P: Du tænker, at det kan man ikke tillade sig, sådan lige fra dag 1?

Transkript

1 Transskribering af interview med Tine TEMA 1: BESLUTNINGSPROCES P: [Intro til interviewet] Men jeg vil egentlig starte med at stille nogle spørgsmål til forskellen mellem vores generation og til vores forældres generation. Jeg vil starte med at spørge til, hvor gamle var dine forældre da de fik børn? T: Åh, det kan jeg vel næsten regne ud. øh min mor var 33, 34 og min far var 40, da han fik mig og [navn på tvillingesøster]. Så har jeg jo en bror der er to år ældre, og så min far han fik et barn i tidligere forhold, da han var 26, tror jeg. Men med en anden kvinde. SÅ han fik lige en tidligt, mens ellers generelt så tror jeg, at det ligger lidt til min familie, at få dem lidt sent. P: og det gjorde det også på det tidspunkt? T: Ja, det gjorde det, bortset fra min fars tidlige søn, der. ikke. P: Jo. Okay, så du har to søskende og en halvbror? T: Og en halvbror, ja. P: Tror du... Måske har du talt med din mor om det... at det er et anderledes valg, man som kvinde anno 2016 træffer i forbindelse med at få første barn, end det som din mor stod overfor i sin tid? T: Det tror jeg generelt, at der er. P: Ja? T: Men jeg tror, at de var sådan meget typisk storby-karriere-mennesker. De havde gang i virkelig mange ting, begge mine forældre. Og fandt hinanden sådan ret tæt på, at de også fik børn. Så det var sådan, de joker altid med, at det var et arrangeret ægteskab. [griner], altså det ved jeg godt det ikke var [griner], men jeg tror ligesom de begge to var i den alder hvor de tænkte, at de kunne rigtig godt lide hinanden og de ville begge to gerne have børn og så skete det der, ikke. P: Okay, yes Tænker du i forhold til din egen tilværelse, som den er nu, er den forenelig med at få børn? T: [sukker], altså det er den jo. øh... Jeg ville sagtens kunne få et barn nu. Altså min tvillingesøster har jo lige fået, og vi er jo blevet færdig på samme tid [med studie red.], og sådan noget. Men jeg tror, at jeg ville foretrække at få det... ikke at få det nu, men inden for nogle få år, fordi jeg tænker i termer... altså i arbejdstermer. P: Ja? T: Jeg tænker, at det arbejde jeg er i nu, det er ikke et arbejde, jeg har lyst til at være i, når jeg får et barn. det er 1. og noget andet er, at jeg så hellere vil have et andet arbejde, hvor jeg så lige har været i et års tid, sådan så jeg føler, at jeg kan tillade mig at tage barsel. P: Du tænker, at det kan man ikke tillade sig, sådan lige fra dag 1? 1

2 T: Jo, jo. det kan man jo godt. Men det kan jeg godt se, hvorfor virksomheder vil synes var ret træls og det er mere... hvad skal man sige sådan underforstået i orden at gøre i det private, for jeg ved, at jeg kommer til at arbejde inden for det private. P: Ok T:... at gøre sådan efter lidt tid. Jeg kender virkelig mange der har gjort det inden for det offentlige, og det ville jeg heller ikke overhovedet have nogle skrupler ved det... Øh... Men jeg tænker ikke kun i forhold til det, men det er ligesom det jeg tænker på den side, men på den anden side, der tænker jeg, at det passer meget godt med om halvandet til to år, ville jeg have lyst til at få børn. P: Ja. T: Så det ville både passe arbejdsmæssigt, men også i forhold til min time-table, eller hvad man skal sige... Så passer det bare bedre. P: Okay. Har du sådan en indre time-table? T: Ja. det har jeg. P: Og der er børn ikke det, der står lige nu? T: Nej slet ikke! Altså sådan... Altså det er jo nemt at sige, når man ikke har børn, fordi jeg holder jo virkelig meget af min søsters lille datter. altså jeg bliver jo sådan helt! Jeg kan slet ikke beskrive den kærlighed, man oplever som moster. Men jeg tror mere, at tanken om at få et barn er mere begrænsende end det er øh... ønskværdigt lige nu... P: Okay. T: ift. at jeg tænker måske mere på karriere og mine egne egobehov. og sådan noget P: Så det er noget arbejdsmæssigt, og noget... T: Ja, jeg tror mere jeg ser det, som jeg sagde før, som en begrænsning frem for en... noget der er ønskværdigt. Altså jeg har flere ting, jeg godt kunne tænke mig lige at gøre inden, at jeg ved at man bliver begrænset. P: Er det noget som ikke er foreneligt med at få en baby? T: Det er højst sandsynligt foreneligt, men det er nok ikke ligeså nemt. Og det er fx rejser eller karriereudvikling og flytte for den sags skyld. P: Så tænker jeg, Hvor sikker/usikker er du på, at du gerne vil være mor? T: der er jeg 100 procent sikker. Der er slet ikke noget. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden børn. Det ville være helt forkert... for mig... ikke for andre nødvendigvis, men jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden børn. 2

3 P: Har du altid vidst det? T: Ja, det tror jeg. det er ikke noget jeg har tænkt særlig meget over, men det har jeg bare altid vidst. Og det tror jeg bl.a. altså jeg er kun blevet bekræftet i... men det er også virkelig grelt. Altså det er nogle grelle eksempler, men dem jeg kender, som jeg ikke har fået børn, det er fx min gamle chef inden for restaurations branchen, og ham og hans kone er bare begge to blevet sådan lidt alkoholiserede fordi de bare kun har hinanden at gå op i. Og det bliver bare sådan lidt... det virker så meningsløst, det de laver. Jeg kan slet ikke forestille mig bare at leve i sin egen trummerum. det der med ikke at skulle gå op i andre, på den måde som man gør, når man får børn. Så nej, jeg kan slet ikke forestille mig, ikke at skulle have børn. P: Hvordan tænker du at beslutningen om at få børn adskiller sig fra andre livsvalg? T: Hvad tænker du? P: Eksempelvis at vælge en kæreste eller væge uddannelse, eller noget andet der har en stor betydning for ens tilværelse? T: Men det adskiller sig jo blandt andet ved at det ikke kun handler om en selv. Man har lidt 'paint the road' for en selv med de andre valg man tager, så designer man lidt, hvilken vej man vil gå, og hvordan det skal se ud, og det kan man jo ikke med børn på samme måde, fordi det indebærer jo en partner. I et eller andet led og levende mennesker. Et barn og vildt meget organisering. og det handler ikke bare om en selv P: Det er mere omfattende måske? T: ja P Tænker du, at det er den mest vanskelige beslutning vi overhovedet skal træffe? T: Hmm... for mig er det ikke vanskeligt, fordi jeg ved, at jeg skal have børn. så sådan er det bare. P: Men beslutningen om hvornår du skal have de her børn? T: Ja, det kan jeg godt følge... Altså jeg tror ikke nødvendigvis, at der er det 'rigtige' tidspunkt. Altså, jeg tror også at en af grundene til, at jeg absolut ikke er skruk nu er fordi, jeg har en kæreste der absolut ikke er skruk nu... P: Okay? T: altså han er lige et år yngre end mig og føler sig stadig som et barn. Han er virkelig sådan en barnlig sjæl, altså han er klart mentalt meget yngre end hans alder. Han er virkelig stadigvæk et barn selv. Jeg kan godt følge ham i hans tankegang. P: er det noget han selv siger også? T: Ja, det er meget tydeligt, fordi han bliver fuldstændig panisk når man snakket om børn. Jeg tror, at tanken om at skulle tage sig af et andet menneske på den måde, det er slet ikke nu. Og det kan jeg godt se, og jeg er heller ikke skruk nu, men det har helt klart også påvirket mig. Hvis nu han gik og var helt vildt skruk, så kunne det da godt åbne en mulighed lidt tidligere så. øh. ja. 3

