Nationalitetskamp. Den tjekkisk-tyske. Et Blik paa Kortet viser os, Regeringssprog.1) Kongeriget Bohmen, Markgrevskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalitetskamp. Den tjekkisk-tyske. Et Blik paa Kortet viser os, Regeringssprog.1) Kongeriget Bohmen, Markgrevskabet"

Transkript

1 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. Af Dr. ZJenko Toliolka. Bøhmens I. Regeringssprog.1) Et Blik paa Kortet viser os, Krones Lande": at den bøhmiske Kongeriget Bohmen, Markgrevskabet Miihren og Hertugdommet Sclilesien danne ligesom Evropas Hjerte. Disse Lande, som fra deres Beher skers, den bohmiske Konge og romerske Kejser Karl d. 4 des Tid ( ) ere blevne betegnede som tilhorende den bøhmiske Krone, havde tidligere udgjort en egen Stat og været fuldkomment selvstændige; men efteråt de i Aaret 152(5 havde anerkendt Habsburgerne som deres Herskere, kom de i Forbindelse med de Lande, som nutildags danne det østrig ungarske Monarki. Den i Begyndelsen temmelig løse Forening blev stadig inderligere og fastere, indtil den erholdt sin nuværende Form. ') Denne Artikel vil blive efterfulgt af to andre, en om Skole sproget i Bohmen og en om almindelige Nationalitetsforliold der.

2 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. 231 Den bøhmiske Krones Lande indtage et Fladerum af ,99 km. (Bøhmen ,07, Mähren ,04, Sclilesien 5.146,88 km.), eller udgør med andre Ord 26,45 pct. af hele Østrig. Efter de foreløbige Resul tater af Folketællingen d. 31. Dec kommer der paa dette Landomraade 9.433,890 Indbyggere (Bøhmen 6.318,280, Miihren 2.435,081, Sclilesien 680,529 Ind byggere.) Den samlede Befolkning tilhører ikke en en kelt Nationalitet; tværtimod bebos det omtalte Terri torium baade af Tjekkoslaver (61,48 pct.), Polakker (2,11 pct.)1) og Tyskere (35,58 pct). I de enkelte Lande stiller Forholdet sig som følger: i Bøhmen 62,8 pct. Tjekker, 37,2 pct. Tyskere, i Miihren 70.6 pct. Tjekker, 29.4 pct. Tyskere,2) i Sclilesien 22 pct. Tjekker, 47,8 pct. Tyskere og 30,2 pct. Polakker. Alle de anførte Dato bero rigtignok paa officielle Angivelser, som med Hensyn til det faktiske talmæssige Forhold mellem Nationaliterne ingenlunde uden videre kunne tages for gode Varer. Da Nationaliteten i östrig bestemmes paa Grundlag af Omgangssproget og ikke, som Eet og Billighed vilde kræve det, paa Grundlag af Modersmaalet, bliver Følgen deraf, at de anførte Tal falde ud til Fordel for Tyskerne paa de slaviske Stammers Bekostning, eftersom undertiden ogsaa Ikke- Tyskere benytte sig af tysk Omgangssprog. * * De bøhmiske Lande have i lange Tider været Skuepladsen for den nationale Kamp mellem Tjekko-!) Udelukkende i Schlesien. 2) Miihren er altsaa mere tjekkisk end Buhmen.

