til denne gruppe hører også danske sange og romancer. Komponisterne kan være kendte klassiske navne som Carl Nielsen, Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann, Rued Langgaard m.fl. Andet musik er fra populærmusikken - udtog af musicals, operetter, revymelodier, filmmusik, slagere - og komponisterne er navne som Kai Norman Andersen, Emil Reesen, Jacob Gade, Fabricius-Bjerre o.m.a. En traditionel og som regel velklingende gruppe af musikstykker repræsenterer den musik - valse, polkaer, mazurkaer, ouverturer, solonumre - som er skrevet til militærmusikken og hornorkestrene. 24 Sjællands Politiorkester

25 Endelig er der marcherne - militærmusikkens egentlige repertoire; dens egen musik. Musik til at gå i takt efter. Den musik, som giver soldaten de ekstra kræfter under marchturen, og den musik der gør paraderne flotte og pompøse. Musik til at komme i stemning af; den festlige; eller med sørgemarcherne den vemodige. Mange af militærmarcherne er ofte komponeret af militærmusikkens egne folk - musikere som dirigenter. Men de klassiske komponister skrev også marcher - både som dele af deres klassiske værker, f.eks. ballet- og operamusik - men også rigtige marcher til militært brug. Militærmusikkens komponister er således en broget skare - lige fra symfonikeren Carl Nielsen og til den tykke nyhavnstjener og amatørkomponist Einar Bastholm. Prinsens Livregiments Musikkorps Sjællands Politiorkester 25

26 Sommerbrass Af: Vibeke Kramer Pedersen, solocornet Sommerbrass? Hvad har nu det med Sjællands Politiorkester at gøre? Ingenting og så alligevel. I sommeren 2005 spurgte nogle initiativrige nordjyder sig selv, hvorfor man skulle holde ferie fra musikken, når dette for manges vedkommende var deres store passion. Dette resulterede i, at der gennem hele sommeren en gang om ugen blev samlet et orkester på kryds og tværs af regionens forskellige orkestre, som spillede sammen for sjov. Målet var at samle en personer hver uge til at spille ensemblemusik, men resultatet blev hurtigt et fuldt besat brass band. Deltagerne brugte deres netværk til at reklamere, og tilmeldingerne kom på mail, sms eller telefon og så blev der ellers spillet musik og hygget. Nordjyderne skrev om deres oplevelser med disse sommerbrasssamlinger på hjemmesiden og det lød så sjovt, at flere her på Sjælland sukkede efter, hvorfor der dog ikke var et lignende arrangement her, nu man alligevel var hjemme hele sommeren og først skulle på ferie i august. To af disse var undertegnede og Mads Lillelund, som jeg kender fra et andet orkester i Københavnsområdet, og vi blev i løbet af vinteren enige om, at vi ville forsøge at stable sådan et sommerarrangement på benene. Målet var, ligesom i Nordjylland, at samle en personer, at styrke samarbejde og relationer mellem de sjællandske orkester, at spille forskellig musik og ikke mindst hygge i løbet af fem uger i juli og starten af august. Men kunne man overhovedet få sjællænderne op 26 Sjællands Politiorkester

27 af liggestolene? Hvor skulle det holdes? Hvem skulle dirigere? Hvad skulle der spilles? Der var mange spørgsmål at tage fat på i de kolde vintermåneder. Pudsigt nok viste det sig, at de ting Mads ikke kunne, kunne jeg og omvendt. F.eks. kunne Mads ikke umiddelbart se, hvor vi skulle finde et lokale, mens jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan vi skulle kunne få nogen til at dirigere. I Mads øjne var dirigentproblematikken et spørgsmål om at ringe og spørge nogle dirigenter han kendte, om de ville være med, og jeg syntes, lokalet var det mindste problem - vi kunne jo bare spørge på Politiskolen. I løbet af et par uger i februar-marts måned blev planerne lagt, og tlbage var kun at vente på, at det blev sommer, og på om der overhovedet var nogen, der var med på idéen. Og med lokalet kom så Sjællands Politiorkester og Politiskolen ind i historien. Jeg spurgte nemlig vores altid hjælpsomme 2. baryton Per, som også er lærer på Politiskolen, om det var muligt at låne katinen, som er vores normale øvelokale, i sommerferien. Det skulle natuligvis lige undersøges, men da Per er en effektiv herre, gik der ikke mange dage, før vi fik et positivt svar og en officiel lånetilladelse fra skolens ledelse. I løbet af maj og juni faldt de sidste detaljer på plads, der blev fundet noder og sendt mails ud til de sjællandske orkestre med reklame for arrangementet, skrevet på brassforum.dk, talt med nordjyderne, når vi havde brug for sparring, og samlet tilmeldinger. Det sidste gik lidt (læs meget) trægt i starten, og vi var lidt bekymrede for, om der overhovedet ville komme nogen og lege med os. Men i slutningen af juni kom der for alvor gang i tilmeldingerne, hvilket selvfølgelig faldt sammen med, at vi også liiige skulle nå hver vores sommerferie. Der blev mailet og sms et på tværs af Europa, overdraget Sjællands Politiorkester 27