4 P: Jeps. Har du tænkt på det her med, altså nu har du jo ikke valgt at få barn mens du studerede, men har du tænkt det som en mulighed. Eller har du tænkt at det var for utrygt at gøre det. Har du en holdning til at tage det valg? T: Jeg har slet ikke overvejet det. Jeg tror altid jeg har vidst, at jeg ville have børn sent, faktisk. P: Det lå ligesom i kortene? T: Jeg har bare aldrig nogensinde overvejet at få børn før... Jeg har hele tiden vidst, at det ville blive omkring de 30 + ikke. Jeg har altid synes, at det var vildt sejt, når mine medstuderende fik børn, det er sgu ret sejt. Independent på rigtig mange planer. Men aldrig noget, hvor jeg har tænkt, at det kunne jeg også godt tænke mig. P: Så det er ikke fordi, du har fravalgt konstellationen af at gøre det på det tidspunkt... Det er bare at du ikke har haft lysten til at gøre det? T: Nej slet ikke haft lysten til det, nej. P: Ville I, du og din kæreste kunne opretholde din nuværende levestandard, hvis du fik et barn? T: Nej det tror jeg ikke. P: Ville den kunne leve op til dine forventninger, kunne opretholde en levestandard som du er tilfreds med? T: øh... altså jeg tror automatisk at man går på kompromis med rigtig mange ting. P: Ja? T: altså jeg tror ikke, at vi ville kunne rejse lige så meget, og jeg tror ikke vi ville kunne være lige så spontane, eller hvad man skal sige. Altså vi går virkelig meget ud at spiser. Det ville vi højst sandsynligt heller ikke kunne gøre, eller have overskud til, eller have penge til. Men det er ikke noget jeg ser som. eller det er jo nok en af grundene til, at det er nu at jeg ikke har lyst til at få børn nu, fordi jeg holder meget af det liv, vi lever nu. Men jeg tænker også samtidig, at det er en fin nok forandring, når man når dertil. P: okay T: Så jeg tror, at det bliver helt anderledes, men jeg tror at det bliver på andre 'terms', men det bliver godt, men hårdt. Altså jeg tror ikke at man kan sætte sig ind i det, før man er der, men det eneste jeg sådan rigtig har at sammenligne med, det er min tvillingsøster. Og det kan jeg jo bare se, at det er sindssygt hårdt og sindssygt meget logistik og... så jeg tror da, at der er rigtig mange ting der... altså undersøgelser viser jo også at ens lykkeniveau falder væsentligt... P: Ja, det er næsten lige blevet offentliggjort. T: Ja, præcis [begge griner] 4

5 T: øh, så det er jeg da helt indforstået med. Og jeg kan jo sagtens forstå, altså jeg kan jo godt se det der med... alle de der bekymringer. bare at passe sit barnebarn eller sin niece eller nevø gør mig helt... altså jeg er et totalt nervevrag, og prøv at overvej at blive forældre og skulle tage sig af et lille liv, ikke. Altså så jeg kan snildt sætte mig ind i at det tærer på ens overskud. P: Hvorfor tror du så, folk vælger at få børn? T: Fordi det giver mening. For mig giver det virkelig meget mening. det der med at videreføre nye generationer og... For mig der virker det bare så meningsløst det der med bare sådan at videreføre den livsstil man har, hvor det kun handler om en selv... P: Hvis man frivilligt vælger at forblive barnløse? T: Ja, og det er jo virkelig kun for mit eget perspektiv, fordi når man ser nogle af de personligheder der har valgt ikke at få børn, så har de jo nogle supergode argumenter, men for mig ville jeg slet ikke sådan... Det ville være meningsløst. P: Tænker du, at det er socialt acceptabelt at forblive frivilligt barnløs? T: Jeg tror der er rigtig meget uforståenhed over for ikke at ville have børn. Og jeg har jo også nogle gange selv svært ved at sætte mig ind i det der med et direkte fravalg. Og jeg tror også tit... det er sikkert også en kliche, men om man har en eller anden, som man kan se i sit liv. altså en partner. De veninder jeg har, som har snakket om, at de også kunne forestille sig et liv uden børn, det er jo så også dem der ikke har en partner, tit. og så forstår jeg det godt, hvordan skulle man så lige kunne... Altså så er det lige pludselig ret langt væk, eller det kan det i hvert fald være. så. P: Men tror du... Nu taler du om det her med at se, at man viderefører sig selv, ikke? Men tror du, at man kan opnå ligesom den følelse eller den relation som forældre har til deres barn, tror du man kan opnå den ved andre relationer eller aktiviteter? T: Altså ved bare at have en stor omgangskreds fx? P: Ja, på en eller anden måde, om man kan finde det et andet sted? T: Det tror jeg godt man kan, men ikke på samme måde. Altså jeg tror der er sådan noget lidt biologisk. De følelser der opstår når det er ens familie... Altså... men der er jo mange der har deres familie og deres venner ikke, men jeg vil sige... Det ved jeg ikke, jeg har jo en stor familie og alle har jo fået børn. Men jeg tror bare... Jeg synes bare tit man ser eksempler på at det aldrig er helt lige så lykkeligt, det der med at ens familie så lige pludselig bliver lille, og når generationen så forsvinder, så lige pludselig er man bare lidt 'on your own' og... ja. P: Hvad tænker du er den mest centrale grund til at du ikke har børn nu? Du har været lidt inde på det, men er der mere du vil tilføje? T: Nej, jeg tror egentlig, at jeg har sagt det, men det er meget sådan... Mit plan for mit arbejdsliv og det her med, at der er nogle ting, som jeg stadig gerne vil udleve... og så også klar fordi, jeg har en kæreste der virkelig ikke er skruk. Altså som bliver helt panisk, bare man snakket om børn, ikke. Det hjælper heller ikke 5