3 232 Dr. Zdeiiko Tobolka. slaver og Tyskere, en Kamp, der forst og fremmest drejer sig om Brugen af de respektive Sprog i Statsog Landsadministrationen. Indtil Aaret 1G27 havde det tjekkiske næsten alle vegne været fremherskende i Bøhmen Undtagelserne vare ganske uvæsentlige. I de ved den gamle bøhmiske Forfatning begrundede Institutioner var for 1627 det tjekkiske Sprog uindskrænket Herskerinde, i det ude lukkende eller næsten udelukkende kongelige Embedsvæsen var det for en stor Del ligeberettiget med det tyske. Fra detl6de Aarhundrede, da det tyske Fyrstehus Habsburg kom til Magten i Bohmen, blev allerede Tysk det Sprog, hvoraf det bøhmiske Kammer be nyttede sig i sine indre Anliggender. Da Ferdinand d. 2 den i Slaget paa det hvide Bjerg 1620 var gaaet af med Sejren over de ikke-katholske bohmiske Herrer, der havde gjort Opstand, indtraadte der ligesom paa saa mange andre Oinraader ogsaa et Omsving i Be nyttelsen af Sprogene. I Aaret 1627 (for Miihrens Vedkommende 1628) udstedtes den saakaldte fornyede Landsordning, ved hvilken Tjekkisk og Tysk blev pro klamerede som ligestillede; paa denne Tid blev Rets væsnet og hele Statsadministrationen tvesproget. Denne Tingenes Tilstand holdt sig uforandret til Josef den 2den ( ). Denne Kejser, hvem Bøh merne iovrigt have at takke for mangehaande velsignelsesrige Reformer, var gennemtrængt af det inderlige Ønske, at hele hans Stat, det mangesprogede Ostrig, skulde tale ét Sprog, og det af den Grund, at det vilde være til Lettelse for Embedsmændene i Udøvel sen af deres Virksomhed; derimod var det ikke Me-

4 Den tjekkisk-tyske Xvtionalitotskarnp ningen at berove de ostrigske Folkeslag deres Nationa litet. Omendskønt Josef d. 2 den som Medlem af et tysk Dynasti ganske naturligt overalt betragtede Tysk som gængs i sine Lande og som Embedssprog, saa blev det dog ogsaa under hans Regering i Principet fastslaaet og muliggjort, at Parterne og disses Repræ sentanter i Forhandlingen med Myndighederne kunde betjene sig af det i Landet brugelige Sprog. Ganske vist indtraadte der i Praxis Tilfælde, som be vise, at der altid og allevegne blev givet Tysk Fortrinet. I den folgende Tid fastsatte Lovene af 13. Febr. 1818, 27. Jan og 7. Okt ud trykkelig, at enhver Embedsmand i Statens Tjeneste skulde være begge Sprog mægtig; men faktisk ved varede Tyskens Forrang og reelle Overherredømme i Administrationen trods alle Forordninger. Grunden hertil var fornemmelig den, at Embedsstandens samt lige Uddannelse kun foregik paa Tysk, og at der som Folge heraf trængte Folk ind i Statens Embeder, som slet ikke eller kun daarligt beherskede det bøh miske Sprog. I Aarene 1848 og 1849, da Ostrig for første Gang gik over til konstitutionelle Normer, blev den sproglige Ligeberettigelse gentagne Gange ud trykkelig og principielt anerkendt. I Kongeriget Bøhmen skulde Ligeberettigelsen have været gennemfort paa den Maade deri var Regeringen enig med Bøhmerne at alle Embedsmænd, saaledes som Kabinetskrivelsen af 8de April1) og Appellationsrettens Cirkuhere af 1) Denne Kabinetsskrivele har efter Højesteretsdom af 13 de Dec. 1N!>8 No. 14,934 Lovskr.ift.

5 234 Dr. Zdenko Tobolka. 30 de Maj 1848 forordnede, skulde være begge Sprog mægtige, men denne sproglige Ligeberettigelse traadte nidrig ud i Livet, saa at Tysk ogsaa i den følgende Tid beholdt Overkaanden. Med Foraaret 1849 holdt Ab solutismen paany sit Indtog i Ostrig og sejrede, da den oktroyerede Forfatning af 4 de Marts 1849 blev ophævet den 31te December Den østrigske Absolutisme i Halvtredserne var for Tjekkerne i sprog lig Henseende langt værre end Absolutismen for 1848, og det af den Grund, at den optraadte med en ganske aabenlys Tendens til at germanisere. Allerede den 7 de Aug blev et kejserligt Patent udstedt, i Kraft af hvilket Tysk blev fastslaaet som det regel mæssige Forvaltningssprog ved Højeste- og Kassationsretten; ved justitsministeriel Kundgørelse af 3de Nov blev i Schlesien Tysk indført som det eneste of ficielle Sprog ved Domstolene; Tysk blev allevegne Undervisningssprog i Skolerne, og i Aaret 1852 blev der udstedt Patenter, i Kraft af hvilke Tysk overalt fik Overvægten, og den tidligere ukendte Forskel mellem Forliandlingssproget og det officielle Sprog indadtil indtraadte. Et Patent af 23de Mai 1852 be stemmer, at det tjekkiske Sprog i Straffesager kun maa benyttes ved de den Anklagede angaaende Af skrifter, ved de mundtlige Foredrag under Hovedfor handlingen eller ved Forhøret over de sigtede, anklagede, Vidner og Sagkyndige under Betingelse af, at den, der skal forhores, udelukkende er det tjekkiske Sprog mægtig. Med Undtagelse af disse Tilfælde", hedder det i Patentet, skal i Straffeprocesser det tyske Sprog anvendes, hvilket overhovedet i Reglen skal be-