28 opgaver og lagt planer til sent, mens først jeg og siden Mads tog på ferie. Mange havde kun tilmeldt sig til den første gang, som faldt sammen med min ferie, så jeg sad spændt i England og ventede på at høre om, hvordan denne første samling var gået. Det viste sig at være gået rigtig godt, og nu væltede tilmeldingerne ind, mens Mads tog på ferie, og jeg var praktiske gris på næste samling. I alt 49 personer fra niveaumæssigt vidt forskellige orkestre på Sjælland gav tilsagn om at deltage, og i gennemsnit var der 27 deltagere pr. gang, herunder en tubagruppe på 8(!) mand m/k. Det er ikke så tit, det sker, især ikke samtidig med at cornetsiden er lidt tyndt besat. Så vores mål om at samle stykker blev så rigeligt nået, hvilket vi faktisk er lidt stolte af, når man tager det usædvanligt fine julivejr i betragtning. Vi fik endda også besøg af nogle af bagmændene fra Jylland, der kom helt fra det nordjyske for at se, hvordan deres initiativ spændte af ovre på djævleøen. Musikken, der blev spillet, var meget varieret, og på programmet var alt fra lette transskribtioner over kendte marcher til svære test pieces. Nogen fik spillet noget, de aldrig havde prøvet før, hvor der for alvor skulle arbejdes med tingene, for senere at slappe af med velkendte stykker, mens andre fik alle noderne med i de svære stykker, og siden fik spillet pop de næsten havde glemt eksisterede. I pauserne blev der snakket og drukket øl og vand (Sven-Erik var nærmest rystet over salget af sodavand), og selv om en god del af min tid gik med at kopiere noder og klare andre praktiske ting, var det mit indtryk, at folk hyggede sig og syntes om arrangementet. En håndfuld SPO ere spillede med (vi skulle jo holde formen til koncerten i Tyskland) og hjalp, når det kneb med det praktiske, Per var manden med nøglen, og Sven-Erik havde som vanligt styr på 28 Sjællands Politiorkester

29 øl-kassen. Udover at vi, der arrangerede, skulle på ferie, faldt en stor familiefødselsdag og en flytning til Århus også lige sammen med arrangementet, så det var rart med et par hjælpere. Tak for det! Det er som sagt mit indtryk, at alle deltagere syntes, det var en god oplevelse, og mange gav udtryk for, at de håbede, arrangementet ville fortsætte til næste år. Om det gør det, vil tiden vise, men det har i hvert fald været rart at mærke så stor opbakning fra deltagernes side. Sluttelig skal der lyde en stor tak til de fire dirigenter, Carl-Viggo Jespersen, Christian Schmiedeskamp, Dennis Riknagel Andersen og Susanne Vibæk, samt til Per, der tog på arbejde i sommerferien for at låse skolen op, og ikke mindst til Politiskolens ledelse, der velvilligt gav tilladelse til lån af lokalerne. Sjællands Politiorkester 29