6 på det. P: Hvad ville du tænke vil være det bedste og det værste ved at få et barn nu? Det kan være at du har noget mere at tilføje, når det bliver trukket så skarpt op? T: øh... Det er svært. Noget af det bedste vil være den der, og det er jo også det der forventes af nybagte mødre, men den der "ej, er det ikke bare instant love"? Og jeg tror godt, at det kan stresse ret mange nybagte mødre, men jeg har også en eller anden forventning om, at der vil være et helt særligt bånd til det her lille barn, man føder. Jeg kan bare mærke, at det er helt sådan ubeskriveligt den følelse jeg har over for min lille niece. Altså sådan det der med, at det er familiebånd... Altså jeg er jo ikke tættere på nogen end jeg er på min tvillingesøster, altså hun er jo min tætteste relation overhovedet. Og så hendes lille datter der. Så jeg kan kun forestille mig, at det bliver endnu stærkere, den følelse af at få sit eget. Så det er hele det, og så det der med at følge sådan et lille liv og så... Ja. Øh, så det... Og hele den der nye relation man indgår i som en enhed, som en familieenhed og sådan noget. Det værste det er klart, at hele ens liv bliver styret af logistik og af mangel på søvn og mindre overskud til sig selv og sin kæreste. Altså der er jo virkelig mange i min omgangskreds og min søsters omgangskreds, der har fået børn, og man kan jo bare se... Jeg er virkelig imponeret over, hvor seje mange af dem er ift. deres forhold, fordi hold kæft hvor virker det hårdt, ikke. Så lige pludselig så føler manden sig overset og så er der problemer og så... ja jeg tror der følger rigtig mange stressende situationer med. Både ift. barnet, men også ift. ens partner. Og det er ikke noget jeg lige ser frem ti l... P: Nej? T: Men altså det følger jo med, så det er ikke fordi jeg forventer, at det ikke vil ske. P. Så det er ikke noget der afholder dig? T: Nej... jeg har en meget god indsigt i, at det er en del af pakken. TEMA 2: RELATIONER P: Så vil jeg lige spørge lidt mere til dine nære relationer og dine tanker om parforhold og familie. Hvor bor dine forældre? T: på Østerbro. P: På Østerbro. Okay, så du har dem ret tæt på? T: Ja. P: Hvad med din øvrige familie. Bor de også i København? T: Ja, de bor allesammen mere eller mindre på Østerbro, Nørrebro og KBH K. P: Okay T: Og så lidt oppe på Nordsjælland, og så har jeg lidt familie i Jylland, som jeg ikke har noget forhold til. Men ellers bor hele min familie mere eller mindre her. 6

7 P: Hvor tit ses i? så T: Jeg ses nok gennemsnitligt hver 10. dag med min søster og hendes lille datter, der. Men vi er jo tre børn, hvad skal man sige fuldblodsbørn, og mine forældre har... Vi startede med at have en mandagsmiddag, da vi allesammen flyttede hjemmefra. Hvor vi hver mandag kom til middag, fordi de bor jo halvanden km væk, ikke. Og så blev det til tirsdagsmiddag, men nu er det så blevet til hver anden tirsdagsmiddag, fordi [Navn på søster og svoger] og deres lille datter, de skal også se hans familie og sådan noget. Så hver anden tirsdag ses vi fast. P: Okay T: Og det er minimum, ikke. der er jo tusindvis af fødselsdage og arrangementer og sådan noget, fordi vi har en stor familie. Så vi ses ret meget. P: Hvad laver i når ses? Så er det familiemiddag? T: Ja, det er det hver anden tirsdag. Øh... ellers ja, et eller andet komsammen eller en eller anden har noget arbejdsrelateret eller, ja. P: når der er noget at fejre også T: mm. præcis P: Taler du nogen gange med dine forældre om det med at få børn? T: Der blev lige åbnet lidt for sluserne da Mira fik en datter, altså, det ved jeg ikke om du selv kender til [griner]. Men før der fik jeg ellers ikke lov til... det er især min mor. Det er min mors første barnebarn... P: Så hun er måske lidt oppe at køre? T: Ja, og det forstår jeg også godt... Og jeg kan mærke, at en af grundene til, at jeg skulle få lyst til at få børn, det er for at gøre hende glad... Den der kærlighed, som man ser fra mine forældre og til det lille ny pige der, det er jo helt fantastisk. Man får helt lyst til at selv at... det er helt klart på pluskontoen, ikke. Og der tror jeg, at de har fattet, at det ikke er lige nu, men kan også godt mærke, at de er totalt klar ikke. Men det er egentlig mere andre. Fordi de forventer lidt, at når man er tvillinger, så når den ene gør noget, så gør den anden det også, på trods af at vi er vidt forskellige. Så alle har bare spurgt! "Nå er det så snart dig" P: Dine venner og sådan? T: Nej måske ikke lige mine tætte venner, fordi de ved godt... det ville de ikke spørge om, men min øvrige familie og familievenner og sådan noget. Der er det sådan noget "Ej, så må det også snart være din tur", som om at det går hånd i hånd... P: Hvad tænker du om det? Bliver du irriteret, smigret eller hvordan? T: Jeg tager det egentligt rimelig afslappet, men sådan "Nej det er ikke lige nu". Det der kan stresse mig mest er hvis de spørger hvor [navn på kæreste] også er der, fordi han er bare en stressfaktor, når han bliver 7