6 Den tjekkisk-tyske Natioualitetwkuinp. 23o nyttes som indre Embedssprog." Og i Patentet af!?ode Juni 1852 hedder det udtrykkelig, at for at re gulere Benyttelsen af de to Sprog skal i Civilprocesser Tysk udelukkende anvendes ved Domstolenes indre Tjeneste, navnlig vetl Affattelsen af Uddrag af Do kumenter, ved Andragender og Raadforelser saavel som ogsaa i skriftlige Forhandlinger med andre Dom stole og Myndigheder. At det tjekkiske Sprog gennem saadanne Patenter næsten blev fortrængt fra Retssalen, er klart, naar man betænker, hvor flydende Grænserne for det indre Em bedssprog" kan være. Undertrykkelsen af Tjekkisk og Tyskens Herredomme voksede uafbrudt, hvilket meget godt belyses ved en Forordning af 10 de Oktober 1854, ifolge hvilken der af administrative Embeds mænd og Retsbetjente kun kræves Kendskab til Tys"k. Det tyske Sprogs fremherskende Stilling stødte naturligvis snart paa Modstand hos alle ikke-tyske Folk i Østrig. Man agiterede mod Regeringen, der begunstigede det tyske Sprog, og udstedte den sprog lige Ligeberettigelses Lösen. I Bøhmen udtalte i Aaret 1861 Dr. F. L. Rieger, dengang ved Siden af den bohmiske Historiker Fr. Palacky Forer for de tjekkiske Politikere, folgende meget karakteristiske Ord: Vor Ligeberettigelse maa ogsaa vise sig praktisk og i det offentlige Liv." Regeringen var i det mindste delvis tvungen til at bryde Spidsen af denne Utilfreds hed hos Nationaliteterne paa Grund af de stormfulde og uheldige politiske Begivenheder. Da endelig Ostrig som Følge af Krigen med Preussen i Aaret 1866 maatte opgive alle Forhaabninger om at spille nogensomhelst

7 236 Dr. Zdenko Tol>olka. Rolle i Tyskland og var henvist til at styrke sin indre Kraft, og da Monarkiet som en Følge af Forliget med Ungarerne i 1867 blev delt i to Dele, Cis- og Trans-Leithanien, viste den ostrigske (eis-leithanske) Regering sin gode Vilje, erklærede sig i Principet for Ligeberettigelsen og proklamerede i Artikel 19 af Statsgrundlovene den sproglige Ligeberettigelse. Ved denne Artikel vendte Regeringen i Sprogsporgsmaalet, saaledes som det allerede fremgaar af Affattelsesformen, tilbage til den oktroyerede Forfatning af 4 de Marts 1849 ( 49), men ganske vist kun i Principet; i Praxis blev den for 1867 herskende Tingenes Tilstand bestaaende. Tysken beholdt ogsaa fremdeles Over vægten, fordi specielle Love og Forskrifter til Gennem forelse af det nye manglede. At LTtilfredslieden, der fra nu af stottede sig til Ordlyden af Grundlovenes 19, under disse Omstændigheder maatte holde sig og vokse, er klart. Da der i A aret 1871 var Forhand linger i Gang, der gik ud paa at tilvejebringe en vis Overensstemmelse mellem Regeringen og Tjekkerne, tænkte man ogsaa paa Reguleringen af Sprogsporgs maalet. Tjekkerne med Dr. F. L. Rieger i Spidsen udarbejdede i Forstaaelse med Minister Dr. Alb. Schäffle et Udkast til en Nationalitetslov, som de den 9 de Oktober 1871 indbragte i den bohmiske Landdag. Idet de gaa ud fra den Grundsætning, at kun den kan være Embedsmand i B»limen, som behersker begge Sprog, det tjekkiske og det tyske, udtrykte de deri deres Ønske om, at Forhandlingerne med Parterne ved enhver Domstol i hele Kongeriget Bohmen skulde foregaa i disses Sprog, at i Kredsrepræsentationerne og Ad-