30 Tillykke! 1. august var både udendørstemperaturen og humøret inde i transitterne helt i top, da to transit-fulde SPO ere + et par medbragte ægtefæller satte kursen mod Maglemer ved Maribo for at spille for vores basbasun Freddy, der denne dag kunne fejre ikke mindre end 40 års ansættelse ved politiet. Ligesom sidst vi var på de kanter, bemærkede vi, hvor imponerende det er, at Freddy kører den lange vej hver onsdag, og vi nåede da også en enkelt tissepause på vejen sydover. SPO kører ikke mange kilometer uden sådan en pause. Kirsten nåede at blive utålmodig og ringe til Erling, men vi kunne berolige med, at vi var lige rundt om hjørnet, og kort tid efter stod vi i Freddys carport (her var nemlig skygge) og truttede lystigt, mens jubilaren forevigede det hele på video. Nogle af gæsterne var ved at gå, da vi ankom, måske de kunne kende os fra Freddys fødselsdag i 2004, men de blev behørigt tilbageholdt af jubilaren (noget erfaring har han jo efter så mange år i tjenesten), og ventede pænt på, at vi spillede færdig. Herefter det var tid til at skylle halsen og nyde Kirstens gode mad, som vi kender fra vores øveweek-ends, og så var der ellers kamp om pladserne i skyggen. Oven på den gode mad var der kaffe og kage, og efter et par timers hyggeligt samvær startede vi igen transitterne og kørte hjemover. Tillykke til Freddy med jubilæet! 30 Sjællands Politiorkester

31 Tillykke! Lørdag d. 12. august var temperaturen faldet til et mere humant niveau, men humøret var ikke mindre højt, for nu skulle vores es-tuba Niels 60 års fødselsdag fejres. Der må helt sikkert være nogen, der deler fødselsdag med Niels, for han kan umuligt stå til ansvar for så megen regn, som der silede ned over Glostrup denne dag. Dels pga. regnen og dels fordi det er så hyggeligt at se hinandens carporte, samledes vi igen i carporten, fik uddelt noder og diskuteret, hvorvidt vi skulle blive stående eller begive os ud i regnen. Men nu er vi jo ikke lavet af sukker, og det ser altså mere festligt ud, når orkesteret står og spiller foran hoveddøren. Niels og hans familie kom ud hidkaldt af tonerne og så glade og overraskede ud, og vi spillede under paraplyer og regntøj. Bagefter var der et veldækket morgenbord, som de virkelig trænede af orkesterets pensionister hurtigt fik sat sig ved (man skulle jo nødig gå glip af gratis mad), mens de mere tilbageholdende kom til at stå op. Det var nu ikke noget problem, for ved hjælp af den særligt finpudsede SPO-teamspirit-teknik lykkedes det at holde styr på kaffekopper og rundstykker, samt at smøre sidstnævnte for hinanden under de opsatte markiser og telte. Niels mumlede noget om, at overdækningen var opsat for at skærme af for solen, men den udgjorde så absolut også et fint ly mod regnen. Der var mad og drikke i rigelige mængder, og ingen manglede noget, mens vi i et par timer fejrede Niels sammen med hans familie og mange venner. Tillykke til Niels med den runde dag! Sjællands Politiorkester 31

32 Nyt medlem, Finn Jensen Af: Finn Jensen Jeg er som orkesterets nye medlem blevet bedt om at introducere mig selv. Jeg betragter mig selv som et nyt gammelt medlem, idet jeg var medlem af orkesteret tilbage i , hvor jeg valgte at stoppe af grunde, som jeg vender tilbage til. Min musikalske baggrund starter i Brøndby Skoleorkester tilbage i 1969, hvor jeg startede på es-cornet. Efter nogen tid skiftede jeg til eufonium, som jeg spillede på, til orkesteret blev nedlagt i Da var det for dyrt selv at købe et eufonium, og da jeg på gymnasiet også havde spillet lidt trombone og cornet, valgte jeg trompeten. Jeg købte en Getzen 700 trompet, som var en glimrende jazz-trompet, men da jeg var begyndt at spille i Glostrup Harmoniorkester, var der brug for en mere symfonisk klang, hvorfor jeg sparede sammen til en Vincent Bach Stradivarius model, som jeg stadig er glad for og spiller på. Dirigenten i Glostrup Harmoniorkester, Jørgen Villum Hansen, var også dirigent i Helsingør Jernbane Orkester, der var et Brass Band. Han bad mig om at være assistent ved nogle koncerter, og pludselig var jeg også medlem af Helsingør Jernbane Orkester. Et orkester med en stor rejseaktivitet. Vi var blandt andet i USA i 1980, hvor jeg for øvrigt købte min Benge cornet. Jeg stoppede i Glostrup Harmoniorkester, idet jeg ikke er så vild med harmoniorkestre. 32 Sjællands Politiorkester