8 spurgt om det. Jeg ved ikke hvorfor han stresser så meget over det, fordi jeg ved, at han også er sådan et rigtigt familiemenneske... Men jeg tror bare, jeg tror at det hjælper rigtig meget at vores omgangskreds er begyndt at 'settle' på hans tanker omkring det. Men jeg tror bare lige pludselig at han tænker, at han er blevet meget hurtigt voksen. [griner]. Og der kan det godt være sådan lidt "NEJ", fordi især hans familie spørger rigtig meget mig. P: Okay T: Hvor de sådan... altså det tør de ikke at spørge ham om. Og der kan det godt være sådan lidt... "Er I søde at lade være med at spørge hele tiden", fordi... "I har spurgt om det". Men ellers er det sådan rimelig... Jeg tager det rimelig afslappet. P: Yes. Så vil jeg godt lige høre lidt om, fordi du er jo i fast parforhold. Vil du fortælle lidt om, hvordan i mødte hinanden, hvor længe i har været sammen, om I bor sammen osv. T: øh... Vi mødtes på 4. maj kollegiet P: ja T: På Frederiksberg. og vi flyttede ind nogenlunde samtidig. Og man kan flytte ind på 4 maj Kollegiet, hvis man har en forælder eller en bedsteforæder, der har været med i modstandskampen i 2. Verdenskrig. P: Okay T: Og jeg havde indgang, og han var bare fremlejer, fordi han havde ikke indgang. Så han fremlejede bare folks værelser, når folk var på udveksling. Ja, og så mødtes vi der. Jeg havde faktisk en kæreste på det tidspunkt, en så... Så ved jeg ikke hvad det var, men han var bare så anderledes end min daværende kæreste og det var lige sådan et frisk pust. Sådan rigtig drengerøv. Så gik der meget kort tid og så havde vi... ja der var faktisk lige et overlap på en måned, hvor jeg var sammen med [navn på nuværende kæreste] selvom jeg stadig var kærester med en anden [griner]. Men så blev vi så kærester, men det var en lidt rough start, fordi jeg kom direkte fra et laaangt forhold og og over i et nyt, og det var ikke sådan helt klar. Men nu har vi været sammen i 7,5 år ikke. Men starten var sådan rimeligt turbulent, fordi vi var unge og fulde af temperament begge to, ikke. Og vi var ikke særlig gode til at gå på kompromis, og jeg kom direkte fra noget og... Men det holdt jo, som man kan se her 7,5 år efter, ikke. også på trods af at jeg har været på udveksling og arbejdet i udlandet, og det har han også, og sådan noget... P: Og hvor længe har i boet sammen så? T: Jamen han blev så boende på kollegiet et par år længere end mig, og så flyttede jeg ind hos en veninde, og så for tre år siden købte jeg en lejlighed, hvor han så efter halvandet år flyttede ind. Så vi har boet sammen i halvandet år nu. P: Nu siger du det her med, at han godt kan blive lidt pres over det der med børn. Men ved du om han godt kunne tænke sig at få børn en dag? T: Jamen det ved jeg. Han er sådan rigtig lille kernefamilie, han er meget traditionel på en eller anden måde. Jeg tror egentlig bare, at han synes, at han blev meget hurtigt voksen. Han gik lige fra at gå på Uni til at blive kastet ud i at arbejde i et ministerium og arbejde voksentider og folk fik børn. Tingene omkring ham blev voksne, og jeg tror ikke, at han selv følte at han voksede lige så hurtigt. Så jeg tror egentlig lidt det er det. 8

9 Men jeg ved at han gerne vil, og jeg ved, at han ikke kan forestille sig, at det skulle være med andre end mig og sådan noget. Jeg tror bare ikke, at han mentalt er klar. Jeg tror ikke han har haft den der, som han oplever at nogle af hans venner har. Han lider lidt af det der FOMO [Fear Of Missing Out], det der med... og det fyldte virkelig meget for ham, da han var yngre, ikke. Men man kan stadig godt mærke det på ham, ikke. Han vil helst være den sidste der forlader festen, ikke. Så han er stadigvæk virkelig en drengerøv. P: Så det er måske også derfor, du begynder at tænke, at det er fint at de rundt om jer begynder? T: Ja, ja. Det gør ikke mig noget, fordi jeg vil kunne tænke mig, at der går sådan 1,5; 2 år agtigt, ikke. Øh. Så det gør ikke mig noget, at vores omgangskreds bliver mere voksne. Fordi jeg tror det påvirker [kærestens navn] i den rigtige retning, at han ser at det ikke er SÅ farligt og SÅ... P: Tænker du, at I bliver gode forældre en dag, dig og [kærestens navn]? T: mm. Ja, det tror jeg. Altså nu er den eneste, som jeg rigtigt har at relatere til, det er min søster. Og jeg har været vildt imponeret over dem, fordi mig og [navn på søster] har virkelig meget temperament, hvor det har været sådan... Jeg tror vi begge to har anlæg for at svare igen. og det har jeg bare været vildt imponeret over med [søsters navn], at de bare står der og er MEGA pressede og har ikke sovet en hel nat. Og alligevel er de bare mega teamorienterede, hende og hendes kæreste... og løfter i flok og snakker bare virkelig pænt til hinanden også selvom man snerrer af hinanden. og gad vide, om vi ville kunne gøre det på samme måde? Jeg synes det er vildt imponerende. Altså, nu har jeg heller ikke så mange at sammenligne med, men jeg har virkelig været sådan "Okay, der ville jeg have råbt virkelig højt-agtigt. Altså hun er virkelig et godt forbillede ift. en nybagt mor. Men jeg håber inderligt at det bare kommer med motherhood. [griner], at man bare bliver sådan lidt mere overbærende og lidt mere sådan... Og det klæder hende super godt [søsters navn], at være large, at være lidt mere large og ikke tage tingene så personligt eller så tungt. øh... Så det håber jeg virkelig, at jeg ville kunne være det samme, men jeg har virkelig tit tænkt, at det var virkelig imponerende, at hun reagere sådan der, når han [svoger], sagde noget der var SÅ irriterende... [begge griner] T: Men det tror jeg, men jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg ser det ikke for mig, kun sådan en skitse. Det er ikke sådan at jeg går og dagdrømmer, og "ej, så kommer"... P: At så er det på den og den måde? T: Nej, jeg tror virkelig det bliver som når det kommer. P: Tænker du dig og din kæreste, som om I er jeres egen familie? T: Jeg ser os ikke som en familie, men vi joker lidt med det, sådan "familien på [deres adresse]"... altså bare sådan lidt for sjov, når man omtaler os som "hilsen [eget navn og navn på kæreste]. Men jeg kom især til at tænke på det til sidste jul, fordi min mor insisterer på, at vi hver jul får taget et julebillede. Og i år INSITEREDE hun på, at alle kærester skulle med. Og jeg tror at det startede med at [svoger] blev nødt til at komme med nu, fordi de har fået en lille datter, og så tror jeg hun synes, at det var underligt, hvis min og min storebrors kæreste ikke var med, hvilket jo også giver god mening, men der var jeg virkelig sådan, at det var ikke mit behov, at han [navn på kæreste] skulle være med. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke ser ham som, at jeg ikke synes han skal med, eller er flov over ham eller noget som helst. Det virkede bare så sat. og jeg følte mig slet ikke så sat. Men han kom med, og så var det jo slet ikke så slemt. Men jeg 9