8 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. 237 niinistrationen det Sprog, som taltes af Flertallet af de paagældende Kredses Befolkning, skulde være det officielle Sprog, og at Tjekkisk og Tysk skulde være ligestillede i de Grene af Administrationen og ved de Domstole, hvis Myndighedsomraade udstrakte sig over bele Landet. Dette Udkast blev aldrig til Lov, da Forhandlingerne med Tjekkerne gik i Stykker, saa at Sprogsporgsmaalets mislige Tilstand forblev ganske uforandret. Da det i Aaret 1879 saa ud, som om der var kommet et gunstigere Ojeblik for Tjekkerne, 'for søgte de tjekkiske Repræsentanter paa ny at bevæge Regeringen (Ministerpræsident Grev Taaffe) til at gennemfore den sproglige Ligeberettigelse i Praxis; de fremsatte i det store og hele de nys omtalte Grund sætninger fra Lovudkastet af 9 de Oktober 1871 og erholdt snart i det mindste en vis Beroligelse. Der blev nemlig d. 19de April 1880 udstedt en Forordning for Kongeriget Bohmen af det k. k. Indenrigs- og Justitsministerium, efter Ministeren Stremayer kaldet den Stremayerske Forordning, angaaende Brugen af de i Landet herskende Sprog ved Embedsforretninger mellem Administrationen, Domstolene og Anklage myndighederne paa den ene Side og de procederende Parter og Selvstyreorganerne paa den anden Side, i hvilken det nøje fastsættes, at Afgørelsen af Sagerne skal udfærdiges til Parterne i disses Sprog, og at ligeledes Protokollerne skal føres i samme. Den Stremayerske Forordning angik kun Forhandlinger med Parterne, medens den ikke foretog nogen Ændring med Hensyn til Sproget indenfor de paagældende In stitutioner; men da den havde Gyldighed for hele

9 238 Dr. Zilenko Tobolka. Kongeriget, paalagde den nodvendigvis Embedsmændene i hele Kongeriget den Forpligtelse at kunne begge Sprog, ihvorvel ogsaa fremtidigt Tysk holdt sig som indre Embedssprog". Tjekkerne vare stillede tilfreds ved den Stremayerske Forordning, men Tyskerne ingenlunde. Uisse nedlagde ved en Petition Protest i den bohmiske Landdag for de Kommuners Vedkom mende, i hvilke de havde Flertallet, og fordrede den nævnte Forordning ophævet, idet de angave, hvad der siden oftere er blevet gentaget i Taler af Mænd som Herbst, Plener og Schmeykal, at der ved Sprog forordningen af 1880 var gjort Forsog paa at indfore det tjekkiske Sprog ved Domstolene i Bohmens rent tyske Kredse, og at der fra tjekkisk Side stadig blev rejst Fordringer, efter hvilke det tyske Sprog kun skulde anerkendes som Landssprog, men ikke som Statssprog, hvad det dog faktisk allerede var. Tyskerne opstillede som en nodvendig Folgeslutning af deres Grundsætninger Fordring om en administrativ De ling af Landet, som det tjekkiske Parti, hvis Stand punkt var det bolnniske Kongeriges Udelelighed, umulig kunde gaa med til. Saaledes bragte den Stremayerske Forordning i Stedet for Fred den nationale Kamp til Bohmen, en Kamp, hvis Afslutning endnu ikke er til at ojne. I Aarene 1883, 1887 og 1888 blev der paa Tjekkernes Initiativ gjort Forsog paa en Udsoning, men disse Forsog strandede dog hvergang straks fra Begyndelsen. Først i Aaret 1890 syntes der at skulle opnaas en Overenskomst mellem de to Folk. Begge Nationaliteters Repræsentanter kom efter Regeringens Opfordring sammen i Wien og bleve enige om nogle