33 Mine undervisere i både trompet og eufonium kom alle fra Concord Brass Band, og derfor trak det gevaldigt, da jeg blev opfordret til at spille med i Concord. Jeg var medlem i ca. 5 år, hvor jeg spillede 2. cornet og repianocornet. Dirigenten for Concord Brass Band på det tidspunkt var solobasunist i Radiounderholdningsorkesteret Poul Ivan Møller, der spurgte, om jeg ville være med i Det Danske Concert Band, der spillede i Radiohuset. Jeg var meget benovet, men sagde ja tak og spillede i orkesteret i ca. 3 år. Jeg blev soldat og kom på sergent- og senere løjtnantsskole i Varde, hvorfor jeg stoppede i alle orkestrene. Jeg blev en kort overgang musikalsk leder at trompeterkorpset ved Varde kaserne og havde den fornøjelse at spille retræten, da hækken mellem de allierede og de tyske krigsgrave i Esbjerg blev sløjfet i I 1982 startede jeg på Politiskolen og skulle i 1983 til Rødovre politistation på PG II. Her mødte jeg Jørgen Krog, som overtalte mig til at være med i SBPO (Søndre Birks Politiorkester, red.), som det hed dengang. Jeg kom også med i bestyrelsen og var med til at arrangere politiorkesterstævne i 1983, hvor Dansk Politimarch blev udvalgt ved en konkurrence. Jeg blev dog efter små 2 år træt af at spille i orkesteret. Det var svært med treholdsskift, krav til rapportskrivning og familieliv, at øve så meget, at dirigenten ikke skældte og smældte. Jeg har flere gange gerne villet tilbage til orkesteret, men da orkesteret gav koncert i Brøndby Strand Kirke, var jeg solgt. Jeg måtte være med igen. Jeg er i mellemtiden blevet vagthavende og vicepolitikommissær ved Frederiksberg Politi. Tak for den pæne modtagelse i orkesteret, det gode humør til prøverne, det er godt at være tilbage igen. Sjællands Politiorkester 33

34 AKTIVITETS-LISTEN 1. - Dec 06 Julehygge hos Lyngholm Kloakservice, Privat arrangement 1. Dec 07 PG3-afslutning på Politiskolen, Privat arrangement 29. Nov 06 Julekoncert i Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndby, kl Entre: kr. 50,- 18. Nov Juni 07 Modtage Julemanden i Hvidovre Stationscenter, kl. 12 Politimusikfestival i Prag 3. Dec 06 Juletræet tændes i Algestrup, Algestrup bymidte ca. kl Maj 07 Landsstævne i Århus Se opdateret aktivitetsliste på Klik på Kalender 34 Sjællands Politiorkester

35 Indmeldelsesblanket for støttemedlemmer Undertegnede ønsker at støtte SPO som støttemedlem. Jeg er bekendt med, at kontingentet herfor udgør kr. 100,- som opkræves en gang årligt. Mit medlemskab pålægger mig ingen øvrige forpligtelser overfor SPO, tværtimod vil jeg hvert år til SPO s forårskoncert modtage 2 gratis billetter. Ligeledes vil jeg, hvis mulighederne er til stede, ved flere lejligheder kunne overvære øveaftener med SPO, og jeg vil modtage orkesterets medlemsblad.... Navn: Adresse: Post/by: Kuponen sendes til Kurt E. Andersen Skærbækvej 50, 2610 Rødovre

36 Kjeld Nørby Reersøgade 11, st. th København Ø K. M. L. Entreprise Ornebjergvej Vordingborg Telefon Uvelse Brugs Frisk med det hele - og lige i nærheden Tlf Alle ugens dage fra kl til Uvelse Byvej 1, Uvelse 3550 Slangerup