10 tror at han... Til sidst begyndte han at sige, at han havde da heller ikke lyst, hvis jeg ikke havde lyst til at han skulle med. Og så fik jeg vildt dårlig samvittighed, fordi det var jo heller ikke fordi jeg ikke have lyst, vel [blinker med det ene øje]. [begge griner] T: Men det var det bare sådan, at der blev vi lige en enhed. Og den tanke er virkelig noget, jeg kæmper med og har altid kæmpet med, at settle. Og det der med at miste min individualitet. Det kan jeg virkelig mærke på sådan nogle småting som, at jeg er inderligt lykkelig for, at det er mig der ejer vores lejlighed, eller MIN lejlighed, og at han egentlig bare er flyttet ind. Og det siger jeg jo ikke til ham. Og sådan... andre ting... altså jeg har fx slet ikke noget behov for at blive gift. Bare tanken om... Jeg har mere lyst til at få børn end til at blive gift. Tanken om, det der med at skulle være til ansvar over for en på legalt... Det skræmmer mig helt vildt! Mere end at få børn, hvor man jo om noget er bundet til hinanden. jeg ved ikke hvad det er, jeg tror virkelig jeg er påvirket af mine forældre der. De blev kun gift af praktiske årsager, efter de fik os og sådan noget. Så det er virkelig noget... Jeg kan ikke huske hvornår jeg ikke har kæmpet med det der... Jeg kan virkelig ikke lide at miste min... eller følelsen af individualitet. P: Men alligevel vil du gerne have børn? T: Ja, ja og det er det der er så super stenet... Og når folk er sådan "jamen så bliver man gift", fordi jeg ved at [navn på kæreste] gerne vil giftes og sådan noget. og det er altså hans behov, det er ikke mit behov, og jeg elsker bryllupper og jeg elsker tanken om at gå til bryllupper og kærlighedsfester, men for mit eget vedkommende så bliver jeg helt stresset ved tanken, og det er på trods af, at vi har været sammen i 7,5 år og jeg ikke sådan lige går med tanken om, at der skal ske noget som helst drastisk. Men jeg ved ikke hvad det er, fordi folk er jo sådan "jamen I kan jo bare blive skilt". Men i min familie tror jeg bare, at der er blevet skabt et eller andet tabu om at blive skilt. P: Okay. T: Så det fylder virkelig meget for mig. Så tanken om at blive skilt, det vinder over den lykkelige tanke om at blive gift. P: Fordi der er mange der er blevet skilt? T: Ja, fordi raten er halv halv ikke. Så det påvirker mig helt vildt meget. Jeg har slet ikke, overhovedet ikke lyst til at blive gift. P: Tænker du, fordi det er jo også lidt sjovt at ægteskabsalderen er højere end alderen for første barn. Hvad tænker du om det? T: Jeg tror egentlig, uden at vide noget om det, at der er en del der har det lidt på samme måde som mig. Det der med, at det bliver gjort af praktik... Men på den anden side, synes jeg godt nok også, at der er flere og flere piger i min omgangskreds, der har en eller anden ide om, at de skal giftes inden de får børn. P: Okay T: Så det er sådan lidt gammeldags. At de kunne ikke forestille sig at få et barn før de blev gift. Hvor det handler om sådan noget, og ikke hvad der nu lige sker-først-agtigt. Og det tænker jeg også, at det fylder 10

11 mere og mere. Men jeg ved det ikke, der er nok begge tendenser. P: Men det lyder som om du tænker, at blive gift er et mere definitivt valg? T: Ja, og det er det der er så super stenet! Jeg ved ikke hvad det er. Jeg tror det har noget at gøre med at blive gift, så handler det om mig og én anden. som jeg skal stå til ansvar for. Men jeg ved faktisk ikke hvad det er. P: Nu vil jeg høre, nu hvor I bor sammen, hvordan deler I så praktiske opgaver mellem jer derhjemme - Har I en skarp opgavefordeling eller er det mere flydende? T: [griner]. Det er blevet ret flydende. I starten der havde jeg det her totalt kontrol freak med at få tingene til at passe ind i et excel-ark, at så gjorde jeg det og så gør du det... Men altså det kan man ikke, og det har jeg jo også lært. At man kan jo ikke få folk til at gøre noget, hvis det handler om ens eget behov på den måde. Altså hvis jeg har behov for, at der er renere end [kæresten] har, så er man nødt til lige at finde en anden løsning. Lige fx med rengøring. Der var jeg så træt af, at hans rengøringsniveau var så meget lavere end mit, så det endte faktisk med at vi hyrede en rengøringsdame. Fordi det var sådan... Det er ikke nogen krig, vi skal kæmpe. Så hellere betale 500 kr. om mdr. for at få gjort rent. Virkelig. En stor fornøjelse for os begge to. [begge griner] T: Og så har vi joket lidt om, at så er jeg den der vasker tøj og så er du den der laver mad. Men ærlig talt, der er ikke noget med... Det er nok mere en joke, end det rent faktisk er noget der sker. Fordi så står jeg jo og vasker tøj, men det er faktisk fordi, det kan jeg virkelig godt lide. Og jeg er sådan ikke tryg ved, at han gør det. Ret stenet. Men mad, der tror jeg det er nogenlunde ens. P: Så det er noget, der bare ligesom sker?? T: Det sker meget randomly. Der er ikke så meget system over det. Det er altid sådan, nå køber du ind? Så kommer vi begge to hjem og så er der kun yoghurt, nå men hvad så? Det er også det... vi spiser virkelig meget ude, eller spiser meget forskellige former for take-away, ikke. Fordi vi bare... Det er kun os to og vi har penge til det. Vi arbejder begge to meget og. Så er det vores lille luksus, tror jeg. P: Men den arbejdsfordeling, det lyder som om, at den sker lidt... T: Ja, Jeg tror det tit er mig, der får tingene til at ske. Fordi jeg er mere sådan handlekraftig og bestemt over, hvordan jeg synes tingene skal være. Så hvis jeg lige pludselig.. men nu får vi jo rengøring, så det er ikke sådan et stort problem, men hvis jeg lige pludselig, før vi fik rengøring, sådan "nu er her simpelthen for ulækkert", så sætter jeg gang i projekt rengøring og så gør vi det sammen. P: Okay T: Det ville han aldrig komme på! Han ville aldrig komme på sådan "Nej, hvor er her ulækkert" P: Men jeg tænker, den fordeling I så har, har det nogen betydning for dine tanker om at få børn i fremtiden? T: Altså jeg kunne da godt tænke mig... Ja det gør det nok sådan underbevidst... Altså jeg kunne da godt tænke mig, at han selv opdagede at der er ulækkert nogle gange, eller sådan... Men ja, det fylder nok lidt, 11