10 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. 239 Forligsartikler, der publiceredes d. 26 de Januar J890. Hvad man her var bleven enig om, brød med den Grundsætning, at alle Statens Embedsmænd i Bohmen skulde beherske begge Landets Sprog, og overlod Tysk Forrangen, i det man gjorde den Ind rømmelse, at ved Overlandsretten skulde Embeds mændene kun være forpligtede til at kunne Tysk. tjekkisk-tyske Overenskomster mødte i Bøhmen Mod stand hos Flertallet af den tjekkiske Befolkning, fordi de bleve betragtede som det første Skridt til en Deling De af det bohmiske Kongerige og som Anerkendelse af det tyske Sprogs Forrang; da saa Regeringen imod Aftalen forsøgte at gennemføre Wiener Overenskom sterne (de saakaldte Punktationer) ad administrativ Vej, trak de tjekkiske Tillidsmænd sig tilbage fra yderligere Samarbejde og toge Stilling imod Punktationerne. Forligsforsoget af 1890 blev for lange Tider uden Følger. Efter 7 AarsForløb blev der 1897 paany gjort Skridt for at bevæge Tjekkerne og Tyskerne til Enig hed i Sporgsmaalet om den sproglige Ligeberettigelse. Under Ministeriet Badeni blev der d. 5 te April 1897 udstedt en ministeriel Forordning for Kongeriget Bohmen (d. 22 de April samme Aar for Markgrevskabet Mähren), ved hvilken Sporgsmaalet om den officielle- Brug af Sprogene blev afgjort saaledes, at don Stremayerske Forordning ogsaa for Fremtiden i alt Væ sentligt skulde staa ved Magt, forsaavidt den angik Forhandlinger med de procederende Parter; for det indre Embedssprogs" Vedkommende blev Tjekkisk indført i Kongeriget Bøhmens Administration (ved Siden af Tysk); derimod blev Tysk staaende som intimeste

11 240 Dr Zdenko Tobolka. Embedssprog", forsaavidt det drejede sig om Forbin delsen mellem de forskellige Instanser og Central myndighederne (Ministerierne og Indberetninger til disse. Højesteret) og hines At denne Forordning maatte kræve (dette var iovrigt ogsaa Meningen med den), at Embedsmændene skulde beherske begge Sprog fuldkomment, er klart. Medens nu de Badeniske Sprogforordninger kunde glæde sig ved Tilslutning fra Tjekkernes Side, var det samme ikke Tilfældet i Tysker nes Lejr. Kun de forfatningstro Godsejere forholdt sig fredelige overfor Forordningerne; alle øvrige tyske Partier erklærede dem Krig, forlangte dem ophævede og krævede en Omordning af Sprogenes Stilling som Regeringssprog i den Retning, at der i Bøhmen skulde skelnes mellem tre Sprogomraader: et tjekkisk, et tysk og et, blandet, og at saa de Badeniske Sprogforord ninger kun skulde have Gyldighed for det tjekkiske og blandede Sprogomraade. Man søgte gennem For handlinger at naa til en Forstaaelse mellem Tjekker og Tyskere, men det lykkedes ikke. Da Tyskerne for enhver Pris vilde tilrive sig Sejren, besluttede de sig paa Rigsdagen i Wien til at gøre Obstruktion og satte igennem, at Ministeriet Badeni blev afskediget d. 28 de Nov. efter Rigsraadets Hjemsendelse, og at det blev betroet Baron Gautsch at danne et nyt Kabinet. Som Følge af den tyske Obstruktions Sejr faldt samtidig med Badeni ogsaa dennes Forordninger for Bøhmen og Mähren. Ogsaa det nye Ministerium Gautsch gav sig i Lag med Sprogspørgsmaalet i de bøhmiske Lande og udstedte d. 24 de Februar 1898 under almindelig Spænding Sprogforordninger for Bøh-

12 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. 241 men og Mäliren. Disse Forordninger beroede paa et andet Princip end Badenis; med Hensyn til de proce derende Parter vedbleve de Stremayerske Forordninger fremdeles at staa ved Magt, men i Spørgsmaalet om Administrationssproget blev der for Bøhmens Ved kommende skelnet mellem tre Slags Distrikter: renttjekkiske, renttyske og blandede Sprogomraader, saaledes, at begge Landets Sprog skulde anvendes side ordnet i de blandede Distrikter, medens derimod i de rene Distrikter vedkommende Befolknings Sprog skulde benyttes som Embedssprog. I Forordningen for Mähren blev denne Forskel ikke gjort, saa at Tyskens Herredømme som indre Embedssprog" her blev opretholdt. Tjekkerne vare ikke fornøjede med de nye Forordninger, men grebe dog alligevel ikke til det Middel at gøre Obstruktion, saaledes som Ty skerne i sin Tid havde gjort, da de betragtede Gautsch's Forordninger som et brugeligt Grundlag for en Dis kussion og nærede Haab om en gunstig Vending i Forholdene. Tyskerne vare heller ikke endnu stillede tilfreds ved Gautsch's Forordninger, ikke just fordi disses Indhold var dem uantageligt, men snarere fordi Reguleringen af Sprogspørgsmaalet efter deres Mening burde ske ad Lovgivningens Vej og ikke gennem For ordninger. Tyskerne fortsatte derfor med Obstruktionen og opnaaede ved denne Taktik, at Gautsch's Sprog forordninger ophævedes d. 17 de Okt af Ministe riet Clary, og at den samme Tilstand i Sprogforholdene, som havde hersket før de Badeniske Forordninger, atter indtraadte: Tjekkisk havde Gyldighed som Forretningssprog overfor de procederende Parter, saaledes 16

13 242 Dr. Zdenko Tobolka. som den Stremayerske Forordning havde fastslaaet, men det indre Embedssprog" er udelukkende Tysk. Denne Tilstand er endnu fremdeles herskende i de bøhmiske Lande. Der er ganske vist af det nuværende Ministerium, Korber, gjort Forsog paa at bringe Sprogsporgsmaalet til en tilfredsstillende Afslutning, men uden Resultat. Tjekkernes og Tyskernes Politik bevæger sig allerede nu ikke mere indenfor Sprogspørgsmaalets snævre Grænser, men paa Social økonomiens vidt udstrakte Omraade, hvor de to Na tioner snarere have Udsigt til at naa et Maal i Fællesskab. * * * / Sprogsporgsmaalet mellem Tjekker og Tyskere er ikke løst; man er forelobig kun gaaet afvejen for dets Løsning. Den sproglige Radikalisme er hørt op i det mindste paa tjekkisk Side. Sammenligner man de to kæmpende Partiers nuværende Stilling, bør man lægge Mærke til følgende: paa tjekkisk Side rækker For dringerne og Ønskerne fra de to Sprogs Ligeberetti gelse som Embedssprog til Kravet om det enkelte Sprogs Eneret, fra Landets administrative Enhed til dets administrative Deling. Den første For dring taber dog i det mindste paa tjekkisk Side stadig mere og mere i Styrke. Det førende tjekkiske Partis Ungtjekkernes Organ Nårodni Listy" hælder stundom mere til den ene, undertiden igen mere til den anden Side. De ledende og indflydelsesrige Po litikere blandt Ungtjekkerne (Kramår, Kaizl) holde mest paa Delingsprincipet, omend de hist og her ville