12 men det er ikke noget, som jeg antager for at være et problem, fordi han er også sådan ret handlekraftig. Sådan lige pludselig så tager fanden ved ham og så sker ting, ikke. Det er også noget jeg virkelig værdsætter ved ham, at han er en do'er. Men altså... P: Det behøver heller ikke være problematisk. Det kan også være at du tænker det er heldigt ift. at få børn, hvordan han er. T: Jeg tror virkelig dét er en fordel. at han er en do'er. at han kaster sig ud i ting og tør ting. Det kan jeg godt lide. P: Så vil jeg lige spørge lidt til din relation med veninder. Nu har du selv nævnt din søster, men er der ellers nogen af dine tætte veninder, der har børn? er det mange eller få? T: Det er faktisk lidt sjovt, fordi min tvillingsøster og jeg er jo sjovt nok lige gamle. Men i hendes omgangskreds der er folk gift, har børn, køber hus og er mega satte. Og det er det bare ikke i min omgangskreds. [navn på fællesbekendt, der er gravid] er min første tætte veninde der får et barn, ud over min søster, ikke. Og jeg kender rigtig mange der har lyst til det og som nok også er about to... Jeg har hørt flere af mine venner der snakker om, at de vil prøve i efteråret og sådan noget. Så det er nok lige op over, men ellers er der faktisk stor forskel på vores omgangskreds. P: Så der er faktisk få... Men de der så har. Fx din søster, er der noget ved deres tilværelse, der giver dig lyst til selv at få børn? og eller er der noget der afskrækker dig? T: Det er få i min omgangskreds, ja. P: De der så har. Den tilværelse man lever, når man har et barn. Er der noget ved den, der giver dig selv lyst til at få børn? Eller er der noget ved den, der afskrækker dig lidt fra det? T: mmm... Øh... P: Eller giver dig mindre lyst. Du kan jo nok ikke blive afskrækket, når du gerne vil have børn? T: Ja ja. Altså jeg kan godt være sådan... Blive bekræftet i mit valg om at vente, når jeg ser hvor begrænsede der er i, hvad de kan. Og det der med at give hinanden frihed. Ja, ja, men til en vis grad. MAn har jo også brug for at være der begge to til at hjælpe. Deres fredag aften er at gå i seng kl 21, ikke. og DET er jo ikke noget der tiltaler mig, vel. Overhovedet altså. Og der er de jo vitterligt totalt sengeklar. helt smadrede ikke. Der sidder de jo allerede kl 20 og er ved at falde i søvn over maden. og DET er jeg ikke misundelig på overhovedet. Og jeg er heller ikke misundelig på alt det der sindsyge logistikarbejde og bekymringer og alt det der. Overhovedet. Men hele det der, med at være sådan en lille trio, det synes jeg fandeme, det er hyggeligt. Altså... Og så bare tanken om, at man kan lave et menneske. At man kan lave et andet menneske, dét synes jeg er vildt fascinerende. Der kan jeg godt være sådan lidt. At det kan også på den anden side bekræfte mig i, at selvfølgelig skal man have et barn, for prøv lige at se på den der guldklump, ikke! P: Hvad med de venner og veninder, der ikke er så satte er de så i forhold eller singler? T: Jeg tror, at de fleste af mine venner er i forhold. Men jeg har også en del som er singler, men som vildt 12

13 gerne vil være i et forhold og som er mega skrukke. Det er faktisk mest mine singleveninder, der mentalt er sådan stressede. Men det er måske også fordi, de har en del at indhente. Men... ja. P: Hvordan ville du have det med, at være en af de første i venindeflokken der fik barn? Det kunne du jo næsten blive. T: Ja, det kunne jo gå hurtigt, hvis jeg er lige så fertil som min søster [griner]... Det tror jeg... P: Har du gjort dig nogle tanker om det, eller er det første gang du overvejer det? T: Det ville nok blive lidt henad som det blev for [søsteren]. Jeg tænker at der var ting, man jo så nok ikke. Der er ting, som folk forventer, at man ikke kan være med til. Vi har jo en stor fælles omgangskreds, som vi fester og rejser med. Og der er [søsteren] jo lidt stået af, fordi hun kan ikke de ting der nu. og der tror jeg. Det ville jeg blive lidt ked af. Fordi jeg kunne også se på [søsteren] lige i starten, at nogen var mindre opsøgende. Ikke fordi... Jeg tror bare fordi, folk forventer, at man har rigtig travlt når man får et barn, men øh... Det kommer jo også an på hvor opsøgende man selv er. Øh... P: Og det var måske noget, der ville være anderledes, hvis I allesammen havde børn? T: Ja, lige præcis Der ville være sådan en fælles forståelse for det, ikke... Men jeg tror heller ikke, at folk ville blive mega overraskede, fordi det sker åbnebart automatisk, når man har været sammen med sin kæreste i mange år. Så er folk sådan "jamen så er det nok også snart" [begge griner] P: åh-ha, ja... T: Men jeg ved ikke. Jeg tror, folk ville blive rimelig excitet og så ville det være lidt ligesom med min søster. TEMA 3. OPLYSNINGSKAMPAGNE: P: Så vil jeg spørge dig lidt til den oplysningskampagne, der var sidste år i Københavns Kommune og Rigshospitalets fertilitetskliniks lancerede i oktober sidste år en oplysningskampagne til information om, hvornår kvinders frugtbarhed og mænds sædkvalitet gennemsnitligt begynder at falde. T: den der tæl dine æg og alt det der? P: Ja den kender du, kan jeg høre. Hvad synes du om den? [Viser postkort fra oplysningskampagnen] T: hmm. [griner]. Faktisk... faktisk stødte jeg ikke så meget på dem. Men grunden til at jeg sådan husker dem er fordi, de skabte vildt meget debat. Og jeg tror... Jeg er lidt i sådan en omgangskreds med sådan nogle glade feminister, ikke. Så der var rigtig mange der blev pissed over det der. P: Okay? T: Der var ikke nogen, der skulle komme og fortælle dem noget. Personligt var det ikke noget der ramte mig. Jeg tror mere jeg tænkte på det ud fra sådan et markedsføringsaspekt, faktisk. ift. mit arbejde, "Nå det er en 13

14 sjov måde, at de har grebet den kampagne an på". Frem for at tænke "ej hvor I stresser mig", fordi det havde jeg indtrykket af, at der var rigtig mange der tog den sådan... P: Hvorfor tror du man bliver stresset og provokeret? T: Mange var mine veninder som er singler, fordi hvad hjælper det at blive stresset? P: Når man er single? T: ja fx ikke. Og du ved, man kan godt blive endnu mere ulykkelig ved tanken om, at "udover at jeg har svært ved at finde en kæreste, så bliver min fertilitet, den falder også". Så jeg forstår godt, at folk kan blive sådan... øh... Ja. P: Tror du generelt, at man ved det her i forvejen? T: Nej det tror jeg ikke generelt at folk ved. Fordi... P: Altså ikke sådan lige præcis på alder, men det her med hvor hurtigt det egentlig går? At det måske er chokerende T: Nej, det tror jeg ikke at folk ved generelt. Jeg blev da også overrasket. Man ved jo godt, at man er mest fertil når man er ung, men det er alligevel ret vildt, ikke. Men det er ikke noget der påvirkede mig personligt, sådan "puha, jeg skal have gang i de æg", eller sådan. P: Så det har ikke betydet noget for jer og sat samtaler i gang, der har gjort at I er rykket tættere på? T: Nej slet ikke. som sagt tænkte jeg det mest ud fra et kampagne perspektiv, nå det var meget sjovt, gad vide hvad tanken bag det var. Hvad de ville have fremprovokeret i folk, ikke. Ja og så var der også nogle interessante diskussioner i forhold til, at det er interessant at KBH kommune presser så meget på at vi skal få nogle flere børn, når der ikke er nogen vuggestueplads og der ikke er alle de her ting, som der ikke nødvendigvis er specielt gode muligheder for. Øh... og det synes jeg egentlig er interessant. P: De har også prøvet at opfordre til "gør det nu mens i studerer", hvad tænker du om det? T: Det har jeg slet ikke lagt mærke til. TEMA 4 KARRIERE: P: Så vil jeg spørge lidt til din karriere. Kan du sætte nogle ord på, hvilken type branche du arbejder i? T: Jeg er uddannet i Kommunikation og med sidefag i Visuel kultur, som er under kunsthistorie. Men jeg arbejder inden for bureau-verdenen. Jeg sad på et marketings bureau og nu sidder jeg hos et PR-bureau og skal måske snart videre til et medie-bureau. så jeg bevæger mig inden for sådan en bureau verden som er sådan en... Hvad hedder det. Konsulentverden inden for PR, Marketing, Medier og kommunikation og sådan noget. Og det kan være lidt... Det kan være en god branche og jeg kan jo selv godt lide det, fordi jeg kan lide den omskiftelighed der er, det der drive og det går lidt hurtigt, men øh... Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle sidde i sådan en kommunikationsmedarbejder stilling i en eller anden kommune, jeg kan slet ikke forestille mig noget kedeligere. Jeg kan godt lide når tingene går hurtigt, og det er nok også derfor jeg fungerer godt i en bureauverden, men det er også en verden som er ret tough. Fordi man arbejder virkelig 14

15 meget og ikke nødvendigvis super gode forhold. Så det er nok også lidt på lånt tid. P: Du nævnte også før det her med, at du ikke tænker det er det job du skal være i, når du får første barn? T: Ikke derinde overhovedet!! P: Er det pga. forholdene? T: Ja, både fordi, vi er et virkelig lille bureau, så det ville nok være begrænset hvad de kunne tilbyde mig i barsel, jeg ved ikke engang... men derudover er det også af personlige årsager at jeg ikke har lyst... Jeg har bare ikke lyst til at være i den stilling. Den er bare ikke udfordrende nok og det er også... Der hvor jeg skal have barn, så vil jeg gerne være i en stilling, hvor jeg er glad for at være, hvor jeg også kunne tænke mig at komme tilbage til efter 9 mdr. eller hvor langt tid man er væk... P: Okay hvad motiverer dig. T: i forhold til job? P: Ja. T: Karriereudvikling og internationale muligheder. Ikke nødvendigvis, hvor jeg skal flytte til udlandet, men mere ift. at arbejde internationalt... Ja. P: Men at udvikle dig kontinuerligt? T: ja, det tror jeg. Det der med... Jeg kan godt lide at lære, og man lærer virkelig meget inden for den branche jeg er i, fordi det bare er up hill. Man lærer virkelig meget hele tiden, fordi der er så travlt, og man skal hele tiden løfte nye projekter og problematikker hele tiden. Så DET synes jeg er fedt. og så motiverer det mig rigtig meget at vide, at når man så har været i bureaubranchen i et par år, så bliver der åbnet rigtig mange døre. Man har det meget nemmere inden for min branche, hvis man lige har et par år i bureauverdenen i rygsækken, fordi så ved folk at man kan klare lidt af hvert. P: Okay, skelner du skarpt mellem arbejde og fritid? T: Jeg skelner faktisk ret meget... Altså jeg kan faktisk have nogle dage, aftener, hvor jeg arbejder sent, men så retfærdiggør jeg... I mit hoved bliver det retfærdigt, hvis jeg så går tidligere en anden dag. Så jeg retfærdiggør det ret skarpt. P: Så du arbejder ikke mere end du bliver betalt for? T: Jo, det gør jeg nok, men så tillader jeg mig også her over sommeren at arbejde halve dage. Jeg skaber et arbejdsflow som jeg selv kan retfærdiggøre. Og det er måske også derfor, at der er nogle bureauer, hvor jeg ikke kan arbejde, fordi jeg ville føle, at jeg blev udnyttet. P: Hvad så når du er kommet hjem, lægger du så arbejdet fra dig? T: øh, ikke nødvendigvis. Jeg kan godt finde på at svare på mails, eller hvis jeg skal sidde med nogen om aftenen eller sådan, men det er ikke så tit. Det er ikke dominerende 15

16 P: Hvor mange timer arbejder du ca gennemsnitlig pr. uge? T: Gennemsnitligt 37 timer, men så er der perioder, hvor jeg arbejder 45 eller sådan noget. Men det er... Normalt arbejder jeg 37. P: Hvad med din kæreste, nu var du inde på det her med, at han er kommet ind i voksenlivet. Men hvad er det for en branche? T: Han arbejder i [et departement under et ministerium], hvor han [forklaring af hans specifikke område]. P: Er det mange timer? T: Han arbejder i hvert fald perioder VIRKELIG meget. og det er lidt sjovt, fordi jeg arbejder mindre men jeg er i det private. Men han har også super godt forhold ift. at arbejde over, han bliver betalt for hvert eneste minut, han arbejder over. Eller han afspadserer, så han tjener jo boksen. Han får det jo udbetalt, hvilket er så fair. Men det gør man jo ikke i bureauverdenen, så er det jo interessetimer, hvilket jo ikke giver et lige så stort incitament P: Er han sådan karrieremenneske? T: Ja... Men hvor det for mig er en personlig ting, personlig karriereudvikling, så for ham er han meget drevet af sin interesse. Han har læst økonomi og er skabsstatskundskaber, ikke. Og hele hans, alle hans interesser er præget af politik. Så han er drevet af interesse. og hvor ja, jeg synes da også at mit felt er interessant, men mine personlige interesser ligger også uden for mit arbejdsområde, hvor det gør det ikke for ham. P: Det er virkelig hans hobby han laver? T: Ja, det er det. Han er virkelig glad for sit arbejde og sådan har jeg det jo ikke. Ikke med den stilling jeg er i nu. Han glæder sig til at komme på arbejde. Han synes generelt at det er fedt, og det kan jeg blive helt misundelig på. P: Tænker du godt, at I kan forene hver jeres karriere med at blive forældre? T: Det tror jeg. i og med at han har interesse i at blive i det offentlige, så tror jeg godt, vi kan. Med mindre han lige pludselig skifter. Han har flirtet lidt med tanken om at blive ministersekretær og sådan en karriere ville være mere besværlig tidsmæssigt. Men på den anden side er det det offentlige, man kan nok finde en løsning. Der er hårdere 'terms' for mig det private TEMA 5, BØRNS VÆRDI P: Godt, så vil jeg spørge lidt til noget vi har været lidt inde på. Det er med den værdi, som et barn tilfører. T: mm P: Ej, det har vi været inde på. Men hvis du forestiller dig at se tilbage på dengang du var 18, hvordan havde du så tænkt at dit liv ville se ud, når du er 30? Er der noget der er blevet anderledes end du havde forestillet dig? T: Jeg har ikke forestillet mig det. 16

17 P: Du har ikke forestillet dig det? T: Nej slet ikke. Aldrig nogen sinde. Det er først her omkring de 30, at jeg er begyndt at se sådan lidt fremtid. Eller se lidt fremadrettet. Og det er egentlig ret vildt at jeg har været kærester med [kæresten] i så mange år, fordi jeg har været meget ærlig om, at jeg ikke kunne snakke fremtid, fordi det stressede mig helt vildt meget. Altså ja, hvis han sagde, "så skal vi lige det og det", så stressede det mig super meget. Fx hvis han ville have at jeg skulle udtale mig om, hvad vi to i fremtiden skulle... Og sådan har det altid været. Så jeg har aldrig gjort mig særlig mange forestillinger om fremtiden, andet end på et personligt karriereplan. Så jeg havde ingen forestilling om det, jeg vidste at jeg ville have børn og familie, men jeg havde ingen... jeg kan huske, at mine veninder var sådan "ej, ham kunne jeg bare gå ned ad kirkegulvet med og alt muligt", men sådan nogle tanker har jeg ALDRIG nogensinde haft. Aldrig. eller sådan "ej, det er mig og min familie", det har bare sådan været egopræget. Det har været sådan, hvad kunne jeg forestille mig for mig selv? og så har det været rejser og sådan noget. Så jeg har ikke forestillet mig noget. Jeg har aldrig været drevet af sådan nogle drømme. P: Men hvis den er det lidt nu, har du så nogen drømme om, hvor du er om 10 år? Eller er det heller ikke sådan? T: Altså der forventer jeg klart, at jeg har børn, ikke. Men også har et godt arbejde, som ikke bare er at sidde og være sådan en eller anden... Noget der giver personlig tilfredsstillelse. og det siger jeg nu, og så ser jeg [en fælles bekendts to søstre] som også vare sådan nogle karriere kommunikations folk, men alt for dem handler jo nu om at finde en stilling, hvor de har gode forhold... Så det er jo ikke til at sige, hvordan det udvikler sig, men nu her uden børn og uden planer for at det skal være lige nu, så tænker jeg da klart at familie med børn men også arbejde. P: Har du en smertegrænse for, hvor gammel du vil være ved første barn? T: Ja, det har jeg nok sådan uudtalt. Men jeg føler at det er sådan noget, altså vi snakker ikke særlig meget om det derhjemme, fordi det ikke er en særlig stor fornøjelse, fordi han bare bliver stresset, ikke. Øh... Men jeg tænker da, at der er noget der snart skal på bordet på en eller anden måde ikke. Det er også derfor, at jeg synes det er rigtig rart, at folk i vores omgangskreds begynder at gøre voksenting, ikke. Så giver det anledning til selv at snakke om det. Men jeg kunne godt tænke mig at have mit første barn inden jeg er 33, ikke. P: Okay. T: Mine forældre var jo selv ret gamle, så det er jo ikke fordi jeg er stresset, men det kunne jeg bare godt tænke mig. Nu er jeg ikke sådan meget planlægger, men det ville passe fint. Inden for tre år. TEMA 6: BETINGELSER FOR FAMILIEDANNELSE P: Nu vil jeg stille dig et par spørgsmål der vedrører de mere samfundsmæssige samfundsmæssige rammer og muligheder i forhold til at få børn. [snak om, at hun har besvaret nogle af spørgsmålene allerede]. Vi har talt om det her med, at man skal bevise sig lidt inden man går på barsel. Hvordan ville du så have det med at skulle ind til chefen og fortælle det? T: Hvis jeg havde været der et års tid, og de godt kendte til min alder, så forestiller jeg mig ikke, at jeg ville have noget problem med det. 17

18 P: nej? T: Også fordi det job, som jeg har i udsigt nu, det er i en stor organisation. P: Okay. Så det gør det lettere? T: Det synes jeg, fordi der er flere hænder til at løfte de opgaver, jeg så ikke ville være der til at løfte. Hvis det var nu her i en lille virksomhed, hvor vi jo seriøst kun er tre mennesker, der ville jeg have det meget svært med det. Også fordi, den måde der bliver talt om barsel på... Min ene chef har fx lige breaket, at han skal være far, så er stemningen ret dårlig. Fordi det er de to ejere og så er det mig, ikke. Der var stemningen fra den anden chef sådan virkelig. Hun kørte virkelig dårlig stil. "Du skal ikke forvente", det var godt nok sagt i joke, ikke. Men det var bare ikke sjovt. At han ikke skulle forvente barsel... Du ved. Så det er jo ikke et ønskværdigt sted, vel. Sagt for sjov, men det er ikke for sjov, og det er jo ikke noget der gør, at man får lyst til at blive og holde sin barsel. P: Nej. Så det spiller også ind. Det her med om det er et stort eller et lille sted. Og kulturen T: Ja, lige præcis. Altså hvis jeg startede i det nye job nu, og efter et par måneder kom og sagde det, så ville jeg have SÅ dårlig samvittighed. Det ville jeg slet ikke føle var på sin plads. P: Der ville du lige vente i et års tid? T: Ja, der ville jeg virkelig føle at de havde købt katten i sækken. Jeg ville føle, at jeg snød dem lidt. P; Yes. Kunne du forestille dig at blive hjemmegående i en periode med små børn, altså efter barsel? T: Nej, slet slet ikke. P: Hvordan kan det være? T: Der ved jeg ikke, jeg tror det ville... Og det siger jeg nu, uden overhovedet at have prøvet at være mor, men det ville være så personligt utilfredsstillende tror jeg. Jeg har også ret svært ved at forstå folk der... Jeg tror det er fordi jeg er så.. Jeg ville ikke føle at jeg fik nok oplevelser. Altså jeg ved det ikke, det siger jeg nu, men så kan det jo sagtens være at jeg bare ville være sådan "ej, jeg kunne bruge hver time af mit liv sammen med sine børn", men altså lige nu kunne jeg slet ikke forestille mig det. Også det der, der følger med at være hjemmegående, i hvert fald hvis man snakker sådan lidt old fashion terms, med at så skal man også lige holde hjemmet. Dét frastøder mig MEGA meget. Altså sådan. ja. hvis der skulle komme nogen som helst forventninger til, at så skulle jeg også holde hus. Det ville være... Stort nej tak! P: Hvad så med deltid? T: Jeg kunne godt forestille mig det måske i en periode at gå lidt ned i tid. Men det er først noget jeg har tænkt på nu, hvor du har sagt det. P: Hvis nu man havde i Danmark rimelig gode muligheder for det, hvor det ikke belastede arbejdspladsen økonomisk, om man så ville være mere tilbøjelig til at synes at det var overskueligt at få børn? T: Helt klart, men jeg tror ikke det er noget der har fyldt for mig. Så tror jeg mere, at jeg ville sørge for, at jeg 18