14 Den tjekkisk-tyske Nationalitetskamp. 243 gaa med til Afvigelser fra Regelen. De yngre poli tiske Partier blandt Tjekkerne have bortset fra det af Professor Masaryk ledede Folkeparti ikke ud arbejdet noget selvstændigt Program for denne Sags Vedkommende, men simpelthen overtaget de mest ra dikale Ungtjekkers Anskuelser, det vil sige, de træde i Skranken for Embedsmændenes Forpligtelse til at kunne begge Sprog og for Bevarelsen af Landets ad ministrative Enhed. Det tjekkiske Folkeparti frem hæver derimod, at Tanken om Landets Udelelighed ingenlunde udenvidere behover at rammes af For anstaltninger, der træffes indenfor Landets Omraade og kun tilsigte Administrationens Forbedring og Umuliggorelsen af de nu stedfindende Chikaner; Partiet har derfor erklæret sig for den administrative Deling og Retten til at blive Embedsmand selv for den, der kun behersker et af de to Sprog. Dette Standpunkt har fundet Udtryk i et Lovudkast, som, hvis det fik Gyldighed, vilde gøre det af med Tyskernes Fordring paa tysk Statssprog. Paa tysk Side gik man i Aaret 1880 ud fra en administrativ Deling af Landet og Retten til at blive Embedsmand med kun ét Sprog, og paa dette Stand punkt staar endnu Flertallet af de tyske Partier. I Pintsen 1899 kom det tyske Folkeparti, det tyske Frem skridtsparti, de forfatningstro Godsejeres Forening, den kristelig-sociale Forening og den frie tyske Forening overens om et fælles Sprogprogram (det saakaldte Pintseprogram), ifølge hvilket de forlange alle hidtidige Sprog forordninger ophævede ogsprogsporgsmaalet reguleret ad legislativ Vej. De forenede tyske Partier kræve som 16*

15 244 Dr. Zdenko Tobolka. indre Embedssprog næsten overalt Tysk og vil kun under visse Betingelser" indrømme, at Bøhmisk maa være indre Embedssprog i de tjekkiske Krese af Bøhmen, men derimod ikke i Mähren og Schlesien. Det tyske Sprog skal efter de forenede tyske Partiers Pintseprogram være det Organ, hvorigennem Østrigs forskellige Na tionaliteter gøre sig forstaalige indbyrdes, og som en Følge deraf skulde enhver Embedsmand kunne doku mentere Kendskab til Tysk. For Bøhmen og Mähren forlange de tyske Partier national Afgrænsning. Der imod er Altyskernes radikale Parti gaaet ud over Pintseprogrammets Bestemmelser og fordrer tysk Statssprog overalt. Da dette Parti desuden haaber paa, at Tyskerne med Tiden vil komme ovenpaa ogsaa i de tjekkiske Egne, og da det ikke ønsker at dæmme op for sine nationale Krigslyster, er det imod enhver na tional Afgrænsning. Altyskernes Parti vinder nutildags stadig større Magt og Betydning blandt Tyskerne i Østrig. De sidste Rigsdagsvalg viste en Fremgang for Altyskerne i Tallet af Repræsentanter. Tager man denne Omstændighed i Betragtning, maa man indrømme, at Udsigterne til et Forlig mellem Tjekker og Tyskere i Sprogsagen stadig blive svagere. Naar intet af de tjekkiske Partier kunde slutte sig til det tyske Pintse program, er det saa meget mindre at vente, at der skulde findes noget Parti blandt Tjekkerne, som fra sit Standpunkt vilde anerkende Altyskernes Sprog program endog blot som Grundlag for en Diskussion.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001 Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Socialdemokratiets program 1888

Socialdemokratiets program 1888 Socialdemokratiets program 1888 Socialdemokratiets første program blev vedtaget i 1876. Det blev revideret løbende i de følgende år, ikke mindst i 1888, efter at de første socialdemokrater var blevet indvalgt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 149-1905) Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. juni 1905 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON SAG C-208/88 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * Hr. afdelingsformand, de herrer dommere, * Originalsprog: fransk.

Læs mere

XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke.

XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke. XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke. (Journ. Nr. 331/1916.) Under 4. November 1016 tilskrev Kirkeministeriet Konsistorium saaledes:»i Henhold til Lov om Kirkers Bestyrelse m. m.

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere